Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet"

Transkript

1 Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Vejen ud af cirklen Udarbejdet af: Lea Dyrby, Camilla Jakobsen og Louise Lundberg 23. maj 2012 Den sociale højskole i Aarhus Bachelorprojekt Hold 09I A og B Denne rapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Århus som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og udokumenteret fra skolens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med skolens i øvrigt. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse i henhold til gældende lov om ophavsret.

2 Resumé Vi har valgt at samarbejde med et projekt i Skanderborg kompetencecenter, der arbejder i forlængelse af Skanderborg Kommunes jobcenter. Projektet hedder Indsatsklar. Formålet med at evaluere på dette projekt er at finde ud af, hvad det er i deres indsats, der tænkes at virke. Måden, hvorpå vi vil evaluere dette projekt er ud fra et kritisk realistisk perspektiv i forhold til virkningsevaluering, hvilket betyder, at vi har fokus på, hvad der virker for hvem, hvornår samt under hvilke omstændigheder, det tænkes at virke. Vi vil i den forbindelse se på, hvorvidt det PM erne siger, at de gør, faktisk også er det, der finder sted. I forhold til virkningsevaluering vil vi opstille projekt Indsatsklars programteori, hvor vi vil forklare, hvordan den indsats, som de udøver, kan omsættes til resultater. Projekt Indsatsklars overordnede formål er at få de psykisk syge kontanthjælpsmodtagere afklaret i forhod til arbejdsmarkedet ved, at borgerne deltager i forskellige forløb i projekt Indsatsklar. Herved kan det siges, at målet er at hjælpe borgerne til at blive selvforsørgende. På baggrund af fem interviews har vi kunne dele projekt Indsatsklars indsats op i fire forskellige indsatser, som vi anser som værende væsentlige for det arbejde, der udføres i projekt Indsatsklar. Disse fire indsatser er de fire komponenter, som analyseres i programteorien, hvilket er: o Anerkendelse o Ydre påvirkninger o Borgerens behov o Ændring af negative tankemønstre Vores analyse af disse fire komponenter viser, at man kan forvente, at der er en sammenhæng mellem den indsats, som udøves i projekt Indsatsklar samt det ønskede resultat i processen. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemfelt og forforståelse Design Statistik over projekt Indsatsklar Målgruppe for hvem projektet henvender sig til Problemformulering Begrebsafklaring Projektafgrænsning samt strukturering af opgaven Teori Beskrivelse af virkningsevaluering Fremgangsmåde for virkningsevaluering Komplekse kausalforhold Beskrivelse af kritisk realisme Ontologi og epistemologi Det tranisitive og det intransitive Videnskabsteoretisk forståelse ud fra kritisk realisme Definitaion af metode som anvendt begreb i socialt arbejde Metodevalg Indhentelse af imperi Det kvalitative forskningsinterview Tilstedeværelsens påvirkning af forskningsresultaterne Etiske overvejelser Bearbejdning af indhentet empiri Opsamling på metodeafsnit Programteori Opstilling af programteori Komponent 1: Anerkendelse (Louise) Komponent 2: Fokus på ydre påvirkninger Komponent 3: Borgerens behov (Camilla) Komponent 4: Ændringer af negative tankemønstre (Lea) Den særlige indsats:

4 4.2.1 Komponenternes virkning: Mulig modificering af komponenternes virkning Identificerede af bieffekter Gøre programteorien klar til evaluering Valg af fokus Evalueringstidspunktet Anvendelighed Metodiske overvejelser i forhold til evalueringen Kritisk refleksion over metodevalg At bruge evaluering Kritsk reflektion over valg af virkningsevaluering samt over kritisk realisme Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

5 1 Indledning 1.1 Problemfelt og forforståelse Som psykisk syg 1 på kontanthjælp er det ikke blot dét at få et job, der er problemet. Ens lidelse medfører mange andre problematikker og gør det sværere for den enkelte at skulle ud på arbejdsmarkedet. Der kan spille adskillige barrierer ind i forhold til den enkeltes lidelse. Dette kan medføre, at den psykisk syges stressgrænse samt overskud som regel er mindre end for andre med kun ledighed som problem. Vi har tidligere i vores praktikker i henholdsvis psykiatrien og hos en privat aktør, der tilbyder afklaringsforløb oplevet visse problematikker, der kan forekomme i forløbet af at få psykisk syge ud på arbejdsmarkedet. Herunder ses det, at politiske målsætninger i nogle kommuner kommer til udtryk i forhold til, at kontanthjælpsmodtagere herunder psykisk syge skal hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet. I den forbindelse oplever nogle psykisk syge, at der stilles krav til dem, som de ikke kan leve op til. Disse kan være medvirkende til, at de oplever et pres fra det offentlige. I praktikkerne oplevede vi, at disse krav og pres fra kommunerne kunne medvirke til, at den enkelte psykisk syge oplevede tilbagegang i deres sygedomsforløb, idet de ikke kunne formå at leve op til disse krav. Det er vores antagelse, at hvis dette sker gentagne gange og de forbliver i systemet grundet tilbagefald, kan det i sidste ende resultere i, at de psykisk syge bliver så dårlige, at de opfylder kriterierne til en førtidspension i stedet for at komme ud på arbejdsmarkedet. På nuværende tidspunkt er der stor fokus fra politikkernes side, da der er sket en markant stigning i antallet af borgere, der får tilkendt førtidspension. Vi vil undervejs i dette afsnit inddrage citater fra politikkere, der udtaler sig om dette emne. Det viser sig, at der fra 2005 til 2009 har været en stigning på 10 procent således, at der var psykisk sårbare, der fik tilkendt førtidspension i Det svarer til godt halvdelen af de i alt nye førtidspensionister i Jobcenterchef Arne Lund Kristensen fra Aalborg Kommune udtaler: 1 Der henvises til bilag nr. 9 om sygdomsforståelse 4

6 En del af årsagen til denne stigning er mangel på samarbejde. Vi skal tættere på hinanden og på de psykisk syge unge for at løse den her opgave tænke mere helhedsorienteret. 2 Psykiatrifonden kom i februar 2012 med en ny undersøgelse fra landets jobcentre. Der udtaler flere medarbejdere fra jobcentrene, at der mangler behandlingsmuligheder for de ledige, der har psykiske barriere. Det vil sige, at der skal være mere fokus på tværfagligt samarbejde mellem kommunerne og de eksterne samarbejdspartnere. Vi formoder, at et af problemerne i jobcentrene er, at der ikke er den nødvendige rummelighed i forhold til at tilgodese psykisk syges behov og at der ikke iværksættes en ordentlig helhedsorienteret indsats i forhold til den enkeltes lidelse. Vibe Klarup Voetman, direktør i Psykiatrifonden udtaler: Hvis ikke vi tilbyder ledige med for eksempel angst og depression bedre behandling, så risikerer vi at sende unødvendigt mange af dem over på førtidspension og så bliver det meget dyrt for samfundet. 3 Regeringen har fremlagt et forslag til en ny reform, som omhandler, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal have førtidspension. Dette betyder, at reformen skal medvirke til, at flere psykisk syge skal ud på arbejdsmarkedet, hvilket kræver, at der skal ske nye foretag. I følge den tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg skal stramningerne af reglerne for førtidspension være løsningen. Arne Lund Kristensen mener i den forbindelse, at man bør kigge på fødekæden til førtidspension og få analyseret disse forhold fremfor at lave stramninger af reglerne. Arne Lund Kristensen udtaler i fagbladet Socialrådgiveren, 2010: I dag ser vi flere unge, der falder igennem systemet end tidligere, fordi de ikke kan klare forventningerne til dem og nogle af dem falder hårdt. 4 Ud fra dette kan man samtidig få en opfattelse af, at den psykisk syges behov ikke tilgodeses. En anden problematik vi anser som en barriere er, at jobcentrene samt socialrådgiverene ikke føler sig klædt godt nok på til at hjælpe borgere med psykiske problemer samt at deres viden om de forskellige psykiske lidelser ikke er fyldestgørende nok. En undersøgelse fra 2009, Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer konkluderer, at mindre

7 end hvert femte jobcenter ikke er klædt godt nok på. Formand for dansk socialrådgiverforening Bettina Post udtaler i den forbindelse: Hvis man tror, at dét, at medarbejderne bliver bedre til at tale med mennesker med psykiske lidelser, gør de her mennesker klar til arbejdsmarkedet, så tager man fejl. Beskæftigelsesindsats i sig selv og samtaler gør ikke psykisk syge mennesker raske. 5 Johnny O Hagan er erhvervskonsulent i OPUS, som er et regionalt tilbud om psykosocial behandling til unge. Han mener klart, at der er brug for en bedre forståelse af den psykiske syge. Han udtaler, at der i deres team i OPUS bruges meget tid på at forberede borgersamtaler med jobcentrene, simpelthen fordi en dårlig samtale kan stresse psykisk syge meget. Der er dermed brug for mere indsigt i, hvordan psykiske problemer kommer til udtryk og hvordan disse problemer kan påvirke de unges uddannelse og beskæftigelse. For eksempel er nogle psykisk syge ramt på hukommelsen samt de kognitive evner og skal derfor mødes på en helt anden måde end andre borgere Design Vores interesse for projektet er baseret på at undersøge, hvilke mulige mekanismer og tendenser der kan være medvirkende til, at man undgår de pres og de barrierer, som psykiske syge kan opleve i deres afklaringsforløb. Vi har en forforståelse af, at det er det pres og de barrierer, der kan ligge til grund for, at psykisk syge ikke får en længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har valgt at lave et evalueringsprojekt ud fra et projekt i Skanderborg Kommunes kompetencecenter, der hedder projekt Indsatsklar. 7 Dette har vi valgt at gøre, da vi har en formodning om, at PM erne i Indsatsklar formår, at få borgere tættere på arbejdsmarkedet. Derfor finder vi det interessant at anvende virkningsevaluering, som er kompleks årsags-virkningsforklarende, hvor man tager udgangspunkt i programteorien for at finde ud af, hvorfor og hvordan en given indsats virker. I virkningsevaluering anvendes programteorien trin for trin, hvor man systematisk undersøger hvert led i programteorien. I programteorien ser man på, hvorvidt man kan bekræfte, afkræfte eller udvikle programteorien Der henvises til bilag nr. 6 om beskrivelse af projekt Indsatsklar 6

8 med henblik på en forbedring af indsatsen. Man snakker i den forbindelse om, at virke (en proces) og virkning (effekten). Ved anvendelse af virkningsevaluering kan man realitetsteste forestillinger om, hvordan en offentlig indsats virker. Man kan her se på, om der er fejl i forhold til indsatsen og se på, hvad fejlen bygger på. Derudover ser man på, om de opnåede resultater siges at være forårsaget af den gennemførte indsats og om fænomenerne kan forklares gennem komplekse kausale potentialer. Vi vil i forhold til projekt Indsatsklar undersøge de redskaber og metoder, der bliver brugt, som er medvirkende til at afklare borgerne i forhold til at kunne komme ud på arbejdsmarkedet og fastholde sig selv i det. Vores hovedfokus i evalueringsprojektet bygger på de mekanismer, som er i spil i forhold til aktivering af psykisk syge i projekt Indsatsklar. Vi vil herunder se på, hvad det er i indsatsen, der virker for hvem, hvornår og under hvilke betingelser. Mekanismerne er ikke observerbare, men kan medvirke til, at en følelse opstår eller ændres, hvilket kan resultere i en bestemt adfærd eller handling. Vi vil derudover se på, hvorvidt statistikkerne fra projekt Indsatsklar og Skanderborg jobcenter understøtter, hvorvidt Kompetencecenteret formår at få borgerne ud i arbejde Statistik over projekt Indsatsklar Status 3. mdr efter endt aktivering 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Afgang- Ingen ydelser mere 5 % 4 % 4 % 4 % Virksomhedsrettet aktivering 18 % 20 % 17 % 17 % Ommatchet (match 3) fra % 4 % 4 % 4 % Forsat på forløb 73 % 72 % 75 % 75 % Ud fra ovenstående statistik kan det ses, at den indsats projekt Indsatsklar udøver har en vis form for virkning. Ud fra Ommatchet kan det ses, at der sker en forbedring af borgere på matchgruppe 3, der bliver til en matchgruppe 2. Dette ville kunne forstås som en lille succes på vej ud mod arbejdsmarkedet. Endvidere er der 17 % årligt, som kommer ud på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende. Virksomhedsrettet aktivering viser, at der er 72 % årligt, der kommer ud i virksomhedspraktik. Dette kan være medvirkende til, at de er en del af den procentdel, der bliver selvforsørgende. Tallene indenfor Fortsat forløb kan formodes at 7

9 være så høje, da borgeren kan være tilknyttet et forløb, der varer mellem 13 uger og 2 år. Dermed kan det samtidig udledes, at tallene i de andre kategorier ikke er højere, da tallene bliver målt pr. kvartalt og de fleste borgere er tilknyttet i et længerevarende forløb. Vi antager, at der sker en vis form for opnået effekt af den indsats, som projekt Indsatsklar udøver. På baggrund af dette finder vi det interessant at evaluere på dette projekt, da vi formoder, at der sker en positiv effekt af deres indsats. Vi vil defor undersøge, hvad der er medvirkende til denne effekt. 1.3 Målgruppe for hvem projektet henvender sig til Målgruppen for vores opgave er undervisere samt censorer på socialrådgivereruddannelsen i Aarhus. Da programteorien er udarbejdet ud fra projekt Indsatsklar og resultaterne af evalueringen er af interesse for socialrådgiverne i Skanderborg Kompetencecenter herunder i projekt Indsatsklar, betragter vi også disse som en del af vores målgruppe. Projekt Indsatsklar har derudover også et ønske om at blive formidlet om resultatet af vores evaluering. Projektet vil samtidig kunne have relevans for professionelle indenfor arbejdsmarkedsområdet i forhold til psykisk syge. 1.4 Problemformulering Hvordan stemmer indsatsen i projekt Indsatsklar overens med deres forventede målsætning om at få psykisk syge kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet? Hvilke centrale elementer består indsatsen af i projekt Indsatsklar og hvordan kommer det til udtryk? Hvilke komplekse kausalforhold gør sig gældende i de forløb i projekt Indsatsklar, som de psykisk syge indgår i? Hvilke mulige generative mekanismer er tydeligst tilstede i den særlige indsats i projekt Indsatsklar? 8

10 1.5 Begrebsafklaring Generative mekanismer: Det, der får en virkning til at indfinde sig benævnes som genrative mekanismer. Den generative mekanisme er ikke observerbar, men kan med en vis sandsynlighed udledes på baggrund af en analyse af kausalforholdet. 8 Kausalitet: Der skal være en regularitet til stede, hvilket vil sige at: Hvis a så b. Der skal være noget bestemt til stede for, at forholdet udløses Projektafgrænsning samt strukturering af opgaven Eftersom tiden i vores bachelorprojekt er knap i forhold til valget af virkningsevaluering, er vi opmærksomme på, at det ikke vil være muligt for os at bearbejde alle trin i programteorien, fordi den er så omfattende og detaljeret, som den er. Vi vil redegøre for de første 4 trin i programteorien og belyse det 5 trin. Trin 6 og 7 har vi ikke mulighed for at bearbejde. 2 Teori Vi har valgt at anvende virkningsevaluering som vores metode til dette evalueringsprojekt. For at forstå, hvad virkningsevaluering er, finder vi det relevant at tage afsæt i Hanne Kathrine Krogstrups defination af at evaluere. Dette har vi valgt, fordi hendes definition af evaluering rummer det, som virkningsevalueringen har som fokus, hvilket er at undersøge, hvad der har fundet sted samt at anvende det fremadrettet som et styringsredskab i planlægningen af en indsats. Ordet evaluering udtrykker, at en vurdering finder sted. Der er flere måder, hvorpå man kan definere det at evaluere noget på. Krogstrup har ladet sig inspirere af den svenske professor og evalueringsforsker Evert Vedung, som definerer evaluering på følgende måde: 10 8 Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side 26 9 Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side Krogstrup, Hanne Kathrine (2006) side 17 9

11 Evaluering er en systematisk, tilbageskuende (og en fremadskuende) vurdering af processer, præstationer og effekter i offentlig politik Beskrivelse af virkningsevaluering Virkningsevaluering, som også kendes som den realistiske evalueringsmodel tager afsæt i den realistiske evalueringscirkel, som er baseret på kontekst/ mekanisme/ outcome konfiguration. Denne model går ind og evaluerer på, hvad det er i indsatsen, der virker og for hvem (mekanisme), hvornår og under hvilke betingelser, det virker (kontekst) og med hvilke forventede effekter (outcome). 12 Der evalueres ud fra, om de muligt givne mekanismer fører til de nævte effekter. Mekanismerne kan inden for vores evaluering være de redskaber eller metoder, borgerne får i projekt Indsatsklar, som gerne skal hjælpe de psykisk syge varigt ud på arbejdsmarkedet. De beskrevne mekanismer analyseres i de 4 komponenter. 13 I konteksten, hvor man går ind og ser på, hvad der virker, vil man inden for vores projekt bruge borgernes synspunkter til at belyse, om projektmedarbejderne bruger de redskaber og metoder, som de udtaler, at de benytter sig af. Det forventede outcome er, at den psykisk syge vil komme varigt ud på arbejdsmarkedet på baggrund af den indsats, de yder overfor borgerne i projekt Indsatsklar. 14 Vores formål med virkningsevaluering er at evaluere på, hvordan indsatsen i projekt Indsatsklar har den tilsigtede effekt om at få psykisk syge kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet ved hjælp af diverse redskaber og metoder, som anvendes overfor borgerne i projektet. Derudover vil vi undersøge, hvorvidt effekten kan tilskrives det, de anvender i projekt Indsatsklar eller om der er andre mekanismer, der spiller en afgørende rolle i forhold til at få psykisk syge ud på arbejdsmarkedet. For at undersøge dette vil vi se på forholdet mellem proces og præstation for at afdække mulige kausalforhold. 11 Krogstrup, Hanne Kathrine (2006) side Krogstrup, Hanne Kathrine (2006) side Se afsnit 4.1 Opstilling af programteori side Krogstrup, Hanne Kathrine (2006) side 95 10

12 2.1.1 Fremgangsmåde for virkningsevaluering Virkningsevaluering er centreret om udarbejdelsen af en programteori, hvor man undersøger hvert led trin for trin i programteorien. Programteorien er forestillinger om, hvordan og hvorfor en indsats tænkes at virke, hvor man også ser på, hvad man præcist vil opnå. Når man har lavet evalueringsspørgsmålet, skal projekt Indsatsklars programteori udarbejdes. Det ses blandt andet på politikkers udsagn, undersøgelser, interviews, statistikker med videre. 15 Virkningsevaluering, herunder programteorien tager udgangspunkt i den realistiske evalueringscirkel, som evalueringsforskerne Pawson og Tilley beskriver. Denne evalueringscirkel er baseret på CMO-konfigurationer, som står for context-mechanismoutcome. CMO-konfigurationerne beskriver, hvordan en bestemt mekanisme under bestemte omgivelsesbetingelser giver et bestemt resultat. 16 Denne evalueringscirkel ses herunder i figur 1. Figur 1: Den realitiske evalueringscirkel Teori Mekanisme (M) Kontekst (K) Outcome (O) Program specifikationer Hvad virker for hvem, virkeunder hvilke omstændigheder Hypotese Hvad forventes at For hvem, og under hvilke omstændigheder Observationer Multiple metoder og analyse af M,K,O 15 Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side Krogstrup, Hanne Kathrine (2006) side 95 11

13 Inden for virkningsevaluering starter man med at opstille en programteori eller virkningsforestillinger. Denne køreplan består af i alt syv trin, som er tæt forbundet, hvor beslutninger, der er taget i en fase, påvirker beslutninger i andre faser. 17 Disse 7 punkter beskriver evaluatorernes opgaver i arbejdet med virkningsevaluering: 1) Stille evalueringsspørgsmålet 2) Finde kilder til programteorien 3) Opstille programteorien 4) Gøre programteorien klar til evaluering 5) Vælge metoder 6) Indsamle data 7) Analysere og konkludere Trin 1: Stille evalueringsspørgsmålet I virkningsevaluering stilles der spørgsmål omkring, hvorvidt en indsats af en bestemt type tænkes at virke, på hvilken måde samt under hvilke betingelser. Hensigten er at forsøge at identificere den virksomme mekanisme i indsatsen ud fra de antagelser, som ligger til grund for denne. 18 Trin 2: Finde kilder til programteorien Når evalueringsspørgsmålet er stillet, skal man igang med at opbygge programteorien. Man kan i den forbindelse vælge at inddrage følgende kilder i forbindelse med opbygningen af programteorien: Officielle politiske dokumenter, udsagn fra politikkere, faglig teori, evalueringer samt undersøgelser og rapporter, fagfolks erfaringer fra hverdagens praksis, observationer af indsatsen, mens den foregår samt interviews med borgerne herunder de psykisk syge. Valget af kilder til programteorien kan i forhold til projekt Indsatsklars perspektiv gøre det oplagt at bruge en bestemt kilde. Man kan vælge nogle centrale kilder og lade andre kilder være supplerende og underordnede. 19 Trin 3: Opstille programteorien 17 Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side

14 Når man skal lave virkningsevaluering herunder programteorien, er det vigtigt, at man tydeliggør forestillingerne om, hvordan en given indsats tænkes at virke 20, hvilket kan gøres ved anvendelse af CMO-konfigurationer. CMO-konfiguration beskriver, hvordan en bestemt mekanisme under bestemte omgivelsesbetingelser giver et bestemt resultat. Dette kaldes den generative mekanisme, som er den, der får en ændring til at indfinde sig. 21 Trin 4: Gøre programteorien klar til evaluering Når programteorien er udtrykt så konkret som muligt, anses det som værende det bedste udgangspunkt for en evaluering, fordi det efterfølgende er nemmere at finde metoder og passende data, når programteorien er konkret. Programteorien kan være så omfattende, at man må træffe valg omkring, hvorvidt man kun udvælger dele i programteorien, der skal evalueres. Man vil i den forbindelse skulle overveje, hvor konkret eller abstrakt programteorien skal være samt se på, hvorvidt man ønsker at inddrage en længere eller kortere kausalkæde. Hvis man mener, at det udarbejdede flowchartet er for stort til, at man kan checke hver eneste kasse, må man istedet udvælge nogle få steder i flowchartet, der skal undersøges nærmere. For at teste programteorien er det dog vigtigt at checke, hvorvidt indsatsen eller den vigtigste del af indsatsen faktisk er iværksat som fastsat i programteorien og om de vigtigste resultater forudsagt af programteorien er indtruffet. 22 Trin 5: Vælge metoder For hver kasse i modellen udvælges den metode og de data, der bedst belyser den pågældende kasse. Både fagfolks- og borgers observationer kan være en væsentlig kilde. Virkningsevaluering foreskriver ikke på forhånd noget bestemt metodevalg, da det afhænger af indholdet i de konkrete kasser i modellen. Der ligger dog en metodisk udfordring i, hvorledes der sluttes et kausalforhold mellem indsats og effekt. 23 Trin 6: Indsamle data Programteorien fungerer som et redskab til at strukturere dataindsamlingen i evalueringen af den. Man følger den opstillede programteori kasse for kasse i flowchartet. Kun, hvis man 20 Se Statistik over projekt Indsatsklar side 7 21 Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side 73 13

15 observerer fænomener, som ikke er forudsagt af programteorien, skal man træffe nye metodiske valg. Det kan for eksempel være nødvendigt, hvis den forventede virkning i en bestemt kasse i flowchartet ikke har indfundet sig i praksis. Opdagelsen af bieffekter kræver også stor opmærksomhed i datainsamlingsfasen, da væsentlige bieffekter fortjener en særskilt afrapportering. 24 Trin 7: Analysere og konkludere I analysen og konklusionen finder man frem til, hvorvidt virkeligheden svarer til det resultat, som programteorien har udformet. Man følger her evalueringen punkt for punkt og ser på, hvordan eksperimentet er faldet ud. Det er vigtigt at få afklaret, hvorvidt indsatsen er implementeret korrekt, så den faktisk svarer til det, programteorien siger skal ske for, at virkningen indfinder sig samt se på, hvorvidt resultatet faktisk har indfundet sig som forudsagt i programteorien. Resultaterne meddeles herefter til evaluanden. Også selvom man kan fastslå programteoriens rigtighed, vil man alligevel ofte prøve at give indsatsen en chance ved at anbefale at implementere den på en bedre måde Komplekse kausalforhold Virkningsevaluering er som tidligere nævnt optaget af, hvorvidt resultatet, altså effekten er opnået ved den gennemførte indsats. Udtrykt på en anden måde handler det om, hvorvidt der er et kausalforhold mellem a og b. I virkningsevaluering bygger det på, at man har en forestilling om hvis a så b. Det vil sige, at indsatsen fører til et bestemt resultat. Denne forestilling tester man mod virkeligheden for at se på, om det er det, der sker. 26 Peter Dahler- Larsen beskriver kausalforholdet som ikke muligt at observere direkte. I stedet er der en række fænomener, der skal identificeres, men som ikke med sikkerhed, men med al sandsynlighed fører fra a til b. Disse fænomener lader sig empirisk udtrykke som regularitet i formen hvis a så b. 27 Regularitet skal i den forbindelse være gentagende i flere tilfælde. Denne forståelse understreger, at kausaliteten afhænger af, hvorledes de generative mekanismer former sig på et pågældende tidspunkt. For at kunne udarbejde projekt 24 Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side

16 Indsatsklars programteori er vi grundet de mulige mekanismer optaget af, hvordan variabler herunder moderatorer påvirker de generative mekanismer. Moderatorerne er forhold, der kausalt regulerer et andet kausalforholds styrke eller retning. Moderatorene bestemmer i hvilket omfang, indsatsen virker og hvordan den virker Beskrivelse af kritisk realisme Kritisk realisme udspringer sig af en fænomenologisk videnskabsteoretisk forståelse. Kritisk realisme er en videnskabsteoretisk retning, der udspringer sig af krise og opbrudstiden i 1970 erne. Kritisk realisme var et oprør mod positivismen. Videnskabsfilosoffen Roy Bhaskar skrev fra 1975 en række værker, der danner grundlag for kritisk realisme som videnskabsteoretisk retning og senere hen videreudviklede han den i nye kontroversielle retninger. Bahskar markerede, at kritisk realisme altid ville være i bevægelse og har forskellige betydninger afhængigt af konteksten. Vi vil i vores beskrivelse af kritisk realisme tage udgangspunkt i Bhaskars forståelse. 29 I kritisk realisme ligges der vægt på, at det er virkeligheden, der skal forstås og forklares. 30 Dette er måden til at nærme sig en forståelse af kausalforholdet i programteorien herunder processen mellem a og b. 31 I videnskabsteori er der to begreber, der er helt centrale, som er ontologi og epistemologi. 32 Kritisk realisme rummer både ontologiske, epistemologiske og metodologiske pejlemærker i en kompleks helhedsforståelse. 33 Kendetegnet for kritisk realisme er at være reflekterende over samfundets ontologi. Denne erkendelse har afgørende betydning for, hvorledes vi karaktiserer virkeligheden samt hvordan vi derefter erkender virkeligheden. 34 Vi vil derfor i det følgende skitsere videnskabens ontologi og epistemologi. 28 Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side Jespersen, Jesper (2004) side Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side Jespersen, Jesper (2004) side

17 2.2.1 Ontologi og epistemologi Ontologien forståes som teori om væren om, hvad der eksisterer i verden og hvordan. Den er interesseret i spørgsmålet omkring, om gener eller sociale strukturer er noget, som faktisk eksisterer. Indenfor ontologien har man en forestilling om, at virkeligheden er åben, differenteret, struktureret og niveaudelt. Epistemologi er derimod teori om viden og handler om, hvad vi kan vide om verdenen samt hvordan vi erkender denne viden. Epistemologien interreserer sig mere for objektivitet og metode. 35 Kritisk realismes forståelse af epistemologien er, at al viden er produceret i sociale kontekster ud fra allerede eksisterende viden. Dette vil sige, at al viden er konstrueret og fejlbarligt. 36 Kritiske realister karaktiserer videnskab som bevægelsen fra manifeste fænomener til de strukturer og mekanismer, der forårsager dem. Der findes mange årsager samt måder til at nå frem til disse fænomener Det tranisitive og det intransitive I kritisk realisme skelnes mellem to dimensioner af videnskab. Den transitive og den intransitive dimension. Den transitive dimension indeholder menneskets viden om verden, som den er her og nu samt de objekter, der ingår i den. Dermed er denne viden historisk betinget. Denne dimension udtrykker kritisk realismes epistemologiske niveau. De transitives objekter som Bhaskar beskriver som råmaterialer består blandt andet af teorier, begreber, data, beskrivelse, analyseteknikker og modeller, der er til stede på et givent tidspunkt. Disse objekter, som er 35 Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side

18 eksisterende viden er et vigtigt element i produktionen af ny viden. Produktionen af ny viden frembringes gennem menneskelig aktivitet i sociale sammenhænge som genskabes og omdannes. Den intransitive dimension af videnskaben er de objekter, videnskaben generer viden om. Dermed er det intransitive objekt eksisterende uafhængigt af den viden, der produceres om objektet og giver udtryk for kritisk realismes ontologiske niveau. Den intransitives dimensions objekter ændrer sig dermed ikke i takt med, at videnskabens forståelse ændres. Den intransitive dimension er i kritisk realisme mere grundlæggende end den transitive. Kritisk realisme interesserer sig således mere for ontologi end epistemologi. Ifølge Bhaskar er der mellem den transitive- og den intransitive dimension en skarp skelnen mellem væren og viden og hvor væren prioriteres højere end viden. Viden kan dog ikke forståes uden væren. 38 I kritisk realisme er man af den opfattelse, at virkeligheden indeholder tre domæner: Det empiriske, det faktiske og det virkelige domæne. Figur 2: De tre virkelighedsdomæner Det empiriske domæne Erfaringer og observationer Observerbart Det faktiske domæne Begivenheder, fænomerner, Observerbart tendenser Det virkelige domæne Strukturer, mekanismer, kræfter, Ikke observerbart kausale potentialer og tilbøjeligheder Inspireret af Bahskar. 39 Det empiriske domæne består af menneskets erfaringer og observationer af faktuelle begivenheder. Det faktiske domæne består af alle de begivenheder, der er resultatet af sammenspillet mellem forskellige objekter med forskellige mekanismer uanset, om de bliver erfaret eller ej. Det sidste domæne er det virkelige domæne, som består af objekter med strukturer og mekanismer, som ikke er muligt direkte at observere. Disse strukturer og 38 Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side 24 17

19 mekanismer kan i en specifik sammenhæng understøtte og forårsage begivenheder og fænomener på det faktiske domæne. De tre domæner er et udtryk for ontologien i kritisk realisme. Indenfor denne virkelighedsforståelse i kritisk realisme er fænomenerne, begivenhederne og observationerne metaforisk det overordnede, hvor imod fokus ligges i de underliggende strukturer og mekanismer, som understøtter eller forårsager disse manifeste fænomener. Dette betyder, at observerbarhed ikke kun kan være kriteriet for eksistens, men at det er helt centralt, at et domæne ikke kan forstås uden at inddrage de andre domæner. Det er dog ikke givet, at vores viden samt forståelse af det empiriske domæne afspejler, hvordan det faktiske og virkelige er, da den kan fremstå forkert og i uoverensstemmelse med et underliggende domæne Videnskabsteoretisk forståelse ud fra kritisk realisme Ontologien studerer det, der ligger bagved begivenheder. Dog har ontologien indenfor kritisk realisme epistemologiske konsekvenser, hvilket vil sige, at måden at forstå virkeligheden på i udarbejdelsen af programteorien får konsekvenser for den epistemologiske måde, hvorpå man forstår videnskab. Det er først og fremmest ikke muligt at forudsige fremtiden, da forholdet mellem generative mekanismer og et objekts kausale potentialer og tilbøjeligheder er kontigente. Videnskab bliver dermed optaget af kun at forklare eksisterende begivenheder og fænomener, da fremtiden ikke er forudsigelig og kan ændre sig radikalt over en længere periode. For det andet er det ikke muligt at afgøre, hvilke mekanismer der har forårsaget et bestemt fænomen. Dette betyder, at det kun er tendenser, der kan identificeres, som er forårsaget af processer på virkelighedens dybere niveauer. Når der produceres en viden om mekanismer og strukturer, sker der en vækst i viden. 41 Kritiske realister betragter videnskab som viden, der er blevet til ud af en bestemt sammenhæng, hvilket betyder, at videnskaben skal ses og forståes i livets sammenhænge, der er historisk frembragt. Hvis der forsøges at producere ren viden, vil følgerne heraf være uforudsigelige og medvirke til at skabe en praksis, der rummer blinde pletter i praktikernes viden. Kritisk realisme handler om, hvordan forskellige felter i tilværelsen samvirker åbent og hvordan en kvalicificeret helhedsforståelse og en informeret praksis kan berige dem alle. Der 40 Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side

20 lægges i denne forståelse stor vægt på tværfaglighed. Den viden, der produceres gennem forskning er fejlbarlig og er skabt ud af en historisk sammenhæng Definitaion af metode som anvendt begreb i socialt arbejde Metode kommer af det græske ord methodos, som betyder fremgangsmåde. Anvendelsen af begrebet bliver kompleks og udefinerbar, når man bruger det i det sociale arbejde. Når man skal finde ud af, hvilke metoder der er relevante at anvende, skal man tage udgangspunkt i problemernes eller arbejdsopgavernes karakter. 43 Formålet med at definere metodebegrebet er at beskrive vores forståelse af, hvad metode er i socialt arbejde ud fra specifikt udvalgte teoretikere, som vi løbende vil inddrage. Vi har valgt at definere metode i socialt arbejde, da vi finder det relevant at se på de metoder, som projekt Indsatsklar bruger i deres daglige arbejde med psykisk syge kontanthjælpsmodtagere. Vi har valgt at inddrage Linda Thorsager, som giver en definition af, hvordan man kan forstå begrebet metode i socialt arbejde. Dette gør vi for at få en forståelse af, hvad der skal til, før man kan kalde det for en metode. Vi har i den forbindelse valgt at inddrage Thorsager, da måden PM erne anvender deres metoder på i Indsatsklar ligger sig op ad hendes definition af metode som begreb i socialt arbejde. Dette vil komme til udtryk i analysen. Thorsager beskriver det sociale arbejde, der er karakteriseret af en kompleksitet og forudsigelighed, som metodebegrebet skal kunne rumme. Hun definerer metodisk socialt arbejde som planlagt formålstjenligt, systematisk og verbaliseret. Det betyder, at arbejdet indebærer overvejelser omkring, hvad målet med indsatsen er samt hvilke midler, der er hensigtsmæssige for at opnå dette mål. 44 Thorsager beskriver sin forståelse af metode som: En metode skal som udgangspunkt have et klart mål og indeholde en plan for, hvilke midler der skal benyttes for at nå målet. Den skal være formålstjenlig og den skal være systematisk i det omfang, at den kan benyttes igen Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side Meeuwisse, Anna m. fl. (2007) side Thorsager, Linda m.fl. (2007) side 9 45 Thorsager, Linda m.fl. (2007) side 6 19

21 Endvidere er det væsentligt, at socialrådgivere har en bred viden inden for metoder for dermed at kunne forholde sig kritisk til det, der sker i arbejdsprocesserne. 3 Metodevalg Da vi har valgt at bruge virkningsevaluering og har et kritisk realistisk afsæt, er det centralt at have et kritisk realistisk syn samt at definere de analytiske elementer herud fra. Ifølge kritisk realisme anses al viden som værende produceret i sociale kontekster ud fra allerede eksisterende viden, hvilket betyder, at al viden ifølge kritiske realister er konstrueret og fejlbarligt. Der er hermed ingen direkte adgang til den eksterne virkelighed, hvor flere forhold såsom sociale relationer og strukturer i den akademiske verden med mere spiller ind på den videnskabelige proces. 46 Inden for et kritisk realitisk synspunkt herunder i den empiriske realisme, skal enkeltstående begivenheders sammentræf være regelmæssige, da det ellers ikke vil være muligt at formulere lovmæssigheder alene på baggrund af enkeltstående tilfælde, hvilket vil sige, at der skal være en regularitet til stede: når begivenhed a, så følger begivenhed b. Hermed menes, at der skal være noget bestemt til stede for, at forholdet udløses. 47 Hvis denne empiriske videnskabsforståelse skal give mening, skal virkeligheden ikke isoleres i et laboratorium med henblik på at definere lovmæssigheder, men derimod i dens virkelige kontekst. Vi finder det i den forbindelse relevant at indhente vores empiri i projekt Indsatsklar og ikke blot arbejde og analyserer ud fra allerede eksisterende undersøgelser. Når man taler om retroduktion handler det om, hvordan man kan nå frem til velunderbyggede konklusioner ud fra givne præmisser. Der tages typisk udgangspunkt i et manifest fænomen eller en given handling og der peges på, hvilke nødvendige mulighedsbetingelser og dybe årsagssammenhænge, der efter alt at dømme må eksistere for, at dette fænomen/ denne handling kan finde sted. Den retroduktive tilgang kan ikke sættes på en formel, men kan illustreres ved, at der spørges ind til, hvilke sociale forhold, strukturer og relationer, der er nødvendige betingelser for, at en person kan gå på arbejde. For kritiske realister handler 46 Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side 13 20

22 retroduktion om, hvordan man kan gøre det muligt at nærme sig det virkelige domæne, som består af de ikke-direkte observerbare strukturer og mekanismer, der under visse omstændigheder understøtter og forårsager begivenheder og fænomener inden for det faktiske domæne. Måden, hvorpå strukturerede objekter virker på kaldes generative mekanismer og de betingelser som afgør, om et objekts kausale potentialer udløses, afhænger blandt andet af andre objekters mekanismer. I forhold til det virkelige domæne vil der altid være et stort antal aktive mekanismer, som kan udløse, blokere eller modificere hinandens konsekvenser. 48 Retroduktionen kombinerer de observerede regulariteter gennem induktion, der indebærer en bevægelse fra en række partikulære udsagn til et generelt udsagn med hypotetisk deduktion, som indebærer en logisk bevægelse fra et generelt udsagn til et partikulært og anerkender i den forbindelse, at resultaterne kun er gældende med en vis sandsynlighed. Dermed skal man først identificere de fænomener, som der ønskes forklaret. Dette gøres ved at definere det ontologiske genstandsfelt, der bygger på teorien om væren samt hvad der eksisterer i verden og hvordan. Det ontologiske genstandsfelt handler derudover om, hvorvidt den virkelighed vi lever i eksisterer uafhængigt af os eller om den på en eller anden måde er skabt af os. 49 Dernæst konstrueres og afprøves de empirisk mulige forklaringer, den muligt rigtige forklaring, der måtte være samt de nødvendige mulige generative mekanismer genereres. Indenfor virkningsevaluering er det muligt gennem dialog at komme med foreslag til forbedringer og dermed skabe en udvikling af projektet både under og efter evalueringen. 50 I virkningsevaluering er der metodefrihed til dataindsamling af empiri alt efter, hvordan modellen konkret udmøntes. 51 Vi vil i det følgende afsnit beskrive, hvad der er relevant i forhold til indhentelse af empiri samt hvilken interviewtilgang, vi vil anvende. 48 Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side 51 21

23 3.1 Indhentelse af imperi For at kunne udarbejde programteorien skal der indhentes data hos de mennesker, der indgår i samt påvirker denne. Vi finder det derfor relevant at indhente data gennem interviews hos to af de projektmedarbejdere 52, som arbejder i projekt Indsatsklar. Dette for at opnå en præcis forståelse af, hvilken programteori de mener, at de selv arbejder og handler ud fra samt deres refleksioner. Samtidigt finder vi det relevant at indhente data i form af interviews hos tre psykisk syge borgere, der deltager i forløb hos projekt Indsatsklar. Dette gøres for at få borgernes refleksioner over, hvordan de har oplevet forløbet i projekt Indsatsklar for at kunne opnå en forståelse af, hvorvidt disse redskaber og metoder, de omtaler, at de anvender, bliver anvendt samt hvordan det berører borgernes liv. Samtidigt er det interessant at få en forståelse af, hvad borgerne opfatter som virksomt i forhold til at kunne finde det rigtige forløb samt redskaber til at kunne mestre dét at komme ud på arbejdsmarkedet. Endvidere er det interessant at se på, hvilken individuel indflydelse forløbet har for den psykisk syge borger i forhold til nemmere at komme ud på arbejdsmarkedet. I virkningsevaluering er det relevant at observere interaktionerne mellem borgerme og PM erne for at kunne iagttage deres fremgangsmåder. Dette for at belyse om disse udtalelser er i overensstemmelse med det, der sker. Vi har dog valgt ikke at foretage disse observationer, da vi har lagt vores fokus på interviews med PM erne og borgerne og i stedet fået belyst vores analyse ud fra de udarbejdede flow charts grundigere. Vi tænker dog, at det ville være yderst relevant at foretage disse obervationer, hvis der skulle evalueres videre på dette projekt. For at kunne fremstille kontigente kausalforhold ud fra den empiri, vi selv producerer, er det ifølge kritisk realisme væsentligt samt nødvendigt at underbygge konklusioner ud fra resultater med faglige argumenter og andre undersøgelser. Vi finder det derfor vigtig at trække på socialfaglig teori samt statistikker fra Skanderborg jobcenter og Skanderborg 52 Projektmedarbejderne i projekt Indsatsklar beskrives fremadrettet som PM erne 22

24 Kompetencecenter. Desuden vil vi anvende den foreliggende projektbeskrivelse af projekt Indsatsklar Det kvalitative forskningsinterview Vi har valgt at foretage interviews, da vi ønsker indsigt i, hvorledes der arbejdes og reflekteres i projekt Indsatsklar. Denne viden kan derfor ikke opnås litterært. Til udarbejdelsen af projekt Indsatsklars programteori finder vi det blandt andet væsentligt at interviewe de to PM ere, som er ansat i projekt Indsatsklar. Formålet med disse interviews er at få beskrevet de redskaber og metoder, som PM erne giver udtryk for, at de anvender i deres arbejde. Valget for at interviewe begge PM er hver for sig, bygger på at kunne opnå et mere fyldelstgørende indblik i, hvad de anvender ved at understøtte hinanden. Vi finder det hermed relevant i forhold til interviewene med PM erne at bruge semi-strukturerede kvalitative interviews. Fordelen herved er, at vi som interviewer kan følge PM ernes fortællinger og uddybe de temaer, som bringes op og som kan have relevans for den videre forskning. Samtidig kan intervieweren bringe temaer op, som ikke allerede på forhånd er fastlagt. Dette giver mulighed for at få en mere præcis forståelse af de redskaber og metoder som PM erne udtaler, at de bruger i deres arbejde. Disse dataer er medvirkende til udarbejdelse af programteorien. 54 Det er vigtigt, at vi formår at leve os ind i interviewsituationen, da denne indlevelse i forhold til semi-strukturerede interviews er afgørende for balancen mellem at kunne uddybe de relevante temaer samt at gå ind i flere forskellige emner, der vil være relevant at få belyst. 55 Endvidere er det relevant i udearbejdelsen i forhold til præstationen at interviewe psykisk syge borgere, som indgår i projekt Indsatsklar. Vi har valgt at interviewe 3 udvalgte borgere fordi, de har en viden om, hvordan der arbejdes i projektet samt hvorledes dette har effekt på deres videre udvikling samt forløb. Vi har dog kun valgt at anvende 3 borgerinterviews, da det er dybden, der er centralt og ikke bredden i forhold til at få belyst programteorien. Til disse interviews finder vi det relevant at bruge strukturerede interviews, da vi vil opnå at få svar på 53 Se bilag nr. 5 Projektbeskrivelse af projekt Indsatsklar 54 Thagaard, Tove (2004) side Thagaard, Tove (2004) side

25 nogle specifikke spøgsmål og samtidigt er det muligt at sammenligne svarene med hinanden. 56 Fokus er ikke i sig selv på borgernes tilfredshed eller synspunkt for indsatsen, men på borgernes bidrag til forståelsen af årsags-virkningsforholdet. 57 Vi har af PM erne fået tilladelse til at interviewe 3 borgere med psykiske problemstillinger. PM erne har herefter selv udvalgt, hvilke 3 borgere, der ville være stabile nok til at kunne medvirke i interveiws samt efter hvilke 3 borgere, der selv ønsker at medvirke. Disse borgere er valgt ud fra formodninger om, at de udtrykker deres ærlige meninger. Dette for at komme så tæt på virkeligheden som muligt. Det er samtidig væsentligt i en interviewsituation, at informanten føler sig tryg og at der er en tillidsfuld og fortrolig atmosfære. Vi har derfor valgt at afholde interviewene i projekt Indsatsklars lokaler, da det er et sted, som de har en god tilknytning til og som de kender. Omgivelserne for interviewets tilstedeværelse er relevant i forhold til, at informanten skal kunne føle sig tryg samt godt tilpas. Hvis informanten er tryg samt tilpas i sine omgivelser, åbner muligheden sig for, at informanten fortæller mere åbent om de temaer, der ønskes svar på. 58 Interviewguiderne er udviklet med fokus på virkningsevalueringens hovedspørgsmål: Hvad virker, for hvem, hvornår og under hvilke betingelser. Vores interviews påbegyndes med en kort briefing ved, at vi som interviewer informerer informanten om, hvilke opgaver, vi hver især har under interviewet samt hvorledes interviewet vil foregå, hvor lang tid interviewet forventes at vare. Vi afslutter interviewet med en debrifing og ved at spørge informanten, om de har yderligere spørgsmål. Vi vil ud fra vores interviewguide stille nogle neutrale spørgelsmål i den indledende fase for senere hen at kunne komme dybere ind i samtalen, hvor der tales om mere personfølsomme emner. Afslutningsvis i interviewet vil vi igen komme ind på forholdsvis neutrale emner. Meningen med dette er, at informanten dermed ikke forlader interviewet med en dårlig oplevelse, når det afsluttes. 56 Thagaard, Tove (2004) side Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2004) side Thagaard, Tove (2004) side

26 For at kunne opnå en god samtale samt åbne op for informantens fortællinger både i forhold til semi-struktrurerede samt struktrureret interviws, er det væsentligt at skabe en god relation ved at udvise respekt. Derudover er det vigtigt at vise interesse for informantens fortællinger ved at lytte interreseret samt give respons. Samtidig er det vigtigt, at der opbygges en form for tillid og troværdighed gennem interviewet, som kan være medvirkende til, at informanten taler åbent samt mere dybdegående i interviewet. 59 Vi kan i vores interviews opleve, at informanten ikke fortæller den fulde sandhed, men enten undlader eller fordrejer sandheden og dermed kommer med ukorrekte oplysninger. Det er samtidigt vigtig at spørge ind til, om det informanten udtaler, også er det, som vi forstår, at der bliver sagt, så der opnåes en fælles forståelse og borgeren føler sig hørt. Som tidligere nævnt er den viden, der produceres gennem forskning fejlbarligt og skabt ud af en historisk sammenhæng Tilstedeværelsens påvirkning af forskningsresultaterne Det er et almindeligt forskningsideal, at undersøgelsens genstandsfelt forsøges påvirket så lidt som muligt fra forskerens side. 61 Dette forskningsideal er ikke i overensstemmelse med kritisk realismes videnskablige forståelse. Kritiske realister er ikke interesseret i at forstå, hvordan den epistemologiske viden er opstået eller dermed, hvordan den påvirkes. Derimod fokuseres der på at forstå og forklare den allerede eksiserende historiske viden, der er til stede i konteksten. Med andre ord opfattes det som en force, hvilket vil sige. at vi kan kritisere, korrigere og/eller forklare allerede produceret viden. 62 Det er dog ønskeligt, at vores empiri afspejler virkeligheden så meget som muligt for at få et konkret billede af den. Vi ønsker dermed at påvirke vores genstandsfelt så lidt som muligt, men hvis og når vores tilstedeværelse påvirkes i form af, at PM erne reflekterer over deres handlinger, ses dette samtidig som en positiv effekt af evalueringen. 59 Thagaard, Tove (2004) side Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side Thagaard, Tove (2004) side Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005) side 33 25

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO Hjemmeopgave Oplæg ved Elvi Weinreich Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar 2016 Hjemmeopgaven Udarbejdelse af handling / programteori og effektevaluering (realitetstestning) af indsats

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt. Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings

Læs mere

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI PLAN 1. Intro til evaluering 2. Formål/anvendelse 3. Konkrete evalueringsmodeller og metoder i en klinisk undervisningskontekst

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

NY CHANCE TIL ALLE HALTER

NY CHANCE TIL ALLE HALTER 16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.

Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag

Læs mere

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3

Læs mere

Evalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge

Evalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign af Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012 Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Metodehåndbog til VTV

Metodehåndbog til VTV Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience

Læs mere

BRUG AF FORANDRINGSTEORI

BRUG AF FORANDRINGSTEORI BRUG AF FORANDRINGSTEORI PLAN Forandringsteori Virkningsevaluering Gruppearbejde med case Lidt om: Moderatorer Indikatorer og deres kvalitet 21-04-2016 2 HVORFOR BRUGE FORANDRINGSTEORI? Som supplement

Læs mere

Mennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob

Mennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 20 02 2018 D.nr.356921 Sagsbeh. th_lev Vedr.: Høringsvar - Præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension

Læs mere

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

Hvad er formålet med en VTV-rapport? Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos?

Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Sophie Danneris Jensen, Post doc, Aalborg Universitet og Væksthuset Lea Egemose Grib, Projekt- og forskningskonsulent,

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Temadag om de studerendes

Temadag om de studerendes Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 3 Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus, Aflevering af tro og love erklæring.

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension.

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension. N OTAT KL-undersøgelse om ressourceforløb KL har i november og december 2013 gennemført en undersøgelse af etableringen af ressourceforløb. Undersøgelsen er dels baseret på registerdata og dels på en KL-spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

METODEEVALUERING AF JOBKONSULENTINDSATSEN FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I ÅRHUS KOMMUNE 2009

METODEEVALUERING AF JOBKONSULENTINDSATSEN FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I ÅRHUS KOMMUNE 2009 METODEEVALUERING AF JOBKONSULENTINDSATSEN FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I ÅRHUS KOMMUNE 2009 AALBORG UNIVERSITET FORÅR 2009 1 METODEEVALUERING AF JOBKONSULENTINDSATSEN FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I ÅRHUS

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Helhedssyn og forklaring

Helhedssyn og forklaring Helhedssyn og forklaring This page intentionally left blank Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde Morten Ejrnæs og Jens Guldager Helhedssyn og forklaring

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Prøvenummer 3 Kommunikation marts 2007

Prøvenummer 3 Kommunikation marts 2007 Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere