årgang DISCIPLIN OG LÆRING: TAG MED I INDISK BØRNEHAVE PÆDAGOGEN I EN STOR FORTÆLLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "13 15.11.13 40. årgang DISCIPLIN OG LÆRING: TAG MED I INDISK BØRNEHAVE PÆDAGOGEN I EN STOR FORTÆLLING"

Transkript

1 DISCIPLIN OG LÆRING: TAG MED I INDISK BØRNEHAVE årgang PÆDAGOGEN I EN STOR FORTÆLLING KOMMUNALVALG - DAGPLEJEN I 17 KOMMUNER - FREDERIKSBERG I FOKUS

2 Leder LFS, Rosenvængets Allé København Ø Telefon: Fax: web: lfs.dk Forside: Tine Sejbæk Næste nummer af LFS Nyt udkommer fredag den 6. december 2013 Deadline for indlæg og tekstside-annoncer er fredag den 22. november. Deadline for stillingsannoncer er tirsdag den 26. november. Begge dele kl Annonceprisen er kr. 9,70 pr. spaltemillimeter excl. moms. Denne tryksag er trykt på Eks-Skolens trykkeri Ansvarshavende: Britt Petersen (formand) Redaktion: Jon Arskog og Maj-Britt Nilsson. Oplysninger vedrørende udgivelsesdatoer og annoncefrister fås ved henvendelse til redaktionen på telefon: direkte: fax: Informationsudvalget: Helle Haslund, Frank Holm, Pia Bah, Thomas Enghausen. Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i LFS Nyt ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Landsforeningen for Socialpædagogers synspunkter. Eftertryk i uddrag kun tilladt med kildeangivelse. Medlem af Dansk Fagpresse. Oplag: SSN: Åbningstider i Faglig afdeling: Mandag, tirsdag og fredag kl Torsdag kl Onsdag lukket Telefon: Fax: lfs@lfs.dk web: lfs.dk Åbningstider i A-kasse og medlemsafdeling: Mandag, tirsdag og fredag kl Torsdag kl Onsdag lukket Telefon: Fax: akasse@lfs.dk web: lfs.dk 19. november Demokratiets festdag? Vi er ved at være der igen. Valgplakaterne er hængt op, revet eller blæst ned og hængt op igen. Lokalaviserne er fyldt med læserbreve fra håbefulde politikere, der mener at netop de kan gøre en forskel. Det er nu man kan få politikere til at møde op til møder, de lytter, de er interesserede og spørgsmålet er så, om de når at få os overbevist inden vi den 19. november bruger vores ret til at deltage i demokratiet og går til valgurnerne og stemmer. Det kan være meget forskelligt, hvad vi lægger vægt på, når vi stemmer. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at hjertet sidder til venstre, at politikere og partier der også lokalt vedstår sig dette på forhånd har et forspring hos mig. En god kombination af mest muligt chanchelighedsskabende velfærd, en vilje til at mindske ulighed i samfundet (kommunen) og en vilje til at tænke kommunen som rart sted at bo og leve i for alle, så er jeg solgt. Med valget følger også de efterfølgende konstitutionsaftaler og her er det at der kan gå rigtig meget galt. Til og med at vi har afgivet vores Indhold 4 Småt nyt 5 FOA Kongres 6 Kommunalvalg på Frederiksberg 8 Kommunalvalg i 17 kommuner: Dagplejen under pres 12 LFS kandidater til kommunalvalget 16 Frank Jensen om tillidsreform 17 Sig nej til institutioner uden overenskomst 18 En stor fortælling af Per Bregengaard 22 Kom med i børnehave i Indien 26 Gule a-kasser er ikke så billige alligevel 27 Mindeord: Aksel Beldring 28 Bøger årgang 29 Medlemsarrangement med Per Bregengaard 30 Medlemsmøde med Ole Henrik Hansen 32 Invitation til juletræsfest 2013

3 Af formand Britt Petersen stemme, er vi med i det demokratiske spil, men lige så snart valgstederne lukker, er vi sat ud af spillet igen, desværre. Hvem bliver borgmester for hvad, hvem vinder hvilke udvalgsposter og hvem må nøjes med andre og hvordan spiller poster, der giver penge, ind i forhold til fordelingen? Måske er det godt for bevarelsen af vores respekt for politikere, at vi ikke er med i netop den del af festen, men omvendt kunne det måske kaste lys over nogle af de spørgsmålstegn vi ofte sidder med bagefter, når fordelingerne bliver offentliggjort. Hvor du sætter dit kryds er selvfølgelig din beslutning, men OM du sætter et kryds bør ikke kun være din beslutning det er her vi alle er afhængige af hinanden, hvis vi vil vores demokrati. Så brug denne sidste uge op til den 19. november til at overveje, hvem eller hvilket parti, der gør sig fortjent til din stemme - og husk så at stemme! En god kombination af mest muligt chancheligheds-skabende velfærd, en vilje til at mindske ulighed i samfundet (kommunen) og en vilje til at tænke kommunen som rart sted at bo og leve i for alle, så er jeg solgt. 13/13 22 LFS Nyt

4 SMÅT D et er chefen, den er gal med Det er først og fremmest følelsen af at blive uretfærdigt behandlet af sin chef, der giver depression og ikke et stort arbejdspres. Det viser en ny dansk undersøgelse foretaget af en række hospitaler i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, skriver videnskab.dk. Man kan med andre ord sagtens have et meget stort arbejdspres uden af den grund at blive deprimeret. Føler man sig derimod uretfærdigt behandlet af ledelsen, så er risikoen for depression langt større. Medarbejderes oplevelse af retfærdighed handler bl.a. om følelsen af at blive hørt af sin leder, og følelsen af at alle bliver behandlet ens og med respekt. Det forebyggende arbejde bør derfor i højere grad sætte fokus på en lederstil med dialog og respekt, og en organisation med klare arbejdsgange, konkluderer undersøgelsen. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer fra offentligt ansatte foruden en lang række interviews. Desuden er mængden af stresshormonet kortisol målt hos deltagerne. R A ed Barnet byg-selv-julekalender Den populære børnetv-vært Shane Brox har igen i år skabt en bygselv julekalenderboks til fordel for Red Barnet. Boksen indeholder hobbymaterialer, billeder og 24 kapitler om Fætter Skovfjært, der skal nå at gøre klar til julen, inden hans fine fætter fra byen kommer på besøg. På RedBarnet.dk kan børnene se 24 byggevideoer med Shane, som viser hvordan figurerne i boksen kan bygges. Shanes julekalenderboks kan købes på redbarnet.dk for 299 kr. ldersbetinget fyring koster Fyring af en 66-årig pædagog har kostet en kommune ni måneders løn. Det skriver det politiske nyhedssite dknyt.dk. Ligebehandlingsnævnet har vurderet, at den 66-årige har påvist faktiske omstændigheder ved afskedigelsen, der gav formodning om forskelsbehandling og da kommunen ikke kunne godtgøre, at alderen ikke indgik i afskedigelsen tilkendte nævnet pædagogen en erstatning på kr. Hvis læring skal lykkes for alle børn, skal alle børn føle sig som en del af et fællesskab. Inklusion handler ikke bare om at nedbringe udgifterne til specialtilbud Anne Kjær Olsen, EVA s chef for dagtilbud om vigtigheden af et bedre grundlag for inklusionarbejdet E VA undersøger inklusion i dagtilbud Rundt om i landet arbejder kommuner og institutioner med at udvikle en inkluderende pædagogisk praksis. Det sker ofte med udgangspunkt i enkelte undersøgelser, der dog kun belyser enkelte hjørner af inklusionsindsatserne. Det vil Dansk Evalueringsinstitut, EVA, lave om på. EVA er derfor i gang med at undersøge inklusionsarbejdet med henblik på at skabe et samlet billede af inklusionsarbejdet. Vi håber undersøgelsen kan gøre alle, der arbejder med inkluderende læringsmiljøer klogere på hvad det vil sige at arbejde med inklusion i dagtilbud. Hvad forstår dagplejeren ved inklusion? Hvad betyder det at arbejde inkluderende i en børnehave? Og hvordan under- støtter de forskellige ressourcepersoner bedst det konkrete arbejde? Desuden er det helt centralt for arbejdet med inklusion at vide, om vi taler om det samme vi vil bl.a. gerne tydeliggøre, hvis der er forskelle i måden, de professionelle forstår begrebet, eller hvis de griber arbejdet med inklusion an på forskellig vis, siger Anne Kjær Olsen, der er chef for dagtilbud hos EVA. Rapporten forventes at udkomme i foråret L øb for et frit Palæstina LFS Hovedbestyrelse har bevilget kroner til at sende 25 LFS medlemmer til Right to movement Palestine Marathon den 11. april 2014 i Betlehem. Formålet med løbet er, at sætte fokus på Palæstinensernes manglende mulighed for at bevæge sit frit på Vestbredden. Meget symbolsk er det faktisk umuligt at lave en 42 km lang rute i Betleham pga. mure og tjekpoints, lyder det fra LFS næstformand Jan Hoby. Arrangementet blev også afholdt i Det er ikke noget krav at man kan løbe hverken et helt eller et halvt marathon, men man skal minimum kunne løbe fem kilometer. Ønsker du at deltage, kan du læse mere om arrangementet på lfs.dk. Tilmelding senest 1. december 2013.

5 FOA Kongres 2013 Der ER råd til velfærd! Fælles om velfærd, faglig handlekraft og fair forhandling: Tre elementer der sammenfatter Råd til velfærd - FOA s målprogram for de næste tre år. Fælles om velfærd - At kæmpe for en stærk og demokratisk offentlig sektor. Den er forudsætningen for fællesskabet i samfundet og for en bæredygtig samfundsvækst, i det den offentlige sektor er det mest målrettede middel til omfordeling og lighed. - At bidrage til en mere lige og medmenneskelig velfærd FOA skal arbejde for at alle har lige adgang til sundhed, omsorg og uddannelse, at der er et sikkerhedsnet under dem der behøver det, at den enkeltes chancer i livet ikke afhænger af den enkeltes baggrund. - At fremme forståelsen for at arbejdsløshed er et fælles problem FOA skal modarbejde nedskæringer i og udliciteringer af velfærdsydelser og arbejde for at skabe flere arbejdspladser i den offentlige sektor. Faglig handlekraft - At medlemmer har et godt arbejdsliv - FOA skal stille krav til arbejdsmiljøet. - At medlemmer kan udfolde deres faglighed FOA skal arbejde for en tillidsreform der ændrer styringsparadigmet i den offentlige sektor og giver fagligheden fri til at løse kerneopgaverne. - At medlemmer står stærkt i kampen om fremtidens job FOA vil arbejde for at medlemmer kan varetage nye jobfunktioner og for at skabe klare linjer for, hvilket arbejde der må varetages af frivillige. - At medlemmerne har de rette kompetencer og uddannelser FOA vil arbejde for efteruddannelse af medlemmerne og udvikling af nye uddannelser målrettet fremtidens arbejdsmarked. FOA kræver fair forhandling og vil kæmpe for den danske model ved forhandlingerne både på det private område i 2014 og ved forhandlingerne om de offentlige overenskomster i At udvikle og fremme fair forhandlinger og forhandlingsmodeller FOA vil søge det bredest mulige samarbejde i fagbevægelsen og med andre partnere, udvikle en ny og fair forhandlingsmodel for det offentlige og søge folkelig opbakning for den. Målet er ligeløn og at vise vejen ud af lavtlønsfælden. Udfordringen er arbejdsgiversidens aggressive fremfærd. - At skabe et stort medlemsengagement ved overenskomstforhandlingerne FOA vil engagere medlemmerne ved at lytte til medlemmernes forslag og ønsker til de kommende overenskomstrunder i 2014 og Uden medlemmernes engagement vil det ikke lykkes at opnå resultater. - At stå sammen i hele organisationen for at opnå resultater FOA vil styrke sammenspillet på de indre linjer ved i højere grad at bakke de tillidsvalgte og hele MEDsystemet op blandt andet ved at sikre bedre rammevilkår for de tillidsvalgte. Fra kongressens talerstol anbefalede LFS formand Britt Petersen, at andre afdelinger i det lokale arbejde med tillidsreformer og opgøret med New Public Management kunne skele til LFS Visioner fra maskinrummet, hvis man savnede inspiration. Med udsigten til hårde forhandlinger om arbejdstidsaftalerne ved OK 15 besluttede kongressen at genindføre strejkekontingent på 10 kroner ekstra pr. medlem pr. måned fra 1. januar FOA har ikke opkrævet konfliktkontingent siden Se videoklip fra FOA Kongressen på 13/13 Fair forhandling 5 LFS Nyt V il vi individualisme, eller vil vi fællesskab? Vil vi en offentlig sektor, eller vil vi privatiseringer? Vil vi velfærd, eller ulighed? Spørgsmålene er aktuelle på ryggen af en finanskrise og efter et par særdeles blå årtier, hvor individets ret til at skabe sin egen lykke har været styrende og sat over spørgsmålet, om man også leverer sit til samfundet. Resultatet er et velfærdssamfund under pres og spørgsmålet er, hvad vil vi? På den netop overståede FOA Kongres blev FOA s nye målprogram for 2013 til 2016 Råd til velfærd vedtaget med 573 stemmer for og seks stemmer imod. Tre stemte blankt. Et overbevisende flertal konstaterede således, at der ER råd til at bevare en stærk offentlig sektor og at der ER råd til velfærd. Med målprogrammet lægger FOA blandt andet op til i de kommende tre år at arbejde for en ændring af det herskende styringsparadigme i den offentlige sektor, New Public Management, der med sit uvæsen fjerner fokus fra velfærdssamfundets egentlige opgaver. Det i sig selv giver mere velfærd. De mål FOA ifølge Råd til velfærd skal arbejde for i de kommende tre år er inddelt i tre overordnede områder: Fælles om velfærd, Faglig handlekraft og Fair forhandling. Tekst og foto: Jon Arskog

6 - Din stemme betyder noget Kommunalvalg på Frederiksberg Hvordan ser fremtiden ud for den kommunale dagpleje? Hvordan er det lige med SFO-pædagogmedhjælpernes fremtid under den nye skolereform? Er der en tillidsdagsorden undervejs og hvordan er tilstanden på specialområdet? LFS Nyt ser på nogle af udfordringerne på Frederiksberg. Tekst: Jon Arskog Katrine Lester, 2. viceborgmester for socialdemokraterne på Frederiksberg Morten Jung, rådmand for De radikale på Frederiksberg Ligesom i andre kommuner er dagplejen på Frederiksberg i tilbagegang. Men som i de øvrige storkøbenhavnske kommuner er der ikke tale om en nedprioritering, lyder det fra to fremtrædende Frederiksberg politikere, den nuværende 2. viceborgmester Katrine Lester (S), og rådmand Morten Jung (R), der efter tirsdagens valg ser ud til at blive tungen på vægtskålen i kommunens borgmesterkamp. Vi nedprioriterer ikke dagplejen. På Frederiksberg har vi både vuggestuer og dagpleje. Vi synes, det er vigtigt med begge tilbud. Vi har haft svært ved at rekruttere dagplejere, formentlig fordi der ikke er mange med ledig plads i deres bolig, men de forældre der ønsker dagpleje kan normalt få en plads, lyder det fra Katrine Lester. Ifølge Morten Jung, der i sit politiske virke hidtil ikke har beskæftiget sig med børn- og ungeområdet, skal dagplejen prioriteres i det omfang, der er en efterspørgsel. Min egen erfaring er, at det er en positiv måde at få passet sit barn på. Så jeg synes, at vi skal prioritere det. Vi bygger alle de institutioner vi kan, men vi er presset på bygningsmasse, her afhjælper dagplejen presset på institutionerne, siger Morten Jung, der ligesom Katrine Lester erklærer sig helt enig i Ole Henrik Hansens konklusioner om dagplejens kvaliteter. Private Passere er ikke et stort Problem I forhold til udviklingen i antallet af private børnepassere, mener hun ikke, at der er et problem på Frederiksberg, og hun tvivler på kvaliteten i de private tilbud, der også rummer et ligestillingsmæssigt perspektiv: Private børnepassere er ikke ret brugt på Frederiksberg. Vi er i Socialdemokratiet bekymrede for, om privat børnepasning kan være med til at holde udsatte grupper - typisk kvinder - væk fra arbejdsmarkedet. I forhold til kvaliteten bør der være opfølgning på børnenes trivsel og udvikling, ikke mindst sprogligt. Men det opleves nu ikke som et stort problem på Frederiksberg, siger hun. Det ligger fint i tråd med Morten Jungs oplevelse af ordningen, i det han mener, at behovet for private børnepassere på Frederiksberg er minimalt, men er der et behov må man bruge den, siger han: Vi har på Frederiksberg en pasningsgaranti. I det omfang vi ikke kan opfylde den, må det være i orden at bruge private børnepassere. Jeg kender ikke omfanget, men jeg tror dog, at behovet er mindre. Hvorfor begynde at bøvle med sådan noget, hvis du kan få dit barn i en ganske udmærket institution, hvor vi jo har nogle rigtig dygtige pædagoger. Af samme grund prioriterer vi også pasningsgarantien meget højt. Begge politikere har således et ønske om, at der fortsat skal være en kommunal dagpleje på Frederiksberg. Dagplejen skal fortsat være et tilbud til de forældre og børn, der ønsker det, som Katrine Lester siger det, men den udvikling afhænger også af muligheden for at rekruttere dagplejere: For et par år siden lavede vi en kampagne for at tiltrække flere dagplejere, men uden stor effekt, siger hun. Eftersom der også på Frederiksberg er en tilvækst i børnetallet, bygges der institutioner i det omfang det lader sig gøre. Men det er ikke nok, konstaterer de begge. specialbørn skal Fortsat inkluderes Med udviklingen i børnetallet kommer også flere special-

7 Hvem skal være din nye chef? børn. Frederiksbergs udgifter til specialområdet er over en årrække øget, hvilket kommunens politikere officielt adresserede i 2008 som et uholdbart problem, da specialbørnene således stjal midlerne fra normalområdet. Derfor valgte kommunen blandt andet at omlægge visitationsreglerne, så det blev muligt at spare penge. LFS Nyt har spurgt til, hvordan ønsket om at nedbringe udgifterne til specialområdet harmonerer med udviklingen i antallet af specialbørn og kvaliteten i tilbuddet. Det mener hverken Morten Jung eller Katrine Lester hænger sammen. Hvis vi nu skærer alt det væk der ikke giver værdi. Så kan vi rent faktisk godt håndtere mere indenfor den samme ramme. Tidligere havde man børn, der blev sendt afsted på specialskoler, men børn som kan rummes i almindelige dagsinstitutioner og skoler, skal vi have der. Det skal vi, både fordi det er et spørgsmål om det enkelte barn der skal føle, at det er en del af helheden, men også for at andre børn lærer rummelighed. Vi har jo en tendens til at se skævt til folk der er anderledes, siger Morten Jung, der dog erkender, at der er behov som ikke kan tilgodeses i den almindelige institution eller skole. Katrine Lester fokuserer på understøttelse af inklusionsdagsordenen: Socialdemokraterne støtter inklusionsdagsordenen, men mener at det er vigtigt, at der følger ressourcer til blandt andet til efteruddannelse og støttetimer. Også tillid på Frederiksbergs dagsorden Adspurgt om Frederiksberg Kommune er inspireret af Københavns Kommune på tankerne om en tillidsdagsorden, svarer Katrine Lester bekræftende: Ja, helt åbenlyst. Der er gået for meget kontrol i den offentlige sektor. Socialdemokraterne støtter tillidsdagsordenen og vil gerne indarbejde den konkret på Frederiksberg. Det skal ske i samarbejde med personalet og deres faglige organisationer. Her vil Morten Jung hellere tale om en produktivitetsdagsorden: Jeg har sådan set en helt anden dagsorden. Det er en produktivitetsdagsorden og det skal forstås positivt. Vi vil gerne have den allerbedste børnepasning. Det er det jeg kalder produktionen. Så må vi se på, hvordan gør man det allerbedst? Det vil være helt naturligt at overlade det spørgsmål til de enkelte ledere og de ansatte. Det handler om at få mere ud af den enkelte medarbejder. Hvis de skal have allermest tid sammen med ungerne, så skal de ikke udfylde alle mulige papirer. Det er en dagsorden jeg arbejder for fremadrettet den hedder bare noget andet. Gør vi det rigtigt, så får man en bedre hverdag for pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det er bydende nødvendigt af den simple årsag, at vi kommer til at mangle arbejdskraft og så skal vi i hvert fald ikke producere noget der ikke giver mening, siger han. SFO-pædagogmedhjælpere måske syltet på Frederiksberg Ligesom i andre kommuner er man på Frederiksberg i fuld gang med at finde ud af, hvordan skolereformen skal udmøntes lokalt. Af en aftale forhandlet af BUPL og kommunen er det uklart om de nuværende 17 pædagogmedhjælpere i kommunens SFO ere følger med over i den nye ordning efter den 1. august Det mener Katrine Lester ikke umiddelbart, at de skal: I forhold til skolereformen er de på lige fod med de øvrige ansatte. Der er ikke truffet beslutning om, at der kun skal være pædagoger. Morten Jung er enig, men mener ikke, at det er en politisk beslutning. Jeg ved, at vi politisk har besluttet den 50/50 ordning mellem lærerne og den pædagogiske faggruppe. Efter min mening er der stadig behov for pædagogmedhjælperne i den nye ordning, men det er en forvaltningsmæssig afgørelse. Det er ikke noget, vi som politikere skal beslutte, så længe der leveres en ordentlig kvalitet. Sker det ikke, så er det vi intervenerer. Det skal være pædagogisk ansvarligt, siger han. Desværre var det ikke muligt for Frederiksbergs konservative borgmester Jørgen Glenthøj at svare på LFS Nyts spørgsmål. Frederiksbergs politiske situation Borgmesterpartiet Konservative på Frederiksberg står til at miste en hulens masse stemmer. Ifølge en valgprognose fra Jysk Analyse bragt i TV2 Lorry, står borgmester Jørgen Glenthøjs parti til at miste 13,7 procent af stemmerne og går således fra 39,7 procent af stemmerne til 26 procent, hvis den prognose står til troende. Socialdemokraterne står til at miste 0,7 procent, mens SF står til at tabe 6,4 procent og havner på henholdsvis 19 og 12 procent af stemmerne. Vinderne ser ud til at blive Enhedslisten, der snupper 5,7 procent af stemmerne, mens Venstre og Radikale vil få fremgang på henholdsvis 3,7 og 6,1 procent og ende henholdsvis 9 og 12 procent. Det placerer Radikale Morten Jung som det afgørende mandat for begge lejre og det kunne placere ham selv i borgmesterstolen, hvis han trak sin stemme på den konservative kandidat og spillede sammen med den røde lejr i Kommunalbestyrelsen. Morten Jung har dog udtalt til TV2 Lorry, at han vil pege på spidskandidaten for det parti, der får flest stemmer dvs. Konservative. LFS Nyt 13/13 7

8 - Din stemme betyder noget Prioriteres den kommunale dagpleje? Det faldende børnetal rammer den kommunale dagpleje, der bliver mindre og mindre. Ifølge en række lokale borgmestre er der dog ikke tale om en nedprioritering af dagplejen, den sætter de nemlig pris på i den samlede vifte af tilbud til borgerne. Tekst: Jon Arskog Dagplejen i det storkøbenhavnske område er udfordret af et faldende børnetal, den økonomiske krise og nyetablerede storinstitutioner. Det fastslår Bureau 2000 i rapporten Aktuelle udfordringer i dagplejen. Udviklingen har ført til det der kan ligne en bevidst nedprioritering af den kommunale dagpleje til fordel for institutioner og flere private tilbud. Antallet af dagplejere er over de seneste år faldet kraftigt og resultatet er, at dagplejen nogle steder er blevet så lille, at man ikke kan få gæsteplejen til at fungere. Eneste sted, hvor dagplejen er i vækst er i København, fremgår det af undersøgelsen. Konsekvensen er dels, at børn med særlige behov risikerer at blive overset, dels at der kommer flere private tilbud som kommunen ingen indflydelse har på, da en del forældre ønsker det trygge og det nære tilbud til deres barn, som dagplejen er. Paradoksalt er det, at de kommunale politikere egentlig ikke ønsker de private ordninger, som lovgivningen i 2008 åbnede op for, men at kommunerne ind imellem alligevel kommer til at skubbe til udviklingen ved at skære ned på det kommunale tilbud. Vi har taget temperaturen på udviklingen i storkøbenhavnske kommuner, som LFS har dagplejere i. daginstitutionerne tager over i Hvidovre Antal dagplejere: 56 Borgmester: Helle Adelsborg, Socialdemokraterne I den socialdemokratisk ledede Hvidovre Kommune har politikerne netop vedtaget at lægge dagplejen ind under daginstitutionernes ledelse. Formålet er at spare 1,6 mio. kroner. Med manøvren elimineres dagplejens nuværende ledelse og de nuværende dagplejepædagoger ansættes som pædagoger i daginstitutionerne. To dagplejere fyres og de resterende dagplejere går fra tre- til fire-børns kontrakter. Den omlægning efterlader flere spørgsmål. Hvem skal i fremtiden udføre det pædagogiske tilsyn med dagplejerne? Er der en interessekonflikt for daginstitutionsledelsen, der nu skal råde over et konkurrerende tilbud? Og da omlægningen vil frigøre 10 dagplejere fra børnepasning, når normeringen går fra tre til fire børn, hvad skal der da ske med dem? Det er helt klart en nedprioritering af dagplejen og ikke en forbedring af den pædagogiske kvalitet, som de skriver i indstillingen, lyder det fra Pia Ludvigsen, der er forretningsudvalgsmedlem i LFS. Det kunne have været et pædagogisk løft af dagplejen og daginstitutionerne, hvis man havde bevaret en selvstændig ledelse, beskrevet tilsynet bedre, ladet de pædagoger der har uddannet sig til tilsynsførende pædagoger i dagplejen, fortsætte med at have det tilsyn og ladet være med at lade 0- til 3-årige børn skulle forholde sig til to så forskellige institutionsformer ved sygdom. Et samarbejde på tværs af institutionsformer kan være et pædagogisk løft for de institutionsformer der er en del af samarbejdet, men det er det ikke her, siger hun. Beslutningen kom først til LFS kendskab ved andenbehandlingen af budgettet og den har udelukkende været behandlet i Børne- og Velfærdsforvaltningens MED udvalg, hvor dagplejen og LFS ikke sidder direkte med. De lokale MED-udvalg har ikke været inddraget, men er kun blevet orienteret. Derfor føler de ansatte, at beslutningen er truffet hen over hovedet på dem. Også forældrene føler sig snigløbet. Derfor har de sammen med de lokale MED udvalg, PMF og LFS, som kommunen ikke har set som værdige høringsparter, gjort indsigelse mod beslutningen. En indsigelse som borgmester Helle Adelsborg nu har fejet af bordet under henvisning til, at re-

9 Hvem skal være din nye chef? Rødovre gør det godt Antal dagplejere: 83 Borgmester: Erik Nielsen, Socialdemokraterne Dagplejerne i Rødovre er godt tilfredse med deres politikere. Vi bliver altid nævnt som en del af viften af dagtilbud, siger tillidsrepræsentant i Rødovre, Elizabeth Thynov. Vi har heldigvis en borgmester, som rigtig gerne vil dagplejen. Lige nu er det desværre nedgangen i antallet af børn, vi er oppe imod. Men vi er stadig en stor dagpleje på 83 dagplejere, siger hun og tilføjer, at da hun begyndte i dagplejen for 18 år siden, var der 140 dagplejere i kommunen. At der trods Rødovre-politikernes positive indstilling til dagplejen bliver færre dagplejere er rigtig ærgerligt ikke mindst for de børn, der har brug for mere trygge rammer end store institutioner kan tilbyde. Det er rigtig ærgerligt. I vores dagpleje har vi 12 uddannede dagplejere til at tage sig af specielle børn. Der er det trygt for forældrene, at de børn som har andre behov, er i et lille miljø med dagplejere der brænder for det, konstaterer hun. Svært at rekruttere i Albertslund Antal dagplejere: 22 Borgmester: Steen Christiansen, Socialdemokraterne 13/13 Det faldende børnetal gør sig også gældende Albertslund og dagplejen vil på lige fod med vuggestuerne formentlig skulle effektiviseres. Samtidig har det været svært at rekruttere kvalificerede dagplejere i kommunen. Politikerne i Albertslund er af den opfattelse, at de prioriterer dagplejen og anerkender den som et godt miljø for børnene. Aktuelt arbejder politikerne på at etablere et gæstehus, der skal forbedre udfordringerne omkring gæstepasning. Tillidsrepræsentant Marianne Petersen mener, at politikerne fortsat vil prioritere at have dagplejen som et pasningstilbud i Albertslund. 9 LFS Nyt præsentanterne i forvaltningsmed tilsyneladende ikke har været sig deres rolle bevidst. Men beslutningen står fast, lader hun forstå. LFS har opfordret til forhandling. Borgmester Helle Adelsborg afviser, at der skulle være tale om en nedprioritering af dagplejen: Dagplejen nedprioriteres ikke. Dagplejen er et ligeværdigt dagtilbud i Hvidovre kommune ud fra et politisk ønske om at kunne tilbyde forældre forskellige pasningsformer, skriver hun i et svar til LFS Nyt, hvori hun i øvrigt erklærer sig enig i Ole Henrik Hansens konklusion; at dagplejen fuldt ud lever op til sine forpligtelser og er et godt og trygt sted for de små at være. Dog tilføjer hun: Ligesom dagplejen kan skabe trygge rammer, kan store institutioner skabe små differentierede børnefællesskaber. At dagplejen lægges ind under daginstitutionerne sker ifølge hende: for at fremtidssikre dagplejen ved at sikre bedre overgange og større sammenhæng i børnenes liv. En stadig større gruppe af forældre ønsker at få et 0 6 års pasningstilbud til deres børn, hvilket betyder at dagplejen i stigende grad fravælges. Hvordan tilsynet skal være fra 2016, hvor den nye struktur skal træde i kraft vides endnu ikke: Der nedsættes en arbejdsgruppe, hvis opgave er at udarbejde en udmøntningsplan, der kommer med anbefalinger i forhold til tilsynsopgaven og den lægges op til politisk beslutning, skriver hun. Intet nyt fra Glostrup-egnen Antal dagplejere: 18 Borgmester: John Engelhardt, Venstre I Glostrup er der ikke umiddelbart planer om at røre ved dagplejen. Kommunen har store og flotte institutioner og efterspørgslen efter privat dagpleje er lig med nul. Det burde efterlade en bane for den kommunale dagpleje at spille på i fremtiden, såfremt at der er forældre der ønsker dagplejen. Dagplejen i Brøndby er op til forældrene Antal dagplejere: 28 Borgmester: Ib Terp, Socialdemokraterne Brøndby Kommune har ifølge borgmester Ib Terp ikke nogen målsætning om at afskaffe dagplejen. Tværtimod, siger han til LFS Nyt: Vi vil gerne bevare dagplejen. Vi er udmærket tilfredse med vores dagplejere og den indsats de gør. Han mener, at kommunen skal stille med de tilbud, som borgerne vil have. Det er op til forældrene at vælge, om de vil have deres børn i integreret institution eller i dagpleje. I det omfang der er forældre, der vil have deres børn i dagpleje, så vil vi gerne >

10 - Din stemme betyder noget have en dagpleje. Der har vi ingen ambitioner om at skære ned, siger han. Furesø må nedjustere Antal dagplejere: 18 Borgmester: Ole Bondo Christensen, Socialdemokraterne I Furesø Kommune er borgmester Ole Bondo Christensen udmærket tilfreds med sine dagplejere: Vi har en kommunal dagpleje, som vi prioriterer, men vi må konstatere at forældrene fravælger den kommunale dagpleje og derfor må vi nedjustere og prioritere anderledes. Men vi vil gerne have en dagpleje, siger han. ingen Problemer i gladsaxe Antal dagplejere: 62 Borgmester: Karin Sølbjerg Holst, Socialdemokraterne Fra Gladsaxes borgmesterkontor forlyder det, at kommunen ingen problemer har med dagplejen, at kommunen har en høj forældretilfredshed og at man i høj grad prioriterer området. Det samme lyder fra LFS tillidsrepræsentant i Gladsaxe Anne Angelsø. Min kommune prioriterer dagplejen rigtigt meget. Vi er på lige fod med institutionerne. Så fremtiden dagplejen i Gladsaxe kommune, ser jeg som rigtig god. trygt og godt i HøJe-taastruP Antal dagplejere: 24 Borgmester: Michael Ziegler, Konservative LFS tillidsrepræsentant for dagplejen i Høje-Taastrup, Helle Voss, er tilfreds med den prioritering politikerne gør på området: Her i Høje Tåstrup stemmer holdningen overens med Ole Henrik Hansens konklusion om, at det er trygt og godt i dagplejen. Politikerne nedprioriterer ikke dagplejen. Så vi har stadig en god fremtid i vores kommunale dagpleje, siger Helle Voss. roser til ishøjs dagplejere Antal dagplejere: 20 Borgmester: Ole Bjørstorp, Socialdemokraterne I Ishøj Kommune prioriterer vi vores kommunale dagpleje på lige fod med de øvrige dagtilbud i kommunen. Hermed har borgere i Ishøj Kommune mulighed for at vælge det lille og trygge pasningstilbud, som en dagpleje karakteriserer, skriver Ishøj Kommunes socialdemokratiske borgmester, Ole Bjørstorp i sit svar til LFS Nyt. På spørgsmålet om hvorvidt han er enig med Ole Henrik Hansen i, at dagplejen fuldt ud lever op til sine forpligtelser og er et godt og trygt sted for de små at være, erklærer han sig helt enig: Det stemmer fint overens med min opfattelse af den kommunale dagpleje i Ishøj Kommune. Han mener, at der i forhold til de private børnepasningsordninger, der er i kommunen, er gjort tiltag for at forsøge at sikre kvaliteten: Inden der tages stilling til, om der gives tilskud til privat pasning godkendes ordningen. Det er den kommunale dagpleje, som foretager en vurdering af børnepasserens faglige og personlige kvalifikationer samt en sikkerhedsmæssig vurdering af pasningsstedet, skriver han. stop For ansættelser i gentofte Antal dagplejere: 36 Borgmester: Hans Toft, Konservative Prognoserne for udviklingen i antallet 0-3 års Gentoftebørn er i de kommende år faldende. Derfor ansætter man i kommunen ikke flere dagplejere, heller ikke når der er afgang fra dagplejen. Det er dog ikke ensbetydende med, at dagplejen ikke prioriteres som et ligeværdigt tilbud til kommunens borgere. Dertil kommer at kommunen for to år siden etablerede et nyt dagpleje- og gæstehus. Politikerne i den konservativt dominerede kommune dyrker således ikke noget ideologisk korstog mod den kommunale dagpleje. Derimod opfattes private tilbud, som ordninger, man som kommune skal betale for, men ikke har nogen indflydelse på. På trods af det, er der måske alligevel besparelser i udsigt. For tiden kører en spareøvelse i hele kommunen, da Gentofte, som en af landets rige kommuner, er blevet ramt på pengepungen af udligningsreformen. Jeg hører ingen steder fra politisk hånd noget dårligt om dagplejen, siger LFS tillidsrepræsentant Kirsten Byø og tilføjer: Jeg tror på, at dagplejen i Gentofte forbliver, men det kan være, at det bliver under nogle andre betingelser, end dem vi arbejder under i dag. Men grundlæggende synes jeg, at der fra politisk hold udmeldes, at det et tilbud som forældrene skal have mulighed for at vælge, og at det skal være et tilbud med god kvalitet. dragør kører videre som Hidtil Antal dagplejere: 16 Borgmester: Allan Holst, Socialdemokraterne I Dragør Kommune skal der ikke laves om på dagplejen - og private ordninger frabedes. Sådan lyder meldingen fra Dragørs socialdemokratiske borgmester Allan Holst, der mener at dagplejen i hans kommune fuldt ud lever op til forventningerne og er godt tilbud til borgerne. Vi prioriterer den kommunale dagpleje ved, at det er et reelt pædagogisk og fleksibelt tilbud til borgeren, skriver han til LFS Nyt. Skulle private tilbud alligevel komme på tale, mener han, at de skal have den samme standard som de kommunale tilbud.

11 Hvem skal være din nye chef? Men det er ikke aktuelt i Dragør, skriver han. Selvom han således er godt tilfreds med dagplejetilbuddet, mener han ikke, at dagplejerne er de eneste der kan levere tryghed til børn med et særligt behov for det. Man kan godt indrette en trygge -gruppe i 0-6 års institutioner, siger han, det har Dragør Kommune nemlig også. Ikke desto mindre forventer han ingen ændringer i forhold til det nuværende. Det kører godt og skal køre videre som hidtil, er udmeldingen. Fred og ro i Lyngby-Taarbæk Antal dagplejere: 43 Borgmester: Søren P. Rasmussen, Venstre Ligesom flere af sine kolleger havde Lyngby-Taarbæks borgmester ikke tid til at svare på spørgsmål, men efter sigende skulle han ikke være mod dagplejen. Tillidsrepærsentant Anne-Vibeke Søs Feilberg hører ingen snak om lukning af dagplejen, men hører heller ingen snak om at løfte den. Udmeldingen til dagplejerne er, at forældrene hellere vil have institutionspladser. Derfor ansættes der ikke nye dagplejere i kommunen. Lyngby-Taarbæk Kommunes dagpleje lever med andre ord lige nu et stille liv, men bliver mindre og mindre år for år. Selv savner dagplejerne anerkendelse for deres arbejde i form af mere synlighed i viften af tilbud til borgerne. Forældrene ved ikke, at vi er et tilbud. Der kunne vi godt tænke os at være et mere ligeværdigt tilbud, siger Anne-Vibeke Søs Feilberg. I Tårnby er alle lige Antal dagplejere: 80 Borgmester: Henrik Zimino, Socialdemokraterne Dagplejen i Tårnby nyder ingen særstatus blandt de lokale politikere, men er fuldt ud ligestillet med kommunens øvrige institutioner. Således sker der heller ingen nedprioritering af dagplejen, som det er indtrykket, at borgmester Henrik Zimino er glad for. Kommunens borgere kan derfor vælge det tilbud der passer til dem og deres børn. Når kommunen aktuelt skal spare fem procent på budgettet på børn- og ungeområdet, er det derfor alle Tårnby Kommunes institutioner, der skal spare fem procent på deres budgetter. Vallensbæk er for dagplejen Antal dagplejere: 28 Borgmester: Henrik Rasmussen, Konservative Vallensbæk prioriterer deres dagpleje højt. Dagplejerne i Vallensbæk er derfor meget glade for deres borgmester og de lokale politikere. Der er absolut ikke noget med, at Vallensbæk ikke vil dagplejen. Borgmesteren er personligt meget glad for dagplejen. Han anerkender, at børn har forskellige behov og at dagplejen kan noget, som de store institutioner ikke kan, siger tillidsrepræsentant Charlotte Nyborg Pihlman. Dagplejen i Vallensbæk er dog alligevel presset af et faldende børnetal og sidste år var der besparelser på dagsordenen. I stedet for at spare har man i år valgt at rokere lidt rundt på dagplejerne, således at en af de faste dagplejere nu er gæstedagplejer. Dertil kommer, at et nyt gæstehus vil stå klar næste sommer. Sidste år var overlevelse i Ballerup Antal dagplejere: 26 Borgmester: Jesper Würtzen Ballerup Kommune har ligesom mange andre kommuner fået bygget mange nye og store institutioner. Når børnetallet i disse år så falder, ligger det lige til politikernes højreben at presse så mange børn som muligt ind i disse flotte institutioner. Således var kommunen sidste år i færd med at lukke dagplejen, men forældre, dagplejere og dagplejens ledelse kravlede op på barrikaderne og fik overbevist politikerne om det smarte i at beholde dagplejen som tilbud i kommunen. 14 dagplejere er dog blevet fyret, men tonen er nu helt anderledes og går ikke længere på at nedlægge dagplejen, som netop har fået et nyt gæstehus. Frederiksberg vil gerne ansætte Antal dagplejere: 24 Borgmester: Jørgen Glenthøj, Konservative Tillidsrepræsentant for dagplejerne på Frederiksberg, Majbritt Kronbøl, fortæller, at den kommunale dagpleje bliver prioriteret på den måde, at man gerne må ansætte nye dagplejere, men at det er svært at finde kandidater til jobbet. Hun mener ikke, at man på Frederiksberg nedprioriterer dagplejen. Oplevelsen er, at man opfatter den kommunale dagpleje som et pædagogisk kvalitets tilbud og et trygt nært miljø for børn. Kommunen er meget fokuseret på at tilbyde en bred vifte af tilbud, lyder det fra Majbritt Kronbøl. Desværre gælder det også for de private ordninger, som der stort set ingen kontrol er med. Hvis der kom en tilstrømning af nye dagplejere, tror jeg, at vi ville have en rigtig god fremtid. Hvis ikke er jeg bange for, at vi bliver for små, og derved må lukke os selv, siger Majbritt Kronbøl. Herlev udvider dagplejen Antal dagplejere: 41 Borgmester: Thomas Gyldahl Hansen, Socialdemokraterne Dagplejen har det godt i Herlev. Her har en progressiv dagplejeledelse formået at overbevise politikerne om, at dagplejen er et godt, vigtigt og til tider helt nødvendigt tilbud til borgerne i kommunen og at man derfor skal bevare dagplejen. Resultatet er, at politikerne prioriterer dagplejen, som har sin egen områdeledelse og ligefrem ansætter nye dagplejere. LFS Nyt 13/13 11

12 - Din stemme betyder noget LFS kandidater til Kommunalvalget 2013 LFS Nyt har tillid til, at medlemmerne med deres faglige indsigt og ekspertise har bedre forudsætninger end mange andre politikere til at tage hånd om de udfordringer kommunerne står med på børn-, unge- og socialområdet i de kommende år. Derfor har vi valgt at støtte medlemmerne i deres valgkamp ved at give dem taletid her i bladet. Vi har fået fire henvendelser fra LFS ere, der stiller op til kommunalvalget. Vi har spurgt dem, hvorfor de vil være med i lokalpolitik og hvad de vil arbejde for, hvis de bliver valgt? Kandidaterne er SF s Mette Gagner, der stiller op i Høje-Taatrup Kommune, og SF s Bjarne P. Nielsen, Enhedslistens Dorte Sørensen og Kommunisternes Kirsten Annette Christensen, der alle tre stiller op i København. mette gagner, sf - liste F i HøJe-taastruP kommune baggrund og beskæftigelse: Uddannet pædagog. Har arbejdet som leder i 13 år i henholdsvis en børnehave og en integreret institution 0-14 år. De sidste 10 år pædagogisk konsulent i Københavns kommune. Tidligere medlem af Kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup, i dag suppleant. Netop valgt til bestyrelsen i Pædagogisk Sektor i FOA. Hvad motiverer dig til Politik? Det som motiverer mig er at være med til at påvirke det politiske arbejde i Høje-Taastrup Kommune, da jeg kan se, at det i de sidste otte år med en borgerlig borgmester er blevet langt sværere at være borger, hvis man kommer i en social udfordret situation og har brug for sociale ydelser. Det som optager mig er at få flere varme hænder og mere borgernær velfærd, at få bedre normeringer i daginstitutionerne, flere praktikpladser og indført sociale klausuler. Hvilke områder vil du gerne arbejde med? Jeg vil meget gerne have plads i Børne- og Ungeudvalget, Skole- og Institutionsudvalget og/eller Fritids- og Kulturudvalget. Det vil jeg for at arbejde for en bedre og synlig politik. Hvad vil du arbejde For i den kommende valgperiode? Jeg vil arbejde for bedre normeringer, så der bliver tid til fordybelse, omsorg og pædagogisk udvikling. At der er penge til efteruddannelse til pædagogerne og pædagogiske medhjælpere. At der er tid til at yde en god service overfor de ældre, så de føler sig set og hørt og de får den omsorg de har behov for. At kommunen opretter flere praktikpladser og at der indføres sociale klausuler. hvad er din holdning TIL: 1) den kommunale dagpleje Jeg synes, at dagplejen skal være et tilbud på lige fod med daginstitutioner. 2) Private børnepassere og andre private ordninger Jeg vil kæmpe imod privatiseringen på dagtilbudsområdet, herunder private dagplejere, børnepassere m.m. 3) Kvaliteten i private ordninger Det er for svært at kontrollere kvaliteten, da de ikke skal leve op til de krav som stilles til de kommunale og selvejende institutioner i dagtilbudsloven.

13 Hvem skal være din nye chef? Bjarne Petersen, SF liste F i København som vi har sparket gang i på Sundhedsområdet, ligger mig meget på sinde. Baggrund og beskæftigelse: Uddannet socialpædagog. Har arbejdet som fritidspædagog på daginstitutioner og døgninstitutioner. De seneste 12 år som hybelungerådgiver i Lønstrupgård. Medlem af Borgerrepræsentationen i København. Hvad motiverer dig til politik? Udover mit arbejde, så brænder jeg for at være med til at præge de beslutninger, der bliver taget på Rådhuset i en retning, der tilgodeser københavnernes liv og dagligdag. Hvilke områder vil du gerne arbejde med som politisk valgt? Jeg er glad for mit arbejde i Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvor jeg er næstformand. I næste valgperiode vil jeg dog gerne i Socialudvalget, da det især er her, mine faglige og politiske kompetencer ligger. Som andet udvalg vil jeg gerne sidde i Sundhedsudvalget igen, især fordi tillidsreformen, Hvad er din holdning til: 1) Demografimodel på Socialområdet Demografimodellen på det sociale område er helt essentiel. Den er nødvendig for at sikre, at socialområdet ikke bliver økonomisk udhulet i takt med et stigende befolkningstal. Derfor er demografimodellen hjerteblod for mig. 2) Gennemførelse af tillidsreform At man får lov til at præge sit eget arbejde, må være et rimeligt ønske. Jeg har været stor fortaler for fleksibilitet, ansvar og pædagogisk ageren uden håndjern, og jeg afventer med stor spænding de kontrolfrie forsøg på det sociale område, hvor fagpersoner kan få lov til at udvikle metode og faglighed i det miljø de arbejder. 3) En helhedsorienteret indsats for borgerne på tværs af forvaltningernes skel Et andet vigtigt aspekt af Socialområdet er, at de borgere, der har både sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer, og som dermed har relation til flere forskellige forvaltninger, får en helhedsorienteres indsats. Det får de i dag, i det der kaldes BIF, SOF, SUF-samarbejdet. Der er dog huller, og det er decideret grotesk, at forældre, børn og medarbejdere på handicapområdet fortsat skal bruge en masse unødige kræfter. 4) Brugen af private tilbud på de pædagogiske områder Min holdning til brugen af private tilbud er, at gældende overenskomster skal overholdes, og der skal være et ordentligt tilsyn, samt kursus og uddannelsesmuligheder. Men manglende uddannelse og færre pædagoger ansat, kan blive en konkurrencefaktor, der vil ramme kvaliteten. Vi risikerer en uheldig opdeling af børn socialt og etnisk. Så: Nej. Det er en offentlig kerneydelse, hvor der ikke skal drives profit, men pædagogik. 5) Inklusion af diagnosebørn i daginstitutioner og folkeskole I SF har vi støttet inklusionsprojektet i Børneog Ungdomsforvaltningen ud fra en grundlæggende værdi om, at mennesker er forskellige, men at alle skal være med i fællesskabet. Jeg synes, at inklusion er den helt rigtige vej at gå. Diagnosebørn skal ikke gemmes væk fra resten af verden, og resten af verden skal lære, at vi ikke alle er ens. Men det er vigtigt, at hvis inklusion skal lykkes, så skal det ikke være en spareøvelse: God inklusion kræver ressourcer. Dog er der også nogle børn, som har brug for en høj grad af skærmning, for hvem inklusion ikke er en god ide. Hvad vil du arbejde for i den kommende valgperiode? - At tillid og kvalitet genskabes hos Københavns Kommunes medarbejdere. SF er gået forrest og har blandt andet startet opgøret med stopure og minuttyranni i hjemmeplejen. Lignende tiltag skal rulles ud på både daginstitutioner, skoler, bosteder og lignende. På socialområdet skal kravene om meningsløs dokumentation afvikles. - At unge udsatte mellem 16 og 25 år får et fast team tilknyttet, som følger og støtter dem med alle de udfordringer, de har. På den måde bliver de unge fri for at rende spidsrod mange forskellige steder, som det ofte er tilfældet i dag. En sag jeg vil kæmpe meget for. - For LFS og mig er fritidshjemmene hjerteblod. Med storinstitutioner, der dækker fra vuggestue til ungdomsklubber, bliver det lidt som med burhøns... Der bliver ikke altid tid til den basale omsorg og dannelse som er fundamentet for et godt voksenliv 6) Brugen af pædagoger i indskolingen Jeg er fortaler for, at man gør brug af pædagoger i indskolingen rundt om på skolerne. Pædagoger har nogle brugbare kompetencer i forhold til at tilrettelægge et miljø, som giver det bedst mulige grundlag for børnenes læring. Pædagogernes evne til at understøtte børns udvikling vil også kunne bruges til børn med særlige behov. 7) At skabe flere pladser til udsatte unge på fritidsklubområdet Med hensyn til flere pladser til de udsatte unge på fritidsklubområdet, så er der taget hul på etablering af 700 ekstra juniorklubpladser, hvilket SF har kæmpet for. Men jeg medgiver, at med hensyn til udvidelserne på fritidsklubberne, så har vi i SF ikke gjort det godt nok tilpasningen til skolereformen drænede i høj grad mulighederne for det. Derfor er flere pladser en prioritet frem mod næste års budget, som jeg vil kæmpe for. 8) At undlade at anbringe børn og skære ned på døgninstitutioner Jeg har i gennem mange år arbejdet med udsatte unge på bl.a. døgninstitutioner. Der har efter min mening været en fantastisk udvikling på det forebyggende område de sidste 10 år, og jeg er hamrende stolt af, at gadeplansmedarbejdere, støttepædagoger og andre forebyggelsesmedarbejdere har været med til at gøre så stor en forskel. Jeg er tilsvarende meget utilfreds med den hierarkiske og voldsomt bureaukratiske ledelsesorganisation, der er på en del af døgninstitutionsområdet. Området er præget af et reelt dokumentationshelvede, som er alt for omfattende. LFS Nyt 13/13 13

14 - Din stemme betyder noget kirsten annette christensen, kommunisterne (kp, kpid og dkp) liste r i københavn baggrund og beskæftigelse: Pædagog og igennem 25 år fagligt aktiv i LFS, som tillidsrepræsentant, fællestillidsmand på Amager og områdeformand for Almen området. Efterlønner. Hvad motiverer dig til Politik? Når jeg engagerer mig i kommunalpolitik, er det for at sætte fokus på nødvendigheden af at sikre en velfungerende offentlig sektor, hvor fællesskabet påtager sig ansvar for fælles opgaver. Hvilke områder vil du gerne arbejde med som Politisk valgt? Jeg brænder især for de udsatte børn og unge og de hjemløse. Hvad vil du arbejde For i den kommende valgperiode? - Jeg vil styrke indsatsen overfor hjemløse, især forebygge at unge ryger ud i hjemløshed. Antallet af unge hjemløse er desværre steget markant de senere år. De unge skal sikres en indtægt, de kan leve af, og en husleje, de kan betale. - I det hele taget skal det forebyggende arbejde opprioriteres, socialt udsatte familier skal ses som en helhed, hvor alle skal hjælpes til at komme videre. - Sikre tilbud til unge blandt andet tilstrækkeligt med gode fritidsklubber. - Opprioritere indsatsen overfor udsatte børn og unge. - Arbejde på at få tilstrækkeligt med ressourcer til inklusion af specialbørn i daginstitutionerne men samtidig bevare specialtilbud til de børn, for hvem det er den bedste løsning. hvad er din holdning TIL: 1) demografimodel på Socialområdet Udsatte grupper bliver alt for ofte glemt eller gemt i slutspurten af de årlige budgetforhandlinger. En demografimodel på det sociale område skal sikre en økonomisk fordelingspolitik, der anerkender, at hjemløse, udstødte og psykisk syge er dem, der har allermest brug for fællesskabet. Socialpolitik baserer sig i al for høj grad på projekter, så derfor siger Kommunisterne ja til en demografimodel også på dette område. 2) gennemførelse af tillidsreform Skal vi have bedre offentlig service i København, må de ansatte, der er tættest på borgerne, også have indflydelse, når der formuleres metoder til de politiske mål. Problemet er, at der arbejdes med en tillidsreform samtidig med, at der skal spares penge i den offentlige sektor. Det skaber ikke tillid, at der er udsigt til at Kommunernes Landsforening ved næste overenskomst vil forsøge at få gennemført forringelser af de offentligt ansattes arbejdstidsaftaler. 3) en helhedsorienteret indsats for borgerne på tværs af forvaltningernes skel Det har længe været tiltrængt. Der er virkelig brug for et opgør med kassetænkningen. 4) Brugen af private tilbud på de pædagogiske områder Efter min mening er velfærd en offentlig opgave. Jeg er imod at velfærd bliver til en forretning, som private firmaer skal tjene penge på. 5) Inklusion af diagnosebørn i daginstitutioner og folkeskole Det kan være en god ide at inkludere nogle diagnosebørn i daginstitutioner og skoler. Det skal bare ikke være en spareøvelse. Pengene skal følge med. Og der skal sikres tilstrækkeligt med specialinstitutioner og specialskoler til de børn, som har bedst af et særligt tilbud. Der skal ses på barnets tarv, ikke den billigste løsning, som tilfældet ofte er i dag. 6) Brugen af pædagoger i indskolingen Hvis der bliver skabt det nødvendige rum, kan pædagoger i indskolingen med deres særlige faglighed være med til at sikre en mere alsidig og kreativ undervisning. 7) At skabe flere pladser til udsatte unge på fritidsklubområdet Der er brug for flere fritidsklubber til disse unge. 8) At undlade at anbringe børn og skære ned på døgninstitutioner Det tidlige forebyggende arbejde i forhold til de udsatte familier skal prioriteres langt højere. Er det først gået galt, skal barnet anbringes, hvor det fagligt set har de bedste muligheder for at udvikle sig. Der skal sikres tilstrækkeligt med døgninstitutionspladser. stem den 19. november! din stemme er vigtig For køben- Havns kommunes børn, unge, udsatte og medarbejdere

15 Hvem skal være din nye chef? Dorte Sørensen, Enhedslisten, Liste Ø i København Baggrund og beskæftigelse: Pædagog fra Gentofte Seminarium i Læser kandidat i pædagogisk sociologi på AU/DPU. Pædagogmedhjælper og pædagog i Københavns Kommune. Medlem af LFS siden Tillidsrepræsentant i lange perioder. Sidder pt. i almenog hovedbestyrelsen. Hvad motiverer dig til politik? Jeg er drevet af en stor indignation, og søgen efter retfærdighed og lighed. Som socialist ønsker og kæmper jeg for et meget anderledes samfund, end det vi har i dag. Men motivationen kommer også af de små sejre, der kæmpes hjem nu og her, fx en ny bemandet legeplads eller en ny ungdomsklub. Hvilke områder vil du gerne arbejde med som politisk valgt? Jeg er særdeles optaget af at skabe chancelighed for alle børn, gennem gode daginstitutioner og skoler, og gennem hjælp til udsatte familier. Ingen i Danmark skal vokse op i fattigdom, misbrug og svigt. Ingen unge skal leve på en ungeydelse, der knap rækker til en husleje. Derfor vil et naturligt område for Hvad er din holdning til: 1) Demografimodel på Socialområdet Det er helt afgørende at få indført en demografimodel på socialområdet. Området er presset af flere og flere brugere. Har selv oplevet, hvordan demografimodellen på børneområdet var med til at sikre ro på området. 2) Gennemførelse af tillidsreform Hvis vi skal fremtidssikre den kommunale velfærd, er det helt afgørende, at vi får et opgør med det NPM-regime, der forgifter den offentlige sektor. Vi må gøre op med alle de mål og kontrolforanstaltninger, der har kostet i kr. og øre, har fjernet fokus fra kerneopgaverne og har efterladt et svækket og stækket personale med et højt sygefravær. Tillidsreformen skal være med til, at personalet genfinder den faglige gejst og engagement. Det er vigtigt, at tillidsreformen ikke kun er et anliggende mellem politikerne/forvaltningen og medarbejdere, men at den også når ud i den enkelte institution og klynge. Vi skal have en kultur med maksimal indflydelse ude på den enkelte institution, og vi skal have en kultur, hvor forvaltningen er understøttende over for de behov medarbejderne har. 3) En helhedsorienteret indsats for borgerne på tværs af forvaltningernes skel Én indgang til kommunen er nødvendig, da det ofte er mere komplekse problemstillinger mennesker har. Og fordi det er meget hårdt for borgeren at skulle henvende sig flere steder og have forskellige sagsbehandlere. Som det er nu, oplever vi, at forvaltningerne direkte modarbejder hinanden. 4) Brugen af private tilbud på de pædagogiske områder Kanalisering af skattekroner ud i det private marked til tvivlsomme foretagender skal stoppes. Fælleskabets penge skal ikke bruges til at fylde lommerne hos private foretagender, hverken hospitaler eller daginstitutioner. Derfor er jeg også meget bekymret og imod ordninger der gør, at kommunale dagplejere bliver erstattet at privat børnepasning. 5) Inklusion af diagnosebørn i daginstitutioner og folkeskole Kan for nogle børn være en god ide. Men jeg er bekymret for, at det ender som en spareøvelse, hvor børn, der har brug for at være i et beskyttet miljø på en specialinstitution, bliver taberne på de store daginstitutioner og skoler. Nogle børn trives bedst i specialpædagogiske tilbud. Skolerne og daginstitutionerne skal have de nødvendige ressourcer, når der er børn med særlige behov, ellers bliver inklusion et nederlag for børnene, en stressfaktor og et fagligt nederlag hos lærere og pædagogisk personale. mig være børne- og socialområdet. Men det vil også være interessant at arbejde med fx beskæftigelse, vi skal have skaffet elev og praktikpladser til byens unge! Miljøarbejdet er også vigtigt for det gode børneliv. Hvad vil du arbejde for i den kommende valgperiode? - forbedre normeringerne i daginstitutionerne. Gerne 8/3 i vuggestuer og 16/3 i børnehaver. Vil ikke nødvendig vis bruge penge på mere personale på stuerne, langt hellere færre børn, så der er tid til den pædagogiske relation. Ergo må vi fortsætte med at bygge! - bemande flere nye legepladser, og bemande nogle af dem der har mistet bemanding, fx Østre Anlæg. Da man fjernede bemandingen i Østre Anlæg forfaldt den, og der blev et yderligere pres på de andre legepladser, fx Ørstedparken. - udvide ordningen med socialrådgivere i daginstitutionerne. For at styrke den tidlige indsats. - udbygge kapaciteten på klubområdet. For at give de unge et alternativ til gaderne og banderne. - kæmpe for at forsøget med lektiefri skoler bliver permanent og udvidet. Lektier er med til at cementere børns ulige chancer. 6) Brugen af pædagoger i indskolingen Lærere og pædagoger har hver deres helt unikke faglighed. Disse fagligheder kan være et godt supplement til hinanden, men pædagoger skal ikke være hjælpelærere i folkeskolen, det vil være en nedvurdering af deres faglighed. Det vil være skolens mål, der vil blive omdrejningspunktet for pædagogerne, og det særlige der ligger i fritidspædagogikken vil let glide i baggrunden. 7) At skabe flere pladser til udsatte unge på fritidsklubområdet Vil være et af de vigtigste indsatsområder de kommende år. Vi skal have udbygget fritidsklubberne. Det er vigtigt, at der er kvalitetstilbud tilbud til de unge. Fritidslivet er vigtigt, for at børnene kan få en alsidig udvikling. Ikke mindst set i lyset af folkeskolereformen, er det vigtigt, at der stadig er gode fritidshjem, fritids- og ungdomsklubber, der er alternativer til gaden og banderne. Det er derfor vigtigt, at klubberne også har ressourcer til en opsøgende indsats. 8) At undlade at anbringe børn og skære ned på døgninstitutioner Vi vil aldrig kunne undlade at anbringe børn. Der vil altid være situationer, hvor det er det bedste for barnet at blive anbragt midlertidigt eller for en længere periode. Men jeg tror på, at vi kan mindske anbringelser ved en tidlig indsats. En tidlig indsats består blandt andet i øget besøg af sundhedsplejersker, socialrådgivere og psykologer tilknyttet institutionerne og mere pædagogisk personale. Antallet af døgninstitutioner skal afspejle det behov der er, og ikke omvendt. LFS Nyt 13/13 15

16 Tilbage til fagligheden Københavns overborgmester, Frank Jensen, deltog i LFS medlemsmøde om tillidsreformen i København i september. Her uddyber han sine tanker, om det at skrue ned for detailstyring og op for medarbejdernes beslutningskompetencer i løsningen af kerneydelsen. Tekst: Frank Jensen, overborgmester i København Overborgmester i København Frank Jensen forklarer, hvad han mener med tillidsdagsordenen i København. Skal børnene i vuggestuen på Nørrebro have frikadeller eller halalslagtede hakkebøffer? Skal hjemmehjælperen støvsuge hjemme hos Arne Hansen eller købe ind for ham? Skal alle opgaver registreres og dokumenteres? Jeg er glad for at kunne fortælle de ansatte i daginstitutioner og skoler - og alle andre ansatte i Københavns Kommune også - at der ikke er noget entydigt svar på de spørgsmål. Vi har nemlig sat tillid og faglighed frem for registrering og kontrol på dagsordenen. Borgerrepræsentationen har i maj måned vedtaget et kodeks for tillid, der skal gælde alle medarbejdere i Københavns Kommune. Hensigten med tillidsdagsordenen er, at der skal være mindre detailstyring og mere plads til, at den enkelte leder og medarbejder kan handle ud fra sin faglighed og den konkrete situation. Princippet er, at politikerne sætter rammerne, at medarbejdere og ledere lokalt får et større handlerum, og at overflødige strategier, planer og politikker afskaffes. Det skal være børnene, der er omdrejningspunkt for pædagogikken i daginstitutionerne og ikke alle mulige og umulige regler, som udstikkes fra Rådhuset. Jeg tror nemlig, at vores dygtige pædagoger i Københavns Kommunes daginstitutioner bedst ved, hvad børnene har behov for i hverdagen. Tillidsdagsordenen er nu ved at blive implementeret i de forskellige forvaltninger, og den 24. september stod LFS for en konference, der havde den som tema. Her var jeg inviteret til at deltage i paneldebatten. Det var jeg glad for, da det gav mig mulighed for at komme i dialog med jer om, hvad vi vil med tilliden, ligesom jeg er glad for at kunne henvende mig direkte til jer i jeres blad. Det går den rigtige vej Jeg mener, vi er på rette vej. Vi vil hellere måle jer på, om borgerne er glade, om børnene trives, og om opgaverne bliver løst godt, end om dette eller hint skema er udfyldt korrekt. Konkret betyder det, at leder og medarbejdere i vuggestuen på Nørrebro selv skal beslutte, om børnene skal have frikadeller eller halalslagtede hakkebøffer. Det skal vi ikke blande os i her på Rådhuset. Jeg mener for eksempel, at vores daginstitutioner skal servere svinekød for børnene. Men hvis de i vuggestuen på Nørrebro eller et andet sted ikke vil servere svinekød, så er det beslutningen. Så er det sådan det bliver. Samme princip gælder, når hjemmehjælperen er hjemme hos Arne Hansen. Her skal hun ikke længere være styret af et stopur. Hun har opgaver, hun skal løse, men det er op til hende at vurdere, hvordan hun prioriterer opgaverne. Hvad er vigtigt i dag? Hvad kan vente til i morgen? Og hvad ønsker Arne Hansen selv? Jeg vil godt understrege, at tillidsdagsordenen ikke handler om blind tillid, og at den ikke betyder, at vi holder op med at stille krav. Vi vil stadig stille krav, men I vil forhåbentlig opleve, at kravene er blevet mere relevante, og at I har større indflydelse på løsningerne. Jeg tror, at tillid fra den politiske ledelse og forvaltningens ledelse vil gøre jer mere stolte af jeres arbejde. Jeg tror også, at I vil få mere lyst til og mod på at tænke i nye måder at løse opgaverne på. For jeg er overbevist om, at I i jeres dagligdag ofte oplever, at tingene kan gøres bedre, smartere og med mere kvalitet. For nylig havde vi på Rådhuset den årlige fest for dem, der laver mad i kantiner og køkkener. De bedste blev præmieret, og de fik alle en middag, tilberedt af stjernekokke. Sådan noget skal vi gøre mere af: Fejre dygtighed og trække dem frem i lyset, som til hverdag arbejder i kulissen. Det handler om menneskesynet, om at mennesker er forskellige og skal behandles forskelligt og ud fra de forudsætninger, ønsker og behov, de hver især har. Jeg er stolt af, at vi i Københavns Kommune nu har valgt den vej. Jeg er sikker på, at vi er rette vej.

17 Sig NEJ til institutioner uden overenskomst Søde kolleger og børn kan give arbejdsglæde, men er de grundlæggende vilkår ikke i orden, lurer utilfredsheden lige om hjørnet. Tekst og foto: Jon Arskog De findes derude - og der er grund til at vogte sig. Blandt de private institutioner er der stadig nogle der nægter at tegne overenskomst og det betyder, at det betyder, at mange af de goder, du ellers ville have i en institution med overenskomst, er fraværende. Er du jobsøgende, skal du derfor være opmærksom, når du søger job hos de private institutioner, lyder det Thomas Enghausen, der er formand for Almenområdet i LFS: Mange af de goder og rettigheder, herunder lønindplacering, som ansatte har på institutioner, hvor der er tegnet overenskomst, er man ikke nødvendigvis omfattet af på private institutioner. Så søger du job hos en privat institution er det første skridt at undersøge, om institutionen overhovedet har en overenskomst. Tjek med LFS Det tjekker man blandt andet på LFS hjemmeside. Når det spørgsmål er afklaret og ansættelseskontrakten er modtaget er det alligevel en god idé, at få tjekket sin kontrakt: Derudover vil jeg kraftigt anbefale medlemmer, som søger job i en privat institution, om at henvende sig til LFS og få kigget ansættelseskontrakten igennem, inden der skrives under. Når underskriften først er sat, har man givet tilsagn om, at man tilslutter sig de forhold og retningslinjer, som er beskrevet i kontrakten, herunder lønnens størrelse. Så er tingene ikke helt som de skal være, kan det give bøvl at få ændret, hvis det overhovedet lader sig gøre, siger Thomas Enghausen, der sammen med de øvrige LFS-ansatte løbende kontakter de private institutioner og skoler, som endnu ikke har indgået overenskomst. Han opfordrer i det hele taget medlemmerne til at kontakte LFS, hvis der er tvivl om, hvorvidt en institution har overenskomst. På findes den aktuelle liste over institutioner uden overenskomst. Institutioner uden overenskomst Børnehuset Rødderne, Frederikssundsvej 81 F, 2400 København NV. Børnehuset Snehvid og Rosenrød, Kongensvej 1, 2000 Frederiksberg. Puljeinstitutionen Sanna, Rådmandsgade 58, 2200 København N. Vuggestuen Lønneberg, Haderslevsgade 5, st., 1671 København V. Verdens børn, Hulgårds Plads 11, st.th København NV. Børnehuset Svanen, Svanemøllevej 2, 2100 København Ø. Giraffen, Kirkegårdsvej 25B, 2300 København S. Twinkle Toes I/S, Østbanegade 113 st København Ø. Tiny Tots, Viborggade 9, 2100 København Ø. Børnenes Venner, Glumsøvej 44, 2700 Brønshøj. Børnehuset Evigglad, Finsensvej 83,1, 2000 Frederiksberg Kilde: LFS, pr. 5. november 2013 LFS Nyt 13/13 17

18 Foto: Colourbox Pædagogen i fortællingen om skabelsen, historien og skæbnen B iblen var engang rammen om mange menneskers store fortælling. Tilværelsens mange spørgsmål og problemer blev fortolket ud fra denne og gjort meningsfulde. Man ville være en god kristen. Det er et fælles træk ved denne og andre store fortællinger, at de er organiseret i en beretning om skabelsen, historien og skæbnen. Skæbnen handler om det, vi er skabt til, og det historien har ledt frem mod. Skæbnen handler om de magter og kræfter, der styrer vores verden. Skæbnen fremstår traditionelt som bestemt på forhånd. Den fratager mennesket indflydelse. Men i den fortælling, jeg ønsker, er skæbnen ikke styret af en blind kraft og heller ikke en kraft, jeg er uden andel i, selvom jeg ikke er herre over den. Skabelsen og den historiske udvikling er til hver en tid medbestemmende for mit lod i tilværelsen. Det er jeg bevidst om. Denne historiske bevidsthed betyder, at vi ikke kan kassere vores skæbne. Vi må undersøge den. Vi må give os i kast med den ud fra vores forestillinger om tiden, vi lever i, og den fremtid, der tegner sig. Det er en umulig og halsbrækkende opgave at formulere en aktuel fortælling om skabelsen, historien og skæbnen. Alligevel er det værd at gøre forsøget, der her begrænser sig til nogle nedslag, som kan have relevans for en pædagogs arbejde og identitet, og hvor udgangspunktet er de indledende sætninger i manchetten.

19 Vi bliver glade, når et barn tilsidesætter sig selv og hjælper en kammerat. Vi nikker anerkendende til nogle unges musikalske kreativitet. Vi bliver vrede, når børns fritidsaktiviteter i vore dages konkurrencestat skal underordne sig skolens læringsmål. Når vi bliver glade, anerkendende eller vrede, er det, fordi vi har spundet holdningerne til hjælpsomhed, kreativitet og politik ind i en større ofte noget svævende og ufuldendt historie, der giver mening i vores liv og virke. Tekst: Per Bregengaard Skabelsen af hjælpsomhed Det var samfundet, der skabte mennesket, mere end mennesket, der skabte samfundet. Det er en pointe. Samfundets oprindelse må sandsynligvis søges i flere forhold. Mange af dem bygger på og giver rum for hjælpsomhed. Det er normalt for alle mennesker at spise sammen med andre. At forløberne for mennesket får frigjort forlemmerne til at bære bidrag til fælles måltider, er vigtigt for udviklingen af en fælles forsørgelse af en gruppe eller flok. At hannerne bidrager til mere end deres egen fødeforsyning, skaber muligheden for en lang barndom uden at øge afstanden mellem hunnernes fødsler. Menneskelinjens lange barndom betyder, at en meget ufuldstændig nyfødt med årene kan udvikle sig til et intelligent, fleksibelt og multifunktionelt væsen, om end også før-mennesket et stykke tilbage i evolutionen hele livet igennem vil være ufuldendt. På mange måder er mennesket og dets forløbere den evige dyreunge. Fællesskaber omkring en gruppes forsørgelse er samfundsdannende. At flokkene kommer til at fungere med flere voksne hanner og i samklang hermed, at hunnerne afvikler en synlig brunstperiode og bliver dejlige til hverdag, kan være et andet element i udviklingen af tættere og især mere avancerede sociale strukturer i en flok. Den arvemæssigt betingede skabelse af et nuanceret sprog befordrer kompleksiteten, styrker konflikthåndteringen og sammenhængskraften i samfundet. Sproget supplerer abernes sociale pelspleje og andre kærtegn. En snak fungerer mellem to mennesker, men i modsætning til den sociale pelspleje også i en gruppe. Formidlingen af viden om fødekilder har en god støtte i sproget. At kunne abe efter er fint, men et sprog er et rigtigt godt supplement i den forlængede barndoms læreprocesser. Man lærer at skaffe føde, anvende og fremstille primitive redskaber. Og frem for alt, man tilegner sig de genetisk betingede, men samfundsskabte normer og sociale strukturer. Med udviklingen af sproget opstår de fælles fortællinger, der bærer normerne og de sociale strukturer, fordi sproget former vore tanker og gør os i stand til at reflektere. Vi stimulerer hjælpsomhed og glæder os over den. Det grundlæggende behov for anerkendelse Samfundet skaber, og gennem sproget formulerer vi efterhånden, en klar jeg-opfattelse og identitet i forhold til andre mennesker. Jeg et kommer til at eksistere i kraft af, at vi gennem sprog og billeder danner os klarere og mere langsigtede forestillinger om fremtiden end noget andet dyr og derfor kan vælge blandt talrige muligheder. Et jeg vil er både fremtidsform og et udtryk for vilje. Vi er således i vore handlinger mindre programmerede af instinkter og betingede reflekser end noget andet dyr. Jeg-opfattelsen og identiteten supplerer flokinstinktets lyst til at søge og være sammen med artsfæller med et samfundsdannende meget menneskeligt behov for anerkendelse. Behovet for anerkendelse regulerer andre lyster, der isoleret set kan være nyttige for den enkelte, men på den anden side er samfundsskadelige. Man kan have lyst til at stjæle, men Behovet for anerkendelse gør, at vi kan være selvkritiske og formulere sider af os selv, vi bryder os mindre om. Behovet for anerkendelse kan i senere historiske perioder markere sig som jagten efter prestige og status. Det er i vore dage populært at tale om menneskets umættelige egoistiske behov og umådelige grådighed, men det dækker over samfundsformer, hvor magtdemonstrationer, et umådeholdent luksusforbrug, pomp og pragt kan give anerkendelse i de små og store samfund, den enkelte er en del af. I andre samfund og eventuelle delsamfund er det den næstekærlige delen ud, der mere entydigt behersker den måde, mennesket får anerkendelse på. Har liberalisterne ret? Det liberalistiske eller kapitalistiske økonomiske systems første store økonom eller måske rettere filosof var Adam Smith ( ). Adam Smith når frem til, at egennytten eller egoismen er ledetråden for, hvad vi afviser og accepterer. Her finder han tilskyndelsen til, at mennesker bytter, sælger og køber varer og arbejdskraft til markedsprisen eller afholder sig fra det, hvis det ikke er til de handlendes gensidige fordel. Egoismen > LFS Nyt 13/13 19

20 Filosoffen Jean-Jacques Rousseau ( ) anskuelse af mennesket medførte en barnecentreret tilgang til pædagogikken, der udfordrede den autoritære opdragelse. Det pædagogiske arbejde er ved at blive mere fabriksagtigt på den måde, at det er en fremmed kontrollerende hånd, der tager fat i styringen og bestemmer over arbejdet. Magten ligger hos lederne i de øverste lag af bureaukratiet. Professionens magt mindskes. Liberalismen er imidlertid ikke alene om, at definere vores skæbne. Den har også andre historiske rødder. Velfærdsstaten bliver først og fremmest skabt gennem arbejderbevægelsens kamp mod nogle af følgerne af det økonomiske system. Velfærdsstaten skal drage omsorg for de, som ikke endnu, ikke for tiden eller ikke længere er lønsomme. Men er velfærdsstaten ved at skifte karakter til en konkurrencestat, der først og fremmest har fokus på at skabe de bedst mulige rammevilkår for erhvervslivet? Pædagogens arbejde bliver f.eks. i stigende grad underlagt den skoledagsorden, der handler om at kvalificere arbejdskraft. 68-revolutionen bliver således en naturlig samfundsmæssig dyd. Han argumenterer derefter for, at forfølgelsen af egne interesser gennem de gensidige fordele ved at handle vil skabe den størst mulige velstand. Og størst mulig velstand er en almen eller fælles interesse. Det store spørgsmål er, om Adam Smith finder sandheden om menneskets natur. Eller om han i virkeligheden finder den måde, den dengang mere og mere kapitalistiske markedsøkonomi fungerer på og naturligt sætter sit præg på mennesket, der får succes, hvis det forstår og følger markedsøkonomiens mekanismer. Gør det sidste sig gældende, kan man sige, at den borgerlige økonomiske videnskab i sin opfattelse af mennesket og det økonomiske system forvandler sig til en ideologi, der sætter sit umiskendelige præg på den videre historie. Vores skæbne Vor tid, vores skæbne er præget af det kapitalistiske økonomiske systems historie. Liberalismen i form af neoliberalismen og dens ideologi, New Public Management trænger i disse år langt ind i den offentlige sektor. Samfundsborgerne betragtes ikke længere utvetydigt som en del af en demokratisk styret velfærdsstat, men bliver gjort til forbrugere af de ydelser, den offentlige sektor producerer. Stat, regioner og kommuner gør ydelserne til varer, der kan måles og vejes. Følgen er, at de offentligt ansatte får mindre rum til at være professionelle varetagere af fællesskabets opgaver. Tendensen er, at pædagogerne ikke på samme måde som tidligere er en del af et overordnet kollegialt fællesskab, der definerer det pædagogiske arbejde i overensstemmelse med traditionen, fornemmelser for borgernes ønsker, viden om barnets eller den unges behov og nogle politiske værdier. 68-revolutionens syn på den opvoksende generation er meget anderledes. Allerede filosoffen Jean-Jacques Rousseau ( ) taler om børns naturlige udvikling. Hans kritik af civilisationens fordærvende indflydelse på det fra naturens hånd gode menneske handler også om barndommen. Det uspolerede barn er som den ædle vilde, og den ædle vilde ligner måske det uspolerede barn. Der er derfor siden oplysningstiden i 1700-tallet en lang tradition for en barnecentreret opdragelse, der søger at antaste de fremherskende autoritære former for pædagogik og opdragelsesidealer. Den barnecentrerede pædagogik bygger ikke nødvendigvis på ideen om en naturlig udvikling. For nogle står realiseringen af 68-revolutionens samfundsidealer i centrum. Men uanset begrundelsen står den barnecentrerede pædagogik i skarp modsætning til den autoritære opdragelsesform. Den bygger især på straf og angst i arbejdet på at få barnet tilpasset samfundets og familiens krav. 68-pædagogikken inddrager børnenes behov. Børn skal have en god barndom. Straf og angst blokerer udvikling og læreprocesser. Skæld ud eller i det mindste for megen skælden ud er skadelig. 68-pædagogikken er langt mere anerkendende. Den bygger på børns nysgerrighed og appellerer til deres kreativitet og ansvarsfølelse. Man skal være solidarisk og kunne samarbejde. Man konkurrerer ikke mod de andre, for alle skal have små sejre. Demokrati og et kritisk og selvstændigt syn på tingene skal fremmes allerede fra barnsben. Pædagogens store fortælling Det er vores skæbne at forholde os aktivt til fænomener som hjælpsomhed og anerkendelse, neoliberalisme og New Public Management, velfærdsstat og konkurrencestat samt ånden fra 68-revolutionen.

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde i Pædagogisk sektor. Den 10. marts 2015 KL Bataljonsvej 3, 4700 Næstved. 1. Tilføjelser til dagsorden

Referat fra Bestyrelsesmøde i Pædagogisk sektor. Den 10. marts 2015 KL Bataljonsvej 3, 4700 Næstved. 1. Tilføjelser til dagsorden Referat fra Bestyrelsesmøde i Pædagogisk sektor Den 10. marts 2015 KL. 18.00 Bataljonsvej 3, 4700 Næstved 1. Tilføjelser til dagsorden Intet 2. Valg af referent Annette Bendix Sørensen 3. Overenskomst

Læs mere

Det fejlskøn betyder at vi i nu står overfor en stor sparerunde. For Radikale Venstre er det vigtigt at velfærden til borgerne berøres mindst muligt!

Det fejlskøn betyder at vi i nu står overfor en stor sparerunde. For Radikale Venstre er det vigtigt at velfærden til borgerne berøres mindst muligt! Budgettale Radikale Venstre i Aarhus 2018 Den opgave vi sidder med i dag ville vi helst være fri for. Men vi er selvfølgelig klar til at tage ansvar. Det er vores ansvar som politikere at skabe balance

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Nordsjælland. Nyt fra afdelingen. Den 11. nov. Medlemsskaber der bør overflyttes... Lene Lindberg Formand i Foa Nordsjælland mail:

Nordsjælland. Nyt fra afdelingen. Den 11. nov. Medlemsskaber der bør overflyttes... Lene Lindberg Formand i Foa Nordsjælland mail: Lene Lindberg Medlemsskaber der bør overflyttes... Jeg ser frem til en uge, hvor vi sætter medlemskab i fagforeningen på dagsorden. Vi kommer med et tilbud til de af jeres kollegaer, som står i Krifa eller

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Notat vedrørende pasningsformer etableret i Billund Kommune efter Dagtilbudsloven for børn i alderen 0 til 5 år.

Notat vedrørende pasningsformer etableret i Billund Kommune efter Dagtilbudsloven for børn i alderen 0 til 5 år. Grindsted d. 27. februar 2018 Notat vedrørende pasningsformer etableret i Billund Kommune efter Dagtilbudsloven for børn i alderen 0 til 5 år. Sagsbehandler: Lisbeth Østergaard Telefon: 79727607 Journalnummer

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Referat fra ordinært bestyrelsesmøde i sektoren mandag den 16. juni 2014, kl i mødelokale Kronen, Baghuset, Østerport 2, 9000 Aalborg

Referat fra ordinært bestyrelsesmøde i sektoren mandag den 16. juni 2014, kl i mødelokale Kronen, Baghuset, Østerport 2, 9000 Aalborg Møde nr. 4 PÆDAGOGISK SEKTOR FOA AALBORG FiU nr. 215/300051/9501-14-24-02 Referat fra ordinært bestyrelsesmøde i sektoren mandag den 16. juni 2014, kl. 17.00-21.00 i mødelokale Kronen, Baghuset, Østerport

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Workshop Forældresamarbejde 29.februar 2018

Workshop Forældresamarbejde 29.februar 2018 Workshop Forældresamarbejde 29.februar 2018 Ved Sisse Winther Oreskov, Einar Gylling Dørup og Camilla Wessman Program Intro til workshop. Kort om sektorprojektet Indledning forældresamarbejde på dagsordenen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

KL og 51 fagforbund har opskriften til at indlemme svage ledige på arbejdspladsen uden brok 10:05:43 - Ugebr

KL og 51 fagforbund har opskriften til at indlemme svage ledige på arbejdspladsen uden brok 10:05:43 - Ugebr GOD PLADS TIL DE SKÆVE KL og 51 fagforbund har opskriften til at indlemme svage ledige på arbejdspladsen uden brok Af Ivan Mynster Mandag den 20. marts 2017 Del: Faste retningslinjer, inddragelse af lokale

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

FællesMED-udvalg Børn og Undervisning

FællesMED-udvalg Børn og Undervisning FællesMED-udvalg Børn og Undervisning Til Uddannelse, Børn og Familie 4. marts 2019 Sags id: 18/24980 Høringssvar til Dagtilbuddenes fælles kvalitetsaftale 2017-2018 FællesMED-udvalg Børn og Undervisning

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Oversigt over høringssvar til ny budgettildelingsmodel for kommunale og selvejende daginstitutioner

Oversigt over høringssvar til ny budgettildelingsmodel for kommunale og selvejende daginstitutioner Oversigt over høringssvar til ny budgettildelingsmodel for kommunale og selvejende daginstitutioner Nedenstående er oversigter over alle de høringssvar, vi har modtaget indtil den 10. april 2015 ifm. høringsperioden.

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

VÆKST AKTIVT LIV UDDANNELSE. Debatmøde om fremtiden i Høje-Taastrup Kommune. Invitation til

VÆKST AKTIVT LIV UDDANNELSE. Debatmøde om fremtiden i Høje-Taastrup Kommune. Invitation til VÆKST UDDANNELSE AKTIVT LIV Invitation til Debatmøde om fremtiden i Høje-Taastrup Kommune Udarbejdet af Høje-Taastrup Kommune, december 2011 Foto: Høje-Taastrup Kommune, Kenn Thomsen Foto: Høje-Taastrup

Læs mere

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Pædagogisk sektor. 20. marts 2014 KL Bataljonsvej 3, 4700 Næstved

Referat fra bestyrelsesmøde i Pædagogisk sektor. 20. marts 2014 KL Bataljonsvej 3, 4700 Næstved Referat fra bestyrelsesmøde i Pædagogisk sektor 20. marts 2014 KL. 18.00 Bataljonsvej 3, 4700 Næstved Dagsorden: 1. Præsentationsrunde, da vi har indbudt valgte faggruppe repræsentanter der skal deltage

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Inklusion i dagtilbud

Inklusion i dagtilbud 7. februar 2014 Inklusion i dagtilbud FOA gennemførte i efteråret 2013 en undersøgelse af inklusion af børn med særlige behov blandt 1284 medlemmer i daginstitutioner, SFO er/fritidshjem, dagplejen og

Læs mere

Overblik over budskaber i høringssvar

Overblik over budskaber i høringssvar Overblik over budskaber i høringssvar AFSENDER INDHOLD ADMINISTRATIONENS KOMMENTARER Forældrebestyrelsen i Vuggestuen Manegen Forældrebestyrelsen modsætter sig en eventuel sammenlægning af Vuggestuen Manegen

Læs mere

Ændrede åbningstider og lukkedage i SFO

Ændrede åbningstider og lukkedage i SFO Ændrede åbningstider og lukkedage i SFO Dagtilbudsloven 1 stk. 2, 4 23 Formålet med loven er at 1 stk. at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre

Læs mere

Tak fordi I også gerne vil høre lidt om regionen det er altid dejligt at komme her!

Tak fordi I også gerne vil høre lidt om regionen det er altid dejligt at komme her! Tak fordi I også gerne vil høre lidt om regionen det er altid dejligt at komme her! Vi er nu i det sidste år i denne valgperiode, og vi er så småt ved at sætte flueben ved det mange ting, vi har gennemført.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8 Side 1 af 8 I år har der ingen forhandlinger været om budgettet og det er jo egentlig ærgerligt. Forhandlinger er jo steder man kan mødes og have konstruktive debatter og måske finde punkter man kan være

Læs mere

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud FOA Kampagne og Analyse 24. juni 2011 FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser FOAs medlemmer i dagtilbud har oplevet

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

SAMMEN GØR VI HVIDOVRE ENDNU BEDRE. billede Esben Dam

SAMMEN GØR VI HVIDOVRE ENDNU BEDRE. billede Esben Dam SAMMEN GØR VI HVIDOVRE ENDNU BEDRE billede Esben Dam BØRN OG UNGE I Enhedslisten tager vi det gode liv alvorligt. Også for dem, som er for unge til at kunne stemme. Derfor ønsker vi mangfoldighed blandt

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner 0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

HUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.

HUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M. HUSK BØRNS STEMMER KÆRE BYRÅDSKANDIDAT Ved det forestående kommunalvalg er børn og unge en stor gruppe i samfundet, som står uden en stemme. Det betyder, at de ikke har nogen indflydelse på de politiske

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

1. maj 2010, Harald Børsting

1. maj 2010, Harald Børsting 1. maj 2010, Harald Børsting 1. maj er en festdag. En dag hvor vi fejrer fællesskabet og sammenholdet. Og sørg nu for at nyde dagen! For på mandag er det desværre hverdag igen. Og lige for tiden er hverdagen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet Bevillingsområde 30.50 Dagtilbud til 0-5 årige Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

EN BY MED PLADS TIL ALLE

EN BY MED PLADS TIL ALLE BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en

Læs mere

Konkrete input fra dagen:

Konkrete input fra dagen: Og en appel til forældrene: Kære forældre. Vær jeres rolle voksen. Tag ansvar for dit barn, dets opdragelse, dannelse og værdier. Stå fast, vær konsekvent og fralæg dig ikke ansvaret ved at lægge det over

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som ansat i Social- og Sundhedssektoren 2 Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er noget særligt. Du er

Læs mere

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017 EN RØD OG GRØN REGION Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017 VIDSTE DU, AT enlige med lav indkomst og kort uddannelse har størst risiko for at dø efter en hjerneblødning.

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Vejledning om det pædagogiske tilsyn i. Hørsholms dagtilbud og private pasningsordninger med tilskud.

Vejledning om det pædagogiske tilsyn i. Hørsholms dagtilbud og private pasningsordninger med tilskud. Vejledning om det pædagogiske tilsyn i Hørsholms dagtilbud og private pasningsordninger med tilskud. Tilsynets form og indhold: Hørsholm kommune indfører fra 1. januar 2012 systematisk, pædagogisk tilsyn

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Til politikerne i BUU

Til politikerne i BUU Fra: Til: Cc: Emne: Københavns Lærerforening Borgmesteren for BUF; Tommy Petersen (Borgerrepræsentationen); Sofie Seidenfaden (Borgerrepræsentationen); Niko Grünfeld; Laura Rosenvinge (Borgerrepræsentationen);

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

GF 2019 Christa Thestrup, 51 år Opstillingsgrundlag som kasserer:

GF 2019 Christa Thestrup, 51 år Opstillingsgrundlag som kasserer: Jeg hedder Pernille Riis. Jeg har nu efter mange år som faglig sekretær og næstformand været formand i BUPL Nordsjælland i to år. I al ydmyghed vil jeg gerne stille min viden, erfaring, mit faglige engagement

Læs mere

Arbejdsmarkeds- og integrationspolitik:

Arbejdsmarkeds- og integrationspolitik: Økonomisk politik: SKATTETRYK Venstre ønsker i denne valgperiode, at fastholde det nuværende kommunale skattetryk. Der er stadig en del opgaver, inden for kernevelfærden, der skal løses, og Venstre ønsker

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017 Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017 Den 2. september havde jeg fornøjelsen af at hilse på Nikolaj Mazur, som netop er flyttet til Odense for at læse til fysioterapeut. Nikolaj

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Orientering: Udviklingsprojektet i Dagplejen

Orientering: Udviklingsprojektet i Dagplejen Punkt 12. Orientering: Udviklingsprojektet i Dagplejen 2014-17318 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering Beslutning: Til orientering at der er gennemført et udviklingsprojekt

Læs mere

en by med plads til alle

en by med plads til alle by med plads til alle SocialStrategi 2018 by med plads til alle indhold 4 Et værdigt liv en helstøbt og langsigtet løsning Et selvstændigt liv 6 en sund og fagligt stærk organisation 10 introduktion København

Læs mere

VORES VALG. Mads Ogstrup

VORES VALG. Mads Ogstrup VORES VALG Mads Ogstrup VORES VELFÆRD I Danmark har vi en lang og stolt tradition omkring vores velfærd. En tradition der bygger på, at de bredeste skuldre skal bære mest, at alle skal have en chance i

Læs mere