2008! Nye ældrepolitiske udfordringer

Transkript

1 Af Kirsten Feld, formand 2008! Nye ældrepolitiske udfordringer Årets første nummer! Det er ensbetydende med, at vi skriver 2008, og landets nye kommuner er kommet igennem deres første år har været et år der har været præget af at få hverdagen til at fungere i de nye kommuner. Politikerne har truffet beslutninger om dels at sikre en ordentlig betjening af borgerne og dels at sikre gode arbejdsforhold for medarbejderne, evt. med andre arbejdspladser og kolleger. Et arbejde, der vel ofte har haft præg af kaos med de mange nye såvel som gamle opgaver, der trængte sig på. Det er en stor opgave at få forskellige kulturer til at smelte sammen til en ny fælles kultur. Opgaven er ikke løst endnu, men den er kommet godt i gang. Uvished, utålmodighed og kaos er vel til en vis grad smittet af på ældrerådenes arbejde. 2008! Hvad kan vi forvente af året, der ligger foran os? Det bliver helt sikkert et anderledes år. Tiden er inde til, at politikerne skal fastlægge politikken i de unge kommuner. Visionerne for de forskellige politikområder skal formuleres, og de første mål skal besluttes. Sundhedspolitik, ældrepolitik, demenspolitik, kulturpolitik og trafikpolitik for blot at nævne nogle eksempler. Politikker, hvor ældrerådene skal inddrages, skal høres. Det tegner til at blive et spændende og travlt år med mulighed for at få indflydelse gennem dialog og høring vil sikkert også blive året med mange justeringer og tilrettelser af sidste års beslutninger på grundlag af de indhøstede erfaringer. En af de nye store opgaver, kommunerne har fået, er genoptræning. En opgave, der er store forventninger til, at kommunerne kan finde en helhedsorienteret løsning på, nu hvor de er ene om ansvaret. Men så enkelt er det ikke. Der er flere udestående spørgsmål, der trænger sig på: Bliver vedligeholdelsestræningen skubbet ud på et sidespor i forhold til de nye opgaver? Er der sammenhæng mellem den vederlagsfri fysioterapi og en genoptræning efter f.eks. et benbrud? Bliver plejepersonalet inddraget i træningen? Hvem har ansvaret? Sundhedsforvaltningen? Socialforvaltningen? Har vi stadig den samme situation som tidligere med gråzoner? Hvordan og hvornår bliver der sikret sammenhæng og helhed for borgeren? 2008 er sidste udkald, før plejebolig-garantien på to måneder træder i kraft. Derfor er der brug for, at kommunernes byggeplaner på området bliver ført ud i livet. DANSKE ÆLDRERÅD er enig med KL's formand, der utvetydigt har givet udtryk for, at der ikke kan bygges indenfor de givne rammer. Det er simpelthen for dyrt at bygge almene boliger. Det er derfor glædeligt, at Velfærdsministeren nu vil gå i aktion og hæve rammebeløbet, nedsætte kommunernes andel af finansieringen og forbedre lånemulighederne. Det må da sætte skub i byggeaktiviteten. Selvom byggeri er nødvendigt for at få flere og bedre plejeboliger, er mursten ikke det eneste, der skal til. Jeg gælder mig til debatten på den ældrepolitiske konference d. 10. april, hvor DANSKE ÆLDRERÅD sætter fokus på emnet. Kirsten Feld, formand HUSK HUSK HUSK HUSK Tilmelding til DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde onsdag d. 9. april skal være DANSKE ÆLDRERÅDs sekretariat i hænde senest d.11. februar For at have adgang til repræsentantskabsmødet skal kontingent til DANSKE ÆLDRERÅD være betalt senest d. 9. februar. NYHEDSBREV årgang februar 2008 Kvalitet i centrum i ældreplejen 2 Ældre vil selv bestemme farten 4 Nyt fra ministerierne 5 Undersøgelser og publikationer 6 Temadage og konferencer 6 Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅD 7

2 Kvalitet i centrum i ældreplejen Af Rikke Søndergaard, fuldmægtig, Servicestyrelsens Ældreenhed Alle mennesker har krav på at blive behandlet med værdighed og respekt. Og ældre har, som alle andre, forskellige behov og forventninger til den hjælp, de får. Projektet Kvalitet i ældreplejen sætter fokus på den personlige og praktiske hjælp, der gives til ældre i hjemmet og i plejeboliger. Baggrund for projektet Der er mange meninger om, hvad god ældrepleje er. Ældre har erfaringer, forventninger og holdninger til ældreplejen, og det samme har mange ansatte, som dagligt yder den personlige og praktiske hjælp til de ældre. Erfaringerne og holdningerne fra både ældre og plejepersonalet er værdifulde at få frem i lyset i forhold til at skabe den bedst mulige kvalitet i plejen af de ældre. Med det mål for øje blev projekt "Kvalitet i ældreplejen" igangsat i 2005 af det daværende Socialministerium i samarbejde med Servicestyrelsen og SFI nu Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Formålet var at sætte fokus på kvaliteten og indholdet af den pleje, der ydes som personlig og praktisk hjælp i hjemmet og i plejeboliger. Kvalitet er mange ting Det tre-årige projekt består af både forskning, metodeudvikling og formidling. De første forskningsmæssige resultater blev publiceret af SFI i maj 2007 med udgivelsen Begreber om kvalitet i ældreplejen. Temaer, roller og relationer 1. Forskningsprojektet har set på de forestillinger om kvalitet i ældreplejen, der dukker op, når man kigger tilbage i historien, men også når man i dag taler med forskellige hovedpersoner i sektoren: Ældre, visitatorer og plejepersonale. Projektet viser, at der er flere krav til kvaliteten i ældreplejen. En række interviewede visitatorer, plejere og ældre udtrykker, at det er god kvalitet, når: Den ældre behandles individuelt. Alle ældre behandles ens. Den ældres liv forbliver normalt i forhold til det hidtidige liv og i forhold til andre ældre. Den ældre bliver ved med at udvikle sig og så vidt muligt hjælpe sig selv. Den ældre forbliver et autonomt individ, der kan vælge frit. Undersøgelsen viser, at de fem ovenstående punkter bruges af alle, gerne på samme tid og på kryds og tværs selvom de af og til modarbejder hinanden og skaber nogle paradokser i ældreplejen. Undersøgelsen viser, at visitatorer, plejepersonale og ældre overordnet er enige om disse fem kvalitetsbegreber. Men de er ikke altid enige om prioriteringen af dem, eller hvordan kvaliteten konkret skal udmøntes. Der kan derfor nemt opstå problemer i hverdagen, når flere kvalitetskrav skal tilgodeses på én gang. Hvis de ældre f.eks. skal behandles ens, kan det være svært også at leve op til kravet om, at den ældre skal behandles som et unikt individ. Et andet dilemma er, om man altid skal udvikles - også som gammel. Kan hjælp også være at svinge vaskekluden for den ældre, selv om hun godt selv kan, så hun kan spare på kræfterne? Og er udviklingsperspektivet foreneligt med at bevare det normale? Skal den ældre for at kunne bevare sin selvstændighed kunne vælge frit mellem f.eks. privat og kommunal leverandør, hvis hun hellere vil være fri for at skulle træffe dette valg? Respekt og rengøring står øverst I december 2007 udgav SFI rapporten God kvalitet i ældreplejen. Sådan vægter ældre, plejepersonale og visitatorer 2. Undersøgelsen bygger på telefon- og besøgsinterview med ældre over 65, der modtager pleje, samt visitatorer og plejepersonale fra hjemmepleje og plejeboliger i 16 kommuner. Rapporten handler om, hvilken slags kvalitet i ældreplejen, der er vigtigst og for hvem og belyser forskellige kvalitetsopfattelser mellem ældre, visitatorer og plejepersonale i ældreplejen. Rapporten viser, at ældre vægter rengøring højere, end plejepersonalet og visitatorer gør. Kvalitet i ældreplejen handler først og fremmest om ældres møde med plejepersonalet. Ældre, plejepersonalet og visitatorerne er f.eks. enige om, at det vigtigste for kvalitet i ældreplejen er, at plejepersonalet udviser respekt over for ældre. Der er desuden enighed om, at den personlige pleje skal være i orden. At det er det samme personale, der hjælper den ældre, spiller også en stor rolle for både ældre og plejepersonalet i hjemmeplejen. Undersøgelsen viser desuden at: Ældre, særligt hjemmehjælpsmodtagerne, vægter rengøring højere end plejepersonale og visitatorer. Visitatorerne er oftere længere fra de ældres opfattelse af god kvalitet end plejepersonalet. Ældre vægter information om retten til pleje fra kommunen højere end visitatorerne. Ældre, der får hjemmehjælp, værdsætter i højere grad end plejepersonalet og visitatorerne frit valg af leverandør. Ældre, der bor i plejebolig, prioriterer samværet med de øvrige beboere og aktiviteter lavt i forhold til andre undersøgte kvalitetsegenskaber (som f.eks. at plejepersonalet er venligt, og at de arbejder omhyggeligt). 1 T. Rostgaard: Begreber om kvalitet i ældreplejen. Temaer, roller og relationer,sfi T. Rostgaard og C. H. Thorgaard: God kvalitet i ældreplejen Sådan vægter ældre, plejepersonale og visitatorer, SFI 2007

3 Nye metoder og redskaber Projekt "Kvalitet i ældreplejen" består desuden af et metodeudviklingsprojekt, som har haft til formål at udvikle og afprøve metoder, der kan styrke og sikre kvaliteten i ældreplejen i såvel plejeboliger som hjemmeplejen. Servicestyrelsen har, med afsæt i SFI s første forskningsrapport om kvalitetsbegreber i ældreplejen, foretaget en besøgsrunde hos projektdeltagerne, og - i forhold til andre metodeudviklingsprojekter - udvalgt tre indsatsområder som omdrejningspunkt for projektet. Temaerne er: Værdier, kommunikation/information og fleksibilitet. På baggrund af disse temaer er der udviklet metoder og redskaber, som er afprøvet hos de i alt syv private og kommunale leverandører samt kommunale myndigheder, der har deltaget i projektet. Positive erfaringer Generelt har det for alle de deltagende leverandører og myndigheder været et positivt tilvalg at indgå i projektet. Hos deltagerne har der været forskellig grad af forberedelse af og fokus på projektforløbet. I nogle kommuner er projektet tænkt ind i en mere overordnet plan for den videre udvikling af kvaliteten på ældreområdet. I andre kommuner er projektet blevet betragtet som en god anledning til at få sat fokus på centrale udfordringer på ældreområdet, hvor der hidtil har manglet opmærksomhed. Oversigt over afprøvede metoder og redskaber: Tema Værdier Information og kommunikation Fleksibilitet Du kan læse meget mere om erfaringerne fra metodeudviklingsprojektet og downloade et værktøjskatalog med udførlige beskrivelser af de afprøvede metoder og redskaber, når resultaterne herfra formidles primo marts For nærmere informationer herom opfordres du til at holde øje med < Her kan du også læse meget mere om projekt kvalitet i ældreplejen og fx downloade de to SFI-rapporter. Metoder og redskaber Metode til forankring og implementering af værdier - Åbne forløb om konkretisering af værdier - Cases med dilemmaspørgsmål - Videooptagelse og -analyse - Inddragelse af værdier i medarbejdersamtaler - Føl-/mentorordning - Coachingforløb for ledere - Inddragelse af værdier på team- eller personalemøder Redskab til bedre information til borgerne Redskab til forventningsafstemning Redskab til bedre samarbejde mellem leverandør og myndighed Redskab til fælles forståelse for håndteringen af forskellige borgere Redskab der sætter medarbejderne i stand til at håndtere fleksibilitet Nærmere informationer om resultaterne af metodeudviklingsprojektet og den afsluttende konference vil i løbet af foråret 2008 findes på hjemmesiden For yderligere information kontakt venligst: Fuldmægtig Rikke Søndergaard, tlf eller mail: rso@servicestyrelsen.dk Metodeudviklingsprojektet er blevet gennemført i samarbejde med arbejdsgrupper i syv kommuner. Projektdeltagerne har bestået af både kommunale og private leverandører, og der er repræsentanter fra plejeboliger/plejehjem, hjemmeplejen og visitationen. De deltagende kommuner er: Hvidovre, Kalundborg, Bogense (nu en del af Nordfyns Kommune), Søllerød (nu en del af Rudersdal Kommune), Odense, Skive og Århus. SFI rapporten God kvalitet i ældreplejen. Sådan vægter ældre, plejepersonale og visitatorer kan downloades på Udgivelser, Rapporter, Seneste rapporter, God kvalitet i ældreplejen (2007).

4 Ældre vil selv bestemme farten Af Michael Bræmer, journalist, LO Ugebrev, Undersøgelse punkterer myten om de evigt golfspillende seniorer og viser i stedet en omsorgsfuld ældregruppe, der engagerer sig i frivilligt arbejde. Aldringsforskere ser ældres virkelyst som bevis for, at tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet er for lav. En sociolog frygter, at seniorernes frivillige arbejde udhuler det offentlige omsorgsarbejde. Samfundssind Vi har trukket os tilbage, fordi det har vi fortjent! Og hold da op, hvor vi nyder friheden! Blandt andet friheden til at kunne udføre frivilligt arbejde. Hvis der i øvrigt er noget andet, vi kan hjælpe med, så står vi til rådighed, for vi er langtfra færdige og er parate til at tage fat. Faktisk er tilbagetrækningsalderen jo for lav! Sådan lyder et forenklet og tilsyneladende selvmodsigende sammendrag af en undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har foretaget for Ugebrevet A4 blandt årige efterlønnere og folkepensionister 3. En undersøgelse, der punkterer myten om de evigt golfspillende seniorer og i stedet tegner billedet af en omsorgsfuld ældregruppe, der i stort omfang engagerer sig i frivilligt, socialt arbejde. Så godt som halvdelen 48% er i dag involveret i frivilligt foreningsarbejde. Alene det frivillige arbejde i ældresektoren engagerer 21% af de adspurgte ældre, og der er potentiale til endnu mere. Yderligere 28% giver nemlig udtryk for, at de godt kunne tænke sig et sådant arbejde, men at de ikke er kommet i gang endnu. I det hele taget er de tilbagetrukne ældre tændte på ideen om at gøre en ulønnet indsats til gavn for andre. Blandt folkepensionisterne siger 53%, at det ville passe dem fint, hvis de kunne løse en ulønnet samfundsopgave i deres lokalsamfund, uden at det påvirker pensionen. Robert Hinnerskov, generalsekretær i de frivillige organisationers brancheorganisation ISOBRO, bekræfter, at det ikke er tom snak fra de ældres side, men at de faktisk er i front i den frivillige bølge, der i de seneste år er skyllet hen over landet. Hvis du vil støtte det frivillige arbejde, kan du give dine penge, eller du kan give din tid. De ældre har tiden, og det er den, de giver. Til gengæld kommer de med i et socialt fællesskab, og det har en værdi, man ikke skal underkende, siger han. De ældres engagement i det frivillige arbejde vil blive endnu større i de kommende år, forventer Robert Hinnerskov. Fra medlemsorganisationerne ved han, at flere og flere ældre er parate til at bruge deres faglige kompetencer til for eksempel at rejse ud og løse en opgave for en ulandsorganisation. Den form for frivillighed vil vi se i stigende omfang fremover, mener han. Fordi jeg har fortjent det De ældres frivillige engagement kunne tolkes som et udtryk for, at de bittert har fortrudt deres sortie fra arbejdsmarkedet og at de er ensomme og ikke ved, hvad de skal stille op med deres tid. Men sådan hænger tingene ikke sammen ifølge Ugebrevet A4 s undersøgelse. Kun 9% af folkepensionisterne og 7% af efterlønsmodtagerne føler sig ofte ensomme, og kun 8% i de to grupper savner tit det at have et fuldtidsarbejde. Så fortrudt ikke på vilkår! Faktisk siger hele 83%, at de er glade for at have fået mere tid til deres fritidsinteresser, efter at de er gået på pension. Og 74% giver udtryk for, at de har fortjent en arbejdsfri pensionisttilværelse efter mange år på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid ingen modsætning mellem de ældres udsagn, mener aldringsforskeren Karen Munk fra Aarhus Universitet. Folk vil på den ene side gerne nyttiggøre deres kompetencer, deltage i samfundet og være nogen, der er behov for. Men på den anden side får de i tiltagende grad med alderen lyst til selv at styre tingene og have tid til eftertanke, siger hun. Det skulle samfundet og arbejdsmarkedet være langt bedre til at udnytte. Man kunne lade sig inspirere af amerikanernes brug af såkaldt bridge employment, der bygger bro mellem fuldtidsarbejde og en pensionisttilværelse på fuld tid ved at tilgodese ældres behov for at arbejde på andre vilkår, end de har gjort tidligere, mener Karen Munk: Hvis man for eksempel tager et område som sundhedssektoren, så er der en skrigende mangel på arbejdskraft. Her kunne man inddrage de ældre, der ellers forlader arbejdsmarkedet, i job med nedsat tid og afgrænsede arbejdsopgaver, som andre måske ikke er dybt afhængige af her og nu. Lønnet arbejde er bedre Frivilligt arbejde er godt og noget, vi alle burde beskæftige os med, mener Karen Munk. Men det er ikke nogen fuldgyldig erstatning for rigtigt, lønnet arbejde hverken for samfundet eller de ældre, understreger hun. Det er udmærket, at man påtager sig at være besøgsven, men det er da tåbeligt, at der løber mange veluddannede pensionister rundt, som ikke udnytter deres faglige kompetencer. Karen Munk mener, at der skal gøres op med de aldersgrænser, der håndhæves på det danske arbejdsmarked. Ikke alene er de skyld i, at masser af faglige kompetencer hos virkelystne ældre går tabt. De rummer også en signalværdi, som præger folk på arbejdsmarkedet lang tid før efterløns- og pensionsalder: Du får at vide, at du er færdig, når du er i begyndelsen eller midten af 60 erne. Det er tåbeligt, for det er der ingen biologisk begrundelse for, medmindre du er syg eller nedslidt. Men det betyder, at du holder op 3 Ugebrevet A4 er LOs ugentlige nyhedsbrev.

5 Foto: Marianne Haar og med at tænke i udvikling og efteruddannelse allerede, når du er 50. Offentlig omsorg trues Der er imidlertid andet end lønnen til forskel på offentlig omsorg og frivilligt arbejde. Derfor ligger der også en faglig udfordring i en udvikling med flere ældre frivillige på det sociale område, mener sociologen Anders la Cour fra Handelshøjskolen i København, der i flere år har forsket i frivilligt socialt arbejde. For frivilligt arbejde har sin egen logik og karakter, der eksisterer helt uafhængigt af det offentliges omsorgsforpligtelser, påpeger han. Det princip er imidlertid i tiltagende grad blevet krænket gennem de senere år, hvor de frivillige organisationer er blevet inddraget i kvalitetsstyring og brugt til at fylde huller ud og erstatte mangler i den offentlige omsorg, mener han. Når arbejdskraftmanglen som nu skaber mangler i den offentlige omsorg samtidig med, at de ressourcestærke ældre går ind på området som frivillige, kan det skubbe yderligere til den uheldige udvikling, frygter han. Den del af omsorgen, som handler om personlig kontakt og nærhed, bliver i stigende grad defineret ud af omsorgsarbejdet, og det skal de faglige organisationer ikke finde sig i. For man risikerer, at de frivillige ældre tager deres lønmodtagermoral med ind i det frivillige arbejde og fylder hullerne ud. Så er de blevet til arbejdskraft, og det har aldrig været meningen. Så gælder et princip, som vi kender fra USA og i øvrigt ikke bryder os om: Jo mere gratis arbejde, vi kan få ud af dem, desto bedre. Resultater fra undersøgelsen og artiklen kan ses her: AeldreVilSelvBestemmeFarten.aspx Mange er nedslidte Spørger man efterlønnerne og pensionisterne selv, om de gerne ville have fortsat på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår, hvis der havde været mulighed for det, så svarer næsten hver tredje 32% bekræftende. 43% mener, at pensionsalderen snarest burde sættes op til 67 år, og en endnu større andel, nemlig nøjagtig halvdelen, mener, at det er udtryk for en urimelig aldersdiskrimination, at man på nogle arbejdspladser skal trække sig tilbage som 70-årig fra arbejdsmarkedet. 45% siger, at de ikke har lyst til at arbejde mere heller ikke på deltid og 22% ville rent fysisk ikke være i stand til at arbejde bare én til ni timer ugentligt inden for deres tidligere fag. 17% angiver svigtende helbred som årsag til, at de forlod arbejdsmarkedet. Nedslidningen ses især blandt ufaglærte og kortuddannede. Artiklen er forkortet og har været bragt i sin fulde længde i LO Ugebrev nr. 31, 17. september 2007 Nyt fra ministerierne Velfærdsminister i samråd Velfærdsminister Karen Jespersen var d. 15. januar kaldt i samråd med Folketingets Boligudvalg om det stagnerende byggeri af almene boliger, herunder plejeboliger. Det er i øjeblikket næsten umuligt for boligselskaber og entreprenører at bygge boliger til under de ca kr. pr. etagemeter, som er den af lovgivningen fastsatte grænse for, hvor meget det må koste at bygge almene boliger. For at sikre plejeboliggarantien, der træder i kraft d. 1. januar 2009, forventer Karen Jespersen at hæve maksimums-grænsen for, hvor meget det må koste at bygge almene boliger. Af andre økonomiske incitamenter kan kommunernes andel af finansieringen blive reduceret, og det overvejes også at gøre lånebetingelserne mere favorable for at kunne holde huslejen nede.

6 Undersøgelser og publikationer Foldere om faldulykker blandt ældre En temagruppe i Sund By Netværket har udarbejdet seks foldere specielt stilet til ældre om faldulykker. Folderne handler om, hvordan man bevarer et sundt og godt hverdagsliv i alderdommen. Her er gode råd om at spise sundt og drikke tilstrækkeligt, at sørge for at være fysisk aktiv, at få en god nattesøvn, at passe på med sovemedicin og beroligende medicin, at få tjekket sit syn, sin hørelse og sit fodtøj, at indrette sin bolig på en hensigtsmæssig måde og at sørge for at bevare sit gode humør og være sammen med andre mennesker. En fokusgruppe bestående af fire repræsentanter fra fire kommuners ældreråd har drøftet folderne. Folderne er sendt ud til medlemmerne af netværket. Baggrunden, for at Sund By Netværket sætter fokus på faldulykker blandt ældre, er, at mere end hver tredje person over 65 år og hver anden person over 80 år oplever mindst ét fald om året, og risikoen for at falde fordobles det efterfølgende år. Omkring ældre borgere kommer årligt på skadestuen på grund af en faldulykke, og mange hundrede dør årligt som følge af et fald. Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner, som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke det lokale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Netværket er forum for udvikling og erfaringsudveksling, og her samarbejdes både med nationale og internationale aktører. Sund By Netværket tæller 52 medlemmer 51 kommuner og en region. Læs mere om Sund By Netværket og se folderne på: Pris for elektronisk ældrerådsvalg Sidst i 2007 modtog Frederiksberg kommune en specialpris i forbindelse med uddelingen af årets digitaliseringspris. Digitaliseringsprisen blev indstiftet i 2004 for at fremme den digitale udvikling i den offentlige sektor i Danmark. IT- og konsulentfirmaer står bag prisen og uddelte den i samarbejde med Videnskabsministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner og KL. Specialprisen 2007 fik Frederiksberg Kommune for e-valg. Kommunen har gennemført tre digitale valg til ældreråd, integrationsråd og kommunalvalg, og erfaringerne viser øget valgdeltagelse på 10 pct., reduceret ressourceforbrug samt god service og sikkerhed. Ifølge dommerpanelet kan disse valg være startskuddet til e-valg på højere niveauer som f.eks. folketingsvalg. Temadage og konferencer Ældre- og plejeboliger til os og vore børn Programmer og tilmeldingsblanketter til DANSKE ÆLDRERÅDs konference er sendt til ældreråd, kommuner og ældreorganisationer. Emnet er højaktuelt: Hvordan skal der fremtidssikres boliger til den voksende ældrebefolkning? Dette og meget andet vil politikere, eksperter, medlemmer af ældreråd og andre give deres bud på d. 10. april under overskriften: Ældre- og plejeboliger til os og vore børn. Mursten er ikke alt! Miljø, teknologi og menneskelighed. Oplægsholderne er bl.a. formand for Ældreboligrådet Palle Simonsen, formand for KL s social- og sundhedspolitiske udvalg, Tove Larsen samt psykolog og forhenværende rektor for Kaospilotuddannelsen Jytte Vikkelsøe. Konferencen holdes på Hotel Nyborg Strand dagen efter DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde. Konferencen består af en blanding af hovedforedrag og seminarer og er samtidig en mulighed for at træffe andre ældrerådsmedlemmer og udveksle erfaringer. Program og tilmeldingsblanket er at finde på DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside: Temadage og konferencer, Konference 2008

7 Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅD Marianne Lundsgaard, sekretariatsleder, DANSKE ÆLDRERÅD Modregning af diæter i efterlønnen Efter vedtagelse af loven om diæter til ældrerådsmedlemmer ( L192, trådte i kraft d. 1. juli 2007 ) har der hersket uklarhed ift., om diæter skal modregnes i efterlønnen. Nogle medlemmer af ældreråd oplyser, at deres a-kasser modregnede diæter, mens andre oplyser, at de ikke blev modregnet. Det er a-kasserne som første instans, der skal træffe konkret afgørelse om udbetaling af diæters betydning for efterlønnen. Derfor forskellige meldinger og praksisser. I håbet om at skabe klarhed og de bedst mulige vilkår for alle efterlønsmodtagere har DANSKE ÆLDRERÅD arbejdet på forskellige fronter. Formand Kirsten Feld omtalte i leder i nyhedsbrev 5, at DANSKE ÆLDRE- RÅD har skrevet til den daværende socialminister nu velfærdsminister - og bedt hende se på sagen. Ministeren henviser i svaret dateret 10. oktober 2007 til gældende lovgivning og nævner, at regeringen har intentioner om, at ældre skal kunne arbejde uden at blive trukket i pensionen, samt at dette også vil komme til at gælde for diæter. Efterløn nævnes ikke specifikt. DANSKE ÆLDRERÅD har derfor skrevet til Arbejdsdirektoratet, der er klagemyndighed for a-kassernes afgørelser og senest til A-Kassernes Samvirke, der er landsorganisation for a-kasserne og bedt dem undersøge mulighederne. Begge har svaret men desværre er svarene ikke de svar, DANSKE ÆLDRERÅD havde håbet på. Arbejdsdirektoratet vurderer, at ældrerådsmedlemmers indtægter for hvervet som ældrerådsmedlem i form af diæter skal medføre fradrag i efterlønnen. Det fremgår af 7, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. (fradragsbekendtgørelsen), at indtægter for at udføre borgerlige ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag. Der er i bekendtgørelsens 7, stk. 3, dog den undtagelse, at indtægter som medlemmer af en kommunalbestyrelse modtager for hverv efter de kommunale styrelseslove, medfører ikke fradrag. Da undtagelsen i fradragsbekendtgørelsens 7, stk. 3 drejer sig om medlemmer af en kommunalbestyrelse er det direktoratets opfattelse, at medlemmer af ældreråd, som jo ikke er medlemmer af en kommunalbestyrelse, ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Diæter for deltagelse i ældrerådsarbejde skal derfor medføre fradrag i efterlønnen. A-Kassernes Samvirke ser heller ingen mulighed for, at diætmodtagerne kan undgå fradrag i efterlønnen. Eneste mulighed for at undgå fradrag i efterlønnen er, hvis diæterne er skattefri og modsvarer faktiske udgifter i forbindelse med udøvelse af hvervet. (Vejledning 60 af 12/ ) Og det er diæterne jo ikke. Efterlønsmodtagere, der er medlem af ældreråd, kan derfor forvente, at diæter modregnes i efterlønnen. DANSKE ÆLDRERÅD har senest nævnt problemstillingen som en utilsigtet virkning ved lovgivningen om diæter på møde med embedsmænd i Velfærdsministeriet og forelagt problemstillingen på et foretræde sammen med Brøndby ældreråd for Folketingets socialudvalg d. 17. januar Nyt fra bestyrelsen Bestyrelsen holdt bestyrelsesmøde og -seminar d januar i Kolding. På seminaret arbejdede bestyrelsen med visioner for DANSKE ÆLDRERÅD i et flerårsperspektiv. Temadage Temadagene i efteråret 2008 kommer til at handle om sundheds- og forebyggelsesproblematikker. Regionsældreråd D. 22. november var DANSKE ÆLDRERÅD vært for et møde for de fem regionsældreråd. Deltagere var to-tre personer fra hvert regionsældreråd samt repræsentanter fra DAN- SKE ÆLDRERÅDs bestyrelse, heriblandt formand Kirsten Feld. Bestyrelsesmedlem John Dybdal er fremover tovholder mellem de fem regionsældreråd og bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD. Hvis DANSKE ÆLDRERÅD modtager høringer, der vedrører regionerne, videresendes materialet til de fem regionsældrerådsformænd. Der er aftalt møde mellem DANSKE ÆLDRERÅD, regionsældrerådsformændene og DANSKE REGIONERS formandskab. DANSKE ÆLDRERÅDs holdning er, at regionsældrerådene skal have deres omkostninger dækket. Repræsentantskabsmøde d. 9. april Sekretariatet har primo januar 2008 udsendt indkaldelse til repræsentantskabsmødet. For at lette valgproceduren ved valg af medlemmer til bestyrelsen udarbejdes en vejledning for mødeledere. Vejledningen udsendes som bestyrelsens forslag sammen med øvrigt materiale til repræsentantskabsmødet og forelægges til godkendelse af repræsentantskabet som en del af forretningsordnen. Der udarbejdes en udtalelse vedrørende ældreboligspørgsmålets paradokser og problemstillinger til forelæggelse for repræsentantskabet. Ældrerådsvalg Bestyrelsen besluttede på baggrund af resultaterne af professor Jørgen Elklits undersøgelse se nyhedsbrev 5, 2007 at anbefale, at valg til ældreråd afholdes hvert 4. år, så tæt på kommunalvalg som muligt. Bestyrelsen anerkender, at afgørelsen

8 ligger lokalt, samt at den praktiske tilrettelæggelse sker i et samarbejde og forhandling mellem kommunalbestyrelse og ældreråd. Ældrerådene en aktiv medspiller i nærdemokratiet Der er givet tilsagn til tre ældreråd og deres partnere i første ansøgningsrunde. Ingen er afvist. Henvendelser DANSKE ÆLDRERÅD har rettet henvendelse til Skat vedrørende digitaliseringen af opgørelser og udtrykt bekymring for de borgere, der ikke er på nettet. Der er tillige rettet henvendelse til Danmarks Radio og udtrykt ønske om en egentlig ældrekanal, da sprog og tempo i DR opleves som accelereret og svært at følge. Begge henvendelser er rejst på baggrund af henvendelser fra ældreråd. Jernbane Allé 54, 3. th Vanløse Tlf info@danske-aeldreraad.dk Nyhedsbrevet er udgivet af DANSKE ÆLDRERÅD Oplag: ISSN Næste nr.: April 2008 DANSKE ÆLDRERÅD Formand Kirsten Feld Tlf Mobil: Ældrerådenes hæderspris 2008 Repræsentantskabet besluttede i 2007, at DANSKE ÆLDRERÅD hvert år uddeler en hæderspris. Ældrerådene opfordres til at indstille en person eller gruppe til hædersprisen. Det er kun ældreråd, der kan indstille til kandidater til prisen. Det kan enten være en gruppe eller person, der modtager hædersprisen. Ét eller flere af følgende kriterier skal være opfyldt: Har synliggjort, at ældre har ressourcer til brug for lokalsamfundet lokalt eller nationalt Har fremmet brugerinddragelse lokalt eller nationalt Har medvirket til at fremme tanken om ældreråd lokalt eller i forhold til lovgivning. Udform en begrundet indstilling og send den til DANSKE ÆLDRERÅD, Jernbane Allé 54, 3.th., 2720 Vanløse eller på mail info@danske-aeldreraad.dk, så den er sekretariatet i hænde inden d. 25. februar Bestyrelsen træffer afgørelse på møde d. 5. marts. DANSKE ÆLDRERÅDs aktiviteter, kalender 2008 Februar Forretningsudvalgsmøde 25. Temadag: Kvalitetsstandarder, Vissenbjerg 28. Temadag: Kvalitetsstandarder, Vordingborg Marts Temadag: Kvalitetsstandarder, Tylstrup 5. Bestyrelsesmøde 6. Pilotmøde, Vejle (projekt Nærdemokrati) 6. Temadag: Kvalitetsstandarder, Roskilde 10. Temadag: Kvalitetsstandarder, Fårvang 26. Temadag: Kvalitetsstandarder, Kolding 27. Forretningsudvalgsmøde April Repræsentantskabsmøde, Nyborg Strand 10. Ældrepolitisk konference, Nyborg Strand Næstformand Jens Erik Madsen Tlf Mobil: Ansvarshavende Kirsten Feld Redaktion Marianne Lundsgaard Lise Sørensen Sekretariatet Marianne Lundsgaard Sekretariatsleder ml@danske-aeldreraad.dk Tlf Hanne Schulze Bogholder/kursussekretær hs@danske-aeldreraad.dk Tlf Lise Sørensen Konsulent ls@danske-aeldreraad.dk Tlf Nana Alsted Projektmedarbejder na@danske-aeldreraad.dk Tlf Tryk: Kailow Graphic