3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM"

Transkript

1 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den offentlige sektor. De 14 amter med en bred opgaveportefølje og ret til at udskrive skatter på amternes borgere blev nedlagt og erstattet af fem nye regioner. Regionerne overtog amters opgaver med hensyn til driften af sundhedsvæsenet, men måtte afgive næsten alle andre opgaver til kommunerne og staten. Det drejer sig blandt andet om driften af gymnasierne, en stor del af implementeringen af miljøpolitikken og driften af specialiserede institutioner på det sociale område og handicapområdet samt mindre dele af sundhedspolitikken alt i alt ganske store opgaver. Desuden fik de nye regioner frataget retten til at udskrive skatter, hvormed det regionale led i den offentlige forvaltning er blevet svækket betydeligt såvel politisk som økonomisk. Reformen indebar også markante ændringer i det primærkommunale landskab: Antallet af kommuner blev reduceret fra 270 til 98 kommuner, hvoraf 66 var helt nye og opstået som følge af en omfattende sammenlægningsproces, mens blot 32 er såkaldte fortsætterkommuner. Kommunerne fik som nævnt tilført en del af amternes tidligere opgaver, men måtte samtidig afgive eksempelvis skatteligningen til staten. Hidtidige statslige opgaver blev også lagt ud til kommunerne i forbindelse med reformen. Mest markant i den sammenhæng står kommunaliseringen af arbejdsmarkedsområdet, som dog først blev fuldt gennemført i Alt i alt en særdeles omfattende reform, om hvilke man traditionelt ved, at de er besværlige, kontroversielle og politisk farlige at gennemføre. Politikere vinder traditionelt ikke mange stemmer på at flytte rundt på opgaverne i den offentlige sektor eller ved at lægge kommuner sammen. Derimod risikerer de at blive straffet for de administrative problemer, sådanne processer typisk er behæftet med. I vælgermæssig henseende er der således lidt at vinde og en del at tabe i forbindelse med en sådan reform. Læg dertil, at store og traditionelt indflydelsesrige interesseorganisationer med stor sikkerhed mobiliserer til forsvar for de opgaver og strukturer de kontrollerer, når sådanne reformprojekter rammer den politiske dagsorden. Med nedlæggelsen af amterne skulle reformens entreprenør, daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, således overkomme modstand fra den traditionelt stærke vogter af amternes interesser, Amtsrådsforeningen, ligesom arbejdsmarkedets parter var heftige modstandere af at kommunalisere den traditionelt korporativt regulerede statslige arbejdsmarkedsforvaltning. 120

2 Andre forhold i det politiske landskab, syntes også at kunne lægge hindringer i vejen for reformen. Dansk kommunalpolitik har traditionelt været domineret af to store partier; Venstre og Socialdemokraterne. En reform måtte derfor formodes at skulle bygge på et kompromis mellem Venstres indenrigs- og sundhedsminister og Socialdemokraterne. Den planlagte reduktion af antallet af kommuner kunne desuden forventes at støde på modstand fra ikke mindst mindre kommuner, der måtte imødese afgivelse af borgmester og rådhus. Ikke desto mindre blev reformen gennemført endog uden at hverken den ansvarlige minister eller reformregeringen som helhed stod tilbage med store politiske skrammer. Amtsrådsforeningen blev helt koblet af reformprocessen og ladt tilbage som en irrelevant spiller. Det kunne lade sig gøre fordi broderorganisationen KL (Kommunernes Landsforening) var en tæt allieret med Lars Løkke Rasmussen gennem hele forløbet. Reformen blev heller ikke gennemført i det forventede kompromis mellem Venstre og Socialdemokraterne, men af regeringspartierne Venstre og konservative samt regeringens faste støtte, Dansk Folkeparti, det vil sige alene med højre side af Folketinget. Endelig lykkedes det at overvinde en pæn del af den forventede modstand mod kommunale sammenlægninger. Borgerne viste sig at være mindre optaget af, hvilken kommune de var en del af, end de var i slutningerne af 1960 erne, hvor den forrige store kommunale reform var blevet gennemført. Vi satte os kort tid efter reformens gennemførelse for at undersøge reformens tilblivelse, og koncentrerede os om at undersøge den centrale del af processen, og ikke de decentrale processer på kommuneniveau. I løbet af gennemførte vi cirka 50 interviews med centralt placerede politikere og embedsmænd i stat, amter og kommuner, vi gennemførte en registrering af en stor del af mediernes artikler om reformen i perioden , og endelig indsamlede vi et stort materiale bestående af notater, rapporter, referater, betænkninger med videre. På basis af dette righoldige materiale publicerede vi i 2008 bogen Den utænkelige reform, som er en række analyser af aspekter af beslutningsprocessen: Dagsordensfastsættelse, arbejdet i Strukturkommissionen, det politiske beslutningsforløb, arbejdet med at omforme det politiske forlig til reformens 50 love samt casestudier af beslutningsprocessen på to sektorområder, arbejdsmarked og skat. Efterfølgende har vi publiceret en række artikler, herunder en artikel i Journal of Public Policy. Der er naturligvis elementer i processen, som vi ikke har formået at kaste lys over. Eksempelvis de interne konflikter i partiet Venstre og den kommunale interesseorganisation KL. Men generelt har vores adgang til et varieret, omfattende og i nogle tilfælde ganske eksklusivt kildemateriale gjort det muligt at opnå et usædvanlig detaljeret indblik i måden hvorpå en stor og betydningsfuld politisk reform er blevet til. 121

3 RESULTATER Fra projektets hovedresultater vil vi fremhæve følgende. Standardantagelsen om reformen var længe, at den mere eller mindre tilfældigt blev optaget på den politiske beslutningsdagsorden i en garbage can proces, hvor problem-, politik- og policystrømme flyder sammen. En Venstre-politiker skulle således have skrevet et debatindlæg i Berlingske Tidende midt i sommervarmen, hvorefter reformlavinen blev sat i skred. Vore analyser viser, at der nok var elementer af tilfældigheder i processen, men at intentionelle og systematisk arbejdende politiske aktører var helt afgørende for at skabe en bæredygtig reformdagsorden. Ikke mindst erhvervslivets store interesseorganisation DI tidligere kendt som Dansk Industri var afgørende i den fase. For industrien var målet at reducere væksten i den kommunale økonomi, som dels øgede skatterne og dels konkurrerede med erhvervslivet om arbejdspladser. DI havde især satset på en kampagne ude i organisationens regionale afdelinger, idet regeringen havde udtrykt et ønske om, at en reform skulle gro fra neden. Derfor var organisationens aktiviteter mindre synlig, hvis man kun koncentrerede sig om at følge reformen i de nationale aviser. Det andet hovedresultat viser, at de institutionelle reformbarrierer som ofte fremhæves i den eksisterende litteratur om emnet, faktisk kan overkommes, eller i det mindste reduceres. Den reformregering vi har analyseret gjorde dette muligt ved at kontrollere informationen om reformen gennem hele forløbet på en sådan måde, at de der endte med at tabe, først og fremmest Amtsrådsforeningen, ikke kunne se nederlaget før det var en realitet. På den måde blev væsentlige reformmodstandere paralyseret af et veil of vagueness, det vil sige uklar viden om regeringens reformpræferencer, og således engageret i en reformdebat de under andre omstændigheder ville have holdt sig ude af. Hovedresultatet af projektet må være, at de mange institutionelle barrierer, som spiller så stor en rolle i mange reformskeptiske teorier, langt hen ad vejen lader sig overvinde af strategisk agerende aktører. Aktører kan betyde mere end strukturer. UDVALGTE PUBLIKATIONER Munk Christiansen, Peter og Michael Baggesen Klitgaard, 2008, Institutionel kontrol med arbejdsmarkedsforvaltningen: Jobcentrenes tilblivelse. Tidsskrift for Arbejdsliv, 10(3): Munk Christiansen, Peter og Michael Baggesen Klitgaard, 2008, Den utænkelige reform. Strukturreformens tilblivelse Odense: Syddansk Universitetsforlag. 122

4 Munk Christiansen, Peter og Michael Baggesen Klitgaard, 2009, Som en tyv om natten. Etableringen af den enstrengede arbejdsmarkedsforvaltning. Samfundsøkonomen, 5: 5-9. Munk Christiansen, Peter og Michael Baggesen Klitgaard, 2009, Reformpolitik bag uklarhedens slør. Den danske strukturreform Politica, 41(1): Munk Christiansen, Peter og Michael Baggesen Klitgaard, 2010, Behind the Veil of Vagueness: Success and failure in Institutional Reform. Journal of Public Policy, 30(2):

Den decentrale leder

Den decentrale leder Den decentrale leder En undersøgelse af vilkårene for ledelse i kommunernes decentrale serviceinstitutioner Af Kurt Klaudi Klausen, Johannes Michelsen og Dan Michael Nielsen Institut for Statskundskab,

Læs mere

TO STORE KOMMUNALE REFORMER, - I DANMARK. Kan der læres noget? Fhv. forskningsleder Palle Mikkelsen

TO STORE KOMMUNALE REFORMER, - I DANMARK. Kan der læres noget? Fhv. forskningsleder Palle Mikkelsen TO STORE KOMMUNALE REFORMER, - I DANMARK Kan der læres noget? Fhv. forskningsleder Palle Mikkelsen Inden for en periode på mindre end fyrre år har man i Danmark gennemført to omfattende reformer af den

Læs mere

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT

Læs mere

Arbejdsdelingen mellem politikere og embedsmænd

Arbejdsdelingen mellem politikere og embedsmænd Arbejdsdelingen mellem politikere og embedsmænd Notat til Produktivitetskommissionen Jørgen Grønnegård Christensen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Maj 2013 1 Sammenfatning Den danske offentlige

Læs mere

Kommuner som interessevaretagere. Et studie af danske kommuners brug af alliancer i den regionale interessevaretagelse

Kommuner som interessevaretagere. Et studie af danske kommuners brug af alliancer i den regionale interessevaretagelse Kommuner som interessevaretagere Et studie af danske kommuners brug af alliancer i den regionale interessevaretagelse Anne Heeager Ph.d.-afhandling Kommuner som interessevaretagere Et studie af danske

Læs mere

De små kommuner. De er ikk så ringe endda?

De små kommuner. De er ikk så ringe endda? De små kommuner. De er ikk så ringe endda? af Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitet Odense Universitet AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Nyropsgade 37, 1602 København V Telefon: 33110300,

Læs mere

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland Rikke Berg Politologiske Skrifter Nr. 5/2004 Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af henholdsvis to konferencer og en engelsk antologi omhandlende

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Juni 2014 Erfaringsopsamling Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Indhold Formål, evalueringsdesign og baggrund... 3 Resume... 5 Sammenfattende analyse... 8 Hvordan arbejder virksomhederne

Læs mere

En enkel eller mere kompliceret forklaring?

En enkel eller mere kompliceret forklaring? Palle Svensson En enkel eller mere kompliceret forklaring? politica, 45. årg. nr. 1 2013, 28-43 Vi har her at gøre med et meget sobert og solidt arbejde. Det er rigtig flot, at Green-Pedersen på få år

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang LÆS OM Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer 14 gode råd til processen Klare spilleregler og information FÅ DEL I

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Uden for. Fra specialisering og tilbage til specialisering Organiseringen af socialt arbejde i kommunerne efter kommunalreformen.

Uden for. Fra specialisering og tilbage til specialisering Organiseringen af socialt arbejde i kommunerne efter kommunalreformen. Uden for nummer Fra specialisering og tilbage til specialisering Organiseringen af socialt arbejde i kommunerne efter kommunalreformen. Økonomi på dagsordenen Bør sagsbehandlerne tage økonomiske hensyn

Læs mere

KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT

KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside:

Læs mere

2. Modstanden mod systemledelse styring

2. Modstanden mod systemledelse styring Dialog mellem ledelsesniveauerne hvorfor er det så svært? Uddannelseschef Annemette Digmann (Århus Amts Uddannelsesafdeling) og vicekontorchef Claus I. Sørensen (Økonomisk Afdeling, Århus Amt) I denne

Læs mere

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer]

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer] 21 Tema om handleplaner D A N S K S O C I A L R Å D G I V E R F O R E N I N G TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG NR. 21. 2010 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 21, 11.

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet

Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet September 2013 Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet September 2013 Henvendelse om publikationen kan

Læs mere

Velfærdsdanmark skal innovere sig ud af udgiftsklemmen

Velfærdsdanmark skal innovere sig ud af udgiftsklemmen Velfærdsdanmark skal innovere sig ud af udgiftsklemmen HOVEDPUNKTER Radikal innovation er den offentlige sektors eneste svar på udgiftspresset Nye innovative velfærdsløsninger kan hjælpe politikerne med

Læs mere

Tid nok til varige forandringer?

Tid nok til varige forandringer? Tid nok til varige forandringer? Udfordringer ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser Tid nok til varige forandringer? Udfordringer ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser Anne Stampe,

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Kendetegn ved et godt lokalt demokrati

Kendetegn ved et godt lokalt demokrati Kendetegn ved et godt lokalt demokrati Eva Sørensen og Jacob Torfing, Roskilde Universitetscenter 1. Demokratiske problemer og udfordringer Demokratiet går sin sejrsgang over hele verden. Både som idé

Læs mere

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet 2009 Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Finn Diderichsen 1 Else Nygaard 1

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Som ringe i vandet. En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning

Som ringe i vandet. En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning Som ringe i vandet En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning Tine Curtis og Andreas Lindemann, november 2011 Indhold Forord... 3 Resumé... 4 Kapitel 1 Introduktion...

Læs mere

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r MAG T UDR E D N I N G E N Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

Udviklingen i styringen af den offentlige sektor

Udviklingen i styringen af den offentlige sektor Udviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til Produktivitetskommissionen Carsten Greve, Copenhagen Business School & Niels Ejersbo, Syddansk Universitet Forord I vinter fik vi en

Læs mere

Projekt God Løsladelse

Projekt God Løsladelse Projekt God Løsladelse Erfaringer metode og anbefalinger 1 Hanne Ramsbøl Nell Rasmussen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Bilag 1 Metoden - Køreplan for god løsladelse... 5 Bilag 2 Overordnede anbefalinger...

Læs mere