RUNDOLOGIEN. Folkeskolereform. nr. 12. Juni 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUNDOLOGIEN. Folkeskolereform. nr. 12. Juni 2014"

Transkript

1 RUNDOLOGIEN Folkeskolereform nr. 12 Juni 2014

2 INDHOLD Leder Skolereformen på Rundhøjskolen RULL - Bygningsmæssig videreudvikling Åben skole Udskolingsprojekt Kulturkalenderen Læse- & skrivefestival Skole-hjemsamarbejdet Storbørnsgruppen - nyt fra Rundhøj-Holme Dagtilbud FOLF - Forældre & Lærerforening ved Rundhøjskolen Læringscentret Fagligt løft Kom med i laboratoriet! Sidste skoledag Kalender Rundologien - Rundhøjskolens blad Nr juni 2014 Redaktion: Skolens ledelse og Lisbet Collett-Overgaard Layout: Kommunikationsmedarbejder Mette Marlene Balle Christensen, Rundhøj-Holme Dagtilbud Trykt hos Grafisk Service Oplag: Rundhøjskolen, Holmevej 200, 8270 Højbjerg, Tlf , Mail: run@mbu.aarhus.dk, Hjemmeside:

3 LEDER KÆRE LÆSER Med sommernummeret af Rundologien har vi selvfølgelig valgt at sætte fokus på den kommende skolereform, som vi arbejder efter den 1. august. Med skolens værdier om faglighed, fællesskab og trivsel, samt vores ambitiøse målsætning om at vores elever får den uddannelse de drømmer om, så synes vi, at den nye folkeskolereforms overordnede mål og værdigrundlag underbygger Rundhøjskolens. I vil som forældre og elever, derfor ikke opleve at vores visioner og værdier ændres væsentligt pr. den 1. august, men I vil opleve at vi har fået nye værktøjer og muligheder for at opfylde vores visioner og værdier. Vi ser skolereformen, som en positiv anledning til at videreudvikle vores mange succeser på Rundhøjskolen, men også muligheden for at arbejde videre med bedre løsninger til vores udviklingsområder. Når skoleåret starter i august er vi allerede klar til at arbejde efter folkeskolereformens intentioner. Implementeringen af denne reform er en proces, hvor vi i processen også løbende vil evaluere, tilpasse og sætte nye mål, således at vi opnår den optimale løsning for vores skole. Udover folkeskolereformen har skolen været så heldig at blive indstillet til et RuLL-projekt, således vi kan få etableret nye læringsmiljøer på skolen i kommende skoleår. Det er noget vi har drømt om i flere år, så det kommer meget belejligt sammen med folkeskolereformen, hvor vi gerne vil tænke i kvalitative løsninger. Jeg håber, at Rundologien kan give et indblik i nogle af de forandringer den nye folkeskolereform medfører for dit barn og jeres familie, og ikke mindst at bladet udviser en glæde og forventning til at arbejde efter reformens mål og indhold. Vi glæder os til det kommende skoleår. God læselyst og ikke mindst god sommer Mogens Toustrup skoleleder 3

4 SKOLEREFORMEN På Rundhøjskolen af Dorthe Kjærulff Christensen, Pædagogisk leder Vi har brugt skolereformen til at tage afsæt i skolens visioner og videreudvikle skolen, med fokus på kvalitet og vores kerneopgave - undervisning. Vi har udarbejdet denne korte gennemgang af de vigtigste og tydeligste ændringer i skoledagen på vores skole. 4 4

5 SKOLEREFORMEN Undervisningstimetal For klasse: For klasse: For klasse: 30 timer om ugen inkl. 2 timers studietid 33 timer om ugen inkl. 3 timers studietid 35 timer om ugen inkl. 2 timers studietid Studietid er vores overordnede benævnelse for det, der i reformen hedder lektiehjælp og faglig fordybelse, som det første år er frivilligt for eleverne. Vi vil dog bede jer om som forældre at bakke op om deltagelse i studietiden, da det giver mulighed for at arbejde mere målrettet med indholdet. Vi har ændret ringetiderne i kommende skoleår. Her er det vigtigt at nævne, at med to timer i træk, er det op til læreren at sørge for, at eleverne får de pauser og afbræk, de har brug for. Mælkebøtten udvider åbningstiderne, så der bliver mulighed for at købe to gange om dagen. TID INDHOLD Undervisning. Her er en blok på to timer, som ofte vil være med det samme fag. Men der kan godt skiftes fag kl Pause Undervisning Middagspause Undervisning Pause Undervisning. Igen en blok på to timer, som kan være samme fag, men der kan skiftes kl. 14. De yngste elever har kun timer til kl. 14, hvorefter der er SFO. 5

6 SKOLEREFORMEN Afdelinger Vi har ikke haft en egentlig afdelingsinddeling de seneste år. Fra kommende skoleår har vi to afdelinger: Afdeling 1: Afdeling 2: klasse klasse Vi tilstræber, at lærerne i videst muligt omfang er tilknyttet én afdeling, men der vil dels være nogle overgangsår, dels nogle faglærere der nødvendigvis må være lidt i begge af delinger. Det vil fremadrettet betyde, at klassen skifter de fleste lærere ud, når de når til 5. årgang. Idræt og bevægelse I reformen er der krav om, at alle elever skal bevæge sig dagligt minimum 45 minutter i gennemsnit. Da vi jo allerede som idrætsskole har 60 minutters idræt eller bevægelse dagligt, er dette opfyldt på Rundhøjskolen. Vi er dog i proces med at gøre vores idrætsskole endnu bedre med mere målrettet planlægning og evaluering, ligesom vi også indholdsmæssigt har gjort nogle tiltag. I næste skoleår, vil der være svømning også for klasse, og i 8. 9.klasse indføres faget tema-idræt i stedet for fysisk træning. Da vi på nogle klassetrin samler idrætstimerne til dobbelttimer, vil der for at vi kan opfylde kravet om daglig bevægelse være bevægelse i timer på de dage, hvor der ikke er idræt. Det kan så være i kortere tid end en hel time. 6 6

7 SKOLEREFORMEN Nyt vedrørende fag Tidlig sprogstart Engelsk indføres nu fra 1. klasse og tysk fra 5. klasse. Da der kun er én ugentlig time i faget, har vi valgt at lave skemaet således, at det er muligt at lave 2 gange 30 minutter i stedet. Håndværk og design Faget afløser håndarbejde og sløjd på sigt. Der er ikke krav om, at skolerne indfører faget endnu, og vi mangler også stadig at se den endelige beskrivelse af og mål for faget. Vi har valgt i kommende skoleår at fortsætte med praktisk værksted, hvor de to fag indgår både på 4. og 5. klassetrin. Der er billedkunst derudover. Valgfag Der indføres obligatoriske valgfag (min. 2 ugentlige lektioner) fra klasse. Vi har ind-gået et samarbejde med Ungdomsskolen, så vi har fået et bredere og mere varieret udbud af valgfag, som eleverne har valgt sig ind på. Madkundskab Madkundskab er den nye betegnelse for hjemkundskab, og faget skal nu være på både 6. og 7. klassetrin. Også her venter vi på den endelige beskrivelse af faget. 7

8 SKOLEREFORMEN På Rundhøjskolen Længere, mere varieret skoledag med højt fagligt niveau Der har i medierne været talt en del om de meget lange skoledage, eleverne skal have fremover. Da vi på Rundhøjskolen altid har ligget en del over minimumstimetallet, er det ikke de store ændringer, eleverne vil opleve. Vi har forsøgt at lave nogle rammer, der tilgodeser behovet for mere variation, andre undervisningsformer, mulighed for fællesarrangementer og holddeling på tværs af klasser og årgange mv. Holddelingen vil være et af midlerne til at tilgodese elevernes forskellige niveauer og læringsformer. 8 8

9 SKOLEREFORMEN SFO Hver dag er der stadig morgen-sfo fra kl. 6.30, og eftermiddagen i SFO starter, når eleverne har fri fra skole. Der er fortsat åbent til kl hver dag (16.30 på fredage) og åbent på skolefridage og i alle skoleferieuger kl (16.30) for indmeldte børn. Hver klasse vil have tilknyttet en kontaktpædagog, som har klassen to timer om ugen til pædagogisk idræt og som også af og til vil være med i den øvrige undervisning. For at sikre en god kontakt til eleverne i klassen, vil der også være en ugentlig klasseeftermiddag sammen med kontaktpædagogen, hvor der laves aktiviteter, der sigter mod at styrke trivsel og relationer i klassen og på årgangen. Øvrige dage vil fremover være præget af værkstedsaktiviteter, leg, bevægelse, udeliv mv. på tværs af alder. Dog vil der være særlige aktiviteter for de ældste børn, der har andre interesser end de yngste og som skal rustes til et kommende klubliv. Vi vil uden tvivl fortsætte et samarbejde med lokale foreninger og tage imod andre spændende input til aktiviteterne, men altid på et pædagogisk fundament og altid med relationer som det bærende element. Selvom skoledagen ikke bliver væsentlig længere end den er i dag på Rundhøjskolen, bliver prisen for en plads i SFO som konsekvens af skolereformen pr. 1. august 2014 nedsat fra 1977 kr. til 1625 kr. for klasse og fra 1318 kr. til 1092 kr. for 4. klasse. Klub og Byggeren Der vil stadig være samme muligheder for at komme i klub eller på Byggeren fra og med 5. klasse. Vi er i gang med et RULL-projekt, hvor klubberne skal ind på skolen, hvilket frem-adrettet giver optimale muligheder for et tæt samarbejde. Vi er allerede nu i tæt dialog med hele klub- og ungdomsskoleområdet i forhold til samarbejdsmuligheder, og der er lavet aftaler i forbindelse med vores kompetencecenter, vores specialklasser og udskolingen. 9

10 RULL Bygningsmæssig videreudvikling Modernisering renovering af Rundhøjskolen RuLL Processen af Mogens Toustrup, Skoleleder & Rikke Kofoed, Administrativ leder Rundhøjskolen har været så heldig, at blive indstillet til at få del af de såkaldte RuLL-midler, til renovering/modernisering og arealoptimering af skolen. 10

11 RULL I forhold til folkeskolereformen kunne tidspunktet ikke være bedre, da vi nu får mulighed for at skabe de bedst tænkelige læringsmiljøer for eleverne. Overordnet er der bevilget ca. 9,1 mio. kr. til projektet. Arealoptimeringen sker ved at de to institutioner Holmevej 143 og Neptunvej 77 fusionerer og sammen flytter ind i SFO Dalens lokaler Rundhøj Alle 83. Klubben flyttes ind på skolen og vores SFO samles på skolen. I forhold til at finde de rigtige pædagogiske løsninger for udformningen af lokalerne er skolen nu i gang med en såkaldt RuLL-proces hvor målet er, at finde den helt rigtige sammenhæng, i forhold til folkeskolereformen, mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og skolens organisering som i ligelig balance skaber det bedst mulige læringsmiljø. RULL-BLOMSTEN Pædagogisk praksis Fysiske rammer Læringsmiljø Organisering R Pædag praksi RuLL står for rum til leg og læring Denne proces startede den 23. april 2014, hvor vi have inviteret interessegrupper, samarbejdspartnere mf. fra skoledistriktet, sammen med skolebestyrelsen og personalerepræsentanter. På mødet var alle enige om, at: Rundhøjskolen skal være centrum i distriktet Skolen skal være åben fra kl Skolen skal lægge vægt på elevernes læring, faglighed, fællesskab og trivsel Der skal være undervisningslokaler til alle klasser. Der skal være egnede lokaler til SFO og klubben. Idrætsskolekonceptet skal videreføres/udvikles Der skal etableres personalerum inkl. personalearbejdspladser Legepladsen ved SFO skal renoveres Vi er nu i gang med procesforløbet organisering og faciliteter. Vi forventer, at vi sammen med udgivelsen af skolebladet den 26. juni 2014 har fået lavet første udkast til programkataloget. Alt i alt håber vi, at vi er færdige med procesforløbet i september måned, således vi forhåbentlig kan komme i gang med renoveringen/moderniseringen i løbet af efteråret. 11

12 ÅBEN SKOLE af Lisbet Collett-Overgaard, lærer og medarbejder på skolens Læringscenter På Rundhøjskolen ser vi visionen om Den åbne skole som et redskab til at give en mere varieret skoledag. Vi ønsker at udvide vores samarbejde med idrætsforeninger, ungdomsskole, musikskole også i forbindelse med valgfag, idrætsskolen, fællesarrangementer og understøttende undervisning. Rundhøjskolen vil højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Følgende er eksempler på åben skole: Valgfag Rundhøjskolen og det lokale ungdomsskoletilbud er gået sammen om at skabe et flot udbud af valgfag for klasses elever. Det er blevet til seks forskelligartede, med overemnerne: praktisk, musisk, it og et tredje fremmedsprog (fransk). For eksempel har vores elever mulighed for at indgå i Musikstarter camp, et musikinitiativ startet af Nephew. Det er første gang, at Rundhøjskolen på den måde indgår et samarbejde om fælles valgfag. Ifølge folkeskolereformen skal elever fra 7. klassetrin have valgfag i mindst to lektioner om ugen, blandt andet for at hjælpe dem med at afklare fremtidige uddannelsesønsker. Med i reformen er også tanken om den åbne skole, der i højere grad åbner sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger. Esaa-elevernes valgfag er træning indenfor egen sport, og de bliver derfor ikke tilbudt skolens øvrige valgfag. Forældre- og bedsteforældrebank Forældre/bedsteforældrebank er en anderledes måde, hvorpå vi opfordrer hjemmet til at deltage aktivt til at åbne skolen, i forhold til skolereformen. Forældre og bedsteforældre kan skrive sig op til at bidrage med nogle ressourcer til konkrete områder fx Anden verdens krig, den kolde krig, kultur i andre lande eller at forældre kan tilbyde virksomhedsbesøg osv. Hvis du som forældre gerne vil bidrage til at åbne skolen, så kan du rette henvendelse til skolens kontor eller til klasselæreren. 12

13 UDSKOLINGSPROJEKT af Mogens Toustrup, Skoleleder Vi har længe samarbejdet med de gymnasiale uddannelser og ca. 64 % af vores elever vælger en gymnasial uddannelse efter 9 klasse, hvilket ligger over Aarhus Kommunes gennemsnit. I de kommende 4 år, , deltager Rundhøjskolen i et udskolingsprojekt, med det mål at få skabt en endnu bedre udskoling, og ikke mindst en bedre overgang til ungdomsuddannelserne. Folkeskolereformen overordnede mål er at udfordre alle elever så de kan blive så dygtige de kan. En af indsatserne er en længere og varieret skoledag og særligt i forhold til udskolingen er der fokus på en bedre udskoling med hensyn til overgangen til ungdomsuddannelserne. Vi vil nu de kommende 4 år også udvide vores samarbejde til at omfatte erhvervsuddannelserne, erhvervslivet og de faglige organisationer, så vi er sikre på at vores elever vælger det rigtige uddan-nelsesforløb i forhold til den uddannelse de drømmer om. Efter sommerferien starter arbejdet med at få lavet en rød tråd 6 9 klasse i forhold pædagogiske og didaktiske forløb med erhvervsskoler, virksomheder og gymnasier, således vi sikre at vores af-gangselever har et stort kendskab til uddannelsessystemet, erhvervsskoler, gymnasier og ikke mindst beskæftigelsesmulighederne i erhvervene mv. 13

14 KULTURKALENDEREN Kom med i teatret! af Lisbet Collett-Overgaard, lærer og medarbejder på skolens Læringscenter Rundhøjskolen er en del af Teaterordningen, som giver mulighed for at rigtig mange børn får teateroplevelser. Ordningen sikrer nemlig, at alle folkeskoler i Aarhus hvert år får tildelt et beløb, som de kan købe refusionsberettiget teater for. På Rundhøjskolen har vi med stolthed givet vores elever teateroplevelser gennem flere år. Med den nye folkeskolereform sættes der mere fokus på den værdi oplevelser uden for skolens regi kan give eleverne, Den åbne skole. konkrete og abstrakte tankebaner. Kunsten er med til at udvide forestillingsevnen og begrebsverdenen hos vores elever, da eleverne ved god kunst, godt teater, hele tiden skal forholde sig og tage stilling til alle indtrykkene. Efter forestillingen vil klassen bearbejde forestillingen sammen med den pågældende lærer, og de vil i samarbejde sætte forestillingen i relation til et fagligt område og ikke mindst elevernes egne liv. Eleverne på Rundhøjskolen skal nå meget i deres skoledag. Vi mener at eleverne i mødet med kunsten, god kunst, oplever noget helt specielt. Mødet giver oplevelser på et sanse-mæssigt plan og er med til at danne det hele menneske, der består af både 14

15 I årets nedenstående teaterprogram er alle klasseangivelserne fra skoleåret 2014/2015. I år skal alle klasser i teatret. Vi vil gerne give vores elever en oplevelse af kunst samt en læring, der rækker ud over klasselokalet og ind i det abstrakte. KLASSE FORESTILLING TEATER TID 0. a 0. b 1. a 1. b 2. a 2. b 3. a 3. b 3/4. x 4. a 4. b 5. a 5. b 6. a 7. ab 8. ec 8. ed 8. x 9. ab 9. ec 9. ed 9. x Karuselkjolen Karuselkjolen Skabelse Skabelse Skabelse Skabelse Den lille pige med svovlstikkerne Den lille pige med svovlstikkerne Den lille pige med svovlstikkerne Den lille pige med svovlstikkerne Den lille pige med svovlstikkerne Europamester Europamester Europamester Europamester Europamester Europamester Europamester Guldgraveren Guldgraveren Guldgraveren Guldgraveren Filuren Filuren Refleksion Refleksion Refleksion Refkelsion Gruppe 38 Gruppe 38 Gruppe 38 Gruppe 38 Gruppe 38 Filuren Filuren Filuren Filuren Filuren Filuren Filuren Gruppe 38 Gruppe 38 Gruppe 38 Gruppe kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl

16 LÆSE- & SKRIVEFESTIVAL af Lisbet Collett-Overgaard, lærer og medarbejder på skolens Læringscenter I uge 14 afholdte skolens kompetencecenter og læringscenter en læse- og skrivefestival for vores elever i indskolingen samt for storbørnsgrupperne fra henholdsvis Børnehaven Holmetræet og Børnehaven Neptun. 16 et fællesskab for alle

17 LÆSE- & SKRIVEFESTIVAL Festivalen var et offensivt træk, som vores læse- og læringsvejledere havde udarbejdet i fællesskab for at være med til at skabe variation i den almindelige undervisning, samt skabe et fælles fagligt fokus på læse- og skriveprocesser i indskolingen og børnehaverne. Festivalen blev skabt i samspil med sprogvejlederne i børnehaverne, som var en vigtig faglig ressource. Festivalen var bygget op om følgende nøgleord faglighed, fællesskab, synlig målbarhed i børnehøjde (via et læse-træ), variation, understøttende for den daglige undervisning samt evaluering ved bl.a. en fernisering med forældre. Festivalen bestod af et fast læsebånd akkompagneret af workshops af forskellige karakterer og hele festivalen blev afsluttet med en fernisering fredag den 4. april 2014 for børn og forældre til forældrekaffe klokken 7:30-8:00. Vi ser et stort udviklingspotentiale i dette pilotprojekt, læse- og skrivefestivalen, som vi tænker, kan blive et fast punkt i skolens årshjul. Evalueringen fra elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse var positiv, og vi har gode og spændende ideer til næste år. 17

18 SKOLE-HJEMSAMARBEJDET under den nye folkeskolereform af Lisbet Collett-Overgaard, lærer og medarbejder på skolens Læringscenter Skolens opgave er sammen med forældrene, at skabe de bedste rammer for en god skolegang for den enkelte elev, men samtidig sikre at alle elever på skolen trives. På Rundhøjskolen vægter vi forældresamarbejdet højt. Vi har sammen et fælles mål, at jeres barn skal have de bedste muligheder og rammer for sit skoleliv. Dette samarbejde består dels i forældremøder og samtaler dels i forskellige andre arrangementer og personlig kontakt. Vi arbejder hele tiden på at gøre samarbejdsformen bedre med henhold til at få samarbejdet til at fungere effektivt og optimalt omkring den enkelte elev og klasser. INFO OM SKOLE-HJEMSAMARBEJDET 18 Der afholdes minimum én skole-hjemsamtale årligt og derudover efter behov det kan både være skolens eller forældrenes behov Skole-hjemsamtalerne planlægges i teamet Lærere og pædagoger på 0., 1. og 2. årgang holder skole-hjemsamtalerne sammen Lærere og pædagoger på 3. og 4. årgang koordinerer samtalerne med hensyn til tidspunkt og indhold, men kan vælge at afholde samtalerne hver for sig Skole-hjemsamtalen er en dialog mellem skole og hjem, hvor der indgås aftaler vedr. fokusområder for den enkelte elev, der indgår i elevplanen. Hvis der er alvorlige bekymringer i forhold til en elev, afholdes der et særligt møde, hvor dette drøftes og der laves en handleplan. Det er altså ikke til skole-hjemsamtalen, at forældrene præsenteres for dette Der afholdes minimum et forældremøde årligt og derudover efter behov. For nye klasser (0., esaa, 10.) afholdes der desuden et intro-møde inden skolestart Årgangspædagogerne deltager på årets første forældremøde På forældremødet orienteres om teamets fokusområder fagligt og socialt for den pågældende klasse/ årgang. De orienteres om den planlagte indsats, og hvordan forældre og elever inddrages heri. Der udsendes dagsorden til forældrene SFO afholder derudover informationsmøder for 0. og 3. årgang, som omhandler praktiske oplysninger i forhold til SFO Der vil komme flere ændringer i kølvandet på folkeskolereformen, som blev vedtaget i juni sidste år efter at lærernes arbejdstidsaftaler faldt på plads efter flere ugers lockout. Flere steder i landet betyder lærernes nye arbejdstider, at bl.a. skole-hjemsamtalerne skal ligge inden for den almindelige arbejdstid. I Aarhus er der lavet en Aarhusaftale, som giver nogle andre muligheder for skole-hjemsamarbejdet. Vi er glade for, at vi på Rundhøjskolen kan tilbyde et skole-hjemsamarbejde, der stadig bygger på tillid og fleksibilitet. Den kontakt der er mellem hjem og skole vil efter den første august fortsætte uændret.

19 Rundhøjskolens forventninger til forældrene Vores forventninger er: at forældrene tager ansvaret for, at eleven: møder til tiden er veludhvilet passer sin skolegang er parat til at modtage undervisning medbringer de nødvendige redskaber At forældrene kigger i skoletasken, føler medansvar for pennalhus, skoletaske, kontaktbog, sedler m.v. og støtter eleven med lektiehjælp. At eleven er opdraget til at tage hensyn og udvise ansvarlig social opførsel samt tiltaler andre i et ordentligt sprog. At forældrene indgår i et samarbejde med skolen samt er parate til at vurdere en sag fra to sider i bl.a. konfliktsituationer. At forældrene anvender ForældreIntra. 19

20 SKOLE-HJEMSAMARBEJDET Digital kommunikation Den digitale kommunikation er et indsatsområde på Rundhøjskolen. Digitalkommunikation er en central platform for den daglige kommunikation mellem skole og hjem. Vi har fokus på at videreudvikle vores digitale kommunikationskultur, og at alle som har tilknytning til skolen introduceres for skoleintra. Det er ikke hensigten, at den elektroniske kommunikation skal erstatte den personlige kontakt. Den elektriske kommunikationsform er tænkt som et tiltag, som kan gøre det lettere for både forældre og personale at komme i en hurtig dialog. FORÆLDRETILFREDSHED PÅ RUNDHØJSKOLEN Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Skolen samlet set 88,1 % 79,7 % SFO samlet set Skolen 2013: Kommunen 2013: 88,1 % 81,6 % For at sikre at kommunikationen bliver brugbar for alle, har vi udarbejdet nogle vejledende aftaler på forskellige kommunikationsarenaer som træder i kraft 1. august 2014: KOMMUNIKATIONEN MELLEM FORÆLDRE & LÆRER/PÆDAGOG Læreren/pædagogen er forpligtet til at åbne beskeder på skoleintra fra forældre regelmæssigt alle hverdage, -ikke under sygdom, kurser, ferier eller lejrskole ophold m.v. Læreren/pædagogen sender en bekræftelse på modtagelsen af beskeden ved åbning. Læreren/pædagogen svarer på henvendelsen fra forældrene hurtigst muligt, dog inden for 3 dage. Kommunikation af særlig vigtig karakter gemmes enten elektronisk eller i papirform. I akutte tilfælde kontaktes skolen eller læreren/pædagogen via telefon. Desuden orienteres forældrene på første forældremøde om: hvad skal der kommunikeres til læreren/pædagogen? hvor og hvornår kommunikeres der med læreren/pædagogen? I fællesskab fastsættes en tidsramme for forældrerespons på beskeder på forældreintra. Forældrebreve, praktiske informationer, tilmelding til arrangementer, kontaktbog osv. 20

21 STORBØRNSGRUPPE Storbørnsgruppen er stedet, hvor børnehaven lærer børnene at gå i skole. Som noget nyt har vi i år søsat et samarbejde med Rundhøjskolen om lån af lokaler til storbørnegrupper fra Børnehaven Holmetræet og fra Børnehaven Neptun, 34 børn. Når man går i storbørnsgruppe, går man i børnehave på skolen, hvilket giver ideelle muligheder for at indbygge nogle rutiner og læring omkring hvad det vil sige at gå i skolen. Dette medvirker, at børnene får en mere tryg overgang fra børnehave til skole, hvor de allerede kender de fysiske rammer, har relationer til andre børn på skolen og så kender de spillereglerne fra skolestart. For eksempel er børnehavens legeplads indhegnet, af Lisbet Collett-Overgaard, lærer og medarbejder på skolens Læringscenter mens skolens legeplads er åben. Dette kan for nogle børn være oplæg til et eventyr, mens andre bliver utrygge ved tanken. Dette har givet personalet optimale vilkår for at lave skoleforberedende aktiviteter samt lettere adgang for begge afdelinger til at låne skolens faglokaler og udeområder. Integreringen af storbørnsgruppen på Rundhøjskolen har været et godt og givtigt projekt, som vi gerne vil videreudvikle. Der er skabt en solid grobund for et godt og langt skoleliv. Hvad er godt ved at gå i børnehave på Rundhøjskolen? Min storesøster går på skolen. Der er meget legetøj at lege med. Fodboldbaner. Udtalelse fra en forælder: Der sker rigtig meget med børnene i storbørnsgruppen. De vokser af det. Glæder I jer til at starter i 0. klasse på Rundhøjskolen? Nej, for jeg kan ikke li det der matematik. En anden elev trækker ham til siden og hvisker Hvis du ikke går i skole, så kan du jo ikke få mange penge, når du bliver voksen. Det er godt at gå i skole, for så ved man ikke, hvad der skal ske. Så får man mange venner. Hvorfor får man mange venner i skolen? Fordi der er rigtig mange børn i skolen. Så kan man købe mad i Mælkebøtten. et fællesskab for alle 21

22 FOLF Forældre og Lærerforeningen ved Rundhøjskolen af Mikkel Moser Hansen, Formand for FOLF Formandens beretning for året Da vi efter sidste generalforsamling d. 25. april tog hul på det nye år, var der nok ikke nogen af os der havde forstillet sig, at vi ville få et så omtumlet år som vi har haft specielt for skolen, men også for os i FOLF. Ikke lang tid efter generalforsamlingen, stod skolen pludselig over for en lukningstrussel, besluttet af et flertal i byrådet. Det indgåede skoleforlig betød at skolen fra skoleårets start 13/14 ville ophøre med at være folkeskole, og i stedet for overtaget af et nyt stort 10. klassescenter. 22

23 FOLF - Forældre- Og LærerForening ved Rundhøjskolen FOLF Foreningen har nu overlevet i næsten 50 år og lever stadig i bedste velgående, selvfølgelig takket være at skolen stadig består som almindelig folkeskole. Foreningens formål har siden starten været at gøre Rundhøjskolen levende og aktiv for elever, lærere, personale og forældre ved at samle alle til forskellige aktiviteter og arrangementer i løbet af året. Vi sidder 3 forældrevalgte i bestyrelsen, men der er plads til flere, hvis man går med en lyst til at hjælpe og planlægge vores arrangementer. Mødeaktiviteten er pt. 5 møder og 2 arrangementer om året, så det er bestemt til at overskue. Heldigvis opstod der hurtig en stor og bred opbakning til kampen mod skolens lukning. Det blev hurtigt besluttet i FOLF, at vi støttede denne kamp økonomisk, ved hjælp af den store kapital vi har haft stående i Addit-fonden. Støtten er gået til mange forskellige aktiviteter lige fra t-shirts, bannere og til annoncer i aviser. I alt har vi brugt ca ,- kr. i det sidste år, hvoraf langt størsteparten har været brugt i kampen for bevarelse af Rundhøjskolen. Det betyder at foreningens formue er skrumpet ind til ca ,- kr. men heldigvis kunne vi tilbage i november måned ånde lettet op da skolen blev fjernet fra forliget og der ved reddet. Så pengene er trods alt givet godt ud. Vi har ligeledes i årets løb afholdt vores sædvanlige 2 arrangementer: Banko: Årets banko blev et tilløbsstykke med op mod 250 deltagere, det betød vi næsten løb tør for stole og bankoplader. Om det er en generel ny interesse for arrangementet, eller en konsekvens af skolens overlevelses kamp bliver spændende at se til næste års banko. Økonomisk set kom banko et ud med et overskud for første gang i mange år. Fodbold-turnering: Igen i år blev fodboldturneringen en god og sjov begivenhed for skolens elever, og opbakningen var stor som den også har været de senere år. Ved at bygge på tidligeres års erfaring lykkedes det i år, at komme ud med et lille overskud. Det er også med tilfredsstillelse at jeg kan notere, at vi har lånt skolen ca ,- kr. til nye pc-skærme således at man har været i stand til at face-lifte skolens mediecenter til et flot og mere moderne sted for alle skolens børn. Overskriften for fremtiden må være, at vi med den svindende formue, stiller større krav til at vores arrangementer også i fremtiden giver overskud både for at bevare en vis økonomisk frihed, men også for at polstrer os, så vi i fremtiden stadig kan være en faktor på og for skolen. Slutteligt vil jeg gerne sige tak til den øvrige bestyrelse for et begivenhedsrigt år, det næste år bliver forhåbentligt ikke lige så hektisk. Medlemsforening Da FOLF er en medlemsforening kan vi kun opfordre til, at så mange som muligt støtter vores arrangementer, men også tegner et medlemskab. Medlemskabet koster pr. husstand 75,- kr. pr. år, som kan indbetales på kontonr med navn og klassetrin på jeres søn/datter.vi håber at rigtig mange vil støtte os i fremtiden, og håber at se både nye 0. klasser og alle I andre til vores arrangementer i året der kommer. 23

24 LÆRINGSCENTRET - et lærested, et værested og et værksted af Lisbet Collett-Overgaard, lærer og medarbejder på skolens Læringscenter Ligesom resten af skolen står skolen læringscenter også overfor mange ændringer - ændringer som passer godt i centrets progression. Skolens Læringscenter indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske kraftcenter. I Læringscentret danner vejledning, videndeling og valg af materialer rammen om arbejdet. Læringscentrets medarbejdere er alle læringsvejledere, der typisk er uddannede skolebibliotekarer og it-vejledere. Fagligt løft Læringscentret vil være med til at løfte fagligheden yderligere på skolen, og vi vil gøre brug af nye værktøjer og strategier. Læringscenteret vil i samspil med kompetencecentret udarbejde et årshjul for kommende skoleår, hvor fx læse- og skrivefestivalen indgår. mere tæt samarbejde med skolens øvrige vejledere. Læringscentret som kulturcenter Læringscentret skal være skolens og lokalområdets kulturcenter. Et sted hvor fx kulturelle arrangementer, foredrag, kurser osv. er med til at samle hele Rundhøj. Skolens ledelse er blevet kontaktet af lokalområdet som efterspørger et centrum og et kulturcenter i området, og her har foreningslivet, boligforeninger osv. peget på skolen, særligt skolens læringscenter. Denne vision er vi i fuld gang med at føre ud i livet. Udover de intensive indsatser vil vi på læringscentret også tilbyde forløb/kurser. Vi forestiller os, at læringscentret er mere aktiv/offensiv i sin planlægning og udførelse af de faglige tilbud. Læringscentret vil fra næste skoleår have et 24

25 LÆRINGSCENTRET Skolens it-vejledere og it-support har udarbejdet et årshjul som skal integreres i skoleforløbet på Rundhøjskolen, som kan ses nederst på siden. It og digitale lærermidler Digitalisering og anvendelsen af it er et grundvilkår i vores moderne og globaliserede samfund. Det betyder, at alle har brug for kompe- tencer, der giver dem mulighed for at være aktivt deltagende i en mere og mere digital og foranderlig verden. Som et led i denne udvikling vil læringscentret være en aktiv medspiller til implementering af en række digitale tiltag, som Børn og Unge i Aarhus har investeret i. Vores formål er, at dygtiggøre alle vores børn og unge og være med til at give dem den digitale dannelse, der er en vigtig del af et godt liv. HVEM HVORNÅR HVAD HVORFOR HVORDAN 0. klasse 1-2 lektioner om ugen skal de fast arbejde på læringscentrets pc ere efter jul. Tværfagligt samarbejde med det fagene, hvor it anvendes. Formålet er at eleverne opnår et kendskab til it, og opnår en it-læring. Fagenes indhold foregår i et samarbejde med det enkelte team. Mens de programmer, som 0. klasse bliver præsenteret for, er i overensstemmelse med Center for Lærings anbefalinger og Aarhus kommune. Indskoling og mellemtrin Hele skoleåret. It-kursus udbydes (2 lektioner). Formålet er, at eleverne opnår kendskab til skoletube og har kompetencer til at anvende programmerne på Skoletube. Vi udbyder it-kursus. Det enkelte team kontakter Læringscenter for aftale. Mellemtrin Til projekter i løbet af skoleåret. Katalysator for anvendelse af programmer til fremlæggelse og produkter i forbindelse med projektarbejdesformen. Formålet er at vejlede/sparre med kollegaer og elever i forhold til programmer der kan understøtte et projekt eller en fremlæggelse. Det enkelte team kontakter it-vejledere. Fagudvalg Hele skoleåret. Præsentation af nye programmer i samarbejde med Center for Læring og Aarhus kommune. Implementering af nye programmer i den daglige undervisning. It bliver en mere synlig faktor i undervisningen. It-vejlederne kontaktes af Center for Læring og deltager i kurser. Vidensdeling foregår ved at it-vejleder kontakter fagudvalg. Fagudvalgene kan også kontakte it-vejlederne for sparring. It-valghold klasse Der er to valgfagshold, it1 og it2 der foregår hvert sit semester. Der er 2 lektioner om ugen. Webprogrammering, programmering af robotter, 3D-printer osv. Formålet er at eleverne opnår et udvidet kendskab til programmering og videreudvikler elevernes it- kompetencer. Det er it-teknikker og it-vejleder der kører valgfagsholdene, som eleverne inden sommerferien har meldt sig ind på. 25

26 FAGLIGT LØFT af Dorthe Kjærulff Christensen, Pædagogisk leder Rundhøjskolen har allerede nu et højt fagligt niveau med en positiv undervisningseffekt og et højt karaktergennemsnit, og vi har uanset reform ambitioner om at styrke fagligheden. Den høje undervisningseffekt er et tegn på, at vi er godt på vej til at mindske betydningen af social baggrund, hvilket uden tvivl er et resultat af et tæt samarbejde i lokaldistriktet. Her tænker vi særligt på samarbejdet med lejlighedsprojektet med morgenmad og lektiehjælp, samt den faktor at vi har et velfungerende kompetencecenter, der sætter tidligt ind i forhold til de udfordringer, nogle børn har af såvel faglig som social art. Og den indsats gælder for alle børn, der har behovet, uanset baggrund. Et fagligt løft gælder alle børn, altså også de børn, der allerede nu klarer sig godt fagligt. Det understøttes af bedre muligheder for holddeling og for såkaldt faglig fordybelse, der er en del af studietiden, som er en del af reformens tiltag. 26

27 I Folkeskolereformen er der sat ambitiøse mål for fagligheden i folkeskolen. Det er udtrykt således: Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes og udvikles ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Reformen af folkeskolen skal år for år forbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever. De nationale mål giver en klar retning og et højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling. Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare, enkle og målbare: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Kompetencer hos lærerne Vi har tidligere i Skolebladet skrevet om faglighed, og der bragte vi en artikel med bl.a. følgende: Følgende tre kompetencer er de absolut vigtigste for at være en god lærer: Klasseledelseskompetence det at kunne lede en klasse, sætte rammer Relationskompetence det at kunne danne relationer til eleverne Fagdidaktisk kompetence det at kunne formidle sit fag, at kunne sæt mål, planlægge, evaluere osv. Disse kompetencer hos lærerne er altså afgørende for, hvilke faglige resultater eleverne opnår. Naturligvis er der meget andet, der har indflydelse her kan bl.a. nævnes hjemmets opbakning, som forskning også viser, har en enorm betydning for, hvordan barnet/den unge klarer sig. Det handler stadig grundlæggende om disse kompetencer, og i kommende skoleår kommer en gruppe lærere og pædagoger på et kursusforløb i klasseledelse. I forhold til den fagdidaktiske kompetence har vi valgt, at fagteams skal spille en større rolle på skolen, så lærerne kan vidensdele og udvikle forløb sammen. Her vil også være mulighed for at få inspiration udefra og afprøve nye læringsmidler. Forskning viser desuden, at en af de vigtigste faktorer i forhold til elevers læring er feedback det at få feedback fra læreren eller fra andre elever. Vi har i kommende skoleår fokus på målsætning og evaluering, og der vil feedback være et vigtigt værktøj. Trivsel, faglighed og fællesskab Vi er på Rundhøjskolen meget bevidste om, at den megen fokus på højere faglighed ikke fjerner fokus fra læring og fordybelse, fordi det målbare får en større og større plads i folkeskolen. Vores hovedopgave er stadig at danne eleverne, herunder at sørge for et solidt grundlag for læring fremadrettet en lyst til at lære, til at fordybe sig og til at udfordre sig selv. Og stadig er trivsel, faglighed og fællesskab for os tre ligeværdige værdier. Undervisningseffekt Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund. Cepos undersøgelse i 2013 vedrørende de danske skolers undervisningseffekt viser, at Rundhøjskolen forbedrer det forventede karakterniveau med 0,36 karakterpoint, og placerer Rundhøjskolen i den bedste 10-del i Danmark, og i Aarhus i den bedste 5-del (af både private og offentlige skoler). Umiddelbart ser det ud til at skolens karakterniveau er stigende. 27

28 KOM MED I LABORATORIET! af Lisbet Collett-Overgaard, lærer og medarbejder på skolens Læringscenter Rundhøjskolen har en tradition for at have flotte karakterer til fysik/kemi-prøven i 9. klasse, og de resultater er vi meget stolte af. Det handler om unge mennesker, som har interesse og en god viden indenfor det naturvidenskabelige felt, et felt der bevæger sig mellem teori og praksis. Denne faglighed vil vi gerne videreudvikle, og vi vil gerne blive endnu bedre til at skabe fokus på det naturvidenskabelige vidensfelt på skolen. I september oplevede eleverne fra 8.b naturvidenskab formidlet af 1.g-elever til årets Naturvidenskabelig festival. Og det var en inspireret flok elever jeg havde med tilbage til Rundhøjskolen. Allerede på hjemvejen var der snak om, at vi skulle prøve at lave noget tilsvarende på vores skole. Sådan startede Rundhøjskolens første Kom med i laboratoriet! -event. Eleverne fra 8.a og 8.b havde i fællesskab med mig, deres fysik/ kemi- og biologilærer, udarbejdet et formål, en struktur, en målgruppe til festivalen, og elever havde selv udvalgt egnede forsøg til vores naturvidenskabelige festival. Eleverne havde tydeligt ejerskab for dette arrangement, som gav en klar motivation og læring i forløbet. flittigt i at formidle naturvidenskab, og de fordybede sig i et selvvalgt forsøg lige fra Newtons 3. lov til magnetisme. For alt er naturvidenskab! Torsdag den 13. marts åbnede vi dørene til en hal fyldt med naturvidenskabelige boder og en scene til et science-show med plads til 50 elever og forældre. Eventen startede med et science-show, hvor eleverne fremviste forsøg og viden om bl.a. syrer & baser og elektricitet. Efterfølgende gik de besøgende rundt i små grupper mellem boderne. Her fik de besøgende elever også selv mulighed for at prøve kræfter med at afdække naturvidenskabelige sammenhænge, idet de blev inddraget i forsøgene så vidt, det var muligt. Årgangene var inddelt i fire hold, hvor hvert besøg varede i en time. Formålet med festivalen var at skabe fokus og interesse for det naturvidenskabelig hos de besøgende og de udøvende, klasse på Rundhøjskolen. 8.a og 8.b øvede sig længe og 28

29 KOM MED I LABORATORIET! Eventen Kom med i laboratoriet! var en stor succes. Hele 97 % af alle de besøgende mente, at det havde været et godt arrangement, og de kunne godt tænke sig at det blev afholdt igen. Mine elever fra 8.a og 8.b gav også god respons efter, at vores event var færdig. Vi havde bl.a. eksperimenteret med læringsmetoden elev-til-elev-læring, hvilket var yderst interessant. Jeg var som lærer meget imponeret over mine egne elevers engagement, faglighed og stolthed i deres formidling af videnskaben. Det var en fed oplevelse, og vi afsluttede en lang og spændende dag med en fyraftenssodavand i forhallen. PROGRAM Intro Science-show Eleverne skal i grupper besøge forskellige boder med spændende, sjove og tankevækkende forsøg Forurening Overfladespænding Sukkertolerance Magisk rødkål Over- og undertryk Luftpudeskib og Lyd Magnetisme Newtons 3. lov Massefylde Klem det rigtige svar Det periodiske system Eleverne udfylder et spørgeskema inden hallen forlades efter en time. 29

30 SIDSTE SKOLEDAG af Lisbet Collett-Overgaard, lærer og medarbejder på skolens Læringscenter 9. klasserne havde sidste skoledag den 28. maj. Klokken er 9:00 og 6.klasse er stille af spænding. Som stille før en storm. Vi venter alle i klassen. Og pludselig kan vi høre grin og karameller der falder på gulvet. DE KOMMER! Endeligt kommer eleverne fra 9. klasse. Piloter, Holger, Lille Per, en tiger og en skiløber vælter ind i vores klasse. Karameller i alle farver rammer gulvet, og eleverne i 6. klasse smider sig ned og samler sammen til deres poser. Da karamelkastene i klasserne er færdige, går vi i samlet flok hen i hallen, hvor 9. klasser- ne har lavet underholdning. De tre 9. klasser lavede sjov med deres lærere og de var meget kreative i udførelsen. Der var lige fra revy til spise- og gættekonkurrence og alle 9. klasses eleverne afsluttede med at fremføre en fællessang. Efter mere karamelkast fra skolens balkon var der fodboldkampe, elever mod lærer. Der blev gået til makronerne! 9.ab tabte til lærerne, 9.ec spillede uafgjort, mens 9.ed vandt deres kamp mod lærerne. Vi ønsker vores årgang 2014 god vind fremover! 30

31 KARAKTER ÅRGANG 2013 SIDSTE SKOLEDAG Bundne prøvefag Rundhøjskolens gennemsnit 2013: Kommunens gennemsnit 2013: Dansk skriftlig - læsning 7,0 6,7 Dansk skriftlig - retskrivning 7,0 6,8 Dansk - skriftlig fremstilling 6,8 6,6 Matematik færdigheder 7,8 7,4 Matematik problemløsning 6,8 6,5 Engelsk mundtlig 8,7 7,8 Fysik/kemi praktisk og teori 7,3 6,7 UNGDOMSUDDANNELSE Andel af skolens 9. klasses afgangselever, der er i gang med ungdomsuddannelse 3 mdr. efter i gang med 10. klasse 3 mdr. efter i gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter Rundhøjskolens årgang 2013: 47,7 % 46,5 % 88,3 % (årgang 2012) Kommunens årgang 2013: 39,6 % 53,8 % 85,5 % (årgang 2012) Andel af skolens 10. klasses afgangselever, der er i gang med ungdomsuddannelse 3 mdr. efter i gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter Rundhøjskolens årgang 2013: 76,7 % 82,9 % (årgang 2012) Kommunens årgang 2013: 72,1 % 78,4 % (årgang 2012) 31

32 KALENDER Første skoledag efter sommerferie mandag den 11. august Forældremorgenkaffe fredag den 15. august Skolebestyrelsens arbejdsdag onsdag den 20. august Forældremorgenkaffe fredag den 5. september Idrætsfest/emnedag fredag den 19. september Skolebestyrelsesmøde onsdag den 24. september Emneuge uge 41 Forældremorgenkaffe fredag den 10. oktober Skolernes motionsdag fredag den 10. oktober Efterårsferie lørdag den 11. oktober til og med søndag den 19. oktober Forældrebestyrelsesmøde onsdag den 22. oktober Møde for kommende 0.kl. elever onsdag den 5. november Forældremorgenkaffe fredag den 7. november FOLF Banko torsdag den 13. november Skolebestyrelsesmøde torsdag den 20. november Luciafest torsdag den 4. december Forældremorgenkaffe fredag den 5. december Skolebestyrelsesmøde torsdag den 11. december Juleferie tirsdag den 23. december til og med søndag den 4. januar 2015 Rundhøjskolen, Holmevej 200, 8270 Højbjerg, Tlf , Mail: Hjemmeside: 32

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt Kommende begivenheder Juli 2014 Sommerferie til mandag d. 11.8.2014. kl. 8.00. Nærmere program for dagen følger i uge 32. Gram Skole Slotsvej 6, 6510 Gram E-mail: gramskole@haderslev.dk Tlf.: 74 34 33

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Forældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold

Forældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold Forældrenyt Uge 18 Folkeskolereformen på Ellevangskolen Ellevangskolen Fra næste skoleår bliver folkeskolen, som vi kender den, forandret. Med den nye folkeskolereform er der en klar ambition om at øge

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Kloden. -klar til folkeskolereformen

Kloden. -klar til folkeskolereformen Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Forældreguide til den nye folkeskolereform

Forældreguide til den nye folkeskolereform Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Information til forældre Juni 2018

Information til forældre Juni 2018 Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014 Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereform på Herstedvester Skole

Skolereform på Herstedvester Skole Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Tinderhøj Skole. Skolebestyrelsens årsberetning 2013/2014. Velkommen. Skolebestyrelsens Årsberetning. Ny skolereform

Tinderhøj Skole. Skolebestyrelsens årsberetning 2013/2014. Velkommen. Skolebestyrelsens Årsberetning. Ny skolereform Tinderhøj Skole Skolebestyrelsens årsberetning 2013/2014 Velkommen Skolebestyrelsens Årsberetning Ny skolereform Hvem er skolebestyrelsen Peder Skjalm Lissner formand Jens Tousgaard næstformand Thomas

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så

Læs mere

En Bindestreg - Juni 2014

En Bindestreg - Juni 2014 Skægkærskolen Sindingvej 15, 8600 Silkeborg Telefon: 89 70 26 00 / E-mail: cbv@silkeborg.dk En Bindestreg - Juni 2014 Særudgave i anledning af Skolereformen. Kære forældre. Denne udgave af Bindestregen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere