Referat af møde i digitaliseringspanel for dagtilbudsog grundskoleområdet den 5. april 2013, kl

Transkript

1 Referat af møde i digitaliseringspanel for dagtilbudsog grundskoleområdet den 5. april 2013, kl Deltagere fra organisationerne: Poul Sørensen og Nicolas No Larsen, Danmarks Privatskoleforening Morten Møller, Dansk Friskoleforening Mathias Green, Danske Skoleelever Ole Borgå, Efterskoleforeningen Jan Præstholm og Kirsten Jørgensen, Kommunernes Landsforening (KL) Evy Stokholm, Danmarks Lærerforening Finn Juel Larsen og Stig Poulsen, Skole og Forældre Jakob Sølvhøj, Fag og Arbejde (FOA) Deltagere fra Ministeriet for Børn og Undervisning: Christine Lindrum Iversen og Mads Mikkelsen, Afdeling for Børn og Grundskole Stine Sønberg Madsen, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Jens A. Møller, Økonomi- og Koncernafdelingen, MBU Thomas Fredenslund, Jakob Harder, Caroline Lillelund Lindved, Kristian Kallesen og Claus Berg, UNI C UNI C København Vester Voldgade København V Tlf.nr.: uni-c@uni-c.dk CVR-nr.: Afbud: Børne- og kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) Danske Handicaporganisationer Forældrenes Landsforening (FOLA) Skolelederne Referent: Heini Laursen, UNI C Dagsorden 1. Velkomst Thomas Fredenslund bød velkommen til det andet møde i digitaliseringspanel for dagtilbudsog grundskoleområdet, der blev afholdt i UNI-C s nye lokaler i Vester Voldgade, hvor UNI-C flyttede ind ved årsskiftet og nu er samlet med den øvrige del af Ministeriet for Børn og Undervisning. 2. Drøftelse af debatoplæg om den kommende fællesoffentlige strategi for digital velfærd

2 2 Jakob Harder indledte med en kort orientering om debatoplægget Digital velfærd. Nye muligheder for velfærdssamfundet, der blev offentliggjort den 19. marts i år, og som er udarbejdet af regeringen, KL og Danske Regioner. Formålet med debatoplægget er at sætte gang i en debat om, hvordan man med brug af digitale løsninger kan fremtidssikre velfærdssamfundet på sundheds-, social- og undervisningsområdet. Debatten vil danne afsæt for en kommende fællesoffentlig strategi for digital velfærd og herunder udmøntning af en række konkrete initiativer. Jakob Harder lagde efterfølgende op til en drøftelse af øget digitalisering og anvendelse af digitale løsninger på dagtilbudsog grundskoleområdet med afsæt i nogle af de tværgående problemstillinger, der rejses i debatoplægget, eksempelvis om det kan forventes, at borgerne anvender deres eget teknologiske udstyr. Ved drøftelsen blev det som det første konstateret, at eleverne allerede i dag medbringer egne digitale enheder som computere, tablets og mobiltelefoner i undervisningen. De digitale enheder kører på forskellige platforme og er karakteriseret ved grundlæggende forskelligheder. Det er en udfordring for lærerne i de situationer, hvor eleverne har behov for hjælp til brug af egne digitale enheder. Flere deltagere bemærkede, at skolerne godt kan stille krav om, at eleverne medbringer egne digitale enheder, og at skolerne godt kan stille tekniske krav til elevernes digitale enheder. Der blev i den forbindelse gjort opmærksom på behovet for at sikre, at alle elever har fri og lige adgang til digitale enheder. I praksis kan det ske ved, at eleverne henstilles til at medbringe egne enheder, og skolerne så supplerer med digitale enheder til de elever, der ikke har deres egen. Der blev udtrykt interesse i at få belyst brugen af digitale medier, herunder forskelle mellem forskellige gruppers brug af digitale medier. Jakob Harder svarede hertil, at Danmarks Statistik laver undersøgelser af børn og forældres brug af digitale medier. Det blev bemærket, at stort set alle børn går i dagtilbud, og at man ved at bruge digitale medier i dagtilbud skaber gode vaner, som kan blive til stor gavn, når børnene kommer i skole. Målet er at alle børn skal lære mere. For børn med indlæringsproblemer er alene det digitale medie motiverende for deres læring. Drøftelsen drejede sig herefter ind på lærernes rolle i forhold til digitale medier. Det blev bl.a. nævnt, at lærerne fremover i højere grad end tidligere skal kunne coache eleverne, da mange elever selv kan. Endvidere blev det nævnt, at lærerne skal kunne sætte it ind i en didaktisk sammenhæng, og at det vigtigt med et kompetenceløft på dette område. Jakob Harder takkede for gode input, og opfordrede medlemmerne af panelet til at kontakte UNI-C, hvis der på et senere tidspunkt opstår behov eller ønske om at komme med yderligere input.

3 3 3. Brug af digitale læremidler i folkeskolen (drøftelse) Kristian Kallesen præsenterede indledningsvis et overbliksbillede over vigtige faktorer, der kan spille ind på udformningen af digitale læremidler og dermed deres anvendelsesmuligheder. Kristian Kallesen bemærkede i forlængelse af den tidligere drøftelse af udfordringerne ved elevernes forskelligartede digitale enheder, at det forventes, at forlagene fremover i stigende grad vil benytte browser baserede løsninger, og at man dermed bliver mere uafhængig af den tekniske platform. Der blev efterfølgende lagt op til en drøftelse af, hvad der skal vægtes, for at en ønsket brug af digitale læremidler realiseres i skolen. Det blev bemærket, at digitale medier ikke kun skal bruges i undervisningen. Det er vigtigt, at de digitale medier også benyttes i prøverne, så der opnås sammenhæng mellem undervisning og prøver. Der blev udtrykt ønske om, at digitale læremidler skal kunne købes, når der er behov for det, dvs. on demand, som man ser det på fx Spotify. Det blev bemærket, at styrken ved digitale læremidler er, at de er velegnede til undervisningsdifferentiering. Lærernes opgave i den forbindelse er, at de skal kunne sætte det digitale læremiddel ind i en ramme. UNI-C blev opfordret til at stille sin viden om kommunernes og skolernes brug af digitale læremidler til rådighed for alle. Formålet herved er at få skabt et overblik, samt videreformidlet best practice, så man nemmere og hurtigere når målet. Caroline Lillelund Lindved bemærkede hertil, at det i regi af initiativet om it i folkeskolen er besluttet at lave effektmålinger, der skal evaluere anvendelsen af digitale læremidler. Afslutningsvis blev det nævnt, at der overordnet er den udfordring, at udviklingen går så hurtigt, at når vi er klar til at indføre de digitale læremidler, som vi kender i dag, så er der udviklet nye og bedre digitale læremidler. 4. EMU og brugerportal (drøftelse) EMU v/claus Berg Claus Berg præsenterede den igangværende modernisering af EMU, Danmarks læringsportal, der til efteråret lanceres i en ny udgave, som skal gøre det nemmere at finde aktuelt og opdateret inspiration til undervisning og læring. Samtidig lanceres et helt nyt område for dagtilbud på EMU for at øge videndelingen på dagtilbudsområdet. Formålet med EMU en er med udgangspunkt i ministeriets fokusområder og uddannelsernes faglige mål at formidle undervisnings- og læringsressourcer og erfaringer fra praksis med fokus på brug af it og gratis tilgængelige ressourcer. Portalens målgruppe er undervisere, børn, unge og

4 4 voksne i en læringssituation samt øvrige uddannelsesinteressenter. Den moderniserede EMU understøtter mobile enheder, tablets mv. Efterfølgende gennemgik Claus Berg det nye EMU og viste bl.a., hvordan det vil være opbygget, hvordan man kan søge og finde materiale samt navigere på portalen. Endvidere viste Claus Berg hvordan, den nye dagtilbudssektion på EMU vil blive opbygget, så den understøtter læreplanstemaerne. Der blev spurgt til formålet med at lægge indhold på Facebook, og om det var for, at forældre kan understøtte deres børns læring. Claus Berg svarede, at de sociale medier bruges i forhold til de primære målgrupper, som er lærere, pædagogisk personale, og kommunale konsulenter. Formålet med brug af Facebook er at få sat en dialog i gang. Der blev spurgt til, hvordan UNI-C har inddraget brugerne i forbindelse med ny EMU og etableringen af nyt område for dagtilbud på EMU. Claus Berg svarede, at der er inddraget brugere fra grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet, samt at der er repræsentanter fra nogle af organisationerne i panelet i styregruppen for det ny EMU Dagtilbud. Kirsten Jørgensen, bemærkede, at KL gerne vil inddrages i projektet. Der blev udtrykt tilfredshed med, at den ny dagtilbudsdel på EMU ikke er præget af en skoletilgang, men at fokus er på at øge videndelingen på dagtilbudsområdet. Afslutningsvis bemærkede Thomas Fredenslund kort, at man som forælder kan bruge EMU ens indgang for elever og herunder Træneren, hvis man ønsker at understøtte sit barns læring. Brugerportal v/ Jakob Harder Ministeriet for Børn og Unge igangsætter en analyse vedr. en brugerportal, der skal understøtte kommunikation mellem forældre, elever, lærere, skoleledere og pædagogisk personale. Hidtil er denne kommunikation sket i SkoleIntra, som ikke er tidssvarende. Jakob Harder opfordrede til at deltagerne byde ind med idéer og input til en brugerportal, der kan styrke den digitale kommunikation. Der kom på den baggrund kommentarer om bl.a.: UNI-C må gerne overveje, hvordan gratis materialer kan bruges på en sikker måde. Kommunikationen til de brugere, som det ellers kan være svært at få kontakt til, kan lettes ved at bruge sms. Hvis SkoleIntra skal gøres bedre, så skal det gøres enklere, og hvis SkoleIntra skal favne bredere, så skal det kobles op til sociale medier som Facebook, Twitter etc. Der er ønske om en app, der kan huske password, så det er nemt at logge ind, og som har en rød prik til at fortælle, når der er kommet nye indlæg.

5 5 SkoleIntra er ens for alle, det betyder, at der er mange tomme menupunkter. Hvis et menupunkt er tomt, så skal det ikke kunne ses. Der er mange brugere af SkoleIntra, fordi man med SkoleIntra har været tidligt ude. Brugerne vil gå over på de sociale medier, hvis der ikke sker forandringer. Det skal være muligt for eleverne at få besked fra lærerne, når der gives lektier for. Jakob Harder takkede afslutningsvis for gode input til de videre overvejelser om en brugerportal. 5. Orientering om aktuelle tiltag Da man på mødet allerede havde været godt omkring aktuelle tiltag blev der ikke orienteret yderligere om aktuelle tiltag fra UNI-C. Thomas Fredenslund opfordrede i stedet deltagerne til at komme med spørgsmål og bemærkninger. Der blev udtrykt ønske om, at de nationale test og folkeskolens afgangsprøver ikke nødvendigvis skal afholdes på bestemte tidspunkter af året. Der blev hertil svaret, at det nuværende setup er begrundet i kapacitetshensyn. På den baggrund blev der udtrykt ønske om, at skolerne kunne få mere fleksible muligheder for at afvikle de nationale test. 6. Afrunding Thomas Fredenslund takkede for et godt møde.