Kommune kend din kulturarv! KULTURARVSSTYRELSEN OG REALDANIA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommune kend din kulturarv! KULTURARVSSTYRELSEN OG REALDANIA"

Transkript

1 Kommune kend din kulturarv! KULTURARVSSTYRELSEN OG REALDANIA

2 Indhold Side 2-3 Forord af af Kulturarvsstyrelsen Side 4-5 Forord af Realdania Side 6-13 Fælles anbefalinger Side Halsnæs Kommune Side Vordingborg Kommune Side Mariagerfjord Kommune Side Det Sydfynske Øhav Side 54 Bilag: Om kulturarvskommune projektet KOMMUNE KEND DIN KULTURARV!

3 FORORD Kulturarven brug den og pas på den! En række kommuner har i to år arbejdet benhårdt på at indarbejde kulturarven i planlægningen og udvikle nye metoder til at arbejde med kulturarven som en ressource frem for en forhindring i den kommunale udvikling. Tiden er kommet til at gøre status. Hvilke resultater er skabt? Hvilke erfaringer er gjort? Og hvilke anbefalinger kan de gennemførte projekter give videre til andre kommuner, der ønsker at arbejde aktivt med kulturarven? Anne Mette Rahbæk, Vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen Disse spørgsmål og mange andre forsøger vi at besvare i denne publikation, der forhåbentlig kan inspirere andre kommuner til at anvende kulturarven strategisk i udviklingen af kommunen. Det har været uhyre interessant at følge projekterne. Den stærke, politiske forankring i Halsnæs, hvor den industrielle kulturarv er kommet på den politiske dagsorden som et fast punkt. Den solide alliance mellem fire kommuner på Sydfyn, der er gået sammen om at udvikle en fælles profil som Danmarks maritime hjerte. Mariagerfjords grundige beskrivelse af fjordlandskabet og dets kulturarv som et samlingspunkt for den nye kommune. Og Vordingborgs metodiske arbejde med at kortlægge kulturarv som basis for udvikling af købstæder og landsbyer. De skabte resultater er imponerende. Og lige så interessant har det været at se, hvordan projekterne har skabt frugtbare samarbejder mellem forvaltninger, museer og mange andre interessenter samarbejder, der bærer ind i fremtiden. For mange er kulturarven diffus og svær at bruge som afsæt for konkrete udviklingsplaner. Men kulturarven er autentisk, den er bundet til konkrete 2

4 FORORD steder, og sporene vidner om det levede liv. Derfor gælder det først og fremmest om at finde ind til kernen i historierne og få øje på stedernes særtræk, så netop det unikke og særlige bruges som udgangspunkt for den videre udvikling. I Kulturarvsstyrelsen har vi været meget glade for samarbejdet med kommunerne. Vi har mødt masser af dygtige, kompetente og engagerede folk, som vi fortsat glæder os til at arbejde sammen med. ANNE METTE RAHBÆK / Vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 3

5 FORORD En gang kulturarvskommune altid kulturarvskommune Kulturarvskommuneprojektet nærmer sig sin afslutning. I alt elleve kommuner i to runder har deltaget, og der bliver ikke flere i denne omgang. Tilsammen har de elleve kommuner gennem engageret arbejde vist, hvor meget kulturarven kan bidrage til en positiv lokal udvikling, og hvordan dette arbejde kan forankres i kommunernes planlægning og fremtidige aktiviteter. Christian Andersen, projektleder i Realdania og Lisbeth Øhrgaard, projektleder i Kulturarvsstyrelsen Ved afslutningen af den anden runde er det glædeligt at kunne konstatere, at alle de udvalgte kommuner er godt på vej med deres projekter. Nogle er endt et stykke vej fra den oprindelige ansøgning, som vi udvalgte dem på. Men sådan er det med udviklingsprojekter; man bliver klogere undervejs, og det har også været tilfældet i flere af de elleve kommuner, vi har fulgt tæt i deres arbejde med kulturarven. Jeg mener, at der både fra processen og resultaterne kan drages nogle gode og brugbare anbefalinger, som andre kommuner kan have glæde af. Gennemførelse af projekter som disse kræver politisk forankring. Det har været et udgangspunkt fra starten, og vi har set, hvordan den politiske interesse i mange af projekterne er blevet styrket i projektforløbet, når man har fået øje på potentialet. Men projekternes succes har også været afhængig af kompetente og engagerede kræfter i de lokale forvaltninger og museer, der har lagt hjerte og hjerne i projektarbejdet. Vi ved, der ligger et stort arbejde og engagement bag, og det er vi blevet bekræftet i, når vi har mødtes. Jeg husker med glæde tilbage på den dag, hvor vi sad i Gjethuset i Frederiksværk og frøs, men fik varmen af projektgruppens smittende engagement. Eller da vi sejlede på den naturskønne Mariager Fjord, hvor projektets ildsjæl med sit engagement overbevis - te os om værdien af kommunens nye fjordatlas. Vi har fulgt, hvordan man kan se perspektiv i kulturarven og dens spor lige fra den lille stationsby Lundby til middelalderens magtcentrum i Vordingborg. Og da vi var sammen med repræsentanter fra fem havne i det sydfynske øhav på en enkelt dag fik vi øjnene op for, hvor stor en opgave det er at skabe fælles fodslag på tværs af kommuner, og hvor tilfredsstillende det er, når det lykkes! 4

6 FORORD Det er positivt at se, hvordan det rykker lokalt. Projekterne har sat sig spor, og de elleve kommuner har alle udtrykt, at de forbliver kulturarvskommuner - også selv om det samlede initiativ nu formelt er slut. Andre kommuner lader sig inspirere og ser muligheder og ikke kun udfordringer i bygningsarven. Vi kan konstatere, at vi har været med til at sætte en udvikling i gang som et stærkt bevis på, hvor langt vi kan nå, når stat, kommune og private virksomheder arbejder tæt sammen om et fælles mål: at gøre kulturarven til en strategisk del af den kommunale udvikling. CHRISTIAN ANDERSEN / Projektleder Realdania KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 5

7 CENTRALE ANBEFALINGER FRA KULTURARVSKOMMUNERNE Kulturarvskommunerne har gjort sig en række nyttige erfaringer. Ud fra disse er der udarbejdet seks centrale anbefalinger til andre kommuner, der vil arbejde med kulturarv som ressource, når de lægger planer for kommunens fremtidige udvikling. De seks gode råd gør det nemmere at komme godt i gang med at gøre kommunens kulturarv til en aktiv ressource. Det er glædeligt at konstatere, at de anbefalinger, der gives videre fra denne runde af kulturarvskommuner, falder godt i tråd med anbefalingerne fra den første runde. Et par af anbefalingerne er forenklet, et par er ændret lidt og et par nye anbefalinger er kommet til, så de seks anbefalinger i overskrifter ser således ud: Find den gode, fælles fortælling Tænk i helheder frem for enkeltelementer Formuler en vision Find, visualiser og kommuniker de fysiske kvaliteter Gør kulturarven til en integreret del af planlægningsarbejdet Arbejd på tværs af forvaltninger, museer og andre interessenter 6 CENTRALE ANBEFALINGER

8 FIND DEN GODE FORTÆLLING Når kommunen skal arbejde med kulturarv i planlægningen, er det en god idé at starte med at dykke ned i områdets unikke historie. Hvad er kommunens kulturarv? Hvilke historier rummer områdets byer, bygninger, landskabet og naturen, som kommunen kan formidle og bruge i sin fremtidige udvikling? Hvilken fortælling kan knytte områdets borgere sammen og give mening for besøgende? Den fælles fortælling er ikke alene udtrykt gennem den klassiske, fysiske kulturarv i form af bygninger, landskabsforløb, vejstrukturer o.l. Også de immaterielle værdier, typisk med afsæt i de fysiske elementer, kan bidrage til identitet og meningsdannelse blandt kommunens nuværende borgere og til at tiltrække nye borgere og turister. TRE TYPER KULTURARV Begrebet kulturarv omfatter: den flytbare kulturarv (fx genstande, der kan indsamles og flyttes), den faste kulturarv (fx bygninger og kulturmiljøer), den immaterielle kulturarv (mere uhåndgribeligt, fx traditioner, udtryk, vaner) Jo bedre forankret den valgte fælles fortælling om kulturarven er blandt borgerne, jo større værdi og sammenhængskraft kan den være med til at skabe. Målet er en klar, sammenhængende fortælling, der giver mening, viser retning og bliver fortalt igen og igen. Alle fire kulturarvskommuneprojekter har skabt en fælles fortælling baseret på den fysiske og immaterielle kulturarv: KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 7

9 Dejlig er fjorden Mariagerfjord Kommune har valgt fortællingen om fjorden med dens landskab og kulturarv som den sammenhængende faktor i den nye kommune. Dejlig er fjorden er fortællingens overskrift, der skal være med til at samle borgerne omkring kommunen som et godt sted at bo, leve og arbejde. Stålsat kulturarv Halsnæs Kommune har valgt områdets stærke industrielle kulturarv som den fælles fortælling. Under overskriften Stålsat kulturarv har kommunen fået sat retning på sine udviklingsaktiviteter, der skal medvirke til at tiltrække nye borgere og turister. Det blå hjerte I det Sydfynske Øhav er fire kommuner gået sammen om at afdække og tydeliggøre fortællingerne om områdets traditionsrige havne. Disse fortællinger skal være med til at styrke området som maritimt center og tiltrække flere turister. Kulturhavne Danmarks blå hjerte er overskriften på den fælles fortælling. Magtcentrum i middelalderen I Vordingborg er det bl.a. historien om den danske middelalder, der skal lokke nye borgere og turister til. Strategisk godt placeret inden for pendlerafstand til København ønsker kommunen at gøre fortællingen om den danske middelalder til en del af den strategiske udviklingsplatform. 8 CENTRALE ANBEFALINGER

10 TÆNK I HELHEDER Det kan betale sig at tænke i helheder, bærende strukturer og miljøer i stedet for på enkeltstående kulturarvselementer. Det er sammenhængende helheder, der har det største potentiale for at samle borgerne og tiltrække nye borgere og turister. Inden for turisme er man begyndt at tale om helheder i form af oplevelsesrum som beskrevet i faktaboksen. Kunsten er at finde de autentiske værdier i helheden. Planlæggere og museumsfolk skal ud i marken og lytte til de autentiske, lokale historier. Måske er der mange og meget forskellige værdier og historier, men kun hvis det er muligt at skabe en fællesnævner, er det muligt at skabe et meningsfuldt oplevelsesrum. Flere af kulturarvsprojekterne er gode eksempler på projekter, der forsøger at skabe større helheder: Mariagerfjord, der skaber den røde tråd omkring fjorden. Sydfyn, der gennem havnetemaer knytter et historisk bånd mellem havnene og gennem tiden. Halsnæs, hvor hele Frederiksværk By og opland knyttes sammen omkring den industrielle kulturarv. HVAD ER ET OPLEVELSESRUM? Turismeforsker Peter Kvistgaard definerer oplevelsesrum som det sted, hvor kulturarv, turisme og oplevelser mødes. Åbne oplevelsesrum som byer, naturområder og historiske lokaliteter repræsenterer et stort og i vid udstrækning uudnyttet potentiale i forhold til udviklingen af dansk turisme. Det kan derfor give god synergi at styrke samarbejdet mellem kulturarv, turisme og oplevelser for at få størst mulig værdi ud af investeringerne. KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 9

11 FORMULER EN VISION Visionen er ledestjernen for udviklingen. Den udtrykker målet for den langsigtede udvikling. Uden en ambitiøs vision går udviklingsarbejdet i stå. Alle interessenter skal kende visionen, og den skal give retning på alle udviklingsaktiviteter. Visionen skal naturligvis tage udgangspunkt i den fælles fortælling, men sætter fokus på udviklingsperspektivet. Visionen skal være ambitiøs og engagerende, skal kunne konkretiseres og virke logisk for at kunne samle aktører og tiltrække investeringer. Eksempler på klare visioner: I Halsnæs Kommune skal Frederiksværks enestående industrielle kulturmiljø fra 1700-tallets militære industrielle kompleks til den stadigt aktive stålindustri spille hovedrollen i skabelsen af lokal identitet, helhedsorienteret planlægning, bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi. Kulturarven skal være en drivkraft og en ressource, der bidrager med kvalitet i borgernes liv i hele kommunen. I de sydfynske havnebyers næsten 1000 årige historie er havnene det mest vedvarende og samtidig dynamiske element. Den faste kulturarv der ligger bevaret i havnene, og de historier der er knyttet til det maritime liv skal være afgørende for havnebyernes fremtidige strategier. 10 CENTRALE ANBEFALINGER

12 FIND, VISUALISER OG KOMMUNIKER DE FYSISKE KVALITETER Den fælles fortælling rummer en række byggesten, delfortællinger og temaer, der til sammen udgør en helhed. Alle disse elementer kan med fordel kortlægges og visualiseres for at skabe en fælles referenceramme, der kan være med til at besvare spørgsmål som fx: Hvad består kulturarven af? Hvad er det, vi gerne vil udvikle og bevare? Hvilke værdier er til stede nu, og hvilke værdier skal udvikles til fremtiden? Hvilke muligheder vil vi gerne bane vejen for? En samlet formidling af fortællingen og stedets fysiske omgivelser skaber stolthed. Jo bredere materialet kan stilles til rådighed og diskuteres, jo bredere og dybere bliver forankringen blandt borgerne. Vordingborg Kommune har som en del af projektet udviklet en tidslinjemetode, der i fremtiden skal bruges til at skabe overblik over kulturarven. Med inddragelse af lokale interesseorganisationer og borgere bliver områdets kulturhistorie sat på en tidslinje, der giver et overblik over elementerne som udgangspunkt for en prioritering. Metoden har blandt andet ført til identifikation af historien om Svend Gønge som en central, lokal historie, der skal bruges i udviklingen af et lokalområde i kommunen. Mariagerfjord Kommune har haft kortlægning af kulturarven som en central aktivitet i projektet. Kommunen har udgivet et flot fjordatlas, der fortæller fjordens og det omliggende landskabs historie fra oldtiden til i dag. Samlingen og visualiseringen af de mange kulturarvsspor i området har skabt en helt ny bevidsthed om, hvad kulturarv er, og hvad den kan bruges til blandt både borgere og politikere. Fjordatlasset er trykt og stillet gratis til rådighed for borgerne, der har vist en overordentlig stor interesse for publikationen. KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 11

13 GØR KULTURARVEN TIL EN INTEGRERET DEL AF PLANLÆGNINGEN Hvordan undgår man, at arbejdet med kulturarven ender som en øde ø i kommunens planlægning? En vigtig erfaring fra de fire projekter er, at der findes et stort potentiale af viden hos henholdsvis planlæggerne og kulturhistorikerne. Dette potentiale kan med stor fordel aktiveres ved at udveksle viden mellem kulturarv og planlægning, eksempelvis mellem kommunens forvaltninger og museet. Denne udveksling er en vedvarende proces. Flere kulturarvskommuner har gjort sig de første erfaringer med at gøre kulturarven til en aktiv del af planlægningen: I Halsnæs Kommune er man nået langt med at indarbejde kulturarven i kommuneplanarbejdet. Kulturarven er blevet en vigtig del af Kommuneplan 2009, hvor det er udtrykt eksplicit, at Den fremtidige byudvikling skal tage udgangspunkt i de enkelte byers historie. Kulturarven er også blevet en del af den politiske beslutningsproces i Halsnæs. Hver gang et nyt projekt indstilles til byrådet, bliver det screenet for kulturarvsaspekter. Det er ikke længere nok at se på de økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser, nu skal kulturarven også indgå i indstillingen. Kravet er indsat i den skabelon, der anvendes over for politikerne, når projekter indstilles for at sikre, at kulturarven er med i overvejelserne hver gang, der skal træffes beslutninger. I Vordingborg Kommune har man i kommuneplanen udpeget og beskrevet kulturmiljøer i samtlige 17 af kommunens lokalområder, samt vedtaget at arbejde videre med beskrivelsen af kommunens kulturarv. 12 CENTRALE ANBEFALINGER

14 ARBEJD PÅ TVÆRS AF KOMMUNER, MUSEER OG ANDRE INTERESSENTER Erfaringerne fra kulturarvskommuneprojekterne viser, at en stærk politisk forankret platform og en tværorganisatorisk projektgruppe, der samarbejder på tværs af forvaltningerne, er den bedste måde at nå et godt resultat. Hvis man kombinerer udviklings-, kultur- og planlægningsafdelingens visionsrettede, men også regulerende kompetencer med de lokale museers kulturhistoriske viden og borgerrettede formidlingskompetencer, kan man på en og samme tid gøre kulturarven til en del af den strategiske udvikling og involvere borgerne i arbejdet som gode ambassadører. Et tværgående samarbejde resulterer i stærke, helhedsorienterede oplæg til det politiske niveau. I Halsnæs Kommune har samarbejdet mellem forvaltningen og museet været forbilledligt. Projektledelsen har ligget hos museet, og der er gennem projektet skabt stor gensidig respekt for hinandens kompetencer, et stærkt dagligt samarbejde og en stærk, fælles platform for det fremtidige arbejde. På Sydfyn har samarbejdsopgaven været endnu større. I dette projekt er det lykkes at samle både forvaltninger og museer fra fire forskellige kommuner om den fælles kultur - arv. Opskriften på succes har i høj grad været en meningsfuld, fælles fortælling samt en samling ildsjæle fra både kommuner og museer. I Vordingborg Kommune har projektet katalyseret et godt samarbejde mellem kommunens planlæggere og det lokale museum, som bærer ind i fremtiden. KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 13

15

16 Stålsat kulturarv i Halsnæs

17 FORMÅLET MED PROJEKTET I HALSNÆS KOMMUNE I Halsnæs Kommune er den stærke bevidsthed om den industrielle kulturarv kommet for at blive. Det var den allerede inden Halsnæs Kommune fik tilsagn om at blive kultur - arvskommune, men projektet har været med til at forstærke og fremskynde de mange planer om at videreudvikle og synliggøre kommunens industrielle kulturarv. Formålet med projektet har været at synliggøre Frederiksværks 250 års enestående industrihistorie med henblik på at skabe lokal identitet og bæredygtig turisme. Målet er endvidere at forankre den industrielle kulturarv i kommune- og lokalplaner. På længere sigt står Frederiksværk over for en stor udfordring med at udvikle området omkring Stålvalseværket, og kulturarvskommuneprojektet har givet mulighed for at tænke stort og helhedsorienteret i forhold til udviklingen af dette område. Projektet har betydet en større bevågenhed omkring kulturarven i Halsnæs både lokalt, nationalt og internationalt, og den øgede opmærksomhed styrker udviklingen af Frederiksværk som den mest unikke industriby i Danmark. Samtidig har projektet været med til at udvikle de interne processer i kommunen, der skal til, for at kulturarven for alvor kommer på den politiske dagsorden.

18 Udvalgsformanden har ordet Kulturarven er et fast punkt på dagsordenen Vi kan se, at vores vedholdende arbejde med at synliggøre og levendegøre kulturarven i Halsnæs Kommune bærer frugt. Vi oplever en positiv interesse for mulighederne i og omkring især Frederiksværk. Vi kan se en klar positiv tendens i tilflytningen inden for de senere år, og jeg tilskriver vores arbejde med Stålsat Kulturarv en stor betydning i denne udvikling. Vi betragter kulturarven som en vigtig strategisk ressource i kommunens udvikling. Vi har valgt at lægge beslutningskraft ind i delelementer i processen, så projekterne bliver solidt forankret politisk. Kulturarvskommuneprojektet har haft stor betydning for Halsnæs Kommune og har blandt andet sat en ny og værdifuld dagsorden på det planmæssige område, hvor kulturarven i Kommuneplan 2009 har fået en stor plads. Kultur - arven er nu også et fast punkt på dagsordenen i byrådet. Når der bliver indstillet nye projekter til beslutning i byrådet, rummer indstillingen nu ikke blot analyse af konsekvenser for økonomi, miljø og sundhed, men også en analyse af kulturarvsaspekter. Kulturarven er blevet solidt forankret lokalt og er noget, alle kan forholde sig til. Arbejdet med kulturarven rummer en vision for fremtiden. Der er skabt et ønske om en kommune, hvor udvikling og bevaring går hånd i hånd, og hvor udvikling sker med respekt for miljø og kulturarv. Vi har modet til at tænke vores unikke historie ind i en international sammenhæng. Vi tror på, at satsningen på længere sigt vil have en positiv effekt på den lokale økonomi. Helle Vibeke Lunderød, formand for Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati i Halsnæs Kommune KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 17

19 Projektet i hovedtræk Organisering og målsætninger Frederiksværk fik i 2007 af Kulturarvsstyrelsen status som Nationalt Industriminde. Kulturarvskommuneprojektet i Halsnæs Kommune bygger videre på denne status med henblik på at styrke byens og kommunens identitet og brande området som kulturelt fyrtårn både nationalt og internationalt for at tiltrække borgere, arbejdspladser og turister. Helt overordnet anvendes projektet som løftestang for at flytte lokalsamfundet ind i den post-industrielle tidsalder ved at udnytte industriens historiske værdier som om - drejningspunkt for den fremtidige udvikling. Projektet i Halsnæs er karakteriseret af en stærk politisk forankring og et særdeles tæt samarbejde mellem byens museum og kommunens forvaltninger. NIRAS Konsulenterne har bistået med udarbejdelse af strategien. Byudvikling Kanalerne, der løber som blå bånd næsten fire kilometer gennem Frederiksværk, fortæller en vigtig del af byens industrihistorie og udgør samtidig en vigtig rekreativ ressource. Som en del af kulturarvskommuneprojektet er der lagt planer og søgt midler til at synliggøre disse kanaler. En opstramning af midtbyen med henblik på at fremhæve industrikulturens fysiske udtryk har fået en helt central plads i kommuneplanen. En række historiske bygninger er blevet eller vil blive renoveret og nyindrettet, blandt andet det fredede Palæ, Gjethuset, Trækulsbrænderiet, Salpeterladen, Arsenalet og Projektilmagasinet. 18 HALSNÆS

20 I industrialismens fodspor Der er i projektperioden gennemført en SAVE-registrering af hele Krudtværksområdet med 74 bygninger. Kommunen udarbejder nu en lokalplan for Krudtværksområdet, hvor flere bygninger vil blive sat i stand, og der udarbejdes en beplantningsplan for at styrke områdets historiske kvaliteter. Tanken er at udnytte kulturarvens potentiale i forhold til social og etnisk inklusion omkring arbejdende værksteder og andre aktiviteter på Krudtværksområdet. Internationalt samspil I november 2009 afholdt kommunen en international konference om kulturformidling, turisme og oplevelsesøkonomi. Borgere, politikere, embedsmænd, kulturhistorikere, planlæggere og meningsdannere hørte oplæg af eksperter fra England, Tyskland og Sverige. Inspireret af indlæggene på konferencen vil kommunen og museet arbejde på at blive optaget som Anchorpoint på den europæiske industrirute (se mere på Det langsigtede mål i Halsnæs er at blive optaget på UNESCO s Verdensarvsliste. ANCHORPOINT PÅ DEN EUROPÆISKE INDUSTRIRUTE Den europæiske industrirute sætter fokus på milepæle i den europæiske industrihistorie. Indtil videre er flere end 850 steder i 32 lande registreret som en del af industriruten. 72 af disse har fået status som såkaldte Anchorpoints, hvor den lokale industrihistorie sættes i en europæisk kontekst og formidles til besøgende gennem guidede ture, multi-medie præsentationer og særlige events. Helle Vibeke Lunderød giver følgende råd til arbejdet med kulturarven i byrådene: Udvis mod og vedholdenhed i arbejdet med kulturarven Betragt kulturarven som en ressource Sørg for at give kultur - arven en solid politisk forankring Gør kulturarven til et punkt i alle politiske udvalg på lige fod med miljø og sundhed Gør det til en vane at tage kulturarvsbriller på, hvad enten du agerer som politiker, embedsperson eller borger Vær bevidst om vigtigheden af den lokale, folkelige forankring af kulturarven 19

21 Konkrete resultater af projektet Kulturarven er blevet en fast del af planlægningen Kulturarven er blevet en vigtig del af Kommuneplan 2009 i Halsnæs Kommune. Konkret er det for Frederiksværks vedkommende specificeret, at Byrådet vil skabe en sammenhængende by, hvor industrikulturen er omdrejningspunktet. Projektet har også medført, at hver gang et nyt projekt indstilles til byrådet, bliver det screenet for kulturarvsmæssige aspekter på lige fod med økonomiske, miljømæssige og sund hedsmæssige konsekvenser. Kulturarven er indsat i den skabelon, kommunen anvender, når projekter indstilles for at sikre, at kulturarven er med i overvejelserne, hver gang der skal træffes beslutninger. Strategien Stålsat kulturarv viser vejen fremad Som en del af projektet har kommunen og museet i fællesskab udarbejdet strategien Stålsat kulturarv. Strategien redegør for udgangspunktet, sætter mål for den fremtidige udvikling og viser veje til at nå målene gennem konkrete projekter. Med strategien har kommunen fået et solidt værktøj til at sikre en fokuseret udvikling af kommunen fra et kulturarvsperspektiv. Børn og unge som fremtidens kulturarvsambassadører Interessen for kulturarven skabes allerede i barndommen. Halsnæs Kommune har taget konsekvensen og uddanner nu børn og unge som kulturarvsambassadører, der skal være med til at fortælle de gode historier og på længere sigt være med til at værne om kulturarvsværdierne. De 10 kulturarvsbud, som bruges internt i Halsnæs Kommune. Et af de konkrete resultater af projektet i Halsnæs er de 10 kulturarvsbud, der bruges i forhold til både byrådets og forvaltningens holdninger og handlinger: Du skal gøre kulturarven til et aktiv i borgernes dagligdag Du skal bruge kulturarven i planlægningen Du skal respektere og inddrage borgerne Du skal satse på autenticitet og kvalitet Du skal kommunikere det gode budskab Du skal se helheder ikke enkeltheder Du skal skabe netværk du kan videndele med Du skal formidle kulturarven bredt via mange medier Du skal dyrke tværfagligheden Din vilje skal være stålsat 20 HALSNÆS KOMMUNE

22 Arbejdsgruppen har ordet Vi ser projektet i Frederiksværk som en case. Vi skal bruge erfaringerne herfra til andre kulturarvsprojekter i Halsnæs Kommune, fx i Hundested med stærke traditioner indenfor maritim industri. Det er også vores håb, at erfaringerne kan bruges i andre danske industribyer Århus, Odense, Aalborg Vores mål er at skabe en levende formidling af den industrielle kulturarv. Det er ikke noget med at betragte historiske genstande i glasmontre. Nej, vi tager folk i hånden, går rundt i byen og fortæller de mange historier, der knytter sig til industriudviklingen i Frederiksværk. Frank Allan Rasmussen, Museumsleder på Industrimuseet Frederiks Værk Frederiksværk har haft behov for at gentænke sig selv som by på alle planer. Vi har behov for at finde meningen med livet så at sige i takt med, at den tunge industri gradvist bliver nedlagt og forsvinder. Den nye identitet gror ud af den industrielle kulturarv, og vi har som planlæggere fået øjnene op for, hvordan vi konkret kan bruge kulturarven i planlægningen. Kulturarven spiller en stor rolle i vores kommuneplan. Et projekt som dette handler ikke så meget om at flytte ting i landskabet, men i langt højere grad om at flytte ting oven i hovedet på folk, borgere såvel som politikere og embedsmænd. Mette Skafte Vestergaard, Planlægger i Halsnæs Kommune Vi har fundet ud af, at vi har nogle gode kolleger på rådhuset! Før kendte vi ikke hinanden så godt. Nu har vi fået øjnene op for hinandens kompetencer, og for hvordan vi kan bruge hinanden. Nu mødes vi uformelt, diskuterer på stedet og træffer beslutninger sammen. Vi vil gerne hjælpe hinanden og arbejder mod de samme fælles mål. Marie Bach, Museumsinspektør på Industrimuseet Frederiks Værk KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 21

23 Kulturarven som løftestang i Halsnæs Kommune. Strategien i Halsnæs er at fastholde kursen ved at stille ambitiøse mål for den fremtidige udvikling. Hverken byrådet eller forvaltningen er i tvivl om, at kommunen forbliver kultur - arvskommune, og det langsigtede mål er at blive optaget på Unesco s verdensarvsliste. En lang række projekter er i støbeskeen, og disse vil i de kommende år blive udfoldet med henblik på at nå det ambitiøse mål, herunder: Det Nationale Industriminde Frederiksværk skal være et Anchorpoint på European Route of Industrial Heritage (ERIH) den europæiske industrirute. Det kræver, at industrimindet lever op til en række formelle kriterier, som kommunen sammen med museet nu arbejder på at opfylde, fx: Permanent udstilling om det samlede kulturmiljø Multimedie-faciliteter og formidling på flere sprog Udbud af særlige ruter og formidling for børn Demonstration af håndværk Samspil med andre relevante, regionale turistattraktioner gennem ruter og formidling Det internationale samspil vil blive forstærket. Inspiration hentes fra tilsvarende industrihistoriske projekter i Europa: Ruhr, der i en storskala transformationsproces har udviklet sig fra kul og stål til kultur og oplevelser. Her er der sket en forvandling fra nedslidt industriområde til attraktivt beboelses- og etableringsområde. Ironbridge i England, hvor industriens vugge stod, der har udviklet sig fra et nedslidt minelandskab, til et internationalt museumscenter, en del af Verdensarven med over besøgende om året. Og endelig Bergslagen nord for Stockholm, et tidligere bjergværkslandskab, der i dag fortæller den svenske industrihistorie via en tidsrejse gennem oplevelser. Lokalt har den fortsatte borgerinddragelse høj prioritet. Det er et mål for kommunen og Industrimuseet, at borgerne er bevidste om områdets industrielle kulturarv og aktivt medvirker til bevaring og formidling. For at understøtte den lokale involvering har projektet etableret en borgerblog og vil hele tiden udvikle formidlingen ved hjælp af nye medier. Det direkte møde og de fælles oplevelser har ligeledes høj prioritet, hvor der løbende afholdes walk & talk arrangementer for borgere, politikere, besøgende, forskere m.fl. 22 HALSNÆS KOMMUNE

24 Erfaringer fra kulturarvsprojektet i Halsnæs Fokusering er nødvendig. Alle æg i stålkurven hedder det i Halsnæs. Det vil sige, at man som fokus for så godt som alt kulturarvsarbejdet har valgt industrihistorien. Når fokuseringen bliver tilstrækkelig skarp, kommer man længere for pengene, og alle aktiviteter understøtter den samme klare profil og retning i kommunen. Kulturarv skaber stolthed. Før var mange ikke meget for at sige, at de kom fra Frederiksværk. Ved at bevidstgøre borgerne om de historiske værdier gror stoltheden og lysten til at fortælle historien om industrien som kulturarv. Se helheder frem for enkeltdele. Når attraktioner kan sættes sammen til større helheder, øges oplevelseskvaliteten. Og når man har helheden på plads, får man øje på enkeltdele, der kan bruges som en del af den samlede fortælling, fx gadenavne, havelåger, enkeltbygninger Genanvend bygninger. Det giver oplevelsen af et autentisk miljø, ikke som et frilandsmuseum, men som et levende sted med nye brugere. Den fysiske kulturarv er kun en del af den historie, der skal formidles. Ofte er det skildringen af de enkelte menneskers liv, der giver de største oplevelser. Arbejdspladser, levende kulturarv og meningen med livet går hånd i hånd. Det beviser projektet i Frederiksværk, hvor gamle håndværkere er med til at gøre kulturarven levende og samtidig skaber en arbejdende kulturarv, der er interessant for borgere og besøgende. Det er fantastisk at opleve det samarbejde, der i Halsnæs er etableret mellem museet og kommunen. Det bliver tydeligt, hvor meget et sådant samarbejde kan løfte, både når det gælder bevaring og udvikling af kulturarv. Jeg er særligt imponeret over den måde, projektgruppen har formået at gøre kulturarven levende på. At få lokale borgere til at være med til at sætte gamle bygningsværker i stand på en måde, så de samtidig fungerer som arbejdende værksteder til gavn for forbipasserende er simpelthen en genistreg. Denne model, hvor borgerne aktivt fortæller med, tjener til inspiration i mange andre kulturarvssammenhænge. Anne Mette Rahbæk, vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen'. KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 23

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Kulturarvskortlægning Nyråd

Kulturarvskortlægning Nyråd Kulturarvskortlægning Nyråd - vandet og skoven - hovedgaden og købstaden Efterår 2012 Kortlægning og redigering: Tidslinje i samarbejde med: Rosa Philippine Schollain Birckner, arkitekt Berit Christensen,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Lidt Danmarks historie

Lidt Danmarks historie Velkommen Lidt Danmarks historie 1847 den første jernbanestrækning åbnes 1904 DS Svendborg grundlægges Mærsk 1906 den første flyvemaskine. 1910 verdens første motorskib søsættes 1951 den første legoklods

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011 Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot side 1 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra 2 overordnede spor: En systematisk

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020 21 April 2017 BAGGRUND Med optagelsen af den danske del af Vadehavet på UNESCOs verdensarvsliste i 2014 og etableringen af Nationalpark Vadehavet i 2010

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Velkommen til kick-off

Velkommen til kick-off Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester

Læs mere

- En koordineret indsats for bygningskulturen

- En koordineret indsats for bygningskulturen Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

udfordringer og muligheder

udfordringer og muligheder udfordringer og muligheder i midten af den mindre by BORDING + Jeanette Ishi Lehn, Ikast Brande Kommune UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING MULIGHED fase 1 : Ny vision til Bording

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere