Kommune kend din kulturarv! KULTURARVSSTYRELSEN OG REALDANIA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommune kend din kulturarv! KULTURARVSSTYRELSEN OG REALDANIA"

Transkript

1 Kommune kend din kulturarv! KULTURARVSSTYRELSEN OG REALDANIA

2 Indhold Side 2-3 Forord af af Kulturarvsstyrelsen Side 4-5 Forord af Realdania Side 6-13 Fælles anbefalinger Side Halsnæs Kommune Side Vordingborg Kommune Side Mariagerfjord Kommune Side Det Sydfynske Øhav Side 54 Bilag: Om kulturarvskommune projektet KOMMUNE KEND DIN KULTURARV!

3 FORORD Kulturarven brug den og pas på den! En række kommuner har i to år arbejdet benhårdt på at indarbejde kulturarven i planlægningen og udvikle nye metoder til at arbejde med kulturarven som en ressource frem for en forhindring i den kommunale udvikling. Tiden er kommet til at gøre status. Hvilke resultater er skabt? Hvilke erfaringer er gjort? Og hvilke anbefalinger kan de gennemførte projekter give videre til andre kommuner, der ønsker at arbejde aktivt med kulturarven? Anne Mette Rahbæk, Vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen Disse spørgsmål og mange andre forsøger vi at besvare i denne publikation, der forhåbentlig kan inspirere andre kommuner til at anvende kulturarven strategisk i udviklingen af kommunen. Det har været uhyre interessant at følge projekterne. Den stærke, politiske forankring i Halsnæs, hvor den industrielle kulturarv er kommet på den politiske dagsorden som et fast punkt. Den solide alliance mellem fire kommuner på Sydfyn, der er gået sammen om at udvikle en fælles profil som Danmarks maritime hjerte. Mariagerfjords grundige beskrivelse af fjordlandskabet og dets kulturarv som et samlingspunkt for den nye kommune. Og Vordingborgs metodiske arbejde med at kortlægge kulturarv som basis for udvikling af købstæder og landsbyer. De skabte resultater er imponerende. Og lige så interessant har det været at se, hvordan projekterne har skabt frugtbare samarbejder mellem forvaltninger, museer og mange andre interessenter samarbejder, der bærer ind i fremtiden. For mange er kulturarven diffus og svær at bruge som afsæt for konkrete udviklingsplaner. Men kulturarven er autentisk, den er bundet til konkrete 2

4 FORORD steder, og sporene vidner om det levede liv. Derfor gælder det først og fremmest om at finde ind til kernen i historierne og få øje på stedernes særtræk, så netop det unikke og særlige bruges som udgangspunkt for den videre udvikling. I Kulturarvsstyrelsen har vi været meget glade for samarbejdet med kommunerne. Vi har mødt masser af dygtige, kompetente og engagerede folk, som vi fortsat glæder os til at arbejde sammen med. ANNE METTE RAHBÆK / Vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 3

5 FORORD En gang kulturarvskommune altid kulturarvskommune Kulturarvskommuneprojektet nærmer sig sin afslutning. I alt elleve kommuner i to runder har deltaget, og der bliver ikke flere i denne omgang. Tilsammen har de elleve kommuner gennem engageret arbejde vist, hvor meget kulturarven kan bidrage til en positiv lokal udvikling, og hvordan dette arbejde kan forankres i kommunernes planlægning og fremtidige aktiviteter. Christian Andersen, projektleder i Realdania og Lisbeth Øhrgaard, projektleder i Kulturarvsstyrelsen Ved afslutningen af den anden runde er det glædeligt at kunne konstatere, at alle de udvalgte kommuner er godt på vej med deres projekter. Nogle er endt et stykke vej fra den oprindelige ansøgning, som vi udvalgte dem på. Men sådan er det med udviklingsprojekter; man bliver klogere undervejs, og det har også været tilfældet i flere af de elleve kommuner, vi har fulgt tæt i deres arbejde med kulturarven. Jeg mener, at der både fra processen og resultaterne kan drages nogle gode og brugbare anbefalinger, som andre kommuner kan have glæde af. Gennemførelse af projekter som disse kræver politisk forankring. Det har været et udgangspunkt fra starten, og vi har set, hvordan den politiske interesse i mange af projekterne er blevet styrket i projektforløbet, når man har fået øje på potentialet. Men projekternes succes har også været afhængig af kompetente og engagerede kræfter i de lokale forvaltninger og museer, der har lagt hjerte og hjerne i projektarbejdet. Vi ved, der ligger et stort arbejde og engagement bag, og det er vi blevet bekræftet i, når vi har mødtes. Jeg husker med glæde tilbage på den dag, hvor vi sad i Gjethuset i Frederiksværk og frøs, men fik varmen af projektgruppens smittende engagement. Eller da vi sejlede på den naturskønne Mariager Fjord, hvor projektets ildsjæl med sit engagement overbevis - te os om værdien af kommunens nye fjordatlas. Vi har fulgt, hvordan man kan se perspektiv i kulturarven og dens spor lige fra den lille stationsby Lundby til middelalderens magtcentrum i Vordingborg. Og da vi var sammen med repræsentanter fra fem havne i det sydfynske øhav på en enkelt dag fik vi øjnene op for, hvor stor en opgave det er at skabe fælles fodslag på tværs af kommuner, og hvor tilfredsstillende det er, når det lykkes! 4

6 FORORD Det er positivt at se, hvordan det rykker lokalt. Projekterne har sat sig spor, og de elleve kommuner har alle udtrykt, at de forbliver kulturarvskommuner - også selv om det samlede initiativ nu formelt er slut. Andre kommuner lader sig inspirere og ser muligheder og ikke kun udfordringer i bygningsarven. Vi kan konstatere, at vi har været med til at sætte en udvikling i gang som et stærkt bevis på, hvor langt vi kan nå, når stat, kommune og private virksomheder arbejder tæt sammen om et fælles mål: at gøre kulturarven til en strategisk del af den kommunale udvikling. CHRISTIAN ANDERSEN / Projektleder Realdania KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 5

7 CENTRALE ANBEFALINGER FRA KULTURARVSKOMMUNERNE Kulturarvskommunerne har gjort sig en række nyttige erfaringer. Ud fra disse er der udarbejdet seks centrale anbefalinger til andre kommuner, der vil arbejde med kulturarv som ressource, når de lægger planer for kommunens fremtidige udvikling. De seks gode råd gør det nemmere at komme godt i gang med at gøre kommunens kulturarv til en aktiv ressource. Det er glædeligt at konstatere, at de anbefalinger, der gives videre fra denne runde af kulturarvskommuner, falder godt i tråd med anbefalingerne fra den første runde. Et par af anbefalingerne er forenklet, et par er ændret lidt og et par nye anbefalinger er kommet til, så de seks anbefalinger i overskrifter ser således ud: Find den gode, fælles fortælling Tænk i helheder frem for enkeltelementer Formuler en vision Find, visualiser og kommuniker de fysiske kvaliteter Gør kulturarven til en integreret del af planlægningsarbejdet Arbejd på tværs af forvaltninger, museer og andre interessenter 6 CENTRALE ANBEFALINGER

8 FIND DEN GODE FORTÆLLING Når kommunen skal arbejde med kulturarv i planlægningen, er det en god idé at starte med at dykke ned i områdets unikke historie. Hvad er kommunens kulturarv? Hvilke historier rummer områdets byer, bygninger, landskabet og naturen, som kommunen kan formidle og bruge i sin fremtidige udvikling? Hvilken fortælling kan knytte områdets borgere sammen og give mening for besøgende? Den fælles fortælling er ikke alene udtrykt gennem den klassiske, fysiske kulturarv i form af bygninger, landskabsforløb, vejstrukturer o.l. Også de immaterielle værdier, typisk med afsæt i de fysiske elementer, kan bidrage til identitet og meningsdannelse blandt kommunens nuværende borgere og til at tiltrække nye borgere og turister. TRE TYPER KULTURARV Begrebet kulturarv omfatter: den flytbare kulturarv (fx genstande, der kan indsamles og flyttes), den faste kulturarv (fx bygninger og kulturmiljøer), den immaterielle kulturarv (mere uhåndgribeligt, fx traditioner, udtryk, vaner) Jo bedre forankret den valgte fælles fortælling om kulturarven er blandt borgerne, jo større værdi og sammenhængskraft kan den være med til at skabe. Målet er en klar, sammenhængende fortælling, der giver mening, viser retning og bliver fortalt igen og igen. Alle fire kulturarvskommuneprojekter har skabt en fælles fortælling baseret på den fysiske og immaterielle kulturarv: KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 7

9 Dejlig er fjorden Mariagerfjord Kommune har valgt fortællingen om fjorden med dens landskab og kulturarv som den sammenhængende faktor i den nye kommune. Dejlig er fjorden er fortællingens overskrift, der skal være med til at samle borgerne omkring kommunen som et godt sted at bo, leve og arbejde. Stålsat kulturarv Halsnæs Kommune har valgt områdets stærke industrielle kulturarv som den fælles fortælling. Under overskriften Stålsat kulturarv har kommunen fået sat retning på sine udviklingsaktiviteter, der skal medvirke til at tiltrække nye borgere og turister. Det blå hjerte I det Sydfynske Øhav er fire kommuner gået sammen om at afdække og tydeliggøre fortællingerne om områdets traditionsrige havne. Disse fortællinger skal være med til at styrke området som maritimt center og tiltrække flere turister. Kulturhavne Danmarks blå hjerte er overskriften på den fælles fortælling. Magtcentrum i middelalderen I Vordingborg er det bl.a. historien om den danske middelalder, der skal lokke nye borgere og turister til. Strategisk godt placeret inden for pendlerafstand til København ønsker kommunen at gøre fortællingen om den danske middelalder til en del af den strategiske udviklingsplatform. 8 CENTRALE ANBEFALINGER

10 TÆNK I HELHEDER Det kan betale sig at tænke i helheder, bærende strukturer og miljøer i stedet for på enkeltstående kulturarvselementer. Det er sammenhængende helheder, der har det største potentiale for at samle borgerne og tiltrække nye borgere og turister. Inden for turisme er man begyndt at tale om helheder i form af oplevelsesrum som beskrevet i faktaboksen. Kunsten er at finde de autentiske værdier i helheden. Planlæggere og museumsfolk skal ud i marken og lytte til de autentiske, lokale historier. Måske er der mange og meget forskellige værdier og historier, men kun hvis det er muligt at skabe en fællesnævner, er det muligt at skabe et meningsfuldt oplevelsesrum. Flere af kulturarvsprojekterne er gode eksempler på projekter, der forsøger at skabe større helheder: Mariagerfjord, der skaber den røde tråd omkring fjorden. Sydfyn, der gennem havnetemaer knytter et historisk bånd mellem havnene og gennem tiden. Halsnæs, hvor hele Frederiksværk By og opland knyttes sammen omkring den industrielle kulturarv. HVAD ER ET OPLEVELSESRUM? Turismeforsker Peter Kvistgaard definerer oplevelsesrum som det sted, hvor kulturarv, turisme og oplevelser mødes. Åbne oplevelsesrum som byer, naturområder og historiske lokaliteter repræsenterer et stort og i vid udstrækning uudnyttet potentiale i forhold til udviklingen af dansk turisme. Det kan derfor give god synergi at styrke samarbejdet mellem kulturarv, turisme og oplevelser for at få størst mulig værdi ud af investeringerne. KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 9

11 FORMULER EN VISION Visionen er ledestjernen for udviklingen. Den udtrykker målet for den langsigtede udvikling. Uden en ambitiøs vision går udviklingsarbejdet i stå. Alle interessenter skal kende visionen, og den skal give retning på alle udviklingsaktiviteter. Visionen skal naturligvis tage udgangspunkt i den fælles fortælling, men sætter fokus på udviklingsperspektivet. Visionen skal være ambitiøs og engagerende, skal kunne konkretiseres og virke logisk for at kunne samle aktører og tiltrække investeringer. Eksempler på klare visioner: I Halsnæs Kommune skal Frederiksværks enestående industrielle kulturmiljø fra 1700-tallets militære industrielle kompleks til den stadigt aktive stålindustri spille hovedrollen i skabelsen af lokal identitet, helhedsorienteret planlægning, bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi. Kulturarven skal være en drivkraft og en ressource, der bidrager med kvalitet i borgernes liv i hele kommunen. I de sydfynske havnebyers næsten 1000 årige historie er havnene det mest vedvarende og samtidig dynamiske element. Den faste kulturarv der ligger bevaret i havnene, og de historier der er knyttet til det maritime liv skal være afgørende for havnebyernes fremtidige strategier. 10 CENTRALE ANBEFALINGER

12 FIND, VISUALISER OG KOMMUNIKER DE FYSISKE KVALITETER Den fælles fortælling rummer en række byggesten, delfortællinger og temaer, der til sammen udgør en helhed. Alle disse elementer kan med fordel kortlægges og visualiseres for at skabe en fælles referenceramme, der kan være med til at besvare spørgsmål som fx: Hvad består kulturarven af? Hvad er det, vi gerne vil udvikle og bevare? Hvilke værdier er til stede nu, og hvilke værdier skal udvikles til fremtiden? Hvilke muligheder vil vi gerne bane vejen for? En samlet formidling af fortællingen og stedets fysiske omgivelser skaber stolthed. Jo bredere materialet kan stilles til rådighed og diskuteres, jo bredere og dybere bliver forankringen blandt borgerne. Vordingborg Kommune har som en del af projektet udviklet en tidslinjemetode, der i fremtiden skal bruges til at skabe overblik over kulturarven. Med inddragelse af lokale interesseorganisationer og borgere bliver områdets kulturhistorie sat på en tidslinje, der giver et overblik over elementerne som udgangspunkt for en prioritering. Metoden har blandt andet ført til identifikation af historien om Svend Gønge som en central, lokal historie, der skal bruges i udviklingen af et lokalområde i kommunen. Mariagerfjord Kommune har haft kortlægning af kulturarven som en central aktivitet i projektet. Kommunen har udgivet et flot fjordatlas, der fortæller fjordens og det omliggende landskabs historie fra oldtiden til i dag. Samlingen og visualiseringen af de mange kulturarvsspor i området har skabt en helt ny bevidsthed om, hvad kulturarv er, og hvad den kan bruges til blandt både borgere og politikere. Fjordatlasset er trykt og stillet gratis til rådighed for borgerne, der har vist en overordentlig stor interesse for publikationen. KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 11

13 GØR KULTURARVEN TIL EN INTEGRERET DEL AF PLANLÆGNINGEN Hvordan undgår man, at arbejdet med kulturarven ender som en øde ø i kommunens planlægning? En vigtig erfaring fra de fire projekter er, at der findes et stort potentiale af viden hos henholdsvis planlæggerne og kulturhistorikerne. Dette potentiale kan med stor fordel aktiveres ved at udveksle viden mellem kulturarv og planlægning, eksempelvis mellem kommunens forvaltninger og museet. Denne udveksling er en vedvarende proces. Flere kulturarvskommuner har gjort sig de første erfaringer med at gøre kulturarven til en aktiv del af planlægningen: I Halsnæs Kommune er man nået langt med at indarbejde kulturarven i kommuneplanarbejdet. Kulturarven er blevet en vigtig del af Kommuneplan 2009, hvor det er udtrykt eksplicit, at Den fremtidige byudvikling skal tage udgangspunkt i de enkelte byers historie. Kulturarven er også blevet en del af den politiske beslutningsproces i Halsnæs. Hver gang et nyt projekt indstilles til byrådet, bliver det screenet for kulturarvsaspekter. Det er ikke længere nok at se på de økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser, nu skal kulturarven også indgå i indstillingen. Kravet er indsat i den skabelon, der anvendes over for politikerne, når projekter indstilles for at sikre, at kulturarven er med i overvejelserne hver gang, der skal træffes beslutninger. I Vordingborg Kommune har man i kommuneplanen udpeget og beskrevet kulturmiljøer i samtlige 17 af kommunens lokalområder, samt vedtaget at arbejde videre med beskrivelsen af kommunens kulturarv. 12 CENTRALE ANBEFALINGER

14 ARBEJD PÅ TVÆRS AF KOMMUNER, MUSEER OG ANDRE INTERESSENTER Erfaringerne fra kulturarvskommuneprojekterne viser, at en stærk politisk forankret platform og en tværorganisatorisk projektgruppe, der samarbejder på tværs af forvaltningerne, er den bedste måde at nå et godt resultat. Hvis man kombinerer udviklings-, kultur- og planlægningsafdelingens visionsrettede, men også regulerende kompetencer med de lokale museers kulturhistoriske viden og borgerrettede formidlingskompetencer, kan man på en og samme tid gøre kulturarven til en del af den strategiske udvikling og involvere borgerne i arbejdet som gode ambassadører. Et tværgående samarbejde resulterer i stærke, helhedsorienterede oplæg til det politiske niveau. I Halsnæs Kommune har samarbejdet mellem forvaltningen og museet været forbilledligt. Projektledelsen har ligget hos museet, og der er gennem projektet skabt stor gensidig respekt for hinandens kompetencer, et stærkt dagligt samarbejde og en stærk, fælles platform for det fremtidige arbejde. På Sydfyn har samarbejdsopgaven været endnu større. I dette projekt er det lykkes at samle både forvaltninger og museer fra fire forskellige kommuner om den fælles kultur - arv. Opskriften på succes har i høj grad været en meningsfuld, fælles fortælling samt en samling ildsjæle fra både kommuner og museer. I Vordingborg Kommune har projektet katalyseret et godt samarbejde mellem kommunens planlæggere og det lokale museum, som bærer ind i fremtiden. KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 13

15

16 Stålsat kulturarv i Halsnæs

17 FORMÅLET MED PROJEKTET I HALSNÆS KOMMUNE I Halsnæs Kommune er den stærke bevidsthed om den industrielle kulturarv kommet for at blive. Det var den allerede inden Halsnæs Kommune fik tilsagn om at blive kultur - arvskommune, men projektet har været med til at forstærke og fremskynde de mange planer om at videreudvikle og synliggøre kommunens industrielle kulturarv. Formålet med projektet har været at synliggøre Frederiksværks 250 års enestående industrihistorie med henblik på at skabe lokal identitet og bæredygtig turisme. Målet er endvidere at forankre den industrielle kulturarv i kommune- og lokalplaner. På længere sigt står Frederiksværk over for en stor udfordring med at udvikle området omkring Stålvalseværket, og kulturarvskommuneprojektet har givet mulighed for at tænke stort og helhedsorienteret i forhold til udviklingen af dette område. Projektet har betydet en større bevågenhed omkring kulturarven i Halsnæs både lokalt, nationalt og internationalt, og den øgede opmærksomhed styrker udviklingen af Frederiksværk som den mest unikke industriby i Danmark. Samtidig har projektet været med til at udvikle de interne processer i kommunen, der skal til, for at kulturarven for alvor kommer på den politiske dagsorden.

18 Udvalgsformanden har ordet Kulturarven er et fast punkt på dagsordenen Vi kan se, at vores vedholdende arbejde med at synliggøre og levendegøre kulturarven i Halsnæs Kommune bærer frugt. Vi oplever en positiv interesse for mulighederne i og omkring især Frederiksværk. Vi kan se en klar positiv tendens i tilflytningen inden for de senere år, og jeg tilskriver vores arbejde med Stålsat Kulturarv en stor betydning i denne udvikling. Vi betragter kulturarven som en vigtig strategisk ressource i kommunens udvikling. Vi har valgt at lægge beslutningskraft ind i delelementer i processen, så projekterne bliver solidt forankret politisk. Kulturarvskommuneprojektet har haft stor betydning for Halsnæs Kommune og har blandt andet sat en ny og værdifuld dagsorden på det planmæssige område, hvor kulturarven i Kommuneplan 2009 har fået en stor plads. Kultur - arven er nu også et fast punkt på dagsordenen i byrådet. Når der bliver indstillet nye projekter til beslutning i byrådet, rummer indstillingen nu ikke blot analyse af konsekvenser for økonomi, miljø og sundhed, men også en analyse af kulturarvsaspekter. Kulturarven er blevet solidt forankret lokalt og er noget, alle kan forholde sig til. Arbejdet med kulturarven rummer en vision for fremtiden. Der er skabt et ønske om en kommune, hvor udvikling og bevaring går hånd i hånd, og hvor udvikling sker med respekt for miljø og kulturarv. Vi har modet til at tænke vores unikke historie ind i en international sammenhæng. Vi tror på, at satsningen på længere sigt vil have en positiv effekt på den lokale økonomi. Helle Vibeke Lunderød, formand for Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati i Halsnæs Kommune KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 17

19 Projektet i hovedtræk Organisering og målsætninger Frederiksværk fik i 2007 af Kulturarvsstyrelsen status som Nationalt Industriminde. Kulturarvskommuneprojektet i Halsnæs Kommune bygger videre på denne status med henblik på at styrke byens og kommunens identitet og brande området som kulturelt fyrtårn både nationalt og internationalt for at tiltrække borgere, arbejdspladser og turister. Helt overordnet anvendes projektet som løftestang for at flytte lokalsamfundet ind i den post-industrielle tidsalder ved at udnytte industriens historiske værdier som om - drejningspunkt for den fremtidige udvikling. Projektet i Halsnæs er karakteriseret af en stærk politisk forankring og et særdeles tæt samarbejde mellem byens museum og kommunens forvaltninger. NIRAS Konsulenterne har bistået med udarbejdelse af strategien. Byudvikling Kanalerne, der løber som blå bånd næsten fire kilometer gennem Frederiksværk, fortæller en vigtig del af byens industrihistorie og udgør samtidig en vigtig rekreativ ressource. Som en del af kulturarvskommuneprojektet er der lagt planer og søgt midler til at synliggøre disse kanaler. En opstramning af midtbyen med henblik på at fremhæve industrikulturens fysiske udtryk har fået en helt central plads i kommuneplanen. En række historiske bygninger er blevet eller vil blive renoveret og nyindrettet, blandt andet det fredede Palæ, Gjethuset, Trækulsbrænderiet, Salpeterladen, Arsenalet og Projektilmagasinet. 18 HALSNÆS

20 I industrialismens fodspor Der er i projektperioden gennemført en SAVE-registrering af hele Krudtværksområdet med 74 bygninger. Kommunen udarbejder nu en lokalplan for Krudtværksområdet, hvor flere bygninger vil blive sat i stand, og der udarbejdes en beplantningsplan for at styrke områdets historiske kvaliteter. Tanken er at udnytte kulturarvens potentiale i forhold til social og etnisk inklusion omkring arbejdende værksteder og andre aktiviteter på Krudtværksområdet. Internationalt samspil I november 2009 afholdt kommunen en international konference om kulturformidling, turisme og oplevelsesøkonomi. Borgere, politikere, embedsmænd, kulturhistorikere, planlæggere og meningsdannere hørte oplæg af eksperter fra England, Tyskland og Sverige. Inspireret af indlæggene på konferencen vil kommunen og museet arbejde på at blive optaget som Anchorpoint på den europæiske industrirute (se mere på Det langsigtede mål i Halsnæs er at blive optaget på UNESCO s Verdensarvsliste. ANCHORPOINT PÅ DEN EUROPÆISKE INDUSTRIRUTE Den europæiske industrirute sætter fokus på milepæle i den europæiske industrihistorie. Indtil videre er flere end 850 steder i 32 lande registreret som en del af industriruten. 72 af disse har fået status som såkaldte Anchorpoints, hvor den lokale industrihistorie sættes i en europæisk kontekst og formidles til besøgende gennem guidede ture, multi-medie præsentationer og særlige events. Helle Vibeke Lunderød giver følgende råd til arbejdet med kulturarven i byrådene: Udvis mod og vedholdenhed i arbejdet med kulturarven Betragt kulturarven som en ressource Sørg for at give kultur - arven en solid politisk forankring Gør kulturarven til et punkt i alle politiske udvalg på lige fod med miljø og sundhed Gør det til en vane at tage kulturarvsbriller på, hvad enten du agerer som politiker, embedsperson eller borger Vær bevidst om vigtigheden af den lokale, folkelige forankring af kulturarven 19

21 Konkrete resultater af projektet Kulturarven er blevet en fast del af planlægningen Kulturarven er blevet en vigtig del af Kommuneplan 2009 i Halsnæs Kommune. Konkret er det for Frederiksværks vedkommende specificeret, at Byrådet vil skabe en sammenhængende by, hvor industrikulturen er omdrejningspunktet. Projektet har også medført, at hver gang et nyt projekt indstilles til byrådet, bliver det screenet for kulturarvsmæssige aspekter på lige fod med økonomiske, miljømæssige og sund hedsmæssige konsekvenser. Kulturarven er indsat i den skabelon, kommunen anvender, når projekter indstilles for at sikre, at kulturarven er med i overvejelserne, hver gang der skal træffes beslutninger. Strategien Stålsat kulturarv viser vejen fremad Som en del af projektet har kommunen og museet i fællesskab udarbejdet strategien Stålsat kulturarv. Strategien redegør for udgangspunktet, sætter mål for den fremtidige udvikling og viser veje til at nå målene gennem konkrete projekter. Med strategien har kommunen fået et solidt værktøj til at sikre en fokuseret udvikling af kommunen fra et kulturarvsperspektiv. Børn og unge som fremtidens kulturarvsambassadører Interessen for kulturarven skabes allerede i barndommen. Halsnæs Kommune har taget konsekvensen og uddanner nu børn og unge som kulturarvsambassadører, der skal være med til at fortælle de gode historier og på længere sigt være med til at værne om kulturarvsværdierne. De 10 kulturarvsbud, som bruges internt i Halsnæs Kommune. Et af de konkrete resultater af projektet i Halsnæs er de 10 kulturarvsbud, der bruges i forhold til både byrådets og forvaltningens holdninger og handlinger: Du skal gøre kulturarven til et aktiv i borgernes dagligdag Du skal bruge kulturarven i planlægningen Du skal respektere og inddrage borgerne Du skal satse på autenticitet og kvalitet Du skal kommunikere det gode budskab Du skal se helheder ikke enkeltheder Du skal skabe netværk du kan videndele med Du skal formidle kulturarven bredt via mange medier Du skal dyrke tværfagligheden Din vilje skal være stålsat 20 HALSNÆS KOMMUNE

22 Arbejdsgruppen har ordet Vi ser projektet i Frederiksværk som en case. Vi skal bruge erfaringerne herfra til andre kulturarvsprojekter i Halsnæs Kommune, fx i Hundested med stærke traditioner indenfor maritim industri. Det er også vores håb, at erfaringerne kan bruges i andre danske industribyer Århus, Odense, Aalborg Vores mål er at skabe en levende formidling af den industrielle kulturarv. Det er ikke noget med at betragte historiske genstande i glasmontre. Nej, vi tager folk i hånden, går rundt i byen og fortæller de mange historier, der knytter sig til industriudviklingen i Frederiksværk. Frank Allan Rasmussen, Museumsleder på Industrimuseet Frederiks Værk Frederiksværk har haft behov for at gentænke sig selv som by på alle planer. Vi har behov for at finde meningen med livet så at sige i takt med, at den tunge industri gradvist bliver nedlagt og forsvinder. Den nye identitet gror ud af den industrielle kulturarv, og vi har som planlæggere fået øjnene op for, hvordan vi konkret kan bruge kulturarven i planlægningen. Kulturarven spiller en stor rolle i vores kommuneplan. Et projekt som dette handler ikke så meget om at flytte ting i landskabet, men i langt højere grad om at flytte ting oven i hovedet på folk, borgere såvel som politikere og embedsmænd. Mette Skafte Vestergaard, Planlægger i Halsnæs Kommune Vi har fundet ud af, at vi har nogle gode kolleger på rådhuset! Før kendte vi ikke hinanden så godt. Nu har vi fået øjnene op for hinandens kompetencer, og for hvordan vi kan bruge hinanden. Nu mødes vi uformelt, diskuterer på stedet og træffer beslutninger sammen. Vi vil gerne hjælpe hinanden og arbejder mod de samme fælles mål. Marie Bach, Museumsinspektør på Industrimuseet Frederiks Værk KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 21

23 Kulturarven som løftestang i Halsnæs Kommune. Strategien i Halsnæs er at fastholde kursen ved at stille ambitiøse mål for den fremtidige udvikling. Hverken byrådet eller forvaltningen er i tvivl om, at kommunen forbliver kultur - arvskommune, og det langsigtede mål er at blive optaget på Unesco s verdensarvsliste. En lang række projekter er i støbeskeen, og disse vil i de kommende år blive udfoldet med henblik på at nå det ambitiøse mål, herunder: Det Nationale Industriminde Frederiksværk skal være et Anchorpoint på European Route of Industrial Heritage (ERIH) den europæiske industrirute. Det kræver, at industrimindet lever op til en række formelle kriterier, som kommunen sammen med museet nu arbejder på at opfylde, fx: Permanent udstilling om det samlede kulturmiljø Multimedie-faciliteter og formidling på flere sprog Udbud af særlige ruter og formidling for børn Demonstration af håndværk Samspil med andre relevante, regionale turistattraktioner gennem ruter og formidling Det internationale samspil vil blive forstærket. Inspiration hentes fra tilsvarende industrihistoriske projekter i Europa: Ruhr, der i en storskala transformationsproces har udviklet sig fra kul og stål til kultur og oplevelser. Her er der sket en forvandling fra nedslidt industriområde til attraktivt beboelses- og etableringsområde. Ironbridge i England, hvor industriens vugge stod, der har udviklet sig fra et nedslidt minelandskab, til et internationalt museumscenter, en del af Verdensarven med over besøgende om året. Og endelig Bergslagen nord for Stockholm, et tidligere bjergværkslandskab, der i dag fortæller den svenske industrihistorie via en tidsrejse gennem oplevelser. Lokalt har den fortsatte borgerinddragelse høj prioritet. Det er et mål for kommunen og Industrimuseet, at borgerne er bevidste om områdets industrielle kulturarv og aktivt medvirker til bevaring og formidling. For at understøtte den lokale involvering har projektet etableret en borgerblog og vil hele tiden udvikle formidlingen ved hjælp af nye medier. Det direkte møde og de fælles oplevelser har ligeledes høj prioritet, hvor der løbende afholdes walk & talk arrangementer for borgere, politikere, besøgende, forskere m.fl. 22 HALSNÆS KOMMUNE

24 Erfaringer fra kulturarvsprojektet i Halsnæs Fokusering er nødvendig. Alle æg i stålkurven hedder det i Halsnæs. Det vil sige, at man som fokus for så godt som alt kulturarvsarbejdet har valgt industrihistorien. Når fokuseringen bliver tilstrækkelig skarp, kommer man længere for pengene, og alle aktiviteter understøtter den samme klare profil og retning i kommunen. Kulturarv skaber stolthed. Før var mange ikke meget for at sige, at de kom fra Frederiksværk. Ved at bevidstgøre borgerne om de historiske værdier gror stoltheden og lysten til at fortælle historien om industrien som kulturarv. Se helheder frem for enkeltdele. Når attraktioner kan sættes sammen til større helheder, øges oplevelseskvaliteten. Og når man har helheden på plads, får man øje på enkeltdele, der kan bruges som en del af den samlede fortælling, fx gadenavne, havelåger, enkeltbygninger Genanvend bygninger. Det giver oplevelsen af et autentisk miljø, ikke som et frilandsmuseum, men som et levende sted med nye brugere. Den fysiske kulturarv er kun en del af den historie, der skal formidles. Ofte er det skildringen af de enkelte menneskers liv, der giver de største oplevelser. Arbejdspladser, levende kulturarv og meningen med livet går hånd i hånd. Det beviser projektet i Frederiksværk, hvor gamle håndværkere er med til at gøre kulturarven levende og samtidig skaber en arbejdende kulturarv, der er interessant for borgere og besøgende. Det er fantastisk at opleve det samarbejde, der i Halsnæs er etableret mellem museet og kommunen. Det bliver tydeligt, hvor meget et sådant samarbejde kan løfte, både når det gælder bevaring og udvikling af kulturarv. Jeg er særligt imponeret over den måde, projektgruppen har formået at gøre kulturarven levende på. At få lokale borgere til at være med til at sætte gamle bygningsværker i stand på en måde, så de samtidig fungerer som arbejdende værksteder til gavn for forbipasserende er simpelthen en genistreg. Denne model, hvor borgerne aktivt fortæller med, tjener til inspiration i mange andre kulturarvssammenhænge. Anne Mette Rahbæk, vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen'. KOMMUNE KEND DIN KULTURARV! 23

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Hvad gør de i ind- og udland?

Hvad gør de i ind- og udland? Hvad gør de i ind- og udland? For at kunne skabe så godt et projekt som muligt i Vordingborg Kommune, vil vi lade os inspirere af og udveksle erfaringer med projekter, der minder om Kulturarvskommuneprojektet

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

STÅLSAT KULTURARV. Halsnæs Kommune. Ansøgning om at blive Kulturarvskommune. til. Kulturarvsstyrelsen & Fonden Realdania

STÅLSAT KULTURARV. Halsnæs Kommune. Ansøgning om at blive Kulturarvskommune. til. Kulturarvsstyrelsen & Fonden Realdania STÅLSAT KULTURARV Ansøgning om at blive Kulturarvskommune til Kulturarvsstyrelsen & Fonden Realdania Halsnæs Kommune 1 Den store kran på elektrostålværket Gjethuset Kedelhuset Der er engang - året er 2020:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Udvikling af masterplaner for fem kystbadebyer i Kongernes Nordsjælland langs Den Danske Riviera for VisitNordsjælland Delegeringspartner for EU-projektet 2012-2014

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at: Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune

Læs mere

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013 Hemmelige Stier Årsrapport 2013 KMØ Hemmelige Stier er et delprojekt under KOMON, som er et af 9 projekter under kulturaftalen Kulturmetropol-Øresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018. Vision for udviklingsplan 2018

Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018. Vision for udviklingsplan 2018 Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018 Vision for udviklingsplan 2018 Med målsætningerne i de 6 fokusområder vil vi gøre Skovløkkeområdet til et mærkbart bedre sted at bo og vi vil øge bosætningen i området

Læs mere