1.2 Kollektivet er formet som et sameje. Npr man underskriver samejekontrakten godkender man samtidig denne husorden

Transkript

1 LAND.SKABS HUSORDEN Alle paragrafferne i denne husorden er dynamiske og kan diskuteres og ændres alt efter behov og ønske i forhold til de nuværende beboere. Hvis der ændres i husordnen, skal dette enten tilføjes ved bilag eller skriftlig ændring i dokumentet. 1: Navn 1.1 Kollektivet hedder land.skab. 1.2 Kollektivet er formet som et sameje. Npr man underskriver samejekontrakten godkender man samtidig denne husorden 1.3 Foreningen land.skab er ikke en aktiv del af kollektivet land.skab, men er en del af projekt siden på stedet. Dennes økonim er ikke involveret i beboernes og husets økonomi.. (noget smart om den?) 2: Formål 2.1 Kollektivets/beboernes formål er at erhverve, eje og drive ejendommen. Matr. nr: Beliggenhed: Askedalsvej 3, 8410 Rønde. 3: Beboere/Ejere Eksempel: Der kan min bo 5 ejere i huset (5 navne på skødet se samejekontrakt). Det er hermed op til de nuværende beboere på land.skab at vurdere hvor mange der er plads til i huset. Behov ændre sig, og det er i land.skabs ånd at holde huset åbent for ændringer. 3.1 Enhver kan optages som beboer i kollektivet ved enstemmig beslutning af nuværende beboere. 3.1 b En ny beboer skal dog kunne godkendes af bank og realkreditinstitut De nuværende beboer vurderer om par eller enkeltpersoner skal optages, alt efter hvilke fysiske rammer der er til rådighed på given tidspunkt Såfemt at de nuværende beboere beslutter det, kan barn/børn tillades. Barnet/børnene betaler en husleje, som fastlægges på et husmøde. 4: Lejere 4.1 Hvis fælleskabet vurdere det, kan der udlejes et værelse i optil en 2 årige periode 4.2 Lejeren får herefter ret til at købe sameje Eller: Lejeren må max bo i 2 år på lejemålet og kan ikke købe sameje. (undgå trælse situationer)

2 4.3 FORSLAG FRA JÖRG: Det er stadigvæk ejeren (dem, der fremlejer), der hæfter for betaling af husleje. Fremleje betales til dem, der lejer værelset ud (lejens størrelse er nuværende husleje for en ejer plus ejendomsværdiskat, pt ca. 81 kr. Per måned). 5: værelser 5.1 beboernes værelse er ikke knyttet til nogen bestemt del af kollektivets ejendom/lokaliteter. Man kan flytte rundt som det passer såfremt der er ønske og eninghed herom. 5.2 Der udstedes ikke værelses beviser, men derimod underskrives købs/salgs/lånoverdragelses sedler, samt samejekontrakt og husordnen og vissionsbeskrivelse (værdigrundlaget?) godkendes og accepteres. 6: Par Hvis et par som bor i samme værelse går fra hinanden: Parret bliver internt enige om hvem af dem der skal blive boende. Hvis dette ikke er muligt må enten begge parter flytte eller fælleskabet bestemme hvem der skal blive?? Hvis den ene er flyttet ud henvises til 3.1 Vedkommende som bliver boende, må være forberedt på at måske skulle flytte til andet værelse hvis fælleskabet bliver enige om at igen optage et par, og hvis værelset hvor det forrige par boede er stort nok til to. 7: kærester flytter ind 7.1 Det er op til det nuværende beboere om der er plads til en mere i fællesskabet. Vedkommende som gerne vil have sin kæreste til at flytte ind på land.skab giver udtryk for dette til et husmøde. Kæresten inviteres til en samtale og vedkommende vurderes som en hver anden ansøger (se 3). Efter samtalen snakker beboerene om de praktiske detaljer, om det er fysisk muligt, og hvilken effekt det vil have i fællesskabet på nuværende tidspunkt. Derefter træffes en beslutning. 8:Boligafgift/huslejen: 8.1. Boligafgiften/huslejen fastsættes som et samlet beløb for ejendommen, og deles mellem det nuværende antal beboer. (skal man betale mere for et større værlse, og hvordan med par? se jörgs notater i land.skab vedtægter) 8.2. Boligafgiften/huslejen betales månedsvis forud, senest den sidste bankdag i måneden. 9: Husmøder i land.skab: 9.1. Så ofte som forholdene kræver det, afholdes husmøder med samtlige beboere til

3 afgørelse af kollektivets forhold. (måske skal vi skrive hvor hyppigt vi gerne vil holde møder?) 9.2. For at være beslutningsdygtige, skal alle beboere være til stedet. Der er mødepligt til alle husmøderne. Der kan gives møde ved fuldmagt til en anden af kollektivets beboere Alle beslutninger kræver enstemmighed mellem samtlige beboere i alle tilfælde, hvor beslutningerne ikke vedrører forholdet mellem et enkelt medlem og øvrig husstand I sidstnævnte tilfælde kræves enstemmighed mellem samtlige resterende beboere En gang årligt inviteres alle tidligere beboere til stort husmøde, hvor der drøftes kollektives fremtid, økonomiske situation og??? Invitationen til dette sker ved mail..?? (lidt ala foreningsstruktur hvordan med det?) 10: Referat: Over husmøderne laves dagsorden og der laves referat i husmødebogen, som nøjagtig skal angive tid og sted for husmøderne, hvilke punkter der er til forhandling og hvilke beslutninger der træffes Endvidere skal det af protokollen fremgå, hvem der er beboere og hvem af disse der er tilstede. 11: Økonomiansvarlig Kollektivets beboere vælger en eller to økonomiansvarlig som er beboere i huset. Vedkommende varetager den daglige drift af hele husets anliggender. Evt liste over hvad der skal gøres også guides til fremtiden? forsikringer lån overblik overføre udlæg osv 11.2 a De økonomiansvarlige holder løbende øje med udgifterne i de forskellige formåls konti. En gang om året (i samejekontrakt står den 1. Februar) udarbejder de et overblik over kollektivets økonomi, indestående på vores fælles konti og de virtuelle formåls konti og kommer med et forslag til justering af fremtidigt husleje, som godkendes af fællesskabet 11.2 b Justering af husleje kan også ske ved et alm. husmøde, hvis det viser sig, at vi betaler for lidt/meget eller der opstår en ny økonomisk situation.

4 11.3 Vi har to bankkonti (Fælleskonto, Madkonto). Fælleskontoen er inddelt i virtuelle formålskonti, som fremgår budgettet. Det mest aktuelle budget vedhæftes denne husorden De økonomiansvarlige bestræber sig at lade økonomiske beslutninger godkende til husmøder. I situation, hvor der skal handles her og nu må de gerne selv træffe beslutninger, men skal orientere de andre hurtigst muligt og få deres beslutninger godkendt ved næste husmøde. 12: Vedligeholdelse af hus og have: 12.1 To gange årligt holdes interne arbejdsweekender hvor samtlige nuværende beboere i kollektivet belutter hvad der skal laves og renoveres på huset/grunden. Det kan også være oprydning?? Endvidere afholdes 2 åbne arbejdsweekender/fester årligt, men henblik på blandt andet at bevare og opfylde land.skabs værdier/manifeste? Projekter drevet af interesse: Individuelle projekter Ide vendes på husmøde og godkendes. Besluttes om der kan/skal bruges penge og hvad tid. Hvor meget tid i dagligdagen? En opsparing til en projektpulje? Så kan man søge til sin individuelle ide og der skal laves en handlingsplan og budget. Blivende projekter skal kunne afsluttes ved igangsætterens evt udflytning Fælles projekter Hvis der er projekter i gang som man ikke har interesse i har man lov til at sige at man ikke vil være en del af del. Når man evt flytter, skal der afrundes de projekter man har været tovholder på, eller de skal give videre og overdrages. Dyr på land.skab Afhænger af dem der bor her hvad der er lyst, behov og interesse for. Der skal være mindst en eller en gruppe der har hovedansvar og overblik over dyrene. Virksomhed på land.skab Hvad kræver din virksomhed? Det skal diskuteres hvad det kræver og hvor meget plads, tid og hvor meget det indgår i hverdagen i huset. 13: Erstatningssager Som ny beboere på land.skab, skal man tage stillig til de ting som man sætter ud i fællesområderne. Hvilken værdi indeholder de? Er der en stor affektions værdi, skal man gøre op med sig selv om hvordan man ville have det hvis det ved et uheld skulle gå i stykker. Der findes et skab i huset hvor specielle ting

5 (porcelæn og køkkensager) kan opbevares og tages i brug ved lejligheder, hvor der ikke er stor fare for at de skal gå i stykker (fx ikke til fester, festival, arbejdsweekender osv, hvor der er mange fremmede mennesker involveret i køkkenet). Hvis man ikke overhoved vil risikere at ting går i stykker anbefales man at putte det i en kasse og gemme det til den dag man evt flytter. Det kan ske at ting går i stykker, specielt i køkkenet, så hvis man har overdrevet dyre ting som man vil forvente erstatet hvis det går i stykker (max?), så bedes man enten stille det i skabet til specielle lejligheder, eller gemme det i en kasse på loftet. Hvis der fx sker en ulykke og nogle dyre/uerstattelig ting går til, kan det tages op på et fællesmøde hvordan fællesskabet vil forholde sig til situationen. Det vigtige er at der ikke er nogen der er skyld i noget, og at vi selvfølgelig passer på hinandens ting til hverdag og fest. Hvis en evt ansvarsforsikring/inbo kan dække, er det første metode til erstatning. Vi har på møde den 4/ besluttet at vi opretter en opsparingskonto hvor der bliver indbetalt: kr hver måned til erstatning af div ting og sager. Som udgangspunkt betaler fællesskabet, men ved uansvalig brug af fælles ting, skal man selv betale. Dette vurderes i den enkelte situation på et husmøde. investering af fælles ting Vælger man at investere i noget, kan man ikke tage det med når man flytter. Ulykker med personlige egendele Situationen vurderes: er der en synder eller er det en enkelt persons fejl? 14: Tjanser 14.1 På land.skab har vi forskellige daglige rutiner; madskema, rengøring og dyrepasning. Det er et krav at man som beboer deltager i disse rutiner og opflyder de forventliger der er omrking deltagelse i forskellige arrangementer (se værdigrundland for land.skab). Der kan forekomme perioder hvor man af en eller anden grund ikke kan deltage, dette meldes ud til de øvrige beboere, så kan man blive fritaget. 15: Mad Alle madvarer købes på fællesbudgettet med undtagelse af særligt dyre produkter til eget brug. Hvilke typer produkter der købes, besluttes af den gruppe, der bor i huset. 16: Husmøder Der afholdes husmøder for alle beboere med jævne mellemrum. Nogle gange hver uge og i hvert fald 1 gang om måneden. 17: Indflytning og Udflytning : opsigelsesperioden er 4 mdr. både når en person vælger at flytte og hvis fællesskabet opsiger en beboer. Ønsker den udflyttende beboere en anden dato kan fællesskabet bestræbe sig på at finde en køber hurtigere, hvis dette er muligt.

6 Alle administrationsomkostninger deles mellem sælger og køber (og evt. Land.skab) Der sker være mindst een der har overblik over husorden og kan tinglyse: lav et dokument på google der kan guide.