Fattigdom mærker børns fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattigdom mærker børns fremtid"

Transkript

1 Fattigdom mærker børns fremtid Fordeling & Levevilkår 214

2 Fattigdom mærker børns fremtid Fordeling & Levevilkår 214

3 Fordeling & Levevilkår 214 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Mikkel Harboe - Kommunikationsmedarbejder Sarah Steinitz Hovedforfattere Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers - Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Derudover har følgende bidraget Stud. polit Joachim Vilhelm Koch- Stud.scient.oecon Troels Lund Jensen Omslag: Tombola November 214 2

4 Fordeling & Levevilkår 214 Indhold Rapportens hovedkonklusioner 4 TEMA 1 ULIGHED OG FATTIGDOM I DANMARK 6 1 Indkomster og arv deler kommuner og byer 7 Stigende ulighed over de sidste 1 år 7 Størst ulighed på Sjælland 9 Store indkomstforskelle mellem de enkelte områder i Danmark 12 De rigeste og fattigste sogne ligger klods op ad hinanden 14 Personer, der arver mest, har selv høje indkomster 17 2 Færre lever i fattigdom i Danmark 23 Fordobling af fattige siden Afskaffelsen af fattigdomsydelser har mindsket fattigdommen 27 Fattigdommen stiger fortsat i en fjerdedel af Danmark 29 Færre fattige men der er stadig grund til fattigdomsbekæmpelse 32 3 Fattigdom hæmmer børns uddannelseschancer 35 Svag stigning i langvarigt fattige børn 36 Fald i fattige børn med samlevende forældre 37 Tidspunktet for fattigdom har stor effekt på 9. klasses eksamen 39 Svage elever har svært ved at få en uddannelse 4 Børnefattigdom giver et stort ressourcetab 42 TEMA 2 SOCIAL ARV I DANMARK 44 4 Færre bryder den sociale arv 45 Hver anden 25-årig med ufaglærte forældre står uden uddannelse 46 Piger og efterkommere er bedst til at bryde den sociale arv 48 Den amerikanske drøm udleves bedst i Jylland 5 To ud af tre med ufaglærte forældre har uddannelse som 31-årig 52 Det kræver politisk vilje at skabe flere mønsterbrydere 54 5 Dagtilbud og folkeskolen skaber mønsterbrydere 57 Dagtilbud skaber mønsterbrydere 58 Størst effekt af dagtilbud for ufaglærtes børn 61 Folkeskolen er vigtig for at bryde den sociale arv klasse kan ligeledes være med til at bryde den sociale arv 63 Redskaber til at bryde den sociale arv 66 3

5 Fordeling & Levevilkår 214 Rapportens hovedkonklusioner Fordeling & Levevilkår 214 er opdelt i to temaer Ulighed og fattigdom i Danmark og Social arv i Danmark. Tema 1: Ulighed og fattigdom i Danmark Første kapitel i tema 1 om ulighed og fattigdom ser nærmere på indkomster og arv i det danske samfund siden 22. I forbindelse med krisen har vi set et fald i uligheden, men efterfølgende er indkomstuligheden vokset igen. Uligheden i det danske samfund er således tilbage på udviklingstrenden fra før krisen. I takt med, at uligheden er vokset bliver det sociale danmarkskort mere opsplittet. Mens indkomsterne i nogle kommuner vokser kraftigt, er indkomstfremgangen i andre kommuner mindre. Helt ned på enkelte områder i Danmarks storbyer kan man se, at der bliver større og større forskel på rigmandskvarterer og områder med lave indkomster. Indkomster er dog ikke det eneste, der deler Danmark. Hvert år efterlades betragtelige summer af arv til de personer der i forvejen har de højeste indkomster. Det er med til at forstærke forskellene. I kapitel 2 Færre lever i fattigdom i Danmark kortlægges den danske fattigdom. Det seneste dataår er der sket et fald i antallet af fattige i Danmark. Faldet i fattigdommen er primært sket blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne har medvirket til at reducere fattigdommen. Selv om fattigdomskurven har taget et nøk ned, er der stadig mange fattige i Danmark. Lidt mere end 44. personer er fattige efter den officielle fattigdomsgrænse. Fattigdom er dog ikke kun et økonomisk problem, men har stor effekt på bl.a. børnenes opvækst og præstation i skolen. Kapitel 3 ser nærmere på børnefattigdom. I kapitlet præsenteres analyser af, hvordan børn, der har været ramt af fattigdom, klarer sig i folkeskolen. Analyserne viser, at chancen for at bestå 9. klasses afgangsprøve falder kraftigt ved blot ét års fattigdom i løbet af barndommen. Samtidig har over halvdelen af de elever, som var ramt af fattigdom i folkeskoletiden og ikke bestod afgangsprøven, stadig ikke nogen ungdomsuddannelse 5 år efter, de gik ud og de er heller ikke i gang med at tage en. 4

6 Fordeling & Levevilkår 214 Tema 2: Social arv i Danmark Tema 2 ser nærmere på den sociale arv i Danmark. Kapitel 4 viser, at andelen af mønsterbrydere fra ufaglærte hjem er faldet fra 59 til 54 procent siden 21. Det betyder, at der i dag er færre personer, som har ufaglærte forældre, der selv får en uddannelse, end tilfældet var for 1 år siden. Det er især på Sjælland samt Lolland-Falster, at mange sidder fast i den negative sociale arv. Modsat er der relativt flere mønsterbrydere i Vest- og Midtjylland og på Bornholm. Selv om der i dag er færre, der bryder den negative sociale arv viser analyserne i publikationens femte kapitel, at den danske folkeskole spiller en vigtig rolle i at hjælpe unge fra uddannelsesfremmede hjem til at få en ungdomsuddannelse. De unge, der i folkeskolen klarer sig godt i dansk og matematik, har lettere ved at bryde den negative sociale arv. Udover folkeskolen kan en endnu tidligere indsats også have effekter. Børn, der enten var i dagpleje eller vuggestue som 2-årig, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager højde for baggrundsforhold. 5

7 Fattigdom Fordeling mærker & Levevilkår børns fremtid 214 TEMA 1 ULIGHED OG FATTIGDOM I DANMARK KAPITEL 1 Indkomster og arv deler kommuner og byer KAPITEL 2 Færre lever i fattigdom i Danmark KAPITEL 3 Fattigdom hæmmer børns uddannelseschancer 6

8 Indkomster og arv deler kommuner og byer 1 KAPITEL Indkomster og arv deler kommuner og byer I takt med, at uligheden er vokset over de sidste 1 år bliver det sociale danmarkskort mere opsplittet. Mens indkomsterne i nogle kommuner vokser kraftigt, er indkomstfremgangen i andre kommuner mindre. Helt ned på enkelte områder i Danmarks storbyer kan man se, at der bliver større og større forskel på rigmandskvarterer og områder med lave indkomster, som i øvrigt ligger klods op ad hinanden. Samtidig efterlades hvert år betragtelige summer af arv til dem med høje indkomster, og det er med til at forstærke forskellene. Uligheden har været stigende i Danmark over de senere år. Der er dog stor forskel på ulighedsbilledet rundt om i landet. I takt med at befolkningen lever mere adskilt end tidligere, er der nogle især nordsjællandske kommuner, der har store indkomstfremgange, mens andre kommuner i f.eks. Sydsjælland halter efter. I de store byer er der fra sogn til sogn stor forskel på indkomsterne. I det rigeste sogn i København, Garnisons sogn, har beboerne mere end dobbelt så stor disponibel indkomst som beboerne i byens fattigste sogn, Tingbjerg. Uligheden er steget over de seneste 1 år Samtidig med den polariserende indkomstudvikling efterlades der hvert år betydelige summer i arv, som især tilfalder dem, der i forvejen tjener mest. De 1 pct. efterladte, som står til at modtage den største arv, har selv en nettoformue på knap 1 mio. kr. Samtidig har de 1 pct. efterladte, som står til ikke at modtage arv, fordi deres sidste forælder dør med gæld, selv en nettogæld på næsten 45. kr. Dem, der arver mest, er også dem, der tjener mest. Mens de, hvis forældre dør med gæld, døjer også ofte selv med gæld Stigende ulighed over de sidste 1 år Danmark er som land blevet markant mere ulige de seneste 1 år. Det kan man se på Ginikoefficienten, som er et mål for uligheden i et land og måles på en skala fra til 1, hvor betyder, at alle personer har samme indkomstniveau, og 1 svarer til, at én person besidder hele indkomstmassen. I figur 1 er indkomstuligheden fra 22 til 212 målt ved Gini-koefficienten, og som det fremgår, har der været en stærk stigning i uligheden over den 1-årige periode. Gini-koefficienten fra gået fra godt 22 i 22 til mere end 27 i 212. Det er en stigning på 5 point, svarende til knap 22 pct. Gini-koefficienten fra gået fra godt 22 i 22 til mere end 27 i 212

9 Indkomster og arv deler kommuner og byer Figur 1. Gini-koefficient i Danmark Gini Gini Danmark Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre I forbindelse med krisen har vi set et fald i uligheden i 28 og 29, men efterfølgende er indkomstuligheden vokset igen. Indkomstuligheden i samfundet var således i 211 tilbage på udviklingstrenden fra før krisen. I forbindelse med krisen har vi set et fald i uligheden i 28 og 29 Uligheden i Danmark var i 211 tilbage på den samme udviklingstrend, som vi så før krisen Fra 211 til 212 har der dog kun været en lille stigning i uligheden. Dette skyldes blandt andet, at regeringen i 212 afskaffede de såkaldte fattigdomsydelser. Opgøres uligheden på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets lovmodel-data, ses der faktisk et marginalt fald fra 211 til 212, mens der på Danmarks Statistiks grundlag ses en marginal stigning. Afskaffelsen af fattigdomsydelser har dæmpet stigningen i ulighed 8

10 Indkomster og arv deler kommuner og byer Størst ulighed på Sjælland I figur 2 er udviklingen brudt op på henholdsvis Sjælland (inkl. Lolland-Falster og Bornholm), Fyn og Jylland. Uligheden på Sjælland ligger i hele perioden på et højere niveau end uligheden på Fyn og i Jylland. Figur 2. Gini-koefficient for Sjælland, Fyn og Jylland Gini Gini Sjælland Fyn Jylland Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre En del af forklaringen på stigningen i indkomstuligheden i de forskellige landsdele skal findes i forskellene kommunerne imellem. På Sjælland ser vi på den ene side de nordsjællandske kommuner med meget høje indkomster og på den anden side Vest- og Sydsjælland samt Lolland- Falster, hvor indkomsterne er noget mindre. I tabel 1 er indkomsterne i 22 og i 212 vist for henholdsvis de fattigste og rigeste kommuner for hver landsdel. På Sjælland er der stor forskel mellem de nordsjællandske kommuner med meget høje indkomster og Vest- og Sydsjælland, hvor indkomsterne er markant mindre I Gentofte, den rigeste kommune på Sjælland, har indbyggerne en gennemsnitlig indkomst på knap 392. kr., mens indbyggerne i den rigeste kommune på Fyn (Middelfart) har en gennemsnitlig indkomst på godt 24. kr. I Jylland er det Skanderborg, der er den rigeste kommune med en gennemsnitlig indkomst på omkring 259. kr. Indbyggerne på Lolland har en gennemsnitlig indkomst på knap 24. kr., hvilket er lavere end i både den fattigste fynske kommune (Langeland; 25. kr.) og den fattigste jyske kommune (Morsø; 214. kr.). Tilsammen betyder det, at indkomstforskellene mellem de sjællandske kommuner er væsentlig større end indkomstforskellene mellem de fynske og jyske kommuner. Lolland kommune er den kommune i Danmark, hvor den gennemsnitlige indkomst er lavest 9

11 Indkomster og arv deler kommuner og byer Tabel 1. Forskel på rigeste og fattigste kommuner, opdelt på landsdele Sjælland 22 Sjælland 212 Bund: Lolland (1. kr.) 172,6 Bund: Lolland (1. kr.) 23,6 Top: Hørsholm (1. kr.) 299,3 Top: Gentofte (1. kr.) 391,7 Forskel top-bund (faktor) 1,7 Forskel top-bund (faktor) 1,9 Fyn 22 Fyn 212 Bund: Langeland (1. kr.) 17,7 Bund: Langeland (1. kr.) 24,7 Top: Middelfart (1. kr.) 197, Top: Middelfart (1. kr.) 24,5 Forskel top-bund (faktor) 1,2 Forskel top-bund (faktor) 1,2 Jylland 22 Jylland 212 Bund: Vesthimmerland (1. kr.) 178,8 Bund: Morsø (1. kr.) 214,3 Top: Skanderborg (1. kr.) 27, Top: Skanderborg (1. kr.) 259, Forskel top-bund (faktor) 1,2 Forskel top-bund (faktor) 1,2 Anm.: Personer med store negative indkomster er udeladt. Faste 214-priser. Fanø (der har de højeste indkomster i Jylland), Ærø, Samsø og Læsø er udeladt på grund af få borgere. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre I figur 3 er indkomstforskellene mellem Danmarks kommuner illustreret på et Danmarkskort. De mørkeste kommuner er den fjerdedel af kommunerne, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er størst, mens de lyseste områder er de kommuner, hvor indkomsten i gennemsnit er lavest. Som det fremgår af figur 3, er langt de fleste af de rigeste kommuner placeret nord for København. Blandt den rigeste fjerdedel er dog også tre jyske kommuner; Odder, Skanderborg og den meget lille Fanø kommune. Nordsjælland huser de fleste af landets rigeste kommuner. Odder, Skanderborg og Fanø hører dog også blandt de rigeste Langt de fleste af de rigeste kommuner i Danmark er placeret nord for København Mens Sjælland huser mange af landets mest velhavende kommuner, er også en række af de kommuner, der befinder sig blandt den fjerdel af kommuner med de laveste gennemsnitlige indkomster, beliggende på Sjælland. De fattigste kommuner målt på gennemsnitsindkomster ligger særligt i Sydsjælland (inkl. Lolland-Falster), Region Syddanmark og Nordjylland. De fattigste kommuner ligger særligt på Sydsjælland (inkl. Lolland-Falster), Region Syddanmark og Nordjylland 1

12 Indkomster og arv deler kommuner og byer Figur 3. Indkomster i Danmark Anm.: Disponible indkomster i 1. kr., 212. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Figur 4 viser væksten i kommunernes gennemsnitlige disponible indkomst i perioden i 1. kr. De mørke felter er de områder, der har oplevet størst vækst i de seneste 1 år, mens de lyseste områder indikerer de steder, hvor der har været lavest vækst i disponibel indkomst. De kommuner, som har haft mindst indkomstfremgang, ligger overvejende i den sydlige del af Danmark Som det fremgår af figur 4, har bl.a. Nordsjælland oplevet størst vækst, mens Lolland Falster, Langeland og Sønderjylland er blandt de områder, der har oplevet lavest vækst. Der er altså stor forskel på, hvor meget den disponible indkomst er vokset rundt om i landet når man ser på kommunerne i forhold til hinanden. Zoomer man ind på storbyerne i Danmark København, Odense og Århus så kan man genfinde den skæve udvikling på sogneniveau, hvor der ligeledes er stor forskel på udviklingen i indkomsterne. Lolland-Falster, Langeland og Sønderjylland er blandt de områder, som har haft mindst vækst i indkomsterne 11

13 Indkomster og arv deler kommuner og byer Figur 4. Vækst i disponible indkomster Anm.: Disponible indkomster i 1. kr., 212. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Store indkomstforskelle mellem de enkelte områder i Danmark Over de sidste 1 år er den gennemsnitlige disponible indkomst i de 1 rigeste sogne i Danmark steget med over 4 pct. I den anden ende er indkomsterne i de 1 fattigste sogne steget med omkring 15 pct. Væksten i de rigeste områder har med andre ord været mere end 2,5 gange højere end væksten i de fattigste områder. Over de sidste 1 år er den gennemsnitlige disponible indkomst i de 1 rigeste sogne i Danmark steget med over 4 pct. Sogne i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm dominerer listen over sogne med højest disponibel indkomst Tabel 2 og 3 viser hhv. de 1 sogne med højest disponibel indkomst og de 1 sogne med lavest disponibel indkomst. Af tabellerne kan man se, hvordan væksten i indkomsterne har udviklet fra 22 til 212. Mens for eksempel Hellerup sogn har haft en relativ stigning i disponibel indkomst på 6 pct., er indkomsterne kun vokset med 1 pct. i Tingbjerg. 12

14 Indkomster og arv deler kommuner og byer Tabel 2. Top 1 sogne med højest disponibel indkomst Sogn Kommune Gns. Indkomst 212 (1. kr.) Gns. Indkomst 22 (1. kr.) Relativ vækst (22-212) Rungsted Hørsholm 553,1 42,9 37,3 Maglegårds Gentofte 48,5 329,9 45,7 Ny Holte Rudersdal 478,3 329,5 45,2 Skovshoved Gentofte 469,3 321, 46,2 Vedbæk Rudersdal 466, 353,5 31,8 Hellerup Gentofte 456,7 285,1 6,2 Taarbæk Lyngby-Taarbæk 436,5 343,8 27, Jægersborg Gentofte 432,4 323,4 33,7 Risskov Århus 428, 28,1 52,8 Søllerød Rudersdal 413,1 322,7 28, Vægtet gennemsnit 46,9 326,9 41, Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Faste 214-priser. Sogne med indbyggere under 1 personer er udeladt. Seneste dataår er 212. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Generelt dominerer sogne i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm listen over sogne med højest disponibel indkomst. Rungsted Sogn i Hørsholm er landets rigeste sogn målt på gennemsnitsindkomsten, som er på godt 553. kr. På listen over top 1 finder man også Risskov i Århus, som er det eneste sogn uden for Nordsjælland her er indkomsten omkring 428. kr. Rungsted Sogn i Hørsholm er landets rigeste sogn Sammenligner man de gennemsnitlige disponible indkomster med indkomsterne fra 22, kan man se, at de er steget betragteligt. Den største relative vækst ses i Hellerup Sogn i Gentofte, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er steget med godt 6 pct. over de seneste 1 år. Tabel 3. Bund 1 sogne med lavest disponibel indkomst Sogn Kommune Gns. Indkomst 212 (1. kr.) Gns. Indkomst 22 (1. kr.) Relativ vækst (22-212) Tingbjerg København 153,4 139,3 1,1 Den største relative vækst i indkomst ses i Hellerup Sogn, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er steget med godt 6 pct. over de seneste 1 år Vollsmose Odense 158,9 138,9 14,4 Gellerup Århus 161,2 135,5 19, Sem Mariagerfjord 176,2 157,9 11,6 Kingo-Samuel København 177, 152, 16,4 Sønder Skast Tønder 177,5 158,7 11,8 Strynø Langeland 178,7 16,9 11,1 Ansgarkirkens København 179,4 159,1 12,8 Nørrelands Holstebro 179,5 158,1 13,6 Omø Slagelse 179,7 164,2 9,4 Vægtet gennemsnit 17, 147,2 15,5 Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Faste 214-priser. Sogne med indbyggere under 1 personer er udeladt. Seneste dataår er 212. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 13

15 Indkomster og arv deler kommuner og byer Mens de nordsjællandske kommuner dominerer listen over de rigeste sogne, ligger de fattigste sogne mere spredt rundt i landet. Det fattigste sogn i Danmark målt på gennemsnitlig disponibel indkomst er Tingbjerg sogn i København med en gennemsnitlig indkomst på godt 153. kr., hvilket er mindre end en tredjedel af indkomsten i Rungsted. Det fattigste sogn i Danmark er Tingbjerg sogn i København med en gennemsnitlig indkomst på godt 153. kr. Vollsmose og Gellerup i henholdsvis Odense og Århus er ligeledes på listen over de 1 fattigste sogne og her er det interessant at bemærke, at der inden for det forholdsvis lille område Århus kommune udgør både er et sogn fra top 1 og et sogn fra bund 1. I perioden fra har den relative vækst i gennemsnitlig disponibel indkomst været væsentlig lavere i de fattigste sogne sammenlignet med de 1 rigeste. I de fattigste sogne ser man en gennemsnitlig relativ vækst på ca. 15,5 pct., mens man i de 1 rigeste sogne ser en vækst på omkring 41, pct. De i forvejen rige sogne i Nordsjælland løber altså stærkt fra de fattigste sogne som eksempelvis Tingbjerg og Vollsmose. I de fattigste sogne ser man en relativ vækst på ca. 15,5 pct., mens man i de 1 rigeste sogne ser en vækst på omkring 41, pct. De rigeste og fattigste sogne ligger klods op ad hinanden Selv om mange af de rigeste sogne befinder sig i Nordsjælland, mens de fattigste ligger mere spredt ud over landet, er der også områder, hvor rige og fattige sogne ligger klods op ad hinanden. Det gælder især de store byer København, Århus og Odense hvor socialt udsatte boligområder udgør en stor kontrast til de fremadstormende velhaverenklaver. Særligt i de store byer ligger de rige og fattige sogne klods op ad hinanden I Danmarks største byer ligger de rigeste og de fattigste områder klods op ad hinanden Figur 5 illustrerer sognene i København og Frederiksberg kommune, hvor de mørkeste felter angiver den rigeste fjerdel af sognene, mens den lyse farve angiver den fattigste fjerdedel målt på gennemsnitlig disponibel indkomst. Det rigeste sogn er Garnisons sogn, som ligger i København K og med sine lidt over 2.6 indbyggere har en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. Det er mere end dobbelt så højt som den gennemsnitlige disponible indkomst blandt Tingbjergs ca. 6.2 personer. Det rigeste sogn i København er Garnisons sogn i indre København 14

16 Indkomster og arv deler kommuner og byer Som man kan se på kortet, grænser nogle af de rigeste sogne på Frederiksberg og Østerbro op til de fattigste sogne på Nørrebro. Figur 5. Disponibel indkomst på sogneniveau i Københavns og Frederiksberg Kommuner Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Faste 214-priser. Sogne med indbyggere under 1 personer er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Figur 6 viser et kort over Århus kommune. Det fattigste sogn er Gellerup, som er et sogn i Brabrand, den vestlige del af Århus og det rigeste sogn er Risskov, som er en forstad i den nordlige del af Århus by. I Århus er Gellerup det fattigste sogn, mens Risskov er det rigeste I enkelte sogne har indkomsterne fået vokseværk, mens indkomstfremgangen andre steder er til at overse Århus kommune er ligesom København præget af stor spændvidde i indkomstfremgangen. Inden for en afstand af 8 kilometer ligger altså ikke bare kommunens rigeste og fattigste sogn, men også to sogne som befinder sig på henholdsvis landets bund 1 liste og top 1 liste. 15

17 Indkomster og arv deler kommuner og byer Figur 6. Disponibel indkomst på sogneniveau i Århus Kommune Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Faste 214-priser. Sogne med indbyggere under 1 personer er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Figur 7 viser et kort over sognene i Odense Kommune. Her ser man, at Vollsmose sogn er det fattigste med en gennemsnitlig disponibel indkomst på knap 159. kr., og Thomas Kingos sogn er det rigeste med en gennemsnitlig disponibel indkomst på godt 33. kr. I Odense er Vollsmose det fattigste sogn, mens Thomas Kingos sogn er det rigeste Vollsmose sogn er det fattigste i Odense med en gennemsnitlig disponibel indkomst på knap 159. kr. Vollsmose sogn udgøres af omkring 1.5 personer og grænser blandt andet op til Åsum sogn, der med sine knap 5 indbyggere tilhører den rigeste fjerdedel af sogne i Odense Kommune. Thomas Kingos sogn grænser op til blandt andet Ansgars sogn og Sankt Knuds sogn, der begge er blandt de 25 pct. fattigste sogn i Odense kommune. 16

18 Indkomster og arv deler kommuner og byer Figur 7. Disponibel indkomst på sogneniveau i Odense Kommune Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Faste 214-priser. Sogne med indbyggere under 1 personer er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Som vi har kunnet se indtil nu, er der væsentlige forskelle på den disponible indkomst rundt om i landet. I nogle kommuner og særligt i enkelte sogne har indkomsterne fået vokseværk, mens indkomstfremgangen i andre kommuner og sogne er til at overse. Også inden for kommunerne i især de store byer er der fra sogn til sogn stor forskel på indkomsterne, og de rige og fattige sogne ligger mere eller mindre side og side. Udviklingen i indkomster er dog ikke det eneste, der de senere år har medvirket til en øget polarisering. Når det kommer til fordeling af arv, er det ligeledes personer i toppen af indkomstpyramiden, der har trukket det længste stå. Udviklingen i indkomster er ikke det eneste, der har medvirket til en øget polarisering Personer, der arver mest, har selv høje indkomster Der er store forskelle på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. Mens de 1 pct., der har de største formuer, efterlader i omegnen af 6 mio. kr. til deres efterladte, efterlader dem med mindst formuer store gældsbeløb. De efterladte, der står til at arve de største formuer, har selv de højeste indkomster og formuer, mens de efterladte med de laveste e indkomster og nettogæld står til at modtage den mindste arv. Se mere om, hvordan formuerne er beregnet i boks 1. De efterladte, der står til at arve de største formuer, har selv de højeste indkomster og formuer Udviklingen i de efterladte formuer varierer dog noget fra år til år. Det, at meget store formuer er fordelt hos få familier medfører, at de efterladte formuer kan varierer over tid, de kan således være relativt lave i nogle år, for så i enkelte år at være store. 17

19 Indkomster og arv deler kommuner og byer Blandt de enlige, der døde i 212, blev der i gennemsnit efterladt en nettoformue på knap 86. kr. Det fremgår af tabel 4, som viser både gennemsnittet og medianen for de efterladte nettoformuer i 21 og 211, samt hvordan formuerne har udviklet sig over den 1-årige periode. Blandt de enlige, der døde i 212, blev der i gennemsnit efterladt en nettoformue på knap 86. kr. Som det ses var gennemsnittet af den efterladte formue i 21 på 611. kr., mens det ti år senere var 86. kr. Gennemsnitsformuerne dækker over store spredninger på de efterladte nettoformuer. Hvis man kigger på medianen 1 af den efterladte nettoformue, ses det, at den i 21 var på godt 12. kr. og i 211 på godt 13. kr. Niveauet for medianen er altså væsentlig mindre end gennemsnittet, hvilket skyldes, at der blandt de mest formuende efterlades meget store nettoformuer, som trækker gennemsnittet betragteligt op. Tabel 4. Efterladt nettoformue af enlige afdøde Nettoformue i 21 Nettoformue i 211 Vækst i kr. Vækst i pct. 1. kr. Gennemsnit 611,1 859,5 248,4 4,6 Median 122,2 131,3 9,1 7,4 Anm: Tabellen viser nettoformuen i 21 og 211 for enlige personer, der er døde i hhv. 22 og 212. Alle priser er fremskrevet til 214-niveau med prisudviklingen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. For at illustrere den store spredning i efterladte nettoformuer er de afdøde inddelt i 1 lige store grupper efter størrelsen på den efterladte nettoformue, hvilket ses i tabel 5. Boks 1. Opgørelse af formuer I denne analyse ses der på, hvor store nettoformuer enlige personer efterlader, når de dør. Konkret er der set på størrelsen af nettoformuen i det sidste hele år, de har levet. Der er analyseret på nettoformuerne i 211 for de personer, der døde i 212, og dette er sammenlignet med nettoformuerne i 21 for personer, der døde i 22. Nettoformuen er opgjort som kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter samt kursværdi af værdipapirer fratrukket realkreditgæld og gæld til pengeinstitutter samt pantebrevsgæld. Eventuelle pensionsformuer indgår ikke i nettoformuen, ligesom værdi af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke indgår. 1. decil er de 1 pct. af de afdøde med den mindste nettoformue, mens 1. decil er de 1 pct. med den største nettoformue. Af tabellen fremgår det, at de 1 pct. med den laveste efterladte nettoformue i gennemsnit ikke har en formue, men derimod efterlader en nettogæld. I 211 var denne nettogæld på godt 225. kr. over 16. kr. større end 1 år tidligere i 21. De 1 pct., der har lavest formue i Danmark, efterlader faktisk gæld De 1 pct. af de afdøde, som efterlod den største nettoformue, efterlod en nettoformue på næsten 6 mio. kr. I 21 var den gennemsnitlige efterladte nettoformue for 1. decil godt 3,6 mio. kr.. Det vil sige, at den gennemsnitlige nettoformue for denne gruppe er steget med mere end 2,3 mio. kr., svarende til 65 pct. siden 21. De 1. pct., der har størst formue, når de dør, efterlader næsten 6 mio. kr. 1 Medianen er nettoformuen for den person, der er præcis i midten af formuefordelingen. Det vil sige, at halvdelen af de afdøde har en nettoformue, der er større end medianen, mens den anden halvdel af de afdøde har en nettoformue, der er mindre end medianen. 18

20 Indkomster og arv deler kommuner og byer Tabel 5. Decilfordeling af nettoformuen for enlige afdøde Nettoformue i 21 Nettoformue i 211 Vækst i kr. Decil 1. kr. 1 pct. med den mindst efterladte nettoformue -62,2-226,9-164,7 2 4, -1,7-5,7 3 13,7 17,6 3,9 4 31,5 43,1 11,6 5 77,5 86,8 9, , 21,3 17, ,9 42,4 26, ,9 746,5 62, , ,9 176,6 1 pct. med den største efterladte nettoformue 3.637, , ,4 Gennemsnit 611,1 859,5 248,4 Anm: Tabellen viser nettoformuen i 21 og 211 for enlige personer, der er døde i hhv. 22 og 212. Alle priser er fremskrevet til 214-niveau med prisudviklingen. Decilfordelingen er foretaget på baggrund af størrelsen af nettoformuen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Ser man på, hvordan den efterladte arv fordeler sig i de danske kommuner, er der et iøjnefaldende overlap med billedet af, hvordan indkomsterne fordeler sig i kommunerne. De nordsjællandske kommuner er dem, hvor både indkomster og arv er størst Igen træder de nordsjællandske kommuner ud som de mest formuende kommuner. I top 3 befinder Gentofte, Rudersdal og Dragør sig. Den efterladte arv fordeler sig nogenlunde som billedet af, hvordan indkomsterne fordeler sig i Danmark De kommuner med de mindste efterladte nettoformuer er Ishøj, Fredericia og Lolland med henholdsvis 35. kr., 355. kr. og 375. kr. De kommuner med de mindste efterladte nettoformuer er Ishøj, Fredericia og Lolland 19

21 Indkomster og arv deler kommuner og byer Figur 8. Gennemsnitlig efterladt nettoformue fordelt på kommuner Anm: Figuren viser nettoformuen i 211 for enlige personer, der er døde i 212. Alle priser er fremskrevet til 214-niveau med prisudviklingen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. I tabel 6 er der set på de personer, som mister deres enlige forælder i 212. Disse personer er inddelt i deciler efter størrelsen på deres forældres efterladte nettoformue, dvs. størrelsen af den potentielle arv før arveafgift mv. Hermed kan man se, om der er en sammenhæng mellem den nettoformue, som forældrene efterlader, og børnenes egen indkomst og formue, før den bliver påvirket af en eventuel arv. Af tabellen fremgår en tydelig sammenhæng mellem børnenes indkomst og forældrenes efterladte nettoformuer. Jo større den efterladte nettoformue er, desto større er børnenes egen bruttoindkomst og egne nettoformuer. De 1 pct. af de efterladte, som har en forælder med de største nettoformuer, har en gennemsnitlig bruttoindkomst på knap 545. kr., hvilket er næsten dobbelt så meget som de 1 pct. af de efterladte, hvis forældre har de mindste nettoformuer. Der er tydelig sammenhæng mellem børnenes indkomst og forældrenes efterladte nettoformuer Ser man på de efterladtes egne nettoformuer, træder samme sammenhæng frem. De 1 pct. efterladte, som står til at modtage den største arv, har selv en nettoformue på knap 1 mio. kr. Samtidig har de 1 pct. efterladte, som står til at modtage den mindste arv (som i gennemsnit er 2

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013 Fordeling & Levevilkår 213 Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark Fordeling & Levevilkår 213 Fordeling & Levevilkår 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer De største byer i Danmark har oplevet en øget opdeling i gennem de seneste 30 år. I Århus er indkomsten i det rigeste område, Risskov, 3,3 gange så høj

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere