Fattigdom mærker børns fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattigdom mærker børns fremtid"

Transkript

1 Fattigdom mærker børns fremtid Fordeling & Levevilkår 214

2 Fattigdom mærker børns fremtid Fordeling & Levevilkår 214

3 Fordeling & Levevilkår 214 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Mikkel Harboe - Kommunikationsmedarbejder Sarah Steinitz Hovedforfattere Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers - Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Derudover har følgende bidraget Stud. polit Joachim Vilhelm Koch- Stud.scient.oecon Troels Lund Jensen Omslag: Tombola November 214 2

4 Fordeling & Levevilkår 214 Indhold Rapportens hovedkonklusioner 4 TEMA 1 ULIGHED OG FATTIGDOM I DANMARK 6 1 Indkomster og arv deler kommuner og byer 7 Stigende ulighed over de sidste 1 år 7 Størst ulighed på Sjælland 9 Store indkomstforskelle mellem de enkelte områder i Danmark 12 De rigeste og fattigste sogne ligger klods op ad hinanden 14 Personer, der arver mest, har selv høje indkomster 17 2 Færre lever i fattigdom i Danmark 23 Fordobling af fattige siden Afskaffelsen af fattigdomsydelser har mindsket fattigdommen 27 Fattigdommen stiger fortsat i en fjerdedel af Danmark 29 Færre fattige men der er stadig grund til fattigdomsbekæmpelse 32 3 Fattigdom hæmmer børns uddannelseschancer 35 Svag stigning i langvarigt fattige børn 36 Fald i fattige børn med samlevende forældre 37 Tidspunktet for fattigdom har stor effekt på 9. klasses eksamen 39 Svage elever har svært ved at få en uddannelse 4 Børnefattigdom giver et stort ressourcetab 42 TEMA 2 SOCIAL ARV I DANMARK 44 4 Færre bryder den sociale arv 45 Hver anden 25-årig med ufaglærte forældre står uden uddannelse 46 Piger og efterkommere er bedst til at bryde den sociale arv 48 Den amerikanske drøm udleves bedst i Jylland 5 To ud af tre med ufaglærte forældre har uddannelse som 31-årig 52 Det kræver politisk vilje at skabe flere mønsterbrydere 54 5 Dagtilbud og folkeskolen skaber mønsterbrydere 57 Dagtilbud skaber mønsterbrydere 58 Størst effekt af dagtilbud for ufaglærtes børn 61 Folkeskolen er vigtig for at bryde den sociale arv klasse kan ligeledes være med til at bryde den sociale arv 63 Redskaber til at bryde den sociale arv 66 3

5 Fordeling & Levevilkår 214 Rapportens hovedkonklusioner Fordeling & Levevilkår 214 er opdelt i to temaer Ulighed og fattigdom i Danmark og Social arv i Danmark. Tema 1: Ulighed og fattigdom i Danmark Første kapitel i tema 1 om ulighed og fattigdom ser nærmere på indkomster og arv i det danske samfund siden 22. I forbindelse med krisen har vi set et fald i uligheden, men efterfølgende er indkomstuligheden vokset igen. Uligheden i det danske samfund er således tilbage på udviklingstrenden fra før krisen. I takt med, at uligheden er vokset bliver det sociale danmarkskort mere opsplittet. Mens indkomsterne i nogle kommuner vokser kraftigt, er indkomstfremgangen i andre kommuner mindre. Helt ned på enkelte områder i Danmarks storbyer kan man se, at der bliver større og større forskel på rigmandskvarterer og områder med lave indkomster. Indkomster er dog ikke det eneste, der deler Danmark. Hvert år efterlades betragtelige summer af arv til de personer der i forvejen har de højeste indkomster. Det er med til at forstærke forskellene. I kapitel 2 Færre lever i fattigdom i Danmark kortlægges den danske fattigdom. Det seneste dataår er der sket et fald i antallet af fattige i Danmark. Faldet i fattigdommen er primært sket blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne har medvirket til at reducere fattigdommen. Selv om fattigdomskurven har taget et nøk ned, er der stadig mange fattige i Danmark. Lidt mere end 44. personer er fattige efter den officielle fattigdomsgrænse. Fattigdom er dog ikke kun et økonomisk problem, men har stor effekt på bl.a. børnenes opvækst og præstation i skolen. Kapitel 3 ser nærmere på børnefattigdom. I kapitlet præsenteres analyser af, hvordan børn, der har været ramt af fattigdom, klarer sig i folkeskolen. Analyserne viser, at chancen for at bestå 9. klasses afgangsprøve falder kraftigt ved blot ét års fattigdom i løbet af barndommen. Samtidig har over halvdelen af de elever, som var ramt af fattigdom i folkeskoletiden og ikke bestod afgangsprøven, stadig ikke nogen ungdomsuddannelse 5 år efter, de gik ud og de er heller ikke i gang med at tage en. 4

6 Fordeling & Levevilkår 214 Tema 2: Social arv i Danmark Tema 2 ser nærmere på den sociale arv i Danmark. Kapitel 4 viser, at andelen af mønsterbrydere fra ufaglærte hjem er faldet fra 59 til 54 procent siden 21. Det betyder, at der i dag er færre personer, som har ufaglærte forældre, der selv får en uddannelse, end tilfældet var for 1 år siden. Det er især på Sjælland samt Lolland-Falster, at mange sidder fast i den negative sociale arv. Modsat er der relativt flere mønsterbrydere i Vest- og Midtjylland og på Bornholm. Selv om der i dag er færre, der bryder den negative sociale arv viser analyserne i publikationens femte kapitel, at den danske folkeskole spiller en vigtig rolle i at hjælpe unge fra uddannelsesfremmede hjem til at få en ungdomsuddannelse. De unge, der i folkeskolen klarer sig godt i dansk og matematik, har lettere ved at bryde den negative sociale arv. Udover folkeskolen kan en endnu tidligere indsats også have effekter. Børn, der enten var i dagpleje eller vuggestue som 2-årig, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager højde for baggrundsforhold. 5

7 Fattigdom Fordeling mærker & Levevilkår børns fremtid 214 TEMA 1 ULIGHED OG FATTIGDOM I DANMARK KAPITEL 1 Indkomster og arv deler kommuner og byer KAPITEL 2 Færre lever i fattigdom i Danmark KAPITEL 3 Fattigdom hæmmer børns uddannelseschancer 6

8 Indkomster og arv deler kommuner og byer 1 KAPITEL Indkomster og arv deler kommuner og byer I takt med, at uligheden er vokset over de sidste 1 år bliver det sociale danmarkskort mere opsplittet. Mens indkomsterne i nogle kommuner vokser kraftigt, er indkomstfremgangen i andre kommuner mindre. Helt ned på enkelte områder i Danmarks storbyer kan man se, at der bliver større og større forskel på rigmandskvarterer og områder med lave indkomster, som i øvrigt ligger klods op ad hinanden. Samtidig efterlades hvert år betragtelige summer af arv til dem med høje indkomster, og det er med til at forstærke forskellene. Uligheden har været stigende i Danmark over de senere år. Der er dog stor forskel på ulighedsbilledet rundt om i landet. I takt med at befolkningen lever mere adskilt end tidligere, er der nogle især nordsjællandske kommuner, der har store indkomstfremgange, mens andre kommuner i f.eks. Sydsjælland halter efter. I de store byer er der fra sogn til sogn stor forskel på indkomsterne. I det rigeste sogn i København, Garnisons sogn, har beboerne mere end dobbelt så stor disponibel indkomst som beboerne i byens fattigste sogn, Tingbjerg. Uligheden er steget over de seneste 1 år Samtidig med den polariserende indkomstudvikling efterlades der hvert år betydelige summer i arv, som især tilfalder dem, der i forvejen tjener mest. De 1 pct. efterladte, som står til at modtage den største arv, har selv en nettoformue på knap 1 mio. kr. Samtidig har de 1 pct. efterladte, som står til ikke at modtage arv, fordi deres sidste forælder dør med gæld, selv en nettogæld på næsten 45. kr. Dem, der arver mest, er også dem, der tjener mest. Mens de, hvis forældre dør med gæld, døjer også ofte selv med gæld Stigende ulighed over de sidste 1 år Danmark er som land blevet markant mere ulige de seneste 1 år. Det kan man se på Ginikoefficienten, som er et mål for uligheden i et land og måles på en skala fra til 1, hvor betyder, at alle personer har samme indkomstniveau, og 1 svarer til, at én person besidder hele indkomstmassen. I figur 1 er indkomstuligheden fra 22 til 212 målt ved Gini-koefficienten, og som det fremgår, har der været en stærk stigning i uligheden over den 1-årige periode. Gini-koefficienten fra gået fra godt 22 i 22 til mere end 27 i 212. Det er en stigning på 5 point, svarende til knap 22 pct. Gini-koefficienten fra gået fra godt 22 i 22 til mere end 27 i 212

9 Indkomster og arv deler kommuner og byer Figur 1. Gini-koefficient i Danmark Gini Gini Danmark Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre I forbindelse med krisen har vi set et fald i uligheden i 28 og 29, men efterfølgende er indkomstuligheden vokset igen. Indkomstuligheden i samfundet var således i 211 tilbage på udviklingstrenden fra før krisen. I forbindelse med krisen har vi set et fald i uligheden i 28 og 29 Uligheden i Danmark var i 211 tilbage på den samme udviklingstrend, som vi så før krisen Fra 211 til 212 har der dog kun været en lille stigning i uligheden. Dette skyldes blandt andet, at regeringen i 212 afskaffede de såkaldte fattigdomsydelser. Opgøres uligheden på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets lovmodel-data, ses der faktisk et marginalt fald fra 211 til 212, mens der på Danmarks Statistiks grundlag ses en marginal stigning. Afskaffelsen af fattigdomsydelser har dæmpet stigningen i ulighed 8

10 Indkomster og arv deler kommuner og byer Størst ulighed på Sjælland I figur 2 er udviklingen brudt op på henholdsvis Sjælland (inkl. Lolland-Falster og Bornholm), Fyn og Jylland. Uligheden på Sjælland ligger i hele perioden på et højere niveau end uligheden på Fyn og i Jylland. Figur 2. Gini-koefficient for Sjælland, Fyn og Jylland Gini Gini Sjælland Fyn Jylland Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre En del af forklaringen på stigningen i indkomstuligheden i de forskellige landsdele skal findes i forskellene kommunerne imellem. På Sjælland ser vi på den ene side de nordsjællandske kommuner med meget høje indkomster og på den anden side Vest- og Sydsjælland samt Lolland- Falster, hvor indkomsterne er noget mindre. I tabel 1 er indkomsterne i 22 og i 212 vist for henholdsvis de fattigste og rigeste kommuner for hver landsdel. På Sjælland er der stor forskel mellem de nordsjællandske kommuner med meget høje indkomster og Vest- og Sydsjælland, hvor indkomsterne er markant mindre I Gentofte, den rigeste kommune på Sjælland, har indbyggerne en gennemsnitlig indkomst på knap 392. kr., mens indbyggerne i den rigeste kommune på Fyn (Middelfart) har en gennemsnitlig indkomst på godt 24. kr. I Jylland er det Skanderborg, der er den rigeste kommune med en gennemsnitlig indkomst på omkring 259. kr. Indbyggerne på Lolland har en gennemsnitlig indkomst på knap 24. kr., hvilket er lavere end i både den fattigste fynske kommune (Langeland; 25. kr.) og den fattigste jyske kommune (Morsø; 214. kr.). Tilsammen betyder det, at indkomstforskellene mellem de sjællandske kommuner er væsentlig større end indkomstforskellene mellem de fynske og jyske kommuner. Lolland kommune er den kommune i Danmark, hvor den gennemsnitlige indkomst er lavest 9

11 Indkomster og arv deler kommuner og byer Tabel 1. Forskel på rigeste og fattigste kommuner, opdelt på landsdele Sjælland 22 Sjælland 212 Bund: Lolland (1. kr.) 172,6 Bund: Lolland (1. kr.) 23,6 Top: Hørsholm (1. kr.) 299,3 Top: Gentofte (1. kr.) 391,7 Forskel top-bund (faktor) 1,7 Forskel top-bund (faktor) 1,9 Fyn 22 Fyn 212 Bund: Langeland (1. kr.) 17,7 Bund: Langeland (1. kr.) 24,7 Top: Middelfart (1. kr.) 197, Top: Middelfart (1. kr.) 24,5 Forskel top-bund (faktor) 1,2 Forskel top-bund (faktor) 1,2 Jylland 22 Jylland 212 Bund: Vesthimmerland (1. kr.) 178,8 Bund: Morsø (1. kr.) 214,3 Top: Skanderborg (1. kr.) 27, Top: Skanderborg (1. kr.) 259, Forskel top-bund (faktor) 1,2 Forskel top-bund (faktor) 1,2 Anm.: Personer med store negative indkomster er udeladt. Faste 214-priser. Fanø (der har de højeste indkomster i Jylland), Ærø, Samsø og Læsø er udeladt på grund af få borgere. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre I figur 3 er indkomstforskellene mellem Danmarks kommuner illustreret på et Danmarkskort. De mørkeste kommuner er den fjerdedel af kommunerne, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er størst, mens de lyseste områder er de kommuner, hvor indkomsten i gennemsnit er lavest. Som det fremgår af figur 3, er langt de fleste af de rigeste kommuner placeret nord for København. Blandt den rigeste fjerdedel er dog også tre jyske kommuner; Odder, Skanderborg og den meget lille Fanø kommune. Nordsjælland huser de fleste af landets rigeste kommuner. Odder, Skanderborg og Fanø hører dog også blandt de rigeste Langt de fleste af de rigeste kommuner i Danmark er placeret nord for København Mens Sjælland huser mange af landets mest velhavende kommuner, er også en række af de kommuner, der befinder sig blandt den fjerdel af kommuner med de laveste gennemsnitlige indkomster, beliggende på Sjælland. De fattigste kommuner målt på gennemsnitsindkomster ligger særligt i Sydsjælland (inkl. Lolland-Falster), Region Syddanmark og Nordjylland. De fattigste kommuner ligger særligt på Sydsjælland (inkl. Lolland-Falster), Region Syddanmark og Nordjylland 1

12 Indkomster og arv deler kommuner og byer Figur 3. Indkomster i Danmark Anm.: Disponible indkomster i 1. kr., 212. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Figur 4 viser væksten i kommunernes gennemsnitlige disponible indkomst i perioden i 1. kr. De mørke felter er de områder, der har oplevet størst vækst i de seneste 1 år, mens de lyseste områder indikerer de steder, hvor der har været lavest vækst i disponibel indkomst. De kommuner, som har haft mindst indkomstfremgang, ligger overvejende i den sydlige del af Danmark Som det fremgår af figur 4, har bl.a. Nordsjælland oplevet størst vækst, mens Lolland Falster, Langeland og Sønderjylland er blandt de områder, der har oplevet lavest vækst. Der er altså stor forskel på, hvor meget den disponible indkomst er vokset rundt om i landet når man ser på kommunerne i forhold til hinanden. Zoomer man ind på storbyerne i Danmark København, Odense og Århus så kan man genfinde den skæve udvikling på sogneniveau, hvor der ligeledes er stor forskel på udviklingen i indkomsterne. Lolland-Falster, Langeland og Sønderjylland er blandt de områder, som har haft mindst vækst i indkomsterne 11

13 Indkomster og arv deler kommuner og byer Figur 4. Vækst i disponible indkomster Anm.: Disponible indkomster i 1. kr., 212. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Store indkomstforskelle mellem de enkelte områder i Danmark Over de sidste 1 år er den gennemsnitlige disponible indkomst i de 1 rigeste sogne i Danmark steget med over 4 pct. I den anden ende er indkomsterne i de 1 fattigste sogne steget med omkring 15 pct. Væksten i de rigeste områder har med andre ord været mere end 2,5 gange højere end væksten i de fattigste områder. Over de sidste 1 år er den gennemsnitlige disponible indkomst i de 1 rigeste sogne i Danmark steget med over 4 pct. Sogne i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm dominerer listen over sogne med højest disponibel indkomst Tabel 2 og 3 viser hhv. de 1 sogne med højest disponibel indkomst og de 1 sogne med lavest disponibel indkomst. Af tabellerne kan man se, hvordan væksten i indkomsterne har udviklet fra 22 til 212. Mens for eksempel Hellerup sogn har haft en relativ stigning i disponibel indkomst på 6 pct., er indkomsterne kun vokset med 1 pct. i Tingbjerg. 12

14 Indkomster og arv deler kommuner og byer Tabel 2. Top 1 sogne med højest disponibel indkomst Sogn Kommune Gns. Indkomst 212 (1. kr.) Gns. Indkomst 22 (1. kr.) Relativ vækst (22-212) Rungsted Hørsholm 553,1 42,9 37,3 Maglegårds Gentofte 48,5 329,9 45,7 Ny Holte Rudersdal 478,3 329,5 45,2 Skovshoved Gentofte 469,3 321, 46,2 Vedbæk Rudersdal 466, 353,5 31,8 Hellerup Gentofte 456,7 285,1 6,2 Taarbæk Lyngby-Taarbæk 436,5 343,8 27, Jægersborg Gentofte 432,4 323,4 33,7 Risskov Århus 428, 28,1 52,8 Søllerød Rudersdal 413,1 322,7 28, Vægtet gennemsnit 46,9 326,9 41, Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Faste 214-priser. Sogne med indbyggere under 1 personer er udeladt. Seneste dataår er 212. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Generelt dominerer sogne i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm listen over sogne med højest disponibel indkomst. Rungsted Sogn i Hørsholm er landets rigeste sogn målt på gennemsnitsindkomsten, som er på godt 553. kr. På listen over top 1 finder man også Risskov i Århus, som er det eneste sogn uden for Nordsjælland her er indkomsten omkring 428. kr. Rungsted Sogn i Hørsholm er landets rigeste sogn Sammenligner man de gennemsnitlige disponible indkomster med indkomsterne fra 22, kan man se, at de er steget betragteligt. Den største relative vækst ses i Hellerup Sogn i Gentofte, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er steget med godt 6 pct. over de seneste 1 år. Tabel 3. Bund 1 sogne med lavest disponibel indkomst Sogn Kommune Gns. Indkomst 212 (1. kr.) Gns. Indkomst 22 (1. kr.) Relativ vækst (22-212) Tingbjerg København 153,4 139,3 1,1 Den største relative vækst i indkomst ses i Hellerup Sogn, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er steget med godt 6 pct. over de seneste 1 år Vollsmose Odense 158,9 138,9 14,4 Gellerup Århus 161,2 135,5 19, Sem Mariagerfjord 176,2 157,9 11,6 Kingo-Samuel København 177, 152, 16,4 Sønder Skast Tønder 177,5 158,7 11,8 Strynø Langeland 178,7 16,9 11,1 Ansgarkirkens København 179,4 159,1 12,8 Nørrelands Holstebro 179,5 158,1 13,6 Omø Slagelse 179,7 164,2 9,4 Vægtet gennemsnit 17, 147,2 15,5 Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Faste 214-priser. Sogne med indbyggere under 1 personer er udeladt. Seneste dataår er 212. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 13

15 Indkomster og arv deler kommuner og byer Mens de nordsjællandske kommuner dominerer listen over de rigeste sogne, ligger de fattigste sogne mere spredt rundt i landet. Det fattigste sogn i Danmark målt på gennemsnitlig disponibel indkomst er Tingbjerg sogn i København med en gennemsnitlig indkomst på godt 153. kr., hvilket er mindre end en tredjedel af indkomsten i Rungsted. Det fattigste sogn i Danmark er Tingbjerg sogn i København med en gennemsnitlig indkomst på godt 153. kr. Vollsmose og Gellerup i henholdsvis Odense og Århus er ligeledes på listen over de 1 fattigste sogne og her er det interessant at bemærke, at der inden for det forholdsvis lille område Århus kommune udgør både er et sogn fra top 1 og et sogn fra bund 1. I perioden fra har den relative vækst i gennemsnitlig disponibel indkomst været væsentlig lavere i de fattigste sogne sammenlignet med de 1 rigeste. I de fattigste sogne ser man en gennemsnitlig relativ vækst på ca. 15,5 pct., mens man i de 1 rigeste sogne ser en vækst på omkring 41, pct. De i forvejen rige sogne i Nordsjælland løber altså stærkt fra de fattigste sogne som eksempelvis Tingbjerg og Vollsmose. I de fattigste sogne ser man en relativ vækst på ca. 15,5 pct., mens man i de 1 rigeste sogne ser en vækst på omkring 41, pct. De rigeste og fattigste sogne ligger klods op ad hinanden Selv om mange af de rigeste sogne befinder sig i Nordsjælland, mens de fattigste ligger mere spredt ud over landet, er der også områder, hvor rige og fattige sogne ligger klods op ad hinanden. Det gælder især de store byer København, Århus og Odense hvor socialt udsatte boligområder udgør en stor kontrast til de fremadstormende velhaverenklaver. Særligt i de store byer ligger de rige og fattige sogne klods op ad hinanden I Danmarks største byer ligger de rigeste og de fattigste områder klods op ad hinanden Figur 5 illustrerer sognene i København og Frederiksberg kommune, hvor de mørkeste felter angiver den rigeste fjerdel af sognene, mens den lyse farve angiver den fattigste fjerdedel målt på gennemsnitlig disponibel indkomst. Det rigeste sogn er Garnisons sogn, som ligger i København K og med sine lidt over 2.6 indbyggere har en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. Det er mere end dobbelt så højt som den gennemsnitlige disponible indkomst blandt Tingbjergs ca. 6.2 personer. Det rigeste sogn i København er Garnisons sogn i indre København 14

16 Indkomster og arv deler kommuner og byer Som man kan se på kortet, grænser nogle af de rigeste sogne på Frederiksberg og Østerbro op til de fattigste sogne på Nørrebro. Figur 5. Disponibel indkomst på sogneniveau i Københavns og Frederiksberg Kommuner Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Faste 214-priser. Sogne med indbyggere under 1 personer er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Figur 6 viser et kort over Århus kommune. Det fattigste sogn er Gellerup, som er et sogn i Brabrand, den vestlige del af Århus og det rigeste sogn er Risskov, som er en forstad i den nordlige del af Århus by. I Århus er Gellerup det fattigste sogn, mens Risskov er det rigeste I enkelte sogne har indkomsterne fået vokseværk, mens indkomstfremgangen andre steder er til at overse Århus kommune er ligesom København præget af stor spændvidde i indkomstfremgangen. Inden for en afstand af 8 kilometer ligger altså ikke bare kommunens rigeste og fattigste sogn, men også to sogne som befinder sig på henholdsvis landets bund 1 liste og top 1 liste. 15

17 Indkomster og arv deler kommuner og byer Figur 6. Disponibel indkomst på sogneniveau i Århus Kommune Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Faste 214-priser. Sogne med indbyggere under 1 personer er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Figur 7 viser et kort over sognene i Odense Kommune. Her ser man, at Vollsmose sogn er det fattigste med en gennemsnitlig disponibel indkomst på knap 159. kr., og Thomas Kingos sogn er det rigeste med en gennemsnitlig disponibel indkomst på godt 33. kr. I Odense er Vollsmose det fattigste sogn, mens Thomas Kingos sogn er det rigeste Vollsmose sogn er det fattigste i Odense med en gennemsnitlig disponibel indkomst på knap 159. kr. Vollsmose sogn udgøres af omkring 1.5 personer og grænser blandt andet op til Åsum sogn, der med sine knap 5 indbyggere tilhører den rigeste fjerdedel af sogne i Odense Kommune. Thomas Kingos sogn grænser op til blandt andet Ansgars sogn og Sankt Knuds sogn, der begge er blandt de 25 pct. fattigste sogn i Odense kommune. 16

18 Indkomster og arv deler kommuner og byer Figur 7. Disponibel indkomst på sogneniveau i Odense Kommune Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Faste 214-priser. Sogne med indbyggere under 1 personer er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Som vi har kunnet se indtil nu, er der væsentlige forskelle på den disponible indkomst rundt om i landet. I nogle kommuner og særligt i enkelte sogne har indkomsterne fået vokseværk, mens indkomstfremgangen i andre kommuner og sogne er til at overse. Også inden for kommunerne i især de store byer er der fra sogn til sogn stor forskel på indkomsterne, og de rige og fattige sogne ligger mere eller mindre side og side. Udviklingen i indkomster er dog ikke det eneste, der de senere år har medvirket til en øget polarisering. Når det kommer til fordeling af arv, er det ligeledes personer i toppen af indkomstpyramiden, der har trukket det længste stå. Udviklingen i indkomster er ikke det eneste, der har medvirket til en øget polarisering Personer, der arver mest, har selv høje indkomster Der er store forskelle på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. Mens de 1 pct., der har de største formuer, efterlader i omegnen af 6 mio. kr. til deres efterladte, efterlader dem med mindst formuer store gældsbeløb. De efterladte, der står til at arve de største formuer, har selv de højeste indkomster og formuer, mens de efterladte med de laveste e indkomster og nettogæld står til at modtage den mindste arv. Se mere om, hvordan formuerne er beregnet i boks 1. De efterladte, der står til at arve de største formuer, har selv de højeste indkomster og formuer Udviklingen i de efterladte formuer varierer dog noget fra år til år. Det, at meget store formuer er fordelt hos få familier medfører, at de efterladte formuer kan varierer over tid, de kan således være relativt lave i nogle år, for så i enkelte år at være store. 17

19 Indkomster og arv deler kommuner og byer Blandt de enlige, der døde i 212, blev der i gennemsnit efterladt en nettoformue på knap 86. kr. Det fremgår af tabel 4, som viser både gennemsnittet og medianen for de efterladte nettoformuer i 21 og 211, samt hvordan formuerne har udviklet sig over den 1-årige periode. Blandt de enlige, der døde i 212, blev der i gennemsnit efterladt en nettoformue på knap 86. kr. Som det ses var gennemsnittet af den efterladte formue i 21 på 611. kr., mens det ti år senere var 86. kr. Gennemsnitsformuerne dækker over store spredninger på de efterladte nettoformuer. Hvis man kigger på medianen 1 af den efterladte nettoformue, ses det, at den i 21 var på godt 12. kr. og i 211 på godt 13. kr. Niveauet for medianen er altså væsentlig mindre end gennemsnittet, hvilket skyldes, at der blandt de mest formuende efterlades meget store nettoformuer, som trækker gennemsnittet betragteligt op. Tabel 4. Efterladt nettoformue af enlige afdøde Nettoformue i 21 Nettoformue i 211 Vækst i kr. Vækst i pct. 1. kr. Gennemsnit 611,1 859,5 248,4 4,6 Median 122,2 131,3 9,1 7,4 Anm: Tabellen viser nettoformuen i 21 og 211 for enlige personer, der er døde i hhv. 22 og 212. Alle priser er fremskrevet til 214-niveau med prisudviklingen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. For at illustrere den store spredning i efterladte nettoformuer er de afdøde inddelt i 1 lige store grupper efter størrelsen på den efterladte nettoformue, hvilket ses i tabel 5. Boks 1. Opgørelse af formuer I denne analyse ses der på, hvor store nettoformuer enlige personer efterlader, når de dør. Konkret er der set på størrelsen af nettoformuen i det sidste hele år, de har levet. Der er analyseret på nettoformuerne i 211 for de personer, der døde i 212, og dette er sammenlignet med nettoformuerne i 21 for personer, der døde i 22. Nettoformuen er opgjort som kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter samt kursværdi af værdipapirer fratrukket realkreditgæld og gæld til pengeinstitutter samt pantebrevsgæld. Eventuelle pensionsformuer indgår ikke i nettoformuen, ligesom værdi af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke indgår. 1. decil er de 1 pct. af de afdøde med den mindste nettoformue, mens 1. decil er de 1 pct. med den største nettoformue. Af tabellen fremgår det, at de 1 pct. med den laveste efterladte nettoformue i gennemsnit ikke har en formue, men derimod efterlader en nettogæld. I 211 var denne nettogæld på godt 225. kr. over 16. kr. større end 1 år tidligere i 21. De 1 pct., der har lavest formue i Danmark, efterlader faktisk gæld De 1 pct. af de afdøde, som efterlod den største nettoformue, efterlod en nettoformue på næsten 6 mio. kr. I 21 var den gennemsnitlige efterladte nettoformue for 1. decil godt 3,6 mio. kr.. Det vil sige, at den gennemsnitlige nettoformue for denne gruppe er steget med mere end 2,3 mio. kr., svarende til 65 pct. siden 21. De 1. pct., der har størst formue, når de dør, efterlader næsten 6 mio. kr. 1 Medianen er nettoformuen for den person, der er præcis i midten af formuefordelingen. Det vil sige, at halvdelen af de afdøde har en nettoformue, der er større end medianen, mens den anden halvdel af de afdøde har en nettoformue, der er mindre end medianen. 18

20 Indkomster og arv deler kommuner og byer Tabel 5. Decilfordeling af nettoformuen for enlige afdøde Nettoformue i 21 Nettoformue i 211 Vækst i kr. Decil 1. kr. 1 pct. med den mindst efterladte nettoformue -62,2-226,9-164,7 2 4, -1,7-5,7 3 13,7 17,6 3,9 4 31,5 43,1 11,6 5 77,5 86,8 9, , 21,3 17, ,9 42,4 26, ,9 746,5 62, , ,9 176,6 1 pct. med den største efterladte nettoformue 3.637, , ,4 Gennemsnit 611,1 859,5 248,4 Anm: Tabellen viser nettoformuen i 21 og 211 for enlige personer, der er døde i hhv. 22 og 212. Alle priser er fremskrevet til 214-niveau med prisudviklingen. Decilfordelingen er foretaget på baggrund af størrelsen af nettoformuen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Ser man på, hvordan den efterladte arv fordeler sig i de danske kommuner, er der et iøjnefaldende overlap med billedet af, hvordan indkomsterne fordeler sig i kommunerne. De nordsjællandske kommuner er dem, hvor både indkomster og arv er størst Igen træder de nordsjællandske kommuner ud som de mest formuende kommuner. I top 3 befinder Gentofte, Rudersdal og Dragør sig. Den efterladte arv fordeler sig nogenlunde som billedet af, hvordan indkomsterne fordeler sig i Danmark De kommuner med de mindste efterladte nettoformuer er Ishøj, Fredericia og Lolland med henholdsvis 35. kr., 355. kr. og 375. kr. De kommuner med de mindste efterladte nettoformuer er Ishøj, Fredericia og Lolland 19

21 Indkomster og arv deler kommuner og byer Figur 8. Gennemsnitlig efterladt nettoformue fordelt på kommuner Anm: Figuren viser nettoformuen i 211 for enlige personer, der er døde i 212. Alle priser er fremskrevet til 214-niveau med prisudviklingen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. I tabel 6 er der set på de personer, som mister deres enlige forælder i 212. Disse personer er inddelt i deciler efter størrelsen på deres forældres efterladte nettoformue, dvs. størrelsen af den potentielle arv før arveafgift mv. Hermed kan man se, om der er en sammenhæng mellem den nettoformue, som forældrene efterlader, og børnenes egen indkomst og formue, før den bliver påvirket af en eventuel arv. Af tabellen fremgår en tydelig sammenhæng mellem børnenes indkomst og forældrenes efterladte nettoformuer. Jo større den efterladte nettoformue er, desto større er børnenes egen bruttoindkomst og egne nettoformuer. De 1 pct. af de efterladte, som har en forælder med de største nettoformuer, har en gennemsnitlig bruttoindkomst på knap 545. kr., hvilket er næsten dobbelt så meget som de 1 pct. af de efterladte, hvis forældre har de mindste nettoformuer. Der er tydelig sammenhæng mellem børnenes indkomst og forældrenes efterladte nettoformuer Ser man på de efterladtes egne nettoformuer, træder samme sammenhæng frem. De 1 pct. efterladte, som står til at modtage den største arv, har selv en nettoformue på knap 1 mio. kr. Samtidig har de 1 pct. efterladte, som står til at modtage den mindste arv (som i gennemsnit er 2

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013 Fordeling & Levevilkår 213 Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark Fordeling & Levevilkår 213 Fordeling & Levevilkår 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Uddannelse skal styrkes gennem hele livet

Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Fordeling og Levevilkår 212 Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Fordeling & Levevilkår 212 Fordeling & Levevilkår 212 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Et polariseret Danmark

Et polariseret Danmark Et polariseret Danmark Den socioøkonomiske ulighed mellem danske kommuner er systematisk. Uligheden er særligt tydelig på Sjælland, hvor samtlige af både de allerhøjest placerede og allerlavest placerede

Læs mere