VEJKANTSDANMARKS FREMTID - fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJKANTSDANMARKS FREMTID - fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev"

Transkript

1 VEJKANTSDANMARKS FREMTID - fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev

2 Indholdsfortegnelse Forord S. 3 Indledning og vigtigste anbefalinger S. 10 Scenarie 1 Lade stå til S. 14 Scenarie 2 Total afvikling S. 18 Scenarie 3 Udtynding S. 22 Scenarie 4 Udflytning S. 24 Nuværende muligheder, barrierer og forslag S. 33 Bilag: Projektets metode Kolofon Udgivet af: Dansk Byplanlaboratorium, januar 2014 Projektet har fået økonomisk støtte af Ministeriet for By, Bolig & Landdistrikter Tekst, redaktion og fotos: Ny Øhlenschlæger, Ellen Højgaard Jensen og Christian Broen, Dansk Byplanlaboratorium Collager: Marise Fiebig, Gottlieb Paludan Architects Layout: Anne Solitander Bohlbro. Dansk Byplanlaboratorium Skrumpelevregnemaskinen: Peter G. Madsen, Cowi A/S I de fleste danske kommuner vil man kunne se frem til færre indbyggere. Det kræver tilpasning og omdannelse. Udgangspunktet for dette projekt er, at nogle landsbyer må skrumpe, for at andre kan overleve. Vi har sammen med syv kommuner sat spot på landsbyer, der står foran en kraftig nedjustering i deres indbyggertal. Hvordan skrumper man så rent praktisk en landsby? Det er det centrale spørgsmål i projekt Nye planer for Skrumpelev, hvor vi har fokuseret på de kommunale planlæggeres muligheder og barrierer for at skrumpe en landsby. I løbet af projektet viste det sig, at en særlig landsbytype springer i øjnene. Det er rækkebyer, der er opstået langs en vej. Husene ligger tæt på hinanden og tæt på vejen. Denne landsbytype har to væsentlige problemer: Det ene problem er, at med det store udbud af ejendomme, der findes i dag, er husene i vejkanten uattraktive og køberne søger herlighedsværdier i god afstand fra en støjende og trafikbelastet vej. Det andet problem er, at vejkantsbyernes forfald bliver meget synligt for de forbipasserende indbyggere og turister. Derfor har vi valgt at centrere dette notat omkring Vejkantdanmarks fremtid. Projektet er gennemført som en række netværksmøder i efteråret Deltagerne har været planlæggere fra Faaborg-Midtfyn, Hjørring, Lemvig, Lolland, Mariagerfjord, Morsø og Vordingborg Kommuner, som vi i samarbejde med har udviklet fire forskellige scenarier for modellandsbyen Skrumpelev med henblik på at skabe debat om et væsentligt emne. Fra Byplanlaboratoriets side vil vi gerne takke de syv kommuner for deres interesse for at lægge tid og kræfter i projektet og for deres konstruktive bidrag og sparring fra frontlinjen. Alle udsagn i notatet står naturligvis for Byplanlaboratoriets regning. God læse- og debatlyst. Direktør Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium, januar

3 Indledning og vigtigste anbefalinger Indledning Nogle landsbyer har det svært. De har i dag et faldende indbyggertal og slås med tomme huse og forfald. Flere steder i landet bliver enkelthusstandene reelt stavnsbundet fordi det er umuligt at sælge boligerne. Der er i dag en vis bevidsthed om denne problemstilling og der er også udviklet puljer til at støtte yderkommunerne i deres indsats for at rive tomme huse ned. Men der behov for mere end enkeltstående nedrivninger. Der er behov for, at kommunerne differentierer og prioriterer mellem de forskellige landsbytyper i en langsigtet, strategisk kommunal planlægning: Kommunerne skal planlægge hvor skoler og anden kommunal service skal ligge i fremtiden og det skal planlægges, hvilke landsbyer, der må overgå fra at være egentlige bysamfund til at bestå af mere spredt bebyggelse med de herlighedsværdier, der nu ligger i det. I dette projekt undersøger vi, hvordan vejkantsbyer med faldende befolkningstal kan skrumpes eller afvikles på bedste vis for alle parter. Vi har i projektet haft fokus på fire temaer, som er Økonomi, Lovgivning, Fysik og Kommunikation og Proces. Projektet er i høj grad en akademisk øvelse og dette notat er først og fremmest ment som et debatindlæg, men indeholder en række relevante overvejelser til staten, kommunerne og landsbyer, når vejkantsbyernes udfordringer skal tackles. Projektets vigtigste anbefalinger: Udfordringen med et stort antal overflødige og utidssvarende ejendomme i landets yderområder går ikke væk af sig selv. Derfor er der behov for, at det officielle Danmark anerkender udfordringen og erkender, at der er behov for en national indsats. Vi skal i den politiske og folkelige debat gøre op med både psykologiske barrierer for at tale om at skrumpe landsbyer og det traditionelle vækstparadigme, der ligger til grund for både byfornyelses- og planlovgivningen. Der er behov for flere midler, men de økonomiske overvejelser må ikke stå i vejen for diskussionen om landsbyernes fremtid. Et overslag viser, overraskende nok, at det koster en kommune næsten det samme at servicere en vejkantsby med faldende befolkningstal over 20 år, som det koster at afvikle den. Overslaget forudsætter dog, at der er statslige tilskud til alle nødvendige nedrivninger. Projektets deltagere Faaborg-Midtfyn Kommune: Afdelingsleder Mai-Britt Helle Jensen Planlægger Trine Hedegaard Hjørring Kommune: Plan- og Erhvervschef Helle Lassen, Planlægger Bente Mouritzen Lemvig Kommune: Planchef Kirsten Eldon, Byplanarkitekt Merete Nørby Lolland Kommune: Projektleder Camilla Nissen, Projektleder Sille Clausen, Mariagerfjord Kommune: Planlægger Allan Hassing, Planlægger Rita Mogensen Morsø Kommune: Civilingeniør Ann-Sophie Øberg Planlægger Helle T. Bertelsen Vordingborg Kommune: Souschef Peter Haugan Vergo Arkitekt Rosa Philippine Birckner Seminaroplæg ved Vicedirektør Poul Erik Jørgensen, Nykredit Konsulent Casper Sørensen, Tankegang A/S To beboerformænd fra landsbyer med udfordringer, der ligner Skrumpelevs. 3

4 Der er behov for politisk debat om: forholdet til vejkantsbyernes kulturarv, samt en ny forståelse af den fysiske og mentale kulturarv. Hvad sker der fx, når man river landsbyens hovedgade, der i hele landsbyens levetid har været rygraden, ned? Det er en langt mere radikal løsning, end vi havde forventet, da vi gik i gang. Men måske er det det, der skal til. forholdet mellem benyttelse og beskyttelse af landskabet. Også her er der måske behov for nye mentale billeder. Der er behov for undersøgelser af: hvordan der kan udvikles nye finansieringsmodeller, der kan hjælpe de boligejere, der er stavnsbundet i landsbyer i tilbagegang. prismekanismer og investeringer i de forsyningsinfrastrukturer, der leverer fx vand, el og kloak til alle landsbyer idag. Hvor lang levetid har de, hvornår er de afskrevet, og hvordan kan forsyningsinfrastrukturen skrumpes? Der er behov for afprøvning af: hvordan en kommune kan lave et demonstrationsprojekt i størrelse 1:1, hvor en landsby skrumper igennem en god proces. Eksempler på vejkantsbyer i Danmark

5 Modellandsbyen som metode At skrumpe og afvikle landsbyer er et meget ømtåleligt emne, både i den politiske og folkelige debat. Det er formentlig derfor, at ingen kommuner til dato har sat navn og lokalitet på en landsby, der skal skrumpe. For alligevel at tage fat på emnet på en meget konkret facon, valgte vi i projektet at arbejde med en modellandsby: Skrumpelev. Skrumpelev er både en fysisk model og en socialøkonomisk, demografisk profil. Landsbyens struktur er opstået i dialog med projektdeltagerne fra de syv kommuner og rummer derfor genkendelige træk fra landsbyer fra hele landet. I starten foreslog vi fra Byplanlaboratoriets side, at Skrumpelev var en mindre flække med ejendomme. Men i diskussionen med deltagerne stod det klart, at de små flækker formentlig ikke er den største udfordring. Det er snarere de noget større landsbyer, beliggende ud til en trafikeret landevej - vejkantsbyerne. Om modellandsbyen Skrumpelev Skrumpelev er en sådan vejkantsby, der er opstået omkring en landevej, hvor der i dag er meget trafik. På begge sider af landevejen ligger der en række små, ofte sammenbyggede byhuse. Mange af dem er tidligere butikslokaler med store vinduer ud mod vejen. De ligger på smalle matrikler og er små huse efter dagens standard. Trafikbelastningen giver store problemer med støj i disse huse. Omkring kirken, der ligger på en bakke, er der nogle ældre huse, som ligger med god udsigt og trukket tilbage fra vejen. Terrænet skråner væk fra kirken og i den modsatte ende af byen løber en å forbi landsbyen. Skrumpelev har også en mindre parcelhusudstykning fra 70 erne og otte ældreboliger. Skrumpelev har ca. 150 indbyggere fordelt på ca. 130 beboelsesejendomme, hvoraf ca. 20 står tomme. Skrumpelevs indbyggere er bredt sammensatte, men hovedparten er kendetegnede ved at Første udkast til Skrumpelev, juni Landsbyen har ca ejendomme. Næste udkast til Skrumpelev, august Landsbyen har ca. 50 ejendomme. Endeligt udkast til Skrumpelev, november Landsbyen har ca. 130 ejendomme. 5

6 Bosætnings landsbyen. Forsamlingshus Lokalcenterkøbing. Nærmeste skole, ældrecenter, borgerservice osv Skrumpelev have forholdsvis lave indkomster, en del er kontanthjælpsmodtagere og en stor del er efterlønnere og pensionister. Landsbyen har et begrænset lokalt erhvervsliv som i 2014 består af en håndværker, en hjemmefrisør, en såkaldt perlegrusmekaniker og en hjemmearbejdsplads. Der er desuden en større middelalderkirke, en kornsilo og et forsamlingshus, som kommunen yder et årligt tilskud til. Skrumpelev ligger 15 km fra Lokalcenterkøbing, som er en mindre provinsby, hvor der er kommunale og private servicetilbud som børnehave, skole, plejecenter og supermarkeder. Samtidig ligger Skrumpelev som nabo til to mindre landsbyer, der hver især har potentiale for bosætning og turisme. Fire scenarier og en regnemaskine På de følgende sider kan du læse fire stærkt karikerede scenarier for modellandsbyen Skrumpelevs udvikling over en 20-årig periode fra Scenarierne er i løbet af projektet udviklet i samarbejde med projektdeltagerne. De er opstået i dialogen omkring den fysiske model som bud på, hvordan kommunen konkret kan gribe skrumpeindsatsen an i en by som Skrumpelev. Vi har i projektet fået lavet en regnemaskine, der medtager de væsentligste kommunale udgifter forbundet med både at servicere og skrumpe Skrumpelev i de næste 20 år. Udgangspunktet for beregningen er den meromkostning, som kommunen har ved at servicere Skrumpelevs indbyggere i forhold til, hvis indbyggerne boede i den mindre provinsby Lokalcenterkøbing. Der er lavet beregninger for hver af fire forskellige scenarier, som er: Turismelandsbyen. Benzintank og kioskudsalg 5 km Turistattraktion Skrumpelevs omgivelser og nabobyer i

7 Lade stå til Det første scenarie er kendetegnet ved at Skrumpelev bliver ladt i fred i de næste 20 år. I dette scenarie er de kommunale serviceudgifter fortrinsvis forbundet til den mertid, det tager for servicepersonale at køre ud til Skrumpelev fra provinsbyen 15 km væk. Altså køretid for fx skolebus, hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske og skraldemand. Hertil kommer udgifter til boligstøtte og varmehjælp, samt til tomgangsdrift af tomme ældreboliger og vedligehold af offentlige veje. Total afvikling Det andet scenarie er kendetegnet ved at kommunen genhuser indbyggere, opkøber og nedriver alle ejendommene i Skrumplev, mens jorden gradvist sælges til landbrug. I scenariet er der store engangsudgifter forbundet med genhusning af indbyggere, køb og nedrivning af ejendomme. Men kommunens serviceudgifter bliver lavere i takt med at indbyggerne flytter ind til provinsbyen. Udtynding Det tredje scenarie er kendetegnet ved at kommunen køber og river de dårlige ejendomme på hovedgaden ned, mens de bedste enklaver bliver tilbage. Der er større udgifter til opkøb og nedrivning af dårlige ejendomme. I scenariet bliver der således gradvist færre indbyggere, men de vil fortsat have behov for service. Udflytning Det fjerde scenarie ligner det tredje, da kommunen køber og river en stor del af de dårlige ejendomme ned. Det sker dog mere spredt end i udtyndingsscenariet og adskiller sig ved, at der gives tilladelse til at byggeretter og boliger flytter væk fra vejen og ud i landskabet. Modellandsbyen Skrumpelev under kærlig behandling af projektets deltagere. Den fysiske model har været et arbejdsredskab i hele forløbet. Den har ændret form undervejs og har gjort det muligt at gøre det komplekse og ømtålelige emne konkret. 7

8 Scenarie 1 Lade stå til i 2034 I dette scenarie bliver Skrumpelev ladt i fred. Af de oprindelig 150 indbyggere er der i tilbage. Indbyggerne er fordelt på ca. 80 ejendomme, mens ca. 35 ejendomme står tomme. Kommunen har nedrevet nogle af de allerværste ruiner. 8

9 9

10 Scenarie 1 Lade stå til 2034: Pensioneret frisør Annie Jensen, tidligere ejer af salonen Annies Klip, 75 år: Skrumpelev er ikke, hvad den har været. Det er sørgeligt at se min by forfalde - jeg har jo boet her hele mit liv. Mange af husene står tomme. Flest ude efterhånden også svære at sælge, og der er ikke 2014ved Landevejen, 2015hvor jeg selv bor, men også ovre 2019 mange unge, der er flyttet til 2021 Skrumpelev de sidste 202 i parcelhuskvarteret Borgmester Madsens Vænge. år. Jeg ved ikke hvilke huse, der ser værst ud. Udlejningsejendommene eller de huse, som arvingerne Jeg har jo kendt de fleste af indbyggerne inden de ikke kan komme af med, som bare står og forfalder. kom på plejehjem. Mange af mine kunder var til Når ejeren kommer på plejehjem, kommer huset til sidst for dårligt gående til at komme ned og blive Borgermøde om Skrumpelevs fremtid salg for et beskedent beløb. Liggetiden er flere år og til sidst orker ejendomsmægleren ikke at annoncere mere efter købere. Færre butikker og flere gamle Da jeg åbnede salonen, var der butikker i mange af husene ud til Landevejen. Der var både købmand, bager, slagter og kro, og min egen salon, selvfølgelig. Men butikkerne lukkede lidt efter lidt. I 2014 lukkede den sidste marskandiser. Der var ikke så mange, der flyttede her til. I hvert fald ikke nogen, som ville drive forretning i byen. De unge som flyttede til, flyttede mest ind i parcelhusene på Borgmester Madsens Vænge. Men de huse blev første familie flytter fra Skrumpelev og til alment byggeri i Provinsby. 100 indbyggere tilbage o o klippet hos mig. Så kom jeg hjem til dem. Der var et værre rend af hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker. De allerdårligste fik hjælp op til fem gange om dagen. Så varede det heller ikke længe før de kom på plejehjem. De huse, der lejes ud, er også rigtig dårlige. Ofte ligger de lige ud til landevejen, og trafikken er ikke blevet mindre over de sidste 20 år. Tit bliver de Fysik: Huller i husrækken Husene rives ned spredt, efterhånden som man kan lave frivillige aftaler. Der er huller i husrækkerne og landsbyens struktur smuldrer gradvist

11 beboet af en familie med en håndfuld børn. De har mange sygedage, de stakler, det forstår jeg godt, for det er usunde boliger. Måske det er derfor de har svært ved at følge med i skolen og må have ekstraundervisning. Ofte flytter familierne over en nat, men snart er huset lejet ud til en ny familie, der bor her et par år. Kommunen har revet et par huse ned, så der kom huller i husrækkerne. Men det er trods alt bedre end at der står huse med huller i taget. Naboens hus var rigtig dårligt, så det købte kommunen og rev det ned. De spurgte om jeg vil købe grunden, men jeg vil ikke beskattes af en udstykningsmulighed. Jeg har heller ikke kræfter til at slå græsset. For et par år siden lukkede Tømrer Tims værksted. Det står bare der som en grim ruin og ligner jeg ved ikke hvad. Taget er ved at falde ned, og det er farligt for børnene, som tit leger der. Og så er der asbest og andre giftige stoffer i de gamle værkstedsbygninger. Så er der forsamlingshuset, det trænger også til at blive renoveret, kommunen reparerer da taget, hvis der falder en tagsten ned. Men facaden trænger til at blive pudset. Men vi bruger nu ikke forsamlingshuset så meget mere. For år siden blev der holdt mange guldbryllupper, nu bruger vi det mest i forbindelse med begravelser ver halvdelen af Skrumpelevs prindeligt 130 ejendomme er væk Stavnsbundet Da jeg fyldte 65 holdt jeg mit 50 års jubilæum i salonen. Da jeg blev 70, lukkede jeg salonen og gik på pension. Lige siden har jeg forsøgt at sælge min Scenarie 1 'Lade stå til' dejlige bungalov. Der er udestue, fuld kælder og tilladelse til erhverv. Startprisen var kr. Da liggetiden nærmede sig 1000 dage, satte vi prisen ned til det halve, men så opgav ejendomsmæglerne mig. Helst vil jeg ind til byen og tættere på mine børnebørn, men hvordan skal jeg komme herfra? $ De kommunale udgifters fordeling Scenarie 1 'Lade stå til' over 20 år Den største post er de kommunale serviceudgifter Social og sundhed Transportudgifter til kørsel til fx social og sundhed Skolebus Kloak og renovation Skolebus hjemmehjælpere, Vedligeholdelse af offentlig vej Kloak og renovation Opkøb og nedrivning Vedligehold af vej hjemmesygeplejerske, Opkøb og nedrivning Andet skolebus køretid ud til Skrumpelev i forhold Merudgifter Social og sundhed til kørsel Transportudgifter til kørsel til, hvis indbyggerne social og sundhed Kloak Skolebus og renovation boede i provinsbyen 15 Vedligehold Kloak og renovation af off. vej Skolebus km fra Skrumpelev. Sidste hus rives ned. Kommunikation/Proces: Status quo Kommunen servicerer Skrumpelev som den altid har gjort. Der er i dette scenarie således fravær af proces og kommunikation fra kommunens side. Men egentlig er denne laden stå til fra kommunens side også en strategi. Opkøb Vedligeholdelse og nedrivning af offentlig vej Andet Opkøb og nedrivning Kloak og renovation Vedligehold af vej Opkøb og nedrivning Andet Lovgivning: Status quo Scenariet kan gennemføres indenfor gældende lovgivning. Sidste guldbryllup holdes i forsamlingshuset Annie lukker salonen 100 indbyggere tilbage i Skrumpelev 11

12 Scenarie 2 Total afvikling i 2034 I dette scenarie bliver alle Skrumpelevs ejendomme opkøbt og nedrevet en efter en, mens indbyggerne genhuses i den nærmeste provinsby. Ejendommene bliver gradvist solgt til landbrugsformål. 12

13 13

14 Scenarie 2 Total afvikling 2034: Landmand Søren Hansen ejer en produktionsvirksomhed, som bl.a. driver ha landbrugsjord. 57 år. Jeg synes det var modigt, at nedlægge landsbyen, men også nødvendigt. Man kan ikke drive et moderne landbrug i et landskab, hvor der er en landsby, hver gang vejen slår et knæk. Store protester Det var interessant at følge processen på afstand. Da kommunen i 2014 offentliggjorde planerne om at skrumpe og på sigt helt afvikle landsbyen kom alle op på barrikaderne. Der var borgermøder med vild diskussion. Kommunen stillede op med både borgmester og politikere og hele forvaltningen. Stemningen var meget uforsonlig. Men kommunen holdt fast. Særligt borgmesteren, Henning, var forstående overfor borgerne, men realistisk. Jeg ved det, fordi jeg deltog, da jeg selv er vokset op ikke langt fra Skrumpelev, så for mig var det også med blandede følelser: på den ene side var alle minderne, men på den anden side, så var husene meget dårlige og meget belastede af støj fra den tunge trafik på Landevejen. Der var mange vrede læserbreve i lokalavisen i de år. Social indsats I tiden efter lavede kommunen en social indsats, hvor alle borgere blev kontaktet og hjulpet videre. En del var meget skeptiske. Men lige pludselig begyndte de at sive. Det hjalp nok også på det, da kommunen fik mulighed for at give flyttehjælp til særligt trængende borgere, efter at Christiansborg vedtog en særlig indsatspulje. Afhængig af indtægt kunne man få udbetalt et større beløb til indskud i en almennyttig lejlighed med fjernvarme i Lokalcenterkøbing, 15 km væk. Jeg tror faktisk mange var lettede, særligt dem, som boede i de usælgelige huse. De fik mulighed for at komme videre, fordi der blev lavet en afdragsordning med kreditforeningen i samarbejde med kommunen. Mange af de andre 14 Fysik: Landbrugslandskab Alle husene i landsbyen fjernes og jorden overgår til landbrugsformål. Tilbage ligger kirker og et naturområde ved åen. Mens processen står på rives husene ned spredt og tilfældigt Borgermøde om Skrumpelevs fremtid første familie flytter fra Skrumpelev og til alment byggeri i Provinsby. 100 indbyggere tilbage over oprin

15 ejendomme købte kommunen for symbolske beløb, efter at realkreditinstitutionerne havde nedskrevet lånene i dem. Og så var der de familier, som boede i de rigtig dårlige udlejningsboliger. Egentlig var de også vindere, da de kunne flytte til bedre boliger i almennyttigt boligbyggeri i Lokalcenterkøbing. De fik højere boligstandard, så børnene blev mindre syge. I 2018 blev hele landsbyen gennemfotograferet og der blev udgivet en bog om landsbyens historie nu har vi minderne. Fra 2019 gik det stærkt. Folk begyndte at flytte, og husene blev hurtigt revet ned bagefter. Hver gang man kørte forbi, var der noget nyt som var fjernet. I 2023 var over halvdelen af indbyggerne flyttet. De resterende flyttede langsomt, men sikkert i løbet af de næste 5-10 år. Sidst kom turen til parcelhuskvarteret, der efterhånden også var meget nedslidt. Mange af parcelhusene var bygget i 70erne og havde godt 50 år på bagen. Et nyt landskab Jeg har købt ejendommene lidt hen ad vejen. Jeg overtager de sidste her om et par måneder, når de sidste huse er fjernet. Kommunen ville gerne have at jeg overtog dem efterhånden som husene blev revet ned, men det var ingen fordel for mig. Jeg købte dem, når der var 0,5 ha. Der har altid kørt megen trafik på Landevejen, det gør der stadig. Men efter at byskiltet kom væk, er der ingen Scenarie hastighedsbegrænsning mere. Borgmesteren taler om, 1 'Lade stå til' at turisterne påskønner det fine landskab her på egnen. Det kan man i hvert fald se fra landevejen i dag, ligesom kirken, der ligger som en smuk ødekirke med kirkegård i landskabet. Kommunen har i øvrigt henvendt sig til mig og spurgt om jeg vil lægge jord til tre vindmøller. De vil stå godt der, da der er langt til boliger. Jeg er positiv, for min nye maskine vil alligevel få svært ved at vende i det område. Kommunikation og Proces: Kommunen i førertrøjen Processen bliver drevet af kommunen. Det kræver politisk enighed og et omfattende samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger, særligt socialforvaltning og plan- og byggeforvaltning skal koordinere indsater og bruge mange ressourcer på opsøgende arbejde. $ De kommunale udgifters fordeling over 20 år Der er to næsten lige store udgiftsposter. Den orange er de de kommunale serviceudgifter til fx hjemmehjælpere, hjemmesygeplejerske, Merudgifter Social og sundhed til kørsel Transportudgifter til kørsel social og sundhed Kloak Skolebus og renovation skolebus køretid ud Vedligehold Kloak og renovation af off. vej Skolebus til Skrumpelev. Den Opkøb Vedligeholdelse og nedrivning af offentlig vej Kloak og renovation gule er udgifter til Andet Opkøb og nedrivning Vedligehold af vej nedrivning Opkøb og nedrivning af ejendomme. Andet genhusning, opkøb og Efter år 2034, hvor Skrumpelev er helt afviklet har kommunen ingen udgifter. halvdelen af Skrumpelevs deligt 130 ejendomme er væk Sidste hus rives ned. Lovgivning: Den ukrænkelige ejendomsret Nogle indbyggere bliver flyttet mod deres vilje, og kommunen er inde og røre ved den ukrænkelige ejendomsret. Det er nødvendigt at bruge ekspropriation til afvikling af landsbyen, hvilket ikke er muligt i dag. 15

16 Scenarie 3 Udtynding i 2034 I dette scenarie er der foregået en kraftig udtynding i ejendommene langs vejen. Der er ca. 50 indbyggere tilbage, som bor i de 20 huse der er tilbage i parcelhuskvarteret og overfor kirkebakken. Langs Landevejen er der opstået en grønning, hvor et lokalt fårelaug holder får. 16

17 17

18 Scenarie 3 Udtynding 18 Fysik: Farvel til Vejkantsbyen Skrumpelev består af to enklaver af huse: Et parcelhusområde og en lille gruppe ældre huse overfor kirken, som ligger trukket tilbage fra Landevejen. De mange fritstående træer, som man har plantet på de tomme grunde langs Landevejen giver karakter til byen. 2034: Mette Sørensen, Borgmester Madsens Vænge 10, 44 år. Jeg er rigtig glad for at bo i Skrumpelev. Jeg har søde naboer og en dejlig have, som ligger lidt væk fra Landevejen på Borgmester Madsens Vænge. Selvom de har fjernet byskiltet og husene langs vejen, så er her altså stadigvæk en landsby. Der er masser af aktivitet og sammenhold her. Vi passer på hinanden og hjælper hinanden. Da børnene var små havde vi hente- og bringe ordninger, og nu er der nogle af pensionisterne, der har lavet en indkøbsordning. Jeg ved snart ikke hvor mange foreninger vi har været med til at starte. Mine børn var helt vilde med fårene. Jeg tror vi var der nede næsten hver dag da de var små. Grønningen hvor de går, er Skrumpelevs samlingssted. Det er der vi holder skt. Hans og juletræsfest, og man møder altid nogen, når man er ude at gå tur. Når man kommer kørende ad Landevejen ved man, at når man ser fårene, så er man hjemme. Da vi flyttede hertil, var Skrumpelev større end den er i dag. Det var allerede en lidt stille landsby, men min mand er vokset op her, så derfor var det her vi endte. Dengang lå der en række huse langs med vejen, men de var små og triste og de passede slet ikke til en moderne familie. Desuden var der masser af støj fra Landevejen. Når de gamle døde eller kom på plejehjem, så var der ingen købere til deres huse. På et tidspunkt var de så forfaldne, at man skulle tro, at hele byen var tom og faldefærdig. Men sådan var det jo slet ikke. En langsigtet plan På et tidspunkt var vi nogle som gik sammen og snakkede om, hvad vi skulle gøre ved det. Der var revet nogle enkelte huse ned i byen, men det var slet ikke nok. Vi holdt landsbymøder og jeg blev valgt som formand for landsbyrådet. Jeg har jo min gang på Rådhuset alligevel, så måske var det derfor de andre regnede med, at jeg bedre kunne få dem i snak der inde. Men det var faktisk ikke så svært. Susanne nede fra Planafdelingen fik ret hurtigt i stand, at vi præsenterede vores tanker på et temamøde sammen med politikerne. I begyndelsen var politikerne faktisk ret forsigtige. De kunne ikke lide at tale om, at man skule rive mange huse ned og måske gå sådan lidt hårdhændet til værks. Men de kan jo aldrig lide at træde nogen over tæerne de har jo også kun et tidsperspektiv på 4 år. Vi andre, som skal bo her de næste 30 år, vi vidste godt at man blev nødt til at tænke lidt mere langsigtet Første møde i landsbyrådet om Skrumpelevs fremtid De første træer plantes langs landevejen. En samlet plan for landsbyens udvikling vedtages af Kommunalbestyrelsen 10 ge

19 indbygre tilbage Det endte med, at der blev lavet en plan for, at alle husene langs Landevejen på sigt skulle fjernes. Det virkede meget radikalt, men da vi havde vænnet os til tanken, gav det rigtig god mening: De steder der var liv var jo omkring Borgmester Madsens Vænge, hvor vi bor og så oppe omkring kirken, hvor der er nogen af de ældre byhuse, som ligger lidt væk fra vejen. Der har altid været nogle aktive folk deroppe blandt andet nogle kunstnere. En karakteristisk by Først rev kommunen ældreboligerne ned. Halvdelen stod alligevel tomme, og jeg ved at der var flere af de ældre, der var glade for at flytte ind til Lokalcenterkøbing, hvor de var tættere på ældrecentret og der er flere aktiviteter. Da de første par huse på Landevejen blev revet ned, så det meget mærkeligt ud. Det var ligesom en tandrække med huller i. Men så var der nogle som fik idéen til at plante et træ for hvert hus der blev revet ned. Så blev det en festdag, hvor vi samledes og fejrede hver gang der blev plantet et træ. Det var en sød landskabsarkitekt inde fra kommunen, som foreslog, at de skulle stå på række. Det synes vi var mærkeligt til at starte med, men nu kan man virkelig se, at det var en god idé. Nu står alle træerne langs 2025 Fårelauget oprettes Legepladsen og bænkene indvies Sidste hus på landevejen rives ned. vejen på række, som en slags symbol på husene. Det ser rigtig flot ud når man kører igennem, nærmest som en allé. Man lægger rigtig mærke til Skrumpelev, selvom husene er væk. Vi startede fårelauget nogenlunde samtidig med, at husene nede ved åen blev revet ned. Det var da Hans, som havde drevet økologisk landbrug, flyttede ind overfor kirken. Så nu går der får og græsser, og man kan se ned til åen, det er meget pænere. Senere kom bænkene og legepladsen til og det er faktisk Skrumpelevs samlingssted nu. Kommunen ejer stadigvæk jorden på begge sider af Scenarie Landevejen, 1 'Lade stå til' men vi holder den. Jeg var ked af det, da forsamlingshuset blev nedlagt, men uden det kommunale tilskud stod det og forfaldt. I stedet bruger mange af os forsamlingshuset ovre i nabobyen, hvor jeg bl.a. går til læsekreds og gymnastik. Jeg har faktisk fået et par nye veninder der ovre fra. Skrumpelev er en dejlig landsby tæt til naturen, højt til loftet og der er kun 15 km ind til provinsbyen, hvor børnene har gået i skole og hvor der er masser af indkøbsmuligheder. Husene koster ikke så meget her, så vi har haft råd til at ombygge vores hus i flere omgange. Jeg tror vi bliver boende mange år endnu. Kommunikation og Proces: Hvordan understøttes borgernes initiativ og energi? Landsbyens borgere henvender sig til kommunen, som er gearet til at gribe deres energi og innovationskraft. Kommunen prioriterer udtyndingsprojektet og den endelige løsning med at arbejde på at fjerne alle huse langs landevejen bliver til i et samspil mellem borgere og kommunale fagfolk. $ De kommunale udgifters fordeling over 20 år Merudgifter Social og sundhed til kørsel Der er to næsten lige store udgiftsposter. Den orange er de kommunale serviceudgifter til fx hjemmehjælperes og hjemmesygeplejerskes Transportudgifter til kørsel social og sundhed Kloak Skolebus og renovation køretid ud til Skrumpelev. Den gule er Vedligehold Kloak og renovation af off. vej Skolebus Opkøb Vedligeholdelse og nedrivning af offentlig vej Kloak og renovation udgifter til genhusning, Andet Opkøb og nedrivning opkøb Vedligehold og af nedrivning vej af ejendomme. Opkøb og nedrivning Andet Lovgivning: Hvordan hjælper vi folk videre? Der er et ønske om at fjerne nogle bestemte huse, men der mangler redskaber til at ekspropriere samt at hjælpe beboerne videre. Ofte er det ældre mennesker, som gerne vil videre, men ikke kan sælge deres hus på markedsvilkår. 19

20 Scenarie 4 Udflytning i 2034 I dette scenarie er der foregået en kraftig udtynding i ejendommene langs vejen. En del af indbyggerne har fået lov til at flytte byggeretten væk fra Landevejen og bygget nye huse. Resten af de ca. 50 indbyggere bor nu rundt omkring i de tidligere landsbyhuse, og der er i alt ca. 20 huse tilbage. 20

Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium. Ellen Højgaard Netværksmøde AlmenNet

Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium. Ellen Højgaard Netværksmøde AlmenNet Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium Dagsorden 1. Problemet 2. Hvad er en vejkantsby? 3. Projektets metode 4. Om modellandsbyen Skrumpelev 5. De

Læs mere

Notat om Pulje til landsbyfornyelse

Notat om Pulje til landsbyfornyelse Notat om Pulje til landsbyfornyelse 1. Puljer 1.1 Pulje til landsbyfornyelse (landsbypuljen) Pulje til anvendelse i byer under 3000 indbyggere eller i landområderne. Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme

Læs mere

Fremtidens Landsbyer. Værktøjskassen Byfornyelsesloven

Fremtidens Landsbyer. Værktøjskassen Byfornyelsesloven Fremtidens Landsbyer Værktøjskassen Byfornyelsesloven Begrænsninger i Landsbypuljen Kun frivillige sager, jf. retningslinjerne. Kondemnering, genhusning, påbudt nedrivning ikke omfattet. Uigennemtænkt

Læs mere

Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder

Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) Revideret 2011 Indhold Indhold... 2 1. Formålet med puljen...

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets. Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder

Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets. Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) 2010 Indhold 1. Formålet med puljen...3 2. Hvem kan søge puljen...3

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden-

Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden- Almene boliger Et af de helt store problemer i fremtiden- Køb af ejendomme Forudsætning, frivillige køb inkl. tvangsauktioner Både bolig- og erhvervsejendomme beliggende i byer < 3.000 indbyggere og i

Læs mere

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag STRUER KOMMUNE august 2014 Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag Oversigt ansøgninger og forslag Ejendom Type Kategori Overslag udgift Indkomne ansøgninger Højrisvej 4 Asp Agergårdvej 1 Vejrum Hyldagervej

Læs mere

Fremtidens landsbyer Hobro 2. september 2013

Fremtidens landsbyer Hobro 2. september 2013 Det er dybt frustrerende at have en køber, som ikke kan få lån ( ) Jeg synes ikke, at det er rigtigt, at realkreditinstitutterne på den måde skal gå ind og lave boligpolitik, siger ejendomsmægler Hanne

Læs mere

Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 18. FEBRUAR 2016 FØRSTE WORKSHOP I RANUM. Kristian Bransager

Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 18. FEBRUAR 2016 FØRSTE WORKSHOP I RANUM. Kristian Bransager Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 1 Kristian Bransager Aftenens program 19.00 19.10 Velkomst ved Vesthimmerlands Kommune 19.10 19.20 Kulturarvsprojektet ved Vesthimmerlands Museum 19.20 19.45

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger 1. Landsbypuljen 2. Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Landsbypuljen kan støtte Istandsættelse Nedrivning Ombygning Fjernelse af skrot Kommunalt opkøb Støtte Kommunernes anvendelse af de statslige

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast Regionshuset Viborg Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk

Læs mere

Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. "Guldhuset"

Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. Guldhuset Notat Forvaltning: Miljø og Teknik, Stadsarkitektens Kontor, Henri Amsler Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. april 2013 Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. "Guldhuset"

Læs mere

Marked OG planlægning

Marked OG planlægning Marked OG planlægning 19. april 2013 Seminar Dansk Byplanlaboratorium Holckenhavn Slot Poul Erik Jørgensen pej@nykredit.dk Nykredit April 2013 1 Forretningsudvikling - aktivitet Mia. kr 1200 1000 800 600

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER

PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER ERFARINGER FRA VESTERVIG BYFORNYELSE PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER ERFARINGER FRA VESTERVIG OG THISTED KOMMUNE 1 INDHOLD Forord side 3 Historien om Vestervig Byfornyelse Aps

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Vestervigs omstilling YPF

Vestervigs omstilling YPF Vestervigs omstilling YPF 19-4 2016 Klosterbyen Vestervig Nordens største landsbykirke Situationen 2004 Vestervig har tidligere været en driftig handels- og embedsby med mange butikker, institutioner mv.

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Hvorfor mødes vi? v/per 1. Samarbejde styrker.. 2. Ertebølle 2020.. Hvordan kommer vi videre, og hvem vil være med?

Hvorfor mødes vi? v/per 1. Samarbejde styrker.. 2. Ertebølle 2020.. Hvordan kommer vi videre, og hvem vil være med? Program kl. 09:30 Bl 10.50 Velkomst/kaffe Hvorfor mødes vi? v/per 1. Samarbejde styrker.. 2. Ertebølle 2020.. Vejkantsby eller naturperleby? v/karen Margrethe Idé- opsamling Hvordan kommer vi videre, og

Læs mere

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals.

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. Punkt 6. Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. 2014-36580. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender Bygningsforbedringsbeslutning (istandsættelse)

Læs mere

Pulje til Landsbyfornyelse

Pulje til Landsbyfornyelse Pulje til Landsbyfornyelse - et indlæg i Landsbyudvikling hvordan? Tirsdag den 25. februar 2014 i Faster Andelsmejeri Inger Frederiksen Ringkøbing-Skjern Kommune Kl. 21.25 21.50 Pssst: Find det på www.mbbl.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer 2012/1 LSF 57 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: 2012-1892 Fremsat den 8. november 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse

Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse 2014 Indhold Indledning 3 Distriktsudvalgets anbefalinger 3 Kortlægningen og dens resultater 4 Kriterier for prioritering af Pulje til Landsbyfornyelse 5 Vægtning

Læs mere

ing b y g g e r p å v i d e n

ing b y g g e r p å v i d e n ing bygger på viden folderen er udarbejdet af sbs første udgave: september 2008 tekst: sbs foto: copyright sbs layout: sbs 2 INDHOLD GENHUSNING... 4 MIDLERTIDIG GENHUSNING... 5 - ved udflytning... 8 -

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Boligmarkedet Marked OG planlægning

Boligmarkedet Marked OG planlægning Boligmarkedet Marked OG planlægning 2. september 2013 Seminar i Hobro Dansk Byplanlaboratorium Poul Erik Jørgensen Vurdering Kunder pej@nykredit.dk Nykredit Vurdering Kunder August 2013 1 Forretningsudvikling

Læs mere

KL mener: Bliver jordejerne snydt? Af KL

KL mener: Bliver jordejerne snydt? Af KL Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 * 2008 Dato: 8. May. 2008 KL mener: Bliver jordejerne snydt? Af KL Med jævne mellemrum bobler ekspropriation op som et varmt emne i debatten. Ofte er det statens

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Boligkvalitet - når huset har sjæl Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Fire kvarterer i Århus Risskov Skåde Kongsvangen Tilst Enfamiliehuse - ældre og nyere Ældre villaer 70 er parcelhuse

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8

Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8 Punkt 12. Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8 2015-032036 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender bygningsforbedring

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Den vertikale have Økologi på højkant

Den vertikale have Økologi på højkant Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Tilpasningsplanlægning: både udvikling og afvikling Oplæg på Sommerhøjskolen Liv og Land, Ryslinge 12. august 2013

Tilpasningsplanlægning: både udvikling og afvikling Oplæg på Sommerhøjskolen Liv og Land, Ryslinge 12. august 2013 Tilpasningsplanlægning: både udvikling og afvikling Oplæg på Sommerhøjskolen Liv og Land, Ryslinge 12. august 2013 Dansk Byplan Laboratorium 14-08-2013 Projektleder Christian Broen, Dansk Byplanlaboratorium

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl Øen der ikke vil dø I Kattegat ligger Tunø og kæmper. Selvom befolkningstallet på øen har været stabilt de sidste ti år, er fremtiden usikker. For det er ikke nemt at lokke unge mennesker til en ø, hvor

Læs mere

Efterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne

Efterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne NR. 9 NOVEMBER 2015 Efterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne De færreste har lyst til at købe et hus med en ruin som nærmeste nabo. Udviklingen af nedrivningsmodne

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 25. februar 2016 om udflytning af statslige arbejdspladser. Det talte ord gælder.

Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 25. februar 2016 om udflytning af statslige arbejdspladser. Det talte ord gælder. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del Bilag 92 Offentligt Talepapir 24. februar 2016 Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 25. februar 2016 om udflytning af statslige arbejdspladser

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Michael Leth-Espensen

Michael Leth-Espensen Michael Leth-Espensen Fra: Anne Marie Funch Hansen Sendt: 15. april 2016 12:06 Til: Michael Leth-Espensen; Ronnie Giphardt Pedersen; Erik Knudsen; Emilie Aase Egeberg Fabild; Ole Brockdorff;

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere