Dagsorden. Møde i akutfølgegruppen. Møde d. 20. august 2014, Konference I i Regionshuset, Viborg.

Transkript

1 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Dagsorden Dato 1. september 2014 Marie Glent-Madsen Tel Møde i akutfølgegruppen Møde d. 20. august 2014, Konference I i Regionshuset, Viborg. margle@rm.dk Side 1 Deltagere Karsten Rejkjær Svendsen, Jørgen Schøler Kristensen, Tommy Jan-Gunnar Andersson, Claus Lassen Graversen, Kjeld Martinussen, Jens Friis Bak, Tommy Andersson, Mette Norup Frøjk, Søren Svenningsen, Tommy Midtgaard Jensen, Bodil Marie Clemensen, Larry Højgaard Kristiansen, Bente Dam, Ove Gaardboe-Poulsen, Inge Gurli Henriksen, Ole Mølgaard, Pia Stie-Svendsen, Michael Braüner Schmidt, Berit Bjerre Handberg, Hans Kirkegaard, Anne Brøcker, Hans Peder Graversen (formand), Marie Glent-Madsen (referent) Afbud Hanne Arildsen, Erika Frischknecht Christensen, Christian Møller-Nielsen, Lone Düring, Stine Whitehouse Bukdahl, Lone Winther Jensen, Klavs Bjerre Dagsorden Pkt. 1 Godkendelse af referat og dagsorden Referat og dagsorden blev godkendt uden anmærkninger. Af hensyn til nogle af mødedeltagerne blev et enkelt punkt fremrykket. Nedenfor står punkterne i samme rækkefølge som i den udsendte dagsorden. Pkt. 2 Akutforskning På akutfølgegruppens møde i juni blev der efterlyst en opdatering på aktuelle projekter inden for akutforskningen. Professor Hans Kirkegaard fra Center for Akutforskning præsenterede derfor centeret og deres aktuelle projekter. Årsrapporten for 2013 blev fremsendt med dagsordenen og den anvendte powerpoint præsentation er vedlagt referatet. Nedenstående er supplerende i forhold til de slides, der blev præsenteret. I dag ligger centeret fysisk på Trøjborg i Aarhus, men når DNU står færdigt skal forskerne have lokaler i umiddelbar nærhed af akutmodtagelsen, hvilket giver nye muligheder ift. at være tæt på hverdagen i akutafdelingerne.

2 Forskningen er organiseret i regi af en række forskningsnetværk indtil videre 7, herunder bl.a. et om præhospitalet, et om hjertestop og et der fungerer som et internationalt netværk. Derudover er der 2 nye netværk, der stadig er i deres opstartsfase et om transit, der skal beskæftige sig med flow i forbindelse med akutmodtagelsen og et om traumer. På nuværende tidspunkt er der ni PhD-projekter og en række mindre projekter tilknyttet centeret. Projekterne er fordelt ud over regionen, så der er flere mindre projekter og mindst et PhD projekt på hver af akuthospitalerne. Viborg har dog ikke et PhD projekt på nuværende tidspunkt, men det er et ønske at få et her også, ligesom det er et ønske at have projekter i forbindelse med integrationen af psykiatrien i akutmodtagelsen. Et af de netværk, der i øjeblikket har gang i flere projekter og ansøgninger er netværket Design EM. Design EM kobler forskere inden for organisationsdesign med forskere inden for akutmedicin. De er midt i en stribe af projekter vedr. organisationsformen i alle akutmodtagelserne, der bl.a. skal føre til en rapport om organisationsstrukturerne i Region Midtjylland. I forlængelse af dette er de også ved at søge om penge fra Innovationsfonden til et projekt, hvor metoderne herfra skal videreudvikles. Derudover sender de hvert år to medicinstuderende til Boston og håber på at få penge til at fortsætte dette projekt, da både de medicinstuderende og akutafdelingen i Boston har været glade for projektet, der også har ført til flere udgivelser. Professor Hans Kirkegaard pointerer at han, i lighed med de synspunkter, der blev udtrykt på sidste møde, også mener det er væsentligt for akutafdelingernes identitet at der foregår forskning. Det er også vigtigt at det er anvendelsesorienteret, således at forskningen også kan være med til at understøtte arbejdet i hverdagen på akutafdelingerne. Fremadrettet er det et fokus at forskningen ikke kun drejer sig om akutafdelingerne og præhospitalet men også går på tværs af sektorgrænser. Der har allerede været projekter, der gør det og det afsøges om der eksempelvis kan laves tandemforskning med Forskningsrådet for Almen Praksis. Dette er i overensstemmelse med gruppens ønske om at forskningen er udviklingsorienteret og har fokus på det tværsektorielle. Pkt. 3 Opdatering vedrørende commotio I forbindelse med diskussionen af S100B blev der på sidste møde efterlyst en orientering i forhold til behandling af commotio. På AUH arbejder de på nuværende tidspunkt med implementeringen af de nye nationale retningslinjer efter neurologernes anbefaling og ledende overlæge Ole Mølgaard orienterede om dette. På mødet blev omdelt den anbefaling, der ligger til grund for deres ændrede praksis i forhold til visitation. Denne er også vedhæftet sammen med referatet. Anbefalingen omhandler kun voksne og adskiller sig fra tidligere praksis ved at bruge S100B til lettere hovedtraumer. Hvorvidt det er omkostningseffektivt at bruge S100B til de lettere hovedtraumer er til diskussion. Det bedste argument for at bruge blodprøven er nok, at man ved at bruge S100B kan spare patienter for stråling af hjernen. På HE Horsens planlægger man ligeledes at anvende S100B som beskrevet i AUH s retningslinje inden længe. Det er umiddelbart en relativt stor andel af patienterne med hovedtraume dette vil påvirke, men der er ikke lavet opgørelser over præcis hvor stor. Der er dog enighed om at det vil give nogen færre CTscanninger på årsbasis. Afledt deraf diskuterede gruppen kort hvorvidt det var et problem at få foretaget de CT scanninger, man gerne vil. Det var ikke oplevelsen at der var unødig ventetid på akutte skanninger på nogle af Side 2

3 hospitalerne. På HE Horsens har man gode erfaringer med at medtage billeddiagnostisk til kapacitetskonferencen om morgenen hvilket medvirker til at mindske pukler. Pkt. 4 Data på akutområdet Hans Peder Graversen er blevet udpeget som ansvarlig for at skabe overblik over data på akutområdet og vil orientere om dette. Orienteringen tog udgangspunkt i et kort notat, der blev omdelt. Notatet er vedhæftet sammen med referatet. I løbet af efteråret er det planen, at det nye datavarehus, der udarbejdes i den fælles BI enhed, også skal rumme akutområdet. Det er derfor forventningen at det bliver muligt at trække data ud omkring november/december. Derudover er der bestilt en forbindelse mellem EPJ og Klinisk Logistik og det er forhåbningen at denne kan være færdig inden for det næste år. I forhold til FMK går der et års tid før løsningen er klar til brug, men det overvejes i øjeblikket om der kan laves en løsning til mellemtiden, for at sikre korrekt overlevering af medicinoplysninger til næste aktør. Generelt har det været en udfordring at få fungerende data ud i forhold til akutområdet: Det har fx været en udfordring i forhold til projekt Sikkert Patientflow, der er et projekt på HE Horsens, RH Randers, HE Midt og HE Vest (og AUH er på vej). Projektet handler om at styre flow og få nettovirkning på belægningsprocenten der er gunstig for hele hospitalet. Det har hidtil kun været muligt at trække data til 4 ud af 14 indikatorer resten har skullet opgøres manuelt. En mere standardiseret og automatiseret opgørelse vil her kunne hjælpe. En anden sammenhæng hvor adgangen til data vil kunne hjælpe er i forhold til forskellige databaser og tracer-tilstande, som der er et ønske om at få fokus på. I notatet er der flere eksempler på hvilken data, der vil kunne trækkes. Data skal med andre ord understøtte at der bliver fastholdt og udviklet en høj kvalitet i behandlingen af patienterne samt effektive forløb. Det var en pointe fra gruppen at det i arbejdet er vigtigt at være opmærksomme på at data er et puslespil fordi noget stammer fra EPJ, noget fra Klinisk Logistik osv. Der kan være elementer, der ikke registreres eller ikke registreres entydigt og derved ikke kan anvendes, selvom det kan trækkes. Notatets liste over data, der potentielt kan trækkes, er overvejende en række tidsstempler, hvilke skal suppleres. Disse målepunkter og andre skal defineres i løbet af efteråret for at få gavn af BI enhedens arbejde. Fra flere sider var det et ønske at komme længere ned i substansen på dataområdet, derfor vil akutdata optræde igen på dagsordenen ved næste møde i Akutfølgegruppen. I forhold til notatet affødte et punkt vedr. tilsyn fra andre læger en kort diskussion, da opfattelsen på flere af hospitalerne er at begrebet tilsyn er på vej ud fordi man arbejder mod en mere integreret model. På HE Midt bruger de fx ikke begrebet længere, aftalen er i stedet at der blot ringes til stamafdelingerne og så kommer de, hvilket fungerer udmærket. Der er dog enighed om at det stadig godt kan være relevant at holde øje med hvor lang tid der går fra man ringer til de kommer, da det er en potentiel flaskehals. På AUH skelnes der mellem assistance og tilkald, hvor assistance er omtrent samme model, som der anvendes på HE Midt. Det videre arbejde med at skabe overblik over datakilder, data ønsker og dataudvikling er forankret i BI-afdelingen, IT-afdelingen og Strategisk Kvalitet. Side 3

4 Pkt. 5 Seneste udviklinger ift. akutfunktionen i EPJ Punktet blev udskudt fra Akutfølgegruppens møde i juni. Ledende overlæge Ole Mølgaard orienterede om udviklingen i arbejdet med en visitationsbrugerflade og et akutmodul i EPJ. Visitationsbrugerfladen er tænkt til de visiterende sygeplejersker. De er på nuværende tidspunkt udfordret ift. at dokumentere visitationen, mens de har den praktiserende læge i røret, fordi de både skal registrere i Klinisk Logistik, EPJ m.v. Samtidig skal sygeplejerskerne kunne booke akutambulante tider i ambulatorierne og ikke mindst se visitationsretningslinjerne. Fremadrettet skal det derfor være integreret så der hurtigere og nemmere kan navigeres rundt i det. Arbejdet skal medføre at der også udvikles en brugerflade til brug for de læger og sygeplejersker, der ser patienten efterfølgende: Akutmodulet. Her skal det både være muligt at læse hvad der allerede står samt selv lave nye registreringer undervejs ved hjælp af en ipad. Projektet omhandler kun en brugerflade, dvs. det er koblet sammen med EPJ således at alting registreres der, så snart man har tastet det ind. Brugerfladen kommer til at svare til en arbejdsgang i forhold til det, man gerne vil tidsstemple. Det skal ligeledes være integreret med klinisk logistik, således at Cetrea tavlerne kan fortælle hvad der sker på et givent tidspunkt. Der foregår i øjeblikket en proces ift. at finde en leverandør (til akutmodulet), men der er endnu ikke truffet nogen beslutning. Ligeledes er det heller ikke besluttet hvorvidt visitationsbrugerfladen også skal integreres med fx den præhospitale patientjournal. Det er dog besluttet at processen i efteråret, når leverandøren er valgt, vil indebære en høj grad af involvering af klinikere i udviklingsarbejdet. Der vil ligeledes være en styregruppe, der prioriterer opgaverne og følger udviklingsprocessen tæt. Når første version er klar vil den blive afprøvet i driften i alle akutafdelingerne mens der samtidig foregår et videreudviklingsarbejde. Hvis alt går vel vil version 1 være klar omkring årsskiftet. Selvom akutmodulet er tænkt i en akutmodtagelseskontekst er udgangspunktet for brugerfladen ikke specialespecifikt. Over tid vil det derfor kunne videreudvikles til altid at vise de SFI er man har brug for på en given afdeling. Det aftales at Ole sørger for en demonstration af brugerfladen for akutfølgegruppen når det er muligt. Pkt. 6 Samarbejde mellem vagtlægerne og akutafdelingen Praktiserende læge Søren Svenningsen havde forud for mødet sendt dette punkt til dagsordenen, fordi styregruppen for akutaftalen blev nedlagt da implementeringen var gået ordentlig i gang og ansvaret for opfølgning blev overdraget til akutfølgegruppen. Med implementeringen af akutaftalen i september 2012 blev der etableret et samarbejde mellem akutafdelinger/akutklinikker og almen praksis. Baggrunden var sikring af dækning af akuthjælpen i hele regionen. Der blev som bekendt etableret et enstrenget system hvor almen praksis håndterer alle akutte henvendelser der ikke drejede sig om 112 i både dag - og vagttid. Lægevagten overtog med aftalens ikrafttræden flere opgaver med henblik på at sørge for at der ikke kom mere ind til akutafdelingen end det, der er relevant. Samarbejde mellem sygeplejersker ansat på akutafdelingen og lægevagten var en af forudsætningerne for at lægevagten kan løse disse opgaver. Man har nu fra Lægevagtens side den seneste tid oplevet at sygeplejersken tages fra driften i lægevagten og flyttes til skadestuen, selvom der er flere patienter i venteværelset til lægevagten. Det er oplevelsen at det er sket oftere det sidste halve år. Lægevagten har flere gange oplevet at der slet ikke er sygeplejerske til assistance i hele lægevagtens åbningstid og at det ikke er muligt for den Side 4

5 enkelte lægevagt at få imødekommet ønsker om assistance i konsultationen. Det sker både at der slet ikke er en sygeplejersker i lægevagten i en vagtperiode og at hun trækkes over i skadestuen i dele af vagtperioder. Det er oplevelsen fra lægevagtens side at det påvirker hvilket serviceniveau, man kan levere til patienterne. I akutafdelingen på HE Midt er man opmærksomme på problemet og har i ugen efter akutfølgegruppens møde også et møde med de praktiserende læger med henblik på en forventningsafstemning. Man har her oplevet udfordringerne fordi flowet og presset på akutafdelingen også er steget i forhold til hvordan det var før. Samtidig er man i gang med en lokal dialog med lægevagten om udfordringerne. I akutafdelingen på HE Horsens er man ligeledes opmærksomme på at det ind imellem har været et problem at bemande lægevagten med sygeplejersker, der er dedikeret til denne opgave. Baggrunden for udfordringen har især været en række sygemeldinger. Der har været drøftelser med ledelsen af lægevagten og det er intentionen at overholde aftalen, men akutafdelingsledelsen oplever også et behov for en klarere forventningsafstemning ift. niveauet af hjælp i lægevagten, når der er mange skader i akutafdelingen. I den fælles akutafdeling på AUH genkender man umiddelbart ikke situationen. Konkret har det her fra starten været sådan at der ikke har været en dedikeret skadestuesygeplejerske til lægevagten om natten. Denne ordning har fungeret fint efter lidt indkøringsvanskeligheder. På nuværende tidspunkt kan normeringen primært være svær at få til at gå op i forbindelse med helligdage m.v. Fremadrettet vil man forsøge at bedre situationen ved at lægge lægevagten fysisk tættere på skadestuen for at skabe en smidigere integration. I akutafdelingen på HE Vest er man også bekendt med problematikken og har været nødt til i perioder at trække behandlersygeplejersken ind i skadestuen, så der ikke var nogen ved lægevagten. Det har dog, som de andre steder, kun været som nødløsning. I akutafdelingen på RH Randers har man ikke umiddelbart oplevet noget problem med dette. Akutfølgegruppen er enige om at det grundlæggende er en god akutaftale og en god ordning. Der kan dog være praktiske omstændigheder, der gør at begge parter må være fleksible, da udgangspunktet er at de mest syge patienter skal have først hjælp. Det kan være en udfordring at aftalen er åben for fortolkning da det lægger en del forhandling over på de lokale driftsmøder. På nuværende tidspunkt er der en vis ubalance i forhold til hvordan aktiviteter og ressourcer har flyttet sig. Efter at ordningen trådte i kraft er der sket en aktivitetsforskydning fra akutafdelingerne til lægevagten på 14 %, men der findes på nuværende tidspunkt ikke opgørelser over hvad det præcis er, der har flyttet sig og hvilke patienter der nu færdigbehandles af lægevagten som de ikke så før. Ordningen har også afledte effekter på anden vis, fx kan modtagelsen bruges til observation i højere grad hvis der er mindre tryk på skadestuen i det hele taget, men dette kræver også sygeplejeressourcer osv. Det sker med andre ord mange forskydninger. Der er enighed om at gruppen skal klædes bedre på ift. data, såfremt emnet skal diskuteres videre. Kjeld Martinussen vil derfor vende tilbage når der er lavet opgørelser. I forhold til den aktuelle situation i lægevagterne er det en mulighed at der kommer folk fra akutfølgegruppen med ud til nogle af de lokale driftsmøder for at være med til at finde løsninger. Pkt. 7 LUP i akut Den kommende LUP (Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser) vedr. akutmodtagelser omfatter akut ambulante patienter uden efterfølgende indlæggelse. Arbejdsgruppen har rettet henvendelse til akutfølgegruppen fordi der i rapporten bliver mulighed for underopdeling af resultaterne. Som standard er der en underopdeling i alder og køn. Derudover er det muligt at vælge en tredje variabel. Det kan fx være triagefarve (hvis det fremgår af PAS data), tid på døgnet eller andet. Der er både mulighed for at hvert hospital har sin egen variabel eller at det er ens på tværs af Side 5

6 regionen. Da der ikke har været tid til at overveje det forud for mødet aftales det at bud på en tredje variabel og eventuelle overvejelser ift. ensartning på tværs af regionen indsendes til Hans Peder Graversen på mail snarest muligt, hvorefter han vil tage det med til arbejdsgruppen bag LUP. Pkt. 8 Datoer for 2015 I gruppen var der enighed om at møderne generelt godt må ligge tidligere, med det forbehold at PLO relaterede punkter som udgangspunkt som udgangspunkt skal ligge et stykke nede af dagsordenen så de praktiserende læger kan nå med til dem. De forslåede datoer blev der holdt fast i, men tidsrummet blev ændret fra til Derved vil møderne fremover være 2 timer lange i stedet for 2,5. Mandag den 9. februar kl Torsdag den 9. april kl Torsdag den 4. juni kl Torsdag den 6. august kl Onsdag den 7. oktober kl Mandag den 7. december kl Pkt. 8 Eventuelt Der var intet at bemærke til eventuelt. Side 6