Resumé Indledning Bornholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé Indledning Bornholm"

Transkript

1 Resumé Danmark havde formandskabet for Nordisk Ministerråd i Det har været centralt for det danske formandskab at fremskynde arbejdet med fjernelse af grænsehindringer, herunder har bekæmpelsen af grænsehindringer for små og mellemstore virksomheder været særligt fokusområde. Denne opmærksomhed mundede i formandskabsperioden ud i konkrete resultater vedrørende medbringelse af kæledyr i transit mellem Sjælland og Bornholm via Sverige, en internordisk jobformidling på internettet, en nordisk skatteportal og et virtuelt skattekontor, nordisk koordinering ved implementering af EU-direktiver, forsøg med harmonisering af vogntogslængder samt fælles nordisk pillepas. Ydermere er der i formandskabsperioden skabt konkrete resultater og iværksat initiativer på områder som revision af den nordiske sprogkonvention; opkvalificering af de sociale myndigheders kendskab til rettigheder og muligheder inden for Norden; udvikling af det nordiske byggemarked til et hjemmemarked; gensidig anerkendelse af autorisationer/certifikater inden for VVS- og el-montagebranchen og nordisk koordinering af kontrol af måleinstrumenter. Endelig bliver det muligt at medbringe jagt og konkurrencevåben i transit mellem Sjælland og Bornholm via Sverige fra sommeren Indledning Fremskyndelse af arbejdet med fjernelse af grænsehindringer og tillige bekæmpelsen af grænsehindringer for små og mellemstore virksomheder som særligt fokusområde har været helt centralt for det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i Ligesom der halvvejs igennem formandskabet blev lavet en status for arbejdet med fjernelse af grænsehindringer i Norden, gør nærværende gennemgang status over hele formandskabets arbejde på området. I første del af formandskabet blev der arbejdet intensivt på at skabe bevidsthed omkring grænsehindringsproblematikken bredt i ministerier og styrelser. I tæt samarbejde med Nordisk Ministerråds særlige repræsentant Poul Schlüter blev denne bevidsthed om et grænseløst Norden fulgt op med personlige henvendelser til ministre og ressortministerier. Gennem individuelle møder og seminarer på tværs af ressortministerier vedr. grænsehindringsspørgsmål, er det politiske fokus på arbejdet med at finde konkrete juridiske og administrative løsninger blevet fastholdt. Resultatet er, at spørgsmålet vedr. grænsehindringer i Norden først er blevet fulgt op på ekspertniveau i de nordiske embedsmandskomitéer (EK), hvorefter de er taget op på politisk niveau i Nordisk Ministerråd (NMR). Denne fremgangsmåde har båret frugt og givet resultater på områder til gavn for borgere og virksomheder i Norden. Et område, der har været særligt i fokus, er transitproblemer til og fra Bornholm via Sydsverige. Siden den 15. juni 2005 har det været muligt for transitrejsende at medbringe kæledyr til og fra Bornholm, uanset om de rejser med bil, bus eller tog. Spørgsmålet vedr. medbringelse af jagt og konkurrencevåben i transit til og fra Bornholm kræver en svensk lovændring, som vil afskaffe kravet om transittilladelse. Denne trådte i kraft 1. juli Desuden er det blevet besluttet at lave et fælles nordisk pillepas, som bl.a. vil lette transitrejsendes mulighed for at transportere medicin med euforiserende stoffer. Ordningen blev igangsat den 1. juni 2006.

2 Foruden det overvejende fokus på bekæmpelsen af grænsehindringer i Norden har formandskabet også arbejdet med reducering af grænsehindringer for små og mellemstore virksomheder i Østersøregionen. Formandskabet har bl.a. deltaget i møde med Østersørådets Økonomiske Arbejdsgruppe i maj, hvor alle 11 lande var repræsenteret. Her drøftede man også muligheder for udvidet samarbejde i regionen. Denne dialog vil fortsætte i Østersøråds regi. Nedenfor følger en gennemgang over de konkrete områder, hvor der arbejdes med at fjerne eller mindske grænsehindringerne internt i Norden. Oversigten tager udgangspunkt i et seminar om grænsehindringer, der blev afholdt i juni 2005, og afspejler således ressortministeriers og styrelsers vurderinger og løbende opdateringer af processens forløb frem mod fjernelsen af grænsehindringer på konkrete områder. Ind- og udtræden af de nordiske arbejdsløshedsforsikringsordninger Beskæftigelsesministeriet Oprindeligt var det planen at udarbejde forslag til gennemgang af lovgivningen vedrørende arbejdsløshedskasser med henblik på en mulig harmonisering, herunder bl.a. en vurdering af, hvorvidt en hel eller delvis harmonisering af gældende regler om ind- og udtræden er tiltrængt. Det blev dog senere besluttet, at det ikke ville være realistisk at harmonisere ind- og udtrædelsesreglerne. Ministerrådet for arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik (MR-A) besluttede at indstille arbejdet med at undersøge muligheden for at harmonisere ind- og udtrædelsesreglerne. Arbejdet har i stedet været koncentreret om at fremstille de gældende regler overskueligt på Hallo Nordens hjemmeside til brug for borgere og myndigheder, hvilket er sket. Målet er at give de nordiske borgere information om hinandens arbejdsløshedsforsikringssystemer.

3 Internordisk jobformidling på internettet Beskæftigelsesministeriet Udbygning af de nordiske landes jobformidlinger på internettet, så man f.eks. let kan få information om ledige stillinger i en tilstødende region (Øresundsregionen som pilotprojekt). Arbejdet med oprettelse af fælles nordiske jobformidlingsportaler på internettet fortsætter. Ved mødet i MR-A forestod Arbejdsmarkedsstyrelsen en digital forevisning af, hvordan Øresundsportalen vil se ud. Med en digital jobformidling skabes rammerne for et åbent og mobilt arbejdsmarked i Norden. Med et enkelt klik på hjemmesiden kan man nu søge job i en grænseregion og ikke blot inden for den nationale grænse. Den digitale jobformidling bliver først tilgængelig i Øresundsområdet, men meningen er, at det skal være en service for alle grænseregionerne i Norden. Lanceringen fandt sted i Eventuel revision af den fælles nordiske arbejdsmarkedsaftale Beskæftigelsesministeriet Oprindeligt blev det foreslået, at tredjelandsborgere med permanent opholds- og arbejdstilladelse skulle inkluderes i aftalen om den fælles nordiske arbejdsmarkedsaftale. Hertil kunne der ikke opnås enighed. Arbejdet med en revision af en fælles arbejdsmarkedsoverenskomst er således indstillet, efter at en arbejdsgruppe er kommet frem til, at der ikke er grundlag for nogen substantielle ændringer i den nuværende overenskomst.

4 Nordisk skatteportal og virtuelt skattekontor Finansministeriet Den Nordiske Skatteportal indeholder information om skatteforhold i de respektive nordiske lande samt links til de nationale skattedepartementers hjemmesider. Desuden har borgerne mulighed for, via hjemmesiden, at søge rådgivning hos det Nordiske Virtuelle Skattekontor om konkrete skatteforhold. Det Nordiske Virtuelle Skattekontor og den Nordiske Skatteportal blev indviet i forbindelse med finansministrenes forårsmøde i maj Via Skatteportalen kan en borger fx stille et spørgsmål til det Virtuelle Skattekontor om beskatning ved arbejde eller ophold i et andet nordisk land. Borgeren vil efterfølgende modtage ét samlet svar, der er clearet mellem de relevante skattemyndigheder. Eksempel: En dansker, der ønsker information om indkomstbeskatningen ved midlertidigt arbejde i Finland, vil fra det Virtuelle Skattekontor kunne modtage et svar på dansk, der er clearet mellem de danske og finske skattemyndigheder. Det vurderes løbende hvordan den Nordiske Skatteportal kan udbygges og justeres med henblik på at øge brugervenligheden. For at udbrede kendskabet til borgertjenesterne har Nordisk Ministerråds sekretariat og de nordiske skattedepartementer igangsat en bred PRindsats. Antallet af besøgende på hjemmesiden er i dag godt pr. måned. Fjernelse af grænsehindringer på skatteområdet for borgere i Norden Finansministeriet MR-Finans behandlede i 2005 en række spørgsmål om konkrete lovgivningsmæssige tiltag på skatteområdet. Behandlingen tog sit afsæt i et udredningsarbejde iværksat i 2004, hvor en nordisk embedsmandsgruppe identificerede en række borgerrelaterede grænsebarrierer på skatteområdet. Parallelt anviste embedsmandsgruppen mulige løsningsforslag.

5 De identificerede barrierer relaterer sig bl.a. til pensionsbeskatning, beskatning af særlige erhvervsgrupper og beskatning ved bosættelse i et andet nordisk land. De fremsatte løsningsforslag blev drøftet af MR-Finans i maj Med afsæt i drøftelsen blev EK-Finans anmodet om at fremme løsningsforslagenes implementering. EK-Finans har efterfølgende, i samarbejde med embedsmandsgruppen (der i øjeblikket forhandler om en revision af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale) udmøntet MR-Finans anmodning. Forhandlingerne om revision af dobbeltbeskatningsaftalen fortsætter i Listen fra 2004 over eksisterende borgerrelaterede grænsehindringer må således anses for at være fuldt undersøgt. Fjernelse af grænsehindringer for erhvervslivet i Norden Finansministeriet MR-Finans drøftede i maj 2005 rapporten Grensehindere for næringslivet i Norden. Rapporten optegner en række grænsebarrierer relateret til bl.a. forskelle i nordiske momssatser og forskelle i sambeskatningsregler for virksomheder. og tidsplan MR-Finans vurderede i maj, at det ikke er hensigtsmæssigt at foranstalte nordiske initiativer i forhold til de grænsebarrierer, der berører MR-Finans ressort. Finansministrene henviste i begrundelsen til, at der foregår et omfattende arbejde i EU-regi om samme. For på anden måde at bidrage til fjernelse af erhvervsmæssige grænsebarrierer, indbød MR-Finans bl.a. skattedepartementerne i Norden til at fremsætte forslag til samarbejde, regelændringer og harmonisering. De nordiske transportministre (MR-Transport) indsendte et forslag om fjernelse af barrierer på anlægsområdet. Ultimo 2005 vurderede EK-Finans imidlertid, at spørgsmålet bør behandles på nationalt og EU-plan. Overordnet synes der ikke umiddelbart at være væsentlige problemer med erhvervsrelaterede grænsebarrierer i Norden.

6 Fælles nordiske krav til mærkning inden for lægemiddelområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Nordisk Innovationscenter har konstateret, at hvert nordisk land har sine egne lægemiddelmyndigheder og næringsmiddelkontrol, hvis godkendelse af produkter ikke gælder i de øvrige nordiske lande. Målet må være at lave fælles nordiske godkendelses- og mærkningsregler med henblik på harmonisering. På lægemiddelområdet har EU-retten stor betydning, da kvaliteten og sikkerheden af lægemidler i meget vidt omfang er reguleret af EU-regler, som finder anvendelse i EU-landene såvel som i Norge og Island i kraft af EØS-aftalen. Det vil som følge heraf være mest hensigtsmæssigt, at arbejdet for at sikre en fortsat harmonisering af kravene til godkendelse og markedsføring af lægemidler i de nordiske lande finder sted inden for rammerne af det fortløbende EU-samarbejde på området. Det bemærkes, at reglerne om mærkning af lægemidler er blevet yderligere harmoniseret, efter EU Kommissionens ændringsdirektiv 2004/27/EC blev implementeret i den nationale lovgivning inden årsskiftet. Lægemiddelstyrelsen oplyser, at der i juni 2005 blev afholdt et heldagsmøde med repræsentanter fra de finske, norske, svenske og danske lægemiddelmyndigheder samt repræsentanter fra lægemiddelindustriforeningerne (LIF) fra de fire lande, for at diskutere muligheder og eventuelle hindringer for fællesnordisk mærkning af lægemidler. Konklusionen på mødet var, at uoverensstemmelser i mange tilfælde beror på misforståelser eller forskellig tolkning af lovgivningen og vil kunne løses ved bedre dialog mellem ansøger og myndighed.

7 Overførelse af elektroniske data på telemedicinområdet i Norden Indenrigs- og Sundhedsministeriet Danmark har fremlagt forslag om etablering af et fælles nordisk samarbejdsforum for telemedicin, som bl.a. skal udrede, hvilke barrierer der er for overførsel af elektronisk data mellem landene. og tidsplan På mødet i ministerrådet for social og helse (MR-S) den juni 2005 godkendte ministrene oprettelsen af det nordiske samarbejdsforum for telemedicin og besluttede, at arbejdet skulle iværksættes snarest. Norge har påtaget sig sekretariatsfunktionen for det nordiske samarbejdsforum for telemedicin, og det første møde i dette forum er planlagt til at finde sted i februar Fælles nordisk pillepas Indenrigs- og Sundhedsministeriet At udforme en fælles nordisk liste, der omfatter de euforiserende stoffer, for hvilke det er relevant at kræve dokumentation for rejsendes retmæssige besiddelse af, når de indføres som en bestanddel af et lægemiddel i et andet nordisk land. og tidsplan På det nordiske sundhedsministermøde den juni 2005 meddelte Sverige, at man vil implementere den af Danmark foreslåede kontrolpraksis, hvor den fælles nordiske liste lægges til grund. Denne implementering af den fælles nordiske kontrolpraksis i forhold til rejsende, der medbringer lægemidler indeholdende euforiserende stoffer, vil gælde fra 1. juni 2006.

8 Lovkvalitetsvejledning Justitsministeriet En revideret udgave af lovkvalitetsvejledningen blev udgivet i juni Vejledningen indeholder som noget nyt et afsnit om et lovforslags forhold til nordisk ret. Herved udbredes kendskabet til og viden om den nordiske vinkel i lovgivningsarbejdet. Det er i vejledningen beskrevet, at et lovforslag kan have betydning for det nordiske samarbejde. I så fald bør der i lovforslagets bemærkninger i relevant omfang henvises til de øvrige nordiske landes lovgivning mv. på området. Hvis et lovforslag har særlige konsekvenser i forhold til de øvrige nordiske lande, herunder for den fri bevægelighed mellem de nordiske lande, bør der endvidere redegøres nærmere for dette i bemærkningerne. Transitspørgsmål vedr. jagt- og konkurrencevåben Justitsministeriet Transitrejsende til og fra Bornholm via Sverige kan kun medbringe jagt- og konkurrencevåben, hvis de pågældende har en transittilladelse fra de svenske myndigheder. Målet er at opnå en ordning, der gør det muligt at medbringe våbnene uden en sådan svensk transittilladelse. og tidsplan Justitsministeriet oplyser, at forslaget om forenklede regler for transit af våben i forbindelse med jagt og konkurrence er vedtaget af den svenske rigsdag. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2006

9 Revision af den nordiske sprogkonvention Justitsministeriet Der skal foretages en juridisk udredning, hvor der tages stilling til henholdsvis om og hvordan: 1) Konventionen ændres på områder, der anses for forældede, 2) Konventionen skal have en gennemrevision, og 3) Konventionen ophæves og erstattes af en deklaration og indarbejdes i den nordiske sprogpolitik. Endvidere skal der tages stilling til, om tegnsprog også skal inkluderes. og tidsplan En slutrapport forventedes færdig senest ved udgangen af Arbejdet stødte dog på en række vanskeligheder, som imidlertid synes at være ryddet af vejen, således at arbejdet kan afsluttes i løbet af Medbringelse af kæledyr i transit til Bornholm Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender / Fødevarestyrelsen Tidligere var det kun muligt for transitrejsende til Bornholm via Sverige at medbringe kæledyr, hvis rejsen forgik i bil uden stop i Sverige. Målet har været at opnå en aftale, hvor også transitrejsende med bus og tog vil kunne medbringe kæledyr. Siden den 15. juni 2005 har det været muligt for rejsende med hunde og katte også at benytte bus og tog i transit mellem Sjælland og Bornholm. Tidligere var det kun muligt at benytte privat bil. Information om reglerne findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Dyret skal heller ikke længere ses af de svenske toldmyndigheder, idet transitten anmeldes via et online system. Der er link til dette onlinesystem fra Fødevarestyrelsens hjemmeside.

10 Et væsentlig spørgsmål, der herefter udestår, er at fjerne det svenske krav om ormekur for kæledyr i transit. Ministeren for nordisk samarbejde bad den 29. juni 2005 ministeren for familie- og forbrugeranliggender om, at han tog kontakt til sin svenske kollega med henblik på at fjerne eller lempe kravet om ormebehandling af hund og kat i transit gennem Sverige til Bornholm. Efter fortsat dansk pres meddelte den svenske minister for nordisk samarbejde i marts 2006, at det ikke var muligt at afstå fra dette krav. Fra svensk side var man imidlertid villig til at undersøge mulighederne for at forenkle sagsgangen og foretage en risikoanalyse i samarbejde med de danske myndigheder (Fødevarestyrelsen). I forbindelse med vedtagelsen af forordning 998/2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr har bl.a. Sverige fået godkendt en særordning for transport af kæledyr til Sverige i en overgangsperiode på 5 år. Det betyder praktisk, at Sverige kan bibeholde deres nationale regler på området, herunder krav om ormebehandling ved indførsel af hunde og katte. Denne særordning bortfalder d. 3. juli 2008, hvorefter indførsel til Sverige fra Danmark vil svare til de krav, som pt. gælder for transport mellem EU-landene: Krav om ID-mærkning Ledsagelse af pas Gyldig rabiesvaccination eller revaccination Fælles nordiske regler for Ø-mærket/KRAV-mærket Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender/Fødevarestyrelsen Som udgangspunkt er det blevet betragtet som uheldigt for både forbrugerne og producenterne, at den frivillige økologiske mærkningsordning ikke er ens i Norden. Endvidere blev det vurderet, at en etablering af en fælles nordisk certificering vil gøre mærket større med udsigt til styrkelse af eksporten. Erhvervet har foreslået, at de nordiske fødevareministre burde få belyst konsekvenserne af, at de nordiske lande har en række nationale frivillige økologimærkningsordninger som fx Ø-mærket og KRAV-mærket.

11 Der er iværksat et nordisk-baltisk markedsprojekt, som skal kortlægge initiativer til at løse de problemer, som nordiske og baltiske eksportører har i forbindelse med eksport til andre nordiske og baltiske lande. Projektet har deltagere fra alle de nordiske og baltiske lande. I juni 2005 forelå en rapport, hvor følgende muligheder for at afhjælpe de oplevede barrierer bl.a. bliver påpeget: 1) Oprettelse af et fælles informationssystem om regler og certificeringsprocedurer, og 2) samtidig promotion af EU logo og nationale logos. Idéen om et nordisk økologimærke anses ikke som løsningen på problemerne med handelshindringer på et stadigt mere globalt marked for økologiske fødevarer. Derimod betragtes det fælles europæiske økologilogo som en løsning på problemerne ved afsætning på EU-markedet, herunder det nordisk/baltiske. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender støtter denne holdning, som blev udtrykt på det sidste møde for embedsmandskomitéen for levnedsmidler. Embedsmænd fra de nordiske og baltiske lande og repræsentanter fra nordiske og baltiske kontrolorganer mødes fortsat en gang om året for at diskutere aktuelle problemstillinger på økologiområdet, herunder eksport. Længde på vogntog Transport- og Energiministeriet I Norden opereres der med forskellig vogntogslængde. På udvalgte veje af høj standard i Sverige og Finland er den tilladte længde 25,5 m, mens den i Danmark er 18,75 m. Den særlige repræsentant (fhv. statsminister Poul Schlüter) har peget på, at en ændring af de danske regler for vogntogslængde, så de svarer til de svenske og finske, vil skabe større mobilitet og større konkurrence internt i de nordiske lande. Fra norsk side har man tilkendegivet, at man ikke ønsker at harmonisere målene på vogntog.

12 og tidsplan I Danmark er der truffet beslutning om at igangsætte en tre-årig forsøgsordning med modulvogntog, der foreløbig vil omfatte to elementer: Den første del omfatter kørsel til og fra Sverige over Øresundsbroen til Cargo Centeret i Kastrup lufthavn. Forsøgsordningen omfatter alene kørsel med cargogods, dvs. gods som distribueres fra Cargo Centeret til Sverige/Finland. For at de lange modulvogntog kan køre sikkert, skal der foretages en ombygning af tilkørslen til motorvejen ved lufthavnen. Det forventes, at forsøget kan igangsættes medio Anden del vedrører adgang til, at havnene i bl.a. Frederikshavn, Grenå og Helsingør kan etablere omkoblingspladser med henblik på at modtage modulvogntog fra Sverige. Denne del af forsøget udføres på havnenes eget initiativ. Det overvejes desuden, om forsøget kan udvides til at omfatte en længere vejstrækning knyttet til dele af motorvejsnettet. Opkvalificering af myndigheder Socialministeriet Nordboerne oplever ofte, at det er vanskeligt at finde korrekt information om rettigheder og muligheder. En opgradering af kendskabet hos myndighederne og information til borgerne vil afhjælpe dette. Der er bevilget midler til indførelse af et elektronisk analyseværktøj for relevante sagsbehandlere i Norden. E-form Analysing Tool (EAT) er et informationsværktøj, som indeholder de seneste opdateringer, domsafgørelser o. lign. vedr. socialforsikringsområdet i EU. og tidsplan På mødet for arbejdsgrupperne vedrørende socialsikring og bistand i marts, blev det besluttet at udarbejde en fælles brochure for socialsikringskonventionen og bistandskonventionen. Der er

13 nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, der skal lave udkast til brochure. Første møde forventes afholdt i 1. halvdel af På mødet i socialforsikringsgruppen den 22. september 2005 blev det besluttet ikke at arbejde videre med forslaget om udarbejdelse af et fælles nordisk uddannelsesmateriale. Der er udarbejdet en samarbejdsmodel i førtidspensionssager, hvilket har til formål at lette sagsbehandlingen i førtidspensionssager mellem de nordiske lande. Mandatet for socialforsikringsgruppen er ændret med virkning fra 1. januar I det nye mandat indgår bl.a. at arbejdsgruppen skal følge problematikken om grænsehindringer på det sociale område inden for Norden og lægge op til forslag til løsning med henblik på afskaffelse af grænsehindringer. Hindringer på barselsområdet Socialministeriet Formål og baggrund Det er foreslået, at den nordiske socialforsikringsgruppe håndterer de konkrete eksempler på hindringer på barselsområdet. og tidsplan Udgangspunktet er en borgernær tilgang til de problemer, der opstår i stedet for en regelharmonisering. Regelharmonisering er ikke mulig og ej heller ønskelig. Det danske formandskab har lagt op til et tættere samarbejde mellem de to arbejdsgrupper (socialforsikringsgruppen og bistandskonventionsarbejdsgruppen) og har sat større fokus på de problemer, som den enkelte borger oplever ved flytningen inden for Norden. Derfor arbejdede det danske formandskab i efteråret på arbejdsgruppeniveau for, at de to konventionsarbejdsgrupper sammenlægges til én samlet konventionsgruppe, der dækker begge konventioner, og som også følger problematikken om grænsehindringer på det sociale område.

14 Nyt mandat for socialforsikringsgruppen er vedtaget med virkning fra den 1. januar Socialforsikringsgruppen fortsætter som selvstændig arbejdsgruppe. Opdatering af konventionen om social bistand og sociale tjenester, herunder grænsehindringer for funktionshæmmede Socialministeriet De nordiske lande skal have en samarbejdspligt, når det gælder at ordne forholdene i forbindelse med flytning af personer, der på grund af handicap har behov for social bistand. og tidsplan Spørgsmålet blev behandlet på mødet for ministerrådet for social og helse (MR-S) den juni 2005, hvor man besluttede at stille godkendelsen af ændringerne i bistandskonventionen i bero, da man fandt en række spørgsmål vedrørende transporttjeneste uafklarede. Arbejdsgruppen vedrørende den nordiske bistandskonvention blev bedt om at arbejde videre med sagen. På sit møde den 7. september 2005 behandlede arbejdsgruppen spørgsmålet om transporttjeneste. Arbejdsgruppen udarbejdede forslag til en ny bestemmelse i konventionen, der skal løse problemerne med transporttjeneste for funktionshæmmede. EK-S godkendte på sit møde i november 2005 forslaget. Den nationale høringsproces i de nordiske lande om de samlede ændringsforslag til bistandskonventionen skal nu gennemføres. Det skal samtidigt undersøges om ændringen af konventionen er så omfattende, at der er tale om en ny konvention. Denne proces forventes gennemført i Styrket nordisk koordinering i implementering af EU-direktiver Udenrigsministeriet/Sekretariatet for ministeren for nordisk samarbejde Gennem en koordination i nordisk regi vedr. gennemførelsen af væsentlige direktiver, vil man reducere risikoen for, at en uensartet implementering efterfølgende skaber utilsigtede

15 grænsehindringer til skade for virksomheder og borgere. Det skal også ses i lyset af, at Norden kan være foregangsregion, når det drejer sig om bekæmpelse af grænsehindringer inden for EU. Hvad angår styrket nordisk koordinering i implementering af EU-direktiver såvel mellem de nordiske lande og internt mellem de danske ministerier, kan det konstateres efter en række møder, at der allerede finder en høj grad af koordinering sted. I lyset af, at koordinering finder sted såvel i det uformelle som det formelle samarbejde, anses det imidlertid ikke for hensigtsmæssigt at iværksætte yderligere formelle strukturer for dette samarbejde. Samarbejdsministeren har derfor opfordret sine danske kolleger til, at den gensidige erfaringsudveksling fortsætter mellem de nordiske ministerier. Hertil anføres, at dette vil bidrage til at indtænke den nordiske dimension ved EU-direktiver, således at yderligere grænsehindringer undgås. De øvrige nordiske samarbejdsministre samt Nordisk Ministerråd er underrettet om det danske initiativ og vil formentlig overveje lignende tiltag. Gensidig anerkendelse af videregående og gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeriet Der foregår på europæisk plan og med deltagelse af 45 lande et tæt samarbejde om gensidig anerkendelse af videregående uddannelser. Dette foregår inden for rammerne af Bolognaprocessen. Uanset dette arbejde blev Reykjavik-deklarationen om gensidig anerkendelse mellem de nordiske lande underskrevet i juni I 2006 skal denne deklaration evalueres. De meget begrænsede praktiske problemer, der hidtil har vist sig, har drejet sig om gensidig anerkendelse af lærerkompetencer, hvor der er indgået en særlig nordisk aftale. Der er principielt gensidig anerkendelse af kompetencer, men landenes forskellige uddannelsessystemer med hensyn til linjefag og undervisningstrin er afspejlet i aftalens indhold. Det fremgår bl.a., at der for en lærer fra et andet nordisk land kræves tilfredsstillende kundskaber i skolens undervisningssprog.

16 Gymnasieaftalen blev fornyet i 2004, og den volder i praksis ikke de store problemer, når det gælder anerkendelse som adgangsgivende eksamen. Der er udarbejdet en omregningstabel for karaktersammenligning mellem svenske og danske gymnasiale uddannelser. Der arbejdes fortsat på, om dele af gymnasiale uddannelser gennemført i et nordisk land vil kunne anerkendes i et andet nordisk land. I den forbindelse har NSS iværksat en undersøgelse af de nationale strategiplaner for information om gymnasieaftalen. Forbedring af studie- og transportstøtte for nordiske studerende Undervisningsministeriet Udgangspunktet for tildeling af studiestøtte er, at statsborgerlandet betaler studiestøtte til uddannelse i et andet nordisk land. Hvis studielandet skal yde studiestøtte til andre landes statsborgere, vil dette foregå efter nærmere nationalt fastsatte regler. De danske regler giver mulighed for dansk studiestøtte i længere tid ved uddannelse i et andet nordisk land end ved studier i udlandet i øvrigt. Spørgsmålet om transportstøtte specielt i Øresundsregionen vil blive taget op igen ved et møde i ministerrådet for uddannelse og forskning (MR-U). Problemet er, at transportstøtte i Danmark gives på baggrund af modtagelsen af dansk SU, mens transportstøtte i Sverige gives på baggrund af studiekort til en svensk institution. Dette betyder, at danske studerende, der studerer i Sverige kan få transportstøtte både i Danmark og i Sverige, mens svenske studerende, der studerer i Danmark, kun kan få transportstøtte i Sverige men ikke i Danmark. På opfordring fra Poul Schlüter vil omfanget af problemet i Øresundsregionen blive undersøgt. Tilsvarende undersøgelser vil blive gennemført i de andre nordiske lande. Sagen er overdraget til den arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med studiestøtte i Norden. Arbejdsgruppen har udarbejdet en rapport, der præsenterer en redegørelse for det arbejde, der foregår mellem de nordiske lande og de selvstyrende områder. Arbejdsgruppen er blevet bedt om at præcisere

17 problemerne samt overveje hvilke udfordringer nye EU-domme (Bidar- og Østrigdommen) kan rejse for den nordiske studiestøtte. Gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser i Norden Undervisningsministeriet Danmark har godt 100 forskellige erhvervsuddannelser, og de andre nordiske lande har ligeledes mange erhvervsuddannelser, men opbygningen af uddannelsesforløbene er væsentligt forskellige i de nordiske lande. Fx har Sverige og Finland gymnasiale erhvervsuddannelser, mens Danmark har et vekseluddannelsessystem. På trods af forskelle, anerkendes erhvervsuddannelser på tværs af arbejdsmarkedet i de nordiske lande. En nordisk undersøgelse om anerkendelse af erhvervsuddannelser fra 2004 har vist, at der ikke er praktiske problemer med dette. (Denne rapport er sendt til Sikkerhedsstyrelsen). Anerkendelse af erhvervsuddannelser er også omfattet af gymnasieaftalen. Det ligger derfor ikke lige for, at de nordiske undervisningsministre har interesse i at arbejde for en harmonisering af erhvervsuddannelserne. På europæisk plan er der etableret et samarbejde om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser mellem 33 lande. Samarbejdet omfatter fx udarbejdelse af et pointsystem for dele af uddannelserne, og der er indført et såkaldt Europass, hvor såvel formelle som uformelle kompetencer kan angives. Samarbejdet mellem de 33 lande foregår inden for rammerne af Københavner-processen. De nordiske lande har nedsat en særlig gruppe som opfølgning på den nordiske undersøgelse om gensidig anerkendelse. Undersøgelsen har mundet ud i en rapport, der omfatter fire forskellige brancher. Rapporten viser, at der på trods af store forskelle i de nordiske landes tilrettelæggelse og gennemførelse af ungdomsuddannelserne ikke er tale om reelle problemer med at anvende en uddannelse i et andet nordisk land.

18 Undervisningsministeriets vurdering er, at så længe dette samarbejde foregår, vil der ikke være behov for yderligere tiltag i Nordisk Ministerråds regi. Gensidig anerkendelse af autorisationer/certifikater inden for VVS- og Elmontage Økonomi- og Erhvervsministeriet For at skabe en større mobilitet inden for VVS- og el-montagebranchen er en gensidig anerkendelse af autorisationer og certifikater inden for branchen en forudsætning. Autorisationen eller certifikatet gives af Økonomi- og Erhvervsministeriet, der baserer sin beslutning på en udtalelse fra Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) under Undervisningsministeriet. I praksis har der ikke vist sig problemer med dansk anerkendelse af erhvervskvalifikationer efter gældende EU-direktiv. Direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer blev vedtaget medio Eventuelle overvejelser om et nordisk samarbejde om implementering af dette direktiv hører under Undervisningsministeriet. Sikkerhedsstyrelsen har ansvaret for autorisationer inden for VVS- og elområdet. En kortlægning af mulighederne for anerkendelse af VVS og elmontageerhvervet har vist, at der i praksis ikke er vanskeligheder med anerkendelse af uddannelsernes indhold. Fælles nordisk mærkningsordninger inden for VVS-branchen Økonomi- og Erhvervsministeriet Ved at gennemføre en fælles mærkningsordning vil der blive skabt større mobilitet i branchen; samtidig vil grundlaget for et nordisk hjemmemarked blive dannet.

19 og tidsplan Økonomi- og Erhvervsministeriet har sammen med Videnskabsministeriet udarbejdet en strategi for den danske standardiseringsindsats, hvor det bl.a. fremgår, at regeringen vil arbejde for at fremme ét fælles europæisk kvalitetsmærke - Keymark. Regeringen støtter derfor bestræbelserne i EU Kommissionen på at fremme keymark systemet generelt, da ét fælles mærke på europæisk plan vil give den største effekt i forhold til handel over grænserne. Formandskabet forventer senere på året at præsentere en national strategi for standardisering, hvoraf det fremgår, at Danmark vil arbejde for ét fælles europæisk kvalitetsmærke. Økonomiog Erhvervsministeriet vil forfølge dette spor, idet det forventes at give størst effekt. Nordisk koordinering af kontrol af måleinstrumenter Økonomi- og Erhvervsministeriet Formål og baggrund Målet er en fælles nordisk godkendelse af måleinstrumenter med udgangspunkt i EU s måleinstrumentdirektiv (MID). og tidsplan Dette område behandles i den nordiske embedsmandsgruppe for legal metrologi, som har til hovedformål at diskutere implementeringen af MID, samt at forsøge at harmonisere de områder, hvor der er frihedsgrader for de enkelte lande. Disse diskussioner er præget af varierende fremskridt i det nationale implementeringsarbejde blandt de nordiske lande. Der har været afholdt et møde i gruppen, som fandt sted 2. juni På mødet blev der primært arbejdet med MID, men der var størst fremskridt med området for ædle metaller. Der er foretaget en sammenlignende analyse af reglerne, hvor der synes at være en mulighed for at harmonisere disse. Hertil skal bemærkes, at Sveriges tekniske regler afviger fra alle andre landes, hvorfor deres kontrolresultater ikke anerkendes. Der overvejes et fælles nordisk register for navnestempler.

20 Arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde i 2006, hvor direktivet skal være implementeret. Endvidere vil gruppen komme med forslag, der sigter på en mere harmoniseret implementering og administration i de nordiske lande. Fælles nordisk venturekapitalmarked Økonomi- og Erhvervsministeriet Embedsmandskomitéen for næringspolitik (EK-Næring) besluttede i februar 2005, at det videre arbejde vedrørende venturekapitalområder samles på følgende to områder: a) Vedtægts- og lovmæssige begrænsninger for offentlige venture-aktører bør ændres, så det bliver muligt at investere i andre lande. b) Det bør overvejes at lempe dobbeltbeskatningen, da den indebærer, at en investor i venturekapital må betale skat både i det land, hvor fonden er placeret, og i sit eget land. EK-Næring har nedsat to arbejdsgrupper på venturekapitalområdet. Grupperne har set på henholdsvis dobbeltbeskatningsproblemer og lovgivnings- og vedtægtsmæssige begrænsninger for venturekapitalinstitutioners geografiske råderum. I afrapporteringen fra december 2005 konstaterer arbejdsgruppen, at dobbeltbeskatningsproblemet ikke anses for en hindring af væsentlig betydning. Som opfølgning på arbejdsgruppernes arbejde er der nedsat et Nordisk forum for venture kapital med mandat frem til marts Forummet skal vurdere mulighederne for at etablere en Nordic Venture Fund. Undersøgelse af mulighederne for nordisk marked for offentlige indkøb Økonomi- og Erhvervsministeriet Den danske økonomi- og erhvervsminister har været afvisende over for forslaget om et nordisk marked for offentlige indkøb ud fra den begrundelse, at der netop i EU-regi er foretaget en gennemgribende reform af EU s udbudsdirektiver.

21 Der er allerede på dansk initiativ (ved Konkurrencestyrelsen) oprettet et europæisk udbudsnetværk, der har til hensigt at være forum for erfaringsudveksling og konfliktløsning i grænseoverskridende sager. Netværket har deltagelse af samtlige nordiske lande. De nordiske udbudsmyndigheder har desuden et løbende tæt samarbejde med møder 1-2 gange om året, hvor aktuelle problemstillinger og udviklingen på udbudsområdet drøftes. Inden for det eksisterende samarbejde mellem udbudsmyndighederne i de nordiske lande blev der holdt møde i Finland medio september Der var to hovedtemaer for mødet: For det første en status for gennemførelse af de nye udbudsdirektiver i de enkelte lande, herunder hvilke valg landene har gjort med hensyn til at indarbejde nye udbudsmetoder, mulighed for elektroniske udbud m.v., samt hvilke nationale ordninger man påtænker for offentlige kontrakter, der ikke er omfattet af EU s udbudsdirektiver. For det andet en drøftelse af de enkelte landes strategi i forbindelse med den kommende revision af kontroldirektiverne, som lægger rammerne for de nationale klagesystemer på udbudsområdet. Idet der i forvejen findes et europæisk netværk med nordisk deltagelse på udbudsområdet, og idet der i forvejen er et tæt nordisk samarbejde på området, skønnes der ikke behov for yderligere opfølgning. Overførsel af overskud og underskud for virksomheder på tværs af de nordiske grænser Økonomi- og Erhvervsministeriet Muligheden for overførslen af overskud og underskud for virksomheder på tværs af de nordiske lande er i dag i udstrakt grad ikke mulig.

22 Problemstillingen har været behandlet af finansministrene, som ikke finder det muligt på nordisk plan at skabe regler for overførsel af over- og underskud på tværs af de nordiske grænser. På mødet i 2003 i ministerrådet for næringspolitik (MR-Næring) blev det desuden besluttet at afvente en løsning på EU-niveau, før der blev taget stilling til at indlede et nordisk samarbejde om sagen. Økonomi- og Erhvervsministeriet er ikke bekendt med, at der er foretaget yderligere opfølgningstiltag. Det nordiske byggemarked kan udvikles til et hjemmemarked Økonomi- og Erhvervsministeriet Med henblik på at øge konkurrencen inden for byggeområdet besluttede ministerrådet for bygge- og boligpolitik i november 2004 sammen med ministrene for bolig- og byggespørgsmål i Estland, Letland, Litauen og Polen at påbegynde nødvendige tiltag i perioden for at gennemføre en handlingsplan for et øget udbytte i byggesektoren mellem lande i regionen for den nordlige dimension. Handlingsplanen, Actionplan for increased exchange in the building sector between countries in the Baltic Sea region, skal lette samhandlen mellem de nordiske lande, de baltiske lande og Polen. Målet er på længere sigt at fjerne handelshindringer. Handlingsplanen præsenterer fem initiativer. Disse bør prioriteres højt med henblik på at lette tilgangen til nye markeder og dermed stimulere konkurrencen på bolig- og byggeområdet. og tidsplan I handlingsplanen angives det, at samtlige fem delprojekter burde påbegyndes i det første halvår af Fakta er dog, at kun 3 ud af de 5 planlagte projekter er iværksat. Dette skyldes, at det har taget længere tid end forventet at nedsætte styregruppen, og at finansieringen for de øvrige projekter endnu ikke er på plads. Der sættes nu ressourcer ind på at tilvejebringe den nødvendige finansiering.

23 Ministrene har valgt en koordinator som sammen med styregruppen har til opgave at gennemføre handlingsplanen og rapportere resultater til ministrene. Derudover skal en styregruppe med medlemmer fra alle deltagende lande etableres, og koordinatoren er ansvarlig for sammen med styregruppen at foreslå yderligere samarbejdstiltag med henblik på at fjerne hindringer for at etablere sig på nationale markeder for boligbyggeri. I sin enkelthed kan det konstateres, at arbejdet med handlingsplanen ikke modsvarer målene for 2005, som er præsenteret i planen, og at det skyldes flere ting. Det bliver nu en prioriteret opgave for koordinatoren at finde alternative finansieringsmuligheder samt at forsøge at få Polen engageret i samarbejdet. Efter nedlæggelsen af ministerrådet for bygge- og boligpolitik (MR-BO) overføres handlingsplanen til det nye ministerråd for nærings-, energi- og regionalpolitik (MR-NER). Revisionspligt for mindre virksomheder Økonomi- og Erhvervsministeriet Formål Revisionspligten for mindre erhvervsvirksomheder skal lempes i overensstemmelse med de generelle regler i de øvrige EU-lande. en på nordisk plan afventer i øjeblikket nationale overvejelser i flere af de nordiske lande, herunder i Danmark hvor arbejdet med regelforenkling og fjernelse af administrative byrder er en væsentlig prioritet for regeringen. Nordisk koordinering i forbindelse med implementering af EU's selskabsretlige direktiver Økonomi- og Erhvervsministeriet

24 En nordisk arbejdsgruppe er nedsat og mødes 1-2 gange årligt med henblik på at drøfte konkrete EU-tiltag. Gruppen vil primært drøfte initiativer, der er vedtaget i EU. Det drejer sig aktuelt om det ændrede 1. selskabsdirektiv om offentliggørelse af selskabsoplysninger, forventede ændringer i 2. selskabsdirektiv om selskabernes bevarelse af og ændringer i kapitalen, 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusion, 13. selskabsdirektiv om overtagelsestilbud, det forventede 14. selskabsdirektiv om grænseoverskridende flytning og endelig indarbejdelse af SCE-forordningen (det europæiske andelsselskab). Herudover har indarbejdelsen af SE-forordningen (det europæiske aktieselskab) været diskuteret. I tillæg hertil kan gruppen diskutere indarbejdelsen af henstillinger, herunder de aktuelle henstillinger om ledelsesaflønning og uafhængighed i relation til corporate governance. og tidsplan Der er aftalt en møderække, der involverer samtlige lande. Første møde blev afholdt i Oslo i januar Siden har der været møde på Island med særlig fokus på 1. selskabsdirektiv og SCE-forordningen, der begge aktuelt er under implementering i de nordiske lande. Det næste møde vil finde sted i København i foråret Konklusion Ovenstående gennemgang af arbejdet med grænsehindringer under Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i 2005 viser, at mange konkrete resultater er opnået. Ydermere er flere initiativer iværksat, som fortsættes under Norges formandskab i indeværende år. Forhenværende statsminister Poul Schlüter har valgt at trække sig tilbage som særlig repræsentant for arbejdet med grænsehindringer. På mødet mellem samarbejdsministrene i december 2005, udtalte han, at hans tre år lange arbejde med grænsehindringer har foregået meget tilfredsstillende. Der er dog stadig ting at tage fat på, før alle grænsebarrierer i Norden er væk, hvorfor indsatsen fortsætter som et prioriteret arbejdsområde i 2006 under norsk formandskab. Her vil især en forbedring af erhvervslivets muligheder for grænsevirksomheder i

25 Norden være prioriteret. Endvidere vil mulighederne for et tættere samarbejde mellem Nordisk Ministerråd og grænsekomitéerne blive vurderet. Sekretariatet for ministeren for nordisk samarbejde København, juli 2006.

De nordiske lande én arbejdsplads, ét hjemmemarked

De nordiske lande én arbejdsplads, ét hjemmemarked De nordiske lande én arbejdsplads, ét hjemmemarked En redegørelse om fjernelse af grænsehindringer fra samarbejdsministrenes særlige repræsentant Poul Schlüter 2005 Indhold Forord 3 Styrket information

Læs mere

Mandat for Grænsehindringsrådet

Mandat for Grænsehindringsrådet Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt MINISTEREN Transportudvalget Folketinget Dato J. nr. 10. november 2014 2014-4315 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Udleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening)

Udleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening) Justitsministeriet Udleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening) 8. marts 2018 1. Den overordnede kritik fra

Læs mere

Spørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004 om samrådsspørgsmål A.

Spørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004 om samrådsspørgsmål A. 27. oktober 2004 Besvarelse af spørgsmål 61, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 20. oktober 2004 Spørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Om det retlige samarbejde og om samarbejdet i øvrigt fastsætter Helsinkiaftalen bl.a. følgende:

Om det retlige samarbejde og om samarbejdet i øvrigt fastsætter Helsinkiaftalen bl.a. følgende: MINISTERRÅDSFÖRSLAG Justitssektorens Samarbejdsprogram 1. Indledning Det nordiske samarbejde som omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Det grænseløse Norden En redegørelse fra samarbejdsministrenes særlige repræsentant Poul Schlüter 2004

Det grænseløse Norden En redegørelse fra samarbejdsministrenes særlige repræsentant Poul Schlüter 2004 Det grænseløse Norden En redegørelse fra samarbejdsministrenes særlige repræsentant Poul Schlüter 2004 Indhold Forord 3 Styrket information og koordination 4 Arbejdsmarkedsområdet 5 Næringsområdet 7 Uddannelsesområdet

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 17. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge

Læs mere

Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til

Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 71 Offentligt Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Indledning Samrådet i dag handler om administrationen og implementeringen af det foreslåede opholdskrav for ret til dagpenge.

Indledning Samrådet i dag handler om administrationen og implementeringen af det foreslåede opholdskrav for ret til dagpenge. Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 13 Bilag 12 Offentligt TALE Samrådstale om opholdskrav for ret til dagpenge - samrådsspørgsmål A-F Indledning Samrådet i dag handler om administrationen og implementeringen

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Oktober Rigsrevisionens notat om beretning om. lempelsen af revisionspligten

Oktober Rigsrevisionens notat om beretning om. lempelsen af revisionspligten Oktober 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om lempelsen af revisionspligten Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2018 om lempelsen

Læs mere

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0255 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0255 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0255 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 29. May 17 Xx/xxxx-x Meddelelse fra Kommissionen om Handlingsplan for at styrke Solvit: give

Læs mere

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 24.9.2013 2013/2116(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 2005/29/EF (2013/2116(INI))

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

NORDISK MINISTERRÅD November Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November Godkendelse af dagsorden

NORDISK MINISTERRÅD November Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November Godkendelse af dagsorden NORDISK MINISTERRÅD November 2004 Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November 2004. Hugi Ólafsson var formand for mødet. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med en ændring af dagsordenspunkternes

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A

9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 21. maj 2012 (24.05) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0435 (COD) 9960/12 ETS 15 MI 339 COMPET 279 EDUC 112 CODEC 1309 NOTE fra: til: Vedr.: generalsekretariatet/formandskabet

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. maj 2019 (OR. fr) 14707/03 DCL 1 JUSTCIV 242 AFKLASSIFICERING af dokument: af: 17. november 2003 ny status: Vedr.: 14707/03 /EU RESTRICTED Offentlig Henstilling

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2013 ekstern udgave

Handlingsplan for Vestre Landsret 2013 ekstern udgave Vestre Landsret Præsidenten Handlingsplan for Vestre Landsret 2013 ekstern udgave Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

8792/16 gng/top/ipj 1 DG G 2B

8792/16 gng/top/ipj 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. maj 2016 (OR. en) 8792/16 FISC 73 ECOFIN 383 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/rådet

Læs mere

UDKAST. Tillæg til: Forslag. til

UDKAST. Tillæg til: Forslag. til UDKAST Sagsnr. 2017-1265 Doknr. 453394 Dato 13-03-2017 Tillæg til: Forslag til Lov om frikommunenetværk Kapitel 9 Ophævelse af lov om frikommuner m.v. og forlængelse af udvalgte frikommuneforsøg 2012 2015

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om modkøb ved køb af forsvarsmateriel

Læs mere

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd:

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd: Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomsten af 14. juni 1993, med senere ændringer fra 11. november 1998, om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

BILAG 1. Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden

BILAG 1. Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt FOB 2019-19 Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt Resumé En journalist bad den 30. maj 2018 Justitsministeriet om aktindsigt i en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe

Læs mere

Ministeren bedes gøre status for, hvad regeringen. konkret har iværksat af initiativer i forhold til

Ministeren bedes gøre status for, hvad regeringen. konkret har iværksat af initiativer i forhold til Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 90 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 2017-6214 Kontor: Jura (ICI) Samrådsspørgsmål L og M - Tale til besvarelse af spørgsmål L og M den 7.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 24.04.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0930/2005 af Marc Stahl, tysk statsborger, om Tysklands anerkendelse af eksamensbeviser for fysioterapeuter

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Generelt. Bemærkning Begrundelse for bemærkning Bemærkning fremsat af:

Generelt. Bemærkning Begrundelse for bemærkning Bemærkning fremsat af: Høringsnotat Ekstern høring om ny bekendtgørelse om indsendelse af indlægssedler til Lægemiddelstyrelsen og om udkast til cirkulære om ændring af variationsvejledningen, marts 2011. Link til høringen på

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse

Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse 1. INDLEDNING Dette

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

10044/17 nj/kb/hsm 1 DG G 2B

10044/17 nj/kb/hsm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0370 (CNS) 2016/0372 (NLE) 2016/0371 (CNS) 10044/17 FISC 131 ECOFIN 505 UD 146 I/A-PUNKTSNOTE fra: til:

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. December 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. December 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats December 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statsamternes produktivitet og

Læs mere

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråd Mødegruppe Embedsmandskomiteen for arbejdsliv, EK-A Mødetid 3. oktober 2007 Mødested Beskæftigelsesministeriet, Holmens Kanal 20, København K, mødelokale F Store Strandstræde 18 DK-1255

Læs mere

Retsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt

Retsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. november 2015 Kontor: Sikkerhedskontoret

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S). Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.5.2017 COM(2017) 227 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fastlæggelse af Kommissionens holdning som følge af Europa-Parlamentets beslutning

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(208)049 Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentets

Læs mere

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113, 7.12.2018 L 311/3 DIREKTIVER RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/1910 af 4. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.3.2017 COM(2017) 110 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

9452/16 ef/bmc/ef 1 DG G 2B

9452/16 ef/bmc/ef 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. maj 2016 (OR. en) 9452/16 FISC 85 ECOFIN 502 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. maj 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl.

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER

HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Hallo Norden HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Præsentation af Hallo Norden på seminaret Færøerne og Norden - muligheder, rettigheder, hindringer Torsdag 18. november 2010. HALLO NORDEN Hallo Norden

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage - gennemførelsen Marts 2002 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse - de første 100 dage Regeringen fremlagde den 4. december 2001 sit program Regeringens første 100 dage, der indeholder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Juni 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

12848/18 HOU/zs ECOMP.2.B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) 12848/18. Interinstitutionel sag: 2017/0251 (CNS)

12848/18 HOU/zs ECOMP.2.B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) 12848/18. Interinstitutionel sag: 2017/0251 (CNS) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0251 (CNS) 12848/18 FISC 397 ECOFIN 881 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 564 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPMHE Sags nr.: 1109266 Dok. Nr.: 643094 Dato: 8. september 2011 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. marts 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. marts 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. marts 2016 (OR. en) 6420/1/16 REV 1 FISC 28 ECOFIN 140 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 15550/15 Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

EUT L 59 af , s. 9. COM(2015) 145 final. 9832/15 jn/pp/hsm 1 DRI. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 11. juni 2015 (OR.

EUT L 59 af , s. 9. COM(2015) 145 final. 9832/15 jn/pp/hsm 1 DRI. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 11. juni 2015 (OR. Rådet for Den Europæiske Union Bruelles, den 11. juni 2015 (OR. en) 9832/15 INST 200 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Rapport fra Kommissionen

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København Anerkendelsesudvalget: Henrik Mørup (formand), Niels-Jørgen Aagaard

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 415 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, 7. og 9. kontor, dep 3.1 og 2.1 Sagsnr.: dep 13175 Den 2. september 2008

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte. Februar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte. Februar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte Februar 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Fødevareministeriets

Læs mere

10579/1/15 REV 1 ADD 1 IPJ 1 DPG

10579/1/15 REV 1 ADD 1 IPJ 1 DPG Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. december 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0015 (COD) 10579/1/15 REV 1 ADD 1 TRANS 230 CODEC 987 PARLNAT 148 RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets

Læs mere

Aftale om fornyelse af samarbejdet mellem Danske Regioner og Sundhed Danmark vedr. det udvidede frie sygehusvalg og ret til hurtig udredning

Aftale om fornyelse af samarbejdet mellem Danske Regioner og Sundhed Danmark vedr. det udvidede frie sygehusvalg og ret til hurtig udredning 25-06-2019 EMN-2017-04947 1288514 Aftale om fornyelse af samarbejdet mellem Danske Regioner og Sundhed Danmark vedr. det udvidede frie sygehusvalg og ret til hurtig udredning De nuværende aftaler om det

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL

SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL SELSKABSRET Selv om der ikke findes en kodificeret europæisk selskabsret som sådan, er der gennem EU-lovgivning indført minimumsstandarder, der gælder for alle selskaber i hele Den Europæiske Union. To

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 21. august 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere