Formandens mundtlige beretning DI Energibranchens generalforsamling den 3.maj 2012

Transkript

1 Formandens mundtlige beretning DI Energibranchens generalforsamling den 3.maj 2012

2 Indledning Velkommen til DI Energibranchens syvende generalforsamling. Tak fordi I er kommet her til Skuespilhuset i dag, hvor vi sammen sætter fokus på vores branche en energibranche i verdensklasse. Jeg ser frem til en god dag med mange interessant indlæg og debatter. Men inden vi når til konferencen i eftermiddag, vil jeg her på generalforsamlingen for en stund vende blikket mod DI Energibranchen og de ting, som foreningen og branchen har opnået det seneste år. Marked Energibranchen er i en god forfatning både herhjemme og internationalt. Det danske marked udvikler sig positivt ikke mindst i lyset af den netop indgåede energiaftale. Energiaftalen åbner mulighed for mange gode aktiviteter i branchen. Det gælder både implementering af kendte løsninger og udvikling af ny teknologi og viden. Den økonomiske vækst i Danmark forventes at nå tilbage på over 1 pct. årligt i 2012 og Samtidig betyder indgåelsen af en ny to-årig overenskomst på det private arbejdsmarked dette forår, at vi kan forvente en afdæmpet lønudvikling i den kommende tid og dermed genoprette noget af vores konkurrencekraft. Også i udlandet ser vi en positiv udvikling. Eksporttallene, hvor vi i dag offentliggør de seneste sammen med Energistyrelsen, viser, at eksporten af energiteknologi steg med hele 18 pct. i Det var markant bedre end vareeksporten under ét, der øgedes med 10 pct. i Den fortsatte økonomiske krise i EU er et problem, da regionen er hovedmarked for branchens eksport. Væksten i Eurozonen forventes at blive negativ i 2012 og under 1 pct. i Inden for en begrænset økonomisk ramme i EU-landene prioriteres energi dog stadig højere. Eksporten af energiteknologi til det øvrige EU steg med hele 17 pct. i For verden som helhed forventes en bedre økonomisk vækst end i EU - nemlig på 2,6 pct. i 2012 og 3,2 pct. i Væksten drives blandt andet af store dele af Asien og af BRIK-landene. Dansk eksport til energiteknologi til BRIK-landene voksede med 27 pct. i 2011, og BRIK-landene udgjorde 8,5 pct. af vores samlede eksport. Det vidner om, at energibranchen har forstået budskabet om også at søge mod vækstmarkederne. Organisation Lad mig redegøre kort for vores egen organisation. DI Energibranchen fik i juni 2011 ny direktør. Hans Peter Slente kommer fra en stilling som markedschef i DI. Med sin erfaring med international forretningsudvikling og afsætningspolitik i regi af DI og i høj grad sammen med DI Energibranchens medlemmer var han allerede kendt af mange i branchen. Sekretariatet for DI Energibranchen er erfarent og betjener medlemmerne på kompetent vis med erhvervspolitisk interessevaretagelse. De står også for de mange medlemsarrangementer og for at repræsentere branchen i ind- og udland sammen med bestyrelsen og medlemmerne. Gennem sin forankring i DI trækker DI Energibranchens sekretariat på faglig kapacitet og politisk adgang i hele DI. Det sikrer, at vi i DI Energibranchen får en kontakt, profil og gennemslagskraft, som ellers kunne være vanskelig at opnå. DI som helhed har netop lanceret sin nye strategiplan frem mod Planen indeholder en række mærkesager. En væsentlig mærkesag er arbejdet for at sikre en intelligent og sikker forsyning i Danmark. Den mærkesag er med til at understøtte, at DI Energibranchen arbejder kraftfuldt og konstruktivt videre med Danmarks energiudfordring og grønne omstilling. Det sker i et samspil med hele DI og med al det engagement og fagspecifikke viden, som vi bibringer fra energibranchen. 2

3 Energiaftalen Regeringen fremlagde i november 2011 sit forslag til energiaftale Vores Energi. Udspillet byggede på samme vision om et fossil-uafhængigt Danmark i 2050, som VKregeringen havde fremlagt i februar 2011, men der var skruet op for ambitionsniveauet. DI Energibranchen fremlagde i forbindelse med regeringens udspil en række overordnede anbefalinger. Desuden markerede vi os på en række teknologiske felter og tværgående temaer, som er betydning for vores branche. Vores hovedbudskab i forbindelse med energiforhandlingerne var dog at opfordre politikerne til enighed om en langsigtet og grøn plan. Det lykkedes. Den 22. marts 2012 indgik et bredt flertal i Folketinget en energiaftale frem til 2020, der sætter en sikker kurs for en grøn omstilling af Danmark. Aftalen rummer store perspektiver for en udbygning og modernisering af den danske energiforsyning. Det styrker den danske energibranches mulighed for fortsat at være blandt verdens førende, hvad angår energiteknologi og -udstyr. Aftalen styrker dansk erhvervsliv og hele Danmark. Den giver en langsigtet ramme, og den tager for alvor fat på den grønne omstilling, som er en nødvendighed for vores samfund. Aftalens høje ambitionsniveau er enestående i verden, og den bringer os godt på vej mod indfrielsen af visionen om uafhængighed af kul, olie og gas i Energiforliget rummer en markant øget investering i energieffektivitet i bygninger, industri og varmeforsyning, udbygning med vindkraft, biomasse, biogas og andre vedvarende energiteknologier samt modernisering af el-infrastrukturen og smart grid. Det er vores forventning, at aftalen vil resultere i flere grønne, danske arbejdspladser, mere fart på den teknologiske udvikling og øget afsætning af dansk teknologi i udlandet, da aftalen netop øger vores incitament til at iværksætte en mere aggressiv teknologiudvikling end tilfældet havde været, hvis aftalen var mindre ambitiøs eller med en kortere løbetid. Hermed kan Danmark fastholde og udbygge sin position som hjemsted for en energibranche i verdensklasse. Personligt ser jeg nu frem til arbejdet med at udmønte energiaftalen i praksis. Vores branche er præget af stor virkelyst. Mange steder pibler nye, lovende og meget spændende projekter og ideer frem. Se en gang ned igennem Jylland på store projekter indenfor vind- og bølgekraft i Thy, biogas ved Holstebro, bioetanol ved Grenå, offshoresektoren i Esbjerg med aktiviteter indenfor både olie og vind, Smart Cities på Als og i mindre skala på Samsø og i større skala i Århus. Energiaftalen giver et godt varsel for fremtiden. Men der udestår stadig et vigtigt arbejde med at omsætte aftalen i konkret og håndfast lov, som investorer kan agere på. Så kan vi for alvor omsætte energiaftalen i vækst og jobs. Det haster. Lige nu forbereder klima-, energi- og bygningsministeren en kommende klimalov og de rammer, som den skal sætte frem mod Det er DI Energibranchens forhåbning, at Folketinget inden for et år kan vedtage en klimalov, som skaber yderligere tryghed om branchens forretningsgrundlag i fremtiden. Regeringen forventes også at nedsætte et vækstteam med fokus på de erhvervsmæssige potentialer i den stærke danske energibranche. DI Energibranchen vil bidrage til dette vigtige arbejde og derigennem præge rammen for branchens fortsatte vækst og internationale succes. 3

4 EUDP Vi har været bekymret for, om Energi Udviklings- og Demonstrations Programmet (EUDP) ville kunne finansieres i fremtiden. Med energiaftalen er bekymringen gjort til skamme. Energiforligets parter blev enige om, at de fortsat vil sikre midler til den nødvendige forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier, som fremmer energieffektiviseringen og omkostningseffektive VE-teknologier, hvor der også er et erhvervs- og eksportpotentiale. Vi holder et vågent øje med dette felt, som er af stor betydning for teknologiudviklingen og for innovative vækstvirksomheder. EUDP reguleres desværre fortsat som en del af den årlige finanslov. En flerårig planlægningshorisont vil gavne alle involverede i branchens udviklingsprojekter, og det arbejder vi for. Ligesom vi altid arbejder for at kanalisere gode ideer og projekter i retning af EUDP. Vores udvalg for forskning og innovation holder øje med mulighederne for at finansiere branchens innovation. I januar afholdt vi arrangementer i Århus og København med over 300 deltagere om netop finansiering til udvikling i regi af både EUDP og Fornyelsesfonden. Smart Grid Klima- og energiministeren nedsatte i 2010 Smart Grid netværk, som fik til opgave at analysere, hvordan man kan integrere 50 pct. vedvarende energi i elsystemet i I slutningen af 2011 resulterede dette arbejde i 35 anbefalinger, som vejen til at få udrullet Smart Grid i Danmark. Smart Grid har fået politisk opmærksomhed, og der er store forventninger til erhvervspotentialet. De anbefalinger skal nu udmøntes i en strategi. DI Energibranchen deltog sammen med flere af vores medlemmer i panelet og indgår i det videre arbejde med at udmønte en national strategi for Smart Grid. Det sker med udgangspunkt i DI Energibranchens Smart Grid-netværk, der har 80 medlemmer. DI Bioenergi I 2009 tog etablerede vi DI Bioenergi som en sektion, der skal synliggøre og søge indflydelse for de medlemmer, som har bioenergi som forretningsområde. Udover et naturligt fokus på energiaftalen har sektionen i år arbejdet med flere spændende initiativer. DI Bioenergis årsdag blev afholdt i oktober på Christiansborg og satte sammen med Eksportrådet fokus på branchens eksportmuligheder. Transport bliver et vigtigt politisk emne i år. DI Bioenergi engagerer sig kraftigt i arbejdet med omstilling af Danmarks transport. Det sker blandt andet ved en meget spændende konference om grøn transport den 11. juni. Der ligger et meget stort udviklingsarbejde foran os i at omstille transportsektoren til bæredygtige biobrændstoffer. Det gælder også for luftfart, søfart og anden tung transport. Bæredygtighed af biomassen er et højaktuelt politisk tema både i Danmark og EU, som vi følger tæt. District Energy Partnership DI Energibranchen har længe arbejdet på at sikre de optimale organisatoriske rammer for den danske fjernenergi-industri. Det er en branche i vækst, og de globale muligheder er enorme. Danish Board of District Heating valgte i 2011 at fortsætte sit virke som selvstændig forening uden for DI Energibranchen. Derfor har DI Energibranchens bestyrelse vedtaget at oprette en sektion i vores eget regi under navnet District Energy Partnership, som skal hellige sig arbejdet med netop denne branche. District Energy Partnership fokuserer især på de internationale muligheder og vil arbejde politisk for at øge fjernenergiens udbredelse i EU og på vækstmarkeder. Med initiativet er det hensigten at styrke samspillet i branchen også med foreningerne Dansk Fjernvarme og DBDH. 4

5 Danish Offshore Industry Danish Offshore Industry er en medlemsforening i DI Energibranchens familie, som samler serviceselskaber i offshoreindustrien i Danmark. Operatørselskaberne i Nordsøen har i det forgangne år taget initiativ til at etablere en samlende forening for den danske offshorebranche under navnet Oil Gas Denmark. Det er en lovende ny udvikling, at vi nu ser en ansats til en samlet olie- og gassektor. Den nye forening har inviteret medlemmerne af Danish Offshore Industry med ind i sin kreds. Det er vores mål at have et stærkt samarbejde med Oil Gas Denmark om rammerne for en fortsat positiv udvikling af udvindingsaktiviteterne på Nordsøen og de virksomheder, som servicerer branchen i Danmark og udlandet. Sidste år satte DI Energibranchens årsdag fokus på de forretningsmæssige muligheder i at udvikle fremtidens bysamfund for vores branche. I det forløbne år har vi engageret os i arbejdet med Smart Cities. Vi har deltaget i udvikling af konceptet for lovende danske smart city-projekter og bragt vores medlemmers kompetencer i spil i forhold til de projekter. Smart City er et nyttigt tema til at bringe os i dialog med byer i ind- og udland om deres planlægning, og det har åbnet nye forretningsmuligheder for mange af medlemmerne. EU Som bekendt er Danmark for øjeblikket formand for EU. DI Energibranchens bestyrelse mødtes med EU s energikommissær Günther Oettinger i Danmark i november 2011 for at drøfte EU s energipolitik særligt Energikøreplan 2050 og Energieffektiviseringsdirektivet. Bestyrelsen fulgte op med et besøg i Bruxelles i februar 2012, hvor vi havde dialog med EU s klimakommissær Connie Hedegaard og andre centralt placerede repræsentanter for Kommissionen, EU Parlamentet og det danske formandskab. Det var en gunstig lejlighed til at aflevere vores branches holdninger direkte til de ansvarlige politikere og embedsfolk. Vores holdninger blev taget godt imod, for der er respekt og interesse omkring den danske energibranche. Især forhandlingerne om Direktivet for Energieffektivitet fylder meget. DI Energibranchen er en varm fortaler for direktivet. For alle os her i lokalet er det let at forstå fordelene ved energibesparelser, men ikke alle i Europa ser det på samme måde. Derfor følger DI Energibranchen diskussionen om direktivet. Senest arrangerede vi et møde for en kreds af EU energiministre under deres uformelle rådsmøde i Horsens den 19. april Pointen her var at forklare, at energibesparelser er god forretning. Og det lykkedes. Vi har fortsat et håb og en forventning om, at direktivet kan vedtages inden afslutningen på det danske formandskab den 30. juni. Internationale muligheder Som led i DI Energibranchens stærke internationale fokus, har vi som branche i det forgangne år deltaget i mange fremstød. Blandt andet til Ukraine, Rusland, USA, Australien, Tyrkiet og en række EU-lande. Fremstødene har ofte fundet sted i forbindelse med officielle danske besøg i udlandet. Samtidig tager vi ofte imod udenlandske firmaer her i Danmark og viser vores kompetencer frem og arrangerer egentlig match making mellem vores medlemmer og udenlandske partnere. Jeg har selv deltaget i en række af de internationale fremstød. Min erfaring er, at der er en meget stor efterspørgsel i udlandet efter at komme i kontakt med den danske energibranche og lære af vores erfaringer. Det kan vi glæde os over, og det skal vi udnytte til at placere os så godt som muligt. Vi har optimale forudsætninger for at være ambassa- 5

6 dører for moderne energi og vi gør alt, hvad vi kan for at omsætte det til langsigtede partnerskaber og forretning. Jeg vil også her gerne kvittere for den opbakning, som det officielle Danmark giver til branchens eksportrettede aktiviteter. Det er af uvurderlig høj værdi, når medlemmer af regeringen eller kongehuset stiller sig i spidsen for vores eksportfremstød. I november 2011 relancerede Klimakonsortiet det grønne brand for Danmark nu under navnet State of Green. Blandt de vigtigste aktiviteter i dette regi er international branding og tiltrækning af udenlandske interessenter til Danmark. DI Energibranchen er en væsentlig interessent og gennem DI medejer af Klimakonsortiet, som er et offentligt-privat partnerskab. Blandt hovedaktiviteterne er at tiltrække besøgende til Danmark. Ved mange af disse besøg har DI Energibranchen været medvært og sikret, at vores medlemmer involveres i aktiviteterne. Temaet for vores årsdags-konference i eftermiddag er international ekspansion. Vi vil diskutere, hvordan vi kan omsætte den danske energipolitik til vækst for vores branche, til arbejdspladser og eksportindtægter for Danmark. Samarbejde Den danske energibranche er utrolig dynamisk og innovativ. Det gælder også på det organisatoriske plan. Hver eneste uge skyder nye kampagner, initiativer og foreninger op. Nogle sigter på en bestemt teknologi, region eller investor. Nogle er offentlige andre private. I DI Energibranchen glæder vi os over den store foretagsomhed, og vi glæder os over den store bevågenhed omkring vores branche. Vi arbejder for selv at levere maksimal værdi til medlemmerne og at samarbejde med relevante partnere for at nå vores mål. DI Energibranchens medlemskreds dækker branchen bredt, både i forhold til teknologier, geografi og virksomhedsstørrelse. Virksomhedstyperne dækker over både udvinding, forsyning, handel, teknologiudvikling og rådgivning. Derfor er DI Energibranchen høringspart på alt lovstof i relation til energi på både dansk og europæisk niveau. Ved ethvert emne konsulterer sekretariatet relevante medlemmer i branchen, og de overordnede linjer drøftes i bestyrelsen. For de emner, som har bred interesse i foreningen, etableres særlige høringsgrupper eller netværk. Vores udvalg og netværk for forskning og innovation, energieffektivitet, ESCO-modeller og Smart Grid er eksempler på dette, ligesom vores sektioner og foreninger for bioenergi, fjernenergi og olie. Vores branchefællesskab har en vigtig rolle som samlingspunkt for branchen. I forbindelse med energiaftalen har vi endnu engang bevist, at vi kan advokere både bredt for branchen og samtidig evner at gå i dybden på udvalgte felter alt efter medlemmernes behov. Til slut vil jeg rette en tak til bestyrelsen og sekretariatet for deres engagement og indsats i året, som er gået. Det har været et godt år for energibranchen i Danmark og for DI Energibranchen. Mange tak for ordet 6