PÅ VEJ. En vejviser. til børn med. Downs syndrom i. førskolealderen. Landsforeningen Downs Syndrom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ VEJ. En vejviser. til børn med. Downs syndrom i. førskolealderen. Landsforeningen Downs Syndrom"

Transkript

1 PÅ VEJ En vejviser til børn med Downs syndrom i førskolealderen Landsforeningen Downs Syndrom

2 Udgivet af og copyright Forlaget LEV Landsforeningen Downs Syndrom og Foreningen Forældre til Mongolbørn i København Med støtte fra Landsforeningen LEV, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Sygekassernes Helsefond Kailow Graphic Redaktion: Dorte Kellermann (ansvarshavende redaktør) Ulla Brendstrup Søren La Cour Fotograf: Anders Hjerming Tak til børnene i institutionen De 5 årstider og specialklassen på Albertslund Lilleskole Grafisk tilrettelæggelse: storm&p, grafisk design, Willemoesgade 7, st, 2100 Kbh. Ø Tryk: Kailow Graphic, Skalbakken 8, 2720 Vanløse ISBN Forlaget LEV, 2001 Landsforeningen Downs Syndrom Tlf.: Foreningen Forældre til Mongolbørn i København Tlf.:

3 Forord Denne lille bog er blevet til i samarbejde mellem Landsforeningen Downs Syndrom og Foreningen Forældre til Mongolbørn i København. Bogen henvender sig bredt til forældre, fagfolk og andre, der har en interesse i Downs syndrom. Bogen sigter primært på børn i førskolealderen og deres læring og udvikling. Mange kalder mennesker med Downs syndrom for mongoler. Vi siger selv, det er mennesker med Downs syndrom eller mennesker, der har Downs syndrom. Vi understreger hermed, at det først og fremmest er et menneske, et særegent individ. Dernæst at det er et menneske med et handicap, der kræver en særlig indsats. Gennem tiden er der opnået megen viden om og gjort mange erfaringer i forhold til mennesker med Downs syndrom og andre udviklingshæmmede, både i de enkelte familier og blandt fagfolk. Desværre er der ingen koordinerende enhed, der har ansvaret for indsamling, bearbejdning og formidling af denne viden på landsplan. Megen viden forbliver lokalt og er knyttet til enkelte personer. Med denne bog giver vi et indblik i viden og erfaringer om udvalgte områder i forhold til Downs syndrom. Vi opfordrer til, at der fra offentlig side tages initiativ til en generel vidensopsamling, -bearbejdning og formidling, og ikke mindst en prioritering af forskning indenfor både de medicinske, pædagogiske og sociologiske felter i forhold til udviklingshæmmede mennesker. Det er vores håb, at de forskellige artikler i denne bog vil være med til at give et nuanceret syn på og viden om mennesker med Downs syndrom. At være forældre til et barn med Downs syndrom giver mange udfordringer. Vi håber, at de artikler, vi har valgt at bringe giver inspiration og lettelse snarere end dårlig samvittighed og stress. Vores børn har som alle andre børn brug for udfordringer, der er tilpasset deres aktuelle udvikling, og vi må derfor som forældre stille krav såvel til vores barn og til fagpersoner omkring barnet, således at så mange som muligt trækker i samme retning til gavn for barnet. Der eksisterer mange myter om mennesker med Downs syndrom. De er glade, stædige, dovne for at nævne nogle få. Udsagn man som forældre ofte må forholde sig til. Og man kan jo kun svare på ens eget barns vegne. Det eneste sikre er, at udviklingen hos vores børn er nedsat og forsinket i forhold til en normal udvikling. Men livet med et menneske med Downs syndrom vil også vise at de er lige så forskellige som andre mennesker. Af Kitt Boel, formand for Landsforeningen Downs Syndrom 3

4 Indholdsfortegnelse Kromosomundersøgelse og genetisk rådgivning Forebyggende medicinsk program Statistik Tand- og mundforhold Udvikling af kommunikation og sprog Alles ret til et sprog Udvikling og stimulation af motorik og sanser Merudgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste børn under 18 år Daginstitutions- og skoletilbud Etablering af skoleklasse på lilleskole Kurser Valg og beslutninger Landsforeningen Downs Syndrom Litteratur Links Vækstkurver

5 Kromosomundersøgelse og genetisk rådgivning Der kan være mange træk hos et barn, som peger på, at barnet har Downs syndrom, og formodning rejses i langt de fleste tilfælde umiddelbart efter fødslen. Imidlertid fås den endelige diagnose først, når der er foretaget en kromosomundersøgelse af en blodprøve fra barnet. Af Helle Hjalgrim, 1. reservelæge, John F. Kennedy Instituttet Trisomi 21 Langt de fleste børn med Downs syndrom, ca. 95 procent, har et helt kromosom 21 for meget (trisomi 21) og har derfor i alt 47 kromosomer mod normalt 46. Denne form for Downs syndrom er ikke arvelig. Translokation Godt 4 procent af børn med Downs syndrom har en såkaldt translokation, hvor et ekstra kromosom 21 har sat sig sammen med et andet kromosom. Denne form for Downs syndrom kan være arvelig dvs. der i familien er en øget risiko for at få flere børn med Downs syndrom. Ved denne form skal forældrene derfor have foretaget en kromosomprøve for at påvise arvelighed. Mosaik Ca. 1 procent er trisomi 21 mosaik, som er en blanding af celler med normal kromosomsammensætning og celler med trisomi 21. Der kan være færre symptomer på Downs syndrom hos disse børn. Kromosomundersøgelsen kan afklare, hvilken form for Downs syndrom barnet har. Man undersøger blodprøven fra barnet og foretager undersøgelsen i to etaper. Den første undersøgelse afklarer alene, om der er tre kromosomer 21 denne undersøgelse kan der som regel være svar på efter 1-2 døgn. Den anden undersøgelse understøtter dels den første undersøgelse, dels undersøger den, om der evt. er noget i vejen med de øvrige kromosomer. Der vil være svar på denne undersøgelse i løbet af en lille uges tid. Når kromosomundersøgelserne er afsluttet, sendes der svar til den føde/børneafdeling, som har taget prøven. Det er muligt at få genetisk rådgivning. Rådgivningen er en samtale med en læge, som kan give svar på mange af de spørgsmål, som familien har i forbindelse med diagnosen. Samtalen kan f.eks. indeholde en vurdering af risikoen for den enkelte familie for at få endnu et barn med Downs syndrom. >> 5

6 I starten var jeg meget optaget af fremtiden. Jeg tænkte på, hvordan jeg dog skulle lære hende alle de ting, der falder normale børn let, men åbenbart ville være meget svært for børn med Downs syndrom. Og det vigtigste hvordan ville tingene være anderledes i forhold til andre børn? 6 Hvorfor sker det? Kromosomafvigelsen sker ved befrugtningen. Det er altså ikke handlinger, den gravide har gjort eller undladt at gøre, der er årsagen til barnets kromosomsammensætning. Hver femte graviditet ender som en spontan abort, og halvdelen af disse fostre har en kromosomafvigelse. De fleste kromosomafvigelser er ikke forenelige med overlevelse for fostrene og ender derfor som spontane aborter. Hvis man én gang har ventet og/eller fået et barn med syndromet, vil man foruden sin aldersbetingede risiko have en risiko på ca. 1 % oveni for at få endnu et barn med en kromosomafvigelse, oftest Downs syndrom. Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinier skal bl.a. kvinder, der tidligere har ventet/fået et barn med en kromosomafvigelse, ved fremtidige graviditeter have tilbud om fosterundersøgelse.

7 Forebyggende medicinsk program Det at blive forældre til et barn med Downs syndrom, rummer jo i virkeligheden de samme dejlige oplevelser som det, at blive forældre til et almindeligt barn, der måske måske ikke får nogle vanskeligheder på et eller andet tidspunkt i livet. Dog skal det indrømmes med det samme, at der erfaringsmæssigt er en del flere problemer at tage sig af hos børn med Downs syndrom. Men tungt er det, hvis forældrene har svært ved umiddelbart at acceptere den lille ny og anderledes. Skuffelse kan blokere nogle forældre, hvad der udsætter anerkendelsen af barnet. Jeg kender dog ikke den familie, der ikke holder af sit barn med Downs syndrom. Enhver mor og far går jo op i barnets udvikling til mindste detalje, og jeg tror bestemt ikke, at glæden over for eksempel de første skridt alene er mindre hos forældre til børn med Downs syndrom, selvom denne begivenhed sædvanligvis først indtræder senere end hos andre børn. Jeg vil næsten påstå tværtimod! Næsten alle ved at børn med Downs syndrom er sent udviklede. Denne almenviden betyder at hjælp og støtte kan sættes hurtigt ind og være med til at forberede et godt forløb lige fra starten. Mange forældre sætter naturligt deres forventninger til barnet ned. Det kan have den virkning, at forældre bliver positivt overraskede over barnets formåen, men også, at barnet ikke får stillet de rigtige udfordringer. Det er derfor vigtigt at holde sig barnets korrekte udviklingsalder for øje. Den stadig større viden og erfaring, man har fået vedrørende personer med Downs syndrom, er resultatet af en mængde videnskabelige undersøgelser, der er foretaget specielt i de seneste år. I dette tidsrum er levealderen øget ganske betydeligt, først og fremmest fordi man idag kan operere de allerfleste børn med Downs syndrom, der har medfødte alvorlige hjertesygdomme, samtidig med, at antibiotika har fået infektionerne under kontrol. På baggrund af denne viden har man fokuseret på en række forskellige problemer under opvæksten, og for mere end 10 år siden udarbejdede læger i USA og siden også i adskillige europæiske lande forslag til helbredsscreening for at rådgive om og imødegå de væsentligste risici. I samme tidsrum er der også fremkommet adskillige desværre sjældent dokumenterede forslag til særlig kost, vitaminer m.v. for at imødegå børnenes særlige svagheder. Der er forskel på, hvilket lægeligt tilbud børn med Downs syndrom får rundt i landet. Nogle steder følger børnene de almindelige helbredsundersøgelser hos de praktiserende læger, og andre steder får børnene tilbud om regelmæssige undersøgelser hos en børnelæge. >> Af Peter Bækgaard, overlæge Center for handicappede, børneafdelingen, Glostrup Amtssygehus Klinisk undersøgelse 7

8 Der er både i USA, Sverige og flere andre steder i verden udarbejdet et forebyggende medicinsk program (se skema side 13), der har til hensigt at sørge for, at børn med Downs syndrom bliver undersøgt regelmæssigt for en række ting, der knytter sig til syndromet. Hensigten med at opstille et lignende dansk program er for det første at henlede lægers og forældres opmærksomhed på børnenes specielle forhold og for det andet at give et bedre og mere ensartet lægeligt tilbud, hvori børnelægerne på et tidligt tidspunkt bliver inddraget, men stadig samarbejder med de praktiserende læger. At man ikke følger de her nævnte undersøgelsestidspunkter til punkt og prikke er i orden, såfremt man i stedet træffer individuelle aftaler, som stadig sikrer barnet muligheden for en tidlig behandlingsindsats. Sjældent er der behov for færre lægebesøg end de i listen anførte, men særligt hos spæd- og småbørn er der tit brug for flere besøg hos læge og af sundhedsplejerske. 8 Information/fremtid Mave-tarmsystemet Ekkokardiografi Nybagte forældre til børn med Downs syndrom har erfaringsmæssigt mange spørgsmål til lægen, især hvis barnet har en af de kendte, medfødte komplikationer. Men også børnenes almindelige udvikling er et emne, som tit skal drøftes. Det er ikke helt let at forudsige, hvorledes det enkelte barn vil udvikle sig. Den intellektuelle og færdighedsmæssige indlæring afhænger både af de medfødte evner, som varierer meget, men i høj grad også af den stimulation, som gives fra omgivelserne. Godt 5 % af børn med Downs syndrom, har en medfødt forsnævring i mave-tarmsystemet. Tarmmisdannelser kan findes fire forskellige steder: 1) Blokering i tolvfingertarmen (duodenalatresi), som udgør ca. 2 %, 2) Manglende nerveceller i tyktarmen, såkaldt agangliosis (Hirschsprungs sygdom eller megacolon) ca. 2 %, 3) Manglende endetarmsåbning (anal atresi), ca. 1 % og 4) Tillukning i spiserøret med eller uden forbindelse til luftrøret (oesophagus atresi med eller uden oesophagotrachealfistel) ca. 1 %. Hvis barnet har en af disse medfødte misdannelser, viser det sig ofte en af de første dage efter fødslen. Hjertefejl er den hyppigst medfødte misdannelse hos børn med Downs syndrom. Omkring 50 % fødes med en misdannelse i hjertets skillevægge og hjerteklapper. Derfor skal alle børn med Downs syndrom have foretaget en ultralydundersøgelse af hjertet (ekkocardiografi), der er en hurtig og smertefri undersøgelse. Påvises der her en fejl, skal børnene vurderes hurtigt af børnekardiologerne med henblik på nærmere undersøgelse, idet en del af disse lidelser er så alvorlige at de skal opereres i løbet af uger eller måneder.

9 Enkelte børn med Downs syndrom har allerede ved fødslen for lavt stofskifte, som dog hurtigt opdages i forbindelse med den almindelige screening af nyfødte. Omkring % af børnene får under opvæksten for lavt stofskifte. 2-3 % udvikler en overproduktion. Et påvirket stoftskifte kan afsløres i en blodprøve. Alle stofskifteforstyrrelser kan behandles medicinsk. Man anbefaler kontrol med nogle års mellemrum og første gang i 4-års alderen. Naturligvis vil man også kontrollere, hvis barnet begynder at blive mere træt end forventeligt eller trives dårligt, men når højdevæksten er i orden efter Down-kurverne er der sjældent noget i vejen. Alle børn med Downs syndrom er prægede af nedsat muskelspænding og stor ledbevægelighed (hypermobilitet se også afsnittet om Udvikling og stimulation af motorik og sanser, side 22). Imidlertid er der på dette punkt ganske store individuelle forskelle. Fysioterapeuten vil kunne vurdere, behandle og stimulere barnet, men det er samtidig vigtigt med en vejledning af forældre og andre personer med daglig kontakt til barnet, således at den motoriske træning integreres i dagligdagen. Fysioterapi bør starte så tidligt som muligt og fortsætte hele barndommen. Højdevæksten er ofte normal indtil 6 måneders alderen, hvorefter væksthastigheden aftager. Dette er særlig tydeligt i puberteten. Børnene bliver normalt ikke så høje som andre børn. Ikke sjældent kniber det med vægtstigningen i spædbarnealderen som følge af suttebesvær, medens mange udvikler overvægtsproblemer i skolealder og teenageårene. Der anvendes specielle højde- og vægtkurver til børn med Downs syndrom se skema, side Øjenproblemer som skeletendens og langsynet/nærsynethed er almindelige og skal opdages tidligt for at afhjælpe barnet mest muligt. Derfor skal barnet til kontrol hos øjenlæge hvert år. Af hensyn til eventuel medfødt katarakt (grå stær, mathed af linsen) skal øjnene undersøges i de første leveuger. Med væksten kan hornhinden blive lidt svagere og udvikle forskellige former for brydningsfejl, som skal brillekorrigeres. Mange børn har også forsnævring i tårekanalen, der medfører, at tårerne løber og øjnene klistrer sammen. Det kan let forveksles med øjenbetændelse, og det er derfor vigtigt, at barnet bliver podet ved mistanke herom, så man ikke behandler unødigt med medikamenter. Som regel vokser barnet fra en forsnævring i tårekanalen, og det er derfor sjældent nødvendigt at foretage indgreb. Hos enkelte kan det blive nødvendigt at foretage en dilatation eller udblokning. Nedsat hørelse hos børnene er meget almindeligt helt op til % har nedsat hørelse i en eller anden grad. Et medfødt høretab hvad enten det er stort eller lille skal opdages tidligt med henblik på afhjælpning for at undgå >> Thyreoidea-parametre (skjoldbruskkirtelfunktion) Fysioterapi Vækst Øjne/syn Ører, næse, mund og hals 9

10 forsinket sprogudvikling. Det kan være vanskeligt for andre end ørelægen at skelne mellem nedsat hørelse og uopmærksomhed over for lyd. Det er karakteristisk for børn med Downs syndrom at have snævre øregange og meget ørevoks, hvad der lukker øregangen og nedsætter hørelsen. En anden årsag til nedsat hørelse er gentagne tilfælde af akutte mellemørebetændelser, som kan medføre permanent tyk og sej væske bagved trommehinden serøs eller kronisk otit som ørelægen ofte vælger at tømme ud og efterfølgende indlægge mellemøredræn. I andre tilfælde skyldes hørenedsættelsen forstyrrelser i det indre øre, som kræver nærmere undersøgelser. 10 Ortopædi - led og skelet Atlantoaksial instabilitet Infektionstendens Da muskler er svage, og bindevævet er blødt, opstår der undertiden problemer med at få stabiliseret ankelleddet fra omkring tidspunktet, hvor børnene begynder at gå. Ortopædkirurgen er med til at vurdere behovet for evt. specialfodtøj. Under alle omstændigheder har børn med Downs syndrom brug for godt og velsiddende fodtøj. Udtrykket det løse nakkeled er knyttet til Downs syndrom, fordi de øverste halshvirvelled ofte er overbevægelige slappe ledbånd m.v. med risiko for trykskade på selve rygmarven, hvis bevægelserne i nakken bliver for voldsomme. I forbindelse med narkose skal man særligt være opmærksom herpå. Forsigtighed med trampolinspring, ridning, konkurrencesport og lignende er tilrådelig. Fysioterapeuternes trænings- og behandlingsbrug af trampolinen er helt tilladelig! Man skal være opmærksom på, at smerter eller ømhed i halsen med tvangsholdning af hovedet kan være første kliniske tegn på rygmarvspåvirkning. I Danmark og i udlandet er der kun konstateret ganske få af disse alvorlige rygmarvskomplikationer. Lægeligt set har der været uenighed om berettigelsen i at foretage rutinemæssige røntgenundersøgelser af de øverste halshvirvelled i rygsøjlen som nogle lande tidligere har anbefalet. De fleste er nu enige om kun at foretage skanningsundersøgelse, hvis der er klinisk mistanke om rygmarvspåvirkning. Nogle narkoselæger kræver det før operation. Omkring halvdelen af børn med Downs syndrom har en forøget tendens til infektion som følge af bakterielle infektioner. Den anden halvdel har kun en forøget risiko for langvarige infektioner, som skyldes virus. Der kan være flere grunde til en øget infektionstilbøjelighed. Børn med Downs syndrom har ofte snævre øretrompeter, snæver gane, som bevirker, at barnet trækker vejret gennem munden, og især en underudviklet thymus (brislen). I thymus dannes på et tidligt stadium visse af de hvide blodlegemer, de såkaldte T-celler, som har til opgave at bekæmpe infektioner. Ved Downs syndrom dannes der for få T-celler. Andre årsager til infektionsfølsomhed er mangelfuld dannelse af antistoffer, især en mangel på visse undergrupper af immunglobulin G (IgG2 og IgG4). De hvide

11 blodlegemer har desuden en nedsat evne til at vandre mod en bakteriesamling. Hvad angår spørgsmålet om pneumokok-vaccination, er der ingen officielle eller faste retningslinier for børn med Downs syndrom, men såfremt der er særlig tendens til øre- og lungeinfektioner bør denne vaccination overvejes. Som regel vokser barnet fra de hyppige infektioner op mod skolealderen. Som følge af den nedsatte infektionsmodstand er børnene mere tilbøjelige til at blive smittet med hepatitis-b-virus. En væsentlig grund til smitten er det forhold, at børn med Downs syndrom har svært ved at bekæmpe infektionen, dvs. det udvikler sig til en kronisk infektion, hvorved disse børn i sig selv bliver smittekilder i det miljø institution eller lignende hvor de befinder sig. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor vaccination til børnene så tidligt som muligt eller indflettet i det almindelige vaccinationsprogram. Der gives i alt fire vaccinationer, som i fællesskab betales af kommunen og sygesikringen. Knap 10 % af børn med Downs syndrom får i løbet af opvæksten en eller anden form for krampesygdom. Hos spædbørnene ytrer dette sig ved de særlige spædbørnskramper (infantile spasmer), medens de lidt ældre børn får generaliserede kramper i krop, arme og ben, ofte med myoklonier (lynhurtige rykninger i kroppen). Har man mistanke om anfald, skal der foretages EEG-undersøgelse før eventuel medicinsk krampebehandling indledes. Børnenes udvikling ligner på flere områder udviklingen hos andre børn med psykisk udviklingshæmning. Vanskeligheder med koncentration og indlevelsesevne forekommer ofte. Nogle af børnene virker også tilbageholdende overfor fremmede omgivelser, personer og hændelser. Det er vigtigt at give dem tid til at blive fortrolige med det nye, så de tør kaste sig ud i nye udfordringer. Nogle børn kan vise tegn på kontaktvanskeligheder. Det beror dog tit på manglende forståelse af barnets >> Hepatitis-B-vaccination Epilepsi Adfærd og udvikling 11

12 kommunikation fra omgivelsernes side. Men som andre børn skal børn med Downs syndrom lære de sociale omgangsformer i leg og kommunikation, hvilket de som regel også opnår i hvertfald til en vis grad gennem barndommen. Tidlig kontakt med kommunens eller amtets specialpædagogiske vejledning er en vigtig hjælp for barnet og familien. 12 Sundhedsplejerske Praktiserende læge Leukæmi Glutenintolerance Andre forhold Ligesom for alle andre nyfødte børns vedkommende bør familier med børn med Downs syndrom tage imod tilbuddet om sundhedsplejerskebesøg. Selvom ikke alle sundhedsplejersker har fuldt kendskab til børn med Downs syndrom, så har de stor erfaring med både almindeligt forekommende og lidt anderledes ernæringsvaner og symptomer, og er værdifulde fagpersoner, mens børnene er spæde. Også børn med Downs syndrom skal til deres egen læge med henblik på forebyggende helbredsundersøgelse og vaccinationer. Det skal foregå på de vedtagne tidspunkter for børneundersøgelserne og i øvrigt følge de almindelige retningslinier for vaccinationer, som gives, medens de er raske og fri for infektion. Barnets egen læge eller lægevagten er også den, som skal undersøge i tilfælde af feber, mavetilfælde og lignende, som evt. opstår akut i årene fremover. Omkring 1 % af børnene med Downs syndrom udvikler leukæmi blodkræft i de hvide blodlegemer i løbet af barndommen. Men selv om børnene har en forøget risiko, er det på ingen måde almindeligt, at de udvikler leukæmi. Man screener ikke, men man skal være meget opmærksom hos de børn, hvor den ene infektion afløser den anden. Ledsmerter ses også. Man har idag effektiv behandling mod leukæmi. Der er i de senere år set en stigning i antallet af børn, der har tegn på glutenintolerance. Symptomerne her på er maveproblemer med diarre eller forstoppelse, udspilet mave, ringe vækst, slaphed i muskler og forstyrrelse af mængden af sporstoffer. Er der mistanke om glutenintolerance skal barnets slimhinde i tyndtarmen undersøges, og der skal tages en blodprøve. Behandlingen er simpel barnet skal have glutenfri kost. Børn med Downs syndrom har en let forhøjet risiko for at udvikle autoimmune tilstande, såsom diabetes mellitus eller sukkersyge (1 %), pletvis håraffald (alopecia) (1-2 %), samt hvide pletter på huden. Mange af børnene har tendens til meget tør hud, som bedst hjælpes med en fed creme. Kilde: Göran Annerén, Medicinske problemer, i bogen Down syndrom, Munksgaard, 1998.

13 Forebyggende medicinsk program Nyfødte Tidlig Børn/unge Voksne barndom Diagnose x Rådgivning Emotionel støtte til forældre x x x x Genetisk rådgivning x x Henvisning til relevante fagpersoner x Nærings- og kostrådgivning x x x x Psykosocial bedømmelse Motorisk udvikling x x x x Perceptionel udvikling x x x Kommunikativ/sproglig udvikling x x x Vækstvurdering x x x x Mave-tarm problemer Medfødte tarmblokeringer x Forstoppelsesproblemer x x x Glutenintolerance x x Hjertevurdering Medfødt hjertefejl x Skjoldbruskkirtelkontrol x x x x Syn Grå stær x x x Brydningsfejl andre synsforstyrrelser x x x Hørelse x x x x Tandpleje (x) x x x Immunologiske vurderinger Infektioner x x x Autoimmune forstyrrelser x x Ortopædiske problemer Halshvirvelstabilitet x x Hofter/knæ/fødder/ryg x x x x 13 Kilde: Göran Annerén, Medicinske problemer, i bogen Down syndrom, Munksgaard, 1998.

14 Statistik Af Dorte Kellermann Forælder Der bliver i gennemsnit født 65 børn om året i Danmark med Downs syndrom. Det svarer til omkring 1 ud af 1000 levendefødte børn. Tallet er relativt konstant. Der er ca mennesker med Downs syndrom i Danmark i dag. Heraf er ca børn under 18 år. Omkring 80 % af mødrene er under 35 år på fødselstidspunktet. Risikoen for at få et barn med Downs syndrom stiger proportionelt med moderens alder, især efter hun er fyldt 35 år. Derfor tilbydes alle gravide over denne alder (eller hvor faderen er over 50 år) en fosterprøve i form af fostervandsprøve eller moderkagebiopsi. Der er indenfor de seneste år sket en mindre stigning i antallet af mødre over 35 år, der fravælger en fosterundersøgelse. Børn født med Downs syndrom Antallet for 1999 skal tages med forbehold, da der ved redaktionens afslutning endnu ikke var indberettet antallet af fødte børn med Downs syndrom i Fyns Amt. I det landsdækkende antal for 1999 er indberegnet et gennemsnit af antal fødte børn med Downs syndrom i Fyns Amt på baggrund af antal fødte i 1996, 1997 og Kilde: Cytogenetisk Centralregister, Århus Kommunehospital,

15 Jeg synes, det er vigtigt at indse, hvor forskellige børn med Downs syndrom er personligt og udviklingsmæssigt. De har alle både forcer og svagheder. 15

16 Tand- og mundforhold Af Afdelingstandlæge Pia Svendsen, Københavns Kommunes Tandpleje. Mundområdet Det lille barn, der fødes med Down syndrom, kan fra starten have en fin mund-muskulatur, så dets sutte- og synkefunktion er helt normal, og amning kan foregå uden problemer. For andre børns vedkommende kan amning blive problematisk enten på grund af slap muskulatur eller pga. en hård start med f.eks. hjertefejl eller andre komplikationer. Enkelte børn må endog ernæres ved hjælp af en sonde i begyndelsen. Det er imidlertid kun ganske få børn, som ikke kan lære at amme evt. hjulpet af mundstimulationsøvelser, god tålmodighed og måske en suttebrik i starten. Hvis barnet har svært ved at komme i gang med amningen, er det vigtigt at søge vejledning, da barnet kan hjælpes, og da det har vist sig, at amning er af stor betydning dels for mundmuskulaturens udvikling, dels for samspillet mor/barn imellem. For nogle børns vedkommende holdes hovedet noget bagoverbøjet, dels for at modvirke en let fremoverbøjet kropsholdning, dels for at lette vejrtrækningen. Børn med Downs syndrom har ofte snævre luftveje i næsen og evt. polypper, som vanskeliggør luftpassagen. Desuden kan hovedets og halsens muskulatur være lidt slap og de bånd, der holder kæbeleddet på plads, kan også være slappe. Hvis disse omstændigheder er til stede, kan det medføre, at barnet holder munden åben og skyder hagen fremad. 16

17 Mundens slimhinder kan generelt være røde. Dette kan enten skyldes svampeinfektion eller mundtørhed ved f.eks. nedsat spytproduktion eller mundånding, hvor slimhinderne udtørrer. Det er almindeligt med sprækker i læberne. Dette kan afhjælpes ved at give barnet rigeligt med væske og smøre læberne med creme eller vaseline. Selv om tungen har normal størrelse, kan den se stor ud, hvis den er lidt slap, bred og flad. Der kan forekomme to længdegående furer med en ophøjning imellem (diastase). Tungen er som regel meget livlig og fremadrettet. I de første leveår er den et af barnets vigtigste sanseorganer. Hvis munden står åben og tungen har tendens til at falde ud af munden i hvile, så søg professionel hjælp. Mange former for stimulationslege og -øvelser, samt evt. forskellige former for ganeplader kan hjælpe barnet. Det er vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt. Der kan forekomme belægninger på tungens overflade, så også den skal børstes. Tænderne bryder ofte sent frem, og rækkefølgen kan være noget tilfældig det betyder intet. Afvigelser i tændernes udvikling ses af og til med f.eks. små tænder og mangel på tandanlæg. Børn med Downs syndrom har mindre risiko for at få huller i tænderne end andre børn. På trods af dette er det vigtigt at børste barnets tænder grundigt med en lille blød tandbørste to gange om dagen (morgen og aften) fra den første tand bryder frem. Børnene har nemlig større tendens til at få tandkødsbetændelse og paradentose i en tidlig alder end andre. Hvis der er problemer med at børste tænder, så søg hjælp hos tandlægen. Hvis barnet har en lille overkæbe og en fremskudt underkæbe, kan det bevirke, at barnet får underbid. Hvis tungen lægger sig mellem fortænderne, kan barnet få afstand mellem fortænderne i overkæben og underkæben (åbent bid). Dette kan afhjælpes f.eks. med en ganeplade med et fixpunkt eller tilsvarende, der inviterer barnet til at søge punktet med sin tunge. Derved træner og styrker barnet tungen, og den vil ikke længere lægge sig mellem fortænderne. Muskulaturen for mimik, tygning og læbelukke kan være slap, og spændingen kan ligeledes være nedsat i den bløde gane. Dette kan medføre, at barnet har problemer med at suge, tygge, synke og med lyddannelsen. Tidlig mundmotorisk stimulation og træning er derfor vigtig. Søg vejledning hos fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog eller tandlæge. Slimhinder Tungen Tænder Tandstilling o g m undmotorik 17

18 Udvikling af kommunikation og sprog småbørnskonsulent Lene Lykkebo og talehørepædagog Tine Møller Jensen Børn med Downs syndrom udvikler kommunikation og som regel talesprog, men deres sprogudvikling forløber ofte både anderledes og forsinket. Deres egne udspil og interesse for samspil er ofte meget langsomme og svage. De har derfor brug for en særlig tilrettelagt støtte og stimulering, hvor de voksne tager initiativet og udvikler kontakten. Grundlaget for sproget er en tæt kontakt. Gennem barnets første år opdager barnet, at det har indflydelse på sine omgivelser. I sprogtræningen arbejdes der derfor med reglerne for samtale. Der er øjenkontakt, vi kigger på hinanden og på noget fælles. Vi skifter tur i legen og siger lyde til hinanden. Følelser udtrykkes i talesprogets melodi, og vi synger og siger lyde med sprogets rytme i. Barnets motorik udvikles, og i legen gøres lyden kropslig, når vi bevæger os, kæler for og leger med barnet. Sprogtræning handler altså om at tale, synge, lave lyde og bevæge sig til rytmen med sit barn. Sprogtræning Den skal starte tidligt, og når forældrene er parate og ønsker det. Den tidlige indsats har positive effekter på de tidlige samspilsmønstre forældre og barn imellem. Den skal være struktureret og systematisk. Det hjælper barnet til at koncentrere sig og genkende aktiviteterne. Den skal være kontinuerlig og gentagende. Barnet trænes lidt hver dag, og det samme gentages mange gange over en periode, til barnet har lært det. Det hjælper barnet til at tilegne sig, fastholde og anvende det, der læres. At sætte ord på sine handlinger er med til at støtte kommunikationen. Tal om hvad der skal ske, både før, under og efter handlingerne. Det vil være med til at gøre hverdagen for barnet forståelig og tryg. 18 Når børn lærer nyt, gentager de og øver sig mange gange. Allerhelst øver børn sig sammen med deres nære voksne og ved at være sammen om oplevelser og genstande, der følelsesmæssigt har betydning for dem. Børn med Downs syndrom øver sig sjældent af egen kraft, og det er derfor nødvendigt, at vi tilbyder og tilrettelægger træningen. Selvom barnet ikke af sig selv tager initiativ, er det vigtigt at sikre, at de aktiviteter, vi tilbyder det, fanger barnets interesse og opmærksomhed. Et barn, der trænes uden egen motivation og medvirken, får ingen udbytte af aktiviteten. Barnets humør og motivation for samtalen er vigtigere end indholdet af det, der bliver talt om. Det er derfor vigtigt at tænke på: At træningen udføres af nære personer i barnets nærmiljø. De voksne, der kender barnet, dets reaktioner og som er optaget af det.

19 At træningen integreres i barnets dagligdag. Det nye, barnet lærer, skal kunne overføres til og bruges i hverdagen. At der altid findes noget nyt, barnet kan lære sig. At de personer, der omgås barnet, ved, hvor barnet er i sin udvikling, og hvad barnet er ved at lære sig. Her tænkes på familiemedlemmer og øvrige omgangskreds, der har kontakt til barnet. At der er mulighed for vejledning og gensidig inspiration mellem familien og relevante fagpersoner. Al samvær og træning tager udgangspunkt i barnet. Forældre og barn lærer hinanden at kende, og forældrene tilpasser deres tempo til barnet. I starten er opmærksomheden rettet mod barnets signaler om behovstilfredsstillelse for sult, pleje og kontakt. Forældre og barn søger hinandens øjenkontakt, og barnet begynder at smile. I samværet indledes pludrekontakten, og forældrene kan lege med talesprogets melodi ved at gentage og forstærke barnets pludrelyde. Talesprogets melodi er nemlig talens skelet, og ved at lege med pludrelyde og systematisere brugen af lydene, kan barnet opbygge sin opmærksomhed på talesprogets lyde. Hvis barnet ikke er begyndt at pludre, er det alligevel en god ide at lave babylyde til barnet og lave pauser, så barnet med blik, smil eller lyd kan svare igen. Hvad indeholder sprogtræning? I sprogtræningen er efterligning meget vigtig. Både når man skal sige lyd, og når man skal gengive en bevægelse. Som hjælp til at få sproget til at tage form, er der mange børn, der har glæde af at se og lære sig tegn. Synlige tegn er ofte lettere at huske end det hørte ord. Men det hedder Tegn Til Tale, fordi det tegnede ord skal understøtte det talte ord, så barnet både med syn, hørelse og bevægelse får ordet præsenteret. Efter samme princip anvendes senere både genstande, billeder, symboler (kaldet billedstøttetkommunikation med et samlet ord) og det skrevne ord. Både tegn og talen forsvinder når det er vist/sagt, hvorimod barnet fastholder opmærksomheden i længere tid, når det ser genstande eller billeder. De ord, barnet først lærer sig, er naturligvis personer og ting, der har følelsesmæssig betydning. 19 Jeg oplever, hun har fået en større glæde ved at lære og mere selvtillid, men hun giver stadig hurtigt op, hvis hun er det mindste usikker eller føler krav. Så det er vigtigt med sejre for at få hende motiveret til at prøve nye ting. Hjælp til og information om tidlig indsats, f.eks. et kursus i Tegn Til Tale, kan fås ved henvendelse til enten amtets specialrådgivning eller kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning PPR.

20 Alles ret til et sprog Maja Bruun Forælder Irene Johansson, professor i fonetik ved Karlstad Universitet, Sverige, er et eksempel på en ildsjæl, som i en årrække har forsket i børn med Downs syndrom og deres sproglige udvikling. På den baggrund har hun udarbejdet en metode til sprogtræning, som er tilgængelig for alle i form af en række bøger. Vi er ofte hurtige til at dømme andre menneskers intelligens på deres evne til at tale. Da det enkelte barn med Downs syndroms evne til at tale normalt ikke rækker til at udtrykke, hvad barnet forstår, oplever barnet, at omgivelserne ikke forventer ret meget af det. Dermed får barnet ikke den kontakt, som det har brug for. De opnår heller ikke øvelse i at kommunikere, som er grundlaget for videre sproglig udvikling. Rent menneskeligt er Irene Johansson varm fortaler for ethvert menneskes ret til et sprog, som giver det mulighed for at gebærde sig i den tid og det samfund, det lever i. Irene Johansson og kollegaers forskning i Sverige har vist, at en tidlig, kontinuerlig indsats på det sproglige område har en tydelig effekt på børn med Downs syndroms sprog, både hvad angår tale, forståelse, læsning og skrivning. De har gennem årene udviklet en pædagogisk metode, som især arbejder med de områder, hvor børn med Downs syndrom typisk har sproglige vanskeligheder. F.eks. trænes barnet i at skelne sprogets lyde fra hinanden på forskellige måder helt fra spædbarnsalder. Denne evne, f.eks. at kunne høre forskel på "ba" og "da", er en forudsætning for at kunne forstå andres tale, men også for at kunne lære at udtrykke sig klart selv. 20 Selve sprogtræningen forberedes af støttepædagogen, forældrene eller barnets talepædagog. Det er vigtigt, at det er motiverende og sjovt for barnet at deltage, så eventuel ulyst mod at lære nyt overvindes. Irene Johansson betoner en struktureret, kontinuerlig sprogtræning med mange gentagelser, bl.a. på grund af børnenes ofte svage korttidshukommelse. Dvs. ca minutters daglig indsats, som er tilpasset barnets interesser og formåen, og hvor der er lagt vægt på, at barnet selv er aktivt. Man tilstræber, at barnet kommer til at opleve succes ved indlæringen, og derfor er det den voksnes opgave at tilpasse stoffet, så det ikke er for svært eller for nemt. Irene Johansson har udarbejdet et materiale til sprogtræningen, som indeholder tekstbøger og arbejdsbøger med enkle tegninger. Tegningerne farvelægges og klippes ud, om muligt i samarbejde med barnet. Derudover bruger man små dukker,

Børn med bløde led 0-2 år

Børn med bløde led 0-2 år Børn med bløde led 0-2 år Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne ved Tværfagligt center for børn og unge i Vejle Kommune. Hvad er bløde led. Alle børn er født bløde og bevægelige. Ved nogle børn ses det

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. I i forbindelse med 1.

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Kendetegn på labyrintproblemer:

Kendetegn på labyrintproblemer: De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. Nakkefoldscanningen viser,

Læs mere

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Barnet udvikles med kroppen i centrum Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed. Brug bolden 1 Brug bolden 2 I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til at bruge bolden i hverdagen og til at få

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden

Forum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden 1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

Velkommen. Mødegang 5

Velkommen. Mødegang 5 Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver

Læs mere

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i

Læs mere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorik. Sammenhæng. Mål Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden

Læs mere

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

At ligge på maven. Sundhedstjenesten Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

AquaMama. Vandtræning for gravide

AquaMama. Vandtræning for gravide AquaMama Vandtræning for gravide AquaMama AquaMama er seks effektive øvelser, der holder dig i form, mens maven vokser. Øvelserne er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Rigshospitalets specialister.

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Oral dyspraksi. Stine Benedicte Nielsen, Privatpraktiserende ergoterapeut, Castillo Morales terapeut. OPT, niveau 3 terapeut

Oral dyspraksi. Stine Benedicte Nielsen, Privatpraktiserende ergoterapeut, Castillo Morales terapeut. OPT, niveau 3 terapeut Oral dyspraksi Denne artikel handler om den orale del af den overordnede diagnose dyspraksi. Artiklen er blevet til dels på baggrund af det videns grundlag vi som ergoterapeuter arbejder ud fra når vi

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Børn og hørelse 7 Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Denne brochure er nummer 7 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hørelsens

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Babysvømning i Horsens svømmeklub

Babysvømning i Horsens svømmeklub Babysvømning i Horsens svømmeklub Hvorfor er babysvømning godt? Ved at gå til babysvømning, vil man allerede fra første gang opleve en sjælden betagende velvære sammen med sit barn. Det er lige fascinerende

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

BLØDE BØRN. - Børn med overbevægelige led

BLØDE BØRN. - Børn med overbevægelige led BLØDE BØRN - Børn med overbevægelige led 2 Hvad er bløde børn? Alle børn er født med bløde og bevægelige led, men for nogle børn forekommer denne tilstand i mere udtalt grad. Nogle af disse børn kan have

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

MASSAGE MED BOLD FORMÅL:

MASSAGE MED BOLD FORMÅL: LEG MED FØLESANSEN MASSAGE MED BOLD FORMÅL: Fornemmelse af kroppens overflade - nyde berøring LEG: I skal bruge: En bold det kan være en blød noppebold, en hårdere massagebold eller en tennisbold. Bolden

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Ti gode råd om dit barns sprog

Ti gode råd om dit barns sprog Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP DOMÆNER Primær personers samvær med barnet Bevægelse og færden: Mundmotoriske færdigheder At holde en kropsstilling At ændre kropsstilling Færdes indendørs Færdes udendørs

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes.

Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes. Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes. Dette er en vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

En god skolestart Maj 2017 www.hoejvangskolen.horsens.dk Højvangskolen, Højvangsalle 20, 8700 Horsens, tlf.: 7629 4040, mail: hojvangskolen@horsens.dk EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi

Læs mere

Manglende endetarmsåbning

Manglende endetarmsåbning Forældreinformation Manglende endetarmsåbning Information for forældre til piger med anal atresi Kirurgisk Afdeling A H C Andersen Børnehospital Anal atresi I det efterfølgende gives en kort beskrivelse

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Det tidlige sprog 0-3 år. et fælles ansvar

Det tidlige sprog 0-3 år. et fælles ansvar Det tidlige sprog 0-3 år et fælles ansvar 2 Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog (0 9 måneder) Ved du, at dit barn ved fødslen allerede har sproglige erfaringer? adskiller sproglyde meget præcist?

Læs mere

NÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.

NÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Knogleskørhed Vi er mange

Knogleskørhed Vi er mange Knogleskørhed Vi er mange Knogleskørhed vi er mange Hver tredje danske kvinde over 50 år har knogleskørhed, mens det samme gælder for hver ottende mand. Knogleskørhed opstår når der over en længere periode

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere