PÅ VEJ I SKOLE DAGTILBUD OG SKOLE - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ VEJ I SKOLE DAGTILBUD OG SKOLE - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM"

Transkript

1 PÅ VEJ I SKOLE DAGTILBUD OG SKOLE - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM

2 KOLOFON Udgivet af: Velfærdsministeriet, og Undervisningsministeriet, februar 2009 Kilder til pjecens indhold: Materiale fra Endrup skoledistrikt i Fredensborg Kommune, 2008 Pjecen bygger grundlæggende på viden og erfaringer fra en række forskere, eksperter, kommuner og institutioner. Tak til de 5-6-årige i daginstitutionen Galaxen i København for værdifuldt indblik i børns forventninger til skolegangen og tak til eleverne i O. A på Samsøgades Skole i Århus for erfaringsudveksling om skolestart. Læs mere på eller Oplag: Tryk: Silkeborg Bogtryk A/S Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer: NIRAS Konsulenterne A/S ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk) 2

3 INDHOLD FORORD EN GOD SKOLESTART... 5 EN GOD OVERGANG ER VIGTIG FOR BARNET... 6 BROBYGNING EN FÆLLES OPGAVE... 8 TEMAER I SAMARBEJDET MELLEM DAGTILBUD OG SKOLE EKSEMPLER PÅ OVERGANGSAKTIVITETER HVORDAN KAN SAMARBEJDET ORGANISERES? LÆS MERE

4 4

5 FORORD - EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer og med en medfødt nysgerrighed og lyst til at lære nyt. Læringen begynder fra dag ét og sker overalt i børnenes miljø: I familien, blandt venner og sammen med voksne og børn i dagtilbud og skole. For mange er skolestart symbolet på et nyt kapitel i barnets liv, fordi der nu sættes fokus på barnets uddannelse. Og for de allerfleste børn opleves det som en velkommen anledning til at tage hul på nye udfordringer og oplevelser. Skolestarten har stor betydning for, hvordan skoletiden forløber og for barnets muligheder for videreuddannelse senere hen. En god skolestart og en tryg og udbytterig skolegang - handler om at give børnene de bedste muligheder for at klare sig godt i det videre liv. Det er vigtigt, at hvert barn får lov til at begynde i skole, så snart det er parat. Og skolen skal på sin side sørge for, at barnet føler sig velkommen og værdsat. Undervisningen skal tilrettelægges, så barnet har mod på at give sig i kast med alt det nye og spændende, det møder i skolen. Ansvaret for børn og for deres skolestart er først og fremmest forældrenes. Men også dagtilbud og skole spiller en vigtig rolle i at sikre, at overgangen mellem de forskellige tilbud er harmonisk og aldersvarende. Erfaringer viser, at hvor de forskellige aktører arbejder sammen om at etablere helhed og sammenhæng, er sandsynligheden for en god og tryg skolestart større. De kommunale forvaltninger har en central opgave i aktivt at bakke op om og motivere dette samarbejde. Regeringen ønsker med dette materiale at kvalificere børns overgang til skole. En velkendt talemåde siger, at samtale fremmer forståelsen. Vi ønsker at udvide de vise ord med en ekstra dimension og sætte fokus på samarbejde. For det er ganske vist, at også samarbejde fremmer forståelsen. Materialet skal således ses som inspiration til at kvalificere samarbejdet om at give børn en god skolestart. Der skal med andre ord sættes fokus på kvaliteten i de offentlige tilbud, på information til forældrene og på at give alle børn de bedste muligheder for at klare sig godt. God fornøjelse og god arbejdslyst. Karen Jespersen, Velfærdsminister Bertel Haarder, Undervisningsminister 5

6 EN GOD OVERGANG ER VIGTIG FOR BARNET Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet ønsker med denne pjece at sætte fokus på den gode skolestart og på samarbejdet om at skabe en god overgang fra dagtilbud til skole, SFO og fritidshjem. OVERGANGEN ER FUNDAMENTET FOR EN GOD SKOLEGANG Overgangen opleves for langt de fleste børn som noget positivt. Men en lille gruppe af skolebørn oplever en skæv skolestart, som kan hæmme barnets selvværd og forringe dets uddannelsesmuligheder på lang sigt. En god skolestart belønnes derimod i resten af uddannelsesforløbet og resten af livet. Fra 2009 er der i Danmark undervisningspligt fra det år, barnet fylder 6 år. Barnet skal fortsætte med at modtage undervisning i ti år. Den pligtige skolegang begynder efter sommerferien i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Skolegangen begynder nu med børnehaveklassen. OVERGANGEN SET FRA BØRNEHØJDE I 6-års alderen har alle børn oplevet en række overgange: Barnet oplever hver eneste dag overgangen fra dagtilbud til hjem, og de fleste børn har også oplevet overgangen fra familie til vuggestue/dagpleje og fra vuggestue/dagpleje til dagtilbud. Skolen er et større og måske i første omgang uoverskueligt fysisk miljø. Barnet går med ét fra at være blandt de store til at være en af de små. Det sociale miljø på en skole er mere komplekst end det, barnet er vant til fra dagtilbuddet, og der er færre voksenressourcer til det enkelte barn. Samtidig møder barnet mange nye voksne og børn. Kort sagt stiger forventningerne til barnet. Nogle børn bliver måske skuffede over skolestarten, fordi de ikke ved, hvad de skal forvente af skolen. De tror måske, at de meget hurtigt lærer at læse. Andre børn er måske utrygge ved at komme i skole, fordi de har hørt andre fortælle negativt om skolen. 6

7 Endelig er der børn, som ved skolestarten ikke er helt parate til skolen. Barnet har måske ikke tilstrækkelige faglige og sociale kompetencer, eller barnet er ikke i stand til at bruge de kompetencer, det faktisk har, i skolen. Men det er ikke kun børnene, der skal være parate til skolen. Skolen må også være parat til børnene. Det betyder, at de voksne i børnehaveklassen skal skabe et tilbud, der tilgodeser børnenes aktuelle interesser, potentialer og udviklingsmæssige behov. Det er således de voksnes ansvar både pædagoger, børnehaveklasseledere og forældre i fællesskab at skabe rammer, der sikrer, at overgangen fra dagtilbud til skole kan foregå i en tryg atmosfære. Herved vil barnet få mulighed for at vokse med de nye udfordringer. 7

8 BROBYGNING EN FÆLLES OPGAVE TO LOVE EN FÆLLES OPGAVE Dagtilbud og fritidshjem reguleres af dagtilbudsloven, mens skole og SFO reguleres af folkeskoleloven. De to love har forskellige formålsparagraffer, men også væsentlige ligheder. Dagtilbudsloven 1,1: Formålet med denne lov er at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritidsog klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud 7: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring Stk. 2: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst Stk. 3: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring Stk. 4: Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medan-svar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund Folkeskoleloven 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati 11: Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. 66 % af børn med udskudt skolestart er drenge. UNI C, 2008 Stk. 5: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 8

9 De mange ligheder giver en solid basis for et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole om at skabe sammenhæng mellem de pædagogiske miljøer. Men kun med grundigt kendskab til hinanden og gensidig forståelse kan samarbejdet tilrettelægges og fungere. Det er for eksempel afgørende, at dagtilbud og skole har samme forståelse af barnets skoleparathed og skolens børneparathed. Ellers risikerer man, at dagtilbuddet forbereder barnet på noget, som er mindre relevant for skolestarten, og at skolen forventer ting af barnet, som det ikke er blevet forberedt på af hjem og dagtilbud. LOVBUNDNE TILTAG SOM KAN ANVEN- DES I SAMARBEJDET Der er i dag en række lovbundne tiltag, som pædagoger og lærere er forpligtede til at bruge i det pædagogiske arbejde. Hvis man inddrager disse redskaber i et samarbejde mellem skole og dagtilbud, kan de medvirke til at skabe en sammenhæng i det pædagogiske arbejde både i forhold til forældrene og over for børnene. ØGET OPMÆRKSOMHED PÅ SPROGLIG UD- VIKLING GENNEM SPROGVURDERINGER Ifølge dagtilbudslovens 11 skal alle børn i 3-årsalderen tilbydes en sprogvurdering, som der efter behov følges op på. Sprogvurderingen skal understøtte det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling og tidligt rette opmærksomheden mod sproglig udvikling. Endvidere skal alle tosprogede børn, der endnu ikke er begyndt i skole, tilbydes sprogvurdering og sprogstimulering. Dette er fastsat i folkeskolelovens 4a. Dagtilbuddet kan ved målrettet arbejde med børnenes sprog være med til at forberede barnet på skolen. Viden om det enkelte barns sproglige udvikling og planerne for, hvordan barnet udfordres sprogligt i hjemmet og i dagtilbuddet, kan samtidig danne grundlag for det videre arbejde med sproglig udvikling i børnehaveklassen. Fra 2009 er det obligatorisk for skolerne at gennemføre en sprogvurdering af barnet i begyndelsen af børnehaveklassen. Det betyder, at undervisningen allerede ved starten af skolegangen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og potentiale. 9

10 POTENTIALE I DE PÆDAGOGISKE LÆRE- PLANER Dagtilbuddet udarbejder en pædagogisk læreplan, som beskriver det pædagogiske arbejde med børnegruppen ud fra seks specifikke temaer. Temaerne i de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet og undervisningstemaerne i børnehaveklassen ligger indholdsmæssigt så tæt op ad hinanden, at det er oplagt at benytte dem som fælles platform for brobygningssamarbejdet. En af intentionerne bag loven om de pædagogiske læreplaner er, at overgangen fra dagtilbud til skole skal styrkes som følge af læreplansarbejdet. På trods af at der ofte eksisterer et godt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud, viser en evaluering fra 2007 af brugen af pædagogiske læreplaner, at de pædagogiske læreplaner ret sjældent benyttes som et konkret redskab i samarbejdet. 10

11 ILLUSTRATION AF SAMMENHÆNGEN MELLEM PÆDAGOGISKE LÆREPLANER OG SKOLENS UNDERVISNING OG DEN FORSKELLIGE PÆDAGOGISKE VÆGTNING INDEN FOR OMRÅDERNE. Temaer i børnehavens pædagogiske læreplan Børnehaveklassens obligatoriske temaer Den første fagopdelte undervisning S a Alsidig personlig udvikling Sprog og udtryksformer Dansk Kristendomskundskab v æ r Sociale kompetencer Natur og naturfaglige fænomener Natur/teknik Matematik o g s a a r b e j d e Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Det praktisk musiske Bevægelse og motorik Samvær og samarbejde Sociale færdigheder Billedkunst Musik Idræt Samvær og samarbejde Sociale færdigheder 11

12 ELEVPLANER KAN OGSÅ BYGGE BRO Ifølge folkeskoleloven skal barnet i folkeskolen have en individuel elevplan, som skal dække hvert fag. Elevplanen indeholder de resultater, som eleven har opnået, og beskriver, hvordan eleven og læreren vil følge op på resultaterne. Elevplanen er et godt planlægningsredskab for børnehaveklasselederen og fungerer samtidig som en vigtig brik i skole-hjemsamarbejdet. Nogle børnehaver har brugt arbejdet med pædagogiske læreplaner i forbindelse med overgangen mellem børnehave og skole. Hvis elevplanen ved skolestart tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner eller i de udviklingsskemaer, som er udarbejdet i dagtilbuddet, har dagtilbuddets pædagoger og børnehaveklasselederne en fælles platform til at skabe sammenhæng i det pædagogiske arbejde. Og forældre vil opleve, at der er en rød tråd i arbejdet med barnets udvikling, trivsel og læring. OVERLEVERING AF FORTROLIGE OPLYS- NINGER MELLEM DAGTILBUD OG SKOLE I situationer, hvor der er behov for at videregive fortrolige oplysninger om et barn, skal reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger tilgodeses. For yderligere oplysning om reglerne henvises til Socialministeriets vejledning nr. 86 af 30. november 2006 (gennemgang af reglerne om tavshedspligt). I forbindelse med overleveringssamtalerne kan man strukturere beskrivelserne af det enkelte barn blandt andet efter læreplanstemaerne. Herved får skolens medarbejdere hurtigt indblik i det enkelte barns ressourcer. 12

13 Allerød Kommune har opstillet en overordnet vision og en række mål for samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Implementeringen er lagt ud i distrikterne, som indbyrdes aftaler, hvordan samarbejdet konkret skal foregå. Et skoledistrikt i Vejle Kommune har etableret et samarbejdsprojekt på tværs af dagtilbud, fordi hvert dagtilbud afgiver børn til mange forskellige skoler. Fra marts og frem til skolestart mødes børn og pædagoger en gang om ugen på en lokal legeplads, og hele dagen er sat af til fælles aktiviteter i mindre grupper ud fra, hvilken skole børnene forventes at skulle starte i. Der udarbejdes hvert år en plan for aktiviteterne i den enkelte gruppe. 13

14 TEMAER I SAMARBEJDET MELLEM DAGTILBUD OG SKOLE Følgende temaer og spørgsmål kan være relevante at diskutere i et formelt samarbejde mellem dagtilbud, skole, SFO og fritidshjem: BARNET I OVERGANGEN Hvilke forskelle og ligheder eksisterer der i opfattelsen af, hvad der er barnets behov i overgangen mellem dagtilbud og skole? KENDSKAB For at nedbryde myter må dagtilbud både kende til og formidle til forældre, hvad det vil sige at gå i skole nu, og hvordan arbejds- og omgangsformer er i skolen i dag. Samtidig må skolen kende til de arbejdsformer og metoder, der bruges i dagtilbud i dag. SAMMENHÆNG I PÆDAGOGIK OG METODEVALG Hvordan kan pædagogiske læreplaner, elevplaner og resultater af sprogvurderinger bruges i arbejdet med at skabe sammenhæng i pædagogik og metoder dagtilbud og skole imellem? 14 SKOLESTART PÅ DET RETTE TIDSPUNKT Hvordan kan skole og dagtilbud diskutere sig frem til en fælles forståelse af begrebet skoleparathed? Den fælles forståelse er afgørende for, at pædagogerne kan forberede barnet og vejlede forældrene om skolestart. Og den er afgørende for, at skolen er parat til at modtage børnene. DEN KONKRETE STRUKTUR OG DET FRIE SKOLEVALG Hvordan struktureres brobygningssamarbejdet, og hvad kan indholdet være, hvis hvert dagtilbud afgiver børn til flere forskellige skoler, eller hvis hver skole modtager børn fra flere forskellige dagtilbud? TIDSPUNKT FOR KLASSEDANNELSE Ligger klassedannelsen fast forud for skolestart, så barn og forældre på forhånd ved, hvem de skal gå i klasse med? Eller sker klassedannelsen først efter nogle uger, måneder eller måske

15 først i slutningen af børnehaveklassen, så børnegruppens sammensætning og dynamik kan aflæses forud for klassedannelsen? TIDLIG START I SFO/FRITIDSHJEM I flere kommuner vælger man at lade børnene starte i SFO i løbet af foråret forud for skolestarten. Ved en sådan tidlig overgang fra børnehave til SFO skal det sikres, at den nødvendige viden blandt andet om børnenes sproglige forudsætninger og potentialer også bliver videreformidlet til børnehaveklasselederen. Samtidig er det vigtigt, at børnehavens målrettede arbejde med temaerne i de pædagogiske læreplaner videreføres i SFO en. OVERLEVERING AF INFORMATION OM BARNET HVORDAN OG HVOR MEGET? Går barnet videre til skolen som et ubeskrevet blad, eller skal der overleveres informationer om barnets kompetencer fra dagtilbud til skole og fritidstilbud? Fastlåser overleveret information forventninger og formodninger, eller ska-ber informationen et relevant grundlag for det videre arbejde? UDSATTE BØRN OG BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Udsatte børn og børn med særlige behov har ofte brug for en særlig indsats i overgangen. Hvordan håndteres dette i brobygningssamarbejdet? Og hvordan håndteres dette i overensstemmelse med kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik? SPROGLIG OPMÆRKSOMHED PÅ TOSPROG- EDE Hvordan kan dagtilbud og skole arbejde med særlig opmærksomhed om tosprogede børns dansksproglige udvikling? En forælder spurgte mig, hvornår vi i min daginstitution begynder at forberede børnene på skolestart. Jeg svarede, Den dag barnet begynder i institutionen!. Det er vigtigt, at hele forløbet i daginstitutionen forbereder barnet på dets videre færd. Leder af børnehave 15

16 EKSEMPLER PÅ OVERGANGSAKTIVITETER For at forberede barn og forældre på den kommende skolestart kan dagtilbud og skole, SFO/fritidshjem sætte forskellige aktiviteter i gang. Nogle er organisatoriske, og andre er af pædagogisk karakter. ORGANISATORISKE OVERGANGSAKTIVITETER kan være dialogmøder og informationsarrangementer. De har til formål at skabe kendskab til og sammenhæng mellem dagtilbud, skole og SFO/fritidshjem og at informere forældrene om skolestart og skolegang. PÆDAGOGISKE OVERGANGSAKTIVITETER gennemføres sammen med børnene for at udvikle gensidigt kendskab og for at skabe tryghed og fortrolighed med de nye miljøer. Aktiviteterne kan være gensidige besøg, samtaler med børnene om deres forventninger til skolen eller projekter, hvor dagtilbud og skole, SFO/fritidshjem arbejder sammen. Derud-over laver mange børn forud for skolestart porteføljer, som fortæller barnets historie og bringer den videre til skolen. Her følger til inspiration forslag til en række aktiviteter. ORGANISATORISKE OVERGANGS- AKTIVITETER Dialogen mellem forældre og dagtilbud/ skole om skolestart kan med fordel begynde tidligere end ved selve indskrivningen til skole. Ofte inviterer dagtilbuddet til første orienteringsmøde om skolestart i november eller I Allerød Kommune indgår alle dagtilbud i skoledistriktet en samarbejdsaftale med skolen. Aftalen skal sikre: At børnehavebørnene har været på besøg på skolen At børnehaveklasselederen har besøgt børnehaven og hilst på de kommende skolebørn At relevante oplysninger om barnet gives videre december. Her kan man diskutere, hvordan man bedst muligt kan støtte barnets overgang til skole. Hvis orienteringsmødet lægges tidligere, fx i august/september, har forældre og dagtilbud længere tid til at forberede barnet på skolestarten. INFORMATIONSMØDE FOR FORÆLDRE Umiddelbart efter sommerferien kan dagtilbuddet udsende en informationspjece og en invitation til orienteringsmøde til kommende skolebørns forældre. At der afholdes fælles arrangementer for forældrene 16

17 På orienteringsmødet deltager pædagoger fra dagtilbuddet, en børnehaveklasseleder og personale fra SFO/fritidshjem. På mødet beskriver man, hvad det vil sige at gå i skole, hvornår indskrivningen foregår, regler om undervisning mv. Der bliver også drøftet, hvordan man kan forberede barnet på skolen og hvordan forældrene selv ser deres mulighed for at bidrage. Tag eventuelt emnerne fra denne og fra den tilhørende forældrepjece op på mødet. 17

18 SAMTALE I DAGTILBUDDET I det tidlige efterår kan man med fordel tilbyde forældrene en samtale om barnets kommende skolegang. Et samtaleskema, som forældrene får lejlighed til at forberede sig på, kan fungere som et godt afsæt for samtalen. I løbet af samtalen vurderer man i fællesskab barnets udvikling og læringsparathed. Vurderingen kan munde ud i en fælles udviklingsplan for, hvordan både forældre og dagtilbud kan støtte og forberede barnet i perioden op til skolestart. ORIENTERINGSMØDE PÅ SKOLEN OG I SFO/ FRITIDSHJEM I det tidlige efterår kan skoler og SFO/fritidshjem gennemføre orienteringsmøder for kommende forældre. Her får forældrene et indtryk af stedets fysiske rammer og personalet, og de hører om stedets pædagogiske praksis, dagligdagen og forventningerne til børnene. På mødet kan skoleleder, SFO-leder, børnehaveklasseleder og leder af fritidshjem deltage. INDSKRIVNING På selve indskrivningsdagen kan skolen og SFO en holde åbent klasseværelse og arrangere små udstillinger af elevprodukter. Her kan forældre komme forbi til en uformel snak om, hvordan det er at gå i skole. Hvis et barn indskrives i skole, og der er tvivl om, hvorvidt skolestarten bliver udskudt, kan forældrene rådes til ikke at tage barnet med til selve indskrivningen, så barnet ikke bliver skuffet, hvis skolestarten udskydes. FORÆLDRESAMTALE I DAGTILBUDDET Som opfølgning på forældresamtalerne i efteråret kan der i foråret gennemføres en samtale med forældre til børn, hvor der er tvivl om skolestarten. Pædagoger og forældre diskuterer barnets udvikling og eventuel kommende skolestart med udgangspunkt i barnets udvikling. Viser det sig, at barnet får skoleudsættelse, kan det aftales, hvilken indsats der skal ske i hjemmet og i dagtilbuddet for at give barnet en god skolestart året efter. 18

19 OVERLEVERINGSSAMTALER MELLEM DAGTIL- BUD OG SKOLE Umiddelbart før sommerferien kan dagtilbud og skole gennemføre overleveringssamtaler, hvor dagtilbud, børnehaveklasseleder og SFO/fritidshjem sammen drøfter de kommende børnehaveklassebørns udvikling, venskaber og lignende. I forbindelse med det tværfaglige samarbejde er det vigtigt, at forældre og børn i videst muligt omfang inddrages gennem dialog og samarbejde. Endvidere bemærkes, at reglerne i retssikkerhedsloven om indhentelse og videregivelse af oplysninger skal finde anvendelse ved en eventuel udveksling af fortrolige oplysninger om det enkelte barn. OPFØLGNING OG EVALUERING Efter skolestart fortsætter det tætte samarbejde mellem skole, SFO/fritidshjem og dagtilbud om en ny årgang børnehaveklassebørn. Det kan også være en god idé at foretage en fælles evaluering af det hidtidige samarbejde. 19

20 FORÆLDREMØDE MED SKOLE/SFO/FRITIDS- HJEM EFTER SKOLESTART Efter skolestart inviteres forældrene til et orienteringsmøde på skolen. Børnehaveklasseleder og SFO-pædagoger fortæller, hvordan skolestarten er gået, og de fortæller konkret om indholdet i mål for årets arbejde. Måske inviteres både til klasseforældremøde og til fællesmøde for hele årgangen. I Gladsaxe Kommune understøttes overgangen fra dagtilbud til skole af fire elementer, som samtlige dagtilbud og skoler er forpligtede til at benytte: 1. Samarbejdsaftale mellem skoler og dagtilbud. Samarbejdsaftalen skal offentliggøres på skolens websted 2. To samtaler med forældre i dagtilbuddet. På første møde udarbejdes et udviklingsskema, som opdateres på andet møde. Udviklingsskemaet overdrages til skolen forud for skolestart 3. Barnets personlige kuffert, der indeholder ting, tegninger mv., som repræsenterer barnet. Kufferten introduceres i børnehaven og følger med i børnehaveklasse og 1. klasse 4. Skatkiste en kiste med ting, tegninger mv., som er fælles for en børnegruppe i børnehaven Kommunen har udarbejdet en skabelon for samarbejdsaftalen, som tilpasses lokalt i distriktet. Kommunen har også en kompetenceudviklingsplan for medarbejderne for at støtte projektet. 20

21 PÆDAGOGISKE OVERGANGS- AKTIVITETER De pædagogiske overgangsaktiviteter ligger både forud for skolestart, i forbindelse med skolestart og efter selve skolestarten. AKTIVITETER I DAGTILBUDDET Både forældre og dagtilbud kan forberede barnet ved at arbejde med de kompetencer, som er centrale for den første tid i skolen. Man kan også vælge at bruge en porteføljemetode som forberedelse til overgangen. 21

22 AKTIVITETER I SAMARBEJDE MED SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM Det kan være en god ide at gennemføre aktiviteter, som kan gøre børnene trygge ved at færdes på en skole og i et fritidshjem. Aktiviteterne kan fx være: AKTIVITETER PÅ SKOLEN OG I SFO/FRITIDS- HJEM Der kan iværksættes mange forskellige aktiviteter, som kan gøre børnene trygge ved at komme på skolen og i SFO en/fritidshjemmet. Besøgene kan fx være: Uformelle besøg, hvor en skoles faciliteter benyttes som led i dagtilbuddets aktiviteter (gymnastiksal, bibliotek, legeplads mv.) Planlagte besøg, hvor børnehaveklassebørn viser rundt på en skole, deltagelse i morgensang på en skole, fælles besøg på skolebibliotek, deltagelse i læringsforløb, brug af værksteder, leg i en SFO eller et fritidshjem i formiddagstimerne mv. Deltagelse i begivenheder som Luciadag, cirkus, teaterforestillinger, fastelavnsfest mv. på en skole eller et fritidshjem En måde til at bringe børnenes eksisterende viden og erfaring i spil er at arbejde med porteføljer. Der findes mange forskellige porteføljemetoder. Børnene pakker sammen med pædagogerne i børnehaven en kuffert, en æske eller lignende med effekter, som repræsenterer deres oplevelser. Denne portefølje benyttes som afsæt for forskellige undervisningsaktiviteter i børnehaveklassen. I et formelt brobygningssamarbejde kan dagtilbud og skole aftale, hvilke typer effekter børnene skal medbringe, og hvordan de skal bruges i arbejdet i børnehaveklassen. Når børnene i dagtilbuddet snakker med pædagoger og hinanden om, hvad tingene skal bruges til, og senere i skolen oplever, at dette sker, oplever de en god sammenhæng i de to tilbud. 22

23 I et skoledistrikt i Randers Kommune samles børn, der skal begynde i skolen efter sommerferien, i en særlig gruppe på skolen. Boblegruppen, som initiativet hedder, begynder efter jul og hører til i en tilbygning på skolen. Børnene passes nu på skolen af pædagoger fra de dagtilbud, som afgiver børnene. Hos Boblerne kan børnene føle sig trygge på skolen i deres egne lokaler, samtidig med at de udfordres af et spændende miljø. Når børnene er parate, begynder man at samarbejde med indskolingen om forløb og projekter. Klassedelingen sker i foråret, når man har en god fornemmelse af gruppens sammensætning. 23

24 TRÅDE TILBAGE TIL DAGTILBUDDET Når barnet er begyndt i skole og SFO/fritidshjem, er fokus naturligt på at skabe gode, trygge rammer for børn og forældre i den nye situation. Ved at tage udgangspunkt i erfaringer og kompetencer, som børnene har fra dagtilbuddet, får barnet mulighed for at føle sig kompetent og tryg, samtidig med at det bliver udfordret. TRYGHED I DET NYE MILJØ Venneklasser kan være med til at støtte barnets sociale integration på skolen. I venneklasser får hvert barn i børnehaveklassen en ven fra en ældre klasse på skolen. Venneklasserne laver i løbet af året forskellige forløb og projekter sammen. Overgangsaktiviteter, hvor børn går på genvisit i deres tidligere dagtilbud, er samtidig en god måde at bevare kontakten. Disse genbesøg kan desuden være et led i de første pædagogiske overgangsaktiviteter for den kommende børnehaveklasseårgang. 24 I samarbejdet mellem dagtilbud og skole kan pædagoger og indskolingspersonale fx aftale, at man det sidste år i børnehaven benytter en bestemt metode, når børnene sammen skal digte og fortælle historier. Denne metoder tages op igen i børnehaveklassen, hvorved børnenes oplevelse af helhed og kontinuitet i forløbet øges.

25 HVORDAN KAN SAMARBEJDET ORGANISERES? Den kommunale forvaltning spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe de rette rammer for et konstruktivt tværgående samarbejde mellem dagtilbud og skoler. KLARE MÅL FOR SAMARBEJDET Mange kommuner har gode erfaringer med at udstikke de overordnede linjer for eksempel i form af fastlagte rammevilkår for et brobygningssamarbejde mellem dagtilbud og skole. Disse rammevilkår kombineres med en distriktsvis autonomi til i detaljer at planlægge, hvordan samarbejdet skal udmøntes. Her har ledelsen i dagtilbud og skole en vigtig opgave i at gå foran i arbejdet med at etablere samarbejdet lokalt. Målene skal nemlig forankres lokalt, og der skal skabes ejerskab for målene via inddragelse af både medarbejdere og forældre. Her ligger et fælles ansvar for institutionerne. TYDELIG ROLLE- OG ANSVARS- FORDELING Kommunale konsulenter, områdeledere og distriktsledere kan spille en væsentlig rolle som primus motor for netværksdannelsen. De kan igangsætte samarbejdet og foreslå aktiviteter og udviklingsmodeller, der kan afprøves. I konkretiseringen af samarbejdet kan dagtilbud, skole, SFO og fritidshjem med fordel lægge en fælles overordnet plan for forløbet. Det kunne eksempelvis være i form af et årshjul, der beskriver, hvem der har ansvaret for at gennemføre hvilke aktiviteter. Ofte udpeger både dagtilbud, skole, SFO og fritidshjem en tovholder fra hver institution, som er nøglepersoner i forhold til samarbejdet. Disse tovholdere har det overordnede ansvar for koordinering af aktiviteter og involvering af relevante kolleger. ARBEJDSMÆSSIGE VILKÅR Erfaringer fra flere eksisterende projekter med fokus på den gode overgang viser, at det kan være vanskeligt at skabe de nødvendige rammer for samarbejdet. Der er både tidsmæssige og ressourcemæssige udfordringer. Overenskomsten for pædagoger i daginstitution, SFO og fritidshjem adskiller sig på væsentlige områder fra overenskomsten for folkeskolelærere og børnehaveklasseledere. Forskelle i måden at sammensætte den enkelte medarbejders arbejdstid på må 25

26 forklares og tydeliggøres, så det ikke i sig selv vanskeliggør samarbejdet. Det kan desuden være vanskeligt at finde tidspunkter, hvor de tre faggrupper kan mødes grundet deres forskellige arbejdstider og arbejdsbetingelser. Her er det vigtigt, at skolens og dagtilbuddets ledelse bakker op om samarbejdet. Det er en ledelsesopgave at skabe de nødvendige rammer fx ved at sikre den nødvendige tid til arbejdet. Samtidig sætter et samarbejde på ledelsesniveau yderligere fokus på vigtigheden af opgaven. 26 For at styrke det gensidige kendskab institutionerne imellem arrangerer man nogle steder jobbyttedage mellem børnehave, børnehaveklasse, SFO og fritidshjem. Pædagoger og børnehaveklasselærere bytter job og oplever herved de forskelle og ligheder, der er mellem institutionerne. Det giver gode vilkår for diskussion om metoder, synsvinkler og pædagogikker i forbindelse med konkrete aktiviteter.

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune

Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune Side 1 af 16 Arbejdsgruppen: Doris Pedersen, daginstitutionsleder Anders Andersen, daginstitutionsleder Lisbeth Møller, pædagog Ulla

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Introduktion til Pædagogisk Kontinuitet Baggrund for opstart af projektet Pædagogisk kontinuitet siden 2006

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Pædagogisk Kontinuitet

Pædagogisk Kontinuitet Pædagogisk Kontinuitet Helhed og Sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem Dagtilbud og Skole Annette Quist Jeppesen Pædagogisk konsulent 1 Kort om Gladsaxe kommune Gladsaxe kommune har 66.656 indbyggere

Læs mere

Fællesledelse mellem skole og daginstitution

Fællesledelse mellem skole og daginstitution Styrelsesvedtægt Fællesledelse mellem skole og daginstitution Dagtilbudsafdelingen januar 2011 Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Forældrebestyrelser i institutioner med fælles

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole og SFO

Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole og SFO Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole og SFO Fra børnehaven til s kol eo gs FO Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole og SFO Indledning... 3 Modellens bærende

Læs mere

Kender du folkeskolen?

Kender du folkeskolen? Kender du folkeskolen? Skolestart 2015 Folketinget har vedtaget en folkeskolereform med 3 klare mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Samarbejde i Viby lokaldistrikt

Samarbejde i Viby lokaldistrikt Samarbejde i Viby lokaldistrikt Viby Dagtilbud, Kontor: Øster alle 50, 1, tlf. 20 18 55 76 Hjemmeside: www.viby.dagtilbud-aarhus.dk Viby Dagtilbud består af: Børnehuset Moltkesvej, Moltkesvej 2, tlf. 87

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013. Leder: Ragnhild Kienle

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013. Leder: Ragnhild Kienle Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013 Leder: Ragnhild Kienle Talfakta 2012* 2013 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal

Læs mere