PÅ VEJ I SKOLE DAGTILBUD OG SKOLE - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ VEJ I SKOLE DAGTILBUD OG SKOLE - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM"

Transkript

1 PÅ VEJ I SKOLE DAGTILBUD OG SKOLE - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM

2 KOLOFON Udgivet af: Velfærdsministeriet, og Undervisningsministeriet, februar 2009 Kilder til pjecens indhold: Materiale fra Endrup skoledistrikt i Fredensborg Kommune, 2008 Pjecen bygger grundlæggende på viden og erfaringer fra en række forskere, eksperter, kommuner og institutioner. Tak til de 5-6-årige i daginstitutionen Galaxen i København for værdifuldt indblik i børns forventninger til skolegangen og tak til eleverne i O. A på Samsøgades Skole i Århus for erfaringsudveksling om skolestart. Læs mere på eller Oplag: Tryk: Silkeborg Bogtryk A/S Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer: NIRAS Konsulenterne A/S ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk) 2

3 INDHOLD FORORD EN GOD SKOLESTART... 5 EN GOD OVERGANG ER VIGTIG FOR BARNET... 6 BROBYGNING EN FÆLLES OPGAVE... 8 TEMAER I SAMARBEJDET MELLEM DAGTILBUD OG SKOLE EKSEMPLER PÅ OVERGANGSAKTIVITETER HVORDAN KAN SAMARBEJDET ORGANISERES? LÆS MERE

4 4

5 FORORD - EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer og med en medfødt nysgerrighed og lyst til at lære nyt. Læringen begynder fra dag ét og sker overalt i børnenes miljø: I familien, blandt venner og sammen med voksne og børn i dagtilbud og skole. For mange er skolestart symbolet på et nyt kapitel i barnets liv, fordi der nu sættes fokus på barnets uddannelse. Og for de allerfleste børn opleves det som en velkommen anledning til at tage hul på nye udfordringer og oplevelser. Skolestarten har stor betydning for, hvordan skoletiden forløber og for barnets muligheder for videreuddannelse senere hen. En god skolestart og en tryg og udbytterig skolegang - handler om at give børnene de bedste muligheder for at klare sig godt i det videre liv. Det er vigtigt, at hvert barn får lov til at begynde i skole, så snart det er parat. Og skolen skal på sin side sørge for, at barnet føler sig velkommen og værdsat. Undervisningen skal tilrettelægges, så barnet har mod på at give sig i kast med alt det nye og spændende, det møder i skolen. Ansvaret for børn og for deres skolestart er først og fremmest forældrenes. Men også dagtilbud og skole spiller en vigtig rolle i at sikre, at overgangen mellem de forskellige tilbud er harmonisk og aldersvarende. Erfaringer viser, at hvor de forskellige aktører arbejder sammen om at etablere helhed og sammenhæng, er sandsynligheden for en god og tryg skolestart større. De kommunale forvaltninger har en central opgave i aktivt at bakke op om og motivere dette samarbejde. Regeringen ønsker med dette materiale at kvalificere børns overgang til skole. En velkendt talemåde siger, at samtale fremmer forståelsen. Vi ønsker at udvide de vise ord med en ekstra dimension og sætte fokus på samarbejde. For det er ganske vist, at også samarbejde fremmer forståelsen. Materialet skal således ses som inspiration til at kvalificere samarbejdet om at give børn en god skolestart. Der skal med andre ord sættes fokus på kvaliteten i de offentlige tilbud, på information til forældrene og på at give alle børn de bedste muligheder for at klare sig godt. God fornøjelse og god arbejdslyst. Karen Jespersen, Velfærdsminister Bertel Haarder, Undervisningsminister 5

6 EN GOD OVERGANG ER VIGTIG FOR BARNET Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet ønsker med denne pjece at sætte fokus på den gode skolestart og på samarbejdet om at skabe en god overgang fra dagtilbud til skole, SFO og fritidshjem. OVERGANGEN ER FUNDAMENTET FOR EN GOD SKOLEGANG Overgangen opleves for langt de fleste børn som noget positivt. Men en lille gruppe af skolebørn oplever en skæv skolestart, som kan hæmme barnets selvværd og forringe dets uddannelsesmuligheder på lang sigt. En god skolestart belønnes derimod i resten af uddannelsesforløbet og resten af livet. Fra 2009 er der i Danmark undervisningspligt fra det år, barnet fylder 6 år. Barnet skal fortsætte med at modtage undervisning i ti år. Den pligtige skolegang begynder efter sommerferien i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Skolegangen begynder nu med børnehaveklassen. OVERGANGEN SET FRA BØRNEHØJDE I 6-års alderen har alle børn oplevet en række overgange: Barnet oplever hver eneste dag overgangen fra dagtilbud til hjem, og de fleste børn har også oplevet overgangen fra familie til vuggestue/dagpleje og fra vuggestue/dagpleje til dagtilbud. Skolen er et større og måske i første omgang uoverskueligt fysisk miljø. Barnet går med ét fra at være blandt de store til at være en af de små. Det sociale miljø på en skole er mere komplekst end det, barnet er vant til fra dagtilbuddet, og der er færre voksenressourcer til det enkelte barn. Samtidig møder barnet mange nye voksne og børn. Kort sagt stiger forventningerne til barnet. Nogle børn bliver måske skuffede over skolestarten, fordi de ikke ved, hvad de skal forvente af skolen. De tror måske, at de meget hurtigt lærer at læse. Andre børn er måske utrygge ved at komme i skole, fordi de har hørt andre fortælle negativt om skolen. 6

7 Endelig er der børn, som ved skolestarten ikke er helt parate til skolen. Barnet har måske ikke tilstrækkelige faglige og sociale kompetencer, eller barnet er ikke i stand til at bruge de kompetencer, det faktisk har, i skolen. Men det er ikke kun børnene, der skal være parate til skolen. Skolen må også være parat til børnene. Det betyder, at de voksne i børnehaveklassen skal skabe et tilbud, der tilgodeser børnenes aktuelle interesser, potentialer og udviklingsmæssige behov. Det er således de voksnes ansvar både pædagoger, børnehaveklasseledere og forældre i fællesskab at skabe rammer, der sikrer, at overgangen fra dagtilbud til skole kan foregå i en tryg atmosfære. Herved vil barnet få mulighed for at vokse med de nye udfordringer. 7

8 BROBYGNING EN FÆLLES OPGAVE TO LOVE EN FÆLLES OPGAVE Dagtilbud og fritidshjem reguleres af dagtilbudsloven, mens skole og SFO reguleres af folkeskoleloven. De to love har forskellige formålsparagraffer, men også væsentlige ligheder. Dagtilbudsloven 1,1: Formålet med denne lov er at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritidsog klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud 7: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring Stk. 2: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst Stk. 3: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring Stk. 4: Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medan-svar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund Folkeskoleloven 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati 11: Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. 66 % af børn med udskudt skolestart er drenge. UNI C, 2008 Stk. 5: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 8

9 De mange ligheder giver en solid basis for et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole om at skabe sammenhæng mellem de pædagogiske miljøer. Men kun med grundigt kendskab til hinanden og gensidig forståelse kan samarbejdet tilrettelægges og fungere. Det er for eksempel afgørende, at dagtilbud og skole har samme forståelse af barnets skoleparathed og skolens børneparathed. Ellers risikerer man, at dagtilbuddet forbereder barnet på noget, som er mindre relevant for skolestarten, og at skolen forventer ting af barnet, som det ikke er blevet forberedt på af hjem og dagtilbud. LOVBUNDNE TILTAG SOM KAN ANVEN- DES I SAMARBEJDET Der er i dag en række lovbundne tiltag, som pædagoger og lærere er forpligtede til at bruge i det pædagogiske arbejde. Hvis man inddrager disse redskaber i et samarbejde mellem skole og dagtilbud, kan de medvirke til at skabe en sammenhæng i det pædagogiske arbejde både i forhold til forældrene og over for børnene. ØGET OPMÆRKSOMHED PÅ SPROGLIG UD- VIKLING GENNEM SPROGVURDERINGER Ifølge dagtilbudslovens 11 skal alle børn i 3-årsalderen tilbydes en sprogvurdering, som der efter behov følges op på. Sprogvurderingen skal understøtte det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling og tidligt rette opmærksomheden mod sproglig udvikling. Endvidere skal alle tosprogede børn, der endnu ikke er begyndt i skole, tilbydes sprogvurdering og sprogstimulering. Dette er fastsat i folkeskolelovens 4a. Dagtilbuddet kan ved målrettet arbejde med børnenes sprog være med til at forberede barnet på skolen. Viden om det enkelte barns sproglige udvikling og planerne for, hvordan barnet udfordres sprogligt i hjemmet og i dagtilbuddet, kan samtidig danne grundlag for det videre arbejde med sproglig udvikling i børnehaveklassen. Fra 2009 er det obligatorisk for skolerne at gennemføre en sprogvurdering af barnet i begyndelsen af børnehaveklassen. Det betyder, at undervisningen allerede ved starten af skolegangen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og potentiale. 9

10 POTENTIALE I DE PÆDAGOGISKE LÆRE- PLANER Dagtilbuddet udarbejder en pædagogisk læreplan, som beskriver det pædagogiske arbejde med børnegruppen ud fra seks specifikke temaer. Temaerne i de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet og undervisningstemaerne i børnehaveklassen ligger indholdsmæssigt så tæt op ad hinanden, at det er oplagt at benytte dem som fælles platform for brobygningssamarbejdet. En af intentionerne bag loven om de pædagogiske læreplaner er, at overgangen fra dagtilbud til skole skal styrkes som følge af læreplansarbejdet. På trods af at der ofte eksisterer et godt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud, viser en evaluering fra 2007 af brugen af pædagogiske læreplaner, at de pædagogiske læreplaner ret sjældent benyttes som et konkret redskab i samarbejdet. 10

11 ILLUSTRATION AF SAMMENHÆNGEN MELLEM PÆDAGOGISKE LÆREPLANER OG SKOLENS UNDERVISNING OG DEN FORSKELLIGE PÆDAGOGISKE VÆGTNING INDEN FOR OMRÅDERNE. Temaer i børnehavens pædagogiske læreplan Børnehaveklassens obligatoriske temaer Den første fagopdelte undervisning S a Alsidig personlig udvikling Sprog og udtryksformer Dansk Kristendomskundskab v æ r Sociale kompetencer Natur og naturfaglige fænomener Natur/teknik Matematik o g s a a r b e j d e Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Det praktisk musiske Bevægelse og motorik Samvær og samarbejde Sociale færdigheder Billedkunst Musik Idræt Samvær og samarbejde Sociale færdigheder 11

12 ELEVPLANER KAN OGSÅ BYGGE BRO Ifølge folkeskoleloven skal barnet i folkeskolen have en individuel elevplan, som skal dække hvert fag. Elevplanen indeholder de resultater, som eleven har opnået, og beskriver, hvordan eleven og læreren vil følge op på resultaterne. Elevplanen er et godt planlægningsredskab for børnehaveklasselederen og fungerer samtidig som en vigtig brik i skole-hjemsamarbejdet. Nogle børnehaver har brugt arbejdet med pædagogiske læreplaner i forbindelse med overgangen mellem børnehave og skole. Hvis elevplanen ved skolestart tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner eller i de udviklingsskemaer, som er udarbejdet i dagtilbuddet, har dagtilbuddets pædagoger og børnehaveklasselederne en fælles platform til at skabe sammenhæng i det pædagogiske arbejde. Og forældre vil opleve, at der er en rød tråd i arbejdet med barnets udvikling, trivsel og læring. OVERLEVERING AF FORTROLIGE OPLYS- NINGER MELLEM DAGTILBUD OG SKOLE I situationer, hvor der er behov for at videregive fortrolige oplysninger om et barn, skal reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger tilgodeses. For yderligere oplysning om reglerne henvises til Socialministeriets vejledning nr. 86 af 30. november 2006 (gennemgang af reglerne om tavshedspligt). I forbindelse med overleveringssamtalerne kan man strukturere beskrivelserne af det enkelte barn blandt andet efter læreplanstemaerne. Herved får skolens medarbejdere hurtigt indblik i det enkelte barns ressourcer. 12

13 Allerød Kommune har opstillet en overordnet vision og en række mål for samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Implementeringen er lagt ud i distrikterne, som indbyrdes aftaler, hvordan samarbejdet konkret skal foregå. Et skoledistrikt i Vejle Kommune har etableret et samarbejdsprojekt på tværs af dagtilbud, fordi hvert dagtilbud afgiver børn til mange forskellige skoler. Fra marts og frem til skolestart mødes børn og pædagoger en gang om ugen på en lokal legeplads, og hele dagen er sat af til fælles aktiviteter i mindre grupper ud fra, hvilken skole børnene forventes at skulle starte i. Der udarbejdes hvert år en plan for aktiviteterne i den enkelte gruppe. 13

14 TEMAER I SAMARBEJDET MELLEM DAGTILBUD OG SKOLE Følgende temaer og spørgsmål kan være relevante at diskutere i et formelt samarbejde mellem dagtilbud, skole, SFO og fritidshjem: BARNET I OVERGANGEN Hvilke forskelle og ligheder eksisterer der i opfattelsen af, hvad der er barnets behov i overgangen mellem dagtilbud og skole? KENDSKAB For at nedbryde myter må dagtilbud både kende til og formidle til forældre, hvad det vil sige at gå i skole nu, og hvordan arbejds- og omgangsformer er i skolen i dag. Samtidig må skolen kende til de arbejdsformer og metoder, der bruges i dagtilbud i dag. SAMMENHÆNG I PÆDAGOGIK OG METODEVALG Hvordan kan pædagogiske læreplaner, elevplaner og resultater af sprogvurderinger bruges i arbejdet med at skabe sammenhæng i pædagogik og metoder dagtilbud og skole imellem? 14 SKOLESTART PÅ DET RETTE TIDSPUNKT Hvordan kan skole og dagtilbud diskutere sig frem til en fælles forståelse af begrebet skoleparathed? Den fælles forståelse er afgørende for, at pædagogerne kan forberede barnet og vejlede forældrene om skolestart. Og den er afgørende for, at skolen er parat til at modtage børnene. DEN KONKRETE STRUKTUR OG DET FRIE SKOLEVALG Hvordan struktureres brobygningssamarbejdet, og hvad kan indholdet være, hvis hvert dagtilbud afgiver børn til flere forskellige skoler, eller hvis hver skole modtager børn fra flere forskellige dagtilbud? TIDSPUNKT FOR KLASSEDANNELSE Ligger klassedannelsen fast forud for skolestart, så barn og forældre på forhånd ved, hvem de skal gå i klasse med? Eller sker klassedannelsen først efter nogle uger, måneder eller måske

15 først i slutningen af børnehaveklassen, så børnegruppens sammensætning og dynamik kan aflæses forud for klassedannelsen? TIDLIG START I SFO/FRITIDSHJEM I flere kommuner vælger man at lade børnene starte i SFO i løbet af foråret forud for skolestarten. Ved en sådan tidlig overgang fra børnehave til SFO skal det sikres, at den nødvendige viden blandt andet om børnenes sproglige forudsætninger og potentialer også bliver videreformidlet til børnehaveklasselederen. Samtidig er det vigtigt, at børnehavens målrettede arbejde med temaerne i de pædagogiske læreplaner videreføres i SFO en. OVERLEVERING AF INFORMATION OM BARNET HVORDAN OG HVOR MEGET? Går barnet videre til skolen som et ubeskrevet blad, eller skal der overleveres informationer om barnets kompetencer fra dagtilbud til skole og fritidstilbud? Fastlåser overleveret information forventninger og formodninger, eller ska-ber informationen et relevant grundlag for det videre arbejde? UDSATTE BØRN OG BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Udsatte børn og børn med særlige behov har ofte brug for en særlig indsats i overgangen. Hvordan håndteres dette i brobygningssamarbejdet? Og hvordan håndteres dette i overensstemmelse med kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik? SPROGLIG OPMÆRKSOMHED PÅ TOSPROG- EDE Hvordan kan dagtilbud og skole arbejde med særlig opmærksomhed om tosprogede børns dansksproglige udvikling? En forælder spurgte mig, hvornår vi i min daginstitution begynder at forberede børnene på skolestart. Jeg svarede, Den dag barnet begynder i institutionen!. Det er vigtigt, at hele forløbet i daginstitutionen forbereder barnet på dets videre færd. Leder af børnehave 15

16 EKSEMPLER PÅ OVERGANGSAKTIVITETER For at forberede barn og forældre på den kommende skolestart kan dagtilbud og skole, SFO/fritidshjem sætte forskellige aktiviteter i gang. Nogle er organisatoriske, og andre er af pædagogisk karakter. ORGANISATORISKE OVERGANGSAKTIVITETER kan være dialogmøder og informationsarrangementer. De har til formål at skabe kendskab til og sammenhæng mellem dagtilbud, skole og SFO/fritidshjem og at informere forældrene om skolestart og skolegang. PÆDAGOGISKE OVERGANGSAKTIVITETER gennemføres sammen med børnene for at udvikle gensidigt kendskab og for at skabe tryghed og fortrolighed med de nye miljøer. Aktiviteterne kan være gensidige besøg, samtaler med børnene om deres forventninger til skolen eller projekter, hvor dagtilbud og skole, SFO/fritidshjem arbejder sammen. Derud-over laver mange børn forud for skolestart porteføljer, som fortæller barnets historie og bringer den videre til skolen. Her følger til inspiration forslag til en række aktiviteter. ORGANISATORISKE OVERGANGS- AKTIVITETER Dialogen mellem forældre og dagtilbud/ skole om skolestart kan med fordel begynde tidligere end ved selve indskrivningen til skole. Ofte inviterer dagtilbuddet til første orienteringsmøde om skolestart i november eller I Allerød Kommune indgår alle dagtilbud i skoledistriktet en samarbejdsaftale med skolen. Aftalen skal sikre: At børnehavebørnene har været på besøg på skolen At børnehaveklasselederen har besøgt børnehaven og hilst på de kommende skolebørn At relevante oplysninger om barnet gives videre december. Her kan man diskutere, hvordan man bedst muligt kan støtte barnets overgang til skole. Hvis orienteringsmødet lægges tidligere, fx i august/september, har forældre og dagtilbud længere tid til at forberede barnet på skolestarten. INFORMATIONSMØDE FOR FORÆLDRE Umiddelbart efter sommerferien kan dagtilbuddet udsende en informationspjece og en invitation til orienteringsmøde til kommende skolebørns forældre. At der afholdes fælles arrangementer for forældrene 16

17 På orienteringsmødet deltager pædagoger fra dagtilbuddet, en børnehaveklasseleder og personale fra SFO/fritidshjem. På mødet beskriver man, hvad det vil sige at gå i skole, hvornår indskrivningen foregår, regler om undervisning mv. Der bliver også drøftet, hvordan man kan forberede barnet på skolen og hvordan forældrene selv ser deres mulighed for at bidrage. Tag eventuelt emnerne fra denne og fra den tilhørende forældrepjece op på mødet. 17

18 SAMTALE I DAGTILBUDDET I det tidlige efterår kan man med fordel tilbyde forældrene en samtale om barnets kommende skolegang. Et samtaleskema, som forældrene får lejlighed til at forberede sig på, kan fungere som et godt afsæt for samtalen. I løbet af samtalen vurderer man i fællesskab barnets udvikling og læringsparathed. Vurderingen kan munde ud i en fælles udviklingsplan for, hvordan både forældre og dagtilbud kan støtte og forberede barnet i perioden op til skolestart. ORIENTERINGSMØDE PÅ SKOLEN OG I SFO/ FRITIDSHJEM I det tidlige efterår kan skoler og SFO/fritidshjem gennemføre orienteringsmøder for kommende forældre. Her får forældrene et indtryk af stedets fysiske rammer og personalet, og de hører om stedets pædagogiske praksis, dagligdagen og forventningerne til børnene. På mødet kan skoleleder, SFO-leder, børnehaveklasseleder og leder af fritidshjem deltage. INDSKRIVNING På selve indskrivningsdagen kan skolen og SFO en holde åbent klasseværelse og arrangere små udstillinger af elevprodukter. Her kan forældre komme forbi til en uformel snak om, hvordan det er at gå i skole. Hvis et barn indskrives i skole, og der er tvivl om, hvorvidt skolestarten bliver udskudt, kan forældrene rådes til ikke at tage barnet med til selve indskrivningen, så barnet ikke bliver skuffet, hvis skolestarten udskydes. FORÆLDRESAMTALE I DAGTILBUDDET Som opfølgning på forældresamtalerne i efteråret kan der i foråret gennemføres en samtale med forældre til børn, hvor der er tvivl om skolestarten. Pædagoger og forældre diskuterer barnets udvikling og eventuel kommende skolestart med udgangspunkt i barnets udvikling. Viser det sig, at barnet får skoleudsættelse, kan det aftales, hvilken indsats der skal ske i hjemmet og i dagtilbuddet for at give barnet en god skolestart året efter. 18

19 OVERLEVERINGSSAMTALER MELLEM DAGTIL- BUD OG SKOLE Umiddelbart før sommerferien kan dagtilbud og skole gennemføre overleveringssamtaler, hvor dagtilbud, børnehaveklasseleder og SFO/fritidshjem sammen drøfter de kommende børnehaveklassebørns udvikling, venskaber og lignende. I forbindelse med det tværfaglige samarbejde er det vigtigt, at forældre og børn i videst muligt omfang inddrages gennem dialog og samarbejde. Endvidere bemærkes, at reglerne i retssikkerhedsloven om indhentelse og videregivelse af oplysninger skal finde anvendelse ved en eventuel udveksling af fortrolige oplysninger om det enkelte barn. OPFØLGNING OG EVALUERING Efter skolestart fortsætter det tætte samarbejde mellem skole, SFO/fritidshjem og dagtilbud om en ny årgang børnehaveklassebørn. Det kan også være en god idé at foretage en fælles evaluering af det hidtidige samarbejde. 19

20 FORÆLDREMØDE MED SKOLE/SFO/FRITIDS- HJEM EFTER SKOLESTART Efter skolestart inviteres forældrene til et orienteringsmøde på skolen. Børnehaveklasseleder og SFO-pædagoger fortæller, hvordan skolestarten er gået, og de fortæller konkret om indholdet i mål for årets arbejde. Måske inviteres både til klasseforældremøde og til fællesmøde for hele årgangen. I Gladsaxe Kommune understøttes overgangen fra dagtilbud til skole af fire elementer, som samtlige dagtilbud og skoler er forpligtede til at benytte: 1. Samarbejdsaftale mellem skoler og dagtilbud. Samarbejdsaftalen skal offentliggøres på skolens websted 2. To samtaler med forældre i dagtilbuddet. På første møde udarbejdes et udviklingsskema, som opdateres på andet møde. Udviklingsskemaet overdrages til skolen forud for skolestart 3. Barnets personlige kuffert, der indeholder ting, tegninger mv., som repræsenterer barnet. Kufferten introduceres i børnehaven og følger med i børnehaveklasse og 1. klasse 4. Skatkiste en kiste med ting, tegninger mv., som er fælles for en børnegruppe i børnehaven Kommunen har udarbejdet en skabelon for samarbejdsaftalen, som tilpasses lokalt i distriktet. Kommunen har også en kompetenceudviklingsplan for medarbejderne for at støtte projektet. 20

21 PÆDAGOGISKE OVERGANGS- AKTIVITETER De pædagogiske overgangsaktiviteter ligger både forud for skolestart, i forbindelse med skolestart og efter selve skolestarten. AKTIVITETER I DAGTILBUDDET Både forældre og dagtilbud kan forberede barnet ved at arbejde med de kompetencer, som er centrale for den første tid i skolen. Man kan også vælge at bruge en porteføljemetode som forberedelse til overgangen. 21

22 AKTIVITETER I SAMARBEJDE MED SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM Det kan være en god ide at gennemføre aktiviteter, som kan gøre børnene trygge ved at færdes på en skole og i et fritidshjem. Aktiviteterne kan fx være: AKTIVITETER PÅ SKOLEN OG I SFO/FRITIDS- HJEM Der kan iværksættes mange forskellige aktiviteter, som kan gøre børnene trygge ved at komme på skolen og i SFO en/fritidshjemmet. Besøgene kan fx være: Uformelle besøg, hvor en skoles faciliteter benyttes som led i dagtilbuddets aktiviteter (gymnastiksal, bibliotek, legeplads mv.) Planlagte besøg, hvor børnehaveklassebørn viser rundt på en skole, deltagelse i morgensang på en skole, fælles besøg på skolebibliotek, deltagelse i læringsforløb, brug af værksteder, leg i en SFO eller et fritidshjem i formiddagstimerne mv. Deltagelse i begivenheder som Luciadag, cirkus, teaterforestillinger, fastelavnsfest mv. på en skole eller et fritidshjem En måde til at bringe børnenes eksisterende viden og erfaring i spil er at arbejde med porteføljer. Der findes mange forskellige porteføljemetoder. Børnene pakker sammen med pædagogerne i børnehaven en kuffert, en æske eller lignende med effekter, som repræsenterer deres oplevelser. Denne portefølje benyttes som afsæt for forskellige undervisningsaktiviteter i børnehaveklassen. I et formelt brobygningssamarbejde kan dagtilbud og skole aftale, hvilke typer effekter børnene skal medbringe, og hvordan de skal bruges i arbejdet i børnehaveklassen. Når børnene i dagtilbuddet snakker med pædagoger og hinanden om, hvad tingene skal bruges til, og senere i skolen oplever, at dette sker, oplever de en god sammenhæng i de to tilbud. 22

23 I et skoledistrikt i Randers Kommune samles børn, der skal begynde i skolen efter sommerferien, i en særlig gruppe på skolen. Boblegruppen, som initiativet hedder, begynder efter jul og hører til i en tilbygning på skolen. Børnene passes nu på skolen af pædagoger fra de dagtilbud, som afgiver børnene. Hos Boblerne kan børnene føle sig trygge på skolen i deres egne lokaler, samtidig med at de udfordres af et spændende miljø. Når børnene er parate, begynder man at samarbejde med indskolingen om forløb og projekter. Klassedelingen sker i foråret, når man har en god fornemmelse af gruppens sammensætning. 23

24 TRÅDE TILBAGE TIL DAGTILBUDDET Når barnet er begyndt i skole og SFO/fritidshjem, er fokus naturligt på at skabe gode, trygge rammer for børn og forældre i den nye situation. Ved at tage udgangspunkt i erfaringer og kompetencer, som børnene har fra dagtilbuddet, får barnet mulighed for at føle sig kompetent og tryg, samtidig med at det bliver udfordret. TRYGHED I DET NYE MILJØ Venneklasser kan være med til at støtte barnets sociale integration på skolen. I venneklasser får hvert barn i børnehaveklassen en ven fra en ældre klasse på skolen. Venneklasserne laver i løbet af året forskellige forløb og projekter sammen. Overgangsaktiviteter, hvor børn går på genvisit i deres tidligere dagtilbud, er samtidig en god måde at bevare kontakten. Disse genbesøg kan desuden være et led i de første pædagogiske overgangsaktiviteter for den kommende børnehaveklasseårgang. 24 I samarbejdet mellem dagtilbud og skole kan pædagoger og indskolingspersonale fx aftale, at man det sidste år i børnehaven benytter en bestemt metode, når børnene sammen skal digte og fortælle historier. Denne metoder tages op igen i børnehaveklassen, hvorved børnenes oplevelse af helhed og kontinuitet i forløbet øges.

25 HVORDAN KAN SAMARBEJDET ORGANISERES? Den kommunale forvaltning spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe de rette rammer for et konstruktivt tværgående samarbejde mellem dagtilbud og skoler. KLARE MÅL FOR SAMARBEJDET Mange kommuner har gode erfaringer med at udstikke de overordnede linjer for eksempel i form af fastlagte rammevilkår for et brobygningssamarbejde mellem dagtilbud og skole. Disse rammevilkår kombineres med en distriktsvis autonomi til i detaljer at planlægge, hvordan samarbejdet skal udmøntes. Her har ledelsen i dagtilbud og skole en vigtig opgave i at gå foran i arbejdet med at etablere samarbejdet lokalt. Målene skal nemlig forankres lokalt, og der skal skabes ejerskab for målene via inddragelse af både medarbejdere og forældre. Her ligger et fælles ansvar for institutionerne. TYDELIG ROLLE- OG ANSVARS- FORDELING Kommunale konsulenter, områdeledere og distriktsledere kan spille en væsentlig rolle som primus motor for netværksdannelsen. De kan igangsætte samarbejdet og foreslå aktiviteter og udviklingsmodeller, der kan afprøves. I konkretiseringen af samarbejdet kan dagtilbud, skole, SFO og fritidshjem med fordel lægge en fælles overordnet plan for forløbet. Det kunne eksempelvis være i form af et årshjul, der beskriver, hvem der har ansvaret for at gennemføre hvilke aktiviteter. Ofte udpeger både dagtilbud, skole, SFO og fritidshjem en tovholder fra hver institution, som er nøglepersoner i forhold til samarbejdet. Disse tovholdere har det overordnede ansvar for koordinering af aktiviteter og involvering af relevante kolleger. ARBEJDSMÆSSIGE VILKÅR Erfaringer fra flere eksisterende projekter med fokus på den gode overgang viser, at det kan være vanskeligt at skabe de nødvendige rammer for samarbejdet. Der er både tidsmæssige og ressourcemæssige udfordringer. Overenskomsten for pædagoger i daginstitution, SFO og fritidshjem adskiller sig på væsentlige områder fra overenskomsten for folkeskolelærere og børnehaveklasseledere. Forskelle i måden at sammensætte den enkelte medarbejders arbejdstid på må 25

26 forklares og tydeliggøres, så det ikke i sig selv vanskeliggør samarbejdet. Det kan desuden være vanskeligt at finde tidspunkter, hvor de tre faggrupper kan mødes grundet deres forskellige arbejdstider og arbejdsbetingelser. Her er det vigtigt, at skolens og dagtilbuddets ledelse bakker op om samarbejdet. Det er en ledelsesopgave at skabe de nødvendige rammer fx ved at sikre den nødvendige tid til arbejdet. Samtidig sætter et samarbejde på ledelsesniveau yderligere fokus på vigtigheden af opgaven. 26 For at styrke det gensidige kendskab institutionerne imellem arrangerer man nogle steder jobbyttedage mellem børnehave, børnehaveklasse, SFO og fritidshjem. Pædagoger og børnehaveklasselærere bytter job og oplever herved de forskelle og ligheder, der er mellem institutionerne. Det giver gode vilkår for diskussion om metoder, synsvinkler og pædagogikker i forbindelse med konkrete aktiviteter.

PÅ VEJ I SKOLE KOMMUNER - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM

PÅ VEJ I SKOLE KOMMUNER - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM PÅ VEJ I SKOLE KOMMUNER - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM 1 KOLOFON Udgivet af: Velfærdsministeriet, www.vfm.dk, og Undervisningsministeriet, www.uvm.dk, februar 2009

Læs mere

FORÆLDRE PÅ VEJ I SKOLE. - en vejledning til forældre

FORÆLDRE PÅ VEJ I SKOLE. - en vejledning til forældre FORÆLDRE PÅ VEJ I SKOLE - en vejledning til forældre KOLOFON Udgivet af: Velfærdsministeriet, www.vfm.dk, og Undervisningsministeriet, www.uvm.dk, februar 2009 Kilder til pjecens indhold: Materiale fra

Læs mere

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Center for Skole og Dagtilbud Forord Børn fødes med et væld af ressourcer, med en medfødt nysgerrighed og lyst til at lære. Læring og udvikling sker fra dag et i barnets

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Introduktion til Pædagogisk Kontinuitet Baggrund for opstart af projektet Pædagogisk kontinuitet siden 2006

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Den Røde Tråd - Skolestart

Den Røde Tråd - Skolestart Den Røde Tråd - Skolestart Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Projekt Gjessøs Børn

Projekt Gjessøs Børn Projekt Gjessøs Børn Et samarbejde mellem Gjessø Børnehave, Gjessø Skole, fritidsdelen og alle forældrene. Slides nr. 1-20 beskriver det overordnede projekt Gjessøs Børn. Slides nr. 20-30 handler om Børneklassen

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Overgange version 1.0

Overgange version 1.0 Hornslet d. 7. juni.2016 Overgange version 1.0 Læring, trivsel og sundhed er de fælles fokuspunkter for børn og elevers udvikling i dagtilbuds- og skoleforløbet. Der blev således i december 2015 nedsat

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Velkommen til konference om

Velkommen til konference om Velkommen til konference om Skolestart Torsdag den 5. februar 2009 Odd-Fellow, Køge Program 14.00 14.10 10 Velkomst 14.10 14.45 Orientering om Skolestartspakken og den 14.45 15.00 Kaffe ændrede lovgivning

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune

Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune Side 1 af 16 Arbejdsgruppen: Doris Pedersen, daginstitutionsleder Anders Andersen, daginstitutionsleder Lisbeth Møller, pædagog Ulla

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4

Læs mere

gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole

gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Kære forældre Skolestarten

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Helhed og sammenhæng i børns liv. i overgangen fra daginstitution til SFO og skole. gladsaxe.dk. Gå til side 1. Gå til side 1

Helhed og sammenhæng i børns liv. i overgangen fra daginstitution til SFO og skole. gladsaxe.dk. Gå til side 1. Gå til side 1 gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Kære forældre Skolestarten

Læs mere

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Program 17:30 - Velkomst & præsentation 17: 35 Om Kratbjergskolen & om skole og overgang fra børnehave til skole

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Oplæg til årshjul for brobygningsaktiviteter i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse

Oplæg til årshjul for brobygningsaktiviteter i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse August 2015 Oplæg til årshjul brobygningsaktiviteter i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse For at sikre en tryg overgang alle skolestartere og deres ældre i Vordingborg Kommune fra til skole

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Samarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen

Samarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen Samarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen Værdier: - Åbenhed og samarbejde mellem børnene, forældrene, Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen er til stor

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

En god skolestart for alle børn i Roskilde Kommune OVERGANGEN MELLEM DAGTILBUD, SKOLE OG SFO. Side 0 af 22

En god skolestart for alle børn i Roskilde Kommune OVERGANGEN MELLEM DAGTILBUD, SKOLE OG SFO. Side 0 af 22 En god skolestart for alle børn i Roskilde Kommune OVERGANGEN MELLEM DAGTILBUD, SKOLE OG SFO R O S K I L D E KOMMUNE Side 0 af 22 VELKOMMEN En god start i skolen og en god overgang mellem dagtilbud, skole

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Arbejdet i forældrebestyrelsen. Svendborg 2015

Arbejdet i forældrebestyrelsen. Svendborg 2015 Arbejdet i forældrebestyrelsen Svendborg 2015 1 DAGTILBUDSLOVEN 4 - Byrådet skal sørge for det nødvendige antal pladser 23 Alle børn indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud 2 FORMÅL

Læs mere

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Børne- og Ungeområdet Revideret i 2013 1 I Frederiksberg kommune har der de senere år været fokus på overgangen fra dagtilbud til skole/sfo, hvilket har ført til at

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Side 1 af 12 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: SFO Tarm Skole Fakta Bekendtgørelsen Når nedenstående spørgsmål er besvaret, er SFO ens Mål-

Læs mere

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august

Læs mere

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, klub i landsbyen Sengeløse børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Mål: At gøre overgangen nemmere og bedre for børnene, At

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet

Pædagogisk kontinuitet Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børnenes hverdag Præsenteret af Områdeleder Tina Hjortshøj og Pædagogerne Dorthe Hansen og Jeanette Nielsen Februar 2015 Rammen for samarbejdet mellem Dagtilbud

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare 4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens

Læs mere

Den sammenhængende børnepolitik

Den sammenhængende børnepolitik Den sammenhængende børnepolitik De overordnede rammebeskrivelser af overgangene i barnets / den unges liv Juni 2012 Forord Tema 5 i den sammenhængende børnepolitik omhandler overgangene i barnets / den

Læs mere

Læreplan for Nordskovens tidlig sfo

Læreplan for Nordskovens tidlig sfo Læreplan for Nordskovens tidlig sfo Nordskovens Friskoles tidlig sfo er en del af skolens ordinære sfo og til sammen udgør de et heldagstilbud for førskolebørnene. I Faaborg Midtfyn Kommune starter børnene

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

for børn med behov for en særlig indsats

for børn med behov for en særlig indsats DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 17. september 2008

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 17. september 2008 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 17. september 2008 Formiddagens program Kl. 13.30 13.45 Velkomst, formål med seminaret Kl. 13.45 14.30 Oplæg v. Stig Brostrøm Kl. 14.30 14.45

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Evaluering af læreplaner 2014/2015

Evaluering af læreplaner 2014/2015 Evaluering af læreplaner 2014/2015 Forord Åbyhøj Dagtilbuds læreplaner evalueres årligt i perioden ultimo april ultimo maj. Den Årlige evaluering skal ses i sammenhæng med, at der i er aftalt årlig evaluering

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolestart på Parkvejens Skole

Skolestart på Parkvejens Skole på Parkvejens Skole INDHOLD Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Parkvejens Skole Børnehaveklassen Indskolingen Skolefritidsordningen SFO Kridthuset General information Nu nærmer skoleindskrivningen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2010-2011 Indsæt billede og navn på SFO og skole Indledning Byrådet blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde

Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Ramme for samarbejde om brobygning mellem dagtilbud, SFO og skole Mål med brobygning

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Brobygning ved overgange samt fokus på arbejdet med den sproglige udvikling for alle børn

Brobygning ved overgange samt fokus på arbejdet med den sproglige udvikling for alle børn Brobygning ved overgange samt fokus på arbejdet med den sproglige udvikling for alle børn v. Skole- og Dagtilbudschef Per Viggo Larsen Syddjurs Kommune Lidt tal og fakta om kommunen: - dækker knap 700

Læs mere

SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling.

SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling. 1 Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål: Auraskolens fritidstilbud har som målsætning at tilbyde gode rammer for fritiden for alle børn i distriktet. Vi har tilbud til børn og unge fra

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere