Politiske holdninger, der peger fremad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politiske holdninger, der peger fremad"

Transkript

1 1

2 Politiske holdninger, der peger fremad For Dansk Erhverv ligger en moderne erhvervsorganisations værdi i at være konstruktiv og løsningsorienteret. Politisk indflydelse og forandringer kræver, at udfordringerne kan dokumenteres, og at løsningerne er konkrete og realistiske. Gennem dialog med vores medlemmer og mere end 100 brancheforeninger, og gennem en lang række analyser, kommer vi tæt på virkelighedens verden. Det giver os indblik i, hvad der fungerer i praksis og baggrund for at kunne udpege nye muligheder. Samtidig er det vigtigt at erkende, at udviklingen, både i Danmark og omkring os, ofte bevæger sig med stormskridt. For erhvervslivet gælder det derfor om at være omstillingsparat og se fremad både herhjemme og globalt. Udviklingen betyder, at det ikke er holdbart at favorisere udvalgte brancher, når det eksempelvis gælder energiafgifter og erhvervsstøtte. Derfor går Dansk Erhverv ind for sektorneutralitet og et fælles grundlag for hele erhvervslivet. Ligesom aftalefriheden på arbejdsmarkedet er vigtig, er det også vigtigt kun at regulere og gribe ind, hvis markedet ikke fungerer. For meget regulering begrænser dynamikken og hæmmer selvstændigheden til skade for hele samfundet. Dansk Erhverv er sat i verden for at fremme vores medlemmers interesser og sikre det bedst mulige erhvervsklima i Danmark. Vi bestræber os samtidig på at se tingene i et samfundsmæssigt perspektiv. Løsninger, der tager helheden og sammenhængen i betragtning, er mere holdbare og vinder lettere opbakning, end løsninger som blot gennemtrumfer en enkelt gruppes snævre interesser. I dag handler den politiske debat for meget om, hvordan vi fordeler værdierne og for lidt om, hvordan vi skaber den vækst, der er forudsætningen for, at der er værdier at fordele. Derfor arbejder Dansk Erhverv målrettet mod, at der skabes de nødvendige samfundsreformer, vækstinitiativer og fornuftige erhvervsvilkår, som også fremover vil sikre, at Danmark har et højt niveau af både vækst, velstand og velfærd. Oktober 2010 Christian Tanggaard Ingemann Direktør 2

3 Om dette politiske holdningskatalog Dette katalog beskriver Dansk Erhvervs holdninger på de områder, som er væsentlige for dansk erhvervsliv og dermed for hele det danske samfund. Vækst, administrative lettelser, lavere beskatning, ligebehandling af erhvervssektorer og konkurrenceudsættelse er nogle af de mange overskrifter, der illustrerer Dansk Erhvervs holdninger, ønsker og forslag til samfundets udvikling. Holdningskataloget indledes med en kortfattet beskrivelse af servicesektorens stigende samfundsøkonomiske betydning og en fremstilling af Dansk Erhvervs målsætninger og grundlæggende politiske mærkesager. Herefter følger en opregning af Dansk Erhvervs holdninger på forskellige sagsområder. De overordnede emner i kataloget er anført i alfabetisk rækkefølge, og fremstillingen er således ikke prioriteret. Kataloget er et opslagsværk, som primært skal sikre, at Dansk Erhvervs politisk valgte, medarbejdere og brancheforeninger har en fælles referenceramme for Dansk Erhvervs politiske holdninger. Kataloget er offentligt og til rådighed for alle, som ønsker at kende Dansk Erhvervs holdninger. Det politiske holdningskatalog udgør en ramme for Dansk Erhvervs holdninger og holdningstilkendegivelser. Dansk Erhverv forholder sig til konkrete politiske udspil og sager med udgangspunkt i det politiske holdningskatalog, og i den forbindelse vil Dansk Erhvervs holdninger blive uddybet og præciseret inden for de overordnede rammer, som kataloget udstikker. Servicesektorens stigende andel af samfundsøkonomien Dansk Erhvervs medlemskreds spænder vidt og dækker en stor del af servicesektoren. Servicesektoren udvikler sig og opnår en stadig større samfundsøkonomisk betydning. Virksomhederne i Dansk Erhvervs medlemskreds udgør dermed en betydelig og voksende del af dansk erhvervsliv. Diagrammet nedenfor beskriver de forskellige private erhvervssektorers andel af deres samlede værdiskabelse (bruttoværditilvæksten). Som det fremgår, står servicesektoren for ca. 2/3 af de private virksomheders samlede værdiskabelse i Danmark. 1,5% 3,8% 18,5% Service 2,5% 6,9% 66,8% Bygge og anlæg Energi- og vandforsyning Industri Råstofudvinding Landbrug mv. Diagram 1. Fordeling af de private erhvervssektorers bruttoværditilvækst i Kilde: Danmarks Statistik. Mange danskere er ansat i serviceerhverv, og servicesektoren står for 62 procent af de private virksomheders beskæftigelse i Danmark. Andelen har gennem årene været stigende i takt med servicesektorens vækst. 3

4 0,2% 2,3% 1,4% 23,8% 11,1% 61,5% Service Bygge og anlæg Energi og vandforsyning Industri Råstofudvinding Landbrug mv. Diagram 2. Beskæftigelsens fordeling på de private erhvervssektorer i Kilde: Danmarks Statistik. Serviceerhvervet gør sig også stadig stærkere gældende som eksportør. Af den samlede danske eksport af varer og tjenester, udgør tjenesteydelser knap 40 procent, og tjenesteydelserne stammer hovedsagelig fra servicesektoren. Sektorens andel af den samlede danske eksport har været kraftigt stigende fra 28 procent af den samlede vare- og tjenesteeksport i 1990 til de næsten 40 procent i dag. Dansk Erhvervs målsætninger og politiske mærkesager Dansk Erhverv repræsenterer serviceerhvervet, og det er Dansk Erhvervs vision at være anerkendt som erhvervslivets ledende politiske repræsentant og rådgiver. I tilslutning hertil er det Dansk Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed i Danmark. Dansk Erhvervs indsats som erhvervsorganisation skal skabe en udvikling og vækst, som kan måles direkte på vores medlemsvirksomheders bundlinje. Dansk Erhverv har store ambitioner på det danske samfunds vegne. Danmark skal have en stærk international placering, og Danmark skal være blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer for derigennem at øge indkomstskabelsen i det danske samfund. Dansk Erhverv ønsker, at opmærksomheden primært rettes mod den opgave, der ligger i at skabe mere værdi i det danske samfund, frem for at fokusere på spørgsmålet om fordeling af de eksisterende værdier. For at realisere ambitionen ønsker Dansk Erhverv at gøre sig gældende med nogle markante mærkesager i dansk og international politik. Dansk Erhverv ønsker derfor, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om udvikling og vækst. Vækst og samfundsreformer Vækst i dansk økonomi er en forudsætning for fremtidens velfærd, og dansk erhvervsliv er nøglen. Reformer på arbejdsmarkedet og i den offentlige sektor vil være afgørende for at skabe bedre økonomisk balance og styrke den økonomiske udvikling i det danske samfund. Der skal rettes langt mere opmærksomhed mod, hvad der skal til for at øge værdiskabelsen, og danskerne skal have større tilskyndelse til at bidrage til en stærkere samfundsøkonomi. Globalisering og frihandel Globalisering og international frihandel sikrer en positiv international udvikling, hvor der drages fuld nytte af mulighederne af international konkurrence og arbejdsdeling. Frihandel og globalisering bidrager til væksten og den globale samhørighed. Dansk Erhverv ønsker frihandel, uden væksthæmmende toldbarrierer, og vil arbejde for at fremme den internationale handel og mulighederne for at drive virksomhed på globalt plan. 4

5 Selvstændighed og aftalefrihed Det er grundlæggende for samfundet, at selvstændighedskulturen får plads til at udfolde sig, og at virksomhederne frit kan indgå aftaler. Selvstændighedskulturen skal fremmes ved at gøre det attraktivt at etablere og drive erhvervsvirksomhed. Erhvervslivet skal kunne tiltrække flere iværksættere, som skal opleve, at det betaler sig at tage chancer og at yde en ekstra indsats. Færre administrative byrder De administrative byrder, som virksomhederne oplever i forhold til det offentliges regulering, skal mindskes. Der skal være en solid begrundelse for enhver administrativ byrde, som det offentlige pålægger virksomhederne, og der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet ved at indføre ny teknologi, digitalisering og fremme effektive metoder. Erhvervslivets sektorer skal behandles ens For at sikre en harmonisk udvikling mellem erhvervslivets forskellige sektorer, skal der være sektorneutralitet mellem erhvervslivets forskellige brancher i forbindelse med for eksempel skattelovgivning og erhvervsfremmeaktiviteter. Der bør ikke være undtagelser og særordninger, der tager sigte på at beskytte eller belaste bestemte brancher. Alle typer virksomheder skal behandles ens og have samme adgang til offentlige tilbud. Tilstrækkelig tilgang af kvalificeret arbejdskraft Produktion og værdiskabelse i det danske samfund er afhængig af en stor tilgang af motiveret, kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft. Det skal være attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats i Danmark. Beskatningen af arbejdskraft skal mindskes for at øge tilskyndelsen til at arbejde, og gennem uddannelsespolitikken skal det sikres, at der er en velkvalificeret arbejdsstyrke, som opfylder samfundets behov. En effektiv offentlig sektor Den offentlige sektor står for en stor del af aktiviteten i det danske samfund. Dansk Erhverv har det grundsynspunkt, at effektiviteten i den offentlige sektor er vigtig, og at langt flere af det offentliges nuværende opgaver skal udsættes for konkurrence gennem udbud. Danmark skal være førende inden for offentligt-privat samarbejde, fordi mere privat aktivitet på det offentliges område vil føre til besparelser, kvalitetsforbedringer og mere fleksible løsninger. 5

6 Arbejdsmarkedspolitik Andre aktører Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud Dagpenge for ledige Efterløn og tilbagetrækning Flaskehalse Fleksjob G-dage Jobcentre Kontanthjælp Kunde- og konkurrenceklausuler Rummelighed på arbejdsmarkedet Rådighed og sanktioner Svensk socialsikringsbidrag Ungeindsats Udenlandsk arbejdskraft Beløbsordningen Branding af Danmark som arbejdsland Green Card Jobkort Arbejdsmiljø Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Arbejdspladsbrugsanvisning Bindende forhåndsbesked Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Screeningbesøg bør varsles Tunge løft og rygproblemer Energi- og klimapolitik International bindende klimaaftale EU s klima- og energipakke Anvendelse af eksisterende teknologi og klimaviden Branding af Danmark som ansvarlig nation Det indre marked for energi Energieffektivitet Energipartnerskaber offentlig-privat samarbejde Energirenovering ESCO Energiafgifter Vedvarende energi Biobrændsel Erhvervsvilkår Administrative byrder...18 Apotekermodernisering...18 Næringsbasen...18 Branding af Danmark Brugerdreven innovation Betalingskort Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service E-handel E-business Emballage Erhvervshemmeligheder Erhvervslejeloven Eksport- og investeringsfremme Fairplay i erhvervslivet Foranstaltninger under økonomisk krise Grænsehandel (se Skattepolitik) Generationsskifte Gruppesøgsmål Konkurrence

7 Kulturpolitik Lukkelov lov om detailsalg Offentliggørelse af kontrolresultater Planlov Produktivitet Revisionspligt SMV-politik Small Business Act Standardisering af varer Standardisering af tjenesteydelser og serviceområdet Statsstøtte Viden om væksterhvervene statistik for servicesektoren Erhvervslivets ansvarlighed (CSR) Immaterielle rettigheder EU og globalisering De danske EU-forbehold Det Indre Marked som værn mod protektionisme Det Indre Marked og harmoniserede regler EU skal fokusere på servicebranchen Servicedirektivet implementering En femte frihed for viden EU s digitale dagsorden EU-patenter Europa Lissabon-traktaten Protektionisme og antidumping Udvidelse af EU Øresundsregionen Forbrugerpolitik Effektiv håndhævelse af forbrugerreglerne Forbrugerombudsmanden God klagebehandling Effektivisering af Forbrugerklagenævnet Digitalisering MPEG Ønsker til det danske EU-formandskab i 2012 på forbrugerområdet Revision af EU s forbrugerret Rabatkuponer i detailhandlen Prismarkedsføring Grøn markedsføring Færre, men troværdige mærker Markedsføring rettet mod børn og unge Udbredelse af kendskabet til købeloven Tillægsforsikringer Undersøgelsesgebyrer Gennemsigtighed på de nye liberaliserede markeder God skik for test, anmeldelser og prissammenligninger Sikkerhed på nettet for borgerne Fødevarepolitik Nye EU-regler for fødevaremærkning Fødevarekvalitet og gastronomi Frivillig indsats for de sundere valg Frivilligt stop for usunde fødevarer i børnereklamer Ernæringsmærket Nøglehullet Fødevarekontrollen skal være målrettet Effektiv klageadgang over fødevarekontrollens afgørelser Importkontrol skal revurderes Forskning og innovation på fødevareområdet Forskningspolitik Danmark som global vidennation Service science Strategisk forskning i IKT

8 Strategisk forskning i fødevarer, sundhed og livsstil Godkendt teknologisk oplevelsesservice Samspil mellem viden og erhverv EU s 7. rammeprogram for forskning og teknologi Innovation Den virksomhedsrettede innovationsstrategi Serviceinnovation Nye globale innovationscentre It- og telepolitik Bredbånd i højhastighed Digital forvaltning Digitaliseringen af erhvervslivet It-sikkerhed Logning Multimedieskat (se Skattepolitik) Sundheds-it Iværksætterpolitik Entreprenant arbejdskraft Iværksætterrådgivning Plads til private rådgivere Adgang til risikovillig kapital Den offentlige sektor og iværksætteri OPS skal fremme iværksætteri Miljøpolitik Affaldssektoren, erhvervsaffald og genanvendelse Elektronikskrot og batterier Kemikaliepolitik REACH Miljømærkning Pant- og retursystemet Grønne offentlige indkøb Støjgener fra detailhandlen Den offentlige sektor Afbureaukratiseringsreform Digitalisering af den offentlige sektor Effektivisering af den offentlige sektor Kommunale udligningsordninger Ledelsesreform i den offentlige sektor Ombudsmand for offentlige forbrugere Offentlig-privat samarbejde er vejen til øget kvalitet i den offentlige sektor Øget konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor Bedre brug af mulighederne for dialog Lige konkurrencevilkår for offentlige og private leverandører Offentlig sektors indkøbspolitik Offentligt-privat samarbejde skal fremme innovation Udbudsråd Frit valg Offentlig-private partnerskaber og nye samarbejdsformer skal fremmes Regionalpolitik Regionale Vækstfora Væksthuse Den kommunale erhvervsservice Kommunal erhvervspolitik Fehmern Bælt Skattepolitik Afgift på mættet fedt Afskrivningsregler Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser Arbejdsmarkedsbidrag Beskatning af fast ejendom Bundfradrag vedrørende feriehusudlejning bør øges Dækningsafgift

9 Emballageafgift Energiafgifter Forskerskat Grænsehandel Grøn check Indberetningspligt for personalegoder Kørselsafgifter for lastbiler Moms Momsafløftning Multimedieskat Kredittider, moms, A-skat og lønsumsafgift Loft over fradrag i henhold til rejseregler Omkostningsgodtgørelse for omkostninger ved skattesager Ophævelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger Pensionsbeskatning Personbeskatning Porteføljeaktiebeskatning (iværksætterskat) Punktafgifter (herunder sodavand, tobak mv.) Selskabsskat Skattereform/Forårspakke 2.0./Genopretningsaftale Skattestop Sort økonomi Afgiften på landbaseret kasinospil bør sænkes Told og toldregler Socialpolitik Behov for uvildig ankeinstans for private botilbud og opholdssteder Forsinkelser og manglende godkendelser fra kommunerne Kommunal dobbeltrolle Kontrol med private botilbud og opholdssteders kontering Manglende rettidig betaling fra kommunerne Meget kort opsigelsesvarsel Offentlig kontrol med private budgetter Forbedring af Tilbudsportalen Sundhedspolitik Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser Bedre sammenhæng i behandlingsforløb for patienter med kronisk sygdom Bedre vejledning og oplysning til patienter om frit sygehusvalg i sundhedsvæsenet Det udvidede frie sygehusvalg Finansiering af udgifter til kvalitetsudvikling og akkreditering i sundhedsvæsenet Forebyggelse Information og markedsføring af sundhedsydelser Indførelse af billedlegitimation for unges køb af alkohol Offentlige sygehuses opkrævning af betaling for laboratorieundersøgelser m.m Råd for Bedre Hygiejne Samarbejde mellem frivillige nonprofitorganisationer og kommunerne Sundhedsydelser i EU Sundheds-it (se it- og telepolitik) Udmøntning af SATS-puljemidler på sundhedsområdet Transportpolitik Affaldsbekendtgørelse (se Miljøpolitik) Arbejdstid for selvstændige vognmænd Betalingsring Bæredygtige energiformer i transporten Danmark som Nordeuropas logistikcentrum Dyretransportørernes straffeansvar for dyrenes transportegnethed Forbudszoner i kommunerne Færdselsloven bør være transportministerens ansvar Havnetunnel under Københavns Havn Højere tilladt totalvægt og akseltryk for lastbiler Højhastighedstog ITS Intelligente Transport Systemer

10 Kattegat-forbindelse Kollektiv transport Kombiterminaler og intermodal transport Kørselsafgifter for lastbiler (se Skattepolitik) Liberalisering af postmarkedet Logistik Miljøzoner i EU Modulvogntog Objektivt straffeansvar i færdselsloven bør ændres...57 OPP på infrastrukturområdet...57 Parkeringsafgifter...57 Returgods på særtransporter...57 Roadpricing...57 Skattefri rejsegodtgørelse for vognmænd (se Skattepolitik)...57 Strategisk forskning i effektiv transport og infrastruktur...57 Terrorsikring...57 Told og toldregler (se Skattepolitik) Uddannelse i transportsektoren Turisme Offentlig turismefremme i udlandet Helårsturisme Momsafløftning (se under skattepolitik) Turisterhvervets energiafgifter (Se under energiafgifter i Skattepolitik) Turistvisum Uddannelsespolitik Værdier og kultur Mål- og rammestyring Kvalitet og fordybelse Målrettet vejledning Læseløftet skal suppleres med et kundskabs- og uddannelsesløfte Bedre resultater i folkeskolen er forudsætningen for en fremtidig velkvalificeret arbejdsstyrke Det skal være mere attraktivt at være lærer Der skal være bedre ledelse i folkeskolen Gymnasieuddannelser Bedre kvalitet i erhvervsuddannelserne Understøtte udvikling af nye erhvervsuddannelser Optag på erhvervsuddannelserne Erhvervsskoleelevernes ansættelsesforhold Incitamenter, der forhindrer frafald på erhvervsuddannelserne Jobparate erhvervsskoleelever Praktikpladser på erhvervsuddannelserne Arbejdsmarkedets Elevrefusion Statens Uddannelsesstøtte Internationalisering af de videregående uddannelser Sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet Eksamensformer på de videregående uddannelser Flere jobparate bachelorer til erhvervslivet Erhvervsakademier i særklasse Voksen- og efteruddannelse

11 Arbejdsmarkedspolitik Et velfungerende arbejdsmarked, hvor der er gode relationer mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er afgørende for det moderne, dynamiske samfund. Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at virksomhederne kan få tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft, både på kort og på langt sigt. For virksomhederne er det afgørende, at arbejdsmarkedssystemet kan servicere virksomhederne hurtigt og ubureaukratisk, og at den lokale og regionale arbejdsmarkedspolitik har fokus på, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har behov for. Lovgivningen skal indrettes således, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at modtage overførselsindkomster, og lovmæssige barrierer for udbud af arbejdskraft skal fjernes. Når virksomhederne opererer på et globalt marked, er adgangen til et globalt arbejdsmarked vigtigt. Derfor skal kvalificerede, udenlandske arbejdstagere have fri adgang til det danske arbejdsmarked. Andre aktører Konkurrence om at udføre beskæftigelsesindsats vil medføre en bedre service til virksomhederne. Derfor skal private aktører indgå i den samlede offentlige beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud Arbejdsmarkedspolitiske redskaber som trappemodellen, der kombinerer virksomhedspraktik, mentorordninger og ansættelse med løntilskud i en periode, er værktøjer, som skal føre til ansættelse på ordinære vilkår. For at få flere personer på overførselsindkomst ind på arbejdsmarkedet støtter Dansk Erhverv anvendelsen af løntilskud mv. som et skridt til ansættelse på ordinære vilkår. Dagpenge for ledige Dagpenge til personer, som bliver ramt af ledighed, understøtter et fleksibelt arbejdsmarked. Dagpengesystemet bør være en sikring af den lediges indkomst i en periode, men skal samtidig give incitament til at få arbejde hurtigst muligt. Efterløn og tilbagetrækning Velfærdsforliget betyder, at efterlønnen bibeholdes. Dog således, at efterlønnen udsættes til 62 år samtidig med, at efterlønsalderen vil blive justeret i takt med den gennemsnitlige levealder. En udskydelse af efterlønsalderen og først begyndende fra år 2019 er utilstrækkeligt. Efterlønnen bør afskaffes hurtigt muligt. Derudover skal de incitamenter til tidlig tilbagetrækning, som stadig findes i lovgivningen, fjernes. Flaskehalse Det er nødvendigt, at den regionale arbejdsmarkedspolitik prioriterer indsatsen mod flaskehalse højt. Mangel på en bestemt type arbejdskraft skal indebære, at fagområdet bliver optaget på positivlisten i Jobkortordningen. Derudover skal flaskehalsindsatsen sikre opkvalificering af personer til at varetage jobfunktioner på flaskehalsområder, gennem tilskud til at ansætte voksenlærlinge. Førtidspension Førtidspension er som udgangspunkt en permanent ydelse, der løber indtil folkepensionsalderen. Mange af de personer, som tilkendes en permanent førtidspension, er unge, som blandt andet har psykiske diagnoser, der ofte ikke har permanent karakter. Arbejdsevnen er dermed ikke varigt nedsat. Kommunerne er således i mange tilfælde for hurtige til at førtidspensionere psykisk syge. Førtidspensionen skal derfor gøres tidsbegrænset i for eksempel en 3-årig periode. Personer med lidelser, hvor det er åbenbart, at en forbedring af arbejdsevnen er urealistisk, skal kunne tildeles en permanent førtidspension. Derudover bør der gennemføres en landsdækkende revurdering af gamle førtidspensionssager for at sikre, at personer, som har genvundet hele eller en del af arbejdsevnen, kan tilknyttes arbejdsmarkedet eller tildeles et fleksjob i stedet. Fleksjob Personer, som ikke har den fulde arbejdsevne i behold, kan visiteres til fleksjob. Ansættelse på fleksjobvilkår skal dog først finde sted, når alle andre muligheder er afprøvet. Fleksjobordningen skal ikke være en mulighed for tidlig aftrapning/tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og den skal ikke træde i stedet for efterlønsordningen. 11

12 G-dage G-dagsordningen er en skat på brugen af arbejdskraft. Ordningen modvirker mobiliteten på arbejdsmarkedet, og G-dagsordningen skal derfor afskaffes. Jobcentre De kommunale jobcentre skal have fokus på at servicere virksomhederne. Det er vigtigt, at jobcentrene har kendskab til virksomhederne i området, således at ledige visiteres til virksomhederne på baggrund af de personlige og faglige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Kontanthjælp Alle kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet og omfattes af samme sanktionsregler som forsikrede ledige. Kontanthjælpsydelsen skal bruttoficeres og være på et niveau, som fremmer incitamentet til at få et arbejde. Kunde- og konkurrenceklausuler Der er ikke behov for at stramme reglerne omkring kunde- og konkurrenceklausuler, for eksempel i form af højere kompensationer. Derimod er der behov for en opstramning af reglerne i markedsføringsloven om beskyttelse af erhvervshemmeligheder. De nuværende regler virker ikke efter hensigten, idet retspraksis er meget restriktiv. Det er p.t. yderst vanskeligt for virksomhederne at overbevise domstolene og fogedretterne om, at der er sket en overtrædelse af reglerne, og endnu vanskeligere at bevise, at man overhovedet har lidt et tab. Rummelighed på arbejdsmarkedet Initiativer, som fremmer integration på arbejdsmarkedet af indvandrere/efterkommere og flygtninge, langtidsledige, personer med nedsat arbejdsevne, handicappede samt personer, der risikerer varig udstødelse af arbejdsmarkedet, er positive. I forvejen er Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder længst fremme med at ansætte indvandrere/flygtninge. Derfor medvirker Dansk Erhverv gerne i arbejdet med yderligere integration og med at få andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Rådighed og sanktioner Både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige skal stå til rådighed for alt arbejde, som den ledige kan udføre. Det gælder også i brancher, hvor den ledige ikke tidligere har været beskæftiget. Ledige, som begrunder manglende rådighed med for eksempel børnepasningsproblemer, skal have dokumentation herfor fra kommunen. Kommunerne skal i højere grad anvende de sanktionsmuligheder, som findes, for at sikre virksomhederne arbejdskraft. Svensk socialsikringsbidrag Integrationen i Øresundsregionen skal fremmes. Danske arbejdsgivere, der har medarbejdere, der er bosat i Sverige, risikerer at blive pålagt at betale socialsikringsbidrag til de svenske myndigheder på cirka 30 procent af lønnen, såfremt lønmodtageren samtidig har påtaget sig arbejde i Sverige. Nye regler gør det muligt at undgå denne byrde, såfremt man bliver opmærksom på sagen i tide. Imidlertid vil danske virksomheder stadig komme ud for at have medarbejdere, der er omfattet af svenske regler vedrørende social sikring. Dette skaber både ulighed blandt de ansatte og en masse administrativt besvær for virksomheden. De dansk-svenske regler bør derfor justeres, så de fremmer integrationen i stedet for at hæmme den. Ungeindsats Dansk Erhverv mener, at ungeindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere bør udvides til også at gælde de årige, således at de omfattes af samme regelsæt, som gælder for de årige. Det særlige regelsæt for de årige har betydet, at flere unge tager en uddannelse, og at ledigheden i gruppen er faldet. Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft udgør en væsentlig ressource for dansk økonomi. Udenlandsk arbejdskraft er medvirkende til at fastholde opgaver i Danmark og dermed fastholde beskæftigelsen også for danske medarbejdere. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover vil mangle kvalificeret arbejdskraft i mange brancher. Derudover er det nødvendigt at produktiviteten i Danmark øges, hvis der skal være råd til fremtidens velfærdssamfund. 12

13 Det er derfor nødvendigt at åbne yderligere for adgangen til udenlandsk arbejdskraft, herunder højtkvalificerede udenlandske eksperter, som har særlig stor betydning for produktiviteten. Udenlandsk arbejdskraft er vigtig for videns- og erfaringsudveksling i virksomhederne. Virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft skal lettes yderligere, og bureaukratiske barrierer for opholdstilladelse skal fjernes. Beløbsordningen Udlændinge, som er tilbudt arbejde med høj løn, har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. Der stilles ikke særlige krav til uddannelse, erhvervsområde eller stillingens præcise karakter. Det er et krav, at udlændingen er tilbudt arbejde med en årlig løn på minimum kr. For at lette adgangen for flere faggrupper bør kravet til aflønning nedsættes til kr. årligt. Branding af Danmark som arbejdsland For at Danmark skal kunne konkurrere om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til arbejdsmarked, uddannelse og forskning, er det nødvendigt at kunne tilbyde ikke bare arbejdstilladelser, den rigtige løn og en attraktiv beskatning, men også et velfungerende og trygt samfund med et åbent og rigt kulturliv, en velfungerende infrastruktur og et moderne og levende oplevelsesudbud. Desværre har der været en tendens til, at den nødvendige udenlandske arbejdskraft alt for hurtigt vælger at forlade Danmark igen. Vi skal kunne tiltrække, men også blive bedre til at fastholde de rigtige hænder og hoveder. Derfor må der sættes fokus på denne fastholdelsesindsats, hvor også de sociale og praktiske aspekter af livet i Danmark betyder meget. Dansk Erhverv har i samarbejde med Finansrådet og Copenhagen Post med stor succes lanceret det sociale og professionelle netværk Expat in Denmark til gavn for både virksomheder samt udenlandske medarbejdere og deres medfølgende familie. Green Card Den gældende Green Card-ordning giver en person, som opfylder kvalificeringskravene, ret til at opholde sig og søge job i tre år. Alderskriteriet i pointmodellen skal erstattes af, at forudaftalt arbejde er et adgangskriterium. Green Card-modellen bør på længere sigt erstatte jobkortordningen mv., således at det bliver mindre bureaukratisk at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Derudover skal der arbejdes på en harmonisering af EU s Blue Card og den danske ordning. Jobkort Det er vigtigt med initiativer, der kan modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. Derfor skal jobkortordningen løbende udvides til at omfatte flere faggrupper, herunder også faglærte, og ordningen skal justeres afhængig af aktuelle flaskehalse og virksomhedernes behov for udenlandske kompetencer. Arbejdsmiljø Et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø kan være med til positivt at bidrage til vækst, produktivitet og kvalitet. Sunde, glade og stolte medarbejdere og ledere giver den bedste produktion og den største kundeoplevelse. Hovedmålsætningen for en fremtidig arbejdsmiljøstrategi bør derfor fokusere på, hvordan dette kan opnås. Derfor må arbejdsmiljøindsatsen nyorienteres, så der fremover ikke alene tænkes på traditionel risikobekæmpelse, men at fokus også bliver lagt på mere udviklingsorienterede temaer, for eksempel arbejdsmiljøets positive faktorer og på dialog og aftaler med virksomhederne frem for påbud. Virksomhederne bør betragtes som en medspiller ikke som en arena for påbud. En hindring for virksomhedens arbejdsmiljøindsats i dag er de mange og detaljerede og i nogle tilfælde meningsløse og uforståelige regler. Det er derfor vigtigt at se på en forenkling af arbejdsmiljølovgivningen. Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Der er behov for en gennemgang og revision af de meget omfattende, og for virksomhederne omkostningstunge, regelsæt inden for arbejdsmiljøområdet for at leve op til målsætningerne om at lempe erhvervslivets administrative byrder. For eksempel bør kravet om at indberette arbejdsskader ved én dags fravær sættes op til indberetningspligt ved mindst tre dages sygefravær. Det vil skære mange unødige indberetninger bort og dermed reducere tidsforbruget. 13

14 Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisninger for faremærkede stoffer og produkter, som der arbejdes med på arbejdspladsen, bør afskaffes, da der udelukkende er tale om et dansk krav. Virksomhederne oplever det som unødigt tungt at skulle afgive stort set de samme oplysninger, som allerede findes i leverandørbrugsanvisningen. Det må være tilstrækkeligt, at oplysningerne findes i brugsanvisningen og de særlige kemiske APV er. Arbejdsgiverens almindelige pligt til at oplære og instruere de ansatte i at udføre arbejdet på en farefri måde er endvidere en sikkerhed for ansvarlig omgang med kemiske stoffer. En pligt til at udarbejde generelle retningslinjer for, hvordan man vil håndtere spild af farlige stoffer på arbejdspladsen, kan imidlertid være et godt supplement til leverandørbrugsanvisningen. Bindende forhåndsbesked Virksomhedernes mulighed for at opnå en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet vedrørende opfyldelse af arbejdsmiljølovens krav ved udførelsen af arbejdet skal udvides. Fejlinvesteringer som følge af efterfølgende uenighed mellem Arbejdstilsynet og virksomhed om sikkerhedsniveau kan være særdeles bekostelige og er ikke til gavn for samfundet, medarbejderen eller virksomheden. Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser De fleste påbudssager afgøres endeligt af Arbejdstilsynet og danner i stort omfang grundlaget for Arbejdstilsynets praksis. Da afgørelserne ikke er offentligt tilgængelige, og manglende kendskab til konkrete afgørelser umuliggør aktindsigt, er denne praksis stort set ukendt for andre end Arbejdstilsynet. En offentliggørelse vil være med til at kvalitetssikre afgørelserne, forbedre retssikkerheden og lette forebyggelsestiltag. Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø Der skal fokus på kommunernes udbyderansvar. Dette hænger sammen med, at det i mange tilfælde er nødvendigt, at borgerne i kommunen skal indrette deres private bolig på anden vis (for eksempel ændre eller rydde adgangsvejen). Virksomhederne har derfor brug for den hjælp, de kan få fra kommunerne for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø for virksomhedens ansatte, da det er kommunen, der som myndighed kan gå ind og stille krav til borgeren. Med den rette information fra Arbejdstilsynet og Kommunernes Landsforening vil arbejdsmiljøet for de ansatte kunne højnes betydeligt. Dette gælder både, når dagrenovation og opgaver inden for det sociale område udbydes. Psykisk arbejdsmiljø Danske medarbejdere har rekord i arbejdsglæde. Ni ud af ti privatansatte vurderer, at deres psykiske arbejdsmiljø er godt. Alligevel møder mange danske virksomheder gang på gang den holdning, at et godt psykisk arbejdsmiljø kræver flere regler og detailstyring fra centralt hold. Men det er helt forkert. Der kan ikke opstilles objektive kriterier for, hvad der skal til for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. For det afhænger fuldstændig af virksomhedens kultur og organisering og ikke mindst af, hvilke opgaver virksomheden udfører. Samtidig er det vidt forskelligt fra individ til individ, hvad der skaber trivsel. Det psykiske arbejdsmiljø er særdeles vigtigt. For virksomhederne er det helt afgørende for indtjening og udvikling, at medarbejderne trives i deres job og med hinanden. Enhver virksomhedsleder ved, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø er ødelæggende for samarbejdet, for rekrutteringsmulighederne og i sidste ende for virksomhedens overlevelse, og derfor er motivationen til at gøre noget godt for det psykiske arbejdsmiljø stor. Det psykiske arbejdsmiljø håndteres bedst på den enkelte virksomhed i et samarbejde mellem ledelsen og de ansatte. Nødvendigheden af at tvinge virksomheder til at bruge en arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden, hvor Arbejdstilsynet alene har en mistanke om problemer, er udokumenteret og pålægger virksomhederne en unødig økonomisk byrde. Undersøgelsespåbud bør derfor afskaffes i det mindste bør værdien heraf undersøges. Screeningbesøg bør varsles Arbejdstilsynet bør informere virksomhederne om, hvornår de kommer på screeningbesøg. Herved kan virksomheden sikre, at leder og ansatte med viden om arbejdsmiljøet på virksomheden er til stede ved screeningen. Det vil give et mere effektivt besøg, mindske virksomhedernes gener herved og i højere grad sikre, at Arbejdstilsynet ikke går forgæves med et større ressourcespild til følge. Der er ingen grund til at tro, at virksomheder undlader at handle på deres arbejdsmiljø, indtil de bliver varslet om screening. En kortere frist på for 14

15 eksempel 14 dage vil imidlertid medvirke til at modvirke en eventuel langmodighed på dette punkt idet en virksomhed næppe kan få tjek på arbejdsmiljøet på så kort tid. Men virksomheden kan måske nå at tage de indledende skridt og gøre sig nogle tanker, hvilket må anses som positivt. Tunge løft og rygproblemer Muskel og Skeletbesvær (MSB) er et af de prioriterede områder i arbejdsmiljøindsatsen. Derfor har der været trepartsdrøftelser om videreudvikling af virkemidler på baggrund af to udredningsarbejder: Sygefravær og tilbagevenden til arbejdet samt risikofaktorer for MSB. Resultatet af drøftelserne om grundlaget og principperne for en ny indsats mod MSB er nu klar, og et enigt udvalg har sendt anbefalingerne til beskæftigelsesministeren. Det følger heraf blandt andet, at principperne i en ny indsats skal funderes i både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Et centralt virkemiddel i indsatsen har hidtil været Arbejdstilsynets model til vurdering af løft som på grund af den ny viden nu skal justeres. På sigt skal der dog udvikles en helt ny model baseret på den nyeste viden på området. Der lægges i det hele op til nytækning. Dansk Erhverv forventer således, at den fremtidige indsats og udvikling af en ny model til vurdering af løft i modsætning til den hidtidige, vil bane vejen for gode resultater til gavn for den enkelte, virksomhederne og samfundet. Energi- og klimapolitik Energi- og klimapolitikken skal sikre en optimal fordeling af de knappe energiressourcer og kontrollere de menneskeskabte klimapåvirkninger. Området kan samtidig rumme et markedspotentiale for de virksomheder, der udvikler ny teknologi. Dansk Erhverv arbejder for at skabe større fokus på servicesektorens parathed og forretningsmuligheder i relation til klimaforandringer. Danmark skal sætte en bred dagsorden på klimaområdet, så mulighederne for hele erhvervslivet tænkes ind. Der skal fokus på at udvikle de danske styrker inden for nye, innovative energiog klimaløsninger og samtidig skabes gode rammevilkår for løbende og stabile energieffektiviseringer i erhvervslivet. Dansk Erhvervs indsats sigter mod at synliggøre serviceerhvervenes markedsmuligheder på energiområdet samt rollen i forhold til at skabe en bæredygtig og ansvarlig vækst herunder fokus på at få anvendt kendt teknologi og den globale indsigt på klimaområdet. Energipolitikken skal øge kendskabet til energioptimeringsløsninger i praksis og integreres i hele værdikæden. International bindende klimaaftale Det er vigtigt, at Kyotoaftalen efterfølges af en international bindende aftale, som er vedtaget under FN systemets COP-proces. Fremadrettet er der brug for en fælles vision og et tæt samarbejde mellem regeringer og det private erhvervsliv. En bindende aftale skal tage højde for den nyeste videnskabelige viden samt de økonomiske, politiske og tekniske forhold, der præger vores tid. Aftalen bør være fleksibel, dynamisk og implementere løsninger samt skabe grobund for innovative klimaløsninger. I en ny klimaaftale bør regeringerne undgå tiltag, der skaber yderligere byrder og juridisk usikkerhed for virksomhederne. Patenters helt centrale rolle må ikke sættes på spil, da det ellers hæmmer innovationslysten og udbredelsen af nye teknologiske landvindinger. EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke fra december 2008 er et vigtigt og nødvendigt skridt i forhold til opnåelsen af en global klimaaftale. Med pakken er der fastsat europæiske og nationale CO 2-reduktionsmål, og dermed er den traditionelle sondring mellem dansk og europæisk energipolitik ophævet. Danmark skal løfte en væsentlig del af klimapakken. Konsekvenserne for dansk erhvervsliv vil stadig i høj grad afhænge af den konkrete implementering. Derfor er det vigtigt, at når det kommer til gennemførelsen af de danske mål, så bør de implementeres, så det fremmer nye forretningsmuligheder for alle erhvervssektorer, så ikke enkelte sektorer får positiv særbehandling og overlader en uforholdsmæssig stor del af regningen til det øvrige erhvervsliv. 15

16 Det er tillige af afgørende betydning, at nye regler på klimaområdet ikke bliver en yderligere administrativ belastning for det bredere erhvervsliv. Det er derfor vigtigt, at der foretages byrdemålinger af klimarelaterede tiltag, på samme måde som der gennem mange år er foretaget byrdemålinger af andre initiativer og ordninger. Anvendelse af eksisterende teknologi og klimaviden Der vil i fremtiden komme yderligere fokus på at udvikle klimaløsninger samt rådgivning og forretningsmodeller inden for klimaområdet. Forskning og udvikling er derfor nøgleord, når det gælder om at udvikle holdbare løsninger på klimaområdet, da forskning og udvikling fører til morgendagens løsninger. Servicesektoren er med sin store forbrugerberøringsflade en nøglespiller i forhold til implementeringen af eksisterende løsninger og sammenbinding af leddene i hele værdikæden. Der skal skabes et øget fokus på samspillet i hele værdikæden, og servicesektoren skal i højere grad medtænkes i de samlede løsninger, der skal leveres. Samarbejdet mellem leverandører af energieffektiviseringsteknologier og virksomheder i servicesektoren om at implementere fælles løsningsprojekter bør prioriteres. Det gælder både, når der skal afsættes offentlige midler til demonstrationsprojekter, og når der skal satses på udvikling af nye danske styrkepositioner på klimaområdet. Branding af Danmark som ansvarlig nation Danmark skal fortsat være globalt kendt for sine klimaløsninger og være blandt de førende til at implementere ny teknologi og omsætte det til erhvervspotentialer. Fremadrettet har Danmark en unik mulighed for at understøtte sit brand som en innovativ og ansvarlig nation. Etableringen af en struktur for indsamling og systematisk håndtering af viden om anvendelse af klimaløsninger kan give Danmark nogle styrkepositioner. Denne viden skal omsættes, så den kan anvendes af det brede erhvervsliv på tværs af brancher, offentlig-private samarbejdsprojekter samt andre steder, hvor denne viden måtte være anvendelig som grundlag for forretningsudvikling. Dansk Erhverv vil arbejde for, at der bliver sat fokus på at skabe strukturer, der samler den danske og globale viden på klimaområdet. Det indre marked for energi Adgangen til energi og stabile energipriser er en helt grundlæggende erhvervsbetingelse for virksomhederne. Den igangværende liberalisering af markedet for el og gas er positiv, og der må skabes et helt frit marked for energi i EU. Her er en effektiv adskillelse af energiproduktion og distribution af afgørende betydning. Et indre marked for energi er samtidig af stor betydning for energiforsyningssikkerheden, idet det sikrer, at underskud af energi ét sted i Europa kan modsvares af overskud et andet sted i Europa. Endvidere er et frit marked for energi afgørende for at sikre, at vedvarende energiformer får den rette markedsadgang. Energieffektivitet Danmark skal både nationalt og i EU bidrage til at styrke tiltag, der forbedrer energiudnyttelsen. Der er mange penge at spare for energiforbrugere og samfundet som helhed ved at benytte de mest energibesparende produkter og integrere optimerende løsninger, der samtidig belaster miljø og klima mindst muligt. Der er behov for, at der tænkes både kort- og langsigtet. På kort sigt er der størst gevinst inden for udbredelse og anvendelse af eksisterende energibesparende foranstaltninger. På lang sigt skal der stadig være fokus på teknologiudvikling og sammenkobling af systemer og løsninger. Det vil samlet set være med til at fastholde og udbygge Danmarks førende globale position inden for energieffektivitet. Energipartnerskaber offentlig-privat samarbejde Energipartnerskaber mellem offentlige institutioner og private virksomheder er en af måderne, hvorpå de offentlige institutioner kan opnå en betydelig reduktion af deres energiforbrug, uden at det kræver investeringer ud over de normale driftsbudgetter. Der har dog været rejst tvivl om, hvorvidt udbredelsen af det offentligprivate samarbejde i energipartnerskaber rummer juridiske forhindringer. Problemstillingerne må afklares, så energipartnerskaberne kommer til at indgå som en aktiv del af bestræbelserne på at opnå energieffektiviseringer i bygningsmassen. Energirenovering ESCO Et ESCO-projekt gennemgår virksomhedens potentiale for at reducere energiforbruget, og projektet gennemføres på baggrund af en garanteret reduktion af forbruget af strøm og varme. Reduktionen i årlige energiomkostninger finansierer tilbagebetalingen af projektet inden for en tidsramme på 2 til 10 år. Hvis projektet ikke er fuldført og tilbagebetalt inden for den i kontrakten anførte tilbagebetalingsperiode, betales den resterende 16

17 regning af ESCO-virksomheden. Dansk Erhverv vil fremhæve de massive besparelser, der kan opnås ved en implementering af ESCO på blandt andet folkeskoler, kontorbygninger og hospitaler. ESCO er en attraktiv og selvfinansierende model, når der skal gennemføres omfattende energirenovering i større offentlige og private bygningsmasser. ESCO modellen egner sig godt til både privat og offentlig-privat samarbejde. Med en reduktion af bygningernes driftsomkostninger på op til procent kommer besparelserne til udtryk på den lange bane ved en markant forbedret økonomi i kommunernes bygningsmasse, hvilket endvidere kan betragtes som en fremtidssikring i forhold til stigende energipriser. Der er dog også her og nu besparelserne, som kommunerne især kan opnå med et forbedret indeklima i folkeskoler, hospitaler m.v. En tredjedel af de totale danske CO 2-emissioner kommer fra bygninger stat og kommuner er de største bygningsejere. I dag er godt 10 procent af landets kommuner gået i gang med ESCO. Der er ikke iværksat ESCOprojekter på nogen af landets hospitaler i modsætning til i Sverige, hvor der blandt andet i Skåne er startet et stort ESCO-projekt. Foruden de dokumenterede fordele ved et forbedret indeklima, er det Dansk Erhvervs vurdering, at ESCO er et af de centrale indsatsområder, hvis Danmark skal kunne overholde det ambitiøse 20 procent reduktionsmål for Energiafgifter Dansk Erhverv har en langsigtet målsætning om sektorneutralitet i energiafgifterne, det vil sige en afgiftsmæssig ligebehandling af de forskellige erhvervssektorer. Når Dansk Erhverv ønsker en sådan afgiftsmæssig ligestilling, er det blandt andet, fordi klima- og CO 2-belastningen ikke afhænger af, om den forbrugte energi i dansk lovgivning defineres som procesenergi eller rumvarme. Skatte- og afgiftspolitikken skal afspejle, at vi har bevæget os væk fra industri- og landbrugssamfundet og mod videns og oplevelsesøkonomien. Det gælder også på energiområdet. Den gennemsnitlige belastning via det nuværende system af energiafgifter er skævt fordelt på erhvervssektorer. Eksempelvis betaler forretningsservice ca. 20 gange så meget for samme enhed energi, som industrien gør og handelsvirksomhederne ca. 13 gange så meget pr. energienhed som industrien. Grønne afgifter bør være adfærdsregulerende og skal ikke fungere som pengemaskine for staten. Provenuet skal tilbageføres til erhvervslivet enten via tilskudsordninger eller ved at sætte skatten på arbejde ned. Den type energiafgifter, som introduceres af provenuhensyn snarere end til adfærdsregulering, bør udelukkende betales af slutbrugerne. Dermed sikres samtidig ligestilling mellem de forskellige grene af erhvervslivet. Vedvarende energi Hidtil har vindenergi været altoverskyggende i Danmarks politik for vedvarende energi. Dette fokus rækker ikke, når andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug skal øges. Vi skal i langt højere grad medtænke andre teknologier som varmepumper, biomasse i kraftvarmeanlæg, geotermisk energi, bølgeenergi samt brintteknologi og bedre udnyttelse af affald. Det er vigtigt, at klima- og energipolitikken understøtter fokus på anvendelse og implementering af en række bæredygtige og gensidigt supplerende energiformer. Nye teknologier skal bringes i spil i demonstrationsprojekterne, så der skabes rum for at få indpasset de nye løsninger i synergi med de kendte teknologier. Nye grønne initiativer og pilotprojekter, som bliver sat i gang, bør ligeledes medtænke et bredere udsnit af de nye teknologier, så samspillet mellem disse kan udvikles. Biobrændsel Biobrændstof skal udvikles og anvendes på de områder, hvor CO 2-gevinsten er størst. Samtidig må man se frem til, at den tekniske udvikling vil løse de vanskeligheder, der har vist sig at være for bæredygtigheden af især visse typer af biobrændstof. Det vil have negative samfundsøkonomiske og konkurrenceevnemæssige konsekvenser, hvis øgede omkostninger ved brug af biobrændstof blot overvæltes på forbrugere eller virksomheder. Erhvervsvilkår Virksomhedernes rammevilkår er af stor betydning for erhvervslivets udviklingsmuligheder. Ved udformningen af erhvervsvilkårene er det væsentligt, at der er en åben tilgang, så nye erhverv og forretningsmodeller kan få lejlighed til at opstå og udfolde sig. I mange år har hensynet til traditionelle erhverv været en grundpille i udformningen af erhvervspolitikken. I en globaliseret økonomi er viden blevet en af de vigtigste ressourcer. De ikke-konkurrencedygtige dele af pro- 17

18 duktionen bliver outsourcet til udlandet. Erhvervspolitikken skal indrettes således, at fokus ikke kun er på de traditionelle politiske indsatsområder, men i højere grad på at skabe gode vækstbetingelser for de erhverv, som skaber den største fremtidige værditilvækst i Danmark. Administrative byrder Dansk Erhverv har stort fokus på at reducere de administrative byrder for virksomhederne, da tunge administrative byrder svækker de danske virksomheders konkurrencekraft i forhold til udenlandske virksomheder, som ofte ikke står over for samme administrative krav som i Danmark. Derfor bakker Dansk Erhverv også op om regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder med 25 procent inden udgangen af 2010 og håber selvfølgelig, at målsætningen bliver opnået. Dansk Erhverv ønsker ligeledes, at regeringen vil forsætte sit arbejde med byrdereduktion efter 2010 med nye ambitiøse målsætninger. Her mener Dansk Erhverv blandt andet, at det er vigtigt med et øget fokus på de administrative regler, som virksomhederne finder mest overflødige og meningsløse, de såkaldte frustrations- eller irritationsbyrder. En del af de administrative lettelser udmøntes ikke i praksis, fordi, der er tale om nødvendige aktiviteter i virksomhederne. Administrative lettelser skal være reelle og skal identificeres med udgangspunkt i virksomhedernes forhold. EU-Kommissionen arbejder ligeledes for at reducere de administrative byrder i EU s lovgivning med 25 procent inden udgangen af Dette finder Dansk Erhverv yderst positivt og nødvendigt, da de administrative byrder, der påføres danske virksomheder for mere end 40 procents vedkommende, stammer fra EUregulering. Dansk Erhverv arbejder dog for, at EU-kommissionen vil måle byrdereduktionen netto og ikke brutto som i dag, hvor administrative byrder, der indføres ved ny lovgivning, ikke medregnes i det samlede regnskab for at opnå de 25 procents byrdereduktion. Dansk Erhverv mener, at det er nødvendigt at udregne byrdereduktionen netto, så også nye regler medtages i byrderegnskabet hvis Kommissionen virkelig vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne ved at lempe de tungeste administrative byrder. Dansk Erhverv støtter generelt Kommissionens initiativ om bedre lovgivning med fokus på simplificering, konsekvensanalyser af lovgivning samt en overordnet reduktion af de administrative byrder for erhvervslivet. Kommissionens mål om at reducere de administrative byrder med 25 procent inden 2012 er et skridt på vejen for at skabe vækst og nye arbejdspladser. Apotekermodernisering Dansk Erhverv efterlyser, at der bliver igangsat en tværministeriel analyse af apotekerområdet med henblik på en modernisering. En modernisering af apotekerområdet skal ske med udgangspunkt i patientens sikkerhed og hensynet til tilgængelighed. Samtidig skal spørgsmålet om compliance holdes for øje. Apotekerområdet er yderst komplekst, og en modernisering kræver derfor et grundigt forarbejde. Blandt andet skal man se på de udenlandske erfaringer med liberaliseringer samt betydningen af de verserende retssager i EU. I forbindelse med moderniseringen skal det afklares, om apotekerne er en del af sundhedsvæsnet eller en del af detailhandlen. I dag henter apotekerne ca. 10 procent af deres omsætning på frihandelsvarer (plejeprodukter, kosttilskud m.m.), hvor apotekerne er i direkte konkurrence med detailhandlen. Spørgsmålet om e-handel med lægemidler skal ligeledes behandles. I dag kan apotekerne som de eneste aktører på markedet sælge håndkøbs- og receptpligtige lægemidler over internettet. Endelig skal muligheden undersøges for at give dele af detailhandlen adgang til at sælge den del af den liberaliserede håndkøbsmedicin, som sælges på recept (typisk til kronikere). Der skal være tale om en frivillig ordning for detailhandlen, og detailhandlen skal naturligvis leve op til krav om indberetning, håndtering af personfølsomme oplysninger og lignende. Næringsbasen Næringsbrevsordningen omfatter virksomheder, der håndterer fødevarer inden for detail, engros, hoteller, restaurationer og transport. Dansk Erhverv er enig i målsætningen for næringsbrevsordningen om at komme virksomheders systematiske overtrædelser af lovgivningen til livs. Langt de fleste virksomheder lever op til den meget vidtforgrenede lovgivning inden for detailsalg af fødevarer, fødevareengrosvirksomhed og restauration. Men hos en mindre gruppe af virksomheder sker der systematiske overtrædelser af gældende love og regler, hvilket virker konkurrenceforvridende. Myndighederne bør have bedre muligheder for at udveksle oplysninger, således at virksomheder, der systematisk overtræder lovgivningen, nemmere opdages og frakendes næringsbrevet. Derfor bør opgaven med at overvåge virksomhederne samles hos én myndighed. 18

19 I forbindelse med en kommende revision af reglerne om omførsel i folketingsåret 2010/11 mener Dansk Erhverv i udgangspunktet ikke, at der er behov for yderligere liberalisering af definitionen af et fast forretningssted. Branding af Danmark Det er vigtigt, at markedsføringen af Danmark har en grundlæggende forståelse for Danmarks styrkeposition i den globale konkurrence. Erhvervssituationen betinger, at det vil være forkert alene at tænke på vareeksporten i markedsføringen af Danmark. Ud over vor betydelige landbrugssektor og industrifremstillingssektor har Danmark et væsentligt potentiale inden for en lang række af værdikædens grundelementer baseret på den brugerdrevne innovation og service. Ligeledes er det væsentligt, at Danmark fremstår som en attraktiv besøgsdestination, hvad enten det drejer sig om Danmark som mødeland, som sted for afholdelse af store, internationale begivenheder, messer, kongresser eller som destination for ferie- og fritidsophold. Brugerdreven innovation Serviceerhvervene præges i disse år af øget segmentering blandt forbrugere og øget efterspørgsel efter innovative, kundetilpassede og værdiskabende services på B2B-markedet. Dette øger behovet for differentiering gennem handlinger, mening, historier, følelser, drømme og oplevelser. Som følge heraf efterspørger serviceerhvervene i stigende grad forskningsbaseret viden og rådgivning om brugerdrevne innovationsprocesser i hele værdikæden og på tværs af brancher. Et eksempel er forskningsprojekter om brugerdreven innovation i turisme- og oplevelsesproducerende virksomheder og grupper af virksomheder, der udgør en destination. Brugerdreven innovation skal fremmes for at imødekomme virksomhedernes behov. Betalingskort Det er afgørende, at betalingskortsystemet er velfungerende og sikkert, da det udgør en væsentlig del af den danske betalingsinfrastruktur. Ved udarbejdelsen af nye fælleseuropæiske regler for betalingstjenester i det indre marked skal det fortsat være muligt at opretholde nationale betalingskortsystemer som Dankortsystemet. Derudover skal de nye EUregler implementeres, så der bliver skabt øget konkurrence mellem de finansielle virksomheder til glæde for resten af erhvervslivet og forbrugerne. Gebyr for brug af Dankort på internettet skal nedbringes, da gebyret udgør en barriere for øget e-handel. Virksomhedernes omkostninger ved brug af internationale betalingskort skal reduceres. Gebyrerne for internationale betalingskort afspejler ikke de omkostninger, der er forbundet med den leverede betalingsydelse. For at sikre en velfungerende konkurrence på betalingskortområdet er det vigtigt, at forbrugerne har fuld gennemsigtighed i forhold til gebyrer og øvrige omkostninger. Betalingsstedet (som for eksempel butikker) skal derfor have mulighed for at overvælte gebyrerne på forbrugerne i forbindelse med betaling med internationale betalingskort udstedt i Danmark. Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service Det danske designerhverv skal kunne håndtere forretningsudvikling i hele værdikæden fra produkt-, proces- og serviceinnovation til strategisk design. Danske designuddannelser skal tilføre nye generationer af designere langt bedre forretningsforståelse og branchekendskab, så de blandt andet kan tage del i udviklingen af immaterielle designydelser inden for handel og service, herunder omsorgssektoren i krydsfeltet mellem offentlig og privat sektor og den spirende oplevelsesøkonomi. Professionalisering, brugerorientering og tværfaglighed skal i fokus, hvis designbranchen skal udbygge sin eksistensberettigelse som værdiskaber i samfundet. På den ene side skal designerne udvikle bæredygtige forretningsmodeller med professionel ledelseskompetence, ambitiøse vækstmål og intelligent kapital parallelt med, at designfremmeindsatsen bidrager til at øge efterspørgslen efter designydelser i erhvervslivet. På den anden side skal de etablerede virksomheder være opmærksomme på muligheden for designydelser. Som led i en professionalisering af designerhvervet skal designerne repræsenteres i langt flere bestyrelser i det etablerede erhvervsliv. E-handel E-handel er en salgskanal på linje med andre salgskanaler, og barriererne for e-handel skal fjernes, så e- handlen får de bedst mulige vækst- og konkurrencevilkår. 19

20 Den væsentligste barriere for e-handel er de høje danske distributionspriser. Der skal ske en fuld postliberalisering, der skaber større konkurrence til glæde for både virksomheder og forbrugere (se Liberalisering af postmarkedet under Transport). Blandt andre vigtige barrierer for e-handel kan nævnes det høje Dankortgebyr for internetbetalinger og de uens forbrugerregler på tværs af EU. Der skal sikres ensartede regler for forbrugerbeskyttelse i alle medlemsstater på minimum dansk niveau samt en ensartet håndhævelse af reglerne. Det vigtigste er at starte med ensartede regler for definitioner, fortrydelsesret og oplysningsforpligtelser. Danske virksomheder udsættes for en stigende konkurrence fra udenlandske e-handelsbutikker, som kan sælge deres varer billigere i kraft af lavere omkostningsniveauer samt lavere skatter og afgifter. De danske skattemyndigheder skal i stigende grad håndhæve reglerne om, at udenlandske virksomheder skal betale skat i Danmark, når de sælger over et vist beløb til danske kunder. Dansk Erhverv er medstifter af e-mærket, der bidrager til at øge forbrugernes sikkerhed for korrekte handelsvilkår. E-business Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i danske virksomheder skal øges, fordi det skærper effektivitet, innovation og arbejdsprocesser. Ifølge Danmarks Statistik kan godt 1/3 af virksomhedernes samlede produktivitetsstigning således tilskrives anvendelse af IKT. E-business opstår, når forretningen og dens værdikæde integreres med IKT. Det skal derfor gøres mere attraktivt for den enkelte virksomhed at forretningsudvikle ved brug af IKT-hardware, -software og -services. Alligevel udnytter en stor andel af små og mellemstore virksomheder ikke denne mulighed. Dansk Erhverv ønsker derfor at udvide e-businesscentret, i-biz, der vejleder små og mellemstore virksomheder i at øge deres anvendelse af IKT. En afgørende præmis er, at i-biz fortsætter med at bygge på et offentlig-privat samarbejde, som ikke skævvrider det private it- og rådgivningsmarked. Emballage Overemballering, der belaster miljøet, skal undgås. Miljøhensynet skal balanceres over for en række andre hensyn til blandt andet holdbarhed, sikker og effektiv transport, hygiejne samt mulighed for at give informationer om produktet. Enkelte aktører, som for eksempel detailhandlen, kan ikke generelt holdes ansvarlig for, hvordan producenterne emballerer deres produkter. Detailhandlen skal ikke omdannes til en slags genbrugsstationer, der skal tage imod brugt emballage. Det vil være omkostningsfuldt og omstændeligt for detailhandlen og medføre hygiejne- og pladsproblemer. Samtidig vil det være besværligt for forbrugerne at skulle bære brugt emballage tilbage i butikken. I stedet skal der satses på en god affaldssortering tæt på forbrugeren, så forbrugeren kun skal aflevere sit affald ét sted. Erhvervshemmeligheder Markedsføringslovens mere end 30 år gamle bestemmelse om erhvervshemmeligheder er forældet. Den tager ikke hensyn til den tekniske udvikling og vidensamfundet. Samtidig er beskyttelsen langt ringere, end hvad virksomhederne med rette forventer. Dansk Erhverv ønsker derfor en modernisering af reglerne. Erhvervslejeloven Dansk Erhverv mener, at den gældende lov i det væsentlige fungerer godt. Det skyldes, at loven blev til som en aftale mellem organisationerne på området. Folketinget ophøjede aftalen til lov. Den nuværende lovs værdibegreb er langet mere fleksibelt end i den tidligere lov både i op- og nedgangstider. Dansk Erhverv arbejder for, at organisationerne også ved fremtidige ændringer skal have samme indflydelse på området. Dansk Erhverv arbejder for en lov, der ligeværdigt og afbalanceret sikrer lejer og udlejers interesser. Eksport- og investeringsfremme Det offentlige eksportfremmesystem skal moderniseres, så det i højere grad bliver et system for fremme af erhvervslivets samlede internationalisering, der ud over eksport omfatter import, outsourcing, etablering i udlandet, samarbejde og netværk over grænser, global innovation og vidensamarbejde. Danmarks Eksportråd bør på prioriterede markeder have den nødvendige kapacitet til at rådgive og assistere servicevirksomheder, som kan have andre behov end produktionsvirksomheder. Desuden skal eksportfremmeordningerne geares til små og mellemstore virksomheder, herunder serviceerhvervene. Endelig bør man 20

Dansk Erhvervs Erhvervspolitiske holdningskatalog 2011-2012

Dansk Erhvervs Erhvervspolitiske holdningskatalog 2011-2012 Dansk Erhvervs Erhvervspolitiske holdningskatalog 2011-2012 Politiske holdninger, der peger fremad For Dansk Erhverv ligger en moderne erhvervsorganisations værdi i at være konstruktiv og løsningsorienteret.

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi [UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Stærke virksomheder i et stærkt samfund Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Jobcenter Kalundborg Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 19. december 2018 Side 1 af 6 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI. Indledning Den arbejdsmarkedspolitiske strategi 2018-2021

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Politisk grundlag for ny hovedorganisation Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Temaer for kommende drøftelser Overordnede temaer, som partnerskabet skal drøfte 1. Nye teknologier og forretningsmodeller 2. Fremtidens kompetencer 3.

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013

Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013 Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013 1 Indledning Dansk økonomi blev sammen med resten af verdensøkonomien hårdt ramt af den finansielle krise i 2007. På få måneder gik vi fra et historisk langt

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Den internationale handlingsplan (forside)

Den internationale handlingsplan (forside) Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.

Læs mere

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Indsatsområder for ny hovedorganisation

Indsatsområder for ny hovedorganisation LO-sagsnr. 15-2558 FTF-sagsnr 17-0934 Vores ref. anan/lsh/jsk Den 17. november 2017 Indsatsområder for ny hovedorganisation Udgangspunktet Det fremgår af kongresbeslutningen fra hhv. LO s og FTF s kongresser

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Vision. - fordi viden forpligter

Vision. - fordi viden forpligter Vision - fordi viden forpligter Mission Danske Advokater er den forening, hvor danske advokatvirksomheder i fællesskab arbejder for at udvikle og styrke advokatbranchen og den enkelte virksomhed til gavn

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

fremtiden starter her... Medlemskab

fremtiden starter her... Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

Adgang til kvalificeret arbejdskraft

Adgang til kvalificeret arbejdskraft A d g a n g t i l k v a l i f i c e r e t a r b e - Mangel på hænder må ikke bremse væksten i Danmark 4. oktober 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen Lønmodtagerbeskæftigelsen stiger og har

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Strategi for Akademikernes interessevaretagelse på det. private arbejdsmarked

Strategi for Akademikernes interessevaretagelse på det. private arbejdsmarked Strategi for Akademikernes interessevaretagelse på det private arbejdsmarked 2021 Forord Antallet af akademikere stiger, og prognoser viser at tendensen vil fortsætte. De nye akademikere vil fortrinsvis

Læs mere

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk 12 H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V DIRaadgiverne@di.dk +45 3377 4601 raadgiverne.di.dk Dansk Industris branchefællesskab for rådgivervirksomheder Følg på LinkedIn Følg på Twitter Bestil s

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,

Læs mere

fremtiden starter her... BASIS Medlemskab

fremtiden starter her... BASIS Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter?

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? Produktiviteten i det danske samfund skal øges REGERINGEN Februar 2010 - hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? /underdirektør Poul Bruun Produktiviteten i logistik og godstransport

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 14. marts 2018 Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 2018-2021 Med HORSENS ALLIANCEN blev der i 2013 skabt en helt ny samarbejdsplatform i Horsens kommune en platform, hvor erhvervslivet, de faglige organisationer

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

SEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN

SEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN fremtiden starter her... SEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN Afgiftssystemet i den nuværende klima- og energipolitik beskytter traditionelle fremstillingserhverv ud

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

En ny regerings udfordringer

En ny regerings udfordringer En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2018 SWD(2018) 87 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag om ændring af direktiv 2004/37/EF

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks

Læs mere