af Anne Seiersen og Claus Tønnesen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "af Anne Seiersen og Claus Tønnesen"

Transkript

1 God NFT skik 3/2003 i forsikring God skik i forsikring af Anne Seiersen og Claus Tønnesen Anne Seiersen Økonomi-og erhvervsministerens regler om god skik i den finansielle sektor, herunder forsikring, træder i kraft den 1. oktober Med dette regelsæt føjes endnu en lap til forbrugerbeskyttelsens kludetæppe på forsikringsområdet. Ikke mindst i forsikring kunne et ordentligt sammenvævet tæppe være en fordel for såvel forbrugerne som virksomhederne. I artiklen redegøres der specielt med sigte på forsikring for baggrunden for det nye regelsæt, dets sammenhæng med andre forbrugerbeskyttelsesregler, reglernes nærmere indhold samt de antagelige retsvirkninger af disse. Claus Tønnesen 1. Begrebet god skik Begrebet god skik i den finansielle sektor, herunder i forsikring, er langtfra en ny foreteelse. Forsikringsaftaleloven fra 1930, der trådte i kraft den 1. januar 1932, indeholdt således i 34 følgende bestemmelse: Leder en Bestemmelse i Forsikringsaftalen, der afviger, hvad denne lov ville medføre, i det enkelte Tilfælde til aabenbart ubillige Resultater, skal Bestemmelsen tilsidesættes, for så vidt dette vilde stemme med god Forsikringspraksis. Praksis vedrørende bestemmelsen er sparsom, men tankegangen kunne klart spores så tidligt som i responsum 374 fra 1933 fra Assurandør-Societetet, hvor societetets ko- mité udtalte, at en konkret forsikringsbetingelse i en kombineret syge- og ulykkesforsikring ikke kunne siges at stride mod god forsikringspraksis. Gennem årene er der i mange responsa fra societetet (nu Forsikring & Pension) henvist til, at et bestemt vilkår eller en bestemt praksis ikke var eller (heldigvis langt sjældnere) var i strid med god forsikringsskik eller praksis. Et element i en sådan vurdering er, hvad der på det pågældende tidspunkt er sædvanlig adfærd hos selskaberne på det konkrete område. Bestemmelsen i 34 blev ophævet i midten af 1970 erne og afløstes i hovedsagen af generalklausulen i Aftalelovens 36 samt Mar- Anne Seiersen er kontorchef og Claus Tønnesen er vicedirektør i Forsikring & Pension. 223

2 kedsføringslovens 1. Aftalelovens 36 var eksempelvis aktuel i sagen U H, der med et spinkelt flertal tilsidesatte en landsretsdom med dissens. Højesterets flertal gav et forsikringsselskab medhold i, at et vilkår om uopsigelighed i 10 år for en haglskadeforsikring, ikke var i strid med aftalelovens 36 eller andre bestemmelser. Bl.a. inspireret af en bestemmelse i Bankog Sparekasseloven også fra 1970 erne, om at banker og sparekasser som følge af deres centrale rolle i samfundsøkonomien skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god bank- og sparekassepraksis fik forsikring igen sin god-skik-regel med Lov om Forsikringsvirksomhed fra Bestemmelsen blev af Forsikringstilsynet og senere Finanstilsynet i de følgende to årtier i ny og næ brugt som hjemmel for tilsynets udtalelser og afgørelser, også i sager med enkeltkunder involveret. Selvom bestemmelsen i LFV 7 ikke gav hjemmel for udstedelse af regler om god skik, blev bestemmelsen ikke desto mindre påberåbt af tilsynet bl.a. i forbindelse med gennemførelsen af retningslinierne om passiv accept ved ændringer af forbrugerforsikringer fra Det hjemmelsmæssige hul blev lappet ved gennemførelsen af Lov om finansiel virksomhed, lov nr. 501/2001, der trådte i kraft den 1. juli 2001 (i det følgende FIL). Lovens 3, stk. 2 gav Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler om god skik for finansielle virksomheder. I farten glemte man imidlertid at få taget stilling til spørgsmålet om afgrænsningen af Finanstilsynets kompetence over for forbrugerombudsmandens kompetence på området efter markedsføringsloven. Efter en periode med betydelig retslig usikkerhed om gyldigheden af bestående og brancheforhandlede retningslinier efter markedsføringsloven og omfattende politiske forhandlinger og stridigheder mellem myndighederne blev kompetenceforholdene nogenlunde afklarede med en ændring af Lov om finansiel virksomhed, der trådte i kraft den 1. juli Det er herefter Økonomi- og erhvervsministeren, der efter 3, stk. 2 (og efter den seneste lovændring i 2003, 43, stk. 2) i loven fastsætter regler om god skik i finansielle virksomheder. Det er de regler, der nu er udstedt som bekendtgørelse nr. 604 af 26. juni 2003 og som træder i kraft den 1. oktober i år. Bekendtgørelsen suppleres på en række punkter af en vejledning fra Finanstilsynet, som på nuværende tidspunkt ikke er helt færdig. Bekendtgørelsens generelle regler, der som udgangspunkt omfatter det meste af den finansielle sektor, samt bestemmelserne i bekendtgørelsens særlige kapitel om forsikring vil blive gennemgået i afsnit 2, og visse elementer i Finanstilsynets vejledning vil i den forbindelse også blive omtalt. 2. God-skik-reglerne for forsikring I denne gennemgang af bekendtgørelsens regler vil der blive lagt særlig vægt på de rådgivningsforpligtelser, som bekendtgørelsen formaliserer, at forsikringsvirksomhederne skal overholde. Overordnet om bekendtgørelsens indhold Bekendtgørelsens anvendelsesområde er danske og udenlandske finansielle virksomheder, der driver virksomhed her i landet, uanset om de er etableret her i landet. Bekendtgørelsens regler er derfor udtryk for det såkaldte værtslandstilsyn, det vil i praksis sige dansk tilsyn. Et udgangspunkt, der fra en EU-retlig synsvinkel er ret atypisk. Bekendtgørelsen finder som hovedregel alene anvendelse i private kundeforhold og derudover i erhvervsmæssige kundeforhold, såfremt disse ikke adskiller sig væsentligt fra private kundeforhold. Dermed er der fulgt samme definition, som den, der afgrænser de finansielle ankenævns kompetenceområde. 224

3 Dog er der enkelte af bekendtgørelsens bestemmelser, der også er gældende for erhvervsmæssige kundeforhold. For forsikringsområdet er det alene 3 om, at den finansielle virksomhed skal handle redeligt og loyalt overfor kunderne og 5, som er definitionen på rådgivning. Derudover findes der en vigtig undtagelse i bekendtgørelsens anvendelsesområde på forsikringsområdet, idet forsikrings- og pensionsordninger, der er etableret som led i et ansættelsesforhold og kollektive forsikringer, der er etableret som led i et organisationsforhold, er undtaget fra bekendtgørelsen. Der er imidlertid alene tale om en foreløbig undtagelse, idet det er forudsat, at der skal iværksættes et analysearbejde med henblik på at vurdere, om og i givet fald i hvilket omfang det vil være relevant og meningsfyldt også at lade bekendtgørelsens enkelte bestemmelser gælde for disse typer ordninger. Generelle rådgivningsforpligtelser Bekendtgørelsen indeholder dels nogle almene regler, der er gældende for alle typer finansielle virksomheder, dels nogle sektorspecifikke regler. Som det også kendes fra arbejdet med enhedslovgivningen FIL er der visse forhold, der er af så specifik karakter, at det er nødvendigt med regler direkte målrettet de forskellige delsektorer på trods af den overordnede målsætning om ens regler. Bekendtgørelsens generalklausul om rådgivning er 3, hvoraf det som tidligere nævnt fremgår, at den finansielle virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder. Bestemmelsen er en gentagelse af FIL s generalklausul vedrørende god skik. Bestemmelsen indebærer bl.a., at de finansielle virksomheder skal tilrettelægge deres virksomhed, så kunden gives mulighed for at træffe et informeret valg. Videre definerer bekendtgørelsen i 4, at det er god skik at indgå alle væsentlige aftaler skriftligt. Af den skriftlige aftale, om den så er på papir eller andet varigt medium, skal en beskrivelse af parternes væsentlige rettigheder og pligter samt de finansielle ydelser, der er omfattet af aftalen, fremgå. Også de væsentlige forudsætninger, der ligger til grund for en eventuel rådgivning i forbindelse med aftaleindgåelsen skal nedfældes i aftaledokumentet eller et bilag hertil. Der tænkes her alene på atypiske forudsætninger. Opfyldelsen af denne forpligtelse kan ske gennem henvisning til almindelige forretningsbetingelser eller andet. I vejledningen gives desuden en hjælp til at vurdere, hvad der kan betragtes som væsentlige forudsætninger for aftaleindgåelsen. Særligt fremgår der af stk. 3 og stk. 4 bestemmelser, der regulerer oplysningsforpligtelsen vedrørende den finansielle virksomheds eventuelle adgang til at ændre renter, gebyrer, bidrag eller andre vederlag. Bekendtgørelsen definerer i 5, hvad der forstås ved rådgivning, nemlig anbefalinger, vejledninger, herunder oplysninger om risici forbundet med en disposition, og oplysninger om umiddelbare konsekvenser af kundens valgmuligheder. I vejledningen er der en uddybning af de typiske faser i et rådgivningsforløb, idet det desuden af bekendtgørelsen fremgår, at rådgivningen skal give kunden et godt grundlag for at træffe sin beslutning. Rådgivningen skal således være relevant, retvisende og fyldestgørende. Det fremgår desuden af bekendtgørelsens 10, at den finansielle virksomhed skal inddrage konsekvenser af skatteregler, muligheden for at modtage offentlige tilskud eller andre forhold af økonomisk betydning i rådgivningen. Dette alene i det omfang det er relevant, og i det omfang den finansielle virksomhed bliver opmærksom på et sådan samspil. Som udgangspunkt er det på kundens forespørgsel, der skal ydes rådgivning, men den finansielle virksomhed er derudover forpligtet til at yde rådgivning af egen drift, hvis omstændighederne tilsiger det. De generelle rådgivningsforpligtelser er ikke 225

4 til hinder for, at de finansielle virksomheder kan have rådgivningsløse koncepter, men virksomheden skal i givet fald gøre særskilt opmærksom herpå. Desuden kan rådgivningsforpligtelsen opfyldes gennem henvisning til, hvor relevant rådgivning kan søges. Særlige regler for forsikringsselskaber Af bekendtgørelsens kapitel 9 fremgår de særlige forpligtelser, der påhviler forsikringsselskaber. Disse forpligtelser er til en vis grad forskellige afhængig af, om der er tale om skadesforsikring eller livsforsikring. Det har den naturlige forklaring, at skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber reguleres på forskellig vis og eksempelvis informationsforpligtelserne på livsforsikringsområdet via livinformationsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 690 af 14. juli 1995) er mere udbygget end på skadesforsikringsområdet. For begge typer selskaber gælder det imidlertid, at forsikringsselskabet inden aftaleindgåelsen skal gøre kunden opmærksom på muligheden for at få rådgivning. For skadesforsikring gælder det endvidere, at kunden skal oplyses om væsentlige elementer i den valgte forsikrings dækningsomfang samt om andre væsentlige forhold, herunder muligheden for til- og fravalg af dækninger. De til- og fravalgte dækninger skal fremgå af policen/dækningsoversigten. Og hvor til- og fravalget har dækningsmæssige og/eller præmiemæssige konsekvenser skal valget tydeligt fremgå. Desuden skal kunden oplyses om sin retsstilling i tilfælde af, at ikraftrædelsestidspunktet for forsikringen ikke er sammenfaldende med tidspunktet for aftalens indgåelse. Er der behov for, at der indhentes helbredsoplysninger vedrørende kunden, skal kunden have særskilt vejledning herom. Denne vejledning skal bl.a. indeholde oplysninger om konsekvenserne af at afgive urigtige oplysninger, jf. FAL Generelt gælder det for de oplysninger, som kunden skal stille til rådighed for forsikringsselskabet, at kunden har en svarpligt i forhold til de spørgsmål, selskabet stiller. Derimod har kunden ikke en oplysningspligt. Når kunden skifter forsikringsselskab skal det modtagende selskab oplyse kunden om alle væsentlige begrænsninger i dækningen i forhold til den tidligere forsikring samt på anmodning rådgive kunden om konkrete dækninger. I henhold til vejledningen til bekendtgørelsen er der imidlertid ikke krav om, at det modtagende selskab er i besiddelse af det afgivende selskabs forsikringsbetingelser, eller at det modtagende selskab skal foretage en egentlig produktsammenligning. Når det er en personforsikring, der flyttes, skal kunden endvidere være oplyst om på hvilke vilkår forsikringen kan antages i det modtagende selskab, før forsikringen i det afgivende selskab opsiges. I vejledningen er det yderligere præciseret, hvilke oplysninger der skal gives. I forhold til rådgivningssituationen indeholder bekendtgørelsen også en bestemmelse ( 9) om, at har den finansielle virksomhed eller den konkrete medarbejder i en rådgivningssituation en særlig interesse i rådgivningens resultat udover den almindelige indtjening, skal kunden inden rådgivningen påbegyndes informeres om arten og omfanget af denne interesse. Denne særlige interesse eksemplificeres i vejledningen som et pengeinstituts udbud af ansvarlig kapital udstedt af selskabet selv. Det fremgår videre af vejledningen, at kravet til information til kunden kan gives i produktinformationsmateriale, ved henvisning til relevante afsnit i almindelige forretningsbetingelser og andre steder. Det fremgår også af vejledningen, at størrelsen af en eventuel provision ikke skal oplyses. Regler vedrørende salg Af bekendtgørelsens 2 fremgår det, at finansielle virksomheder, der udbyder andre finansielle virksomheders produkter også er omfat- 226

5 tet af bekendtgørelsen. Således skal eksempelvis pengeinstitutter, der formidler forsikringer, også overholde de særlige regler i bekendtgørelsen, der er gældende for forsikringsselskaber. Ifølge vejledningen til bekendtgørelsen er der dog intet til hinder for, at pengeinstituttet og forsikringsselskabet aftaler en arbejdsdeling, således at de har ansvaret for hver sin del af bekendtgørelsens overholdelse. Bestemmelsen regulerer alene den situation, hvor det er andre finansielle virksomheder, der formidler finansielle produkter. Indgår en finansiel virksomhed aftale med en ikke-finansiel virksomhed om formidling, er den pågældende bestemmelse ikke gældende. Forholdet vil være omfattet af Lov om forsikringsformidling. 3. Er resultatet vellykket? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det var med nogen usikkerhed og blandede forventninger, at man i forsikringserhvervet gik ind i samarbejdet om at få stablet et udkast til bekendtgørelse om god skik i den finansielle sektor på benene, der i løbet af foråret 2003 skulle kunne forelægges for økonomi- og erhvervsministeren. Væsentlige åbne spørgsmål var i den forbindelse bl.a.: 1)Hvor omfattende og deltaljerede forestillede de forskellige involverede sig, at reglerne skulle være? Skulle man koncentrere sig om salg/rådgivning? 2)Er den grundlæggende tankegang bag Lov om finansiel virksomhed, om, at tilsynsreglerne i bred forstand skal være fælles for bank, forsikring, realkredit osv., holdbar på god-skik-området, hvor produkter, forhistorie, lovgivning osv. er forskellig? Tvivlen herom blev næret af, at ministeriet og Finanstilsynet tidligt i arbejdet tilkendegav, at man ville tage udgangspunkt i de såkaldte CESRregler, der vedrører kundebeskyttelse i forbindelse med handel med værdipapirer. 3)Hvordan skulle god-skik-reglerne indpasses i de i forvejen omfattende regelsæt, der især findes på forsikringsområdet, bl.a. Forsikringsaftaleloven, Dørsalgsloven, Informationsbekendtgørelsen på livsforsikringsområdet og Forsikringsformidlingsloven? De øvrige delsektorer havde ikke helt tilsvarende problemer at danse med, idet der dog også for de øvrige erhvervs vedkommende som for forsikring, eksisterede nogle regelsæt, bl.a. tilblevet med forbrugerombudsmandens medvirken. Det gjaldt bl.a. de såkaldte etiske retningslinier på pengeinstitutområdet og realkreditområdet. På forsikringsområdet kom dertil det særlige forhold, at Udvalget om revision af Forsikringsaftaleloven netop var ved at færdiggøre sit arbejde, der som bekendt har ført til en række lovændringer, som for fleres vedkommende har væsentlige fællestræk med godskik-standarder. Vi tror, det er den almindelige bedømmelse også i forsikringserhvervet, at det foreliggende resultat er blevet nogenlunde fornuftigt. Det skyldes ikke mindst et godt og åbent samarbejde med Forbrugerrådet undervejs. Og med fornuftigt menes også fornuftigt for forbrugerne, ikke mindst i lyset af, at det i sidste ende er dem, der skal betale for forbrugerbeskyttelsen. Der er ikke tvivl om, at forsikringsselskaberne meget hurtigt skal ud og lave en række IT-systemer om, mange forretningsgange skal omlægges og fremfor alt skal der ud i alle hjørnerne af salgsorganisationerne, kundebetjeningsenhederne, skadeafdelingerne osv. budskaber om god-skik-reglerne og disses efterlevelse. Erhvervet kunne i den forbindelse godt på en række punkter have tænkt sig mere klare, præcise og konkrete regler, således at såvel forbrugerne som virksomhederne kender deres rettigheder og pligter. Men det er noget, der kan og bør arbejdes videre med. På denne baggrund vil vi knytte nogle langt- 227

6 fra udtømmende bemærkninger til det opnåede resultat. Manglende sammenhæng og overskuelighed Med fremkomsten af bekendtgørelsen om godskik-regler er der føjet endnu en lap til det forbrugerbeskyttende kludetæppe, der ikke mindst på forsikringsområdet er meget omfattende og i betydeligt omfang fremstår som ukoordineret. Under processen med tilblivelsen af den nu foreliggende bekendtgørelse, der i alt varede knap et år, dukkede spørgsmålet om god-skikreglernes sammenhæng og koordination med andre regelsæt med forbrugerbekyttende formål op som et tema i flere sammenhænge. For forsikringsaftalelovens vedkommende, hvor problemerne blev understreget af, at Justitsministeriets Udvalg om revision af forsikringsaftaleloven var ved at afslutte sit arbejde, var spørgsmålene bl.a. om en række forslag fra forbrugersiden, der ikke havde kunnet opnås bredere tilslutning til i forsikringsaftalelovsudvalget, i stedet kunne sluses ind ad bagdøren via god-skik-reglerne. Udover det i sig selv uoverskuelige og kritisable i den skete forumshopping blev resultatet en grundlæggende og nyttig drøftelse og afklaring, hvori også Justitsministeriet via arbejdet i Udvalget om revision af loven om forbrugeraftaler, der bl.a. skal implementere fjernsalgsdirektivet på det finansielle område, blev inddraget. Under drøftelserne blev det klart fremhævet og vist også bredt accepteret at godskik-regler er én ting aftaleretlige regler noget andet, og at de aftaleretlige forhold som udgangspunkt reguleres i forsikringsaftaleloven (og den almindelige aftalelov) og ikke i god-skik-regler. Dette udgangspunkt fremgår nu også klart af bekendtgørelsens 34 og 35 og af indledningen til Finanstilsynets vejledning. At det så ikke kan udelukkes, at godskik-reglerne kan få en vis afsmittende virkning over til civilretlige, herunder aftaleretlige forhold, er en anden sag, jf. ndf. i afsnit 4. Det lå på et meget tidligt tidspunkt under drøftelserne klart, at god-skik-reglerne nødvendigvis måtte komme til at indeholde informationspligter for de finansielle virksomheder. Specielt for forsikring er der som bekendt i forvejen ikke mindst i den særlige livinformationsbekendtgørelse, ligesom der bl.a. for så vidt angår afgivelse af helbredsoplysninger ved forsikringstegning og i øvrigt som følge af forsikringserhvervets forbrugerpolitiske handlingsplan fra 1998 er en række områder, hvor eksisterende eller kommende kunder skal informeres om en række væsentlige forhold. Uoverskueligheden blev understreget af, at Udvalget om revision af forbrugeraftaleloven så småt var begyndt sine drøftelser af bl.a. implementering af fjernsalgsdirektivet med sine særlige informationspligter, der også omfatter skadesforsikring, ligesom der også i Finanstilsynets eget regi var taget hul på implementeringen af direktivet om forsikringsformidling, som også rummer informationsforpligtelser for virksomhederne. Det blev hurtigt klart, at det også af tidsmæssige årsager ikke var muligt i denne omgang at få gennemført den ønskelige koordination og samlet regulering af informationspligterne for de finansielle virksomheder. Resultatet er blevet et sæt informationspligter i god-skik-bekendtgørelsen knyttet til især rådgivning ved salg og visse andre sammenhænge, men der mangler fortsat overblik og koordination i mylderet af informationspligter. Man kan naturligvis hævde, at virvaret bl.a. skyldes den manglende koordination i den EU-retlige regulering med informationsforpligtelser i flere forskellige direktiver, men det fremmer ikke gennemskueligheden og dermed retssikkerheden for såvel kunderne som de finansielle virksomheder. Der forestår med andre ord et oprydningsarbejde, som passende kunne gøres, når forbrugeraftalelovsudvalget har afsluttet sit arbejde og når de 228

7 nye bekendtgørelser efter Lov om finansiel virksomhed, der fremover også skal omfatte skadesforsikring, skal udarbejdes. Retlige standarder eller konkrete, målrettede regler Fra forsikringserhvervet forelå der fra starten af forhandlingerne et klart overordnet ønske om, at de kommende god-skik-regler burde være så klare og enkle som overhovedet muligt, og at der skulle være valuta for pengene i den forstand, at målet måtte være regler, med en væsentlig og rimeligt dokumenteret eller sandsynliggjort nytte for kunderne. Dette synspunkt lå i naturlig forlængelse af de foregående års skepsis fra forsikringserhvervet ved at indlede forhandlinger efter markedsføringsloven med forbrugerombudsmanden. Ikke mindst forhandlingernes forløb og visse af de opnåede resultater på pengeinstitutområdet og realkreditområdet, havde gjort et sådant projekt mindre tillokkende. Som tidligere nævnt var der i forsikringserhvervet stor bekymring ved, at Økonomi- og erhvervsministeriet og Finanstilsynet fra starten havde lagt sig fast på et ønske om fælles regler for alle (de implicerede) dele af den finansielle sektor, og at udgangspunktet skulle tages i CESR-reglerne fra værdipapirhandelsområdet. De første mange måneder i forhandlingerne gik da også med at drøfte uhensigtsmæssighederne, ikke mindst i relation til forsikring i det udkast til god-skik-regler, som Finanstilsynet ganske hurtigt udarbejdede og i øvrigt lagde ud på sin hjemmeside til almindelig kommentering. Det opnåede resultat imødekommer i nogen grad F&P s nævnte grundsynspunkter. Som gennemgangen i afsnit 2 viser er der dog på lang række områder anvendt retlige standarder, såsom væsentlig, hvor omstændighederne tilsiger det, tilstrækkelig information osv. Man kan næppe helt undgå brug af den slags standarder ved udarbejdelse af forbrugerbeskyttelsesregler. Den udsendte vejledning yder på nogle punkter fortolkningsbidrag, medens andre områder overlades til udviklingen i praksis. I mellemtiden vil der herske usikkerhed hos forbrugerne og i de finansielle virksomheder, hvilket ingen af parterne kan være tjent med. Forsikringserhvervet ser frem til en konstruktiv dialog med Finanstilsynet og forbrugersiden, når konkrete sager måtte opstå og komme til bedømmelse i tilsynet. Visse erhvervsmæssige kundeforhold God-skik-bekendtgørelsen gælder, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2 også for erhvervsmæssige kundeforhold, såfremt disse ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold. Som det fremgår af vejledningen er inspirationen hentet fra vedtægterne for de finansielle ankenævn, hvoraf det fremgår, at klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Vejledningen fremhæver i den forbindelse, at de respektive finansielle ankenævns praksis derfor kan tillægges betydningen ved vurderingen af, om et kundeforhold falder ind under bekendtgørelsens 1, stk. 2. Det fremhæves endvidere, at produkttypen og hvorvidt den pågældende kunde fortrinsvis handler inden for eller uden for sit erhverv kan tillægges betydning. Forsikringserhvervet har under hele forløbet været skeptisk over for, at erhvervsmæssige kundeforhold omfattes af god-skik-reglerne. Og i hvert fald, at dette blev tilfældet, uden en nøjere overvejelse og uden, at de relevante erhverv havde været inddraget i drøftelserne. Den anvendte begrundelse med henvisning til ankenævnsvedtægterne forekommer desuden ikke overbevisende. Ét er, at en opstået tvist mellem et forsikringsselskab og en erhvervskunde kan vedrøre forståelsen af nøjagtigt ens forsikringsbetingelser, men i salgsog rådgivningssituationen kan og vil der ty- 229

8 pisk være store forskelle, bl.a. med hensyn til traditionen for og rimeligheden af at anvende sagkyndig bistand fra f.eks. organisation, revisor eller advokat, der betyder at de to sagsområder adskiller sig fra hinanden. Hertil kommer, at virksomhederne og deres forsikringsforhold er langt mere forskelligartede fra virksomhed til virksomhed end tilfældet typisk vil være på forbrugerområdet. 4. Retsvirkninger af god-skik-regler Som det er fremgået af afsnit 3 har afgrænsningen af, hvilke typer af regler der kan/bør udstedes efter bemyndigelsesbestemmelsen om god-skik-regler i Lov om finansiel virksomhed flere gange under arbejdet været oppe som et tema. Det ligger nu imidlertid som nævnt ganske klart, at en finansiel virksomheds eventuelle manglende efterlevelse af en regel i den udstedte bekendtgørelse som udgangspunkt ikke har aftaleretlige konsekvenser, dvs. indflydelse på den indgåede forsikringsaftale eller dennes fortolkning eller aftalespørgsmål i det hele taget. Det nævnte udgangspunkt fremgår også af indledningen til Finanstilsynets vejledning, der indeholder følgende passus: En kunde vil således ikke umiddelbart have et civilretligt krav mod en finansiel virksomhed, der ikke overholder bekendtgørelsens regler. Det fremgår dog også videre af vejledningen, at der ved overtrædelser af bekendtgørelsen kan være en afsmittende virkning i relation til afgørelsen af visse civilretlige spørgsmål, f.eks. om et forsikringsselskab har handlet erstatningspådragende over for en kunde, eller om et forsikringsvilkår skal tilsidesættes efter Aftalelovens 36 som urimeligt. Et eksempel på sidstnævnte kunne være, at manglende oplysning om et væsentlig forsikringsvilkår ved aftalens indgåelse (tilsidesættelse af bekendtgørelsens 25), der afviger fra det typiske i markedet, vil kunne være en medvirkende årsag til, at vilkåret af domstolene kan blive tilsidesat som urimeligt efter Aftalelovens 36. Det er dog forventningen i erhvervet, at god-skik-reglerne primært har status som offentligretlige regler, og at deres civilretlige betydning vil være yderst begrænset på i hvert fald forsikringsområdet, der jo længe har haft en gennemgribende og nu ajourført regulering af det aftaleretlige område. Finanstilsynet har i øvrigt i forbindelse med den seneste ændring af Lov om finansiel virksomhed tilkendegivet, at selv en enkeltstående overtrædelse af en god-skik-regel kan udgøre grundlag for et påbud fra tilsynet. Betragtningen er, at selv en enkeltstående overtrædelse kan være udtryk for en praksis og dermed være udtryk for en krænkelse af godskik-regler. 5. God skik fremover Første arbejdsrunde med god-skik-regler er slut nu. Der er behov for at sunde sig og se, om tankerne bag hele projektet er bæredygtige og om den anvendte form, tilblivelse osv. har været hensigtsmæssigt. Og fremfor alt, om fremskridtene for forbrugerne og de finansielle virksomheder står mål med anstrengelserne og udgifterne. Det er i den forbindelse vigtigt at notere sig, at Finanstilsynet ifølge bemærkningerne til den netop vedtagne Lov om finansiel virksomhed en gang årligt skal afgive en status til ministeren med hensyn til udstedelse af god- skik-regler og med hensyn til erfaringerne med de udstedte regler. Set fra erhvervenes synspunkt er det afgørende, at erfaringsopsamlingen sker seriøst og at vurderingerne funderes i andet end mere løse betragtninger om de antagelige virkninger. Erhvervet ser frem til en dialog med Finanstilsynet og Forbrugerrådet om disse spørgsmål og i det hele taget om god-skik-instituttets fremtid. 230

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Påbud. BRFkredit Bank A/S Att.: direktionen Klampenborgvej Kgs. Lyngby

Påbud. BRFkredit Bank A/S Att.: direktionen Klampenborgvej Kgs. Lyngby BRFkredit Bank A/S Att.: direktionen Klampenborgvej 205 2800 Kgs. Lyngby 10. februar 2015 Ref. hbj J.nr. 6072-0791 Påbud om ikke at kræve indsendelse af økonomioplysninger for lån, der er optaget inden

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde

Kapitel 1 Anvendelsesområde Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder1) I medfør af 43, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

HJEMMEL. Hvorledes FIL 43 og god skik-bekendtgørelsen 3 kunne gribe ind over for udformningen af omvalgsbetingelser TANJA JØRGENSEN

HJEMMEL. Hvorledes FIL 43 og god skik-bekendtgørelsen 3 kunne gribe ind over for udformningen af omvalgsbetingelser TANJA JØRGENSEN Hvorledes FIL 43 og god skik-bekendtgørelsen 3 kunne gribe ind over for udformningen af omvalgsbetingelser LEKTOR, PH.D. JURIDISK INSTITUT Au Lov om finansiel virksomhed 43 Finansielle virksomheder skal

Læs mere

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst:

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst: ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00 www.erhvervsankenaevnet.dk * Ekspeditionstid 9-16 Kendelse af 13. januar 2012 (J.nr. 2011-0025108).

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 26. februar 2009 hedder det: Ændring af renten på Ks prioritetslån

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 26. februar 2009 hedder det: Ændring af renten på Ks prioritetslån Kendelse af 19. marts 2010 (J.nr. 2009-0019011) Pengeinstitut påbudt at ændre principper for rentefastsættelse på visse lån samt at slette formulering i pengeinstituttets almindelige forretningsbetingelser.

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 25. februar 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 25. februar 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 25. februar 2010 23. februar 2010. Nr. 180. Bekendtgørelse for Færøerne om god skik for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt udenlandske investeringsinstitutter

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om god skik for finansielle virksomheder

Bekendtgørelse for Grønland om god skik for finansielle virksomheder Bekendtgørelse nr. 252 af 1. april 2005 Bekendtgørelse for Grønland om god skik for finansielle virksomheder I medfør af 43, stk. 2, 348, stk. 2, 1. pkt., og 373, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, i anordning

Læs mere

Forbrugerpolitisk strategiplan med fokus på:

Forbrugerpolitisk strategiplan med fokus på: Forbrugerpolitisk strategiplan med fokus på: Bedre forbrugerregler, som tilskynder den enkelte forbruger og de finansielle virksomheder til i fællesskab at tage ansvar. Større gennemsigtighed, samt Bedre

Læs mere

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle

Læs mere

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen.

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen. Kendelse af 3. maj 2001. 00-189.505. Klagerens virksomhed var omfattet af lov om forsikringsmæglervirksomhed. 1 i lov om forsikringsmæglervirksomhed. (Suzanne Helsteen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen

Læs mere

Vildledende informationsmateriale til forsikringstagere - Husejernes Forsikring Assurance Agentur A/S

Vildledende informationsmateriale til forsikringstagere - Husejernes Forsikring Assurance Agentur A/S Husejernes Forsikring Assurance Agentur A/S Att.: Direktionen Industrivej 2 4683 Rønnede 27. oktober 2015 Ref. MFT/UBP J.nr. 591-0225 Vildledende informationsmateriale til forsikringstagere - Husejernes

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om god skik for boligkredit

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om god skik for boligkredit Finanstilsynet Aarhusgade 110 2100 København Ø Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om god skik for boligkredit Vi henviser til udkast til bekendtgørelse om god skik for boligkredit, udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Tak for ordet og invitationen til at komme i dag og besvare spørgsmålet om forbrugeres retshjælpsforsikring.

Tak for ordet og invitationen til at komme i dag og besvare spørgsmålet om forbrugeres retshjælpsforsikring. Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 433 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 1. september 2010 /MFT-FT Åbent samråd i BOU alm. del den 6. september 2010 samrådsspørgsmål BP af 23.

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. december 2013. Bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere 1) 18. december 2013. Nr. 1582.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. december 2013. Bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere 1) 18. december 2013. Nr. 1582. Lovtidende A 2013 Udgivet den 21. december 2013 18. december 2013. Nr. 1582. Bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere 1) I medfør af 7, stk. 2, og 26, stk. 4, i lov nr. 599 af 12. juni 2013

Læs mere

Finanstilsynet kan ikke imødekomme deres anmodning om aktindsigt.

Finanstilsynet kan ikke imødekomme deres anmodning om aktindsigt. Side 1 af 8 Kendelse af 30. januar 2009 (J.nr. 2008-0017489) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Internetundersøgelse 1. Indledning og konklusion

Internetundersøgelse 1. Indledning og konklusion Finanstilsynet 7. marts 2005 J.nr.230-0004 Bea/sbu Internetundersøgelse 1. Indledning og konklusion I henhold til den forbrugerpolitiske strategiplan på det finansielle område (2003) 1 har Finanstilsynet

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

2011 Udgivet den 30. juni 2011. 27. juni 2011. Nr. 769. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv.

2011 Udgivet den 30. juni 2011. 27. juni 2011. Nr. 769. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv. Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. juni 2011 27. juni 2011. Nr. 769. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv. 1) I medfør af 43, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov

Læs mere

Den Jyske Sparekasses salg af garantbeviser

Den Jyske Sparekasses salg af garantbeviser Den Jyske Sparekasse Att.: Direktionen Borgergade 3 7200 Grindsted 18. september 2013 Ref. csr J.nr. 6072-0255 Den Jyske Sparekasses salg af garantbeviser Påbud Finanstilsynet påbyder Den Jyske Sparekasse

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed.

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Kendelse af 22. februar 1996. 95-93.584. Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Bank- og sparekasselovens

Læs mere

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade 110 2100 København Ø Mæglere - ændringsforslag til god skik bekendtgørelsen for mæglere - høringssvar fra Finanstilsynet har den 30. marts 2012 sendt forslag til

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER

RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER 19. FEBRUAR 2015 RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER I visse retssager kan det have betydning at få afklaret, hvad der er forsikringsmæssig praksis, eller få forklaret særlige forsikringstekniske

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Forbrugerbeskyttelse

Forbrugerbeskyttelse Forbrugerbeskyttelse Julie Galbo, Finanstilsynet AIDA Det danske selskab for forsikringsret 27/1-2011 Oversigt Sampension Tanker om gruppelivsforsikring SEB-afgørelsen Ny informationsbekendtgørelse God

Læs mere

Forbrugeraftaleloven med kommentarer

Forbrugeraftaleloven med kommentarer Sonny Kristoffersen Forbrugeraftaleloven med kommentarer FORLAGET THOMSON *. GadJura Forord 5 Lov om visse forbrugeraftaler, lov nr. 451 af 9. juli 2004 (for aftaler indgået efter 01.10.2004) 15 Kommentar

Læs mere

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 1)

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 1) BEK nr 928 af 28/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 9. september 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 142-0003 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse 1)

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse 1) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse BEK nr 1110 af 14/11/2004 (Gældende) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse 1) I medfør af 9, stk. 1 og 2, 31 og 39 i lov nr. 362 af 19.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 3. marts 2009 (J.nr. 2008-0017864) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Niels Bolt Jørgensen og Jan

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Dato: 19. december 2014 Sag: FO-12/12069-28 Sagsbehandler: /tmn Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Gennem de seneste

Læs mere

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Overordnede bemærkninger takker for muligheden for igen

Læs mere

Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed

Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed NOTAT 16. januar 2007 Sag 101/1-759/ssa Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed Markedsføringsloven indeholder hjemmel for ministeren til at fastsætte

Læs mere

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende

Læs mere

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet Johanne Daugaard Thomsen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet har den 26. oktober 2010 fremsendt udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 556 af 1. juli 2016 om den klageansvarlige og finansielle virksomheders håndtering af klager

Vejledning til bekendtgørelse nr. 556 af 1. juli 2016 om den klageansvarlige og finansielle virksomheders håndtering af klager VEJ nr 9489 af 06/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1910-0008 Senere ændringer til

Læs mere

Påtale og påbud i forbindelse med information om gebyrer og omkostninger

Påtale og påbud i forbindelse med information om gebyrer og omkostninger AP Pension Livsforsikringsaktieselskab Att.: Direktionen Østbanegade 135 2100 København Ø 12.juni 2017 J.nr. 6652-0008 Påtale og påbud i forbindelse med information om gebyrer og omkostninger Afgørelse

Læs mere

4. at have foretaget forkerte konteringer, herunder rentekonteringer, med det formål at udsulte klagers økonomi,

4. at have foretaget forkerte konteringer, herunder rentekonteringer, med det formål at udsulte klagers økonomi, Kendelse af 14. maj 1998. 97-178.108. Klage over pengeinstitut afvist. Bank- og sparekasselovens 50 b, stk. 6. (Ellen Andersen, Merete Cordes og Niels Larsen) K har i skrivelse af 25. og 29. april 1997

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder BEK nr 729 af 12/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 122-0020 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Regulering af god skik for finansielle virksomheder

Regulering af god skik for finansielle virksomheder Regulering NFT 4/2003 af god skik for finansielle virksomheder Regulering af god skik for finansielle virksomheder af Sonny Kristoffersen Sonny Kristoffersen sk@fbr.dk I NFT nr. 3/2004 bragte vi en artikel

Læs mere

Rapport om udstedelse af regler om god skik og regler om prisoplysning samt om erfaringerne med reglernes anvendelse i 2006

Rapport om udstedelse af regler om god skik og regler om prisoplysning samt om erfaringerne med reglernes anvendelse i 2006 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 148 Offentligt Finanstilsynet Forbrugerstyrelsen Rapport om udstedelse af regler om god skik og regler om prisoplysning samt om erfaringerne med reglernes anvendelse

Læs mere

Bekendtgørelse om den klageansvarlige og oplysninger om antal klager behandlet af den klageansvarlige

Bekendtgørelse om den klageansvarlige og oplysninger om antal klager behandlet af den klageansvarlige Bekendtgørelse om den klageansvarlige og oplysninger om antal klager behandlet af den klageansvarlige I medfør af 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Notat om udkast til forslag til lov om juridisk rådgivning

Notat om udkast til forslag til lov om juridisk rådgivning KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 09-02-2005 J.NR.: 04-012602-05-0066 REF.: Notat om udkast til forslag til lov om juridisk rådgivning 1. Indledning Advokatrådet

Læs mere

Fokus Lov om finansielle rådgivere

Fokus Lov om finansielle rådgivere Kapitalmarked og finansielle virksomheder 6. november 2013 Fokus Lov om finansielle rådgivere I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på Lov om finansielle rådgivere (klik på link), der træder i kraft den 1.

Læs mere

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Finanstilsynets oplæg

Læs mere

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed

Læs mere

Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer1

Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer1 Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer1 I medfør af 71, stk. 4, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2017, som ændret ved lovforslag nr. 156

Læs mere

NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ

NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ Markedsføringsloven har været til hovedeftersyn. Erhvervs- og vækstministeren har den 1. juli offentliggjort en rapport, som indeholder et udkast til lovforslag til en ny markedsføringslov,

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

Denne rapport om undersøgelse i Løkken Sparekasse fremsendes under henvisning til 346, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed.

Denne rapport om undersøgelse i Løkken Sparekasse fremsendes under henvisning til 346, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed. Løkken Sparekasse Att.: Direktionen Søndergade 3 9480 Løkken 25. marts 2009 Ref. MFT J.nr. 6252-0207 Afsluttende konklusioner på undersøgelse i Løkken Sparekasse Denne rapport om undersøgelse i Løkken

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Finanstilsynets undersøgelse af sparekassers salg af garantbeviser

Finanstilsynets undersøgelse af sparekassers salg af garantbeviser Finanstilsynets undersøgelse af sparekassers salg af garantbeviser 2009 1. Indledning Finanstilsynet indledte i marts 2009 en undersøgelse af udvalgte sparekassers rådgivning, salg og markedsføring af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed Februar 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finanstilsynets virksomhed (beretning nr. 17/04)

Læs mere

Rapport om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter. v. Nina Dietz Legind

Rapport om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter. v. Nina Dietz Legind Rapport om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter v. Nina Dietz Legind 1 Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter Udvalg NEDSAT februar 2013 Rapport OFFENTLIGGJORT

Læs mere

Sådan klages der i Danmark

Sådan klages der i Danmark SÅ KLAGAR MAN I NORDEN NFT 2/1996 Sådan klages der i Danmark af Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring I Danmark er det kun få forbugerretlige forsikringstvister, der havner ved domstolene.

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 9. juli 2013. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 1) 28. juni 2013. Nr. 928.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 9. juli 2013. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 1) 28. juni 2013. Nr. 928. Lovtidende A 2013 Udgivet den 9. juli 2013 28. juni 2013. Nr. 928. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 1) I medfør af 43, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf.

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det: Kendelse af 22. april 2008 (J.nr. 2007-0014802). Anmodning om aktindsigt i tilsynssager ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt Offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh

Læs mere

Politianmeldelse af Fyns Forsikrings Revision for overtrædelse af 4 i bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling

Politianmeldelse af Fyns Forsikrings Revision for overtrædelse af 4 i bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet Kampmannsgade 1 1604 København V 18. marts 2015 Ref. CGS J.nr. 5951-0040 Politianmeldelse af Fyns Forsikrings Revision for overtrædelse

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Vejledning til Bekendtgørelse nr. xx af xx.xx.xxxx om den klageansvarlige og oplysninger om antal klager behandlet af den klageansvarlige

Vejledning til Bekendtgørelse nr. xx af xx.xx.xxxx om den klageansvarlige og oplysninger om antal klager behandlet af den klageansvarlige Vejledning til Bekendtgørelse nr. xx af xx.xx.xxxx om den klageansvarlige og oplysninger om antal klager behandlet af den klageansvarlige Finanstilsynet 9. februar 2016 J.nr. 1910-0008 /SSC Indledning

Læs mere

ØKONOMIAFDELINGEN SOLRØD KOMMUNE. Revisionsregulativ. Godkendt den

ØKONOMIAFDELINGEN SOLRØD KOMMUNE. Revisionsregulativ. Godkendt den SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Revisionsregulativ Godkendt den Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Den sagkyndige revision... 2 Revisionens virksomhed... 2 Revisionens formål... 2 Revisionens område...

Læs mere

Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov.

Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov. Organisation & Jura J.nr. 020-00112 Ref. morim Den 20. december 2013 Udkast Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov. 1. Indledning 1.1 Den 1. januar

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Slagelse Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion. Funktionen er overordnet reguleret efter

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt 2015-15464 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 0 8-10- 2015 Tilsynet Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har den 19. februar 2015 og 14. august 2015 oplyst til Københavns Kommune, at

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 1

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 1 Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 1 I medfør af 43, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. september 2013 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor Hanne Hansen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. september 2013 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor Hanne Hansen. Den 15. april 2014 blev der i sag nr.113/2013 Revisortilsynet mod Registreret revisor Hanne Kildahl Hansen afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. september 2013 har Revisortilsynet klaget

Læs mere

Om tilvejebringelsen af kapitalen i K A/S' understøttelsesfond, fremgår det af 8, stk. 1 i fondens vedtægter:

Om tilvejebringelsen af kapitalen i K A/S' understøttelsesfond, fremgår det af 8, stk. 1 i fondens vedtægter: Kendelse af 21. november 2001. 00-224.386. Ikke hjemmel til at undlade forsikringsmæssig afdækning af pensionstilsagn. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 1, stk. 1. (Lise Høgh, Ellen Andersen og Jan

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 Samarbejdsaftale mellem CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 og [Forsikringsmæglerens navn og adresse] (Herefter Forsikringsmægleren ) 1. Indledning

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 17. maj 2011 blev der i sag 133-2010 KK v/ advokat AA mod Ejendomsmægler HH afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 1. juli 2010 har KK ved advokat AA, indbragt ejendomsmægler HH for Disciplinærnævnet

Læs mere

Aftale mellem Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om initiativer som følge af Gable Insurance AGs konkurs mv.

Aftale mellem Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om initiativer som følge af Gable Insurance AGs konkurs mv. 1. december 2016 Aftale mellem Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om initiativer som følge af Gable Insurance AGs konkurs mv. Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension (F&P) er enige om at gennemføre

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling

Ændringsforslag. til. Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling Erhvervsudvalget L 52 - Bilag 19 Offentligt Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling (Forsikringsmæglervirksomheders oplysningspligter og forbud mod at forsikringsmæglervirksomheder

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 3/2012. Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan

Nordisk försäkringstidskrift 3/2012. Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan Under slagordene Trygge forbrugere Aktive valg har den danske regering i midten af august måned præsenteret en forbrugerpolitisk handlingsplan med

Læs mere

Bekendtgørelse om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber

Bekendtgørelse om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber BEK nr 567 af 30/05/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-3082 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser Baggrund Danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser stilles i disse år over for

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af

Læs mere

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R Som en konsekvens af de seneste års ændringer til Prospektdirektivet 1 ( Ændringsdirektivet ) og Prospektforordningen 2 ( Ændringsforordningen

Læs mere

K E N D E L S E. Sagsfremstilling: [Klager] kontaktede i maj 2013 [indklagede] i forbindelse med køb af ejendommen [adresse].

K E N D E L S E. Sagsfremstilling: [Klager] kontaktede i maj 2013 [indklagede] i forbindelse med køb af ejendommen [adresse]. København, den 31. august 2017 Sagsnr. 2017-545/MKJ 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [Klager] har klaget over, at

Læs mere