Abstracts Resumé: Navn: Sted:

Transkript

1 Opretholdelse af kontinuitet ved overflytning fra børneintensiv til børneafdelingen Overflytningen fra børneintensiv til børneafdelingen er en vigtig del af barnets indlæggelsesforløb og er en proces hvor barnet er sårbar ift. tab af kontinuitet i plejen. Det har ført til problemformuleringen: Hvordan kan intensivsygeplejersken medvirke til at sikre barnet kontinuitet i pleje og behandling i forbindelse med overflytningen fra børneintensiv til børneafdelingen? Problemformuleringen er besvareret via et litteraturstudie. Der er fundet frem til at intensivsygeplejersken kan sikre kontinuitet i barnets behandling og pleje via kommunikation med stamafdelingen. Samtalestrukturen er vigtig for deres kommunikation og forbedres igennem overflytningsformularer. En liaison sygeplejerske kan medvirke til at optimere timing og ressourcer i begge afdelinger, som også er vigtige. Anja Just Kristensen OUH/BRITA Identifikation og vurdering af den akut kritiske syge og intuberede intensiv patients alkoholabstinenser, via en tidlig systematisk sygeplejefaglig tilgang. I min kliniske praksis som sygeplejerske på intensiv oplever jeg, at det kan være svært at differentiere patientens symptomer, på at være akut kritisk syg og have alkoholabstinenser. Abstinenssymptomer kan sløres af lignende symptomer på akut kritisk sygdom og patienten er derved i risiko for, at symptomer bliver overset eller fejlbehandlet. Den intuberede patient kan ikke verbalt give udtryk for evt. alkoholoverforbrug og hvis der ikke er pårørende med ved indlæggelse på intensivafdeling, kan det være svært at identificere om patienten er i risiko for at udvikle alkoholabstinenser. Jeg oplever i intern og ekstern praktik på intensivafdelinger, at der ikke benyttes en systematisk sygeplejefaglig tilgang til at identificere og vurdere alkoholabstinenser. Jeg har derfor undersøgt via litteraturstudie i ind og udland om, hvordan den intensive alkoholabstinente patient tidligt, kan identificeres og vurderes via screenings og scoringsredskaber og om de kan anvendes til den akut kritiske syge og intuberede patient. Jeg har fundet relevant litteratur til at analysere min patient case med og diskuteret hvordan de systematiske redskaber kan anvendes i intensivpraksis. Jeg kan konkludere, at der ikke er validerede systematiske redskaber til anvendelse hos den intensive akut kritiske og intuberede alkoholabstinente patient. Intensivsygeplejersken kan i stedet optage tidlig alkoholanamnese i samarbejde med lægen, dataindsamle via patient eller pårørende, subjektive data fra patientjournal og sygeplejerskens kliniske observationer. Der bør dog medtænkes bias som tabu og ikke erkendt alkoholoverforbrug. Der anbefales at der kan anvendes et hvilket som helst scoringsskema. Jeg har vurderet at DASAIMs anbefalede scoringsredskab kan anvendes ved de vågne akut kritiske og intuberede patienter. Alkoholabstinens scoren vurderes brugbar, da den angiver intensivsygeplejerskens observationer af den alkoholabstinente patientens symptomer. Scoringsresultatet bør klinisk og paraklinisk vurderes i tværfaglig kontekst og der bør medtænkes evt. forværring af den medicinske sygdom og differentialdiagnoser. Annette Skovø Halkjær OUH/Svendborg Sygehus 1

2 Omsorg i sygeplejen til KOL-patienten i NIPPV-behandling Angst og manglende samarbejde er kendt i forbindelse med NIPPV-behandling af patienten med KOL i eksacerbation. Med denne opgave ønskes besvaret, hvordan intensivsygeplejersken kan lindre patientens angst. Dette ud fra problemformuleringen: Hvordan kan intensivsygeplejersken bruge sit faglige skøn i plejen til patienten med KOL i forværring, der ikke kan samarbejde til den anbefalede NIV-behandling, og herved lindre patientens angst? En case analyseres ud fra Kari Martinsens teori om det faglige skøn og to forskningsartikler. Det konkluderes, at det er vigtigt at sygeplejersken har patienten som omdrejningspunkt for sygeplejen og at sygeplejersken bruger erfaringer fra tidligere lignende forløb til at individualisere plejen til patienten. Sofie Nydam OUH/ITA1 Overflytning og relocation stress Opgavens problemstilling omhandler overflytning af patienter fra intensiv samt udviklingen af relocation stress. Umiddelbart var antagelse at patienterne ikke modtog sufficient sygepleje og problemstillingen blev Hvorledes imødekommer intensivsygeplejersken patienter og pårørendes behov i forbindelse med overflytning og hvordan påvirker det udviklingen af relocation stress? Opgaven blev udformet som et litteraturstudie med inddragelse af selvoplevet praksisbeskrivelse. Konklusionen blev at intensiv sygeplejersker tilsyneladende ikke er motiveret eller har evner til at imødekomme patienternes eller de pårørendes behov. Det tyder på at sygeplejerskernes manglende motivation og evne til at imødekomme deres behov er medvirkende til udviklingen af relocation stress hos patienter samt pårørende. Tanja Nielsen OUH/NIA Hvor er patienten? Om tydning og lindring af den vågne mekanisk ventilerede patients oplevede lidelse. Opgaven beskriver udfordringer i tydningen og lindringen af den vågne respirator patients lidelse. Empirien udgøres af egne oplevelser, artikler og bøger. Hvad kan hjælpe sygeplejersken i tydningen af patientens lidelse, og hvilken betydning kan det få for de aspekter, som sygeplejersken må medtænke i den lindrende sygepleje? Teorien er Janice Morse om lidelsens udtryk, tydning og lindring samt Levinas, der giver indsigt i mødet med det andet menneske ansigt til ansigt. Når sygeplejersken kender til lidelsens udtryk, kan hun med åbent sind få indblik i lidelsen og iværksætte en lindringsstrategi. Med lindringens tilbagekoblingsmekanisme revurderer sygeplejersken patientens lidelse, og afgør behovet for en ny strategi. Således hjælpes patienten til en optimal tilstand af velvære. Lisa Bach Thorsen SVS Sydvestjysk Sygehus 2

3 Overflytning og tryghed I opgaven sættes fokus på, hvordan den intensive sygeplejerske kan medvirke til at øge den intensive patients oplevelse af tryghed ifm. overflytningen til stamafdelingen. Problemformuleringen søges besvaret via litteraturstudier samt empiri baseret på en case og semistrukturerede interviews af to patienter. Der er medtaget 3 studier: Forsberg et al, Bjerregaard et al. samt Brooke et al. Konklusionen blev, at intensiv sygeplejersken kan øge patientens trygheden ifm. overflytningen på flere områder, men at især information og inddragelse i informationsudveksling er vigtig. Tiltag som brug af skriftlig information og at det er kendt personale, der forestår overflytningen kan også øge trygheden. Endvidere at stamafdelingen er informeret og forberedt, så patienten føler der er kontinuitet i plejen. Birgitte Høj SLB, Vejle Sygehus Holistisk menneskesyn i plejen af patienten som ikke mestre lidelsen Denne opgave omhandler, hvorledes sygeplejersken med et holistisk syn kan pleje en patient, som ikke kan mestre lidelsen under og efter indlæggelsen. Opgavens fokus er dannet ud fra en selvoplevet situation, artikler og relevante bøger. Det leder frem til problemformuleringen: Hvorledes kan intensivsygeplejersken med et holistisk menneskesyn pleje patienten som ikke kan mestre lidelsen under og efter indlæggelsen på intensiv? Den teoretiske referenceramme er Katie Erikssons bog om det lidende menneske og Aaron Antonovskys helbredets mysterium. Resultaterne peger imod, at patientens lidelser kan lindres men ikke elimineres, at sygeplejerskens handlinger omkring patienten og turde tage del i lidelserne er vigtige elementer i plejen af patienten. Brigitte Bjergbæk Birkemose SVS- Sydvestjysk sygehus Bariatriske patienter i intensivt regi - hvordan identificeres og imødegås udfordringer? Fedme i samfundet er et stigende problem og når sygehusvæsenet møder den bariatriske patient på en intensiv afdeling, kan det være en udfordring. Der bruges meget tid på at rekvirere det rette udstyr, seng og antal hænder for at kunne give den bariatriske patient den fornødne behandling og pleje. Denne opgave omhandler bariatriske patienter, der bliver indlagt i intensivt regi og hvordan den intensive sygeplejerske, kan imødegå de udfordringer, der møder hende/ham. Opgaven er skrevet på baggrund af et litteraturstudie, hvor der er anvendt nyere dansk litteratur. Det konkluderes, at tid, udenomsplads, hjælpermidler og et tilstrækkeligt antal hænder er af afgørende betydning for at imødegå de udfordringer, der er måtte være, når en bariatrisk patient indlægges. Christina Wihlborg Stenderup OUH/NIA 3

4 Patientens oplevelser af relationen og kommunikation med intensivsygeplejersken. Som intensivsygeplejerske er det naturligt og en nødvendighed at have fokus på det medicinske og naturvidenskabeligt perspektiv i sygeplejen, for at opretholde liv. I denne opgave har jeg valgt at rette mit fokus mod Curologien og Patientologien og belyser via empiri fra et semistruktureret interview, med en tidligere indlagt patient, hvordan kommunikation og relation til intensiv sygeplejersken, kan påvirke patientens følelser og reaktioner. Gennem Joyce Travelbee`s relations teori, om at skabe et menneske til menneske forhold, samt Eide og Eide`s teori om nonverbal kommunikation, analyseres empirien, hvorefter jeg forsøge at identificere områder hvor der er sygeplejemæssig forbedringspotentiale og dermed blive klogere på, hvordan jeg kan højne kvaliteten i sygeplejen. Afslutningsvis perspektiverer jeg hvordan opgavens fokus, kan præsenteres og diskuteres mellem sundhedspersonale i intensivafdelingen, så alle kan få gavn af udbytte. Marianne Wind SHS /Sønderborg Sygehus Når angst og dyspnø dominerer på intensiv. Denne opgave omhandler KOL-patienters oplevelse af angst under indlæggelse på et intensivt afsnit. Den afdækker nogle af de aspekter, som har indflydelse på patientens oplevelse af sammenhæng set fra patientens perspektiv. Formålet med opgaven er at samle viden om, hvorledes sygeplejersken kan støtte denne patientgruppe, således de opnår bedre mestring af angst under indlæggelse. I analysen og diskussionen afdækkes det, at indlagte patienter oplever angst specielt i forbindelse med dyspnø, og at de har behov for forskellige mestringsstrategier i et forsøg på at mestre angsten. Konklusionen er, at sygeplejersken kan støtte den intensive patient til at mestre sin angst. Essentielt for sygeplejerskens støtte er hendes evne til at behandle patienten som et individ. Patientens oplevelse af at kunne mestre sin angst kan betragtes som resultat af deres vurdering af situationen samt af deres egen evne til at tilpasse sig den. Liva Nielsen OUH/ITA2 Opgave titel: Tidlig opsporing af intensivpatienten med alkoholproblemer sygeplejerskens rolle: identificering, behandling og pleje. Alkohol er et meget almindeligt rusmiddel i den danske kultur. Den bruges både til hverdag og fest, men for nogen kan forbruget blive så stort, at det bliver sundhedsskadeligt. Med knap danskere, som har et alkoholoverforbrug, er disse patienter ikke ualmindelige at møde i intensivt regi. Behandling og pleje af denne patientgruppe kompliceres af flere faktorer og længere tids behov for respiratorbehandling og længere indlæggelsestid, der øger både medmenneskelige og samfundsøkonomiske udgifter. Efter længere tids kritisk sygdom og indlæggelse i intensiv regi, stiger risikoen for, at der udvikles alvorlige komplikationer så som VAP, kontrakture, dicubitus samt delir og konfusion. Ved at identificere og påbegynde behandling af abstinenser tidligt i forløbet, kan visse komplikationer muligvis forebygges, således at indlæggelsestiden ikke forlænges unødigt. Charlotte Amalie Bendix 4

5 OUH/VITA Samarbejde hos den kritisk syge patient End-of-life beslutninger på en intensivafdeling. Når man arbejder på en intensivafdeling, vil man ofte komme til at stå i situationer, hvor pleje- og behandlingstiltag kan anses som etiske problemstillinger. Det har fået mig til at undersøge følgende problemformulering. Hvorledes kan intensivsygeplejersken interagere med intensivlægen, i processen op til afslutning af behandlingen hos den kritisk syge intensive patient, således at intensivpatienten bevarer sin integritet og ikke udsættes for unødig lidelse? For at besvare min problemformulering, har jeg anvendt to artikler af hhv. Jensen et al. og Flannery et al. Ved hjælp af disse to studier, har jeg fundet grundlag for, at tværfaglig kommunikation og samarbejde blandt læger og sygeplejersker er fremmende for den pleje og behandling der udføres hos patienten. Annemette Hovedskou Thuesen OUH/VITA Kan sygeplejersker styre respiratoraftrapning? Udgangspunktet i min opgave er min undren over respiratoraftrapningen i min afdeling. Jeg har svært ved at vurdere, hvornår der startes aftrapning og ud fra hvilke kriterier? I min opgave undersøger jeg om, sygeplejerskerne kan styre aftrapning, og om det vil gavne pt? Jeg undersøger, om en protokol kan bedre patientens aftrapningsforløb og evt. forkorte det. Jeg belyser min problemstilling med 3 undersøgelser, 2 af artiklerne omhandlende respiratoraftrapning via protokol, hvor den sidste omhandler spl overvejelser i forbindelse med aftrapning. Som empiri bruger jeg egne erfaringer, en case og en spørgeskemaundersøgelse, jeg har lavet i min afdeling. Resultatet af min opgave er, at pt har gavn af, at spl styrer aftrapningen, og at de kommer hurtigere ud af respirator herved. Majbrit Raaberg SLB/Vejle sygehus Tillid og non-verbal kommunikation i relation til den vågne intuberede patient At være intuberet og ude af stand til at tale, opleves af patienten som en kæmpe stressfaktor og som frustration hos sygeplejersken, når hun ikke forstår patienten. Denne opgave har fokus på hvordan kommunikationen styrkes mellem den vågne intuberede patient og sygeplejersken, gennem non-verbal kommunikation og tillid. Opgaven tager udgangspunkt i en selvoplevet case, som analyseres op imod Eide og Eide s teori om non-verbal kommunikation og Niklas Luhmanns tillids-teori. Kommunikationen kan styrkes gennem sygeplejerskens selvfremstilling, ved at leve op til patientens forventninger, roligt adfærd, kropssprog, og kongruente signaler. Afslutningsvis perspektiverer jeg mulige udviklingsmuligheder af intensivsygeplejen, således at kommunikationen til de vågne intuberede patienter kan bedres. Lena Andersen SHS/Aabenraa Sygehus 5

6 Non-farmakologiske tiltag ved intensiv delirium At være kritisk syg og indlagt på intensiv afdeling indebærer ofte, at man i nogen grad udvikler intensiv delirium. Dette er for patienten en meget lidelsesfuld tilstand at befinde sig i, og formålet med denne opgave er at finde frem til, hvorledes sygeplejersken gennem non-farmakologiske sygeplejetiltag kan nedbringe risikoen for intensiv delirium hos den kritisk syge patient, samt hvorledes sygeplejersken kan hjælpe patienten til at mestre sin situation. Gennem et litteraturstudie, hvor der inddrages 2 artikler samt Antonovskys teori om Oplevelsen Af Sammenhæng, ønskes ovenstående problemstilling besvaret. Konklusionen bliver, at intensivsygeplejersken gennem rolige omgivelser, kontinuitet i plejen og god kommunikation formentlig vil kunne nedbringe risikoen for intensiv delirium. Mette M. Mott OUH/ITA1 NON INVASIV VENTILATION - en udfordring for patienter og sygeplejersker NIV medfører fysiske og psykiske gener for patienten, som gør det vanskeligt at gennemføre behandlingen. Hvordan kan Intensivsygeplejersken igennem sine sygeplejehandlinger støtte og vejlede den kritisk syge intensivpatient til at mestre NIV? I et litteraturstudie hvor der er analyseret og diskuteret ud fra Kari Martinsen Samtalen, skønnet og evidensen samt Dorthe Sørensens phd afhandling: Nurse-patient collaboration during non-invasive ventilation in patients with acute respiratory failure due to COPD kan det konkluderes at: Samarbejde og tillid mellem patient og sygeplejerske samt det at have et fælles mål for behandlingen er afgørende. Sygeplejersken må hele tiden støtte, vejlede samt afhjælpe patienten de fysiske og psykiske gener behandlingen medfører. Sygeplejerskens erfaring med NIV har også en vigtig betydning i plejen. Mette Bjerrum Hansen OUH/ITA1 Dagbog Denne afsluttende opgave for specialeuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje handler om, anvendelse af dagbog på intensivt afsnit. Dette ud fra inspiration fra teoriundervisning og eksternt praktikophold. Problemformuleringen: Hvordan kan dagbogen anvendes til at skabe en fælles forståelse af indlæggelsesforløbet på intensivt afsnit for patienten og denne pårørende? Der er valgt to artikler, der er udarbejdet en teorifremstilling af disse. Litteraturen samt case fra praksis er analyseret ud fra patientens perspektiv, patientens opfattelse af de pårørendes meninger om dagbogen samt de pårørendes perspektiv. Det konkluderes, at dagbogen kan bidrage til at skabe kontinuitet og fælles forståelse af familiens historie, det har betydning for patienten og dennes pårørende. Marlene Sand Jensen OUH/Svendborg Sygehus 6

7 Abstinenser Denne opgave er udarbejdet på baggrund af en problematik oplevet i klinisk praksis, hvor der fandtes problemer med manglende viden omkring abstinenser, kommunikation med andet fagpersonale, berøringsangst overfor emnet, vurdering og korrekt håndtering af eventuelle abstinenser. Derfor blev udarbejdet problemformuleringen: På hvilken måde kan et abstinensscoringsredskab hjælpe intensivsygeplejersken til at optimere plejen til den kritisk syge intensivpatient med et muligt vanligt alkoholoverforbrug? Til besvarelse af denne problemstilling blev fundet to artikler som blev sammenholdt med en praksiscase udarbejdet i klinisk praksis. Konklusionen på denne opgave blev, at et abstinensscoringsredskab vil kunne være til stor fordel for patienten indenfor en lang række områder. Mette Louise Klæsøe OUH/VITA Pårørende på intensiv Inddragelse af pårørende er en opgave fyldt med udfordringer og dilemmaer for sygeplejersken, fordi intensive patienter er i en sårbar situation og afhængig af, at sygeplejersken varetager deres integritet. Deraf problemformuleringen: Hvordan kan intensivsygeplejersken under udførelse af plejeopgaver varetage den kritiske syge intuberede patients integritet og samtidig støtte de pårørende i at være medinddraget? En case belyses med 2 artikler ud fra patient- og pårørendeperspektivet, samt Kari Martinsens teori om det faglige skøn ud fra sygeplejeperspektivet. Det konkluderes, at når sygeplejersken skaber rum til fortællingen og bruger fortællingens værdi i det faglige skøn kan hun varetage patientens integritet under udførelse af plejeopgaver og samtidig støtte pårørende i at være medinddraget. Theresa Nygaard Guttesen OUH/VITA2 Søvn til delirøse patienter- Hvad kan sygeplejersken gøre? Nattesøvn er et grundlæggende behov. Mangel på nattesøvn kan have fatale konsekvenser. Som sygeplejerske på intensiv afd. kan det give udfordringer, at sikre delirøse pt. behov for nattesøvn. Denne opgave har fokus på: Hvordan påvirker manglende søvn patienter med delirium, og hvordan kan sygeplejersken optimere, den delirøse patients nattesøvn? Der er anvendt relevant teori om delirium, nattesøvn samt sammenhængen mellem disse to, samt Katie Erikssons teori, omkring plejelidelse. Herudfra analyseres en case fra praksis. Konklusionen viser, at manglende søvn kan være medvirkende årsag til, at pt. udvikler delirium og ydermere fastholdes i deres delirøse tilstand. Sygeplejersken kan optimere den delirøse pt. nattesøvn ved at sætte individuelle rammer og mål for plejen, af pt. om natten. Line Hymøller SLB/Kolding Sygehus 7

8 Intensivsygeplejerskers samarbejde med patienter i NIV behandling og erfaringens betydning. Denne opgave tager afsæt i hvordan patient-sygeplejerske samarbejdet og sygeplejersken erfaring kan have en positiv indvirkning på NIV behandlingen. Dette kan være medvirkende til at evt. intubation kan undgås, spare samfundet penge og samtidig en længerevarende indlæggelse. Heraf udledes følgende problemformulering: Hvordan kan jeg som sygeplejerske styrke patient-sygeplejerske samarbejdet til patienter i NIV behandling, og hvordan ses erfaringens betydning for samarbejdet? En selvoplevet case fra praksis analyseres ud fra en PhD af Dorthe Sørensen, Joyce Travelbee og Patricia Benner. På baggrund af analysen og diskussionen konkluderes, at samarbejdet styrkes ved medinddragelse af patienten og i mødet mellem patienten og sygeplejersken. Endvidere at sygeplejersken via sin erfaring kan være en positiv ressource for samarbejdet. Rie Johansen SHS/Sønderborg Sygehus Kommunikation, relation og mestring hos den vågne respiratorbehandlede patient Jeg har i praksis erfaret, at der sker kommunikationsbrist hos vågne respiratorbehandlede patienter. Med udgangspunkt i problemformuleringen, hvordan kan intensivsygeplejersken kommunikere med den intuberede patient således at hun opnår forståelse for dennes tanker, værdier og holdninger, så patienten hjælpes til at mestre sin situation?, analyseres tre cases ud fra Travelbees teorier omkring kommunikation og relation samt Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng. Det konkluderes, at sygeplejersken er ansvarlig for etableringen af relationen, og hun må nedbryde fordomme samt vise interesse for patienten. Sygeplejersken må desuden forsøge at hjælpe patienten til at håndtere patientens tilgængelige ressourcer. I perspektiveringen fremkommer nye ideer til kommunikation i afdelingen. Kamilla Fredsholt Dahl SLB/Kolding Temperaturregulering efter hjertestop. Denne opgave tager udgangspunkt i tre patientsituationer, hvor det ikke lykkedes at holde patienternes temperatur som beskrevet i retningslinen for hypotermibehandling. Problemformuleringen: Hvilke sygeplejehandlinger kan intensivsygeplejersken udføre hos intensiv patienten, indlagt efter hjertestop, for at undgå temperatur over 37,5 o C i 48 timer, efter køleperioden under hypotermibehandling er afsluttet? Problemformuleringen belyses med teorier om temperaturregulering og om kroppens afgivelse af varme. Der inddrages evidens for udførelsen af hypotermibehandling og for brugen af eksterne køleteknikker. Det konkluderes at køledragten, i kombination med antipyretika og wrapping kan anvendes som ekstern køleteknik. Katrine Meier SLB/ Kolding sygehus 8

9 Kædedynens anvendelighed som somatisk habituationsprofylakse til den intensive patient Psykologiske forstyrrelser i form af intensiv delirium hos intensiv patienter er et af de vedvarende problematikker, der siden specialets spæde start i 1950 erne, har medført øget indlæggelsestid samt øget dødelighed for intensivpatienter. Med ønske om at kunne frembringe nye nonfarmakologiske tiltag til forebyggelse og behandling af intensiv delirium, er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan og på hvilken måde kan kædedynen bidrage til somatisk habituationsprofylakse hos den intensive patient således, at patienten opnår en bedre kropsopfattelse, hvorved en troværdig virkelighed kan opretholdes? Via en empirisk og teoretisk tilgang til min problemformulering er jeg nået frem til at kædedynen vil være anvendelig til somatisk habituationsprofylakse, da kædedynen teoretisk set vil kunne bringe arousal, som betyder opmærksomhed, i niveau således, at kædedynen efterfølgende vil kunne anvendes som et somatisk stimulerende tilbud inden for basal stimulation. Maria Selain-Christensen SHS/ Aabenraa sygehus Tidlig og struktureret mobilisering af den respiratorbehandlede intensive patient. En del intensive patienter rammes under deres indlæggelse af Intensive Care Unit Aquired Weakness (ICUAW); en neuromuskulær svaghed der kan have alvorlige konsekvenser for den indlagte patient. Denne opgave undersøger hvordan intensivsygeplejersken gennem sin praksis kan reducere eller forebygge ICUAW gennem mobilisering. Gennem systematisk litteratursøgning er der ikke blevet fundet studier, som undersøger sammenhængen mellem ICUAW og mobilisering. Der mangler tydeligvis forskning på dette område. I opgaven inkluderedes 2 studier; et protokolbaseret mobilisering studie og et sengecyklingsstudie. Samlet viser resultaterne af interventionerne fra studierne at patienterne forbedre funktionel status og har færre indlæggelsesdage på intensiv og samlet på hospital. Gitte Maria Petersen OUH/Svendborg Massage på intensiv afdeling. Hvorledes kan massage anvendes i plejen og virke angstdæmpende på den vågne intensiv indlagt på intensiv afsnit Angst og uro er bekendte symptomer hos intensive patienter. Med udgangspunkt fra egen praksis, hvor få minutters massage var tilbudt en angst og urolig patient, undersøger opgaven anvendelsen af massage som supplement til intensiv behandling med formål at reducere angst hos den intensive patient. Bygget på den svenske forsker, Kerstin Uvnäs Moberg teori om Oxytocins helbredende virkning i kroppen og i denne kontekst på det autonome nervesystem,konkluderes, at massagen har betydelig effekt på frigørelse af Oxytocin og dermed god effekt på angst og uro. Reda Dachati 9

10 SVS/Esbjerg Hvordan intensivsygeplejersken styrker kommunikationen til patient og pårørende, samt opnår viden om patientens ønske. På intensivafdelinger er der en udbredt bekymring for hvordan intensivsygeplejersken kan styrke kommunikationen til patient og pårørende, samt opnå viden om patientens ønske, således at patienten får mulighed for en værdig afslutning på livet? Der analyseres og diskuteres ud fra Birklers litteratur Døden i et professionelt perspektiv, samt en forskningsbaseret artikel(pace). Konklusionen er, at sygeplejersken bør gå rettidig i dialog med patient/pårørende. Den palliative og kurative sygepleje bør gå hånd i hånd. Der bør undervises i palliation, og fokuseres på kommunikative redskaber, som kan hjælpe sygeplejersken med at finde frem til patientens ønske. Organisationen mangler erkendelse af, at døden er en kerneopgave på intensiv, hvilket kræver en kultur og holdningsændring på intensiv. Birgitte Skals Danielsen OUH/ ITA2 Transfer Anxiety - Sygepleje til patienten inden overflytning fra intensiv til stamafdelingen I arbejdet som sygeplejerske har jeg tit stået i en situation hvor en patient skulle overflyttes til stamafdelingen. Som ofte medførte det, at patient og pårørende følte frygt og angst i forbindelse med overflytningen. Derfor fordybede jeg mig i følgende problemformulering: Hvilke tiltag kan sygeplejersken være med til at gøre, så transfer anxiety hos den intensive patient reduceres ved overflytning fra intensiv afdeling til stamafdelingen? Jeg anvendte dele af Benner og Wrubels mestringsteori, Moesmand og Kjøllesdalls teori om å være akutt kritisk syk, samt to artikler som begge omhandler at reducere patientens oplevelse af transfer anxiety, og fandt ud af, at sygeplejersken kunne reducere patientens oplevelse af transfer anxiety på intensiv afdeling ved at vise ægte nærvær samt at individualisere sin sygepleje. Jonas Due OUH/VITA Mobilisering af den intensive patient Nyuddannede og nyansatte sygeplejersker har svært ved at bevare overblikket over den intensive patient. Dette kan udgøre et sikkerhedsmæssigt aspekt i mobiliseringen af den intensive patient. I denne opgave fokuseres på at sygeplejekulturen i et intensivt afsnit har stor indvirkning på hvorledes mobiliseringen af den intensive patient foregår, idet de nyuddannede og nyansatte sygeplejersker oplæres i at alle intensive patienter mobiliseres dagligt. Der konkluderes at sygeplejekulturen kan optimeres således at mobiliseringen kan forgå mere sikkert for den intensive patient. Optimering af sygeplejekulturen kan ske ved at nyansatte og erfarne sygeplejersker sammen ændrer afsnittets kultur og oplæringen af nyansatte. Dette vil være til patienternes bedste. Carina Madsen OUH/ ITA2 10

11 Børns mestring af procedurale smerter. Opgavens problemstilling tager udgangspunkt i de smerter og ubehag, som børn udsættes i form af smertefulde procedure under en indlæggelse. En case fra klinisk praksis belyser, hvordan dette kan medføre angst og dermed risiko for behandlingssvigt både her og nu men også på sigt. Hvad skal der til for barnet lærer at mestre forskellige procedurer? Og hvad sker der hvis de ikke opnår en mestringsstrategi? Det konkluderes at intensivsygeplejersken kan samarbejde med barnet og dets pårørende og derved støtte barnet i tillæring af nye mestringsstrategier. Både gennem afledning, ved at give barnet medbestemmelse og derigennem følelsen af kontrol. Endvidere at intensivsygeplejerskens besidder de rette kompetencer i forhold at mødet og interagerer med barnet og dets pårørende. Karina Kristensen OUH/BRITA Hvorledes kan intensivsygeplejersken minimere fækal inkontinens hos den vågne stabile intensive patient med en erhvervet hjerneskade og hvorledes kan patientens følelse af forlegenhed reduceres? Denne opgave belyser, hvorledes fækal inkontinens kan minimeres hos den vågne stabile intensive patient med en erhvervet hjerneskade og hvordan intensivsygeplejersken kan reducere patientens følelse af forlegenhed. Resultaterne af en litteratursøgning viste, at det er muligt for intensivsygeplejersken at minimere fækal inkontinens hos den vågne stabile patient med en erhvervet hjerneskade ved hjælp af enkle sygeplejeinterventioner. Den australske sygeplejerske og antropolog Jocelyn har udarbejdet nogle regler, der kan reducere patientens følelse af forlegenhed. Her viste resultaterne at intensivsygeplejersken ved at anvende disse regler kan reducere egen følelse af forlegenhed og dermed også patientens forlegenhed. Lene Hundsdahl OUH/NIA 11