Omsorgskapital i idrætten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omsorgskapital i idrætten"

Transkript

1 Ulla Habermann og Laila Ottesen Omsorgskapital i idrætten Kvinders og mænds deltagelse i det civile samfunds frivillige organisationer gestalter sig generelt forskelligt. På den baggrund ses der i denne artikel nærmere på kvinders aktive deltagelse i idrættens organisationer. Hvorledes adskiller deltagelsesmønstret inden for idrætten sig fra kvinders øvrige deltagelse i det civile samfund? Og i hvor høj grad slår omsorgsaktiviteter igennem som kvindespecifikke i idrættens frivillige arbejde? 25

2 Relationerne mellem kvinder og mænd har ændret sig radikalt såvel i det politiske liv og i foreningslivet som på arbejdsmarkedet og i familien. Ændringerne er blevet tydelige gennem de seneste år, hvor ligestillingen i hvert fald andelsmæssigt er forbedret især inden for politik og foreningsliv, medens f.eks. universiteterne og erhvervslivet halter bagefter 1. Dertil kommer, at det i familierne stadig er kvinderne, som har mindst fri tid til rådighed (Bonke 2002). Alligevel lever mange myter og fordomme om kvinder i det offentlige rum stadigvæk i bedste velgående, og ofte støder vi på stereotyper om kvinders (og mænds) indsatser i det civile samfund. Kvinderne antages at indtage en mindre aktiv og anderledes rolle end mændene. Kvindernes domæne er det nære og den lille politik mændene tager sig af det overordnede. Dertil kommer, at kvinder stemples som dem, der påtager sig omsorgsopgaver ikke blot i hjemmet, men også på arbejdsmarkedet og i de frivillige organisationer. Kvinders deltagelse i foreninger og frivilligt arbejde i idrætten Nyere undersøgelser (fx Goul Andersen et al. 2000, Goul Andersen 2002, Vogel et al. 2003) viser, at kvinder i stigende grad deltager aktivt i forenings- og organisationssamfundet. I forbindelse med magtudredningen er danskernes deltagelse i foreningslivet senest blevet sat under lup. Det viser sig her, at kønsforskellen, som i 1970 erne faldt ud til mændenes fordel, er forsvundet i år Goul Andersen (2002) mener, at den stigende faglige organisering blandt kvinder har bidraget hertil; men ændringen falder helt i tråd med kvinders stigende deltagelse i alle sider af samfundslivet. Til gengæld er kønsforskellen stadig tydelig, når det gælder den måde, de to køn deltager på. Der er stor forskel på, hvilke organisationer som særligt tiltrækker kvinderne og hvilke foreninger, mænd bliver medlemmer af. Et tydeligt eksempel findes, når vi sammenligner de frivillige sociale organisationer, som er karakteriseret ved en overrepræsentation af kvinder, med idrættens organisationer, som traditionelt er præget af mænds deltagelse og værdier (Habermann 2001, Ottesen & Ibsen 1999). Kvinder og mænd bliver kort sagt medlemmer og arbejder frivilligt i forskellige slags foreninger. Kvinder er overrepræsenterede på områder for børn, syge og ældre, i humanitære og kirkelige organisationer altså inden for omsorg samt i nogen grad inden for kulturområdet. Mænd findes i særlig grad inden for idræt, hobby, forsvar, afholdsforeninger og ordensselskaber samt i politik. Mænd (især i aldersgruppen år) er desuden oftere aktive og har flere tillidsposter end kvinderne (Vogel et al. 2003, Habermann, Ottesen & Pfister 2004) 2. Interessant er det, at stort set lige mange kvinder og mænd er medlemmer af religiøse og sociale foreninger; men det er altså kvinderne, der i høj grad udfører det frivillige arbejde her. Forklaringen kan være, at netop disse foreninger ofte påtager sig sociale omsorgsopgaver, som tilsyneladende også inden for den frivillige sektor er kvindernes domæne! Desuden er der forskel på, hvilke opgaver kvinder og mænd engagerer sig i. Kvinders engagement er generelt kendetegnet ved en relativt større deltagelse i det lokale, end det er tilfældet for mænds vedkommende (Christensen & Siim 2001, Jordansson 1995, Habermann 2001). Kort sagt kan vi se, at deltagelsen i det civile samfund herunder medlemskabet af de frivillige organisationer gestalter sig forskelligt for de to køn. Selvom historien viser, at både mænd og kvinder har været med til at opbygge det samfund, vi kender i dag, må vi samtidig se i 26

3 øjnene, at kvinder har fulgt en anden vej end den, som var mændenes (Anttonen 1999). Det er på baggrund af dette generelle billede af mænds og kvinders deltagelse i det civile samfund, at vi her vil se nærmere på kvinders aktive deltagelse i idrættens organisationer. Hvorledes adskiller deltagelsesmønstret inden for idrætten sig fra kvinders øvrige deltagelse i det civile samfund? I hvor høj grad slår omsorgsaktiviteter igennem som kvindespecifikke både i idrættens frivillige arbejde og i andet frivilligt arbejde? fil fil Ulla Habermann Fil.dr., forskningsadjunkt ved Institut for Idræt, Københavns Universitet. ifi.ku.dk Laila Ottesen Mag. art. og ph.d. i Europæisk Etnologi, lektor i Idrætssociologi ved Institut for Idræt, Københavns Universitet. Idrættens kvinder en kortfattet præsentation Idrætsbevægelsen er når man ser bort fra fagbevægelsen den største folkelige bevægelse i Danmark. Det er således også idrætten, som giver grundlag for den største organisering af kvinder. Godt en tredjedel af alle danske kvinder er medlemmer af en idrætsforening, og omkring 8 % deltager i foreningernes frivillige arbejde (Larsen 2003a). Som regel er det en forudsætning for at deltage i frivilligt arbejde (inden for idrætten), at man er eller har været aktivt udøvende og desuden er medlem af en idrætsforening. Lad os derfor give en kortfattet præsentation af kvinders idrætsdeltagelse i Danmark. Siden 1964 har Socialforskningsinstituttet (SFI) med jævne mellemrum indsamlet data om befolkningens kultur- og fritidsvaner, herunder også data om idrætsdeltagelse 3. Der kan ikke herske tvivl om, at idrætsdeltagelsen har forandret sig voldsomt i den forløbne 40-årige periode; men der er også sket ændringer i den måde, hvorpå vi dyrker og taler om idræt. Vi opererer i dag med et såkaldt udvidet idrætsbegreb, som inkluderer en lang række idræts- og motionsaktiviteter, også den såkaldte hverdagsmotion (Larsen 2003b) 4. Dette udvidede idrætsbegreb (og måden, hvorpå vi registrerer idrætsdeltagelsen) har i høj grad også betydning for, hvordan staten tildeler ressourcer, og hvordan den politiske og forskningsmæssige diskussion former sig på dagens idrætspolitiske scene. Og i denne forbindelse spiller det ind, når vi ser på kvinders og mænds deltagelsesmønster, hvor mænd i højere grad end kvinder dyrker foreningsorganiseret idræt. Gennem de seneste 40 år er kvinders idrætsdeltagelse mere end firedoblet, og i dag svarer den i omfang til mændenes. Omkring 60 % af befolkningens kvinder og mænd dyrker regelmæssigt idræt. Men på trods af, at der i dagens Danmark er lige mange mænd og kvinder, der dyrker idræt og motion, og at dette er en markant ændring inden for blot en generation, så er mænd og kvinders idrætsdeltagelse indholds- og kvalitetsmæssigt stadig vidt forskellige. Og spørgsmålet er, hvordan og hvorfor kvinders og mænds idrætsdeltagelse stadig adskiller sig fra hinanden? Dette spørgsmål giver SFI s undersøgelser ikke svar 27

4 på, men af data fra undersøgelsen Idræt, motion og hverdagsliv, som omhandler den idrætsaktive del af befolkningen (Ottesen 2004, Ottesen & Ibsen 1999), fremgår denne forskel som et tydeligt mønster, og der viser sig også en sammenhæng med det moderne hverdagsliv. Vi vil fremhæve følgende fem karakteristika: 1. Forskelligt organisationsmønster; 2. Forskellige valg af idrætsgrene; 3. Forskellige forhold til tid og rum; 4. Forskellige begrundelser for at dyrke idræt; 5. Forskelle i deltagelsen i foreningernes frivillige arbejde. Ad 1. Forskelligt organisationsmønster Mændene dyrker i langt højere grad end kvinderne sport i de frivillige idrætsforeninger: 55 % af de idrætsaktive mænd mod kun 39 % af de idrætsaktive kvinder. 20 % af de idrætsaktive mænd og 14 % kvinder dyrker idræt i forbindelse med deres arbejdsplads. 26 % af de idrætsaktive kvinder og 16 % af mændene dyrker idræt i kommercielle fitnesscentre. Aftenskolerne tiltrækker flere kvinder end mænd, henholdsvis 15 % og 3 % af de idrætsaktive. Interessant er det dog, at begge køn i lige høj grad dyrker selvorganiserede sportsaktiviteter, og at vi her finder hele 84 % af de idrætsaktive. Dette organisationsmønster skal overvejende forstås i relation til den forskellige prioritering, de to køn giver sporten som en del af deres fritid og familieliv og hermed af den arbejdsdeling mellem kønnene, der er herskende. Mændene prioriterer et idrætsliv i foreningsregi, hvor de tidsmæssige rammer er fastlagt af træner, holdkammerater og faciliteter. Kvinderne derimod prioriterer i højere grad et idrætsliv i markedsregi, hvor man som kunde/forbruger kan købe sig til idræt, hvor man vil, og hvornår man vil. Ad 2. Forskellige valg af idrætsgrene Når det gælder idrætsgrene, foretrækker mænd og kvinder i prioriteret rækkefølge følgende aktiviteter: Mænd Jogging Vandreture Cykling Fodbold Badminton Kvinder Vandreture Gymnastik Cykling Svømning Jogging Valget af ovenstående idrætsaktiviteter peger på nogle tendenser. Begge køn dyrker selvorganiserede aktiviteter, hvor man selv vælger tid, sted og deltagerantal. Det er aktiviteter såsom vandreture og jogging, der let kan indpasses i et moderne hverdagsliv, hvor begge parter i en familie har lønarbejde/karriere ( dual breadwinner model ). Men derudover vælger mændene idrætsgrene som fodbold og badminton, der i Danmark er to foreningsorganiserede idrætsaktiviteter, som begge kræver med og modspillere. Gymnastik er i dag en udpræget kvindeidræt, men gymnastik organiseres såvel i foreningerne som kommercielt og i aftenskoleregi, som er mere præget af et fleksibelt køb en time -koncept end af foreningsstrukturen. Svømning dyrkes ofte som motion i en række offentlige svømmehaller, og endelig er cyklen i høj grad et transportmiddel, som kombineres med den motion, det giver at cykle frem og tilbage til arbejdet (foruden Holland er Danmark det land i verden, hvor flest indbyggere cykler). Ad 3. Forskellige forhold til tid og rum Kvinderne ønsker en større tidsfleksibilitet, og de dyrker ikke helt så hyppigt idræt, som mændene gør. Kvinderne bruger heller ikke lige så lang tid på idrætten som mændene, og de lægger i højere grad end mændene vægt på, at stedet, hvor de dyrker idræt, ligger inden for gå- 28

5 og cykleafstand. Stedet og de faciliteter, de to køn tager i anvendelse, er også forskellige. Kvinderne anvender oftere særlige faciliteter som svømmehaller og gymnastiksale, og lidt flere kvinder end mænd dyrker idræt i naturen, på gader og veje. Analyserne viser samtidig, hvordan mændene oftere bruger idrætsfaciliteterne som arena for at skabe og vedligeholde deres netværksrelationer, idet de helt konkret i højere grad end kvinderne værdsætter de samlingsrum og klublokaler, der findes i tilknytning til sportsfaciliteterne. Det viser sig altså, at kvinderne er mere økonomiske med den tid, de anvender til sport end mændene, og geografisk er det rum, de bevæger sig i, mindre end det rum, mændene bevæger sig i. Dette kan ses i sammenhæng med det organisatoriske mønster og aktivitetsmønstret, idet kvinderne sandsynligvis vælger de tilbud, der ligger tættest ved deres bopæl for hermed at minimere den anvendte tid, mens mændene vælger at dyrke idræt i den forening, der rummer den aktivitet, de ønsker at dyrke. Ad 4. Forskellige begrundelser for at dyrke idræt Langt flere mænd end kvinder dyrker idræt med et konkurrencemæssigt sigte, og langt flere mænd deltager i turneringer. Endvidere vægter mænd også det sociale samvær, muligheden for at skabe venskaber og netværk samt fællesskabet højere, end kvinderne gør. Kvinderne begrunder deres idrætsdeltagelse med et mere instrumentelt og sundhedsmæssigt sigte. Kvinderne vægter sundhed, deres vægt, at få brugt kroppen og det at få et overskud ud af idrætsdeltagelsen, højere, end mændene gør det. Hvis vi ser på idrætsdeltagelsen i et livsforløbsperspektiv, vil kvinderne som ældre i langt højere grad end mændene fortsætte med at dyrke idræt også højt op i alderen. Fx viser det sig, at det kun er 37 % af mændene blandt de årige, der dyrker idræt mod hele 60 % af kvinderne. Mændene dyrker idræt for idrættens egen skyld og for fællesskabets skyld, mens idrætten for kvinderne mest er et middel til en sund, velfungerende og præsentabel krop. Ad 5. Forskelle i deltagelsen i foreningernes frivillige arbejde Som allerede nævnt dyrker mænd i højere grad end kvinder idræt som medlemmer af en forening. Af idrætsforeningernes medlemmer er 55 % mænd mod 39 % kvinder 5, og mændene deltager i højere grad i frivilligt arbejde i en idrætsforening: 27 % mænd mod 19 % kvinder. Endelig viser Ottesens og Ibsens undersøgelse også, at mændene i højere grad end kvinderne vægter foreningsidealer, idet mændene tydeligere giver udtryk for, at de foretrækker at dyrke idræt i foreninger: 23 % mænd mod kun 12 % kvinder. De data, som viser kvinders og mænds foreningsdeltagelse og frivillige (forenings)arbejde, får i socialkapitalperspektivet og med civilsamfundsdiskussionerne en særlig betydning. Fællesskabet i foreningerne hvor flere mænd end kvinder er medlemmer må siges at være af en mere forpligtende karakter end i motionscentret, fordi medlemmerne påtager sig et ansvar og medvirker til gennemførelsen af foreningernes mål og aktiviteter. At skabe netværk og venskaber i idrætssammenhæng tillægges større betydning af mænd end af kvinder, faktisk mener dobbelt så mange mænd med 37 % mod kvindernes 18 %, at dette er af stor betydning. Hvis vi som Putnam antager, at der via netværksrelationerne skabes gensidighed og tillid til andre, viser undersøgelsens analyser en tydelig sammenhæng mellem den sociale kapital og de idrætsaktives køn (Putnam 2000, 29

6 Ibsen & Ottesen 2001). Der er kun små forskelle på andelen af de to køn, som dyrker idræt sammen med andre, men store forskelle på, hvordan og med hvem henholdsvis mænd og kvinder dyrker idræt. Kvinderne dyrker i højere grad end mændene idræt i strong ties, dvs med veninder, familien og/eller ægtefælle, samlever eller kæreste, mens mændene i højere grad end kvinderne dyrker idræt i weak ties, dvs. sammen med arbejdskollegaer og klubkammerater, der har samme idrætsinteresse. Disse forskellige bånd opbygger forskellige typer af gensidighed og tillid. Den forskel, vi ser i de ovenstående resultater mellem mænds og kvinders foreningsmedlemskab, optagethed af netværk og deltagelse i det frivillige arbejde i idrætten, kunne pege på, at kvinderne ikke i lige så høj grad som mændene er aktive deltagere i civilsamfundet og dermed i skabelsen af social kapital. Denne konklusion må vi af mange grunde se på med skepsis. Dels fordi ovenstående resultater alene gælder idrætsforeningerne, og dernæst fordi andre undersøgelser har vist, at kvinderne deltager i foreningslivet i lige så høj grad som mændene blot med forskellige fortegn og på forskellige områder. Kvinder på toppen kvinder som frivillige idrætsledere Hvis vi ser på antal medlemskaber, er idrætsforeningerne som sagt den største kvindeforening i Danmark. Samtidig ved vi, at kvinder generelt i deres frivillige arbejde fokuserer på det lokale niveau og på de nære hverdagsproblematikker. For at komme nærmere på hverdagsmagerrollen i idrætssammenhæng trækker vi i det følgende på resultaterne fra en igangværende undersøgelse om kvinder på idrætsorganisationernes ledelsesposter. Det interessante spørgsmål i denne sammenhæng er, om kvinder i højere grad påtager sig lederposter inden for områder, der traditionelt tilskrives kvindesfæren som ældre-, handicap- og børn/unge-idræt, eller inden for de idrætsgrene, som har mange kvindelige udøvere? De følgende data er hentet fra undersøgelsen Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse, som bl.a. indeholder en kortlægning af den aktuelle situation inden for topidrætten i Danmark. Undersøgelsen har til formål dels at kortlægge den aktuelle situation med hensyn til kvinder på idrættens topposter og dels at analysere årsager til kvindernes formodede underrepræsentation på disse poster. Kortlægningsmaterialet omfatter samtlige bestyrelser og udvalg i idrætsorganisationernes (DIF, DGI og DFIF 6 ) centrale og regionale struktur. Her fandt vi 2173 kvindelige ledere, hvilket udgør 31 % af alle frivillige ledere på disse niveauer. Denne opgørelse medtager således ikke de lokale foreninger. Spørgeskemadelen bygger på svarene fra i alt 1406 idrætsledere i DGI, DIF og DFIF 720 kvinder og 686 mænd. Svarprocenten var omkring 50. Undersøgelsens analyse er langt fra færdiggjort, og de følgende resultater er derfor foreløbige. Her er kun medtaget overbevisende resultater, som er testet for signifikans på 5 procentniveau (Habermann, Ottesen & Pfister 2003, 2004). Undersøgelsens resultater viser, at mænd og kvinder hverken andelsmæssigt eller indholdsmæssigt er ligeligt repræsenteret i idrættens ledelse. Knap en tredjedel af lederne i idrættens top er kvinder og sammenholdt med, at gennemsnitligt godt 40 % af idrætsorganisationernes medlemmer er kvinder, er der altså tale om en underrepræsentation. Dertil kommer, at kvinderne, hvis de overhovedet får en bestyrelsespost, tenderer til at indtage de menige poster i bestyrelser og udvalg og sjældent påtager sig formandsposten. Totalt set er kun en fjerde- 30

7 del af formandsposterne besat af kvinder. Ser vi endeligt på kvinder som formænd for hovedbestyrelsen, må vi konstatere, at der ikke findes en eneste kvinde på disse poster. Dertil kommer, at der er en klar tendens til, at kvinder oftere er at finde på en formandspost lavt i hierarkiet. Desværre har det som nævnt ikke været muligt at inddrage tilsvarende data fra foreningsniveauet. Det er muligt, at det store spring fra lav til høj(ere) kvindeandel på lederposter skal findes i forskellen mellem lokalt og regionalt/centralt niveau. Dette kan bekræfte formodningen om, at kvinder oftere er aktive lokalt og i nære sammenhænge og netværk, sådan som hverdagsmagerbegrebet antyder. Omvendt kunne man også forestille sig, at de centrale niveauer i organisationen er mere opmærksomme på den vedtagne politik på området og derfor er mere opmærksomme på at få valgt eller udpeget kvinder til ledelsen. Dertil kommer, at der er tydelige forskelle idrætsorganisationerne mellem, hvor DGI viser sig noget mere kvindevenlig end DIF og DFIF. Andelen af kvindelige ledere strækker sig fra 42 % i DGI over 22 % i DIF og 15 % i DFIF. Vi har så stillet spørgsmålet, om kvinder i højere grad indtager ledende poster inden for de såkaldte kvindeidrætsgrene 7 som svømning, gymnastik, håndbold og ridning. I disse idrætsgrene burde kvinder være overrepræsenterede på lederposterne af den simple grund, at de i høj grad præger udøvelsen. I gymnastik er 75 % af deltagerne kvinder, i håndbold er andelen 55 %, i svømning 56 % og i ridning 84 %. Til sammenligning kan siges, at der i fodbold er 17 % deltagende kvinder 8. Alt i alt viser der sig (se tabel 1) en klar underrepræsentation af kvinder i ledelsen inden for de fire kvindeidrætsgrene. Fx i ridning, som er den største kvindeidræt (med 84 % kvindelige udøvere), udgør andelen af kvindelige ledere kun halvdelen, 42 %. En del af forklaringen på denne iøjnefaldende diskrepans skal givetvis søges i det specielle forhold, at en stor del af de kvindelige ryttere er meget unge (70 % af rideklubbernes medlemmer er under 25 år) 9, og det er, som andre undersøgelser har vist, ikke almindeligt, at unge under år påtager sig lederposter i foreningerne (Habermann 2000, Torpe 2000). n Tabel 1: Andel kvinder i ledelsen inden for typiske kvindeidrætter samt nogle typiske mandeidrætter, set i forhold til andel kvindelige udøvere (i procent). P<:0,05 Kvindeandel i ledelsen Kvindeandel af udøvere N = 7048 DIF DGI Gymnastik Håndbold Svømning Ridning Fodbold Tennis Badminton Basketball Kilde: Habermann, Ottesen & Pfister

8 Sammenholder vi med nogle typiske mandeidrætter, viser der sig det overraskende resultat, at kvinderne i flere tilfælde er godt repræsenteret i ledelsen i typiske mandeidrætter set i forhold til deres deltagelsesprocent, til tider endda bedre end inden for kvindeidrætterne. Denne tendens finder vi dog kun i DGI, og det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at de to store idrætsorganisationer fremtræder meget forskelligt, når vi ser på deres kvindevenlighed, som den giver sig udtryk i andel kvindelige ledere på topniveau. Når det gælder mandesporten over alle, fodbold, står de to organisationer imidlertid lige. Inden for fodbold er kvinderepræsentationen i ledelsen i DGI lig med nul og i DIF er den kun 2 %. Kvindernes deltagerandel i fodbold er på %, så fodbold må betegnes som en hård nød at knække mht. kvinderepræsentation såvel på deltagersom på ledersiden. Det må dog endnu engang understreges, at her er tale om kvinder i topledelsen. På det lokale niveau i de lokale foreninger har kvinderne tilsyneladende langt bedre fat i ledelsesposterne. Fra DGI, hvor kvindeandelen er højst, har vi fået oplysninger 10, som viser, at kvinderne lokalt sidder på 58 % af ledelsesposterne inden for svømning. I gymnastik er andelen 78 % og i håndbold 49 %. Endelig har vi set nærmere på, om kvinder i særlig grad har lederposter inden for børne-, ældre- og handicapidræt. Forholder det sig sådan inden for idrættens frivillige arbejde, at kvinderne påtager sig omsorgen i form af at vælge områder af idrætten, som kan associeres til kvinders traditionelle omsorgsrolle? Inden for området børn/unge og ældre bunder tallene sig alene på data fra DGI, som har aktivitetsudvalg på disse områder. Og alt i alt ser det ud til, at kvindeandelen i disse (centrale) udvalg udgør omkring to tredjedele. Ser vi nærmere på fordelingen, viser det sig dog, at mændene er godt repræsenteret på børneområdet. Derimod er det især ældreidrætten, som trækker kvinder til, hvilket stemmer godt overens med, at kvinder udgør omkring 60 % af udøverne i denne aldersgruppe (Habermann, Ottesen & Pfister, 2003). Spørgsmålet er, om ældre kvinder er mere aktive end yngre medsøstre, når det gælder om at påtage sig lederposter, eller om det er datterrollen, som her træder i karakter? Inden for handicapidræt, der findes som et selvstændigt forbund i DIF, er situationen den, at 50 % af deltagerne er kvinder, medens 29 % af ledelsesposterne besættes af kvinder. Der er altså ingen tendens til, at kvinderne er bedre repræsenteret i ledelser her, nærmest tværtimod. Forklaringen hertil skal sandsynligvis hentes i det faktum, at Dansk Handicap Idræts-Forbund, på linje med andre forbund, lægger vægten på sportslig konkurrence, der tilgodeser handicappede og ikke på omsorg. Handicapidræt har fokus på selvstændiggørelse, udvikling af deltagernes potentialer og idrætslige ressourcer på såvel bredde- som eliteniveau. Det sociale aspekt dukker dog op i formålsparagraffen, som siger, at medlemmernes rehabilitering og integration er en del af forbundets målsætning 11. Idrættens kvinder og den informelle omsorg For yderligere at få uddybet vor viden om idrættens frivillige kvinder har vi også set nærmere på deres rolle som informelle omsorgsgivere. Den informelle omsorg er den hjælp, mennesker giver hinanden i deres egenskab af at være venner, naboer og slægtninge, og som ligger uden for det organiserede frivillige arbejde i foreningerne. Vi ved fra andre undersøgelser, at mange mennesker hjælper og yder omsorg til andre på forskellige områder, fx med praktiske gøremål 32

9 som hus- og havearbejde, kørsel/transport, reparationer og lignende eller ved at besøge, passe, samtale og holde kontakt (til såvel familien som lokalsamfundet). I undersøgelsen Kvinder på toppen ønskede vi også at se nærmere på, i hvor høj grad idrættens ledere også er engagerede i informel omsorg. Vi bad derfor om svar på følgende spørgsmål: Hjælper du regelmæssigt til hos nogen i din familie eller blandt dine venner, naboer og kolleger? Vores formodning var, at det især er kvinder, som påtager sig disse omsorgsopgaver, og at det kan være medvirkende til, at de har vanskeligt ved også Tabel 2: Hvor meget tid anvendes på informel omsorg andel kvinder og mænd, som anvender x antal timer pr. måned (i procent). N= 1406, P<:0,05 Antal timer Kvinder Mænd Totalt 0-5 timer timer timer timer Over 20 timer Kilde: Habermann, Ottesen & Pfister 2004 at engagere sig i idrættens topledelse. Det første måske overraskende resultat vi fik frem, var, at der blandt idrættens ledere er stort set lige mange kvinder (61 %) og mænd (59 %), som regelmæssigt påtager sig informelle omsorgsopgaver, mest almindeligt i aldersgruppen år. Omsorgsgivere er som regel gifte/samboende. Mændene er lidt oftere omsorgsgivere (75 %) end kvinderne (71 %) og omsorgsgiverne har ofte (især for kvindernes vedkommende) en mellemlang eller højere uddannelse. Familiens økonomi spiller tilsyneladende ingen rolle for, om der ydes informel omsorg. Først når den årlige husstandsindkomst kommer over kr , falder omsorgsaktiviteten, måske fordi der så er råd til at betale for (mere) hjælp. Forskelle imellem de to køn kommer imidlertid frem, når vi ser på, hvor mange timer de frivillige ledere anvender. Mest almindeligt er det at anvende mellem 1-10 timer om måneden på informel omsorg. I denne kategori hjælpgivere finder vi 61 % af kvinderne og 69 % af mændene. Godt en tredjedel anvender over ti timer om måneden på denne aktivitet, og her figurerer kvinderne langt oftere end mændene. Ydermere finder vi tydelige forskelle mellem de to køn, når vi spørger til, hvilken type omsorg, der gives. Mændene koncentrerer sig om reparationer og transport. Kvinderne dominerer klart inden for pas-ning og pleje, husarbejde og telefonkontakt, ligesom det oftest er kvinderne, som aflægger besøg. Disse resultater bekræfter vor formodning om, at den omsorg, kvinderne yder, ser anderledes ud end mændenes, og den tager længere tid. Resultaterne er tydelige, men overrasker måske ikke. Der er ingen grund til at tro, at frivillige inden for idrætten adskiller sig fra resten af befolkningen på dette punkt. Andre undersøgelser viser samme tendens, at kvinderne såvel i familierne som i den frivillige sektor påtager sig de tidskrævende og tunge omsorgsop- 33

10 Tabel 3: Fordelingen af mænd og kvinder inden for typiske omsorgsopgaver (i procent) N= 1406, P<:0,05 Kvinder Mænd Pasning/pleje Telefonkontakt Husarbejde Besøg Transport Reparationer Kilde: Habermann, Ottesen & Pfister 2004 gaver, ligesom snak og samtaler enten pr. telefon eller ved besøg også i høj grad er kvindernes lod (Bonke 2002, Grassman 2003, Habermann 2001). Spørgsmålet, som nu melder sig, er, om kvinderne i dette tilfælde idrættens frivillige topledere også har overskud til at engagere sig yderligere i det civile samfund ud over deres engagement i idrætten og oveni en ikke ubetydelig indsats som informelle omsorgsgivere? En måde at undersøge dette på, er at se på bredden i disse kvinders foreningsengagement. I hvor høj grad er idrættens frivillige kvinder også aktive på andre områder? Knap en tredjedel af samtlige frivillige idrætsledere er også frivillige i andre foreninger lidt færre kvinder (28 %) end mænd (36 %). Ser vi alene på de informelle omsorgsgivere, som man skulle forvente ikke havde overskud til også at yde en indsats i andre foreninger, så viser det sig faktisk, at den frivillige indsats i foreninger uden for idrætten øges lidt. I denne kategori er det 30 % af kvinderne og 40 % af mændene, som deltager. Det kan tolkes derhen, at informel omsorg fører frivilligt arbejde med sig; eller omvendt, at den, der har overskud til frivilligt arbejde, også finder tid til informel omsorg. Et højt aktivitetsniveau synes at generere endnu mere aktivitet. En tendens, som findes i adskillige undersøgelser af befolkningens frivillige indsatser. Det er ikke de arbejdsløse eller de enlige, som yder mest frivilligt arbejde. Tværtimod. Ligesom der heller ikke er grund til at antage, at det frivillige arbejde fungerer som erstatning for lønarbejde (Svedberg & Jeppsson-Grassman 1999; Anker & Koch Nielsen 1995). Omsorgskapital i idrætten en perspektivering af empirien I debatten om organisationernes og foreningernes rolle i civilsamfundet har teorier om social kapital haft stor betydning. Vi har her inspireret af teorierne om samfundets sociale kapital (Putnam 1993) indført begrebet omsorgskapital, og dermed hentyder vi til de normer for gensidighed, medmenneskeligt engagement og konkrete hjælpeformer, som findes i forskellige netværksrelationer. Traditionelt har man set de uformelle, nære netværk som domineret af kvinder; medens de formelle netværk domineres af mænd (Moore & Whitt 2000). Men ser vi nærmere på den omsorg, som gives til nærtstående, viser vor empiri i lighed med andre undersøgelser (Grassman 2003), at mænd og kvinder faktisk er lige tilbøjelige til at yde en indsats her. Det er først, når vi ser nærmere på indholdet typen af hjælp og omsorg, som gives at vi genser den kvindelige egenart. Kvin- 34

11 ders og mænds informelle hjælpeindsatser følger et traditionelt (komplementært) kønsrollemønster. Især, når det handler om at give omsorg til personer med særlige behov for omsorg og pleje, ser det ud til, at kvinderne døtrene typisk set påtager sig denne rolle. Hvorimod der som sagt stort set er lige mange mænd som kvinder, der påtager sig at hjælpe personer (slægtninge, venner, naboer og arbejdskammerater), som ikke har specielle plejebehov. Omsorgsbegrebet er sædvanligvis ikke inkluderet i de mere eller mindre kønsløse teorier om det civile samfund, men opfattes vel nærmest som et forstyrrende element (måske fordi det går på tværs af stat, civilsamfund og familie). Ikke desto mindre viser det sig, at kvinder i civilsamfundets organiseringer påtager sig mere eller mindre automatisk omsorgsfunktioner, og i hjemmene trækkes der frit på kvindernes ubetalte arbejde som en omsorgsressource. I en undersøgelse om ældres ensomhed kom det frem, at det bedste middel mod ensomhed i al sin enkelhed består i at være forudseende og at skaffe sig (omsorgsfulde) døtre (Wegens 2003)! I denne artikel har vi set nærmere på kvinder som deltagere, frivillige ledere og omsorgsmagere inden for idrættens organisationer. Vor empiri viser, at kvindernes idrætsdeltagelse er kvantitativt ligestillet med mændenes, men at deltagelsesmønstret er kvalitativt anderledes. Det er nærliggende at søge en forklaring på denne forskel i den måde, hvorpå kvinderne opfatter dels deres idrætsudøvelse og dels deres deltagelse i frivilligt arbejde inden for idrætten. Her findes nemlig en tydelig diskrepans. I modsætning til hvad man umiddelbart skulle tro på baggrund af kvindernes omsorgskapital, betragter kvinderne deres egen idrætsudøvelse som et instrumentelt og sundhedsmæssigt middel, og det viser sig bl.a. ved, at kvinderne vægter fleksibilitet i tid og rum sandsynligvis for at kunne tilgodese omsorgsbehovet i familien. Derimod fokuserer kvinderne klart på omsorg og på sociale relationer, når de går ind i idrættens frivillige arbejde. Vi kan desuden konstatere, at kvinderne overvejende er repræsenterede i de lokale idrætsforeningers arbejde især med børn, unge og ældre. Og dertil kommer, at kvinderne åbenbart sjældent prioriterer eller får mulighed for at påtage sig ledelsesposter i idrættens nationale og regionale organisationer. De fleste kvindelige ledere findes på lokalt niveau, hvilket lever op til kvinders krav om geografisk nærhed og fleksibilitet. Hvordan kan vi forstå og forklare dette mønster? En perspektivering af de empiriske data medfører, at der opstilles flere spørgsmål. Er det kvinderne selv, der monopoliserer omsorgen? Er det organisatoriske forhold, der gør sig gældende? I hvor høj grad spiller strukturelle forhold ind i form af traditionelle opfattelser af kvinders (omsorgs)rolle? Vi mener ikke, at det er rimeligt at forklare den relativt ringe kvinderepræsentation på samfundets lederposter herunder også idrættens med myter og fordomme. Der kan heller ikke være tale om at give hverken mænd eller kvinder skylden for uligheden kønnene imellem. Tværtimod, det, som skal gøres, er at identificere den organisatoriske og strukturelle baggrund og finde frem til logikken bag individuelle valg og beslutningsprocesser. Et traditionelt billede af den kvindelige omsorg signalerer et centralt element i vor kultur og i opfattelsen af, hvordan kvinder bør være, når kvinder er bedst. Der findes en standardfortælling i form af myten om, at en rigtig kvinde er en, som lytter til sit hjerte i opdragelsen af sine (og andres) børn og i omsorgen for 35

12 de gamle og svage. Det er moderskabet i sin yderste konsekvens og i ordets dybeste mening det, som i feministisk forskning er blevet kaldt for det sociale moderskab (social mothering, Anttonen 1999). Det har fået kvindeforskningen til at konkludere, at præmisserne for kvinders deltagelse i de civile samfundsorganisationer adskiller sig fra mænds, fordi kvinder er bærere af det sociale moderskab. Kvindeforskningen gjorde derfor tidligt opmærksom på, at staten udnyttede kvindernes frivillige og ulønnede arbejde; men samtidig sås de nordiske velfærdsstater som særligt kvindevenlige, fordi staten via velfærdsydelser har bidraget til kvindernes integration på arbejdsmarkedet (Hernes 1987, Siim 1999). I praksis har det betydet, at den kvindelige omsorg i stort omfang er blevet gjort til et offentligt lønarbejde. Men generelt må man sige, at velfærdsstatens relativt generøse og skattefinansierede ydelser har været medvirkende til at skabe større lighed også mellem kønnene. Dog er kønnene langtfra ligestillede i forhold til omsorgsansvaret i familien (hvor det meste af omsorgen stadig ydes). Og kvinderne, som dominerer i de lavest placerede og dårligst betalte job på arbejdsmarkedet, bliver således mere afhængige af velfærdsstaten end mænd (Borchorst 1999). Både arbejds- og uddannelsesmarkedet er kønsopdelte, såvel horisontalt som vertikalt; denne opdeling kan beskrives med begreberne glasvægge og glaslofter, som udgør forskellige strukturelle barrierer (Wirth 2001). I det foregående har vi beskrevet, hvordan dette også gør sig gældende i idrætten som institution. I kvindernes idrætsdeltagelse kan begrebet glasvægge illustrere det meget forskellige deltagelsesmønster og de forskellige kønsstereotype forklaringer på denne deltagelse. I kvindernes deltagelse (eller mangel på samme) i det frivillige arbejde i idrætsorganisationerne (på regionalt/ nationalt niveau), kan begrebet glasloft illustrere, at der er tale om nogle barrierer. Men måske har disse glasvægge og glaslofter nogle sprækker, vi ikke før har været opmærksomme på? Selv om det frivillige arbejde (i hvert fald principelt) er et individuelt og fri- (villig)t valg, så er fx kvinders muligheder såvel i arbejdslivet som i det frivillige arbejde ofte afhængige af deres konkrete familiesituation, som i høj grad styrer de valg, kvinderne tager, og de muligheder, de har for at fremstå som stabile både i forhold til arbejdslivet, idrætsdeltagelse og når det gælder de frivillige lederposter på forskellige niveauer lokalt, regionalt og nationalt. Det frivillige er et engagement, der bygger på nødvendighed, men også på et ønske om indflydelse på eget liv og dertil også en ambition om at gøre noget for andre. I et forsøg på at mægle mellem omsorg (egenart) og lighed prøver Ruth Lister (2003) at løse konflikten ved at holde på, at de to ikke kan adskilles, fordi man ellers ved at fokusere for meget på omsorg risikerer at undergrave kvinders borgerlige rettigheder. Der bør, ifølge Lister, være tale om et reelt (frit) valg, når kvinder påtager sig omsorgsarbejde hvad enten det er betalt, gratis omsorg (i familien) eller frivilligt arbejde. Og desuden bør samfundet, ifølge Lister, indrettes, så der både findes ret til at modtage og tid til at give omsorg. I modsat fald vil kvindernes traditionelle egenart som omsorgsgivere til stadighed blive udnyttet på godt og ondt. Ikke som kvinders frie valg, men som en individuel tilpasning til strukturelle forhold. I betragtning af, at en tredjedel af alle danske kvinder er medlemmer af en idrætsforening, er det samtidig på høje tid at skabe strukturel og værdimæssig plads for omsorgen også i idrættens 36

13 organisationer. Dette forudsætter, at idrættens ledelse vil kvinderne. Men hvis de organisatoriske glaslofter skal gennembrydes kræves det også, at kvinderne vil prioritere og vælge idrætsledelse. Og ydermere må det være på tide, at vi får et andet syn på ligestilling, hvor der tages højde for både lighed og egenart. De to perspektiver hører sammen og kan ikke henføres til henholdsvis det offentlige og det private. Ellers risikerer man, som Ruth Lister (op.cit.) udtrykker det, at omsorgen marginaliseres. Og det vil give kvinderne en alt for ensidig plads i det civile samfund. De forsøg på at skabe en mainstream-strategi, som vi finder i den offentlige sektor, kan måske være en vej til at undgå den kønsblindhed, som har plaget vores opfattelse af kvinders og mænds foreningsdeltagelse og frivillige indsatser. I vores kommende forskningsprojekt vil vi sætte fokus på tre områder: den konkrete repræsentation af mænd og kvinder (i idrættens ledelse); på anvendte ressourcer og organisationernes værdier; samt på realiteten af de individuelle valg. Således er formålet at komme et skridt videre i retning af at forstå omsorgskapitalens sammensatte natur og kvindernes ringere repræsentation i idrættens ledelse. Noter 1. I forbindelse med udarbejdelsen af Magtudredningen, som pt. omfatter mere end 30 publikationer, er kønsforskelle i magtstrukturerne blevet dokumenteret. Se au.dk/magtudredningen. 2. Som tidligere nævnt, har kvinders og mænds foreningsdeltagelse et forskelligt udtryk. Dette billede bekræftes i en undersøgelse af frivillige idrætsledere (Habermann, Ottesen & Pfister 2004). Idrætsledere, som også er aktive i andre foreninger, fordeler sig således, at mændene dominerer den frivillige indsats inden for miljø (77 %), politik (68 %), hobby/fritid (58 %) og fagforeningerne (57 %), medens kvinderne er i overtal inden for religion (80 %), spejdere (70 %) og sociale foreninger (57 %). 3. Der foreligger herfor data indsamlet via spørgeskemaer fra henholdsvis 1964, 1975, 1987 og Datamaterialet er tilgængeligt i publikationer fra SFI samt i en række publikationer fra Idrætsforsk og IFO på Gerlev Idrætshøjskole, som har haft fortrinsret til data, fordi de havde som opgave for Kulturministeriet at udfærdige analyser af data. Dette ret enestående materiale fra SFI giver mulighed for at se idrætsdeltagelsen i et diakront perspektiv, hvor udviklingen og forandringerne på glimrende vis kan gøre os klogere på befolkningens deltagelse, men der bør dog tages en række forbehold for databeskaffenhed, inden de nagelfaste analyser iværksættes. 4. Ser vi nærmere på spørgsmålene i SFI s dataindsamlinger afspejler idrætsbegrebets foranderlighed sig tydeligt lød spørgsmålet til respondenterne således: Dyrker De sport? Mens det i 1975 lød: Dyrker De sport (motion)? Fra 1987 således: Dyrker De sport eller motion? Inddragelsen af begrebet motion indikerer dels, at joggingbølgen begyndte at gøre sig gældende, og dels var den tegn på et skift i de velfærdspolitiske principper med fokus på idræt for alle. Dette bidrager til det, som er blevet kaldt det udvidede idrætsbegreb, hvor en række idræts- og motionsaktiviteter uden for det traditionelle foreningsliv er blevet registreret. SFI har også registreret, om sportsudøvelsen er foregået som medlem af en sportsklub/forening, eller om det er uorganiseret, samt om man har deltaget i konkurrencer/ turneringer. 5. I befolkningen er det 32 % af kvinderne og 36 % af mændene, som er medlemmer af en idrætsforening dvs at godt en tredjedel af befolkningen dyrker organiseret idræt (Ottesen & Ibsen 1999). SFIs resultater viser at 59 % af den danske befolkning (16 år og derover) regelmæssigt dyrker mindst en (og i gennemsnit 1,9) idrætsaktivitet. Kvinder og mænd er stort set ligeligt repræsenteret (Larsen 2003a). 6. DIF (Danmarks Idræts-Forbund), DGI (Danske Gymnstik- og Idrætsforeninger) samt DFIF (Dansk Firmaidrætsforbund). 7. Kvindeidrætter er defineret som idrætsgrene, hvor over 50 % af deltagerne er kvinder. 37

14 8. I det følgende refererer vi alene til data fra DIF og DGI. 9. Kilde: DIF s medlemsstatistik. 10. Brev af 1. oktober 2003 fra DGI s sekretariat. 11. Se Litteratur Anker, Jørgen & Koch Nielsen, Inger 1995: Det frivillige arbejde. København: Socialforskningsinstituttet 95:3. Anttonen, Anneli 1999: Civil Society, Genus and the Welfare State. Paper på konferencen Civil Society between Market and State. Stockholm, feb Bonke, Jens 2002: Tid og velfærd. København: Socialforskningsinstitutet 02:26. Borchorst, Anette 1999: Den kønnede virkelighed den kønsløse debat. I: Goul Andersen et.al. (red.): Den demokratiske udfordring. København: Hans Reitzels Forlag. Christensen, Ann-Dorte & Siim, Birte 2001: Køn demokrati og modernitet mod nye politiske identiteter. København: Hans Reitzels Forlag. Goul Andersen, Jørgen et al., 2000: Hvad folket magter demokrati, magt og afmagt. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Goul Andersen, Jørgen 2002: Danskernes deltagelse i foreningsliv og græsrodsbevægelser, ". I: Mikkelsen F. (red.): Bevægelser i demokrati. Foreninger og kollektive aktioner i Danmark. Magtudredningen. Aarhus Universitetsforlag. Habermann, Ulla 2000: Motiver for frivillighed frivillige i idrætsforeninger. Institut for Idræt. Københavns Universitet. Habermann, Ulla 2001: En postmoderne Helgen? om motiver til frivillighed. Lunds Dissertations in Social Work. Lunds Universitet. Habermann, Ulla, Ottesen, Laila & Pfister, Gertrud 2003: Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse. Delrapport I: Kortlægning. Institut for Idræt. Københavns Universitet. Habermann, Ulla, Ottesen, Laila & Pfister, Gertrud 2004: Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse. Delrapport II : Analyse, Institut for Idræt, Københavns Universitet. I tryk. Hernes, Helga M. 1987: Welfare State and Woman Power. Essays in State Feminism. Oslo. Norwegian University Press. Ibsen, Bjarne & Ottesen, Laila 2001: Idræt, livsform og social kapital. I: Ove Korsgaard et al.: Idræt, krop og demokrati. København: Gads forlag. Jeppsson-Grassman, Eva 2003: Anhöriginsatser och medborgarengagemang. Inrikning och profiler. I: Jeppsson-Grassman E. (red.): Anhörigskapets uttrycksformer. Lund Studentlitteratur. Jordansson, Birgitta 1995: Hur filantropen bliver en kvinna. Historisk Tidsskrift. Stockholm Svenska historiska föreningen, 1992: Larsen, Knud 2003a: Idrætsdeltagelse og idrætsforbrug i Danmark. Århus: Klim/ IFO. Larsen, Knud 2003b: Den tredje bølge på vej mod en bevægelseskultur. Lokale- og Anlægsfondens Skriftrække 8. Lister, Ruth 2003 [1997]: Citizenship feminist perspectives. London: MacMillan Press. Moore, Gwen & Whitt, J. Allen 2000: Genus and Networks in a Local Voluntary Sector Elite. Voluntas. Vol 11 no. 4. Ottesen, Laila 2004: Sports Participation, Gender and the Welfare State. Sportswissenschaft. Hoffman Verlag. (in print). Ottesen, Laila & Ibsen, Bjarne 1999: Idræt, motion og hverdagsliv tid og tale. Rapport fra Institut for Idræt, Københavns 38

15 Universitet. Kan hentes på ku.dk Putnam, Robert D. 1993: Making Democracy work. Civic Traditions in Modern Italy. New Jersey: Princeton University Press. Putnam, Robert D. 2000: Bowling alone: the collapse and revival of American community. New York: Simon & Schuster. Siim; Birte 1999: Feministiske perspektiver på demokrati og medborgerskab. I: Amnå (red.): Demokrati och medborgarskap. Stockholm. SOU 99:77. Svedberg, Lars & Jeppsson-Grassman, Eva 1999: Medborgarskapets gestaltningar. Insatser i och utanför föreningslivet. Stockholm. SOU 1999: 84. Civilsamhället. Demokratiutredningens forskarvolym nr. 8. Torpe, Lars 2000: Foreninger og demokrati. I: Goul Andersen, Jørgen et al.: Hvad folket magter demokrati, magt og afmagt. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Vogel, Joachim; Amnå, Erik; Munck, Ingrid; Häll, Lars 2003: Föreningslivet i Sverige. Välfärd, socialt kapital och demokratiskola. Stockholm: Statistiska Centralbyrån. Wegens, Jesper 2003: Ensomhed i alderdommen: besøgsvenner og mulige alternativer. Gerontologisk Institut. Wirth, Linda 2001: Breaking through the glass ceiling. Women in Management. Geneva: International Labour Office. 39

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Gertrud Pfister i samarbejde med Laila Ottesen og Ulla Habermann Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Analyse af medlemstal for fitness 2016

Analyse af medlemstal for fitness 2016 Analyse af medlemstal for fitness 2016 Udarbejdet af Jens Myrup Thomsen og Katja Karlsen på baggrund af medlemstal for fitness fra Centralt ForeningsRegister samt Danmarks Statistik. BEVÆG DIG FOR LIVET

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Frivillighed i fremtidens idræt

Frivillighed i fremtidens idræt Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Ligestilling i kommunalpolitik

Ligestilling i kommunalpolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Ligestilling i kommunalpolitik Skrevet af: Ann-Dorte Christensen Offentliggjort: 15. oktober 2005 Det står sløjt til med ligestillingen i de kommunale bestyrelser og i den

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm

Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra de voksnes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Første delrapport: Kortlægning

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Første delrapport: Kortlægning Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Første delrapport: Kortlægning For at sikre lige vilkår for alle får I den samme test... I skal klatre op i det træ Ulla Habermann, Laila Ottesen, Gertrud

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

Kvinder på toppen. idræt og ledelse i DGI. Gertrud Pfister og Marianne Jensen

Kvinder på toppen. idræt og ledelse i DGI. Gertrud Pfister og Marianne Jensen Kvinder på toppen idræt og ledelse i DGI Gertrud Pfister og Marianne Jensen Kvinder på toppen idræt og ledelse i DGI Kvinder på toppen idræt og ledelse i DGI Gertrud Pfister og Marianne Jensen, Institut

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Tættere på medlemmernes behov

Tættere på medlemmernes behov Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Medlemstal analyse opgørelse pr

Medlemstal analyse opgørelse pr Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 2.1 30.3.2016 Medlemstal analyse 2016 - opgørelse pr. 31.12.2015 DGI s medlemsopgørelse pr. 31.12.2015 lander på 1.524.083 medlemmer i 6.351 foreninger 1.

Læs mere

Danskernes motions- og sportsvaner 2011

Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Vejen, 30. maj Idrættens største udfordringer II Trygve Buch Laub Ernst Vikne Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte

Læs mere

Samskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Samskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Samskabelse om aktivt udeliv Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse

Læs mere

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk DGI Inklusion 1 Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne dgi.dk 2 Indledning Hvordan kommer du eller dit barn i gang med at dyrke idræt i Danmark 3 At gå til idræt er en helt enestående

Læs mere

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er Frivillighedsundersøgelsen Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund oktober 2004 Foreningerne på Fyn Organisationsundersøgelsen I denne rapport kan du læse nogle af de første

Læs mere

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde......................................... 3 Fakta om frivillige i det frivillige

Læs mere

Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT

Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT FRIVILLIGRAPPORTEN 216-218 Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark Om undersøgelsen Befolkningens frivillige engagement

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen Karsten Elmose-Østerlund Adjunkt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik Bevægelse, Kultur og Samfund Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Notat / Januar 2017 Trygve Laub Asserhøj Titel Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Forfatter Trygve Laub Asserhøj Layout

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Den folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 1: Udvikling og muligheder

Den folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 1: Udvikling og muligheder Den folkelige Gymnastik i en moderne motionskultur nr. 1: Udvikling og muligheder Nye former for træning dukker op, udøverne, vilkårene og rammerne for din gymnastikforening forandrer sig hastigt. Heldigvis

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Tredie delrapport: De første resultater

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Tredie delrapport: De første resultater Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Tredie delrapport: De første resultater Gertrud Pfister i samarbejde med Laila Ottesen og Ulla Habermann Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Tredje

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen er at etablere et troværdigt

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde

Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet 20. Maj 2014, Byens Rum SFI rapport 14:09 UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE

Læs mere

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet

Læs mere

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Oplæg ved konferencen Ny vin på gamle flasker Torsdag den 2. maj 2013 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning November 2002

Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning November 2002 Idræt i Vindinge Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning November 2002 I begyndelsen af 2002 henvendte DGI Roskilde Amt og Vindinge Idrætsforening sig til Institut for Forskning

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding De primære bevæggrunde for analysen er, at Jette Lund Per Østergaard Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding 1. Nr. Felding GIF kan optimere udbuddet af idrætsaktiviteter generelt,

Læs mere

Opsamling af kultur- og fritidsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel

Opsamling af kultur- og fritidsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Opsamling af kultur- og fritidsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet gennem Østerbro Borgerpanel i perioden 3.-10. oktober 2017. Spørgeskemaet er blevet sendt ud på

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT 07.03.2017 OPSUMMERING Undersøgelsens hovedresultater VOKSNES IDRÆT OG MOTION 59% af de voksne i Guldborgsund Kommune er idræts eller motionsaktive. Andelen er ikke signifikant

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE?

HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE? Som ringe i vandet Konference om frivillighed i Ballerup Kommune, Lørdag d. 29. april 2017 Analytiker Trygve Laub Asserhøj HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE?

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012

Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012 Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012 Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Senter for forskning på sivilsamfunn & frivillig sektor

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne?

Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne? Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne? 5. november 2014 Danske Sportsfaciliteters Brancheforening Fredericia

Læs mere

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 Nærværende notat indeholder baggrundsinformation om køn og foreningsliv. Dette følges op af korte ligestillingsvurderinger af de enkelte

Læs mere

Hvor dyrker danskerne idræt?

Hvor dyrker danskerne idræt? Hvor dyrker danskerne idræt? Notat om brug af faciliteter på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Af Trygve Buch Laub og Maja Pilgaard Idrættens Analyseinstitut Oktober 2012

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

BMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar

BMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar Forenings og facilitetskravet af i dag og i morgen BMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar Fuglsøcentret 13. 14 marts 2009 Foreningens fremtid Rummelighed - tilgængelighedli Hvorfor,

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere