AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden

Transkript

1 AMK-Øst August 2016 Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden August 2016

2 Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrenes indsats for at få unge under 30 år væk fra offentlig forsørgelse og videre til ordinær uddannelse eller ordinær beskæftigelse vedrører hovedsageligt tre forsørgelsesgrupper: 1. Unge på uddannelseshjælp, der er unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. De skal have en indsats rettet mod ordinær uddannelse. 2. Unge på kontanthjælp, der er unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse. De skal have en indsats rettet mod ordinær beskæftigelse. 3. Unge på a-dagpenge, der både kan være med og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket afgør om de skal have en indsats rettet mod uddannelse eller beskæftigelse. Unge, der skal i uddannelse, er den største gruppe (tabel 1) For alle 3 ydelsestyper er antallet af unge på forsørgelsen faldet fra 2015 til 2016 i RAR-Hovedstaden. Antalsmæssigt er den største gruppe unge på uddannelseshjælp, det vil sige unge, der skal have en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Unge uden uddannelse har hele tiden fyldt mest (figur 1). Kigger vi på udviklingen i unge på offentlig forsørgelse helt tilbage fra 2004 og frem til 2016 udgør unge kontanthjælpsmodtagere den største gruppe i hele perioden. I januar 2014 indføres uddannelseshjælp for de i gruppen, der ikke har en uddannelse. Men det samlede antal unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtager fylder fortsat mest. Unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere falder efter kontanthjælpsreformen (figur 1) Da den samlede ungdomsledighed i RAR-Hovedstaden faldt i perioden , var det tydeligvis de forsikrede unge, der fik det største fald. Fra knap fuldtidspersoner i 2004 blev antal unge a-dagpengemodtagere reduceret til godt i juli 2008, hvor de når det laveste niveau i den betragtede periode. For unge kontanthjælpsmodtagere reduceres antallet fra knap i 2004 til ca igennem Både antal unge på kontanthjælp og a-dagpenge stiger fra 2008 til Den økonomiske nedgangsperiode går særligt hårdt ud over de unge a-dagpengemodtagere, der næsten 3-dobles fra juli 2008 til juli Antallet af unge på kontanthjælp stiger 94 % i perioden, men udgør fortsat langt den største gruppe. Antallet af unge ydelsesmodtagere er igen faldende fra efteråret 2013, og med opsplitningen af unge kontanthjælpsmodtagere pr. 1. januar 2014 i hhv. kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere ses et fortsat fald i antallet af unge på kontant- eller uddannelseshjælp. Gruppen er i alt reduceret 17 % fra januar 2014 til januar 2016, mens antallet af unge på a-dagpenge er faldet 6 % i perioden. Gunstigere udvikling i RAR-Hovedstaden (figur 2): Det samlede antal kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er fra 2004 til 2016 reduceret med 11 % i RAR- Hovedstaden, mens antallet er steget 10 % på landsplan og 28 % i RAR-Sjælland. Den gunstigere udvikling i RAR-Hovedstaden skyldes især, at antallet af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere faldt kraftigere fra i RAR-Hovedstaden end i RAR-Sjælland og samlet for hele landet. Det er her hovedsageligt antallet af uddannelseshjælpsmodtagere, der har udviklet sig mere gunstigt i RAR- Hovedstaden fra end i øvrige RAR-områder i landet. Tabel 1. Ydelsesmodtagere under 30 år fordelt på typer af ydelse i RAR-Hovedstaden RAR Hovedstaden Jun 2015 Jun 2016 Udvikling Uddannelseshjælp % Kontanthjælp % A-dagpenge % Unge på ydelse i alt % 2

3 Jan 2004 Apr 2004 Jul 2004 Okt 2004 Jan 2005 Apr 2005 Jul 2005 Okt 2005 Jan 2006 Apr 2006 Jul 2006 Okt 2006 Jan 2007 Apr 2007 Jul 2007 Okt 2007 Jan 2008 Apr 2008 Jul 2008 Okt 2008 Jan 2009 Apr 2009 Jul 2009 Okt 2009 Jan 2010 Apr 2010 Jul 2010 Okt 2010 Jan 2011 Apr 2011 Jul 2011 Okt 2011 Jan 2012 Apr 2012 Jul 2012 Okt 2012 Jan 2013 Apr 2013 Jul 2013 Okt 2013 Jan 2014 Apr 2014 Jul 2014 Okt 2014 Jan 2015 Apr 2015 Jul 2015 Okt 2015 Jan 2016 Apr 2016 Figur 1. Udviklingen i unge på offentlig forsørgelse i RAR-Hovedstaden Uddannelseshjælp Kontanthjælp u. 30 år A-dagpenge u. 30 år Figur 2. Udviklingen juni i uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år i hhv. RAR-Hovedstaden, RAR-Sjælland og hele landet Jun 2004 Jun 2005 Jun 2006 Jun 2007 Jun 2008 Jun 2009 Jun 2010 Jun 2011 Jun 2012 Jun 2013 Jun 2014 Jun 2015 Jun 2016 Hele landet RAR Hovedstaden RAR Sjælland

4 Unge på uddannelseshjælp Det poliske sigte med uddannelseshjælp for unge uden uddannelse er, at de unge skal mødes med en tro på, at de har potentiale for at få en uddannelse, som kan give dem fodfæste på arbejdsmarkedet, og de skal derfor have en indsats, der understøtter målet om uddannelse. RAR-Hovedstaden gunstigere udvikling i uddannelseshjælpsmodtagere (tabel 2) RAR-Hovedstadens gunstigere udvikling i antal unge uddannelseshjælpsmodtagere skyldes i høj grad, at København hvis unge udgør 40 % af RAR-Hovedstadens unge har et væsentligt større fald i uddannelseshjælpsmodtagere end gennemsnittet af kommuner på landsplan. Hovedparten af kommuner i RAR-Hovedstaden har haft et fald i antal unge på uddannelseshjælps fra juni 2015 til juni Kun tre kommuner har haft en stigning, det drejer sig om: Egedal (+4 %), Furesø (+3 %) og Hillerød (+2 %). Flest aktivitetsparate unge (figur 3 og 4) Unge på uddannelseshjælp visiteres af jobcentret i kategorierne: Åbenlyst uddannelsesparat (har ikke brug for den grundige afklaring, kan starte uddannelse ved egen hjælp) Uddannelsesparat (kan med den rette støtte starte ordinær uddannelse inden for et år) Aktivitetsparat (har brug for indsats i mere end et år før ordinær uddannelse kan startes og gennemføres). Både i RAR-Hovedstaden og hele landet er den største gruppe af uddannelseshjælpsmodtagere vurderet som aktivitetsparate. Det vil sige, at jobcentret har vurderet, at de har brug for en indsats i mere end et år, før de kan starte og gennemføre en ordinær uddannelse. Indsatsen kan fx være virksomhedspraktik, FVU-undervisning i dansk og matematik, brobygning til uddannelse, mentor eventuelt i perioder kombineret med en behandlingsindsats i Socialforvaltningen. I RAR-Hovedstaden er en lidt større andel aktivitetsparate (56 %) end samlet for hele landet (51 %). Lidt flere unge mænd (figur 5) Der er både på landsplan og i RAR-Hovedstaden en lidt større andel af uddannelseshjælpsmodtagerne, der er mænd. Fordelingen i RAR-Hovedstaden er, at 53 % er mænd og 47 % er kvinder. På landsplan er fordelingen 52 % mænd og 48 % kvinder. Store kommune forskelle på visitation (tabel 3) Bag RAR-Hovedstadens gennemsnit på 56 % aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp gemmer der sig store kommunale forskelle i visitationsfordeling. Andelen af uddannelseshjælpsmodtagere, der er vurderet aktivitetsparate, spænder således fra 35 % i Halsnæs til 69 % i Gentofte og Rudersdal. Stor forskel på hvor meget, unge på uddannelseshjælp aktiveres (tabel 4) Der er stor forskel på, hvor meget uddannelseshjælpsmodtagere aktiveres i de enkelte kommuner i landet. På landsplan har uddannelseshjælpsmodtagere i gennemsnit været i aktivering i 38,8 % af de mulige aktiveringstimer i juni 2016 kaldet aktiveringsgraden. RAR-Hovedstaden og RAR-Sjælland har den laveste aktiveringsgrad i juni 2016 (33,9 %), mens Nordjylland har den højeste (47,1 %). På landsplan har 60,8 % af alle uddannelseshjælpsmodtagere været i aktivering i juni 2016 kaldet andel aktiveringsberørte. RAR-Hovedstaden har en højere andel (63,3 %), mens den højeste andel aktiveringsberørte ses i RAR-Østjylland (65,0 %). Dette peger på, at lidt flere unge får aktivering i Hovedstaden, men i lidt kortere tid for hver enkelt end gennemsnittet for resten af landet. Forskellen er tilsvarende stor inden for RAR-Hovedstaden (figur 6 og 7) I Hovedstaden spænder aktiveringsgraden for uddannelseshjælpsmodtagere i juni 2016 fra 16 % i Hvidovre til 56 % i Ishøj/Vallensbæk. Mens andelen af aktiveringsberørte spænder fra 40 % i Albertslund til 90 % i Gribskov. Det skal bemærkes, at mentor som tilbud ikke indgår i beregningen af aktiveringsgrad og andel aktiveringsberørte. 7 ud af 10 aktiveres i vejledning og opkvalificering (figur 8) I RAR-Hovedstaden udgør vejledning og opkvalificering 73 % af aktiveringstilbuddene for uddannelseshjælpsmodtagere i 1. halvår Mens 21 % er i virksomhedspraktik, 4 % i løntilskud og 3 % nytteindsats. Fordelingen svarer til andelene på landsplan. 4

5 Forskellig brug af tilbud i kommunerne (tabel 5) Kommunerne i RAR-Hovedstaden har imidlertid meget forskellig strategi for tilbud til uddannelseshjælpsmodtagerne. Således varierer brugen af vejledning og opkvalificering fra 45 % i Halsnæs til 84 % i Vallensbæk/Ishøj. Mens eksempelvis brugen af virksomhedspraktik varierer fra 11 % i Furesø til 54 % i Halsnæs. Nytteindsats til de åbenlyst uddannelsesparate (figur 9) Nytteindsats er - når det gælder unge på uddannelseshjælp - primært tiltænkt de åbenlyst uddannelsesparate, der i henhold til loven skal i nytteindsats eller virksomhedspraktik frem til uddannelsesstart, hvis de ikke kan forsørge sig selv i perioden. I tråd hermed er det stort set kun de åbenlyst uddannelsesparate, der er i nytteindsats blandt de uddannelsesparate i RAR-Hovedstaden pr. 1. halvår Nogle kommuner vælger at benytte deres virksomhedspraktikpladser som nytteindsats til de åbenlyst uddannelsesparate, og dermed er det knap halvdelen af de åbenlyst uddannelsesparate i RAR-Hovedstaden, der som loven foreskriver er i nytteindsats frem til start på ordinær uddannelse i 1. halvår Men der synes at være behov for et øget brug af nytteindsats til de åbenlyst uddannelsesparate i RAR-Hovedstaden såvel som i resten af landet. Hovedparten af de aktivitetsparate unge, der er i aktiveringstilbud, er i vejledning og opkvalificering (78 %). Det skal her erindres, at tilbud om mentor som ofte benyttes til aktivitetsparate ikke indgår i denne opgørelse. Mentor bruges til at støtte de unge (figur 10) Mentor som støtte til at gøre den unge klar til at starte eller til at blive fastholdt i ordinær uddannelse benyttes i højere grad i RAR-Hovedstaden (38 %) end samlet for hele landet (24 %). For de uddannelsesparate unge bruges mentor oftest som støtte til at blive fastholdt i en ordinær uddannelse. For de aktivitetsparate unge benyttes mentor både i kombination med et andet LAB-tilbud, typisk som støtte til at blive fastholdt i tilbuddet. Eller det benyttes som eneste tilbud, hvis den unge ikke kan deltage i andre LAB-tilbud. I disse tilfælde kan den aktivitetsparate fx være i et behandlingstilbud under Socialforvaltningen parallelt med mentortilbuddet i jobcentret. Mentor bruges i forskelligt omfang i kommunerne (figur 11) RAR-Hovedstaden større grad af mentorstøtte til de unge på uddannelseshjælp skyldes fortrinsvist, at København anvender mentor til 60 % af deres unge på uddannelseshjælp. Andelen af uddannelseshjælpsmodtagere, der har en mentor, varierer i RAR-Hovedstaden fra 12 % på Frederiksberg til 60 % i København. Flere i Hovedstaden starter i uddannelse (figur 12) Der er en højere andel uddannelseshjælpsmodtagere i RAR-Hovedstaden, der i perioden januar-april 2016 er gået i ordinær uddannelse (11,1 %) end i de øvrige RAR-områder i landet. Andel spænder fra 5,3 % i RAR-Bornholm til 11,1 % i RAR-Hovedstaden. Det skal erindres, at der i den betragtede periode i 2016 ikke indgår tal for den måned, hvor uddannelserne typisk har det store optag (august). Andelene, der overgår til ordinær uddannelse, vil således typisk være højere, når flere af årets måneder indgår. Store forskelle mellem kommunerne (figur 13) Når RAR-Hovedstaden har en højere andel unge på uddannelseshjælp, der starter i ordinær uddannelse, skyldes det hovedsageligt, at København - der har den store volumen - har en relativ høj andel (12 %), der starter i uddannelse. Andelen af uddannelseshjælpsmodtagere i RAR-Hovedstaden, der i januar-april 2016 er startet i ordinær uddannelse, varierer fra 3,1 % i Furesø til 21,2 % i Rødovre. Flere uddannelsesparate starter i uddannelse (figur 14) Som forventet er der i RAR-Hovedstaden en større andel af de åbenlyst uddannelsesparate (13,8 %) og uddannelsesparate (13,1 %), der starter i ordinær uddannelse end de aktivitetsparate (8,8 %). Det kan ikke af målingen ses, hvor længe de pågældende unge har været på uddannelseshjælp, inden de gik i ordinær uddannelse. Endvidere vil de åbenlyst uddannelsesparate, der forsørger sig selv frem til uddannelsesstart (og som derfor afgår til beskæftigelse før uddannelsesstart) ikke indgå i opgørelsen. Man kan heller ikke af målingen se, hvor stor en andel af de unge, der fastholdes i den uddannelse, de er startet i. 5

6 Tegn på lidt bedre fastholdelse i RAR-Hovedstaden (tabel 6 og 7) Hvis vi betragter den gruppe uddannelseshjælpsmodtagere, der afsluttede deres ydelse i 1. kvartal 2015, og slår ned på deres forsørgelsesstatus på forskellige tidspunkter efter deres afgang fra uddannelseshjælp, kan vi se, at en større andel i Hovedstaden ikke er på offentlig forsørgelse både 1, 3, 6 og 12 måneder senere end samlet for hele landet. En måned efter afsluttet uddannelseshjælp er 69,2 % uden offentlig forsørgelse (det vil sige, at de enten er på SU, lærlingeløn, i beskæftigelse eller anden selvforsørgelse) i RAR-Hovedstaden, mens andelen er 67,6 % for hele landet. Efter 12 måneder er andelen i RAR-Hovedstaden faldet til 61,5 % - altså 7,7 procentpoint lavere. For hele landet er andelen uden offentlig forsørgelse faldet med 8,7 procentpoint til en andel på 58,9 %. Det betyder, at en lidt større andel af uddannelseshjælpsmodtagerne i Hovedstaden fastholdes i at være uden offentlig forsørgelse end samlet for hele landet. Vi kan dog ikke afgøre, hvorvidt de fastholdes i uddannelse eller i job. Tabel 2: Udviklingen i antal uddannelseshjælpsmodtagere, juni , RAR-Hovedstaden fordelt på kommuner Jun 2015 Jun 2016 Udvikling Albertslund % Allerød % Ballerup % Brøndby % Egedal % Fredensborg % Frederiksberg % Frederikssund % Furesø % Gentofte % Gladsaxe % Glostrup % Gribskov % Halsnæs % Helsingør % Herlev % Hillerød % Hvidovre % Høje-Tåstrup % Hørsholm % København % Lyngby-Taarbæk % Rudersdal % Rødovre % Tårnby/Dragør % Vallensbæk/Ishøj % RAR-Hovedstaden % RAR Bornholm % RAR Fyn % RAR Nordjylland % RAR Sjælland % RAR Sydjylland % RAR Vestjylland % RAR Østjylland % Hele landet % 6

7 Figur 3: Uddannelsesparate i RAR-Hovedstaden pr. juni 2016 fordelt på visitationskategori RAR-Hovedstaden 1% 37% 56% 7% Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Aktivitetsparat Uoplyst Figur 4: Uddannelsesparate i hele landet pr. 1. juni 2016 fordelt på visitationskategori Hele landet 1% 51% 40% 8% Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Aktivitetsparat Uoplyst 7

8 Tabel 3: Uddannelsesparate i RAR-Hovedstaden pr. 1. juni 2016 fordelt på visitationskatagori og kommune Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Aktivitetsparat Albertslund 43% 8% 49% Allerød 23% 7% 68% Ballerup 30% 16% 53% Brøndby 34% 2% 64% Egedal 30% 15% 54% Fredensborg 40% 9% 50% Frederiksberg 36% 9% 55% Frederikssund 36% 7% 57% Furesø 38% 8% 53% Gentofte 27% 5% 69% Gladsaxe 46% 13% 40% Glostrup 42% 15% 41% Gribskov 43% 4% 50% Halsnæs 59% 6% 35% Helsingør 46% 14% 39% Herlev 30% 14% 56% Hillerød 39% 7% 53% Hvidovre 39% 2% 58% Høje-Tåstrup 39% 9% 51% Hørsholm 22% 8% 67% København 33% 4% 62% Lyngby-Taarbæk 31% 12% 56% Rudersdal 21% 7% 69% Rødovre 41% 7% 52% Tårnby/Dragør 45% 5% 49% Vallensbæk/Ishøj 43% 3% 52% RAR-Hovedstaden 37% 7% 56% Figur 5: Uddannelseshjælpsmodtagere fordelt på køn pr. juni % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 52% 53% 48% 47% Hele landet RAR Hovedstaden Mænd Kvinder 8

9 Hvidovre Glostrup Albertslund Helsingør Herlev Brøndby Gentofte Hillerød Frederikssund Tårnby/Dragør Rudersdal RAR Hovedstaden Ballerup Lyngby-Taarbæk Frederiksberg København Furesø Rødovre Egedal Gladsaxe Allerød Fredensborg Halsnæs Hørsholm Gribskov Høje-Tåstrup Vallensbæk/Ishøj Tabel 4: Aktiveringsgrad og andel aktiveringsberørte uddannelseshjælpsmodtagere pr. 1. juni 2016, fordelt på RAR-områder Aktiveringsgrad Andel aktiveringsberørte Hele landet 38,8 60,8 RAR Bornholm 47,0 63,0 RAR Fyn 39,7 57,8 RAR Hovedstaden 33,9 63,3 RAR Nordjylland 47,1 63,8 RAR Sjælland 33,9 54,7 RAR Sydjylland 36,1 58,3 RAR Vestjylland 39,5 57,5 RAR Østjylland 42,7 65,0 Figur 6: Aktiveringsgrad for uddannelseshjælpsmodtagere i RAR-Hovedstaden pr. 1. juni 2016, fordelt på kommuner 60,0 50,0 40,0 30,0 Aktiveringsgrad 33,9 56,0 20,0 16,3 10,0 0,0 9

10 Albertslund Helsingør Gentofte Hillerød Fredensborg Hvidovre Rudersdal Lyngby-Taarbæk Brøndby Herlev Ballerup Allerød Furesø Glostrup Egedal Gladsaxe RAR-Hovedstaden Frederikssund Halsnæs Hørsholm Rødovre Tårnby/Dragør Frederiksberg Høje-Tåstrup København Vallensbæk/Ishøj Gribskov Figur 7: Andel aktiveringsberørte uddannelseshjælpsmodtagere i RAR-Hovedstaden pr. 1. juni 2016, Fordelt på kommuner 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Andel aktiveringsberørte 90,0 63,3 40,0 Figur 8: Aktiverede uddannelseshjælpsmodtagere (fudtidspersoner) i RAR-Hovedstaden i perioden januar-juni 2016 fordelt på tilbud RAR-Hovedstaden 21% 3% 4% 73% Vejledning og opkvalificering Løntilskud Virksomhedspraktik Nytteindsats 10

11 Tabel 5: Aktiverede uddannelseshjælpsmodtagere (fudtidspersoner) i RAR-Hovedstaden i perioden januar-juni 2016 fordelt på tilbud og kommuner Tilbud i alt Vejledning og opkvalificering Løntilskud Virksomhedspraktik Nytteindsats Albertslund 54 57% 9% 33% 2% Allerød 43 74% 2% 23% 0% Ballerup % 6% 16% 12% Brøndby 92 67% 4% 27% 1% Egedal 51 73% 2% 20% 6% Fredensborg 41 56% 10% 27% 7% Frederiksberg % 3% 29% 5% Frederikssund 54 72% 4% 24% 0% Furesø 82 79% 2% 11% 7% Gentofte 57 60% 9% 30% 2% Gladsaxe % 2% 19% 4% Glostrup 31 65% 3% 26% 6% Gribskov % 1% 18% 4% Halsnæs % 2% 54% 0% Helsingør % 3% 33% 9% Herlev 51 55% 10% 31% 4% Hillerød % 1% 24% 12% Hvidovre % 6% 17% 1% Høje-Tåstrup % 5% 15% 3% Hørsholm 19 68% 0% 26% 5% København % 3% 15% 0% Lyngby-Taarbæk 49 49% 6% 29% 16% Rudersdal 58 81% 2% 17% 0% Rødovre 90 74% 1% 21% 4% Tårnby/Dragør % 6% 22% 0% Vallensbæk/Ishøj 77 84% 3% 13% 1% RAR-Hovedstaden % 4% 21% 3% Figur 9: Aktiverede uddannelseshjælpsmodtagere (fudtidspersoner) i RAR-Hovedstaden i perioden januar-juni 2016 fordelt på tilbud og visitationskategori 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 19% 24% 3% 54% Åbenlyst uddannelsesparate 3% 0% 23% 19% 3% 5% 69% 78% Uddannelsesparate Aktivitetsparate Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Løntilskud Nytteindsats 11

12 Figur 10: Andel uddannelseshjælpsmodtagere (unikke personer) med mentor i perioden januar-juni 2016 fordelt på RARområder 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 14,1 Andel uddannelseshjælpsmodtagere med mentor 18,0 18,3 19,2 19,4 24,3 27,1 38,2 40,8 Figur 11: Andel uddannelseshjælpsmodtagere (unikke personer) med mentor i perioden januar-juni 2016 fordelt på kommuner i RAR-Hovedstaden Andel uddannelseshjælpsmodtagere med mentor 70,0 60,0 59,6 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 12,1 0,0 12

13 Furesø Frederiksberg Hillerød Halsnæs Egedal Glostrup Brøndby Gribskov Lyngby-Taarbæk Høje-Tåstrup Tårnby/Dragør Allerød Frederikssund Helsingør Albertslund Ballerup Rudersdal København Hvidovre Hørsholm Gladsaxe Fredensborg Gentofte Vallensbæk/Ishøj Herlev Rødovre RAR Bornholm RAR Østjylland RAR Nordjylland RAR Sjælland RAR Vestjylland Hele landet RAR Sydjylland RAR Fyn RAR Hovedstaden Figur 12: Andel uddannelseshjælpsmodtagere, som påbegynder ordinær uddannelse i perioden januar april 2016, fordelt på RAR-områder 12,0 10,0 8,0 7,2 8,3 8,5 8,5 9,2 9,5 10,1 11,1 6,0 5,3 4,0 2,0 0,0 Figur 13: Andel uddannelseshjælpsmodtagere, som påbegynder ordinær uddannelse i perioden januar april 2016, fordelt på kommuner i RAR-Hovedstaden 25,0 21,0 21,2 20,0 15,0 10,0 5,0 3,1 5,3 6,3 6,9 7,5 7,5 7,7 7,8 8,0 8,2 16,9 15,7 15,0 13,6 13,6 14,1 11,5 12,0 9,1 9,3 9,3 9,9 10,0 10,0 0,0 Kide: Jobindsats.dk 13

14 Figur 14: Andel uddannelseshjælpsmodtagere, som påbegynder ordinær uddannelse i perioden januar april 2016 i RAR-Hovedstaden, fordelt på visitationskategori 16,0 14,0 12,0 13,1 13,8 10,0 8,0 8,8 6,0 4,0 2,0 0,0 Aktivitetsparat Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Tabel 6: For uddannelseshjælpsmodtagere i RAR-Hovedstaden, der har afsluttet forsørgelsen i 1. kvartal 2015, vises status hhv. 1, 3, 6 og 12 mdr. senere Afsluttet uddannelseshjælp i 1. kvartal 2015 Status 1, 3, 6 og 12 mdr. efter afsluttet forløb RAR-Hovedstaden 1 mdr. efter 3 mdr. efter 6 mdr. efter 12 mdr. efter I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Uden offentlig forsørgelse * 69,2 62,9 64,4 61,5 A-dagpenge 0,4 0,4 0,3 0,8 Kontant-/uddannelseshjælp 24,2 30,8 29,1 30,8 Revalidering/Forrevalidering 1,1 1,1 1,0 0,9 Sygedagpenge 0,6 0,3 0,4 0,7 Fleksjob 0,1 0,2 0,2 0,3 Ledighedsydelse 0,3 0,2 0,3 0,2 Førtidspension mv. 2,5 2,6 2,7 2,8 Andet 1,4 1,5 1,8 2,1 * Her indgår SU, lærlingeløn, beskæftigelse og anden selvforsørgelse 14

15 Tabel 7: For uddannelseshjælpsmodtagere i hele landet, der har afsluttet forsørgelsen i 1. kvartal 2015, vises status hhv. 1, 3, 6 og 12 mdr. senere Afsluttet uddannelseshjælp i 1. kvartal 2015 Status 1, 3, 6 og 12 mdr. efter afsluttet forløb Hele landet 1 mdr. efter 3 mdr. efter 6 mdr. efter 12 mdr. efter I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Uden offentlig forsørgelse * 67,6 60,8 61,9 58,9 A-dagpenge 0,5 0,5 0,4 0,8 Kontant-/uddannelseshjælp 23,9 30,7 29,2 31,0 Revalidering/Forrevalidering 1,2 1,2 1,1 1,0 Sygedagpenge 0,6 0,4 0,5 0,7 Fleksjob 0,3 0,4 0,5 0,6 Ledighedsydelse 0,6 0,5 0,4 0,4 Førtidspension mv. 4,4 4,5 4,6 4,8 Andet 1,0 1,1 1,4 1,9 * Her indgår SU, lærlingeløn, beskæftigelse og anden selvforsørgelse 15