Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck. Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck. Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv"

Transkript

1 Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv

2

3 Digitale kompetencer

4

5 Digitale kompetencer It i danske skoler i et internationalt perspektiv Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck Aarhus Universitetsforlag

6 Digitale kompetencer Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2014 Omslag: Jørgen Sparre Grafisk tilrettelæggelse og sats: Narayana Press Bogen er sat med Minion Pro E-bogsproduktion: Narayana Press ISBN Aarhus Universitetsforlag Bogen er udgivet med støtte fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Undervisningsministeriet Weblinks var aktive, da bogen blev trykt. De kan nu være inaktive.

7 Indhold Forord 9 1. ICILS baggrund og formål It i samfundet og i undervisningen i Danmark Indholdet i ICILS Dataindsamling og instrumenterne i ICILS Forskningsspørgsmål Deltagende lande, population og samplingdesign Tidligere undersøgelser Bogens indhold og afgrænsning Hvordan måles computer- og informationskompetence? At undersøge computer- og informationskompetencer Kompetenceniveauer for computer- og informationskompetence Eksempler på test-opgaver i ICILS Sammenfatning Danske elevers computer- og informationskompetence De danske elevers resultater Fordeling af elevernes CIK Er der forskel på piger og drenge? Socioøkonomiske forhold En sammenligning af skolernes gennemsnit Sammenfatning 64 Indhold 5

8 4. Eleverne deres brug og forudsætninger Adgang til computere og erfaring med brug af computere Brug af computere derhjemme og i skolen og betydning for CIK Hvad bruger eleverne computere til? Brug af computere i fagene Elevernes egenopfattelse og glæde ved computere Interesse for og glæde ved brug af computere Undersøgelse af sammenhæng mellem computer- og informationskompetence og tiltro til egne evner samt interesse for og glæde ved computerbrug Sammenfatning Danske skoler, deres resurser og tilgang til it i undervisningen års indsats for it i skolen Skolernes resurser Har vi nået målet? Sammenfatning Rammerne for it og lærernes holdning til it i undervisningen Holdning har betydning for handling Danske læreres kompetencer Lærernes holdning til it Graden af negativ og positiv indstilling over for it i undervisningen Skolernes politik og indsatser for brug af it i undervisningen Sammenfatning Digitale kompetencer

9 7. Lærernes brug af it i undervisningen og fokus på elevernes udvikling af computer- og informationskompetence På vej mod undersøgende og samarbejdende undervisning Brug af it i undervisningen Hvad vægter skoleledere og lærere indholdsmæssigt? Undervisningsaktiviteter og undervisningsmetoder Brug af it-redskaber i undervisningen Lærernes brug af it til elevernes aktiviteter Lærernes egen brug af it i deres undervisning Sammenligning af avancerethed i læreres it-anvendelse Hvad får lærerne til at lægge vægt på at eleverne udvikler computer- og informationskompetence? Sammenfatning Lærernes kompetenceudvikling og samarbejde om it-didaktik Samarbejde mellem lærere forbedrer undervisningen Lærernes kompetenceudvikling skoleledernes perspektiv Lærernes kompetenceudvikling lærernes perspektiv Skolernes principper og lærernes samarbejde om udvikling af it-didaktik Graden af samarbejde om udvikling af it-didaktik Hvilke faktorer er forbundet med omfanget af samarbejde mellem lærere om it-didaktik? Sammenfatning 211 Indhold 7

10 9. Sammenfatning og perspektiver Sammenfatning Perspektiver Litteratur Digitale kompetencer

11 Forord Denne bog præsenterer de centrale resultater fra Danmarks perspektiv af den internationale IEA-undersøgelse International Computer and Information Literacy Study 2013 (ICILS). Bogen er kulminationen på et arbejde der startede for mere end fire år siden hvor den internationale projektledelse mødtes i Hamborg til det første af mange møder med de nationale forskningskoordinatorer og lagde grunden til den undersøgelse af elevers computer- og informationskompetence der blev gennemført i I Danmark har en lang række mennesker bidraget uvurderligt til at vi i dag ved meget mere om elevers computer- og informationskompetence og ikke mindst om de rammer der er for den i form af undervisning, materielle rammer, skoleprioriteringer og alle de andre faktorer der medvirker til at gøre det muligt for eleverne at udvikle deres digitale kompetencer. Først og fremmest tak til de næsten 2000 elever som har brugt deres tid på at løse testens opgaver og svare på spørgsmål, uanset om det var i forsøgstesten i 2012 eller i den rigtige test i Tak til de knap 900 lærere der har svaret på spørgsmål om deres praksis og tanker om it i undervisningen. Tak til omkring 100 skoleledere og lige så mange itkoordinatorer som også har bidraget, og tak til 125 skolekoordinatorer som sørgede for at holde styr på alle vores breve og dokumenter og for selv at stå for testen eller for at alt var på plads når en af vores medarbejdere kom på besøg. At gennemføre et forskningsprojekt af den art som vi her præsenterer, er en meget mere kompliceret og arbejdskrævende proces end det kan forekomme når resultaterne fremlægges, rene, flot opsatte og med klare konklusioner. Det er derfor meget svært at forstå omfanget og kompleksiteten af det arbejde som særligt Bonnie Vittrup og senere også Louise Molbæk gjorde for at invitere og overtale skoler til at deltage, for at få dem tilbage når de alligevel ikke kunne afse tiden, for at holde kontakten og holde styr på alle faser i hver enkelt skoles proces. Man kan kun beundre al den energi de har lagt i at få det hele til at lykkes Forord 9

12 indimellem under svære vilkår. Og ret ofte under helt urimelige forhold, fx da der pludselig blev iværksat en lockout af landets lærere lige midt i projektets mest travle dataindsamlingsperiode. Undervejs kom flere til, Cathy Jessie Jensen, Lisbet Castberg Thuesen, Sofie Bindslev, Andreas Schubert, Niels Erik Olesen, Thomas Brahe, Helgi Eidesgaard, Kristin Nolsøe Bech, Rasmus Bundsgaard og Rikke Bundsgaard som hver især gjorde deres til at løse de opgaver de fik, og ikke mindst til at løse de udfordringer og problemer de pludselig kunne stå over for, fx en mandag morgen på en skole hvor computerne ikke virkede, strømmen gik eller usb-stikkene ikke blev registreret. Tak også til Hans Siggaard Jensen som var med hele vejen, til forskningslederkollegerne i IEA-gruppen, Peter Allerup, Jens Bruun og Jan Mejding, som har hjulpet, givet sparring og støtte, stillet op til diskussioner og velvilligt og hjælpsomt har vist rundt i alle de mange kringelkroge der er i den internationale komparative forskning. Tak til Hanne Løngreen som har været en stovt bøje i et oprørt hav, og tak ikke mindst til Niels Henrik Meedom og hans folk i Nationalt Center for Kultur og Læring, som har fået styr på mange ting og har taget sig af alle de udfordringer der er af administrativ og organisatorisk art i og uden for huset, så vi kunne koncentrere os om at forske. Og ikke mindst tak til Undervisningsministeriet og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen som har bidraget generøst med midler til at få projektet til at lykkes, og i særlig grad tak for samarbejdet med og den levende interesse fra Elsebeth Aller og Claus Jepsen. Som supplement til præsentationer og analyser i denne bog findes en række resurser, herunder spørgeskemaer, de præsenterede modeller, adgang til at downloade alle datakilder, internationale rapporter og tekniske manualer og meget mere på projektets hjemmeside: edu.au.dk/ forskning/projekter/internationaleundersoegelser/icils/. 10 Digitale kompetencer

13 1. ICILS baggrund og formål The International Computer and Information Literacy Study 2013 (ICILS 2013) er en international undersøgelse gennemført af den internationale forskningssammenslutning IEA (The International Association for the Evaluation of Educational Achievement). ICILS undersøger elever i 8. klasses computer- og informationskompetence (CIK) og har til formål at forstå nogle af de sammenhænge den udvikles i. Selve undersøgelsen af elevers CIK foregår gennem en nyskabende, autentisk, computerbaseret test. Ud over testen svarede eleverne på et spørgeskema som giver forskerne indblik i elevernes baggrund, deres erfaringer med og brug af computere og deres oplevelse af computerbrug i skolen. Også deres lærere samt skolens leder og it-koordinator besvarede spørgeskemaer. Undersøgelsen giver altså både indblik i baggrunde for elevernes udvikling af CIK og viden om hvordan undervisning med it prioriteres og foregår i de danske og øvrige deltagende landes klasseværelser. ICILS-forskerne indsamlede data fra næsten klasseelever på mere end skoler fra 21 lande eller uddannelsessystemer inden for enkelte lande. Disse elevdata blev suppleret af data fra næsten lærere på de respektive skoler og af kontekstrelateret data fra skolers itkoordinatorer, ledere og de nationale forskningsinstitutioner. I Danmark deltog 1767 elever, 728 lærere, 92 skoleledere og 92 itkoordinatorer fra 110 skoler i hovedundersøgelsen. I den såkaldte Field Trial, forundersøgelsen, deltog yderligere omkring 265 elever, 125 lærere, samt skoleledere og it-koordinatorer fra 13 skoler It i samfundet og i undervisningen i Danmark It spiller en rolle i samfundet i dag som næppe kan overvurderes. Store dele af danskernes sociale liv er flyttet til eller opstår gennem brug af it, kommunikation med det offentlige foregår i vid udstrækning online, varer findes, undersøges, diskuteres, købes og sælges online, samarbejde 1. ICILS baggrund og formål 11

14 i og på tværs af arbejdspladser foregår online, den demokratiske og samfundsmæssige diskussion og sladder foregår online, og research og studiearbejde foregår online. Mulighederne kan forekomme uendelige, og det samme kan uoverskueligheden. Danmark er et af verdens mest it-parate lande (International Telecommunications Union, 2012; Wijas-Jensen, 2013), men hvordan står det til med de danske unges computer- og informationskompetencer? Ofte hører man udsagn om at danske unge er digitale indfødte (Schultz Hansen, 2011), og det kan give indtrykket af at der ikke er behov for særligt fokus på undervisning i brug af computere i skolen. Men gælder det alle unge danskere? Og hvad omfatter de kompetencer som de unge udvikler af sig selv i deres hverdagsliv? Betyder det at de unge er parate til at løse alle typer informations- og kommunikationsopgaver med computer? Eller er der typer af opgaver som det er vigtigt at de kan, men som de ikke udvikler af sig selv? Denne type spørgsmål kan ICILS 2013 være med til at give nogle svar på. Tilsvarende kan vi få indblik i hvordan og i hvilket omfang computerog informationskompetencer prioriteres på de danske skoler, hvordan it er integreret i undervisningen, hvilke typer af undervisningsaktiviteter it anvendes i, og hvordan det står til med de danske læreres opfattelse af it og deres egne kompetencer. Har it været den transformative faktor som har skabt en mere elevaktiv, producerende og innovativ undervisning, sådan som man har en forventning om både blandt forskere, konsulenter og politikere? Siden de tidlige firsere er der gjort en stor indsats for at introducere it i undervisningen på alle niveauer i det danske uddannelsessystem (Frandsen, 1983), og adskillige større initiativer er blevet sat i værk fra undervisningsministeriets side gennem tiden. Sektornettet var et af Danmarks første internetbaserede netværk, oprettet i , og det havde til formål at forbinde først universiteterne og siden hele uddannelsessystemet til internettet. Inden år 2000 var næsten alle uddannelsesinstitutioner og skoler forbundet til internettet igennem sektornettet. Sektornettet udvikledes siden til styrelsen Uni-C, i dag Styrelsen for It og Læring (STIL). Danmark var således et af de første lande i verden til at have fuldt dækkende internet på undervisningsområdet (Cisco Systems Danmark A/S, U.å.). I midten af 90 erne blev en række projekter sat i søen. Center for Teknologistøttet Undervisning fik fx 100 mio. til at dele ud til projekter om 12 Digitale kompetencer

15 it, der blev etableret en værktøjskasse til it i undervisningen, Poseidon, på baggrund af projekter på landets skoler og uddannelsesinstitutioner, skolernes databaseservice (SkoDa) blev etableret osv. (Baagø, 1997). I 2001 blev ITMF-projektet, It og Medier i Folkeskolen, søsat. ITMF støttede inden for en ramme på 323 mio. udviklingsprojekter i samarbejde mellem skoler og forskere, produktion af et mediebibliotek, efteruddannelse af lærere samt en række andre mindre initiativer. ITMF var anledning til en kickstart af forskningsområdet på en række universiteter. I iværksatte undervisningsministeriet projektet ITIF, It i Folkeskolen, som primært bestod i støtte til indkøb af computere til elever i 3. klasse og udvikling af en række digitale læremidler. Der var afsat en ramme på omkring 750 mio. til projektet (Danmarks Evalueringsinstitut, 2009). I 2011 iværksattes et nyt initiativ: Øget anvendelse af it i folkeskolen. Der blev afsat 500 mio. fra regeringens side. Tilsvarende bidrager kommunerne med 500 mio. til opkvalificering af bredbånd på skolerne og medfinansiering af indkøb af digitale læremidler. Dette projekt består i støtte til indkøb af digitale læremidler, effektmåling af brugen af digitale læremidler i skolen, etableringen af en række demonstrationsskoleforsøgsprojekter, et lærernetværk mv. (Undervisningsministeriet, 2014). Puljen er netop besluttet videreført til Sideløbende med disse projekter er der udført forsøg med digitale prøveformer i flere fag, og nogle afgangsprøver udføres allerede på internettet. I 2009 introducerede undervisningsministeriet desuden de digitale nationale test som et værktøj til at styrke den løbende evaluering i folkeskolen. Siden 2010 har nationale test været fuldt implementeret, og danske elever testes nu i (afgrænsede områder af) syv fag på klassetrin. I Danmark har it været et indsatsområde i forhold til hvad eleverne skulle lære, siden slutningen af 80 erne. Det obligatoriske emne edb blev indført i Fra 1993 har det været indskrevet i folkeskoleloven at edb (siden kaldet it) skal integreres i alle fag (Finansministeriet, 1996). I 2009 udkom et særligt faghæfte, It- og mediekompetencer i folkeskolen, som beskrev det tværgående emne it, i daglig tale kaldet Faghæfte 48, og med de Forenklede Fælles Mål fra 2014 er it og digitale kompetencer indskrevet både som et perspektiv og i form af konkrete faglige mål i alle fag. It har med andre ord været højt prioriteret i det danske uddannelses- 1. ICILS baggrund og formål 13

16 system i mere end 30 år. ICILS 2013 kan give et fingerpeg om hvorvidt anstrengelserne har båret frugt Indholdet i ICILS ICILS-undersøgelsen hviler på et grundigt forarbejde i form af undersøgelser af andre beskrivelser af computer- og informationskompetence. Dette forarbejde er beskrevet i International Computer and Information Literacy Study: Assessment Framework (Fraillon, Schulz & Ainley, 2013). Undersøgelsesrammen består af to dele: Beskrivelse af computer- og informationskompetence (CIK). Konteksten for udvikling af elevers CIK: en kortlægning af de kontekstuelle faktorer som forventes af influere på computer- og informationskompetence, og som kan forklare variation mellem lande, skoler, lærere og elever. En nærmere beskrivelse af hvordan konteksten for udvikling af elevers CIK konceptualiseres og identificeres, findes i den internationale rapport fra ICILS 2013-projektet (Fraillon, Ainley, Schulz, Friedman & Gebhardt, 2014). Beskrivelse af computer- og informationskompetence I ICILS defineres computer- og informationskompetence som et individs evne til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt derhjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet (Fraillon, Schulz og Ainley, 2013). ICILS er derved en kompetencetest som ikke tager udgangspunkt i et enkelt fagområde eller specifikke faglige færdigheder og viden, men som stræber efter at vurdere om eleverne faktisk er i stand til at anvende den viden og de færdigheder de har erhvervet sig, i relevante sammenhænge. Definitionen af computer- og informationskompetence beskrives i to niveauer som det også kendes fra de Forenklede Fælles Mål, På det første niveau defineres to kompetenceområder, nemlig at indsamle og håndtere information og at producere og udveksle information. Disse to områder, et receptivt og et produktivt, inddeles herefter i et antal aspekter der kan forstås som færdigheds- og vidensområder. Aspekter 14 Digitale kompetencer

17 er de færdigheder og den viden som hvert kompetenceområde mere detaljeret kan beskrives i. Kompetenceområde 1 handler om at indsamle og håndtere information, og det fokuserer på de receptive og organisatoriske elementer af informationsbearbejdning og -håndtering og består af følgende tre aspekter: 1.1 Kende til og forstå computeranvendelse. Dette aspekt omfatter elevens viden om de generelle karakteristika og funktioner ved computere og færdigheder i at udføre typiske aktiviteter med computere og computerprogrammer. Det fokuserer på den grundlæggende tekniske viden og de færdigheder som ligger til grund for vores anvendelse af computere med henblik på at arbejde med information. 1.2 Tilgå og evaluere information. Dette aspekt omfatter de undersøgende processer som gør eleven i stand til at finde og hente computerbaseret information samt bedømme dens relevans, integritet og brugbarhed. 1.3 Håndtere information. Dette aspekt omfatter elevens kompetencer til at arbejde med computerbaseret information. Det handler om at forstå og tilpasse måder at kategorisere og organisere information på, og det handler om at kunne tilrettelægge og lagre information på en måde som gør at den kan bruges og genbruges effektivt. Kompetenceområde 2 handler om at producere og udveksle information, og det fokuserer på at anvende computere som produktive redskaber til at tænke, skabe, samarbejde og kommunikere, og det består af fire aspekter: 2.1 Omdanne information. Dette aspekt består i elevens evne til at bruge computere til at tage udgangspunkt i en tekst og udvælge og omdanne den måde indholdet præsenteres på så den bliver tilgængelig for konkrete målgrupper og til konkrete formål. 2.2 Skabe information. Dette aspekt består i elevens evne til at bruge computere til at designe og udarbejde informationsprodukter som svar på opgaver med angivne formål og målgrupper. Disse produkter kan være enten fuldkommen nye, eller de kan bygge på information fra andre kilder som så bruges til at udarbejde nye produkter. 2.3 Dele information. Dette aspekt består på den ene side i elevers forståelse af hvordan computere bliver anvendt og kan anvendes til at udveksle information, og på den anden side i deres evne til at bruge 1. ICILS baggrund og formål 15

18 computere til at samarbejde, kommunikere og udveksle information med andre. 2.4 Anvende information trygt og sikkert. Dette aspekt, som falder lidt uden for de andre i kompetenceområdet, består i elevens forståelse af de lovmæssige og etiske problemstillinger ved computerbaseret kommunikation, og det består i elevens håndtering af de udfordringer som online kommunikation medfører af trygheds- og sikkerhedsmæssig art. En mere detaljeret drøftelse af indholdet i de enkelte kompetenceområder og aspekter i undersøgelsesrammen for computer- og informationskompetence findes i ICILS Assessment Framework (Fraillon, Schulz & Ainley, 2013) Dataindsamling og instrumenterne i ICILS I dette afsnit og det følgende kapitel omtaler vi de mere tekniske forhold ved undersøgelsen, og vi anvender derfor nogle begreber som har en lidt usædvanlig betydning på dansk. To centrale begreber er instrument og item. Et instrument bruges til at måle de fænomener vi ønsker at undersøge. I ICILS er instrumenterne fx spørgeskemaer og opgaverne til eleverne. Et spørgsmål eller en opgave kaldes et item. Et item kan være det samme som en opgave, men der kan også være flere items i en opgave, dvs. at opgaven kan bedømmes i forhold til flere kriterier i samme opgave. De mange items i hvert instrument giver tilsammen det helhedsindtryk som vi ønsker at skabe. Hovedundersøgelsens dataindsamling fandt sted i de 21 deltagende lande mellem februar og december Undersøgelsen blev foretaget i lande på den nordlige halvkugle mellem februar og juni 2013, og i lande på den sydlige halvkugle mellem oktober og december Alt i alt indsamlede ICILS data ved hjælp af seks instrumenter. To af disse blev besvaret af elever, en af lærere, en af skole-it-koordinatorer, en af skoleledere og en af ansatte ved de nationale forskningscentre. De to elevinstrumenter, som blev gennemført på computer af eleverne, var: Den internationale elevtest af CIK som bestod af spørgsmål og opgaver som blev præsenteret i fire 30 minutters-moduler. Et modul er et sæt 16 Digitale kompetencer

19 af spørgsmål og opgaver indlejret i en autentisk narrativ ramme. Hvert modul havde en række små, adskilte opgaver (som hver typisk tog mindre end et minut at løse) efterfulgt af en større opgave som det typisk tog 20 minutter at løse. Hver elev arbejdede med to moduler som blev fordelt tilfældigt fra et sæt på fire. I alt bestod modulerne af 62 opgaver og spørgsmål. Et elevspørgeskema af 30 minutters varighed blev besvaret af eleverne umiddelbart efter færdiggørelsen af de to testmoduler. Det indeholdt spørgsmål om elevernes baggrund, deres erfaring med og anvendelse af computere og it til at løse en række forskellige opgaver i og uden for skolen samt deres holdning til brugen af computere og it. De tre instrumenter som blev besvaret af lærere, it-koordinatorer og skoleledere, kunne gennemføres over internettet eller på papir. Alle danske respondenter svarede online. Disse instrumenter var: Et lærerspørgeskema af 30 minutters varighed. Dette stillede nogle baggrundsspørgsmål efterfulgt af spørgsmål om lærernes brug af it i undervisningen, deres holdning til brugen af it i undervisningen og deres deltagelse i kompetenceudviklingsaktiviteter i forbindelse med brugen af it i undervisningen. Et it-koordinatorspørgeskema af ti minutters varighed. Itkoordinatorerne blev spurgt om it-resurser på skolen og resurser til at understøtte brugen af it i undervisningen. Spørgeskemaet handlede om såvel teknologisk (fx infrastruktur, hardware og software) som pædagogisk støtte (fx support, kompetenceudvikling mv.). Et skolelederspørgeskema af ti minutters varighed. Skolelederne kom med information om skolekarakteristika, rammer for it i undervisningen og skolens prioriteringer af forskellige aspekter af it i undervisningen. Nationale forskningskoordinatorer (NRC er) besvarede en online national kontekstundersøgelse. Denne information handlede om uddannelsessystemets struktur, CIK-relateret uddannelse i de nationale læseplaner samt nylige udviklinger inden for CIK-relateret uddannelse. 1. ICILS baggrund og formål 17

20 1.4. Forskningsspørgsmål De forskningsspørgsmål ICILS hviler på, retter sig mod udviklingen af CIK hos skolelever. ICILS Assessment Framework (Fraillon, Schulz & Ainley, 2013) beskriver udviklingen af disse spørgsmål og uddyber spørgsmålene, ligesom de variable som er nødvendige for analyserne, præsenteres. Forskningsspørgsmålene for den internationale undersøgelse lyder: Forskningsspørgsmål 1: Hvilke variationer findes der mellem lande og inden for lande i elevers computer- og informationskompetence? Forskningsspørgsmål 2: Hvad er relationen mellem elevernes computer- og informationskompetencer og skolernes rammer samt aktørernes prioriteringer, opfattelser og praksis? Forskningsspørgsmål 3: Hvilke karakteristika i forhold til elevers adgang til, fortrolighed med og selvrapporterede kompetencer inden for anvendelsen af computere relaterer sig til elevernes computer- og informationskompetencer? Forskningsspørgsmål 4: Hvilke aspekter af elevernes personlige og sociale baggrunde (såsom køn, socioøkonomisk baggrund og sprogbaggrund) relaterer sig til computer- og informationskompetence? 1.5. Deltagende lande, population og samplingdesign Der deltog 21 lande 1 i ICILS. De deltagende uddannelsessystemer var ud over Danmark: Australien, byen Buenos Aires (Argentina), Chile, Holland, Hong Kong (SAR), Kroatien, Litauen, Newfoundland & Labrador (Canada), Norge, Ontario (Canada), Polen, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Sydkorea, Thailand, Tjekkiet, Tyrkiet og Tyskland. 1. Nogle få af ICILS-deltagerne er områder (provinser og byer) med afgrænsede uddannelsessystemer inden for enkelte lande. Vi bruger gennemgående udtrykket land i denne bog, men refererer altså derved både til lande og områder med egne uddannelsessystemer inden for lande. 18 Digitale kompetencer

21 Tre af disse uddannelsessystemer Buenos Aires (Argentina), Newfoundland & Labrador (Canada) og Ontario (Canada) deltog som såkaldte benchmark-deltagere. Populationsdefinitioner Elevpopulationen i ICILS bestod af elever i 8. klasse (typisk omkring 14-årsalderen i de fleste lande), forudsat at elevernes aldersgennemsnit på dette klassetrin mindst var 13,5 på tidspunktet for undersøgelsen. Hvis elevernes aldersgennemsnit i 8. klasse var under 13,5 år, blev 9. klasse målpopulationen. At 8. klasse var målpopulationen betød at der var en større spredning i alder mellem de deltagende elever end blot et år (spredningen mellem lande var fra 13,8 til 15,2 år). Børnehaveklasseniveauet regnedes ikke som første år, hvorfor det for Danmarks vedkommende var 8.-klasserne der deltog 2. I Norge bliver undervisningstilbudet til seksårige defineret som skole, mens tilsvarende tilbud til seksårige i Danmark, Finland og Sverige regnes som førskole/børnehaveklasse og for at kunne sammenligne med jævnaldrende i Norden valgte Norge derfor at deltage med 9. klasse. Populationen for ICILS lærerspørgeskema udgjordes af alle lærere som underviste i elevernes almindelige fag på målklassetrinnet på hver samplet skole. Udelukkende de lærere som underviste målklassetrinnet i testperioden, og som havde været ansat på skolen fra begyndelsen af skoleåret, indgik. Samplingdesign Sampleudtrækkene blev designet som to-fasede klyngesamples. I den første samplingfase blev PPS-procedurer ( probability proportional to size, sandsynlighedens proportionelle forhold til størrelse, målt som antallet af elever som er indskrevet på en skole) anvendt til at sample skoler inden for hvert land. De antal som blev krævet i sampleudtrækningen for at opnå den nødvendige præcision, blev vurderet på basis af nationale karakteristika og forhold. Samplingen af skoler udgjorde første fase i samplingen af både elever og lærere. 2. Da lockouten af lærerne i den danske folkeskole betød at dataindsamlingen i Danmark trak ud til efteråret, var også nogle af de danske deltagere 9.-klasseelever. Af samme grund blev det danske aldersgennemsnit på 15,1 år lidt højere end forventet. 1. ICILS baggrund og formål 19

22 Samplet af skoler varierede mellem 138 og 318 på tværs af landene. 20 elever blev dernæst i anden fase tilfældigt samplet blandt alle de elever som var indskrevet på målklassetrinnet på hver samplet skole. På skoler med færre end 23 elever blev alle elever inviteret til at deltage. Lærerne blev udvalgt tilfældigt blandt alle lærere som underviste på målklassetrinnet på hver samplet skole. På skoler med 20 eller færre lærere på klassetrinnet blev alle lærere inviteret til at deltage. På skoler med flere lærere på klassetrinnet blev 15 samplet tilfældigt. På grund af intentionen om at lærerinformation ikke skulle kobles til individuelle elever, var alle lærere på målklassetrinnet kvalificerede til at blive samplet uanset hvilke fag og klasser de underviste i. IEA-undersøgelserne stiller meget høje krav til deltagelsesgraden. I ICILS var dette krav på 85 procent af de udvalgte skoler og 85 procent af de udvalgte elever inden for de deltagende skoler eller en vægtet samlet deltagelsesgrad på 75 procent. De samme kriterier gjaldt for lærer-samplingen, men dækningen blev vurderet uafhængigt af elev-samplingen. Danmark var et af flere lande som ikke var i stand til at leve op til disse krav, blandt andet på grund af den lærerlockout som fandt sted netop som ICILS gennemførte hovedundersøgelsen i foråret Derfor blev den danske dataindsamling udstrakt til også at omfatte dele af efteråret, men på trods af alle anstrengelser endte deltagelsesprocenterne tæt på, men under de krævede 85 procent og 75 procent. Vi har foretaget grundige frafaldsanalyser (Puck & Bundsgaard, 2014) ved at sammenligne de deltagende skoler, elever og lærere med udtræk fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets databaser, og vi kan ikke identificere nogen statistisk signifikante forskelle på den stikprøve vi arbejder med i ICILS 2013, og den danske population af skoler, elever og lærere. I tabellerne i denne bog er lande og benchmarking-deltagere som ikke imødekom stikprøvekravene, placeret særskilt under hovedsektionen i hver tabel. De uddannelsessystemer der deltog som benchmarkingdeltagere, rapporteres også for sig i tabellerne Tidligere undersøgelser ICILS ligger i forlængelse af en række tidligere internationale undersøgelser af anvendelse af computere i undervisningen. Nogle er udført inden for rammerne af IEA, andre inden for rammerne af OECD. It i under- 20 Digitale kompetencer

23 visningen har været en del af den internationale komparative forsknings dagsorden siden 1980 erne. IEA Computers in Education Study (COM- PED) blev gennemført over to etaper i 1989 og 1992 med 21 deltagende uddannelsessystemer i Fase 1 og 12 deltagere i Fase 2. Danmark deltog ikke i dette studie. Studiet fokuserede på computertilgængelighed og -anvendelse på skoler samt vurderinger af denne computeranvendelses indvirkning på elever (Pelgrum & Plomp, 1991). I indsamlede IEA Second Information Tech nology in Education Study (SITES) Module 1 data fra 27 uddannelsessystemer (Pelgrum & Anderson, 1999), herunder Danmark (Pedersen, 2000). I foretog SITES Module 2 et kvalitativt studie af pædagogiske innovationer med anvendelse af informationsteknologi baseret på 174 case-studier fra 28 lande (Kozma, 2003), her deltog Danmark også (Bryderup, Kowalski, Brinkkjær & Krejsler, 2002). Efterfølgende gennemførte SITES i 2006 undersøgelser omkring brugen af it hos 8. klasses matematik- og naturfagslærere i 22 uddannelsessystemer (Law, Pelgrum & Plomp, 2008), hvor Danmark også deltog (Bryderup & Larson, 2008). SITES-studierne indsamlede information om resursefordelingen og anvendelsen af it på skoler. Module 2 fokuserede på pædagogiske innovationer med inddragelse af it, mens SITES i 2006 interesserede sig for it s rolle i matematik- og naturfagsundervisningen i klasserummene på 8.-klasseniveau. SITES 2006 indeholder en række spørgsmål som går igen i ICILS 2013, og det er derfor muligt at undersøge udviklingen over de forløbne 7 år inden for nogle områder af lærernes praksis. I de tidlige 2000 ere bestilte OECD et studie af hvorvidt der kunne gennemføres en it-kompetence-undersøgelse som en del af Programme for International Student Assessment (PISA). Selvom it-kompetence ikke indgik i PISA-undersøgelserne, blev et af resultaterne af arbejdet at der blev udviklet en ramme for it-kompetence som kunne anvendes på tværnationale kontekster (ETS, 2002). I PISA s række af undersøgelser er desuden indgået en computerbaseret undersøgelse af elektronisk læsning i 2009 (Mejding, 2011) og af problemløsning i 2012 (Egelund, 2014), og en computerbaseret undersøgelse af samarbejde om problemløsning vil indgå som en option i PISA OECD-programmet for International Assessment of Adult Competencies (PIAAC) som Danmark deltager i, implicerer ligeledes computerbaserede undersøgelser af digital læsning ICILS baggrund og formål 21

Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck. Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv

Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck. Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv Digitale kompetencer Digitale kompetencer It i danske skoler i et internationalt

Læs mere

ICILS 2018 International Computer and Literacy study

ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 er en international, komparativ undersøgelse af 8.-klasseelevers computer- og informationskompetence. ICILS blev gennemført første gang i

Læs mere

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information

Læs mere

ICILS 2013 International Computer and Literacy Study AARHUS UNIVERSITET

ICILS 2013 International Computer and Literacy Study AARHUS UNIVERSITET ICILS 2013 International Computer and Literacy Study ICILS 2013 er en international komparativ undersøgelse af 8. klasse-elevers computerog informationskompetence. ICILS 2013 er den første internationale

Læs mere

Hovedresultater for ICILS 2013

Hovedresultater for ICILS 2013 Hovedresultater for ICILS 2013 Dette notat indeholder en oversigt over de vigtigste resultater fra den danske afrapportering af IEA s International Computer and Information Literacy Study (ICILS). Den

Læs mere

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard.

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard. Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel og eleven Digital dannelse som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

Evalueringskonference. Kan danske elever bare det der med computer og

Evalueringskonference. Kan danske elever bare det der med computer og Evalueringskonference 28. januar 2016 Kan danske elever bare det der med computer og Titel internet? Eller har de noget at lære? hvilken rolle kan og bør PLC og bibliotekerne spille i udviklingen af elevernes

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Digital dannelse og eleven som producent

Digital dannelse og eleven som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel Digital dannelse og eleven som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse International Computer and Information Literacy Study Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Målet med at måle. It og kompetencer i målingens tidsalder

Målet med at måle. It og kompetencer i målingens tidsalder Målet med at måle It og kompetencer i målingens tidsalder Hvad har ICILS målt? Værdsætter vi det, der er målt? Måler vi det, vi værdsætter? Hvordan sætter vi nye mål for måling af it og kompetencer? Ved

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

Har læreplanen stadig minimal betydning?

Har læreplanen stadig minimal betydning? HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Orienteringsmøder 15.-16. januar 2015

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Orienteringsmøder 15.-16. januar 2015 PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Orienteringsmøder 15.-16. januar 2015 Introduktion PISA er en meget vigtig temperaturmåling på læringen i skolen Vi vil gøre os umage for klart at

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Program Generelt om PIRLS PIRLS læsedefinition 3 aspekter

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter Teknisk rapport ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Morten Pettersson, Thomas Illum Hansen, Camilla Kølsen og Jeppe Bundsgaard Data

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING Trends in International Mathematics and Science Study au AARHUS UNIVERSITET Introduktion Hvad er TIMSS? TIMSS er en forkortelse af Trends in International Mathematics

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Center for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU

Center for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU Center for Grundskoleforskning En massiv satsning på Det nye DPU Center for Grundskoleforskning - fokusområder Undervisningsformer, læreruddannelse, skoleledelse, inklusion, klasseledelse, evalueringsformer,

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

SFI undersøger danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it. Vi undersøger, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag.

SFI undersøger danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it. Vi undersøger, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag. SFI undersøger danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it. Vi undersøger, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag. Undersøgelsen er en del af den hidtil største internationale

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002

Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Atuarfitsialak Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Undersøgelsen er gennemført af Merete Watt Boolsen. Undersøgelsen præsenteres af Konference

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET Virksomhedens navn INDHOLD INDHOLD FORORD 1 SAMMENFATNING 2 INTRODUKTION Baggrund Hensigt og mål Udvælgelsen og indsamling

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere