Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck. Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck. Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv"

Transkript

1 Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv

2

3 Digitale kompetencer

4

5 Digitale kompetencer It i danske skoler i et internationalt perspektiv Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck Aarhus Universitetsforlag

6 Digitale kompetencer Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2014 Omslag: Jørgen Sparre Grafisk tilrettelæggelse og sats: Narayana Press Bogen er sat med Minion Pro E-bogsproduktion: Narayana Press ISBN Aarhus Universitetsforlag Bogen er udgivet med støtte fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Undervisningsministeriet Weblinks var aktive, da bogen blev trykt. De kan nu være inaktive.

7 Indhold Forord 9 1. ICILS baggrund og formål It i samfundet og i undervisningen i Danmark Indholdet i ICILS Dataindsamling og instrumenterne i ICILS Forskningsspørgsmål Deltagende lande, population og samplingdesign Tidligere undersøgelser Bogens indhold og afgrænsning Hvordan måles computer- og informationskompetence? At undersøge computer- og informationskompetencer Kompetenceniveauer for computer- og informationskompetence Eksempler på test-opgaver i ICILS Sammenfatning Danske elevers computer- og informationskompetence De danske elevers resultater Fordeling af elevernes CIK Er der forskel på piger og drenge? Socioøkonomiske forhold En sammenligning af skolernes gennemsnit Sammenfatning 64 Indhold 5

8 4. Eleverne deres brug og forudsætninger Adgang til computere og erfaring med brug af computere Brug af computere derhjemme og i skolen og betydning for CIK Hvad bruger eleverne computere til? Brug af computere i fagene Elevernes egenopfattelse og glæde ved computere Interesse for og glæde ved brug af computere Undersøgelse af sammenhæng mellem computer- og informationskompetence og tiltro til egne evner samt interesse for og glæde ved computerbrug Sammenfatning Danske skoler, deres resurser og tilgang til it i undervisningen års indsats for it i skolen Skolernes resurser Har vi nået målet? Sammenfatning Rammerne for it og lærernes holdning til it i undervisningen Holdning har betydning for handling Danske læreres kompetencer Lærernes holdning til it Graden af negativ og positiv indstilling over for it i undervisningen Skolernes politik og indsatser for brug af it i undervisningen Sammenfatning Digitale kompetencer

9 7. Lærernes brug af it i undervisningen og fokus på elevernes udvikling af computer- og informationskompetence På vej mod undersøgende og samarbejdende undervisning Brug af it i undervisningen Hvad vægter skoleledere og lærere indholdsmæssigt? Undervisningsaktiviteter og undervisningsmetoder Brug af it-redskaber i undervisningen Lærernes brug af it til elevernes aktiviteter Lærernes egen brug af it i deres undervisning Sammenligning af avancerethed i læreres it-anvendelse Hvad får lærerne til at lægge vægt på at eleverne udvikler computer- og informationskompetence? Sammenfatning Lærernes kompetenceudvikling og samarbejde om it-didaktik Samarbejde mellem lærere forbedrer undervisningen Lærernes kompetenceudvikling skoleledernes perspektiv Lærernes kompetenceudvikling lærernes perspektiv Skolernes principper og lærernes samarbejde om udvikling af it-didaktik Graden af samarbejde om udvikling af it-didaktik Hvilke faktorer er forbundet med omfanget af samarbejde mellem lærere om it-didaktik? Sammenfatning 211 Indhold 7

10 9. Sammenfatning og perspektiver Sammenfatning Perspektiver Litteratur Digitale kompetencer

11 Forord Denne bog præsenterer de centrale resultater fra Danmarks perspektiv af den internationale IEA-undersøgelse International Computer and Information Literacy Study 2013 (ICILS). Bogen er kulminationen på et arbejde der startede for mere end fire år siden hvor den internationale projektledelse mødtes i Hamborg til det første af mange møder med de nationale forskningskoordinatorer og lagde grunden til den undersøgelse af elevers computer- og informationskompetence der blev gennemført i I Danmark har en lang række mennesker bidraget uvurderligt til at vi i dag ved meget mere om elevers computer- og informationskompetence og ikke mindst om de rammer der er for den i form af undervisning, materielle rammer, skoleprioriteringer og alle de andre faktorer der medvirker til at gøre det muligt for eleverne at udvikle deres digitale kompetencer. Først og fremmest tak til de næsten 2000 elever som har brugt deres tid på at løse testens opgaver og svare på spørgsmål, uanset om det var i forsøgstesten i 2012 eller i den rigtige test i Tak til de knap 900 lærere der har svaret på spørgsmål om deres praksis og tanker om it i undervisningen. Tak til omkring 100 skoleledere og lige så mange itkoordinatorer som også har bidraget, og tak til 125 skolekoordinatorer som sørgede for at holde styr på alle vores breve og dokumenter og for selv at stå for testen eller for at alt var på plads når en af vores medarbejdere kom på besøg. At gennemføre et forskningsprojekt af den art som vi her præsenterer, er en meget mere kompliceret og arbejdskrævende proces end det kan forekomme når resultaterne fremlægges, rene, flot opsatte og med klare konklusioner. Det er derfor meget svært at forstå omfanget og kompleksiteten af det arbejde som særligt Bonnie Vittrup og senere også Louise Molbæk gjorde for at invitere og overtale skoler til at deltage, for at få dem tilbage når de alligevel ikke kunne afse tiden, for at holde kontakten og holde styr på alle faser i hver enkelt skoles proces. Man kan kun beundre al den energi de har lagt i at få det hele til at lykkes Forord 9

12 indimellem under svære vilkår. Og ret ofte under helt urimelige forhold, fx da der pludselig blev iværksat en lockout af landets lærere lige midt i projektets mest travle dataindsamlingsperiode. Undervejs kom flere til, Cathy Jessie Jensen, Lisbet Castberg Thuesen, Sofie Bindslev, Andreas Schubert, Niels Erik Olesen, Thomas Brahe, Helgi Eidesgaard, Kristin Nolsøe Bech, Rasmus Bundsgaard og Rikke Bundsgaard som hver især gjorde deres til at løse de opgaver de fik, og ikke mindst til at løse de udfordringer og problemer de pludselig kunne stå over for, fx en mandag morgen på en skole hvor computerne ikke virkede, strømmen gik eller usb-stikkene ikke blev registreret. Tak også til Hans Siggaard Jensen som var med hele vejen, til forskningslederkollegerne i IEA-gruppen, Peter Allerup, Jens Bruun og Jan Mejding, som har hjulpet, givet sparring og støtte, stillet op til diskussioner og velvilligt og hjælpsomt har vist rundt i alle de mange kringelkroge der er i den internationale komparative forskning. Tak til Hanne Løngreen som har været en stovt bøje i et oprørt hav, og tak ikke mindst til Niels Henrik Meedom og hans folk i Nationalt Center for Kultur og Læring, som har fået styr på mange ting og har taget sig af alle de udfordringer der er af administrativ og organisatorisk art i og uden for huset, så vi kunne koncentrere os om at forske. Og ikke mindst tak til Undervisningsministeriet og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen som har bidraget generøst med midler til at få projektet til at lykkes, og i særlig grad tak for samarbejdet med og den levende interesse fra Elsebeth Aller og Claus Jepsen. Som supplement til præsentationer og analyser i denne bog findes en række resurser, herunder spørgeskemaer, de præsenterede modeller, adgang til at downloade alle datakilder, internationale rapporter og tekniske manualer og meget mere på projektets hjemmeside: edu.au.dk/ forskning/projekter/internationaleundersoegelser/icils/. 10 Digitale kompetencer

13 1. ICILS baggrund og formål The International Computer and Information Literacy Study 2013 (ICILS 2013) er en international undersøgelse gennemført af den internationale forskningssammenslutning IEA (The International Association for the Evaluation of Educational Achievement). ICILS undersøger elever i 8. klasses computer- og informationskompetence (CIK) og har til formål at forstå nogle af de sammenhænge den udvikles i. Selve undersøgelsen af elevers CIK foregår gennem en nyskabende, autentisk, computerbaseret test. Ud over testen svarede eleverne på et spørgeskema som giver forskerne indblik i elevernes baggrund, deres erfaringer med og brug af computere og deres oplevelse af computerbrug i skolen. Også deres lærere samt skolens leder og it-koordinator besvarede spørgeskemaer. Undersøgelsen giver altså både indblik i baggrunde for elevernes udvikling af CIK og viden om hvordan undervisning med it prioriteres og foregår i de danske og øvrige deltagende landes klasseværelser. ICILS-forskerne indsamlede data fra næsten klasseelever på mere end skoler fra 21 lande eller uddannelsessystemer inden for enkelte lande. Disse elevdata blev suppleret af data fra næsten lærere på de respektive skoler og af kontekstrelateret data fra skolers itkoordinatorer, ledere og de nationale forskningsinstitutioner. I Danmark deltog 1767 elever, 728 lærere, 92 skoleledere og 92 itkoordinatorer fra 110 skoler i hovedundersøgelsen. I den såkaldte Field Trial, forundersøgelsen, deltog yderligere omkring 265 elever, 125 lærere, samt skoleledere og it-koordinatorer fra 13 skoler It i samfundet og i undervisningen i Danmark It spiller en rolle i samfundet i dag som næppe kan overvurderes. Store dele af danskernes sociale liv er flyttet til eller opstår gennem brug af it, kommunikation med det offentlige foregår i vid udstrækning online, varer findes, undersøges, diskuteres, købes og sælges online, samarbejde 1. ICILS baggrund og formål 11

14 i og på tværs af arbejdspladser foregår online, den demokratiske og samfundsmæssige diskussion og sladder foregår online, og research og studiearbejde foregår online. Mulighederne kan forekomme uendelige, og det samme kan uoverskueligheden. Danmark er et af verdens mest it-parate lande (International Telecommunications Union, 2012; Wijas-Jensen, 2013), men hvordan står det til med de danske unges computer- og informationskompetencer? Ofte hører man udsagn om at danske unge er digitale indfødte (Schultz Hansen, 2011), og det kan give indtrykket af at der ikke er behov for særligt fokus på undervisning i brug af computere i skolen. Men gælder det alle unge danskere? Og hvad omfatter de kompetencer som de unge udvikler af sig selv i deres hverdagsliv? Betyder det at de unge er parate til at løse alle typer informations- og kommunikationsopgaver med computer? Eller er der typer af opgaver som det er vigtigt at de kan, men som de ikke udvikler af sig selv? Denne type spørgsmål kan ICILS 2013 være med til at give nogle svar på. Tilsvarende kan vi få indblik i hvordan og i hvilket omfang computerog informationskompetencer prioriteres på de danske skoler, hvordan it er integreret i undervisningen, hvilke typer af undervisningsaktiviteter it anvendes i, og hvordan det står til med de danske læreres opfattelse af it og deres egne kompetencer. Har it været den transformative faktor som har skabt en mere elevaktiv, producerende og innovativ undervisning, sådan som man har en forventning om både blandt forskere, konsulenter og politikere? Siden de tidlige firsere er der gjort en stor indsats for at introducere it i undervisningen på alle niveauer i det danske uddannelsessystem (Frandsen, 1983), og adskillige større initiativer er blevet sat i værk fra undervisningsministeriets side gennem tiden. Sektornettet var et af Danmarks første internetbaserede netværk, oprettet i , og det havde til formål at forbinde først universiteterne og siden hele uddannelsessystemet til internettet. Inden år 2000 var næsten alle uddannelsesinstitutioner og skoler forbundet til internettet igennem sektornettet. Sektornettet udvikledes siden til styrelsen Uni-C, i dag Styrelsen for It og Læring (STIL). Danmark var således et af de første lande i verden til at have fuldt dækkende internet på undervisningsområdet (Cisco Systems Danmark A/S, U.å.). I midten af 90 erne blev en række projekter sat i søen. Center for Teknologistøttet Undervisning fik fx 100 mio. til at dele ud til projekter om 12 Digitale kompetencer

15 it, der blev etableret en værktøjskasse til it i undervisningen, Poseidon, på baggrund af projekter på landets skoler og uddannelsesinstitutioner, skolernes databaseservice (SkoDa) blev etableret osv. (Baagø, 1997). I 2001 blev ITMF-projektet, It og Medier i Folkeskolen, søsat. ITMF støttede inden for en ramme på 323 mio. udviklingsprojekter i samarbejde mellem skoler og forskere, produktion af et mediebibliotek, efteruddannelse af lærere samt en række andre mindre initiativer. ITMF var anledning til en kickstart af forskningsområdet på en række universiteter. I iværksatte undervisningsministeriet projektet ITIF, It i Folkeskolen, som primært bestod i støtte til indkøb af computere til elever i 3. klasse og udvikling af en række digitale læremidler. Der var afsat en ramme på omkring 750 mio. til projektet (Danmarks Evalueringsinstitut, 2009). I 2011 iværksattes et nyt initiativ: Øget anvendelse af it i folkeskolen. Der blev afsat 500 mio. fra regeringens side. Tilsvarende bidrager kommunerne med 500 mio. til opkvalificering af bredbånd på skolerne og medfinansiering af indkøb af digitale læremidler. Dette projekt består i støtte til indkøb af digitale læremidler, effektmåling af brugen af digitale læremidler i skolen, etableringen af en række demonstrationsskoleforsøgsprojekter, et lærernetværk mv. (Undervisningsministeriet, 2014). Puljen er netop besluttet videreført til Sideløbende med disse projekter er der udført forsøg med digitale prøveformer i flere fag, og nogle afgangsprøver udføres allerede på internettet. I 2009 introducerede undervisningsministeriet desuden de digitale nationale test som et værktøj til at styrke den løbende evaluering i folkeskolen. Siden 2010 har nationale test været fuldt implementeret, og danske elever testes nu i (afgrænsede områder af) syv fag på klassetrin. I Danmark har it været et indsatsområde i forhold til hvad eleverne skulle lære, siden slutningen af 80 erne. Det obligatoriske emne edb blev indført i Fra 1993 har det været indskrevet i folkeskoleloven at edb (siden kaldet it) skal integreres i alle fag (Finansministeriet, 1996). I 2009 udkom et særligt faghæfte, It- og mediekompetencer i folkeskolen, som beskrev det tværgående emne it, i daglig tale kaldet Faghæfte 48, og med de Forenklede Fælles Mål fra 2014 er it og digitale kompetencer indskrevet både som et perspektiv og i form af konkrete faglige mål i alle fag. It har med andre ord været højt prioriteret i det danske uddannelses- 1. ICILS baggrund og formål 13

16 system i mere end 30 år. ICILS 2013 kan give et fingerpeg om hvorvidt anstrengelserne har båret frugt Indholdet i ICILS ICILS-undersøgelsen hviler på et grundigt forarbejde i form af undersøgelser af andre beskrivelser af computer- og informationskompetence. Dette forarbejde er beskrevet i International Computer and Information Literacy Study: Assessment Framework (Fraillon, Schulz & Ainley, 2013). Undersøgelsesrammen består af to dele: Beskrivelse af computer- og informationskompetence (CIK). Konteksten for udvikling af elevers CIK: en kortlægning af de kontekstuelle faktorer som forventes af influere på computer- og informationskompetence, og som kan forklare variation mellem lande, skoler, lærere og elever. En nærmere beskrivelse af hvordan konteksten for udvikling af elevers CIK konceptualiseres og identificeres, findes i den internationale rapport fra ICILS 2013-projektet (Fraillon, Ainley, Schulz, Friedman & Gebhardt, 2014). Beskrivelse af computer- og informationskompetence I ICILS defineres computer- og informationskompetence som et individs evne til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt derhjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet (Fraillon, Schulz og Ainley, 2013). ICILS er derved en kompetencetest som ikke tager udgangspunkt i et enkelt fagområde eller specifikke faglige færdigheder og viden, men som stræber efter at vurdere om eleverne faktisk er i stand til at anvende den viden og de færdigheder de har erhvervet sig, i relevante sammenhænge. Definitionen af computer- og informationskompetence beskrives i to niveauer som det også kendes fra de Forenklede Fælles Mål, På det første niveau defineres to kompetenceområder, nemlig at indsamle og håndtere information og at producere og udveksle information. Disse to områder, et receptivt og et produktivt, inddeles herefter i et antal aspekter der kan forstås som færdigheds- og vidensområder. Aspekter 14 Digitale kompetencer

17 er de færdigheder og den viden som hvert kompetenceområde mere detaljeret kan beskrives i. Kompetenceområde 1 handler om at indsamle og håndtere information, og det fokuserer på de receptive og organisatoriske elementer af informationsbearbejdning og -håndtering og består af følgende tre aspekter: 1.1 Kende til og forstå computeranvendelse. Dette aspekt omfatter elevens viden om de generelle karakteristika og funktioner ved computere og færdigheder i at udføre typiske aktiviteter med computere og computerprogrammer. Det fokuserer på den grundlæggende tekniske viden og de færdigheder som ligger til grund for vores anvendelse af computere med henblik på at arbejde med information. 1.2 Tilgå og evaluere information. Dette aspekt omfatter de undersøgende processer som gør eleven i stand til at finde og hente computerbaseret information samt bedømme dens relevans, integritet og brugbarhed. 1.3 Håndtere information. Dette aspekt omfatter elevens kompetencer til at arbejde med computerbaseret information. Det handler om at forstå og tilpasse måder at kategorisere og organisere information på, og det handler om at kunne tilrettelægge og lagre information på en måde som gør at den kan bruges og genbruges effektivt. Kompetenceområde 2 handler om at producere og udveksle information, og det fokuserer på at anvende computere som produktive redskaber til at tænke, skabe, samarbejde og kommunikere, og det består af fire aspekter: 2.1 Omdanne information. Dette aspekt består i elevens evne til at bruge computere til at tage udgangspunkt i en tekst og udvælge og omdanne den måde indholdet præsenteres på så den bliver tilgængelig for konkrete målgrupper og til konkrete formål. 2.2 Skabe information. Dette aspekt består i elevens evne til at bruge computere til at designe og udarbejde informationsprodukter som svar på opgaver med angivne formål og målgrupper. Disse produkter kan være enten fuldkommen nye, eller de kan bygge på information fra andre kilder som så bruges til at udarbejde nye produkter. 2.3 Dele information. Dette aspekt består på den ene side i elevers forståelse af hvordan computere bliver anvendt og kan anvendes til at udveksle information, og på den anden side i deres evne til at bruge 1. ICILS baggrund og formål 15

18 computere til at samarbejde, kommunikere og udveksle information med andre. 2.4 Anvende information trygt og sikkert. Dette aspekt, som falder lidt uden for de andre i kompetenceområdet, består i elevens forståelse af de lovmæssige og etiske problemstillinger ved computerbaseret kommunikation, og det består i elevens håndtering af de udfordringer som online kommunikation medfører af trygheds- og sikkerhedsmæssig art. En mere detaljeret drøftelse af indholdet i de enkelte kompetenceområder og aspekter i undersøgelsesrammen for computer- og informationskompetence findes i ICILS Assessment Framework (Fraillon, Schulz & Ainley, 2013) Dataindsamling og instrumenterne i ICILS I dette afsnit og det følgende kapitel omtaler vi de mere tekniske forhold ved undersøgelsen, og vi anvender derfor nogle begreber som har en lidt usædvanlig betydning på dansk. To centrale begreber er instrument og item. Et instrument bruges til at måle de fænomener vi ønsker at undersøge. I ICILS er instrumenterne fx spørgeskemaer og opgaverne til eleverne. Et spørgsmål eller en opgave kaldes et item. Et item kan være det samme som en opgave, men der kan også være flere items i en opgave, dvs. at opgaven kan bedømmes i forhold til flere kriterier i samme opgave. De mange items i hvert instrument giver tilsammen det helhedsindtryk som vi ønsker at skabe. Hovedundersøgelsens dataindsamling fandt sted i de 21 deltagende lande mellem februar og december Undersøgelsen blev foretaget i lande på den nordlige halvkugle mellem februar og juni 2013, og i lande på den sydlige halvkugle mellem oktober og december Alt i alt indsamlede ICILS data ved hjælp af seks instrumenter. To af disse blev besvaret af elever, en af lærere, en af skole-it-koordinatorer, en af skoleledere og en af ansatte ved de nationale forskningscentre. De to elevinstrumenter, som blev gennemført på computer af eleverne, var: Den internationale elevtest af CIK som bestod af spørgsmål og opgaver som blev præsenteret i fire 30 minutters-moduler. Et modul er et sæt 16 Digitale kompetencer

19 af spørgsmål og opgaver indlejret i en autentisk narrativ ramme. Hvert modul havde en række små, adskilte opgaver (som hver typisk tog mindre end et minut at løse) efterfulgt af en større opgave som det typisk tog 20 minutter at løse. Hver elev arbejdede med to moduler som blev fordelt tilfældigt fra et sæt på fire. I alt bestod modulerne af 62 opgaver og spørgsmål. Et elevspørgeskema af 30 minutters varighed blev besvaret af eleverne umiddelbart efter færdiggørelsen af de to testmoduler. Det indeholdt spørgsmål om elevernes baggrund, deres erfaring med og anvendelse af computere og it til at løse en række forskellige opgaver i og uden for skolen samt deres holdning til brugen af computere og it. De tre instrumenter som blev besvaret af lærere, it-koordinatorer og skoleledere, kunne gennemføres over internettet eller på papir. Alle danske respondenter svarede online. Disse instrumenter var: Et lærerspørgeskema af 30 minutters varighed. Dette stillede nogle baggrundsspørgsmål efterfulgt af spørgsmål om lærernes brug af it i undervisningen, deres holdning til brugen af it i undervisningen og deres deltagelse i kompetenceudviklingsaktiviteter i forbindelse med brugen af it i undervisningen. Et it-koordinatorspørgeskema af ti minutters varighed. Itkoordinatorerne blev spurgt om it-resurser på skolen og resurser til at understøtte brugen af it i undervisningen. Spørgeskemaet handlede om såvel teknologisk (fx infrastruktur, hardware og software) som pædagogisk støtte (fx support, kompetenceudvikling mv.). Et skolelederspørgeskema af ti minutters varighed. Skolelederne kom med information om skolekarakteristika, rammer for it i undervisningen og skolens prioriteringer af forskellige aspekter af it i undervisningen. Nationale forskningskoordinatorer (NRC er) besvarede en online national kontekstundersøgelse. Denne information handlede om uddannelsessystemets struktur, CIK-relateret uddannelse i de nationale læseplaner samt nylige udviklinger inden for CIK-relateret uddannelse. 1. ICILS baggrund og formål 17

20 1.4. Forskningsspørgsmål De forskningsspørgsmål ICILS hviler på, retter sig mod udviklingen af CIK hos skolelever. ICILS Assessment Framework (Fraillon, Schulz & Ainley, 2013) beskriver udviklingen af disse spørgsmål og uddyber spørgsmålene, ligesom de variable som er nødvendige for analyserne, præsenteres. Forskningsspørgsmålene for den internationale undersøgelse lyder: Forskningsspørgsmål 1: Hvilke variationer findes der mellem lande og inden for lande i elevers computer- og informationskompetence? Forskningsspørgsmål 2: Hvad er relationen mellem elevernes computer- og informationskompetencer og skolernes rammer samt aktørernes prioriteringer, opfattelser og praksis? Forskningsspørgsmål 3: Hvilke karakteristika i forhold til elevers adgang til, fortrolighed med og selvrapporterede kompetencer inden for anvendelsen af computere relaterer sig til elevernes computer- og informationskompetencer? Forskningsspørgsmål 4: Hvilke aspekter af elevernes personlige og sociale baggrunde (såsom køn, socioøkonomisk baggrund og sprogbaggrund) relaterer sig til computer- og informationskompetence? 1.5. Deltagende lande, population og samplingdesign Der deltog 21 lande 1 i ICILS. De deltagende uddannelsessystemer var ud over Danmark: Australien, byen Buenos Aires (Argentina), Chile, Holland, Hong Kong (SAR), Kroatien, Litauen, Newfoundland & Labrador (Canada), Norge, Ontario (Canada), Polen, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Sydkorea, Thailand, Tjekkiet, Tyrkiet og Tyskland. 1. Nogle få af ICILS-deltagerne er områder (provinser og byer) med afgrænsede uddannelsessystemer inden for enkelte lande. Vi bruger gennemgående udtrykket land i denne bog, men refererer altså derved både til lande og områder med egne uddannelsessystemer inden for lande. 18 Digitale kompetencer

21 Tre af disse uddannelsessystemer Buenos Aires (Argentina), Newfoundland & Labrador (Canada) og Ontario (Canada) deltog som såkaldte benchmark-deltagere. Populationsdefinitioner Elevpopulationen i ICILS bestod af elever i 8. klasse (typisk omkring 14-årsalderen i de fleste lande), forudsat at elevernes aldersgennemsnit på dette klassetrin mindst var 13,5 på tidspunktet for undersøgelsen. Hvis elevernes aldersgennemsnit i 8. klasse var under 13,5 år, blev 9. klasse målpopulationen. At 8. klasse var målpopulationen betød at der var en større spredning i alder mellem de deltagende elever end blot et år (spredningen mellem lande var fra 13,8 til 15,2 år). Børnehaveklasseniveauet regnedes ikke som første år, hvorfor det for Danmarks vedkommende var 8.-klasserne der deltog 2. I Norge bliver undervisningstilbudet til seksårige defineret som skole, mens tilsvarende tilbud til seksårige i Danmark, Finland og Sverige regnes som førskole/børnehaveklasse og for at kunne sammenligne med jævnaldrende i Norden valgte Norge derfor at deltage med 9. klasse. Populationen for ICILS lærerspørgeskema udgjordes af alle lærere som underviste i elevernes almindelige fag på målklassetrinnet på hver samplet skole. Udelukkende de lærere som underviste målklassetrinnet i testperioden, og som havde været ansat på skolen fra begyndelsen af skoleåret, indgik. Samplingdesign Sampleudtrækkene blev designet som to-fasede klyngesamples. I den første samplingfase blev PPS-procedurer ( probability proportional to size, sandsynlighedens proportionelle forhold til størrelse, målt som antallet af elever som er indskrevet på en skole) anvendt til at sample skoler inden for hvert land. De antal som blev krævet i sampleudtrækningen for at opnå den nødvendige præcision, blev vurderet på basis af nationale karakteristika og forhold. Samplingen af skoler udgjorde første fase i samplingen af både elever og lærere. 2. Da lockouten af lærerne i den danske folkeskole betød at dataindsamlingen i Danmark trak ud til efteråret, var også nogle af de danske deltagere 9.-klasseelever. Af samme grund blev det danske aldersgennemsnit på 15,1 år lidt højere end forventet. 1. ICILS baggrund og formål 19

22 Samplet af skoler varierede mellem 138 og 318 på tværs af landene. 20 elever blev dernæst i anden fase tilfældigt samplet blandt alle de elever som var indskrevet på målklassetrinnet på hver samplet skole. På skoler med færre end 23 elever blev alle elever inviteret til at deltage. Lærerne blev udvalgt tilfældigt blandt alle lærere som underviste på målklassetrinnet på hver samplet skole. På skoler med 20 eller færre lærere på klassetrinnet blev alle lærere inviteret til at deltage. På skoler med flere lærere på klassetrinnet blev 15 samplet tilfældigt. På grund af intentionen om at lærerinformation ikke skulle kobles til individuelle elever, var alle lærere på målklassetrinnet kvalificerede til at blive samplet uanset hvilke fag og klasser de underviste i. IEA-undersøgelserne stiller meget høje krav til deltagelsesgraden. I ICILS var dette krav på 85 procent af de udvalgte skoler og 85 procent af de udvalgte elever inden for de deltagende skoler eller en vægtet samlet deltagelsesgrad på 75 procent. De samme kriterier gjaldt for lærer-samplingen, men dækningen blev vurderet uafhængigt af elev-samplingen. Danmark var et af flere lande som ikke var i stand til at leve op til disse krav, blandt andet på grund af den lærerlockout som fandt sted netop som ICILS gennemførte hovedundersøgelsen i foråret Derfor blev den danske dataindsamling udstrakt til også at omfatte dele af efteråret, men på trods af alle anstrengelser endte deltagelsesprocenterne tæt på, men under de krævede 85 procent og 75 procent. Vi har foretaget grundige frafaldsanalyser (Puck & Bundsgaard, 2014) ved at sammenligne de deltagende skoler, elever og lærere med udtræk fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets databaser, og vi kan ikke identificere nogen statistisk signifikante forskelle på den stikprøve vi arbejder med i ICILS 2013, og den danske population af skoler, elever og lærere. I tabellerne i denne bog er lande og benchmarking-deltagere som ikke imødekom stikprøvekravene, placeret særskilt under hovedsektionen i hver tabel. De uddannelsessystemer der deltog som benchmarkingdeltagere, rapporteres også for sig i tabellerne Tidligere undersøgelser ICILS ligger i forlængelse af en række tidligere internationale undersøgelser af anvendelse af computere i undervisningen. Nogle er udført inden for rammerne af IEA, andre inden for rammerne af OECD. It i under- 20 Digitale kompetencer

23 visningen har været en del af den internationale komparative forsknings dagsorden siden 1980 erne. IEA Computers in Education Study (COM- PED) blev gennemført over to etaper i 1989 og 1992 med 21 deltagende uddannelsessystemer i Fase 1 og 12 deltagere i Fase 2. Danmark deltog ikke i dette studie. Studiet fokuserede på computertilgængelighed og -anvendelse på skoler samt vurderinger af denne computeranvendelses indvirkning på elever (Pelgrum & Plomp, 1991). I indsamlede IEA Second Information Tech nology in Education Study (SITES) Module 1 data fra 27 uddannelsessystemer (Pelgrum & Anderson, 1999), herunder Danmark (Pedersen, 2000). I foretog SITES Module 2 et kvalitativt studie af pædagogiske innovationer med anvendelse af informationsteknologi baseret på 174 case-studier fra 28 lande (Kozma, 2003), her deltog Danmark også (Bryderup, Kowalski, Brinkkjær & Krejsler, 2002). Efterfølgende gennemførte SITES i 2006 undersøgelser omkring brugen af it hos 8. klasses matematik- og naturfagslærere i 22 uddannelsessystemer (Law, Pelgrum & Plomp, 2008), hvor Danmark også deltog (Bryderup & Larson, 2008). SITES-studierne indsamlede information om resursefordelingen og anvendelsen af it på skoler. Module 2 fokuserede på pædagogiske innovationer med inddragelse af it, mens SITES i 2006 interesserede sig for it s rolle i matematik- og naturfagsundervisningen i klasserummene på 8.-klasseniveau. SITES 2006 indeholder en række spørgsmål som går igen i ICILS 2013, og det er derfor muligt at undersøge udviklingen over de forløbne 7 år inden for nogle områder af lærernes praksis. I de tidlige 2000 ere bestilte OECD et studie af hvorvidt der kunne gennemføres en it-kompetence-undersøgelse som en del af Programme for International Student Assessment (PISA). Selvom it-kompetence ikke indgik i PISA-undersøgelserne, blev et af resultaterne af arbejdet at der blev udviklet en ramme for it-kompetence som kunne anvendes på tværnationale kontekster (ETS, 2002). I PISA s række af undersøgelser er desuden indgået en computerbaseret undersøgelse af elektronisk læsning i 2009 (Mejding, 2011) og af problemløsning i 2012 (Egelund, 2014), og en computerbaseret undersøgelse af samarbejde om problemløsning vil indgå som en option i PISA OECD-programmet for International Assessment of Adult Competencies (PIAAC) som Danmark deltager i, implicerer ligeledes computerbaserede undersøgelser af digital læsning ICILS baggrund og formål 21

Hovedresultater for ICILS 2013

Hovedresultater for ICILS 2013 Hovedresultater for ICILS 2013 Dette notat indeholder en oversigt over de vigtigste resultater fra den danske afrapportering af IEA s International Computer and Information Literacy Study (ICILS). Den

Læs mere

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information

Læs mere

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard.

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard. Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel og eleven Digital dannelse som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland

Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Arbejdspapir: 2012:1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INTERNATIONALE

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

PISA (Programme for International Student Assessment) 2009

PISA (Programme for International Student Assessment) 2009 58 AKTUEL ANALYSE PISA (Programme for International Student Assessment) 2009 Niels Egelund Redaktionen: Vi har bedt to eksperter, nemlig Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Version 1-1-1-2-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

LÆSEKOMPONENTER: EKSEMPEL PÅ SPØRGSMÅL OM ORDS BETYDNING. Respondenten bliver bedt om at sætte en ring rundt om det ord, der passer til billedet.

LÆSEKOMPONENTER: EKSEMPEL PÅ SPØRGSMÅL OM ORDS BETYDNING. Respondenten bliver bedt om at sætte en ring rundt om det ord, der passer til billedet. BILAG 1 EKSEMPLER PÅ OPGAVER Dette bilag indeholder nogle eksempler på opgaver, som er stillet i PIAAC s prøveundersøgelse, men ikke har indgået i den endelige hovedundersøgelse. Eksemplerne er frigivet

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere