AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Noter fra ph.d.-seminar den september 2010 på Sandbjerg

Transkript

1 NOTAT Noter fra ph.d.-seminar den september 2010 på Sandbjerg Rebekka Sylvest Specialkonsulent Dato: 14. oktober 2010 Ref: rsy Side 1/6 Ph.d. og den faglige udviklingsproces v. Mogens Nielsen Rektoratet har givet ph.d.-skolelederne mulighed for at komme med en indstilling senest den 10. december om, hvordan de fire fremtidige ph.d.-skoler skal etableres, herunder de generelle rammer, den systemmæssige opbakning og den administrative støtte. I løbet af efteråret vil alle seminardeltagerne blive inviteret til at deltage i drøftelserne. I forbindelse med rektors sommertale blev der præsenteret 3 tværgående bånd - forskning, uddannelse og videnudveksling. Der vil formentlig også blive et tværgående bånd for talentudvikling. Emner fra drøftelserne, der kan indgå i indstillingen til rektoratet: Beslutningskompetence og økonomisk kompetence på ph.d.-skoleniveau Ph.d.-skolelederen (talentudviklingslederen) en del af fakultetets ledelse Sammenhængende ph.d.-administration (ikke opsplitning på studie, ansættelse mv.). Fælles administrativ støtte til ph.d.-skolerne (ikke sagsbehandling) Tæt koordination mellem forskningsbåndet og talentudvikling Mere fokus på kvalitetssikring (PeopleXS, vejledning, evaluering mv) Behov for flere investeringer Flere ressourcer til vejledning, uddannelse af vejlederne Fælles kursusudbud, flere fælles kurser og mere gennemskuelighed Ph.d.-skolelederne arbejder videre med indstillingen i efteråret Når indstillingerne er afleveret den 10. december, er der følgende tidsplan: 10. januar: plan for samling af ph.d.-skoler 15. januar: deadline den administrative struktur 22. januar: fastlæggelse af institut- og ph.d.-skolestruktur 7. februar: fastlæggelse af den administrative struktur 15. februar: fastlæggelse af overgangsproces Aarhus Universitet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: au@au.dk

2 Side 2/6 Øvrige drøftelser: Blandt deltagerne var der delte holdninger til, om der skal være et sammenfald mellem institutter og forskeruddannelsesprogrammer. Hvis ikke der er et sammenfald vil det give mulighed for større fleksibilitet og skabe bedre rammer for tværvidenskabelige programmer. Omvendt så nogen en fare i, at ph.d.-området bliver for løsrevet, hvis ikke der sker en tæt kobling til institutterne. Der var enighed om et antal på ca studerende pr. forskeruddannelsesprogram vil være passende. Der blev udtryk ønske om at få defineret klare roller og opgaver for FP erne. Der var en drøftelse af de faglige bedømmelsesprocesser. Hvor nogle ytrede ønske om faste bedømmelsesudvalg, som ikke er direkte afhængige af VIP-medlemmerne af ph.d.-udvalgene. Der var et ønske om at undersøge, om valgperioden for de nuværende ph.d.-udvalg kan forlænges administrativt. Dimensionering & økonomi v. Per Baltzer Overgaard En tør ph.d. er koster ca. 1,9-2,2 mio. kr. og våd koster ca. 2,3 2,4 mio. kr.(jf. vedlagte bilag). På AU er ca. 75 % af de ph.d.-studerende inden for de våde områder og ca. 25 % inden for de tørre. Dvs. at de samlede udgifter beløber sig til ca. 4 mia. kr. for en 3-årig periode. Hertil kommer udgifter til sygdom og barsel. Samlet set udgør forskertalentområdet omkring 25 % af universitetets omsætning. Det blev drøftet om en evt. SU-reform vil få konsekvenser for søgningen til 4+4 eller 3+5. De ph.d.-studerende efterlyste, at der fra universitetets side i givet fald bliver iværksat et lobbyarbejde for at forhindre en SU-reform, hvor fjumreåret forsvinder. Ellers blev der udtrykt delte meninger i forhold til, om det fortsat vil være attraktivt at tage en ph.d. med tidligt optag. Det afhænger i høj grad af mulighederne på arbejdsmarkedet på det pågældende fagområde. Arb.-markedet/beskæftigelsesundersøgelse 2009 v. Mogens Nielsen Universitetet har en særlig pligt til at have fokus på arbejdsmarkedet, når antallet af ph.d.-studerende er stigende. Ph.d. erne klarer sig generelt rigtig godt på arbejdsmarkedet efter 1 år har 95 % fundet beskæftigelse. I de kommende år skal arbejdsmarkedet tænkes endnu bredere for ph.d.-kandidaterne, da kun en begrænset andel kan få en forskerkarriere. Jobmarkedet for ph.d. erne er globalt allerede nu tager 10 % af kandidaterne til udlandet for at få job. Undersøgelsen viser, at mange af ph.d. ernes kompetencer er nyttige på arbejdsmarkedet. Formidling og projektarbejde er dog generelle kompetencer,

3 Side 3/6 der efterspørges på arbejdsmarkedet, og som de tidligere ph.d.-studerende ønsker mere fokus på i løbet af uddannelsen. Der var efterfølgende en drøftelse af behovet for mere og bedre karriereplanlægning. Flere gav udtryk for, at det ikke skal være hverken hovedvejlederen eller ph.d. skolerne, som skal foretage vejledningen. SUN har etableret et karriererådgivningspanel bestående af gamle ph.d.er, bl.a. med repræsentanter fra industrien. Medlemmerne af panelet kan fungere som mentorer for ph.d. er, der satser på en karriere uden for universitetet. Medlemmerne af panelet overvejes tilknyttet som adjungerede professorer. Der blev ytret ønske om, at universitetet/ ph.d.-skolerne markedsfører ph.d.-uddannelsen mere hos potentielle arbejdsgivere. Der var et ønske om udvikling af en tenure track-model, der indeholder veldefinerede delmål på vej mod et professorat. Det kan medvirke til at gøre det mere attraktivt at følge en akademisk karriere. People XS v. Uffe Engberg People XS er et meget fleksibelt system, der kan imødekomme hovedområdernes forskelligartede behov. Arbejdet med FUA ligger til grund for People XS. Konverteringen sker i sommeren 2011 (det nuværende studieadministrative system lukker i oktober 2011). Uffe Engberg m.fl. besøger de fire nye hovedområder i efteråret 2010 mhp. indsamling af behov og ønsker til funktionalitet. De fire nye hovedområder skal vedtage fælles workflow, som systemet skal understøtte. Uffe Engberg laver en spiseseddel til hovedområderne om, hvad de skal tage højde for. Der blev stillet spørgsmålstegn ved tidsplanen, der er meget sammenpresset, bl.a. pga. sommerferieafvikling og der blev udtrykt ønske om at få adgang til en demoversion i løbet af foråret og adgang til udførlige brugermanualer. Aflevering, afhandling og forsvar v. Elise Norberg Udkastet til et fælles ph.d.-bevis blev positivt modtaget (jf. vedlagte slides). Der blev udtrykt behov for evt. at få navnene på bedømmelsesudvalg og vejledernavne på beviset. Der var ligeledes forslag om at supplere bilagslisten med et diploma supplement, en vejlederudtalelse og en beskrivelse af det danske uddannelsessystem. Elise Norberg præsenterede herudover eksempler på, hvordan en afhandling kan se ud. Det blev foreslået at arbejde videre med en skabelon for fælles omslag og kolofon, dog med mulighed for at skabe et individuelt præg (f. eks. i form af billeder). Særligt de studerende udtrykte stor begejstring for modellen fra især DJF.

4 Side 4/6 Der var ønske om, at universitetet/ ph.d.-skolerne skal betale for trykning af et antal eksemplarer, f. eks. et oplag på 50 stk., hvis den ph.d.-studerende ønsker det. Ph.d.-forsvaret er en stor dag, som godt må blive markeret på festlig vis fra universitets side. Ph.d.-kurser og formidling v. Michael Mulvany Ph.d.-kursusgruppen har udviklet en model for en fælles portal på universitetets hjemmeside om ph.d.-kurser i transferable skills jf. vedlagte slides. Ph.d.- skolerne har ca kurser i transferable skills, som nu vil blive åbne for alle ph.d.-studerende på AU. Ph.d.-skolen på SUN tilbyder midlertidigt at administrere den fælles portal. Det vil fortsat være de enkelte ph.d.-skoler, som skal administrere egne kurser. Der var stor tilfredshed særligt blandt de ph.d.-studerende med kursusportalen for ph.d.-kurser i transferable skills. Der endnu ikke er udviklet en fælles model for tildeling af ECTS point til kurserne. Michael Mulvany gjorde opmærksom på, at man også på landsplan arbejder på at udvikle en fælles kursusportal i forbindelse med det åbne marked for ph.d.-kurser. Orientering om det kommende ph.d.-hus v. Anne Langer Igennem de sidste par år har Internationalt Center blandt andet udviklet en særlig service overfor primært udenlandske ph.d. studerende og danske ph.d.-studerende, som ønsker at studere i udlandet. Pr. 1. november 2010 flytter Internationalt Center ind i et nyt hus, som vil danne rammen om blandt andet generiske ph.d.-kurser og sociale aktiviteter for ph.d.- studerende. Der var en drøftelse af behovet for at indtænke universitetets geografiske spredning i husets aktiviteter og i det hele taget sikre en tydelig markering i navnet af det kommende hus om ph.d.-aktiviteter også for ikke-udenlandske ph.d.-studerende. Overvejelser fra de ph.d.-studerende v. Adam Etches De ph.d.-studerende opfordrede til, at de kommende ph.d.-skoler får hver sin ph.d.-forening og at der dannes en ph.d.-forening på tværs af de fire skoler. Det vil kræve støtte og hjælp fra skolerne i form af blandt andet ressourcer til at arrangere aktiviteter og gerne hjælp til udvikling af en hjemmeside. Foreningsarbejdet vil primært være rettet mod faglige arrangementer og i mindre grad mod sociale aktiviteter. Der blev kvitteret positivt på de studerendes ønske om at danne en fælles forening, som vil blive en stor gevinst for det videre arbejde. Der blev ligeledes

5 Side 5/6 givet udtryk for, at det vil være fornuftigt at overveje en form for lønkompensation. Kvalitetssikring v. Hans Henrik Edlund Ud fra Hans Henrik Edlunds udkast drøftede deltagerne forslag til proces og indhold. Der var forslag om at udsætte evalueringen til 2011 pga. den faglige udviklingsproces. Der blev blandt andet foreslået et tættere samarbejde på tværs af ph.d.- skolerne om vejledningskurser. Det skal afklares, om kurserne skal være generelle vejledningskurser, eller målrettet ph.d.-vejledere, og om kurserne skal opdeles i kurser for de våde og tørre områder. Kursusformålene skal formuleres præcist og der skal evalueres bagefter. Der var herudover en diskussion af det fælles behov for at styrke og formalisere kravene til vejledningen mhp. at sikre forventningsafstemning og de studerendes rettigheder. Muligheden for at ph.d.-studerende kan tale med andre end vejlederen (f. eks. FP-lederen) skal kommunikeres. Internationalisering v. Johnny Laursen Johnny Laursen præsenterede igangværende og kommende initiativer på internationaliseringsområdet jf. vedlagte slides. JL gjorde blandt andet opmærksom på, at AUFF har udbudt nogle nye virkemidler specifikt til internationalisering af ph.d.-området. Der blev efterlyst input til måling af virkemidlernes effekt. Der var støtte til de gode intentioner omkring AUFF s virkemidler for internationalisering af ph.d. Der var forslag om, at de enkelte ph.d.- skoler måske selv kan udvikle disse områder, særligt hvis kvalitetsfremmemidlerne udrulles til ph.d.-skolerne. Der var et ønske om fælles praksis mht. double degrees og joint degrees og mere erfaringsudveksling på tværs af skolerne. Der blev givet udtryk for, at AU skal være rustet til at kunne udnytte de muligheder, som blandt andet EU forventes at ville give. Der blev gjort opmærksom på de gode muligheder for at indgå double degrees med kinesiske universiteter. Rekruttering og optagelse v. Troels Nørager Troels Nørager orienterede om forslagene fra rekrutteringsarbejdsgruppen jf. vedlagte slides. Der var opbakning til at gå videre med gruppens forslag og anbefalinger. Hvis universitets mål om flere ph.d.-studerende skal nås, skal en del af væksten nås ved flere internationale studerende. Det blev drøftet, hvor stor en andel de internationale ph.d.-studerende skal udgøre ml. 10 og 50 %. Nationalitet bør ikke være en faktor i ansættelsesprocessen. Kommer der for få

6 Side 6/6 kvalificerede danske (eller internationale) ansøgninger, må den pågældende ph.d.-skole tage initiativer til at øge antallet af kvalificerede ansøgere.