Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
|
|
- Ulrik Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn fra overklassen og den højere middelklasse. Det er i dag steget til børn. Det er specielt i hovedstadsområdet og Århus, at eliten samler sig om sig selv. Udviklingen viser, at danske børn i stigende grad går i skole med børn fra samme vilkår. af Analysechef Jonas Schytz Juul 7. februar 17 og stud.polit Solveig Prag Blicher Analysens hovedkonklusioner For en gennemsnitlig 8. klasse elev fra overklassen, vil der i en skoleklasse på 2 børn være børn i skoleklassen, som selv kommer fra enten overklassen eller den højere middelklasse. For en gennemsnitlig 8. klasses elev fra underklassen, vil der i skoleklassen være under halvt så mange elever fra overklassen og den højere middelklasse. For år siden var skoleklasserne mindre opdelt. I 199 gik et typisk overklasse i klasse med 6 børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 14 er det steget til børn. Særligt i hovedstadsområdet og Århus samler elitens børn sig. I hovedstaden er det nu knap 4 pct. af et elites klassekammerater, der selv er elitebørn. I Århus er det knap 4 pct. I resten af landet er andelen på omkring 2 pct. Over de seneste år har vi oplevet en stigende andel eliteskoler. I 199 var det godt 7 pct. af overklassebørnene i 8. klasse, der gik i en skoleklasse, hvor halvdelen selv var fra overklassen eller den højere middelklasse. I 14 er denne andel steget til 33 pct. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V
2 Der er stor forskel på sammensætningen af elever i en skoleklasse for et fra overklassen og et fra underklassen. For en gennemsnitlig 8. klasse elev fra overklassen, vil der i en skoleklasse på 2 børn være børn i skoleklassen, som selv kommer fra enten overklassen eller den højere middelklasse. I denne skoleklasse vil der også være 2 elever fra underklassen, 7 fra middelklassen og 6 fra arbejderklassen. For en gennemsnitlig 8. klasses elev fra underklassen, vil der i skoleklassen være under halvt så mange elever fra overklassen og den højere middelklasse. I en typisk skoleklasse for et fra underklassen på 2 elever, vil de 4 være fra overklassen eller den højere middelklasse, mens vil være fra underklassen. Herudover vil der være 7 fra middelklassen og 9 fra arbejderklassen. En typisk skoleklasse for henholdsvis et af overklassen og et af underklassen er illustreret i figur 1. Figur 1. En gennemsnitlig 8. klasse for et fra hhv. overklasse og underklasse i 14 Anm: Klassefordelingen er omregnet så det præcis svarer til 2 børn i klassen. Der er kun set på elever fra 8. klasse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik I tabel 1 er der vist den gennemsnitlige sammensætning af eleverne i en 8. klasse for børn af de sociale klasser. Tabellen er lavet så den gennemsnitlige fordeling præcis svarer til en skoleklasse på 2 elever. Hvis der ingen opdeling af skolerne var, ville alle børn have den samme fordeling af skoleklasser. Som det ses af tabellen er det ikke tilfældet. Tabel 1. Gennemsnitlig klassesammensætning i 8. klasse for de sociale klasser, 14 overklassen højere middelklasse middelklassen arbejderklassen underklassen Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse Gennemsnit Anm: Klassefordelingen er omregnet så det præcis svarer til 2 børn i klassen. Der er kun set på elever fra 8. klasse. 2
3 For år siden var skoleklasserne mindre opdelt En typisk skoleklasse for henholdsvis et af overklassen og et af underklassen i 199 er illustreret i figur 2. I 199 gik et typisk overklasse i klasse med 6 børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 14 er det steget til børn. Figur 2. En gennemsnitlig 8. klasse for et fra hhv. overklasse og underklasse i 199 Anm: Klassefordelingen er omregnet så det præcis svarer til 2 børn i klassen. Der er kun set på elever fra 8. klasse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Generelt er der kommet flere børn fra den højere middelklasse siden 199, mens antallet af børn fra arbejderklassen er faldet. I tabel 2 er den gennemsnitlige elevsammensætning af en 8. klasse i 199 vist. Af tabellen ses det bl.a., at antallet af klassekammerater fra underklassen ikke er steget for et gennemsnitligt underklasse, men det har været stabilt på elever siden 199. Tabel 2. Gennemsnitlig klassesammensætning i 8. klasse for forskellige børn, 199 Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse overklassen højere middelklasse middelklassen arbejderklassen underklassen Gennemsnit Anm: Som tabel 1.. 3
4 Særligt i hovedstadsområdet og Århus samler elitens børn sig I det følgende afsnit bliver børn fra overklassen og den højere middelklasse benævnt elitebørn. På landsplan er omkring 1/3 af klassekammeraterne for et elite selv fra eliten. Det dækker dog over store geografiske forskelle. I figur 3A er andelen af klassekammeraterne for et elite, der selv er elitebørn, vist for 4 geografiske områder. Af figuren ses det, at i hovedstaden, der er det nu knap 4 pct. af et elites klassekammerater, der selv er elitebørn. I Århus er det knap 4 pct. I resten af landet er andelen på omkring 2 pct. Det er altså specielt i hovedstadsområdet og Århus, at eliten samler sig om sig selv. I løbet af år er der sket en markant udvikling i alle områder. I hovedstaden er andelen af et gennemsnitligt elites klassekammerater, der er elitebørn således steget fra pct. i 199 til 4 pct. i 14. I Århus er andelen steget fra 27 pct. til knap 4 pct. I figur 3B er andelen af klassekammerater, for et gennemsnitligt underklasse, der er elitebørn vist. For det første ses det, at andelen er markant lavere end for et elite. Typisk er det omkring halvt så mange af et underklasses klassekammeraterne, der er elitebørn, i forhold til klassekammerater for et elite. For det andet ses det, at den generelle stigning i andelen af elitebørn også har betydet, at der i alle områder er en stigende andel elitebørn i en gennemsnitlig 8. klasse for et underklasse. Figur 3A. Andel børn i et elites skoleklasse, der er elitebørn Figur 3B. Andel børn i et underklasses skoleklasse, der er elitebørn Anm: Der er kun set på elever fra 8. klasse. er hele region hovedstaden ekskl.. Elitebørn er børn fra overklassen og den højere middelklasse. I figur 4A er andelen af børn i et elites skoleklasse, der er underklassebørn, vist. I Århus er denne andel på omkring pct., mens den er på omkring pct. i resten af landet. Dette kan sammenlignes med figur 4B, hvor andelen af underklassebørn i en typisk 8. klasse for et underklasse er vist. For et underklasse i Århus er denne andel på knap 34 pct., i hovedstaden omkring pct. og i resten af landet omkring 1 pct. Et gennemsnitligt underklasse går altså i klasse med markant flere fra underklassen end et gennemsnitligt elite gør. 4
5 Figur 4A. Andel børn i et elites skoleklasse, der er underklassebørn Figur 4B. Andel børn i et underklasses skoleklasse, der er underklassebørn Anm: Der er kun set på elever fra 8. klasse. er hele region hovedstaden ekskl.. Elitebørn er børn fra overklassen og den højere middelklasse. Samlet ses det af figurerne 3-4, at eliteklasserne særligt er udbredte i hovedstaden og Århus, og der er markant forskel på en gennemsnitlig 8. klasse for et elite og et underklasse. I en 8. klasse for et elite i hovedstaden er 4 pct. af eleverne elitebørn og pct. underklassebørn. De resterende pct. er arbejderklasse og middelklasse. For et underklasse i hovedstaden er godt pct. af klassekammeraterne elite og pct. er underklasse. De resterende 6 pct. er middelklasse og arbejderklasse. Stigende andel eliteskoler Zoomer man endnu mere ind på de enkelte skoler er det tydeligt, at antallet af skoler med en stor andel af børn fra eliten er i vækst. En måde at illustrere det på er ved at se på, hvor mange børn fra overklassen, der selv går i en skoleklasse, hvor mindst halvdelen af eleverne er enten fra overklassen eller den højere middelklasse (dvs. elitebørn ). I 199 var det godt 7 pct. af overklassebørnene i 8. klasse, der gik i en skoleklasse, hvor halvdelen selv var fra overklassen eller den højere middelklasse. I 14 er denne andel steget til 33 pct. Det er altså nu 1/3 af overklassebørnene i 8. klasse, der går i en skoleklasse, hvor halvdelen eller flere af klassekammeraterne selv er fra overklassen eller den højere middelklasse. I gennemsnit er andelen af elever fra overklassen og den højere middelklasse steget fra 12 pct. i 199 til 21 pct. Tilsvarende kan man se på, hvor stor en andel af underklassebørnene der går en skoleklasse med stor koncentration af underklassebørn. I 199 gik 14 pct. af underklassebørnene i 8.klase i en skoleklasse, hvor 1/3 eller flere af klassekammeraterne var fra underklassen. Denne andel er steget lidt mod 14, hvor andelen er på knap 17 pct. Udviklingen i de mest opdelte skoleklasser er vist i tabel 3. Tabel 3. De mest opdelte skoleklasser Andel overklassebørn der går i klasse med min. pct. børn fra overklassen+ højere middelklasse Andel underklassebørn, der går i klasse med min. en tredjedel børn fra underklassebørn 7,4 13,9 19, 22,3 33,1 14,4 16,8 16, 13,2 16,6
6 En tredje måde at vise udviklingen i eliteskoler er at zoome helt ind på de 2 skoler, hvor eliten er mest overrepræsenteret. I de 2 skoler gik der i elever fra eliten i en gennemsnitlig 8. klasse på 2 elever. I 14 var dette antal steget til 17 elitebørn. Det fremgår af figur og tabel 4. Over 2/3 af eleverne i disse 2 skoler er fra eliten. Det er skoler der stort set alle ligger i København eller Nordsjælland. Figur. Eliteskoler bliver mere elitære Tabel 4. Elevfordeling i de 2 skoler med størst andel elever fra eliten eliten middelklassen 6 4 arbejderklassen 4 3 underklassen I alt Anm: Klassefordelingen er omregnet så det præcis svarer til 2 børn i klassen. Der er kun set på elever fra 8. klasse på de 2 skoler med den største andel af elever fra eliten. I figur 6 og tabel er elevfordelingen i de 2 skoler med størst overrepræsentation af børn fra underklassen vist. I disse 2 skoler er antallet af underklassebørn steget fra 11 i 199 til 1 i 14 ud af 2 elever. Det er altså nu 6 pct. af børnene i de 2 skoler med flest fra underklassen der er underklassebørn. Hovedparten af disse skoler ligger tæt på de mest udsatte boligområder i og Århus. Når man zoomer helt ind på de allermest opdelte skoler er der altså en tendens til stigende koncentration af både eliten og underklassen. 6
7 Figur 6. Gnst. elevfordeling i de 2 skoler med flest underklassebørn i hhv. 199 og 14 Tabel. Elevfordeling i de 2 skoler med størst andel elever fra underklassen eliten middelklassen arbejderklassen 6 6 underklassen I alt Anm: Klassefordelingen er omregnet så det præcis svarer til 2 børn i klassen. Der er kun set på elever fra 8. klasse på de 2 skoler med den største andel af elever fra underklassen. 7
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Læs mereStigende opdeling af skoler i Danmark
Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereDe sociale klasser i folkeskolen i 2012
De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mereNæsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereI Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland
I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereBørnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer
Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereKriminalitet i de sociale klasser
Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er
Læs mereIndkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus Hovedstadsområdet er blevet mere opdelt siden krisen. Mens de rigeste områder, Klampenborg, Rungsted og Hellerup har haft en real stigning i
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mere25 års forskel på ældste og yngste postnummer
25 års forskel på ældste og yngste postnummer Der er store aldersforskelle på tværs af Danmark. Det postnummer med den laveste gennemsnitsalder er 2200 København N (Nørrebro), hvor befolkningen i gennemsnit
Læs mereStigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mere900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift
9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,
Læs mereFlere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereOffentligt forsørgede fraflytter de store byer
Offentligt forsørgede fraflytter de store byer Den største nettofraflytning af offentligt forsørgede er fra de største byer og kommunerne omkring Hovedstaden. Omvendt kommer den største nettotilflytning
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereStore formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereDe rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereDe fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereSkat på telefoner: Fri tale til de rigeste
Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad
Læs merekr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter
8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereVoksende ulighed i Danmark?
Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereFlyttemønstre i København polariserer hovedstaden
Flyttemønstre i København polariserer hovedstaden De rigeste tilflyttere i hovedstadsområdet er flyttet til Klampenborg, hvor markedsindkomsten for tilflyttere i gennemsnit er 923.000 kr. Den laveste indkomst
Læs mereDe rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder
De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereBørn bor i opdelte nabolag
Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereRegeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereArbejdsmiljø for de sociale klasser
Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske
Læs mereVelstillede børnefamilier indtager København
Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereIngen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag
Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereBørnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år
Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs merePilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for
Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når
Læs mereOp mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereKvinder er mere udsat for chikane på jobbet
r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.
Læs merePriserne på bus og tog er steget voldsomt under VK
Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er
Læs mere