DANMARKS KIRKEDIGER KORTLÆGNING. Danmarks Naturfredningsforening August 2002
|
|
- Niels Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Dato: 6. August 2002 Journal: / Sagsbehandler: Jørgen M. Hansen , KORTLÆGNING AF DANMARKS KIRKEDIGER Danmarks Naturfredningsforening August 2002
2 Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 2 af 11 Forsidemotiv: Illustrationen stammer fra en artikel i Vejle Amts Folkeblad, hvor bladets tegner, der skriver under navnet Børge, beretter om sine oplevelser i sommeren 2000 ved besøget på en vestsjællandsk kirkegård. Teksten lyder: Kirkemanden Langs kirkegårdsdiget ved en vestsjællandsk kirke går en kirkegårdsarbejder med et håndbåret apparat, som ved hjælp af en åben flamme i nederste ende svider alt grønt af i et nu, nye spirer og kulørte, vilde blomster, mælkebøtte, storkenæb, fuglegræs osv. hvis det ellers er dem. Ingenting er tilbage, da han slutter ved stendigets anden ende og dér slukker flammen. Han vandrer nu tilbage mod kirkegårdslågen, lige forbi hvor jeg står og læner kroppen mod cyklen. Han hilser let og en smule fjernt, og jeg svarer: Gak ud, min sjæl, betragt med flid Manden stopper brat op. Ser lidt forvirret på den fremmede, hvorefter jeg fortsætter: i denne skønne sommertid Guds underfulde gaver. Ja, hvad skal man ellers sige. Nu endelig myldrer det frem af den jord, hvoraf det er kommet, og straks tænder kirkemanden sin dødbringende flamme og bringe de grønne, gule og blå over i en anden verden alt imens andet skal leve, plejes og bestå. Det er klart! Da vi omsider får en samtale i gang, siger kirkemanden i et venligt, dæmpet og forklarende tonefald ordret: Hvis alt skidtet bare får lov at gro, kommer her jo til at se Herrens ud Ja, næsten råber jeg. Det har du faktisk ret i! Alt mens vinden blæser! Hvad siger loven? Bekendtgørelse nr. 527 af stk 1, som ændret ved Bek. Nr. 454 af : Kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt må ikke anvendes på folkekirkens kirkegårde. Hvad siger vejledningen? Hvis en indhegning af en kirkegård skal ændres, er det nødvendigt at tage både kulturhistoriske og landskabsmæssige hensyn. Indhegningen spiller en stor rolle for helhedsindtrykket af kirken, kirkegården og deres omgivelser. De stengærder, som siden middelalderen er blevet rejst rundt om mange kirkegårde, er også af botaniske grunde særdeles bevaringsværdige. Derfor har det i mange år været forbudt at bruge kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse og man bør heller ikke bruge andre midler som ukrudtsbrænder, vandfordamper eller algefjerner på stendigerne eller deres nærmeste omgivelser. Yderligere oplysninger om stengærder findes i Kirkeministeriets cirkulære af 9. april 1965 om vedligeholdelse og omsætning af stengærder (Fra Kirker og kirkegårde, Kirkeministeriet 2001, afsnit side 38. Det nævnte cirkulære er aftrykt i Danmarks Naturfredningsforenings informationshefte Kirkens Klipper.)
3 Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 3 af 11 Forord Kortlægningen af Danmarks kirkediger er udført som led i Danmarks Naturfredningsforenings Kirkedigekampagne, der blev iværksat i middelalderåret Hovedparten af arbejdet med besøge de enkelte kirkegårde blev udført i løbet af 2000 og Kampagnens faglige informationshefte Kirkens Klipper blev udsendt af DN til samtlige menighedsråd i juli Kortlægningen er langt overvejende udført af DNs lokalkomiteer suppleret med interesserede enkeltpersoner og medlemmer. Organisatorisk tager arbejdet udgangspunkt i DNs egen opbygning, dvs. medlemsvalgte lokalkomiteer i hver kommune. Arbejdet koordineres af samrådet (DNs amtsorganisation), som har udpeget en særlig koordinator til formålet. De indsendte kortlægningsskemaer forbliver hos samrådkoordinatorerne, som også efter kampagnens afslutning er bindeled mellem lokalkomiteer og samråd m.h.t. til emnet og evt. senere opfølgning af kampagnen. Kampagnen er altså grebet an kommune (lokalkomite) for kommune, amt (samråd) for amt. Men det har hele tiden været hensigten at sammenfatte kortlægningsskemaerne så de afspejler den kirkelige struktur, dvs. i en rapport stift for stift. I Fyns stift giver dette ingen særlige problemer fordi der er et naturbestemt sammenfald mellem den verdslige og kirkelige afgrænsning. Men ellers er situationen en anden. Lolland-Falster stift udgør kun en brøkdel af Storstrøms amt. Modsat omfatter hovedparten af stifterne fra to til fire helheder eller dele af amterne. oversigt Kirkedigekortlægning: Landsstatistik (Bilag 1). Nærværende landsstatus er afsluttet i august Den vil som de 10 rapporter for de enkelte stifter blive bragt på DNs hjemmeside dn@dn.dk efterhånden som de færdiggøres. Søg under arbejdsområder, kampagner. Selve kampagnen er hermed slut, men foreningen modtager gerne supplerende oplysninger om kirkedigerne, herunder ikke mindst en kortlægning af de kirkelokaliteter, som endnu ikke er besøgt. Supplerende oplysninger bedes helst tilsendt kirkedigekoordinatorerne i det pågældende amt (Navn og adresse fremgår stiftsrapporten eller oplyses af foreningen). Alternativt kan data sendes til Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø (Mærket kirkediger ). Alt efter mængden af tilgåede supplerende oplysninger påregnes det at status ajourføres på hjemmesiden. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en folkelig kortlægning af kirkedigernes udstrækning og tilstand samt forekomsten af den særlige flora og fauna, der knytter sig til kirkens stendiger som biotoper. Der er ikke tale om en videnskabelig undersøgelse, bl.a. fordi en sådan skulle udføres med helt identiske kriterier og derfor af en meget mindre og mere homogen personkreds Imidlertid er det vigtigt at fastholde og styrke den brede folkelige interesse for de flersidede værdier der knytter sig til kirkegårdene. DNs aktive, som har deltaget i projektet, er eksponenter for helt den samme folkelig interesse, der også kendetegner menighedsråd og kirkegårdsansatte, som har det daglige ansvar for kirkedigernes naturværdier. Dette folkelige engagement skulle gerne, sammen med den tilknyttede faglige ekspertise i såvel kirkeligt som naturkulturregi, kunne føre til større opmærksomhed og forståelse for de værdier og muligheder, som knytter sig landets resterende kirkediger. Der skal lyde en varm tak til alle, der har bidraget til arbejdet med kortlægning, planteregistrering og sammenfatning af kampagnens resultater. Danmarks naturfredningsforening August 2002 Poul Henrik Harritz Præsident Gunver Bennekou Direktør
4 Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 4 af 11 DNs brev til samtlige landets omkring menighedsråd. Til hvert menighedsråd var vedlagt 9 eksemplarer af informationsfolderen Kirkens Klipper af folderens oplag på er distribueret på denne måde. Til kampagnen opnåedes eksternt tilskud på kr. fra tipsmidlerne, kanaliseret gennem Friluftsrådet. Alene trykningen af folderen samt porto og forsendelse til menighedsrådene har kostet dette beløb. Den resterende del af kampagnens udgifter på i alt omkring kr. er betalt af Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer gennem kontingentet.
5 Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 5 af 11 Materialet De indsendte kortlægningsskemaer er i sagens natur ret forskelligt udfyldt m.h.t. detaljeringsgrad. Mange er udfyldt omhyggeligt, nogle med gode plantelister suppleret med fotos, andre med digestrækninger og andre forhold velbelyst men ingen plantelister. I et enkelt tilfælde er der fremsendt fremragende digitale fotos men ingen skemaer. I de lokalkomiteer, som råder over botanikere leveres der glimrende floralister, men ikke mange komiteer husker kulturhistorien (f.eks. sten med skålgruber) eller en beskrivelse af digets opbygning, endsige digets fauna. Det sidste kræver nok også en daglig gang på kirkegården. Specielt forekommer det, at behovet for instruktion i vurderingen af stendigets opbygning og tilstand ( digeteknikken ) er større end det, som kunne gives ved en enkelt dagsekskursion under DNs repræsentantskabsmøde i Nyborg i foråret Den betydelig spredning i materialet var forventet. Der var som nævnt netop lagt vægt på at kortlægningen ikke (alene) er for eksperter men for alle, uanset forudsætninger. Dette belyser i øvrigt også spredningen af sagkundskab og interesser i DNs lokalkomiteer og medlemskreds. Hertil kommer, at sigtet med kortlægningen er bred: ideelt set skulle den belyse samtlige forhold og interesser omkring kirkegårdenes indramning. Se herom kampagnens informationshæfte Kirkens klipper forfædrenes hegn om middelalderkirkerne som i forbindelse med kampagnen udsendtes til samtlige menighedsråd. Føvling kirke, Brædstrup kommune, Vejle Amt, Århus stift pryder forsiden på DNs informationshefte om kirkens stendiger. Godt: Trævækst holdes væk, der tillades en urørt bræmme langs digefod samt grønne urter og lav på digets sider. Skidt: Jorden på digekronen forekommer gold. Er der ophobet jordmidler fra tidligere tiders brug af gift? [Informationsheftet kan stadig rekvireres i Danmarks Naturfredningsforening evt. bestilles på service@dn.dk - så længe oplaget rækker. Alternativt kan heftet læses på søg under arbejdsområder-kampagner.] Undersøgelsen vil med hensyn til plantelister m.v. med fordel kunne suppleres f.eks. med de data og den sagkundskab, der f.eks. er tilknyttet Dansk Botanisk Forenings Atlas Flora
6 Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 6 af 11 Danica-projekt. Desuden foreligger der regionalt og endog landsdækkende andre fremragende planteregistreringer udført af en række enkeltpersoner, som interesserer sig specielt for emnet. En samling af disse data kunne styrke kortlægningen og videngrundlaget væsentligt. Undersøgelsen har i nogle samråd haft en begrænsende faktor i form af den forhåndenværende arbejdskapacitet eller interesse. Der er stor spredning i dækningsgraden stift for stift. Der er imidlertid med få undtagelser opnået en dækningsprocent over 40, hvad der må betegnes som tilfredsstillende, når tages i betragtning at der er tale om en frivillig indsats, udført af interesse for emnet. Hertil kommer at omkring 130 lokalkomiteer har deltaget. Det nærmer sig 60% af samtlige lokalkomiteer. Med en landsdækkende dækninggrad på 44% kan det næppe betvivles, at undersøgelsen vil kunne give et rimeligt sikkert indtryk af gærdernes udstrækning og tilstand. Stift Antal kortlagte kirker Lolland-Falster Fyns Århus Helsingør Aalborg Haderslev Roskilde Ribe Viborg Københavns 1 6 TOTAL ,4 Figur 1: Undersøgelsens dækningsgrad pr.stift. Dækningsprocent af potentiale Digestatistik: 140 kilometer stendiger opmålt De kulturhistoriske, eller om man vil, digetekniske forhold, er som nævnt ikke meget kommenteret i materialet. Det er muligt at disse oplysninger gemmer sig i de enkelte skemaer for kirkegårdene, men ikke er fulgt med over i sammendraget i den vedhæftede stiftsoversigt. Man må gå ud fra at hovedparten af de eksisterende stendiger er dobbeltsidede kassediger. Hvorvidt de er sat af ukløvede marksten ( kampesten ) eller af kløvede marksten fremgår heller ikke. Det første må antages af være fremherskende. I nogle skemaer er det ikke sikkert til at gennemskue, hvorvidt mur af kløvet kamp faktisk er et stendige med jordkerne eller evt. bagvold eller om der faktisk er tale om cementstøbt kløvet kamp. Derimod kaster sammendraget mere lys over udstrækningen af de bevarede stendiger (se landsstatistikken bilag 2). Der er i alt optalt 140 km kirkegårdsgærder og diger fordelt på de 783 kortlagte kirkegårde. Dette svarer til et gennemsnit pr. kirkegård på 179 m. Størrelsen (omkredsen) af kirkegårdene varierer i sagens natur en del. Men regnes der med en oprindelig gennemsnitslænde af digerne på omkring 250 m har der fra begyndelsen været omkring 195 km diger ved
7 Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 7 af 11 disse 783 kirkegårde. I runde tal kan det antages, at 55 km er gået tabt svarende til omkring 30% Sagt positivt: Vi har formentlig på landsplan omkring 70% tilbage af de oprindelige stendiger. Dvs. formentlig omkring 240 km diger af de 340, der må antages at have været fra begyndelsen. De forsvundne 100 km diger ligger nu som vejfyld og skærver og støbt, kløvet kampestensmur ud over landet. Undersøgelsen peger desuden på at der i nogle stifter er mange kirkegårde bevaret med samtlige 4 digesider intakte. Omkring halvdelen af de undersøge kirkegårde (406 af 783) hører til denne kategori, som må tiltrække sig særlig interesse (Se bilag 2). Indramningen af disse middelalderkirker udgør et meget værdifuldt element i landskabet, en kulturhistorisk helhed som fortsat bør værnes om. Fyns stift bidrager med hele 100 (af 150) og Århus stift med 121. Derimod er det gået hårdt ud over kirkegærderne i Vestsjællands amts del af Roskilde stift og i Helsingør stift er det kun lykkedes at finde 4 kirkegårde med alle 4 digesider bevaret. Digernes flora. De forskellige fund af kulturplanter er søgt sammenfattet i fundlisten i Bilag 3, for så vidt angår de bedst dokumenterede stifter. Der er tale om 537 fund i 6 stifter Som kriterium for registrering af reliktplanter er udover de 50 arter nævnt i heftet Kirkens Klipper anvendt listen 100 middelalderlige kulturplanter efter Søholm og Jepsen, se bilag 3. En sådan liste er ikke uden problemer. Selv om Skvalderkål er anført flere steder og utvivlsomt er af middelalderlig oprindelse, er den ikke medregnet, da den er så vidt udbredt i dag at dens værdi som indikatorplante er begrænset. Lægejordrøg og Alm. Katost kan man også være tilbøjelig til at udelukke, da er så vidt udbredte. Svaleurt, Sæbeurt, Rød tandbæger og Kongelys er alle ret almindelige planter i landsbymiljøer, hvor de sikkert har været dyrket i haverne siden middelalderen. Men derfor er de ligegodt tegn på middelalderlig planteaktivitet, nok ofte udgået fra kirkeomgivelserne. Det er iøjnefaldende, at hovedparten af de noterede fund i 6 stifter samler sig om nogle få arter. Det er følgende: Alm. Katost (85 fundsteder), Ensidig Klokke (32), Kost-Fuglemælk (32), Marts-Viol (102), Matrem (72), Rød Tandbæger (27), Svaleurt (82) og Sæbeurt (30). Blandt de rigtige gode indikatorer for middelalderlige voksesteder er heriblandt vel kun Rød Tandbæger. Af de øvrige i denne kategori er antallet færre. Det er Alm. Hjertespand (12),Læge-Kulsukker (7), Rød Hestehov (4), Stolthenriks Gåsefod (5), Vild Tulipan (4), Vårbrunrod (1) Det karakteristisk, at der nu findes flest indikatorplanter på middelalderlig havedyrkning uden for kirkegårdene, dvs. f.eks. i landsbyen, i nærliggende uopdyrkede småpletter nær kirken. Derimod næsten ikke nogen vel i gennemsnit en enkelt på selve kirkediget. Helt særligt gode voksesteder for disse kulturplanter er de nedlagte kirkegårde og middelalderlige ruintomter hvor der netop praktiseres den ekstensive pleje, der er så ønskelig på kirkegårdsdigerne.
8 Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 8 af 11 Jelling kirke, Haderslev Stift, Vejle provsti, Jelling kommune. Kirken er en af Danmarks fremmeste m.h.t. kulturhistorie. Siden 1995 et Unesco verdensarv-monument, som Roskilde Domkirke (se: og Men forståelsen for stedets kulturhistorie afspejles ikke i driften af kirkegårdens stengærder. De gærder, som ikke er sat om i forbindelse med restaureringen af kirken op til årtusindskiftet, er helt dækket af Vedbend, der er velegnet som bunddække, men aldeles uønsket på stengærder. Planten tager alt lys, kvæler alt andet og er så tilpas træagtig, at den med tiden vil nedbryde gærdet - uden at man opdager det. Også på de nyomsatte diger er der plantet vedbend, og de er opsat efter en snor, selv om kirkeministeriets cirkulære foreskriver at man skal forsøge at bevare de gamle digers hidtidige form og karakter. Der er benyttet næringsrig jord på digekronen og udsået plænegræsfrø. Og endelig tillades der endnu begravelser helt op til stengærdets fod, med jordpåfyldning ved anlæggelsen af gravstedet. At man for 100 år kunne ombygge diget til et mausolæum kan så være, men her mangler virkelig en plejeplan der tager hensyn til gærdets kulturhistorie. På dette sted!
9 Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 9 af 11 Digernes tilstand og pleje Det er imidlertid ikke nok at sikre, at digerne ikke ryddes til andre formål og at der ikke længere placeres kirkebyggeri oveni dem. Og faktisk sker det stadig, at det med de kirkelige myndigheders velsignelse ryddes kirkegærder for at der kan bygges i deres linjeføring. Den daglige pleje og pasning af kirkedigerne er altafgørende for deres beståen og for at undgå omfattende udgifter til deres reparation og nyopsætning. Det har i forbindelse med undersøgelsen været vanskeligt at finde kirkegårde, som udmærkede sig med en særlig forståelse for diger og gærders kulturhistoriske og naturhistoriske værdier. Der er lyspunkter men ikke uden plettersagt generelt, er det iøjnefaldende, at der ikke er meget fællespræg, heller ikke egnskarakteristisk fællespræg, over digernes pasning. Plejen er nærmest tilfældig, vel afhængig af den enkelte kirkegårdsleders indstilling. Selv om det er fastslået i cirkulæret, at der ikke må plantes kirkegårdstræer nærmere end 1 m fra digefod sker det stadig. Der indrettes stadig materialepladser op til digerne - og det er sommetider godt, fordi her kan ukrudtet gerne få lov at trives lidt, hvorimod det er bandlyst på de andre dele af gærderne. Samtidig er det imponerende at se, hvorledes der er plantet og stadig plantes træagtige vækster oven i digekronen. Sommetider findes der forskellige hækplanter m.m. på den samme kirkegård. Det er som regel arter som Thuja, Vedbend, Syren, Vildvin, Snebær, Taks, Naur, Tjørn, Cotoneaster, Liguster og endda Rynket Rose er truffet. Når det nu er sådan at stengærderne med tiden nedbrydes, hvis ikke plantet og selvsået træarter holdes væk, og hvis ikke de blot holdes dækket af urter, græsser m.m. så er det også i betragtning af prisen for nyopsætning af stengærder overraskende, at der ikke er mere forståelse for dette problem. Måske plantes disse hække af på grund af læhensynet men dette kunne godt opnås uden at plante oveni diget. Og hvis der endelig ikke er plantet hæk i digekronen, så ødelægger man til gengæld mulighederne for at få et dække af lysåbne grønne urter på diget ved den meget grundige renholdelse, der i disse år praktiseres også på kirkegårderne. Om det er af frygt for at møde kritik fra menighedsrådene eller fra kirkegårdens brugere, hvis der er grønt på gærdet, vides vel ikke. Men der synes i disse år at herske udstrakt enighed om at et fint kirkegærde er Et helt sterilt gærde, friholdt for ethvert strå der kunne tænkes at blomstre og kaste frø. Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at der må iværksættes en kursus- og informationsvirksomhed til for alle interesserede, menighedsråd, ansatte og øvrige involverede parter omkring driften af kirkegårdene. Formålet skal være at indføre en naturvenlig (ekstensiv) pleje af diger og gærder, fastsat i en nedskrevet plejeplan for stendigerne og de nærmeste omgivelse omkring kirkegården. Derfor gives i denne landsrapport som bilag 4 et forslag til vejleden plejeplan for kirkegærder. Den øgede indsats på dette område bør ske som et nyformuleret mål med Kirkeministeriets varetagelse af de kulturhistoriske hensyn ved kirkerne. Disse hensyn omfatter ikke bare bygningsbevaring. De omfatter også hensynet til de levende kulturminder. Og faktisk kræver det for det mest kun at der slækkes på det nuværende tidsforbrug til renholdelse.
10 Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 10 af 11 Manglende overordnet planlægning Som nævnt ovenfor falder det i øjnene at driften af kirkegårdenes indhegning forekommer så tilfældig. Der synes helt at mangle en sammenhængende prioritering og planlægning. Foreksempel måtte det være indlysende at kirkegårdene hvor alle 4 digesider er bevaret bør i en samlet planlægning for kirkegårdenes kulturhistoriske værdier og at disse bør have første prioritet. Med hensyntagen til regionale og egnskarakteristiske træk. Og med hensyn til kirkegårdene, hvor alene en enkelt digeside mangler, bør der overvejes en samlet planlægning for retablering af de tabte stendiger med tiden. Hvad man kunne kalde en handlingsplan for landkirkernes oprindelige natur- og kulturmiljø. Men hvem foretager en sådan planlægning? Der er ikke tradition for at stifterne tager koordinerende og udfarende initiativer, man tager alene passivt stilling til som høringsinstans for enkeltprojekter, når menighedsrådene forelægger disse. Heller ikke kirkeministeriet indtager en sådan udfarende rolle, ej heller Menighedsrådsforeningen. I decentraliseringens navn synes den sammenhængende koordinaton opgivet og der er ikke udstykket rammer for driften af kirkegårdsgærderne. Der synes i dag at mangle en sådan kirkelig struktur til stift for stift at tage sådanne opgaver op, som kræver en koordinering ud over det enkelte sogn. Derfor får f.eks. værdier og muligheder i kirkegærderne et tilfældighedernes præg og værdierne tabes, uden at nogen er klar over hvorfor. Det er DNs opfattelse at der bør udarbejdes plejeplaner for kirkegårdenes stengærder og diger. En sådan plejeplan skal tage udgangspunkt i det gamle cirkulære om gærderne bekendtgørelse samt i en nyfastsat vejledende plejeplan for stendigernes levende kultur. En sådan vejledende plejeplan bør blive resultatet af et bredt udvalgsarbejde hvor menighedsråd, de ansattes organisationer, Foreningen for kirkegårdskultur, kirkeministeriet, Kirkegårdskonsulenterne har sæde. Danmarks Naturfredningsforening bidrager gerne til dette arbejde og vedlægger som bilag 4 til denne landsrapport sit udkast til vejlendende plejeplan for kirkegårdsgærder. En konkret plejeplan bør udarbejdes ved samtlige kirkegårde med bevarede stendiger, og den vedtagne plejeplan bør indføjes i kirkegårdsvedtægten på lige fod med de andre meget detaljerede angivelse af, hvordan kirkegården skal passes. Derved får det ansatte personale på kirkegården en retningslinje for, hvilke særlige hensyn der skal tages m.h.t. ekstensiv pleje af digerne, og det kan løbende dokumenteres, at plejen er i overensstemmelse med retningslinjerne også selv om der findes ukrudtsplanter og grønt på stendiget. Derved tages det vekslende renholdelsespres fra skiftende menighedsråd og kirkegårdens brugere væk fra kirkegårdsgartneren, som kan henvise til at der gælder særlige hensyn ved stendigerne hensyn som kun de færreste menighedsråd i dag er opmærksomme på.
11 Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 11 af 11 Det foreslår Danmarks Naturfredningsforening Der må fastsættes en generel plejeplan for driften af folkekirkens stengærder Der må med udgangspunkt i denne udarbejdes konkrete plejeplaner for gærderne ved den enkelte kirkegård, og denne skal efter behørig godkendelse indføjes i kirkegårdsvedtægten. Plejebestemmelserne skal tage udgangspunkt i formålet at bevare de kultur- og naturværdier der er knyttet til kirkegærderne, herunder også bevarelsen af digerne som levested for flora og fauna. Der må iværksættes et fagligt udredningsarbejde med deltagelse af de involverede parter, med henblik på udarbejdelsen af ovenstående For at tage initiativ hertil afholder Danmarks Naturfredningsforening sammen med Foreningen for Kirkegårdskultur et seminar om kirkegårdsgærderne kultur- og naturværdier og de driftproblemer, der er knyttet hertil. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer kirkeministeren til at støtte dette arbejde og tage de fornødne centrale initiativer til at skabe en bedre overensstemmelse mellem det naturbevarende arbejde i det øvrige samfund og forvaltningen af de naturværdier som varetages på kirkeministeriets område som en af landets største jordbesiddere Horne præstegård, Faaborg provsti og kommune, Fyns Stift: Horne Land er rigt på stengærder. Også omkring kirken og præstegården. Men gærdet er helt dødt. Hvad nytter det at forbyde gift på kirkegården, når det fortsat bruges på kirkeministeriets øvrige arealer? Hvor er folkekirkens sammenhængende miljøarbejde?
Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 9.
Læs mereKommunen meddeler afslag i medfør af museumslovens 29j, stk. 2, jf. 29a (beskyttede sten- og jorddiger).
Hans Ole Jacobsen Kragelundvej 34 6330 Padborg Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 www.aabenraa.dk Dato: 12-03-2018 Sagsnr.: 17/32006 Kontakt: Tina Hjørne Direkte tlf.: 7376 7284 E-mail: tlh@aabenraa.dk
Læs mereDispensation til gennembrud af beskyttet dige nr. D på matr. nr. 11 Hønkys, Egvad
Dan Torp Jepsen Hydevadvej 34 6230 Rødekro Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 www.aabenraa.dk Dato: 08-03-2018 Sagsnr.: 18/2417 Kontakt: Tina Hjørne Direkte tlf.: 7376 7284 E-mail: tlh@aabenraa.dk
Læs mereBevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor?
Kirkegårdskonference 2015 Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Susanne Guldager praktiserende landskabsarkitekt mdl tidligere kirkegårdskonsulent i Roskilde Stift Nye redskaber - ny lovgivning Den
Læs mereGennemførelse af oplæg om distriktsforeninger
Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Midtvejsmøde 15. november 2014 Hovedpunkter Baggrund Proces Den vejledende formålsbestemmelse for distriktsforeninger Fordeling af antal delegerede Valg af
Læs mereFOKUS PÅ KIRKER OG VINDMØLLER. Opfordring til dialog mellem Stifter og Kommuner i Danmark
FOKUS PÅ KIRKER OG VINDMØLLER Opfordring til dialog mellem Stifter og Kommuner i Danmark Idé Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Stifterne i Danmark.
Læs mereBilag 1 til Kontrakt om revision af de lokale kirkelige kasser. Kravspecifikation
Bilag 1 til Kontrakt om revision af de lokale kirkelige kasser Kravspecifikation 1. Indledning Udbuddet omfatter revision af alle de lokale kirkelige kasser m.v. i Danmark. Danmark er opdelt i 10 revisionsområder
Læs mereMogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Læs mereDispensation til gennembrud af beskyttet dige nr. D på matr. nr. 2, 1154 og 1165 Felsted, Felsted
Evan Johansen Damm Lyngskovvej 5 Felsted 6200 Aabenraa Kultur, Miljø & Erhverv Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 www.aabenraa.dk Dato: 3-11-2015 Sagsnr.: 14/31343 Dok.løbenr.: 290820/15 Kontakt:
Læs mereKirkegårdens vedtægt tyranni eller til fælles bedste?
Kirkegårdens vedtægt tyranni eller til fælles bedste? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Kirkegårdsleder v/ Silkeborg Kirkegårde & Krematorium Medlem af Foreningen for Kirkegårdskulturs bestyrelse - Samt
Læs mereDispensation til gennembrud af dige nr. D mellem matr. nr og 1442 Bov ejerlav, Bov
Hanne Claudia Schmidt Nissen Rønsdamvej 18 6330 Padborg Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 www.aabenraa.dk Dato: 13-09-2018 Sagsnr.: 18/24457 Kontakt: Tina Hjørne Direkte tlf.: 7376 7284
Læs mereNotat. Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v.
Dato: 15. januar 2007 Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Indledning Ved brev af 9. november 2006 (dokumentnr. 293631) udsendte Kirkeministeriet
Læs mereDer er en klagefrist på 4 uger fra din modtagelse af dette brev, og dispensationen træder først i kraft, når denne klagefrist er udløbet.
Aksel Rosenberg Juhl Uge Teglgård 1 6392 Bolderslev Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 www.aabenraa.dk Dato: 23-05-2017 Sagsnr.: 16/41323 Kontakt: Tina Hjørne Direkte tlf.: 7376 7284 E-mail:
Læs mereNyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Christian Philip Kjøller Dias 1 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Indhold Udvikling
Læs mereVedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.
Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.
Læs mereNotat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning
Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er
Læs mereVEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD
Brønderslev Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Ø. Brønderslev kirke
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereLandzonetilladelse. Planloven
Karsten Leth Jensen Højbyvej 53 4320 Lejre KOPI Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Birgitte Uhrbrand Tlf. direkte: 4646 4914 E-mail:
Læs mereHolstebrovej 399 Hvidbjerg 7860 Spøttrup. 12. november Skovrejsning, VVM-afgørelse og anmeldelse
Holstebrovej 399 Hvidbjerg Spøttrup 7860 Spøttrup 12. november 2018 Skovrejsning, VVM-afgørelse og anmeldelse Skive Kommune har den 10. september 2018 modtaget din ansøgning om skovrejsning på matrikel
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereVEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift
Forslag til vedtægt for kirkegård med graver Ringsted kommune.doc VEDTÆGT for X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes
Læs mereVester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift
Aalborg Nordre Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti Aalborg Kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Vester Hassing Kirke
Læs mereUdviklingen i da bstallene siden 1990
Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,
Læs mereLandzonetilladelse Planloven
Anette Stark og Thomas Lowes Herslev Kærvej 10 4000 Roskilde Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø KOPI Landzonetilladelse Planloven Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler:
Læs mereLandzonetilladelse Planloven
Søren Vedel Vernersmindevej 4 4330 Hvalsø Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Birgitte Uhrbrand Tlf. direkte: 4646 4914 E-mail:
Læs mereLandzonetilladelse til opførelse af udhus/carport
Postadresse: Favrskov Kommune Plan & Byg Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Landzonetilladelse til opførelse af udhus/carport Afgørelse Favrskov Kommune meddeler
Læs mereLandzonetilladelse Planloven
Tore Jørgensen Kattingevej 8 4000 Roskilde Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646 4939 E-mail: chyu@lejre.dk
Læs mereDet lokale naturråd for Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Naturrådsmøde 1.
Det lokale naturråd for Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Frederikssund og Halsnæs Kommuner Naturrådsmøde 1. februar 2018 Dagsorden 17.00 Velkomst v. Lis Vedel 17.05 Kort præsentation af alle
Læs mereLandzonetilladelse. Planloven
VILLA-HUS Byg Aps Nørre Snedevej 9 8700 Horsens Sendt pr. email: dai@villa-hus.dk KOPI Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Camilla
Læs mereLøgumkloster kirkegård
Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering
Læs mereTakster og vejledning for erhvervelse, fornyelse, ren- og vedligeholdelse mv. af gravsteder på kirkegårde i året 2014.
Holstebro Provsti Kirkestræde 9A Tlf. 96 10 08 63 E-mail: holstebro.provsti@km.dk Menighedsrådene i Holstebro Provsti, Viborg Stift Bedes omdelt til kasserer, kirkeværge, graver og kirkegårdsleder. Januar
Læs mereDispensation til gennembrud af beskyttet dige nr. D på matr. nr. 79 Barsø, Løjt og dige nr. D på matr. nr.
Rasmus Nissen Barsø Bygade 22 6210 Barsø Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 www.aabenraa.dk Dato: 09-05-2018 Sagsnr.: 18/2610 Kontakt: Tina Hjørne Direkte tlf.: 7376 7284 E-mail: tlh@aabenraa.dk
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereVedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift
Vedtægt for Them og Brande kirkegårde i Silkeborg kommune under Silkeborg provsti i Århus Stift A Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af henholdsvis Them og Brande kirker og bestyres af
Læs mereDIVERSE STATISTIKKER OVER TPC S KURSUSVIRKSOMHED 2002-2008 INDHOLD:
DIVERSE STATISTIKKER OVER TPC S KURSUSVIRKSOMHED 2002-2008 INDHOLD: I. Samlet opgørelse over perioden 2004-2008 1. Fordelingen af de 2060 forskellige præsters kursusaktivitet beregnet ud fra antal dage
Læs mereSkive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015
Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse
Læs mereLem Styrhøjen Lem Spøttrup 7860 Spøttrup. 23. marts 2017
Styrhøjen Karina Miltersen 2 Lem Styrhøjen 2 7860 Lem Spøttrup 7860 Spøttrup 23. marts 2017 Afgørelse om VVM-screening og tilladelse skovrejsning Skive Kommune har den 1. marts 2017 modtaget din ansøgning
Læs mereLandzonetilladelse Planloven
Jesper Servé Lejrevej 74 4320 Lejre Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø OBS! Personlig henvendelse til Lejrevej 15, 4320 Lejre Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler:
Læs mereJens Nannerup Yttrupvej 8 Kirkeby 7870 Roslev. 13. december 2018
Jens Nannerup Yttrupvej 8 Kirkeby 7870 Roslev 13. december 2018 Skovrejsning - Tilladelse og VVM-screening Skive Kommune har den 31. august 2018 modtaget din ansøgning om tilladelse til skovrejsning på
Læs mereLandzonetilladelse. Planloven
Jens Bengtsson Smedevænget 3 4330 Hvalsø Afgørelse sendt pr. mail KOPI Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Maya Aller Tlf. direkte:
Læs mereVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Munkebo Kommune: Kerteminde Provsti: Kerteminde Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. 1 2 1. Kirkegårdens
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Kærum Provsti: Assens Kommune: Assens Stift: Fyens A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. 2 Kirkegårdens drift forestås
Læs mereVIBORG STIFTSØVRIGHED
VIBORG STIFTSØVRIGHED E-post Viborg, den 17. november 2008 Dok nr. 110415 AN/br Struer Kommune Rådhuset Planafdelingen Østergade 11-15 7600 Struer./. Med Kommunens brev af 22. september 2008 (j.nr. 01.02.20-P15-2-08)
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereLandzonetilladelse & helhedsvurdering. Planloven og byggeloven
Tvilum Landinspektørfirma A/S Att.: Mikkel Torp Andersen Tømmerup Stationsvej 10 2770 Kastrup KOPI Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler:
Læs mereOffentligt udbud af revision af de lokale kirkelige kasser 2016 spørgsmål og svar til udbudsmaterialet, jf. udbudsbetingelsernes punkt 6.
Offentligt udbud af revision af de lokale kirkelige kasser 2016 spørgsmål og svar til udbudsmaterialet, jf. udbudsbetingelsernes punkt 6 Spørgsmål 1: 30. maj 2016 kl. 14.17 Af kravspecifikationen punkt
Læs mereRapport over evaluering i Ølmærkeudvalget
Rapport over evaluering i Ølmærkeudvalget September 2005 Introduktion Dansk Ølmærke skal uddeles årligt efter en forudgående bedømmelsesperiode. Alle landets værtshuse kan bedømmes, og modtagere af ølmærket
Læs mereDNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.
BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi
Læs mereV E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd
V E D T Æ G T for Bredballe kirkegård Vejle provsti, Vejle kommune i Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd
Læs mereLandzonetilladelse Planloven
K F U M Spejderne Sct Andreas Gpr Svogerslev Hovedgaden 70 4000 Roskilde Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Birgitte Uhrbrand
Læs mereLOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992
LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereNatura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Læs mereDagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.
Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000
Læs mereKirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift.
Stiftsudvalg for funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede (SUFO) Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev
Læs mereVi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.
Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker
Læs mereVejledning om folkekirkens konsulenter.
Udkast Vejledning om folkekirkens konsulenter. 1. Indledning. Kirkeministeriet har med ikrafttrædelse den 1. januar 2010 udstedt bekendtgørelse nr.... af... om folkekirkens konsulenter samt fællesinstruks
Læs mereLandzonetilladelse Planloven
Poul Erik Christensen Jenslev Gade 4 4070 Kirke-Hyllinge Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Birgitte Uhrbrand Tlf. direkte: 4646
Læs mereSogn. Provsti. Stift. Ved fælles menighedsråd angives tillige det samlede antal af valgte medlemmer:
Udfyldes af valgbestyrelsen Modtaget Liste nr. dag måned år kl. Menighedsrådsvalg Eventuel listebetegnelse på valgbestyrelsens vegne Kandidatliste Menighedsråd Sogn Valget af medlemmer til menighedsrådet
Læs mereKIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd.
KIRKEGÅRDSVEDTÆGT for Kirkegård: Ørbæk Kommune: Nyborg Provsti: Nyborg Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD 1 Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd. 2 Kirkegårdens
Læs mereKapitel 4. Sten- og jorddiger
Kapitel 4. Sten- og jorddiger 4.1. Indledning 4.2. Oplysning om beskyttelsesordningen 4.3. Definition 4.4. Historisk baggrund 4.5. Biologiske interesser 4.6. Foranstaltninger der kræver dispensation 4.7.
Læs mereLandzonetilladelse, samt dispensation fra Lokalplan nr. 333
Postadresse: Favrskov Kommune Plan & Byg Skovvej 20 8382 Hinnerup Landzonetilladelse, samt dispensation fra Lokalplan nr. 333 Afgørelse Favrskov Kommune meddeler hermed landzonetilladelse efter planlovens
Læs mereSatser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)
Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og
Læs mereVEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.
VEDTÆGT for Kirkegård: Vinding Sogn Provsti: Vejle Kommune: Vejle Stift: Haderslev A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.
Læs mereSønderborg Kommune
Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat
Læs mereDeres grønne kontakt
Plejeplan TIL GRØN PLEJE ved Gertrud Rasks Vej Aalborg I forbindelse med gennemgang af de grønne områder ved Gertrud Rasks Vej har Buus & Co udarbejdet denne pleje plan til området. Der gives forslag til
Læs mereMenighedsrådets sekretær Vejen til den gode beslutningsproces. Danmarks Kordegneforening Landskursus 2015 Nyborg Strand
Menighedsrådets sekretær Vejen til den gode beslutningsproces Danmarks Kordegneforening Landskursus 2015 Nyborg Strand Program Den gode beslutningsproces Administrative værktøjer og muligheder på Den Digitale
Læs mereNotat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"
Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten
Læs mereFra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer:
Jane Frederiksen Fra: Randi Nørgaard Sendt: 6. november 2013 14:54 Til: MTM-Ejendomsforvaltningen; MTM-PlanlegningogByggeri; MTM- Bygningsinspektoratet; MTM-NaturogMiljo; MTM-Kommuneplanafdelingen;
Læs mere2 732 / Provstiudvalgskassen. a) Godkendt. a) Tilrettet budgetbidrag for provstiudvalgskassen for 2015. Bilag. b) Godkendt
Dagsorden for: Holstebro provstiudvalg PU møde d. 18. august 2014 kl. 14.00 Mødested: Provstiudvalgets mødelokale, Holstebro Sognehus Version: 1 Pkt./Sag / Emneord / Resume Beslutning Dagsorden 1 980 /
Læs mereHøringsregler i kommunens syv forvaltninger
Borgerrådgiveren Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Beskæftigelses-
Læs mereHVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ
HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereRåstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune
#split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945
Læs mereVELKOMMEN. Erfa-møde for gravere i Herning Nordre og Søndre provstier 3. februar 2015 kl. 13.00-15.00
VELKOMMEN Erfa-møde for gravere i Herning Nordre og Søndre provstier 3. februar 2015 kl. 13.00-15.00 Dagsorden Indledning Efteruddannelsesmuligheder i Rotationsordninger, Hanne Gylling, Mercantec Introduktion
Læs mereForslag til ændret digeregistrering i Lovns Sogn
Lodsejere i Lovns sogn, som er berørte af forslag til ændret digeregistrering Dato: 29. maj 2019 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.25-K08-72-18 Susan Hangstrup
Læs mereHvornår og hvor længe er tilladelsen gyldig Kommunen offentliggør landzonetilladelsen på vores hjemmeside den 3. januar 2017.
Stine Servé Sendt til email: ss@stineserve.dk Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk KOPI Sagsbehandler: Camilla Højrup Tlf. direkte: 4646 4916 E-mail:
Læs mereFolkekirken som virksomhed
Folkekirken som virksomhed 3. marts 2011, Fyns Stift Ved Erling Andersen Spørgsmålene til i dag... Er Folkekirken udelukkende en idealistisk organisation, hvor teologien og troen på noget større end én
Læs mereRollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere
Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Takster Principper og regler Takster i Horsens
Læs mereSnejbjerg kirkegård. - En vejledning
Snejbjerg kirkegård - En vejledning Indholdsfortegnelse Snejbjerg Kirkegård.2 Gravstedsformer.2 Traditionel gravsteder...3 Kombinations gravsteder..4 Plæne kiste / urnegrave med mindeplade..4 Urnegrave
Læs mereForslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163
Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kystskrænterne ved Arnager Bugt Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan for Kystskrænterne ved Arnager Bugt
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende
Læs mereAdskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere
Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere 1. Jeg har modtaget Udlændinge- og Integrationsministeriets
Læs mereMin sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke
Min sidste vilje Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min Sidste Vilje Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du din familie med at træffe nogle af de mange valg, der er
Læs mereLandzonetilladelse Planloven
Henrik Holm Zeyn Bovelgårdsvej 29 4070 Kirke Hyllinge Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø OBS! Personlig henvendelse til Lejrevej 15, 4320 Lejre Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk
Læs mereVærdier, kvalitet og omstilling
DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereTAKSTER 1.1 31.12 2012
Frederikshavn Provsti AALBORG STIFT TAKSTER 1.1 31.12 2012 for kirkegårdene i Frederikshavn provsti Frederikshavn kommune, Aalborg Stift D. TAKSTER 30 De i 31-40 anførte takster reguleres årligt af provstiudvalget
Læs mereLandzonetilladelse Planloven
Henning Chr. Andersen Arkitekterne Andersen & Forsberg Aps (sendt pr. mail: hca@anfo.dk) Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Birgitte
Læs mereLandzonetilladelse Planloven
VILLA.DK Aps Ny Østergade 12, 3.sal 1101 København K VILLA-HUS BYG Aps Nørre Snedevej 9 8700 Horsens KOPI Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk
Læs mereLandzonetilladelse Planloven
Mona og Jackie Nehrmann Bregnetvedvej 26 4320 Lejre Afgørelse sendt pr. mail KOPI Lejre Kommune Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Maya Aller
Læs mereStatus for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund
Læs mereDN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018
DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereMøde: Den: Blad nr.: 14-18
Mødedato: Mødetid: Mødested: Fremmødte: Torsdag den 26.5.2016 Kl. 18.30 Vilstrup Sognehus Pernille Reschat, Aase Daugaard, Tove Haugaard, Dorthe Knudsen, Thyra Bohsen, Kirsten Jensen, Eva Anker, Ole Daugaard,
Læs mereMandalsvej 3, 8653 Them Skovrejsning, VVM-screening og anmeldelse
Kristian Løkke Kristensen klk@skovdyrkerne.dk 5. juli 2019 Mandalsvej 3, 8653 Them Skovrejsning, VVM-screening og anmeldelse Silkeborg Kommune har modtaget din ansøgning om 10,27 ha skovrejsning på matrikel
Læs mereCenter for Teknik og Miljø Natur og Vand
Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet
Læs mereTEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal
TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mere