Oversigtsnotat: Initiativer der har til formål at nedbringe overdødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse

Transkript

1 Område: Psykiatri og Socialstaben Afdeling: Psykiatri og Socialstaben Journal nr.: Dato: 14. februar 2012 Udarbejdet af: Asger Krogager Kjellerup E mail: Asger.K.Kjellerup@regionsyddanmark.dk Telefon: Oversigtsnotat: Initiativer der har til formål at nedbringe overdødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse Mennesker med en psykisk lidelse lever væsentligt kortere end den øvrige befolkning ifølge nyere fælles skandinavisk forskning. Kvinder med en psykisk lidelse lever i gennemsnit 15 år kortere, og mænd med en psykisk lidelse kan forvente en levetid, der er 20 år kortere. Det er væsentligt kortere end i både Sverige og Finland. 40 pct. af overdødeligheden skyldes selvmord, mens 60 pct. kan tilskrives somatiske årsager. Denne nyere forskning har gjort, at der er kommet øget fokus på problemet, og at der er flere steder fra allerede er iværksat indsatser. Som det fremgår nedenfor er der naturligt nok et sammenfald i de løsningsforslag, som der peges på. Derfor bør det løbende sikres, at indsatserne koordineres og at der arbejdes effektivt frem mod den fælles målsætning om at forlænge mennesker med en sindslidelse middellevetid. Nærværende notat vil i kort oversigtsform opridse de særlige regionsdækkende initiativer, som er iværksat for at nedbringe overdødeligheden som følge af fysiske sygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Oversigten er dynamisk og suppleres løbende. Rækkefølgen er pt. uprioriteret. Nedenfor gennemgås: I. Tværsektoriel arbejdsgruppe der udarbejder en fælles strategi for at forebygge og behandle livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse II. Den politiske Ligestillingsarbejdsgruppes anbefalinger (behandles i Regionsrådet 27. feb. 2012). III. Danske Regioners rapport Kvalitet i psykiatrien IV. Den Danske Kvalitetsmodel obligatoriske tiltag i psykiatrien I. Tværsektoriel arbejdsgruppe der udarbejder en fælles strategi for at forebygge og behandle livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse I Sundhedsaftalen (Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser , afsnit 11) er det aftalt, at der udarbejdes en fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse, der gælder både kommuner (socialpsykiatri og sundheds og forebyggelses tilbud) og region (praktiserende læger, somatiske sygehusafdelinger, psykiatri). Derfor har Det Administrative Kontaktforum (DAK) nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde en strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse. Inden gruppen mødtes første gang (25. januar 2012 jf. nedenfor) blev der udarbejdet en kortlægning af den nuværende indsats. Kortlægningen viser blandt andet, at der er et stort behov for at koordinere

2 de eksisterende forebyggelses og behandlingstilbud bedre for mennesker med en sindslidelse end det sker i dag. På arbejdsgruppens første møde drøftedes blandt andet hvorfor at de nuværende forebyggelses og behandlingstilbud ift. livsstilssygdomme ikke virker, hvem den fælles målgruppe er og hvor vi møder mennesker med en sindslidelse og livsstilssygdomme, samt hvordan vi kommunikerer på tværs ift. de helbredsscreeninger mv. der allerede i dag bliver gennemført i eksempelvis lokalpsykiatrien. På det andet arbejdsgruppemøde vil sektorovergange få særligt fokus. Tids og handleplan for den tværsektorielle arbejdsgruppe 25. januar 2012: Arbejdsgruppen afholdte første dagsmøde 1. marts 2012: Arbejdsgruppen afholder andet dagsmøde 29. marts 2012: Høringsudkast fremlægges til godkendelse i DAK April maj 2012: Høringsperioden Ultimo maj 2012: Arbejdsgruppen mødes og drøfter høringssvar 26. juni 2012: Strategi godkendes i DAK August => 2012: Implementering igangsættes i de lokale samordningsfora II. Den politiske Ligestillingsarbejdsgruppes anbefalinger (behandles i Regionsrådet 27. feb. 2012). I regionen har der i 2011 været en politisk arbejdsgruppe, som har haft fokus på ligestilling. Arbejdsgruppens rapport og anbefalinger behandles af Regionsrådet den 27. februar I blandt Ligestillingsarbejdsgruppens anbefalinger er der anbefalinger indenfor tre områder, som vurderes mere eller mindre direkte at kunne gavne helbredstilstanden for mennesker med en sindslidelse. I tabellen nedenfor gennemgås de tre anbefalinger Anbefaling 1. Ulighed i sundhed Fokus på somatisk sygdom for personer med psykisk sygdom konkrete initiativer: I. At der laves konkrete aftaler omkring samarbejdet mellem somatik og psykiatri for patienter med samtidig psykisk og somatisk sygdom. Det anbefales at der laves en audit omkring patientforløb for patienter med samtidig psykisk og somatisk sygdom. Med udgangspunkt i denne audit i værksættes relevante initiativer, herunder samarbejdsaftaler mellem somatik og psykiatri. II. At medarbejdere i eksempelvis opsøgende psykose teams, i et tæt samarbejde med kommunernes socialpsykiatri og praktiserende læge, har et vedvarende fokus på den somatiske helbredstilstand. III. At de praktiserende læger, der er eksperter i at behandle livsstilssygdomme, inddrages yderligere. De praktiserende læger har stor erfaring med behandling af livsstilssygdomme. Derfor er der et behov for at undersøge og bruge de muligheder, der er i de nye overenskomster på Forslag til opfølgning psykiatriudvalget om at følge arbejdet i den tværsektorielle Arbejdsgruppe nedsat af DAK. Herunder foreslås det, at regionsrådet anmoder psykiatriudvalget om at drøfte problemstillingen, herunder, om der bør sættes yderligere tiltag i værk. Disse forslag forelægges regionsrådet til godkendelse. Side 2 af 5

3 almenlægeområdet, for at de praktiserende læger eksempelvis får en mere opsøgende rolle i forhold til de mennesker, der er hårdest ramt af samtidig psykisk og somatisk sygdom. 2. Forebyggende helbredsundersøgelser: I. Sammen med praktiserende læger og kommuner bør igangsættes forsøg, der skal belyse potentialet i forebyggende helbredsundersøgelser bl.a. med fokus på at kompensere for ulighed i sundhed. Målet er at fokusere indsatsen mod den del af befolkningen, der har det største behov og som måske ikke selv henvender sig til lægen, herunder et fokus på at indrette almen praksis på en måde, så mænd i højere grad finder det naturligt at henvende sig til lægen. Indsatsen vil således indebære screening/stratificering af patienter i forhold til risikofaktorer. 3. Etniske minoriteter: I. Det anbefales at man understøtter videndeling på området, bl.a. ved at udbrede erfaringer og viden genereret på Indvandrermedicinsk Klinik på OUH til øvrige sygehuse, almen praksis og kommuner i regionen. Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital arbejder med indvandrere med særligt komplekse sygdomsbilleder. Klinikken varetager udredning og koordinering i forhold til bl.a. flygtninge og indvandrere med særligt komplekse sygdomsbilleder, hvor udredningen har været vanskelig. Patientgruppen består af bl.a. flygtninge og indvandrere, der ofte er præget af både fysiske og psykiske lidelser. I nogle tilfælde er dette sygdomsbillede blandt andet en konsekvens af traumer, der udspringer af tortur eller lignende omstændigheder. Det skal understreges, at det drejer sig om en mindre gruppe af personer med anden etnisk baggrund, idet det alene er de personer, der har de særlige komplekse problemstillinger, bl.a. som følge af tortur og forfølgelse. Sundhedssamordningsudvalget om at udarbejde et forslag til konkretisering af indsatsen samt forslag til finansiering af projektet. Forslaget forelægges regionsrådet til godkendelse. I arbejdet med at udarbejde forslag til konkretisering, anmodes Sundhedssamordningsudvalget om at Inddrage Sundhedskoordinationsudvalget og Samarbejdsudvalget for almen praksis. sundhedsudvalget om at udarbejde et forslag til, hvordan erfaringerne og viden fra Indvandrermedicinsk Klinik på OUH udbredes til regionens øvrige sygehusenheder, samt hvordan viden herom udbredes til almen praksis og kommuner i regionen. III. Danske Regioners rapport Kvalitet i psykiatrien Regionerne har lanceret en ny kvalitetsdagsorden for sundhedsvæsenet, hvor opgaven fremadrettet bliver, at skabe mest mulig sundhed for pengene ved at fokusere på, hvor effekten er størst. Side 3 af 5

4 Psykiatrien er en vigtig del af denne kvalitetsdagsorden. Derfor har Danske Regioner udarbejdet rapporten "Kvalitet i psykiatrien". En af målsætningerne i rapporten er vi skal øge middellevetiden for mennesker med en psykisk sygdom. Derfor opstilles i rapporten en række anbefalinger for at øge middellevetiden. I tabellen nedenfor gennemgås de enkelte anbefalinger, samt tidsplan mv. for implementeringen. Anbefaling Behandlingspakker: Der skal udarbejdes behandlingspakker for hver diagnose/diagnosegruppe med mulighed for tillægspakker til komplekse forløb. Pakkeforløbene skal indeholder standarder for sundhedsfagligt indhold, standarder for screening/udredning af somatiske sygdomme samt misbrugsproblematikker, tidsangivelser, patientinformation (fx i form af skabeloner) og kvalitetsindikatorer. Obligatorisk screening: De kommende behandlingspakker skal indeholde systematisk screening for KRAM faktorer (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), metabolisk syndrom og hjerte karsygdomme. Det metaboliske syndrom er en ophobning af forskellige risikofaktorer, som øger risikoen for at udvikle hjerte karsygdomme og diabetes Fokus på bivirkninger af medicin: Der skal sikres øget fokus på bivirkninger af antipsykotisk medicin ved fælles rekommandationsliste. Rekomendationslisten skal indeholde et standardsortiment og behandlingsalgorimter for antipsykotisk medicin. Rekommandationslisten angiver de mest effektive lægemiddel med inddragelse af vurdering af bivirkninger (bl.a. de enkelte præparaters vægtøgende potentiale). Samarbejdsaftaler mellem psykiatri og somatik: Psykiatriens samarbejde med somatikken formaliseres gennem lokale samarbejdsaftaler, der bl.a. indeholder aftaler om gensidige tilsyn og undervisning. Regelmæssige helbredstjek: Psykiatrien skal ved lokale initiativer /aftaler sikre, at mennesker der lever med langvarig psykisk sygdom, får et regelmæssigt helbredstjek. Tidsplan og ansvar for implementering De første pakkeforløb skal være klar til implementering medio Styregruppen for pakkeforløb i psykiatrien er ansvarlig for at de udarbejdes. Iværksættes i løbet af En arbejdsgruppe skal udarbejde listen i løbet af Iværksættes i Iværksættes i IV. Den Danske Kvalitetsmodel obligatoriske tiltag i psykiatrien Der har i flere år i psykiatrien været arbejdet lokalt med forskellige indsatser ift. forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme. Da den Danske Kvalitetsmodel blev indført i psykiatrien i 2011 blev der samtidig fastsat fælles rammer og systemer for de indsatser pateinterne skal tilbydes. Indsatserne gælder principielt også for de somatiske sygehusafdelinger. I tabelform oplistes nedenfor de relevante indsatser som alle afdelingerne i dag skal varetage i relation til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme. Side 4 af 5

5 Indsats Overordnet screening og vejledning: Patienter screenes i forhold til KRAM faktorer. De patienter, som har fået identificeret en sundhedsmæssig risiko (kost, rygning, alkohol, motion), tilbydes en samtale til afklaring af, om patienten er interesseret i intervention. Samtalerne omhandler de(n) relevante sundhedsmæssige risiko samt vejledning i mulige tilbud om intervention. Patienter, som er interesserede i intervention, tilbydes dette. Der kan være tale om: samtale hos egen læge kommunalt tilbud samtale med diætist henvisning til motionshold, alkoholafvænning, rygeafvænning ( se ) Ernæring: For alle patienter med indlæggelse over 3 dage foretages ernæringsscreening. For patienter hvor der konstateres lav eller forhøj vægt, udarbejdes en ernæringsplan. For at sikre denne indsats er der foretaget kompetenceudvikling af personale, ved omfattende undervisning. Endvidere er der udarbejdet retningslinjer, AV materiale og implementeringsplan for at understøtte processen. Se og og Der foretages monitorering af indsatsen, primært på procesindikatorer. Alkohol: Der foretages vurdering af patientens sundhedsmæssige risiko i relation til alkohol. Der foreligger en sygehusspecifik retningslinje for alkohol behandling ( primær behandling er dog kommunal opgave. Der foretages monitorering af indsatsen, primært på procesindikatorer. Rygning Der foretages vurdering af patientens sundhedsmæssige risiko i relation til rygning. Der foretages monitorering af indsatsen, primært på procesindikatorer. Medicinsk bivirkning. I psykiatri sygehuset er der indført UKU bivirkningsskema, for at sikre stringent og systematisk udredning. Herudover registreres andel af patienter med skizofreni der har: forhøjet BMI forøget taljemål forhøjet blodsukker forhøjede triglycerider forhøjet blodtryk Side 5 af 5