Muligheder for at etablere bar jord på Randbøl Hede.
|
|
- Bodil Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Notat. Muligheder for at etablere bar jord på Randbøl Hede. af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2005.
2 2 Sammenfatning og konklusion: Bar jord, d.v.s. en mineralsk jordoverflade uden væsentlig vegetation, er på heder et levested som huser helt specielle dyr og planter. Efterhånden gror sådanne pletter til, og der skal således hele tiden skabes nye for at bevare den biologiske mangfoldighed. Det er der efterhånden kommet mere fokus på, bl.a. i kriterierne for gunstig bevaringsstatus for EU-habitatnaturtyper. Fremgangsmåden er ikke nærmere belyst i vejledninger el.lign. En første analyse er derfor forsøgt i det følgende. Som forudsætning er taget, at bar jord ikke etableres på arealer uden tidligere jordbehandling. På Randbøl Hede betyder det, at en sådan analyse omfatter tidligere plantager, pløjede brandbælter og marker. Tilsammen dækker de tre typer af arealer omkring 136 ha. Set i forhold til hedens samlede areal på omkring 800 ha udgør det tidligere kultiverede areal således omkring en sjettedel af heden. Forskellige problemstillinger gør, at ikke alle typer er lige oplagte som grundlag for etablering af bar jord. Der foreslås følgende prioritering: 1. Pløjede brandbælter. Ingen er ældre end Pløjningen har været ret dybtgående. Nogle er stadig så ujævne, at kun pløjning er mulig. En fornyet jordbehandling vil ikke forhindre, at historien om brandbælterne kan fortælles. Det anbefales at behandle kortere stykker ad gangen, og så sprede dem geografisk og tidsmæssigt, så der på det lange sigt kommer en form for kontinuitet. 2. Tidligere marker fra det tyvende århundrede. Marker, som er gået ud af drift før 1908, friholdes for indgreb af kulturhistoriske hensyn. Jordbehandlingen går ikke dybere end den tidligere pløjning. Vegetation og eventuelt morlag fjernes først for dels at give en jævn overflade lig den tidligere, dels for at fjerne næringsstoffer. Så vidt muligt følges de gamle afgrænsninger af arealerne for at forbedre muligheden for fortsat at kunne fortælle historien. 3. Tidligere plantager. De tydelige planteriller her gør det på den ene side lettere at fortælle historien, på den anden side gør den overvejelserne om valg af jordbehandling sværere. Her anbefales en lidt mere eksperimentel tilgang. Man kunne måske i første omgang begynde med at skrabe morlaget af de høje partier mellem plante-rillerne. Da bar jord er et element i bevarelsen af de tørre dværgbuskheder, anbefales det at behandle arealer nær hede, ikke i områder domineret af græsser.
3 3 Indledning. I de seneste år er der kommet meget mere fokus på betydningen af bar jord. Dette begreb er et af elementerne i de kriterier for gunstig bevaringsstatus for EU-habitatnaturtyper, der er opstillet af Danmarks Miljøundersøgelser (Søgaard et al. 2003). Det er derfor også relevant for Randbøl Hede, der er udpeget som habitatområde nr Den målbare enhed dækningsgrad af bar jord skal opfylde kriteriet inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Denne formulering udmærker sig ikke ved stor præcision, men under bemærkninger er det angivet, at dækningsgraden af bar jord gerne må være >20 % med nogle års mellemrum. Denne overraskende høje værdi understreger, at man helt sikkert vil se forskellige initiativer i de kommende år for at øge forekomsten af dette element i hvert fald i EUhabitatområderne. Biologisk: Bar jord er så vigtig, fordi der til denne biotop er knyttet en lang række specielle dyr og planter. De er helt afhængige af de særlige livsvilkår, som gives her. Der tænkes her især på, at områder med bar jord har et varmere mikroklima end en sluttet vegetation med skygge. Det nyder for eksempel varmeelskende insekter og krybdyr godt af. Områder med bar jord er også voksested for lyskrævende og langsomt voksende planter som mange arter af lav. De vil blive skygget ihjel i den sluttede hedevegetation. Tilstanden i dag sammenlignet med tidligere: Bar jord er i dag en udpræget mangelvare på Randbøl Hede. Det eneste regulære vindbrud i en klit findes ved Staldbakkernes østlige ende. Herudover er der ganske små pletter på nogle veje og stier. Endvidere nogle af arealerne, hvor blåtoppen er forsøgt bekæmpet, men ikke den del som er fræset og som derfor har en meget løs overflade. Situationen for 50 år siden (luftfotos 1954) var den, at - der var langt flere vejspor - der var flere vindbrud - en del af arealerne, hvor der under besættelsen blev afgravet lyngtørv, var stadig åbne. Behov for analyse: Det ovenstående peger på, at der er et behov for at se nærmere på - hvor - hvordan - og med hvilke hensyn der kan etableres bar jord på Randbøl Hede. Dette er forsøgt i det nedenstående. For en første afgrænsning er der taget udgangspunkt i at, jomfruelig jord (d.v.s. hvor der ikke er kendskab til tidligere jordbe-handling)
4 4 ikke berøres. Endvidere skal der tages hensyn til kultur-historiske værdier. Den sidste formulering er fleksibel, og kan diskuteres. Denne første afgrænsning betyder, at den nedenstående analyse vil omfatte 3 slags arealer, nemlig tidligere plantager, tidligere pløjede brandbælter og tidligere marker. 1. Tidligere plantagearealer. Ud fra luftfotos og gamle målebordsblade 1: er der fremstillet et kort over tidligere plantagearealer på Randbøl Hede (Fig. 1). På arealerne med numrene 1, 2, 3 og 5 er der gravet jordbundsprofiler til nærmere beskrivelse. Her er på jordoverfladen tydelige spor efter planteriller og lignende. Område 4 ikke er medtaget i denne undersøgelse fordi denne plantage er anlagt på en meget kuperet klit. Plantningen her har ikke efterladt synlige spor, og må også derfor være foretaget ved gravning af separate plantehuller til hvert enkelt træ. De ovennævnte lokaliteter er besigtiget den 27. juli Foruden undertegnede deltog geolog Vagn Jensen med ekspertise i jordbunds-forhold og naturskoleleder Søren Andersen med den skovbrugsmæssige ekspertise. Figur 1. Tidligere plantager på Randbøl Hede. 1. Honolulu Plantage.
5 5 Plantagen har haft en omskiftelig historie. Den blev først anlagt i 1902, og er brændt i 1927 og igen i Herefter blev den ikke gentilplantet. Allerede på målebordsbladet fra 1908 dækkede den ca. 49 ha. Det er dette areal, som er vist på Figur 1. I 1929 meddeler Det danske Hedeselskab, at ca. 45,1 ha er tilplantet. På Geodætisk Instituts kort i 1: , som er rettet i 1939, er plantagens omfang ændret væsentligt i forhold til kortet fra Det er nu en rektangel i retningen nordøstsydvest, og arealet er opmålt til ca. 66 ha. I Hedeselskabets Tidsskrift 1948, side 64, er det fredskovspligtige areal opgivet til 78,4 ha. Det er ikke forsøgt i felten at konstatere, om hele det fredskovspligtige areal i realiteten nogensinde har været tilplantet. Det undersøgte profil ligger på en klit øst for Studevejen og syd for det supplerende blåtop-forsøg. UTM-koordinater 32 U , Afstand mellem planterillerne ca. 2 m. Formentlig anlagt med en tolneplov, som har skåret ned og lagt de herved fremkomne tørv ud til begge sider. Profil: 5 cm morlag / førne 15 cm blegsand 70 cm gult sand med 9 udfældningslag (højere indhold af organisk stof, morlag) 65 cm blegsand med ca. 8 morlag 5-10 cm al. Profilen viser tydeligt, at der har været gentagne tilfælde af sandflugt i området. Allaget i bunden af hullet viser, at der på et tidligt tidspunkt har været hede gennem en længere periode. Forskellen mellem det gule og det grå lag sand (begge flyvesand) skyldes formentlig iltningsforhold. Lyse, gule, velafgrænsede pletter kan f.eks. skyldes iltning ved trærødder. 2. Lille plantage vest for Studevejen. Arealet er omkring 1,4 ha og ligger på et plant areal op ad Studevejen umiddelbart syd for en klitformation, som strækker sig i retningen NV- SØ. UTM-koordinater 32 U , Afstanden mellem planterillerne er uregelmæssig, 1,75-2,0 m. Anlæggelsen er formentlig også her sket med en tolne-plov. Morlaget fra den oppløjede tørv kan ses som sorte striber på begge sider af furen, mens furens bund går direkte ned i blegsandet. Under et cm tykt blegsandslag et sort allag. Herunder gulbrunt sand (højt indhold
6 6 af mangan). Endnu længere nede bleggult sand med udfældningshorisonter. Sandet indeholder mere silt end i den første lokalitet, d.v.s. det har næppe været vindtransporteret. Figur 2. Jordbundsprofil fra den lille plantage ved Studevejen. Midten af planterillen er fordybningen ca. en tredjedel fra billedets venstre kant. Til begge sider for denne ses de sorte striber fra de ompløjede morlag i det grå blegsand. 3. Plantage lige syd for Staldbakkerne. Et areal på ca. 0,6 ha som fremstår med meget tydelige planteriller i Ø-Vgående retning. Afstanden mellem dem er ca. 1,6 m og de er selv i dag næsten 70 år efter rydningen af plantagen ca. 20 cm dybe. UTMkoordinater 32 U , Allaget ligger i en dybde af ca. 70 cm. Over det er der kun blegsand, men intet morlag. Der sås en svag antydning af, at de øverste cm af blegsandet var lidt mørkere. Der udkastedes den teori, at der kunne være tale om et dyrkningslag. Det ville betyde, at plantagen i sin tid var anlagt på tidligere mark og ikke i hede. Det var dengang og 1930-erne en ret almindelig fremgangsmåde ved nyanlæg. Denne teori er efterfølgende blevet bekræftet af informationer på ældre kort. Ifølge målebordsblade var der hede i 1870, men mark i Den senere historie er, at kendelsen af 18. november 1930 fra Fredningsnævnet for Vejle amt omtaler arealet således: - - som i de senere Aar er blevet tilplantet. Ifølge Overfredningsnævnets kendelse af 19. november 1932 gav loven ikke mulighed for at kræve plantagen fjernet. En af initia-
7 7 tivtagerne til fredningssagen, Wm. Berthelsen, lavede imidlertid en frivillig aftale med ejeren om plantagens fjernelse, og det skete i Lille plantage syd for Kirstinelysts marker. Størrelsen var omkring 0,7 ha, og det ligger på et meget plant areal. UTM-koordinater 32 U , Profil: 2 cm mor / førne 18 cm blegsand (pløjelag) lidt mørkere end blegsandet nedenunder 17 cm lysere blegsand 20 cm allag herunder gult, gruset sand med silt. Sten optræder i dybde over 50 cm (d.v.s. også i den nederste del af allaget). Også her viste det sig, at teorien om at plantagen var plantet på tidligere mark blev understøttet ved at se på forhistorien. Ifølge målebordsblade var der hede i 1870, men mark i På luftfotografiet fra 1954 er der ung plantage. Figur 3. Jordbundsprofil fra plantagen syd for Kirstinelysts marker. Det mørkegrå pløjelag ses tydeligt over det lysere grå blegsand, især i hullets venstre halvdel. Konklusion:
8 8 På alle 4 undersøgte lokaliteter kunne planterillerne erkendes på jordoverfladen. De er dog ikke mere iøjnefaldende end at de fleste mennesker, som ikke på forhånd kendte arealernes forhistorie, næppe ville lægge mærke til dem. Jordbearbejdningen ser ikke ud til at have været særligt dybtgående. Der er ikke set nogen tegn på, at der for eksempel er foretaget grubning (brydning af allag) eller dybdepløjning. To af profilerne viser tydelige pløjelag af ca. 20 cm s tykkelse. Det er mørkere end det underliggende ikke ompløjede blegsand på grund af højere indhold af organisk materiale fra morlaget. Opblandingen er sket mange gange gennem en årrække, og det organiske materiale er derfor helt opblandet i blegsandet i modsætning til f.eks. profilet fra lokalitet 2. Her er morlaget kun vendt en enkelt gang og kan derfor stadig ses som en sort stribe i jordbundsprofilet. Man kan med nogen ret sige, at den kulturpåvirkning som tidligere marker har været udsat for er mere gennemgribende end den som tidligere plantager har været udsat for, selvom den ikke på samme måde kan erkendes på jordoverfladen. Tilsammen dækker de 5 tidligere plantagearealer mindst 53 ha, idet Honolulu Plantage kun er medregnet som 49 ha. 2. Brandbælter. Især i ældre tid var brandbælter ganske brede og anlagt ved pløjning. De ses derfor meget tydeligt på luftfotos, også i en lang årrække. Luftfotos over Randbøl Hede fra perioden er derfor analyseret for forekomsten af brandbælter. Efterfølgende er nogle af brandbælterne besigtiget i felten for at fastslå deres karakter. På Fig. 4 er vist de tidligere brandbælter på Randbøl Hede, som er anlagt ved pløjning. Det ældste brandbælte stammer fra 1951 (længst mod nordøst), og de fleste (i det tidligere Grønske areal) er fra 1960-erne. Følgende kategorier er ikke medtaget: 1. En enkelt eller nogle få plovfurer eller smalle brandbælter mindre end 2-3 m brede. De omfatter kun et beskedent areal. 2. Brandbælter anlagt ved fræsning. En sådan jordbehandling er i princippet ikke særligt dybtgående, og en stor del af jordoverfladen er ikke dækket af mineraljord, men af døde plantedele og førne. 3. Brandbælter som er mere eller mindre løbende vedligeholdt også i de senere år (især langs hedens sydkant).
9 9 Figur 4. Pløjede brandbælter af mere end 2-3 meters bredde på Randbøl Hede. Den samlede længde af de viste brandbælter er næsten 15 km. Hvis der regnes med en gennemsnitlig bredde på 10 m, bliver det samlede areal af pløjede brandbælter ca. 15 ha. Nogle af dem kan stadig tydeligt erkendes i terrænet. 3. Tidligere marker. Især i den østlige halvdel af Randbøl Hede har der tidligere været en del opdyrkede marker. Det var faktisk denne accelererende opdyrkning, som var baggrund for at heden blev fredet i Man kunne forudse, at denne store samlede strækning ellers ville blive helt fragmenteret og til sidst forsvinde. Ved fredningen standsedes yderligere nyopdyrkning, og enkelte mindre marker blev taget ud af drift. Kirstinelyst blev ikke omfattet af fredningen og lå i mange år som en dyrket enklave i heden (se f.eks. Fig. 5). Gården blev købt af staten i 1984, hvorefter dyrkningen ophørte. På mange af markerne har der i de forløbne 20 år udviklet sig en værdifuld overdrevslignende vegetation. Kirstinelyst er ikke indgået i denne analyse, men her kan givetvis også findes egnede arealer, hvor der tages hensyn til de eksisterende værdier. På kortet Figur 5 er indtegnet tidligere marker ud fra en række forskellige kilder: 1. Målebordsblade 1: fra 1870 og T. W. Böcher, 1941: Vegetationen paa Randbøl Hede.
10 10 3. Luftfotos fra perioden Kendelser fra Fredningsnævnet for Vejle Amt 1930 og Overfredningsnævnet Besigtigelser i felten. Figur 5. Tidligere marker på Randbøl Hede, dog er markerne ved Kirstinelyst uden for fredningen ikke markeret. Marker, som er gået ud af drift før 1908, er markeret med en stjerne. Det samlede areal indtegnet på kortet udgør omkring 68 ha, men det må tages i betragtning at det omfatter en periode på omkring 130 år. Det har ikke alt sammen været mark samtidigt. Yderligere er der en mulighed for, at der findes endnu ældre dyrkede arealer. Böcher giver i sin bog en beskrivelse af arealer syd for Kirstinelysts marker (Dyerhaug Agre). Her ses stadig grænser i vegetationen, som passer med kortet fra 1800, og Böcher mener at det er spor efter dyrkning helt tilbage i 1700-tallet. De allerældste marker påkalder sig særlig kulturhistorisk interesse. Både i felten og på luftfotos kan ofte ses agerrender med en afstand på omkring 20 m. Disse render ligger lidt lavere og markeres ofte af blåtop. Markerne kan minde lidt om højryggede agre. Her bør ikke foretages jordbehandling. De nyere marker, som f.eks. illustreret ved jordprofil nr. 3 og 5, afslører sig i et jordprofil ved, at der i de øverste cm er sket en fuldstændig opblanding af morlag og blegsand i pløjelaget. For at muliggøre en eventuel skelnen mellem marker af høj alder og mere moderne marker fra det tyvende århundrede er de marker, som allerede er
11 11 gået ud af drift før 1908, markeret med en stjerne. Marker uden denne markering er altså gået ud af drift i perioden Det sidstnævnte tal dækker over, at marken umiddelbart nord for Kongenshøj ikke blev fjernet ved fredningen i 1932, men i 1935 ved en frivillig aftale mellem ejeren og Wm. Berthelsen. Ved opgørelsen af det tidligere markareal er der flere væsentlige fejlkilder som for eksempel: - Der findes arealer, som er opdyrket efter udarbejdelsen af et kort og igen gået ud af drift inden det næste kort, og som derfor ikke bliver fanget af korttegningen. - Luftfotos afslører nogle dyrkede arealer, som ikke findes på kort, men ikke alle. Ved undersøgelse i felten er fundet yderligere arealer. - Der er nogle marker, især fra kortet 1908, hvor det i felten er vanskeligt at forestille sig, at de har været dyrket. Der kan være tale om kuperede arealer, eller gamle vejspor fører upåvirket tværs over det angivne areal. Forklaringen kan måske ligge i korttegnernes brug af signaturer. Markerne er adskilt fra lyngen ved en fin stiplet linie, som egentlig blot betyder vegetationsgrænse. Men der findes ikke nogen signatur for tørt græsningsareal, og signaturen for eng dækker våde arealer. Marker er arealer uden signatur. Så måske er nogle af de formodede marker i virkeligheden tørre græsningsarealer uden for omdrift. - Der er enkelte steder, hvor det er vanskeligt at finde nogen anden forklaring på arealernes afgrænsning end simpel fejl under opmåling eller indtegning.
Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs mereUTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97
Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereNÆM 2001:105 Næstved Museum 1 Beretning for prøvegravning af område vest for Sandbyvej, Glumsø. Uge 35, 2001 NÆM 2001:105
NÆM 2001:105 Næstved Museum 1 Sandbyvej/Glumsø Arkæologisk prøveundersøgelse af område til erhvervsformål vest for Sandbyvej. Matrikel 16b Glumsø by. Som følge af lokalplan GL.E.4.1, Suså Kommune NÆM 2001:105
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereTeknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur
Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 10 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.4 Oprettet: 22-02-2012 Emne: Luftfotoregistrering af tabt 3-natur Gyldig fra: 01-03-2012 Printindstilling:
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereBERETNING Skjern-Egvad Museum SKJ 380. Arbejdsfoto, søgegrøfter set fra sydvest. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg.
BERETNING Skjern-Egvad Museum SKJ 380 Arbejdsfoto, søgegrøfter set fra sydvest. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg. BERETNING Lokalitet Vestermarksvej Objekt Ardspor, bronzealder-jernalder Højryggede
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereTil Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012
Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereVSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract
VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereKlitterne i Henne. Før nu og i fremtiden. Udarbejdet af Bent Aaby
Klitterne i Henne Før nu og i fremtiden Udarbejdet af Bent Aaby Siden 1970 har jeg fulgt naturens udvikling i Henne Strand og været imponeret over det storladne klitlandskab med nogle af vestkystens højeste
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereForslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereFHM 4427/8 Egehoved, Alrø
FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG
Læs mereSJM 170 SJM 170 Højspændingsledning Kassø-Tjele, Billund Kommune. Sb-nr
Højspændingsledning Kassø-Tjele, Billund Kommune. Sb-nr. 190601-18. Beretning for større forundersøgelse forud for opførsel af master til ny højspændingsledningsforbindelse. Fund af gravhøj fra oldtiden.
Læs mereAfgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. april 2003 J.nr.: 03-121/800-0002 AGS Afgørelse i sagen
Læs mereRapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mere899F Hulbæk, Mollerup. Hustomt og grave fra førromesk jernalder I alt 5 sider Ørum s., Sønderlyng h, Viborg a. matr. nr. 4a Mollerup.
899F Hulbæk, Mollerup. Hustomt og grave fra førromesk jernalder I alt 5 sider Ørum s., Sønderlyng h, Viborg a. matr. nr. 4a Mollerup Beretning Udgravningen var foranlediget af at lodsejeren, Tage Knudsen,
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N40 Karup Å, Kongenshus og Hesellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at anlægge en sti igennem en beskyttet mose på matr. nr. 1a Mosbæk By, Giver.
Hans Christian Andersen Mosbækvej 75 9600 Aars Dato: 27. marts 2019 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-1-19 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereEngvanding ved Karup å
Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereSMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10
Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (01.01.02) GIM j. nr. 3561 Lokalplan 40.10 PRØVEUDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav med sin stratigrafi en
Læs mereJordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark
Jordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs, Life14 NAT/DK/000012) Delområde 3 Store Vildmose Aktion A1 Forside Billeder tegnet af Vagn Klitgaard, Jammerbugt Kommune Ansvarsfraskrivelse
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereHedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder
Læs mereForsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring
Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereOvervågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt
Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006
Læs mereRapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen
Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs merePay and play golfbane ved Lindum
Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet
Læs mere00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.
00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer
Læs mereBesigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal
Notat Dato: 29. juni 2012 Kopi til: - Teknik og miljø Dato: 16. august 2012 Sagsnr.: 12/35627 Sagsbehandler: dhb Emne: Besigtigelse af 3v Bøgelund By, Karup Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereFoto: Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 241 Rødme Svinehaver Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereKalvebod fælled Genopretning af 3-beskyttet mosenatur i område med opfyldning. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
NOTAT Projekt Kalvebod fælled Genopretning af 3-beskyttet mosenatur i område med opfyldning Projektnummer 3621800119 Kundenavn Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Dato 16. marts 2018 Fra
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereHBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede
HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereRegion Syddanmark. Februar 2016 MILJØVURDERING AF RÅSTOFGRAVEOMRÅDE FREDERIKSHÅB TIL RÅSTOFPLAN Vejle Kommune
Region Syddanmark Februar 2016 MILJØVURDERING AF RÅSTOFGRAVEOMRÅDE FREDERIKSHÅB TIL RÅSTOFPLAN 2016 Vejle Kommune 1 Indledning... 4 2 Ikke teknisk resumé... 5 3 Beskrivelse af det miljøvurderede areal...
Læs mereIndgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009
Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede arealer i Jammerbugt Kommune Formål: At få indblik i omfanget
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereKulturhistorisk rapport
Kulturhistorisk rapport ARV journalnummer: ARV 160 Sagsbetegnelse: Cykelsti Ølgod, Tarmvej Kulturarvsstyrelsens journalnummer: 16/05245 Udarbejdet af museumsinspektør Torben Egeberg oktober 2016 Oversigtsfoto:
Læs mereUdgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding
Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk
Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sønder Elkær, Sulsted Bebyggelsesspor og brandgrave fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 6226 September 2012 Ved BA Liv Stidsing Reher-Langberg Telefon:
Læs mereEksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune
Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereSTRANDGADE GIM BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard STRANDGADE 87 BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Besigtigelsens forhistorie Ejerforeningen den Fenwickske Gård, Strandgade 85-87 i Helsingør
Læs mereVSM Jegstrupvej Vest 107, Ravnstrup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt Indholdsfortegnelse. Topografi, terræn og undergrund...
VSM 09819 Jegstrupvej Vest 107, Ravnstrup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130810-209 KUAS j.nr.: 2011-7.24.04/VSM-0001 Rapport for prøvegravning forud for skovrejsning med dybdepløjning Udført af Sanne
Læs mereAfgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Vibeholm. Domme. Taksations kom miss ione n. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet
07734.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07734.00 Fredningen vedrører: Vibeholm Domme Taksations kom miss ione n Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 26-10-1988 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>
Læs mereNatura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129
Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs merePrøvegravningsrapport
Prøvegravningsrapport NÆM 1999:113 H.C. Andersensvej, Lille Næstved Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt. sted.nr. 04.05.07 Undersøgelsens forhistorie: Næstved Museum foretog prøvegravning
Læs mereBækgårdsvej II NÆM 2004:130 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Bækgårdsvej II NÆM 2004:130 KUAS FOR 2003-2122-0692 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:130 Bækgårdsvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg Herred, Storstrøms Amt
Læs mereVSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011
VSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011 1 Rapport for udgravning forud for etablering af elkabel, Skagerrak 4 Udført
Læs mereRapport for større forundersøgelse forud for byggemodning af Svinholdvej,Vinding.
Rapport for større forundersøgelse forud for byggemodning af Svinholdvej,Vinding. Journalnummer: Sted: 170507 Lokalitetsnummer: 170507-71 KS j.nr. 2015-7.24.02/VKH-0016 Matr. nr.: 5a og 11a Ejerlav: Vinding
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Nim sogn, Nim hrd., Aarhus amt., Stednr. 16.03.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen nov. 2011 J.nr. 602/2011 Indhold:
Læs mereAlfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt
Læs mereProjektbeskrivelse Skægs Mølle
Projektbeskrivelse Skægs Mølle Ansøgning til brug ved myndighedsgodkendelser efter skovloven, naturbeskyttelsesloven og planloven Billede 1: Overløbsværket ved Skægs Mølle Projektejer Odder Kommune Rådhusgade
Læs mereForundersøgelsesrapport MOE Søringen
Forundersøgelsesrapport MOE 00768 Søringen Af arkæolog Cand.mag. Liv Stidsing Reher- Langberg Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 13ae, Udbyover By,
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereMose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.
NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018
Læs mereUddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk
Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereTidligere marker o.l. på Flyvestation Karup.
Notat. Tidligere marker o.l. på Flyvestation Karup. Af Hans Jørgen Degn, Degn s Naturconsult. Udarbejdet for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Driftsdivisionen, 2010. 1 Formål. Formålet med
Læs mere9. februar 2012 HEM HEM 5087 Nørlund Plantage, Ejstrup Sogn. Arkæologisk analyse 2.del
Annex D page 1 9. februar 2012 HEM 5087 HEM 5087 Nørlund Plantage, Ejstrup Sogn Arkæologisk analyse 2.del Herning Museum har nu gennemført en arkæologiske analyse over området syd for Stjernevej. Desuden
Læs mereMØLLEBAKKEN GIM 3786 BYGHERRERAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
BYGHERRERAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Foto: V. Türck BYGHERRERAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gribskov Kommune foretog efteråret 2007 en forskønnelse af Vesterbrogade
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereBuksør Odde (Areal nr. 28)
Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereForslag til ændret digeregistrering i Lovns Sogn
Lodsejere i Lovns sogn, som er berørte af forslag til ændret digeregistrering Dato: 29. maj 2019 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.25-K08-72-18 Susan Hangstrup
Læs mereRapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands
Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved, Rands VKH 2799 Gårslev sogn, Holmans herred, Vejle Amt. Stednr.: 17.05.02 sb.nr 29 Resumé Sb. 29 ses som en forhøjning i forgrunden af
Læs mereAFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET. STADFÆSTELSE af afslag på lovliggørende dispensation i sag om fjernelse af dige i Horsens Kommune
17. december 2018 Sagsnr. 18/05277, NMK-600-00192 JMJ-NH AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET STADFÆSTELSE af afslag på lovliggørende dispensation i sag om fjernelse af dige i Horsens Kommune Miljø-
Læs mere