Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Transkript

1 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business Check kan du vurdere din slagtekalveproduktions konkurrenceevne, og finde inspiration til, hvor der skal sættes ind for at forbedre økonomien. Jacob Krogh, Videncenter for Landbrug, Kvæg Business Check Slagtekalve udkommer i begyndelsen af juli. Hæftet indeholder en bred samling af driftsgrensanalyser for slagtekalveproducenter. Resultaterne viser en særdeles stor spredning. Der er positive resultater af produktionen for den bedste fjerdedel i både Dansk Kalv og ungtyre. Med foderet som den største omkostningspost er der naturligvis også store udsving i denne post, og det er forskelle, der ikke alene kan forklares med forskellige priser. For Dansk Kalv er forskellen mellem gennemsnit og Top5s foderomkostninger på 1,12 kr. pr. foderdag ud af en samlet forskel i dækningsbidraget på 1,69 kr. For ungtyrene er forskellen i foderomkostningerne på 1,56 kr. pr. foderdag ud af en samlet forskel i dækningsbidrag på 3,19 kr. Kend dit krav til dækningsbidrag Kravet til dækningsbidraget svinger imidlertid også meget. Ved Dansk Kalv er det gennemsnitlige krav til dækningsbidraget således 1,93 kr. pr. foderdag højere end niveauet for Top5. Den tilsvarende forskel for ungtyrene er på 1,45 kr. pr. foderdag. Kravet til dækningsbidrag er en unik del af driftsgrensanalyserne. Ved at fordele såvel kapacitets- og kapitalomkostninger mellem driftsgrenene, bliver det muligt at sætte fokus på de omkostninger i driftsgrenen, som dækningsbidraget skal dække. Dette er også anvendeligt til at vurdere næste produktionskontrols opnåede dækningsbidrag. Når økonomien vurderes i Business Check, sker det med en indregning af ejerens arbejdsindsats, og en fuld forrentning af hele aktivmassen til stald, inventar, besætning og beholdninger. Dermed skelnes der ikke mellem, om ejerens arbejdskraft fylder meget eller lidt på bedriften, ligesom gældsprocenten heller ikke har indflydelse på de resultater, der sammenlignes. Sammenlignet med resultaterne fra 2011, lader det til at de stigende foderpriser er blevet kompenseret gennem noteringen, mens afkoblingen af handyrpræmien efterlader et tomrum i slagtekalvenes økonomi. Selvom pengene i mange tilfælde stadig tilflyder bedriften, har den afkoblede del af støtten ikke længere noget med slagtekalveproduktionen at gøre. De bedrifter, som stadig opnår et positivt resultat af driftsgrenen, viser, at det bestemt ikke er umuligt at tjene penge på at producere slagtekalve. Der er stadig et stort potentiale hos en række producenter, og Business Check hæftet kan være med til at identificere mulige forbedringsmuligheder. Driftsgrensanalyserne, der præsenteres i Business Check, er dermed en god mulighed for at vurdere slagtekalveproduktionens konkurrenceevne i forhold til andre producenter.

2 Vær opmærksom på nye salmonellarestriktioner træder i kraft til juli Ny salmonellabekendtgørelse får omfattende konsekvenser for slagtekalvebesætninger. Af Kirsten Marstal, Videncentret for Landbrug, Kvæg Om kort tid træder en ny bekendtgørelse for bekæmpelsen af Salmonella Dublin i kraft - formentligt den 15. juli. Bekendtgørelsen er en del af tredje og sidste fase i den nationale salmonellahandlingsplan, som skal gøre danske kvægbesætninger fri for salmonella i Bekendtgørelsen indebærer krav om hhv. regionalisering og obligatorisk salmonellabekæmpelse. Regionalisering Med regionaliseringen opdeles landet i områder med lav forekomst og områder med høj forekomst. Formålet er at beskytte besætninger i de områder, hvor man allerede har bekæmpet smitten til et lavt niveau. Fyn, Sjælland og Bornholm med omliggende øer er områder med lav forekomst. Jylland med omliggende øer er områder med høj forekomst. Når bekendtgørelsen træder i kraft, vil det som udgangspunkt ikke længere være lovligt at flytte kvæg til levebrug fra Jylland til Fyn, Sjælland og Bornholm. Salmonella Dublin niveau 1-besætninger i Jylland kan dog fortsat sælge handyr til opfedning i besætninger i hele landet forudsat at disse udelukkende leverer til slagtning. Der indføres et stop for omsætning af tyrekalve fra niveau 2 og 3 besætninger lokalt i de lavprævalente områder. Altså må en fynsk niveau 2 eller 3 besætning ikke sælge tyrekalve til besætninger i sit eget område. De skal sælges til Jylland eller til eksport. Obligatorisk salmonellabekæmpelse Salmonellabekæmpelse bliver obligatorisk i alle slagtekalvebesætninger, og målsætningen er at de skal være i niveau 1 ved udgangen af I samarbejde med besætningsdyrlægen, skal der allerede nu udarbejdes en handlingsplan for bekæmpelsen. Handlingsplanen skal indeholde besætningsspecifikke mål og metoder. Hvis besætningen ikke er i niveau 1 ved udgangen af juni 2015, skal der udtages prøver for salmonellabakterier i besætningen. Det sker via gødnings- og gylleprøver. Hvis prøverne er positive, pålægges besætningen særslagtning, og dyrene skal indtransporteres sidst på dagen. Udgifterne til dette, skal producenten selv betale. For mælkeproducenter gælder det samme de skal dog allerede være i niveau 1 ved udgangen af juni 2014 altså et år tidligere end slagtekalveproducenter. Niveau 2R afskaffes. Alle besætninger der hidtil har været i niveau 2R kommer, når bekendtgørelsen træder i kraft, i niveau 2. Alle besætninger i niveau 2 kan fremover udelukkende flytte dyr til slagtning samt flytte tyrekalve til opfedning i slagtekalvebesætninger i Jylland. Salg af kvier og køer fra besætninger i niveau 2 bliver forbudt. Eksport af hundyr fra besætninger i niveau 2 er stadig tilladt. Køb kun niveau 1 kalve Der findes i øjeblikket slagtekalvebesætninger, som kun indkøber kalve fra niveau 2 besætninger, og trods det alligevel er i stand til at levere kalve til slagteriet, der er fri for salmonellaantistoffer. Det viser en analyse, som Videncentret for Landbrug, Kvæg har foretaget. Det kan ifølge dyrlæge Kaspar Krogh, Videncentret for Landbrug, Kvæg kun lade sig gøre, fordi de har en rigtig god intern smittebeskyttelse og dermed en meget lille smittespredning internt i besætningen. Det drejer sig for eksempel om konsekvent indsættelse i små hold, konsekvent anvendelse af holddrift, højt hygiejneniveau og ingen sammenblanding af dyr fra forskellige hold eller aldersgrupper. Omvendt er der også besætninger, der kun køber niveau 1-kalve, og alligevel leverer salmonellasmittede dyr til slagteriet, fordi der sker en smittespredning internt i besætningen. Under alle omstændigheder er det naturligvis bedst kun at indkøbe kalve fra niveau 1 besætninger, kombineret med gode smittebeskyttelses-procedurer, forklarer Kaspar Krogh. Og der er nok niveau 1-kalve at tage af. Mens der omsættes ca kalve om året fra malkekvægsbesætninger i niveau 2 til danske slagtekalveproducenter, eksporteres der fra malkekvægsbesætninger i niveau 1. Der er kun eksporteret kalve fra besætninger i niveau 2. Spørgsmål om de nye salmonellaregler kan rettes til hkh@vfl.dk eller på telefon på

3 Ændring i noteringen er det godt eller skidt? Steen Hansen, DLBR Slagtekalve Som udgangspunkt må man have den holdning, at der i enhver handel skal der være noget til begge parter - ellers bliver der ingen handel. Hvis ændringen i noteringen er fra 25 kr. pr. kg til 30 kr., er det så en fordel for både mælkeproducenten og slagtekalveproducenten? Umiddelbart vil jeg mene ja ud fra den betragtning, at slagtekalveproducenten bør kunne få nogle større og mere robuste kalve, og mælkeproducenten en højere afregningspris. Kan mælkeproducenten tjene noget på den ekstra femmer han får? Hvis vi siger, at en kalv skal komme sig 800 g dagligt, at den skal have 6 liter mælk dagligt, hvoraf halvdelen er tilbageholdt mælk eller eller kvotemælk, vil det give en indtægt fra kød på 24 kr. dagligt og en udgift til mælk, foder og strøelse på ca. 12 kr. dagligt. Det betyder, at han kan tjene i omegnen af 12 kr. pr. kalv dagligt. Hvis al mælken er taget fra køletanken, vil tallet reduceres til 3 kr. Sidstnævnte vil dog næppe være tilfældet nogen steder. Der er altså gode muligheder for at begge parter kan tjene en ekstra skilling på dette prishop, og alle mælkeproducenter bør opfordres til at lave en stor og sund kalv. Husk, at kalve over 50 kg giver betydeligt færre problemer med lungebetændelse og andet, og at chancerne for at de kan blive færdige til et 10 måneders koncept er betragteligt højere end for en kalv på 42 kg. Så ideen med at hæve tillæg eller give et større fradrag giver rigtig god mening. Basisnoteringen ændres der jo ikke på, og den er også kun et udtryk for udbud og efterspørgsel. Billigere foder styrker økonomien Vær ekstra opmærksom på udviklingen i markedet de næste 2-3 uger og få afsluttet handlen hurtigt, hvis prisudviklingen vender. Mikael T. Mortensen, DLBR Slagtekalve Den seneste tid er kornpriserne faldet kraftigt på verdensplan. Prisfaldet skyldes stor optimisme, hvor man især i Rusland og Ukraine har haft udbytter over det forventede. Prisen, som foderstofferne byder lige nu for ny høst, er i niveauet kr. for hvede, byg 5 kr. lavere og rug 28 kr. lavere. Vi har forskellige steder i markedet hørt, at man forventer yderligere prisfald på korn. Dog skal man være opmærksom på, at tørke eller dårligt vejr kan ændre den trend i opadgående retning. Når kornpriserne falder, vil priserne på de forskellige kraftfoderblandinger følge med ned, og dermed styrke økonomien pr. produceret slagtekalv. Derfor vil vi anbefale, at man kontakter sin foderstof og får oplyst en pris på de/den blanding, man bruger. De priser vi hører i markedet lige nu er ca kr. for en starterblanding (19 %), ca kr. for en mellemblanding (17%) og ca kr. for en slutblanding (15%). Her er det vigtigt, at man er opmærksom på protein- og stivelseskilderne, inden man begynder at sammenligne priserne, foderstofferne imellem. Vores anbefalinger er, at man skal være ekstra opmærksom på udviklingen i markedet de næste 2-3 uger, og hurtigt få afsluttet handlen, hvis prisudviklingen vender. Hvis man bliver tilbudt en god kontrakt, hvor man kan se at man kan lave et fornuftigt DB, så vil det være fornuftigt at binde sig for 12 måneder. Der er forskel på en sygeboks og en aflastningsboks Steen Hansen, DLBR Slagtekalve Under en velfærdskontrol på en ejendom blev der gjort meget ud af at forklare forskellen på en sygeboks og en aflastningsboks. Ifølge Lov om hold af malkekvæg, defineres en sygeboks i byggeri, som er taget i brug efter 1. juli 2010, som en boks til de kalve, der har fået stillet en diagnose af dyrlægen og hvor producenten har fået en behandlingsvejledning. En aflastningsboks er derimod en boks, hvor kalven placeres hvis den skal restituere af den ene eller anden grund. Altså de tilfælde, hvor dyrlægen ikke har udleveret en behandlingsvejledning. Man skal også huske på, at en enkeltboks aldrig kan bruges til hverken syge- eller aflastningsboks til kalve over 2 måneder, da det er et krav, at flere kalve skal gå sammen. Det kan give et bødeforlæg, hvis dette indtræffer. Se krydsningskalve på landsskuet 2013 Per Spleth, DLBR slagtekalve Den 4. til den 6. juli 2013 er der mulighed for at se udstillede krydsningskalve(malkekvæg x Kød) på Landskuet i Herning. Der udstilles 15 krydsningskalve, der bliver bedømt og rangeret af en Britisk dommer torsdag den 4. juli kl De udstilles i stald 19.

4 Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N Raps forurenet med sæd-dodder er det farligt for kalvene? Steen Hansen, DLBR Slagtekalve Fornylig blev der fundet rapskager, forurenet med planten sæd-dodder. Sæd-dodder optræder som ukrudt forskellige steder i Europa og er også aktuel i forbindelse med produktion af bioenergi. Analyser, foranstaltet af VFL, viste, at mellem 14 og 20 % af fedtmængden i den forurenede raps stammer fra sæd-dodder. Det har for malkekøers vedkommende den effekt, at fedtprocenten falder drastisk. Da vi primært anbefaler fedtfattig rapsskrå til slagtekalve, Trug under vandkopperne sparer strøelse. Mikael T. Mortensen, DLBR Slagtekalve Da våde gangarealer og vådt strøelse er med til at forårsage en del klovproblemer(digital og klov-bylder), vil det i mange besætninger være en fornuftig løsning at montere et trug under vandkopperne. Fodertruget opsamler det vand, der spildes, når kalvene leger med vandkop- formoder vi, at forureningen med sæd-dodder ikke har den store effekt på kalvene. Dog kan vi ikke være helt sikre, og derfor er prøver af rapskagerne nu bl.a. ved at blive undersøgt for glucosinolater. Glucosinolater anses for at være giftige for køer på korte og længere sigt og kan måske overføres til mælken. Om de også kan overføres til kalve og kødproduktion er et andet spørgsmål. Hvis sæd-dodder ikke har nogen effekt på slagtekalve, er det naturligvis godt. Problemet er så i perne. Dermed kan man spare en del strøelse og undgå ekstra vand i gyllen. Ved de små kalve kan man nemt nøjes med at montere et plastiktrug, mens det ved de større kalve er nødvendigt at montere et jerntrug, da de er noget hårde ved den. stedet, at de firmaer, der har udleveret raps med sæd-dodder i, ikke har leveret den vare man har bestilt. Bestiller man rapsskrå fremover kan vi kun opfodre til, at der gøres opmærksom på, at det skal være ren raps, der leveres, og at der evt. garanteres for dette via deres egenkontrol. Ferietid i DLBR Slagtekalve. Mikael T Mortensen: uge Steen Hansen: uge Per Spleth: uge Husk tilmelding til Frankrigstur januar 2014 Program kan ses i sidste nyhedsbrev fra maj. Tilmelding til Susanne Bach Frandsen på T (direkte) E sbf@vfl.dk senest den den 4. juli kl De udstilles i stald 19. Mulighed for nyhedsmail Flere har efterspurgt mulighed for at modtagelse nyhedsmail udover vores skriftlige nyhedsbrev. Vi sender nyhedsmail ud gange pr. år, når der er korte nyheder, som er gode at vide for slagtekalveproducenter. Det koster 400 kr. for et år og 200 kr. resten af Send mail til psp@vfl.dk hvis du ønsker nyhedsmail fremover og ikke modtager den i dag. Juni 2013 Redaktion: Kirsten Marstal, kfm@vfl.dk Opsætning og grafik: Chr. Christensen, cec@vfl.dk ISSN: DLBR Slagtekalve Per Spleth Videncentret for Landbrug, Kvæg Agro Food Park Århus N T M F E psp@vfl.dk Steen Hansen Syddansk Kvæg Billundvej Vojens T (ons.) M F E sth@sd-k.dk Mikael T. Mortensen Heden & Fjorden Nupark Holstebro T M F E mtm@hflc.dk

5

6 Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N Juni 2013 Redaktion: Kirsten Marstal, kfm@vfl.dk Opsætning og grafik: Chr. Christensen, cec@vfl.dk ISSN: DLBR Slagtekalve Per Spleth Videncentret for Landbrug, Kvæg Agro Food Park Århus N T M F E psp@vfl.dk Steen Hansen Syddansk Kvæg Billundvej Vojens T (ons.) M F E sth@sd-k.dk Mikael T. Mortensen Heden & Fjorden Nupark Holstebro T M F E mtm@hflc.dk