Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på dagtilbudsområdet i. Dagtilbudsområdet. Marts måned 2012

Transkript

1 Dagtilbudsområdet Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på dagtilbudsområdet i Marts måned 2012 Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 1

2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Status på dagtilbudsområdet... 4 Fase 1 med virkning fra 1. august Ressourcer til sårbare børn i budget Omlægning af særlig pædagogisk indsats... 6 Specialbørnehaven Spiren som videncenter... 6 Ressourcepædagoger i det enkelte dagtilbud... 7 Tosprogsområdet... 7 Private pasningsordninger... 7 Beskrivelse af inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet... 8 Det enkelte dagtilbud... 8 Årsbørnetal... 8 Vægtet børnetal... 8 Børn indmeldt i dagtilbud... 8 Socioøkonomiske forhold... 8 Anvendelse af antal kriterier... 9 Socioøkonomisk profil... 9 Fordeling af ressourcerne i forhold til vægtet børnetal og socioøkonomiske forhold Fordeling af ressourcerne efter inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel Implementering Evaluering Fremtidige reguleringer Andre inklusionsfremmende tiltag på Dagtilbudsområdet Kompetenceudvikling Udviklings- og forskningsprojektet VIDA PPR s ændrede rolle på Dagtilbudsområdet Forældreinitiativer Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 2

3 Indledning Børne- og Skoleudvalget har som en del af indsatsen for arbejdet omkring inklusion på Børn og Ungeområdet ønsket, at der blev udarbejdet en model for ressourcetildeling som understøtter og giver incitament til at arbejde inkluderende. Dagtilbudsområdet har udarbejdet denne inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel som dagtilbudslederne har haft mulighed for at kommentere. Inklusion skal være det bærende princip men med fortsat mulighed for at give særlige tilbud til børn med meget komplekse pædagogiske problemstillinger. For at styrke fællesskabet vil vi styrke almenområdet. Almenområdet skal styrkes via øget inklusion, og det skal ske ved både faglige initiativer og økonomiske incitamenter. Dette skal blandt andet ske ved at: indføre en økonomisk incitamentsstruktur, som omfordeler ressourcerne, så almenområdet (fællesskabet) styrkes for at minimere eksklusion Målet for en inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel er at modellen skal understøtte ledelse samt medarbejderes motivation til at arbejde inkluderende ud fra følgende principper: En tidlig indsats ud fra tanken om at tidlig indsats for børnene har stor betydning for børnenes senere livschancer Nærhedsprincippet det lokale fællesskab har en værdi, hvorfor det også er værdifuldt at indsatsen foregår her. Mindst indgribende almenområdets muligheder for barnets udvikling og fællesskab og hvor det er ressourcer, organisering og viden der flytter sig i stedet for barnet Udviklingsprincippet barnet skal være i et udviklingsforløb ikke en kompensation/beskyttelse Kompetenceprincippet almenområdet skal udvikles med tilstrækkelige pædagogiske kompetencer og faglighed. ( f.eks. efteruddannelse, viden fra PPR og evt. videncentre) Sammenhæng mellem opgave og ressourcer et ønske om at ressourcerne er der, hvor opgaven bedst løses og at det sker i robuste enheder med mulighed for prioriteringer såvel fagligt som økonomisk Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 3

4 Tildelingsmodellen skal sammen med øvrige ressourcetildelingskriterier opfattes som en ramme for den samlede opgave i det enkelte dagtilbud med mulighed for prioriteringer Der tilstræbes enkelthed i ressourcetildelingsmodellen Status på dagtilbudsområdet I perioden fra 1. januar 2007 (kommunesammenlægningen) og indtil 1. august 2011 har ressourcerne til sårbare børn været fordelt forskelligartet i de enkelte dagtilbud. En del dagtilbud har fået tildelt et fast beløb, andre dagtilbud har fået tildelt ressourcer i forhold til konkrete børn. Gennemgående er, at ressourcerne hovedsageligt er tildelt til de 3-5- årige. På 0-2-årsområdet har der i dagplejen været afsat ressourcer til, at sårbare børn kunne tælle for to børn hos den enkelte dagplejer. Ressourcer til tosprogede har været indeholdt i den økonomiske ramme i enkelte dagtilbud (Langmark og Søndermark), hvor de resterende har fået tildelt ressourcer i forhold til sprogindsatsen til enkelte børn. Der har været afsat ressourcer til et antal pladser i skærmede enheder samt til specialbørnehaven Spiren. Udviklingen i antal indmeldte børn i Spiren og skærmede enheder: Antal indmeldt børn Januar 2009 Januar 2010 Januar 2011 Januar 2012 Spiren* Skærmede enheder: - Bankager Dagnæs Lund Østbirk *Spiren har udover de nævnte antal børn indskrevet i de enkelte år, hvert år et antal børn indskrevet fra andre kommuner Fase 1 med virkning fra 1. august 2011 Som overgang til en inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel indførtes Fase 1 på dagtilbudsområdet med virkning fra 1. august Ressourcerne til sårbare børn blev her fordelt efter årsbørnetal, en række socioøkonomiske forhold i forhold til forældre til børn med bopæl i de enkelte (skole)distrikter. Fase 1 blev indført med henblik på at igangsætte en omfordeling af ressourcerne med henblik på efterfølgende implementering af en inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel 1. august Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 4

5 Ressourcer til sårbare børn i budget 2012 Ressourcetildeling i budget 2012 med henvisning til Fase 1. Enheder/dagtilbud Årsbørnetal 2012 Ressourcer i alt* Særlig ressource i dag Andet (skærmede enheder)** Tosprogsområdet *** Dagplejen Nord Dagplejen Syd Dagplejen Vest Daginstitution Bankager Daginstitution Brædstrup Daginstitution Dagnæs Daginstitution Egebjerg Daginstitution Gedved Daginstitution Hatting Daginstitution Hovedgård Daginstitution Højvang Daginstitution Langmark Daginstitution Lund Daginstitution Midtby Daginstitution Nim Daginstitution Stensballe Daginstitution Søndermark Daginstitution Søvind Daginstitution Torsted Daginstitution Vestby Daginstitution Østbirk Gefionsgården**** Spiren Private dagtilbud Fælleskonto ***** Samlet * Daginstitutionens budget incl. midler til særlige ressourcer og andet excl. tosprogsområdet ** I forhold til faktisk indskrevne børn i skærmede enheder *** Pengene ligger på fælles konto, da de fordeles efter forbrug. Tallene viser fordelingen fra 2011, fremskrevet til 2012 priser. Søndermark og Langmark er tilpasset, så deres forbrug svarer til hele timers tilbuddet er flyttet over på fælleskontoen **** Har kun fået udbetalt til 1. kvartal 2012 ***** Beløbet på tosprogsområdet er til 15 og 30 timers tilbud til tosprogede børn Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 5

6 Omlægning af særlig pædagogisk indsats Som følge af at udviklingen i antallet af børn i de skærmede enheder er markant faldende og børnene i stedet er i inkluderende fællesskaber i det enkelte dagtilbud, omlægges den pædagogiske indsats overfor børn med behov for en særlig indsats til at foregå i det enkelte dagtilbud. Ressourcerne til de skærmede enheder indgår i den samlede pulje til fordeling efter den inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel. I overgangsperioden forbliver de børn der i dag er i de skærmede enheder i enhederne indtil de skal i skole. Det betyder, at omlægningen vil være fuldt ud implementeret ved udgangen af august måned Specialbørnehaven Spiren som videncenter Specialbørnehaven Spiren er et særligt dagtilbud efter serviceloven 32, som modtager børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Herudover varetager Specialbørnehaven Spiren småbørnsvejledningen. Med det formål at understøtte det enkelte dagtilbud med faglig viden og sparring omkring børn med særlige behov etableres et videncenter i Specialbørnehaven Spiren. I perioden frem til august 2013 hvor den inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel er fuldt implementeret skal Specialbørnehaven Spiren samtidig udvikles som specialpædagogisk videncenter på dagtilbudsområdet, med særligt fokus på styrkelse af det tværfaglige samarbejde samt etablering af individuelt tilrettelagte tilbud. Dette forudsætter en fleksibel anvendelse af budget til specialbørnehave og videncenter beskrevet således: Budget til specialbørnehave (pladser) og småbørnsvejledning Fleksibelt budget til specialbørnehave, småbørnsvejledning og videncenter Budget til videncenter Specialbørnehaven Spiren skal fleksibelt tilpasse antallet af pladser til det aktuelle behov og samtidig justere udbud og ressourceforbrug i videncentret, så de samlede ressourcer fastsat i budgettet udnyttes optimalt. Dette betyder, at personalet i perioder kan arbejde hovedsageligt med specialpladserne og i andre perioder kan arbejde hovedsageligt med de udadgående opgaver i videncentret. Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 6

7 Ressourcepædagoger i det enkelte dagtilbud Der er indenfor de seneste 2 år udpeget ressourcepædagoger indenfor sprog, tosprog og udeliv og der vil i løbet af 2012 blive udpeget ressourcepædagoger indenfor inklusion. Ressourcepædagoger skal formidle viden til kolleger, inspirere kolleger i forhold til teori og praksis, udvikle og igangsætte nye tiltag og praksis i dagtilbuddet ud fra teoretisk viden på området. Herudover skal ressourcepædagogerne arbejde med formidling ud fra en inkluderende, legende og dialogbaseret praksis samt arbejde med handleplaner, dokumentation og praksis der virker. Ressourcepædagogerne har en særlig forpligtigelse i forhold til den fokuserede og særlige indsats der er behov for på sprogområdet samt i forhold til sårbare og udsatte børn. Der er en forventning til ressourcepædagogerne om at gennemføre uddannelse som udbydes samt deltage aktivt i netværk. Tosprogsområdet Med det formål at forenkle de administrative arbejdsgange og samtidig give mulighed for større fleksibilitet i opgavevaretagelsen indgår de centralt afsatte ressourcer til tosprogsområdet i fordelingen af midler efter den inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel. Ressourcerne er hidtil tildelt det enkelte dagtilbud i forhold til det enkelte tosprogede barn, hvor det fremadrettet vil være den socioøkonomiske profil i det enkelte dagtilbud samt vægtet børnetal som vil danne rammen for så vidt angår de tosprogede børn som er indmeldt i dagtilbud. Der afsættes særskilt budget til et sprogstimuleringstilbud på henholdsvis15 og 30 timer ugentligt til tosprogede, der ikke er i dagtilbud og som er vurderet til at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Private pasningsordninger Ressourcer til børn med særlige behov i de private pasningsordninger vil fortsat være budgetlagt på dagtilbudsområdets centrale budget og disse midler indgår derfor ikke i den inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel. Proceduren vil her fortsat være, at der kan tildeles ressourcer til enkelt børn ud fra en konkret vurdering. Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 7

8 Beskrivelse af inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet Den inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel dækker over den model, der ligger til grund for fordelingen af ressourcer til det enkelte dagtilbud med henblik på at kunne løse inklusionsopgaven. Målet er et så objektivt grundlag som muligt for tildeling af ressourcer. Ressourcetildelingsmodellen tager udgangspunkt i en række socioøkonomiske forhold samt vægtet børnetal i det enkelte dagtilbud. Det enkelte dagtilbud Dagtilbudsområdet i Horsens kommune er organiseret i 3 dagplejedistrikter, 18 daginstitutioner og en specialbørnehave. De 3 dagplejedistrikter samt de 18 daginstitutioner er i den inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på dagtilbudsområdet benævnt som det enkelte dagtilbud. Årsbørnetal ÅrsbørnetaIlet er udtryk for det gennemsnitlige forventede antal børn indskrevet i det enkelte dagtilbud pr. år. Årsbørnetallet fastsættes i forbindelse med budgetlægningen. Årsbørnetallet danner baggrund for beregning af et vægtet børnetal i den inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på dagtilbudsområdet. Vægtet børnetal Vægtningen mellem 0-2-årige (dagpleje og vuggestue) og 3-5-årige (børnehave) er 0,4:1,0. Det vil sige, at et 0-2-årigt barn tæller 0,4 og et 3-5-årigt barn tæller 1,0. Vægtningen 0,4:1,0 indebærer med henvisning til tidligere ressourcetildelingsmodeller, at der flyttes ressourcer fra 3-5-årige til 0-2-årige med det formål at styrke den tidlige indsats. Ved fastsættelse af vægtningen mellem 0-2-årige og 3-5-årige er der samtidig taget højde for, at indsatsen i forhold de tosprogede børn sker i alderen 3 til 5 år. Dette har en særlig betydning, da ressourcerne hertil indgår i de samlede ressourcer til fordeling. Børn indmeldt i dagtilbud Det er forældre til børn indmeldt i det enkelte dagtilbud som danner det socioøkonomiske grundlag for den inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet. Ressourcerne tildeles således i forhold til det pædagogiske og økonomiske ansvar det enkelte dagtilbud har i forhold til de aktuelt indmeldte børn. Dette kan have særlig betydning i områder hvor forholdsvis mange børn er indmeldt i kommunale dagtilbud i andre (skole)distrikter eller hvor forholdsvis mange børn er indmeldt i private dagtilbud samt særligt for de 0-2-årige i de områder hvor tilbud om vuggestuepladser er udenfor eget (skole)distrikt eller i de områder hvor procentandelen af vuggestuepladser er højere end gennemsnittet. Socioøkonomiske forhold Socioøkonomiske forhold er en betegnelse, der dækker over forhold baseret på økonomiske og sociale baggrunde. Forældrenes socioøkonomiske forhold indikerer, hvilke vil- Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 8

9 kår et givent barn er vokset op under. Oplysninger om barnets herkomst og familietype samt familiens tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau og samlet indkomst er alle forhold som indgår under betegnelsen socioøkonomiske forhold. De socioøkonomiske forhold der benyttes i den inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet er følgende: 1. Familietype 2. Herkomst 3. Familiens højeste fuldførte uddannelse 4. Familiens primære tilknytning til arbejdsmarkedet over året 5. Familiens indkomst i alt 6. Andel af indkomsterstattende ydelser for familien Under hvert enkelt forhold er yderligere defineret et eller flere kriterier. Kriterierne er som følger: 1. Familietype a. Enlige mænd b. Enlige kvinder c. Ikke hjemmeboende børn under 18 år 2. Herkomst a. Indvandrere b. Efterkommere 3. Familiens højeste fuldførte uddannelse a. Grundskole b. Uoplyst 4. Familiens primære tilknytning til arbejdsmarkedet over året a. Arbejdsløs b. Uden for arbejdsstyrken 5. Familiens indkomst i alt a. Samlet indkomstniveau under eller lig med værdien for 10 pct. percentilen for familier i kommunen 1 6. Andel af indkomsterstattende ydelser for familien Anvendelse af antal kriterier Der skal være tale om opfyldte kriterier i minimum tre forhold (ud af seks forhold), førend et givent barn vil indgå i den socioøkonomiske profil i det enkelte dagtilbud. Såfremt et dagtilbud fx har mange forældre, der er efterkommere af indvandrere, udløser dette ikke i sig selv en høj socioøkonomisk profil. Først i det øjeblik, at kriteriet er kombineret med opfyldte kriterier i minimum to andre forhold, fx grundskole som uddannelsesniveau og enlige kvinder som familietype, medregnes disse. Socioøkonomisk profil På baggrund af ovenstående forhold genereres en socioøkonomisk profil for hvert enkelt dagtilbud. For de 3 dagplejedistrikter er det gældende, at den socioøkonomiske profil er udtryk for et gennemsnit af den socioøkonomiske profil i de enkelte (skole)distrikter i det enkelte dagplejedistrikt. 1 Familier med negativ indkomst sættes til 0 Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 9

10 Bankager Brædstrup Dagnæs Egebjerg Gedved Hatting Hovedgård Højvang Langmark Lund Midtby Nim Stensballe Søndermark Søvind Torsted Vestby Østbirk Dagplejen Nord Dagplejen Syd Dagplejen Vest Private institutioner Profilen fortæller, i hvor høj grad dagtilbuddet har forældre, der opfylder kriterierne, og hvor meget disse forældre fylder i dagtilbuddet. Det vil sige, at to dagtilbud, henholdsvis et mindre dagtilbud (eks. 100 årsbørn) og et større dagtilbud (eks. 300 årsbørn), med samme antal kriterieudløsende forældre (eks. 20) ikke får den samme socioøkonomiske profil. Dette skyldes at de kriterieudløsende forældre i det mindre dagtilbud udgør en større del af dagtilbuddets samlede grundlag, end det samme antal gør i det større dagtilbud. Såfremt et dagtilbud har mange børn med familier, der opfylder kriterier i tre eller flere ud af seks forhold, modtager dagtilbuddet en højere andel i fordelingen af midler (den del af midlerne som fordeles i forhold til de socioøkonomiske forhold). 600 Antal børn af familier med 3 eller flere kriterier opfyldt samt årsbørnetal i det enkelte dagtilbud Årsbørnetal i det enkelte dagtilbud Antal børn af familier med 3 eller flere kriterier opfyldt Ovenstående tabel viser antal årsbørn i det enkelte dagtilbud samt antal børn af familier med 3 eller flere kriterier opfyldt i det enkelte dagtilbud. Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 10

11 Bankager Brædstrup Dagnæs Egebjerg Gedved Hatting Hovedgård Højvang Langmark Lund Midtby Nim Stensballe Søndermark Søvind Torsted Vestby Østbirk Dagplejen Nord Dagplejen Syd Dagplejen Vest Private institutioner Fordeling af ressourcerne i forhold til vægtet børnetal og socioøkonomiske forhold Vægtningen mellem vægtet børnetal og socioøkonomiske forhold er 1:1. Det vil sige, at halvdelen af midlerne fordeles ud fra socioøkonomiske forhold og den anden halvdel fordeles ud fra vægtet børnetal. Vurderingen har været, at det enkelte dagtilbud har en robusthed i sin størrelse, som ikke nødvendiggør at der tilføres en særtildeling/grundsats til de mindste dagtilbud. 25,00% Den procentvise andel af budgetterne til hhv. socioøkonomiske forhold og vægtet børnetal fordelt ud på de enkelte institutioner 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Socioøkonomiske forhold i % Vægtet børnetal i % Ovenstående tabel viser det enkelte dagtilbuds procentvise andel i ressourcerne fordelt efter henholdsvis socioøkonomiske forhold og vægtet børnetal. Men henvisning til tidligere beskrivelser er halvdelen af ressourcerne fordelt efter socioøkonomiske forhold og den resterende halvdel er fordelt efter vægtet børnetal. Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 11

12 Fordeling af ressourcerne efter inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel Dagtilbud Fordeling af samlet ressource i dag Samlet ressource fremadrettet Forskel Kommentarer Dagplejen Nord Dagplejen Syd Dagplejen Vest Daginstitution Bankager Ingen skærmet enhed Daginstitution Brædstrup Daginstitution Dagnæs Ingen skærmet enhed Daginstitution Egebjerg Daginstitution Gedved Daginstitution Hatting Daginstitution Hovedgård Daginstitution Højvang Daginstitution Langmark Daginstitution Lund Daginstitution Midtby Daginstitution Nim Daginstitution Stensballe Daginstitution Søndermark Daginstitution Søvind Daginstitution Torsted Daginstitution Vestby Daginstitution Østbirk Spiren 0 0 Private dagtilbud Fælleskonto * I alt * Af de kr. der fremadrettet ligger på fælleskontoen er de kr. afsat til børn uden for dagtilbud, der modtager 15 timers tilbud og de kr. er afsat til børn der modtager 30 timers tilbud Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 12

13 Bankager Brædstrup Dagnæs Egebjerg Gedved Hatting Hovedgård Højvang Langmark Lund Midtby Nim Stensballe Søndermark Søvind Torsted Vestby Østbirk Dagplejen Nord Dagplejen Syd Dagplejen Vest Private institutioner Tildeling i kr Fordeling af midler efter ny model Nuværende model incl. tosprogsstøtte Ny model Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 13

14 Implementering Implementeringen af den inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel forløber over en etårig periode fra den 1. august 2012 til den 31. juli 2013 hvor modellen vil være fuldt implementeret. Implementeringen påbegyndes 1. august De dagtilbud der med den inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel vil opleve at ressourcetildelingen bliver mindre end den nuværende vil frem til udgangen af 2012 blive kompenseret op til det nuværende beløb. Med det formål at sikre en kvalitativ omlægning af den særlige pædagogiske indsats i de skærmede enheder vil her ligeledes blive kompenseret frem til 1. august Kompenseringen sker inden for det afsatte budget på Dagtilbudsområdet. Evaluering I foråret 2013 evalueres den inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel ud fra følgende: En større grad af viden herunder også specialviden i de almene dagtilbud (Oversigt over kompetencer hos pædagoger maj 2012 og maj 2013) En oplevet kvalitet i tosprogsindsatsen fra sprogvejledernes side. En opsamling af muligheder og begrænsninger med den nye ressourcetildelingsmodel set fra dagtilbudsledelsernes synspunkt. Udvikling i antallet af børn i segregerede tilbud ved overgang til skole i perioden 2010 til En oplevet kvalitet i den inkluderende indsats set fra forældrebestyrelsernes synspunkt. Fremtidige reguleringer Ressourcerne til inklusionsfremmende tiltag fordeles hvert år i forbindelse med budgetlægning i forhold til det fastsatte årsbørnetal i det enkelte dagtilbud. Der indhentes nye oplysninger om socioøkonomiske forhold i det enkelte dagtilbud hvert 3. år. Næste gang 1. januar 2013 som indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen for Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 14

15 Andre inklusionsfremmende tiltag på Dagtilbudsområdet Sideløbende med implementeringen af den inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel er der igangsat flere inklusionsfremmende tiltag på Dagtilbudsområdet i form at efteruddannelse, udviklings- og forskningsprojekt, PPR s ændrede rolle på Dagtilbudsområdet samt initiativer med særligt fokus på forældre. Kompetenceudvikling Der er igangsat et efteruddannelsesprogram på Dagtilbudsområdet for samtlige 1050 medarbejdere. Et efteruddannelsesprogram med opstart 1. august 2011 og forventes afslutning med udgangen af Et efteruddannelsesprogram hvor, Alle ca. 400 pædagoger tilbydes et 7 ugers diplommodul i social inklusion, hvor temaerne er Teorier, begreber og viden om inklusion og eksklusion herunder normaliseringsprocesser ud fra en samfundsmæssig synsvinkel Udvikling af social deltagelse herunder deltagelse i fællesskaber Iagttagelses- og indsatsformer i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber. Inkluderende pædagogik, diversitet og fællesskaber pædagogik indenfor de almindelige tilbud Supervision, konsultation, brugerinddragelse og andre former for strategier og metoder til udvikling af inkluderende indsats. Alle ca. 200 pædagogmedhjælpere tilbydes et 4 ugers AMU kursus indeholdende følgende temaer Udbredelse af begreberne social inklusion, integration og marginalisering Hvordan tilrettelægges inkluderende og anerkendende pædagogiske aktiviteter ud fra målene i de pædagogiske læreplaner? Samspil og relationers betydning for børns udvikling Kommunikationens indflydelse på inklusion Hvordan skabes et inkluderende miljø i institutionen? Alle ca. 450 dagplejere tilbydes et 3 ugers AMU kursus indeholdende følgende temaer Inkluderende pædagogiske miljøer Samspil og relationer i pædagogisk arbejde Børns motorik, sansning og bevægelse Alle i ledelse tilbydes tre temaeftermiddage i metoder og begreber i inklusionstænkning samt i hvordan viden implementeres, overføres fra viden til praksis og videreudvikles efterfølgende. Udviklings- og forskningsprojektet VIDA Herudover deltager Dagtilbudsområdet i et treårigt udviklings- og forskningsprojekt sammen med 3 andre kommuner på landsplan kaldet VIDA. Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 15

16 Regeringen og Dansk Folkeparti afsætter otte mio. kr. til et nyt stort forskningsprojekt, som skal afdække, hvordan man i dagtilbuddene bedst hjælper udsatte børn. Projektet skal ledes af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Forskningsprojektet vil involvere ca børn i ca. 120 daginstitutioner i fire kommuner. I programmet vil der være forskellige indsatser i forhold til de udsatte børn. I en gruppe af dagtilbud vil der være fokus på børns trivsel og læring. I en anden gruppe af dagtilbud vil der være fokus på børns trivsel og læring (som i gruppe 1) og der vil også indgå forældreinddragelse. En tredje gruppe dagtilbud (kontrolgruppe) vil have almindelig praksis. Effekterne af de forskellige tilbud vil blive fulgt, målt og sammenlignet for at afdække hvilke tilbud, der giver de bedste resultater. Der måles konkret på børns personlige, sociale og læringsmæssige kompetencer. Det vil bl.a. sige, at det måles, hvordan børnene f.eks. håndterer konflikter, samarbejde, logik og sprog, og om disse kompetencer udvikler sig i løbet af de tre år, programmet strækker sig over. De opnåede resultater sættes i relation til børnenes sociale baggrund. Derudover er det intentionen at følge effekterne i et langt tidsperspektiv (gennem f.eks. 20 år) for derigennem også at kunne sige noget om de langsigtede effekter. Den kvantitative del af forskningen suppleres med kvalitative studier. Projektet blev igangsat den 1. februar 2011 og forventes afsluttet med udgangen af år Effekterne af dette forskningsprojekt forventes implementeret i arbejdet omkring Inklusion på dagtilbudsområdet i Horsens. PPR s ændrede rolle på Dagtilbudsområdet PPR er i gang med at ændre sin rolle på dagtilbudsområdet med opstart af konferencer i alle dagtilbud og en yderligere konsultativ tilgang til opgaven. Det betyder, at PPRmedarbejderen bevæger sig fra rollen som klinisk ekspert med fokus på problematiske børn til i højere grad at være medinitiativtager og medreflekterende i forhold til at skabe udviklende miljøer for alle børn i dagtilbud. Samtidig øges fokus på kompetenceudviklingen af det primære pædagogiske personale. Modellen fordrer således, at PPR-medarbejdernes arbejde er tæt koordineret med den lokale ledelse i dagtilbuddene. PPR har fortsat et ansvar for at vurdere om de tiltag, der igangsættes i det enkelte dagtilbud er til gavn for barnet. PPR skal kunne vejlede og rådgive dagtilbuddene, så de er i stand til at igangsætte den rette indsats. Forældreinitiativer Konkrete initiativer: I udviklings- og forskningsprojektet VIDA indgår forældreinddragelse i en af grupperne. Inklusion indgår i drøftelserne mellem Børne- og Skoleudvalget og Institutionsforum. Inklusion drøftes i de enkelte forældrebestyrelser Inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet i Side 16