80. Kl Besøg på Hegedal, Wiegårdsvej 10, Hobro

Transkript

1 Referat af mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. september 2011 kl. 16:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Mødet sluttede kl Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 80 Kl Besøg på Hegedal, Wiegårdsvej 10, Hobro 81 Månedlig økonomirapport pr. 31. august Budget Budgetbemærkninger 83 Revisionsberetning nr. 8 vedrørende regnskabsåret 2010 om revisionen af de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder 84 Kvalitetskontrakt i Mariagerfjord Kommune 85 Mariagerfjord Planstrategi Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport for Mariagerfjord Kommunes skolevæsen 87 Inklusionspolitik for Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 88 Nedlæggelse af specialskolen Kridthuset 89 Udvidelse af Rosendalskolen 90 Frigivelse af anlægsmidler i forbindelse med ny skolestruktur 91 Styrelsesvedtægt for Mariagerfjord Kommunale Skolevæsen 92 Orientering om dialogmøderne mellem Udvalget for Børn og Familie og repræsentanter fra Dagtilbudsområdet. 93 Mariagerfjord Kommunes retningslinjer for godkendelse af privatinstitutioner 94 Orienteringssager 95 Eventuelt Lukkede dagsordenpunkter Åbne dagsordenpunkter P Kl Besøg på Hegedal, Wiegårdsvej 10, Hobro

2 Resumé Mariagerfjord Kommune ejer Feriekolonien Hegedal, Wiegårdsvej 10, 9500 Hobro, med tilhørende bygninger. Matriklen er på i alt m2 beliggende i et naturskønt fredet område tæt på Hobro By, stisystem, strand og fjord samt golfbane. På matriklen ligger 2 bygninger med et samlet bygningsareal på 362 m2, udnyttet tagetage på 130 m2 samet et kælderareal på 35 m2, således at det samlede etageareal er på i alt 529 m2. Bygningerne og grunden var oprindeligt ejet af København Kommunes Lærerforening indtil gl. Hobro Kommune købte det i Feriekolonien var i en årrække udlejet til Jysk Amatørbokseunion, der anvendte stedet til klubbens aktiviteter og til privat udlejning med overnatning. Dette lejemål ophørte i oktober Siden har bygningerne stået tomme og det bærer de nu præg af. Gl. Hobro Kommune nedsatte allerede i 2005 en arbejdsgruppe, der var bredt repræsenteret med politikere, institutionsledere, skoleledere og forvaltning. Ideen var at beskrive de ideer og rammer, skoler, institutioner m.v. man ønskede for Hegedal. Byrådet i gl. Hobro Kommune afsatte kr , der skulle bruges til projektbeskrivelse m.v. Sagen blev overgivet til Udvalget for Børn og Familie i Sagen er efterfølgende overgivet til Udvalget for Kultur og Fritid sammen med anlægsbudgettet på kr I 2010 er arbejdet med Vision Hegedal startet op igen. Fjordens Arkitekter har sammen med Teknik og Byg samt øvrige interessenter arbejdet med Vision Hegedal. Visionen er, at bygningerne og området igen skal bruges og give børn og unge muligheder for aktivitet i den unikke natur. Udvalget for Kultur og Fritid har den 1. marts 2011 afholdt møde med Fjordens Arkitekter. På mødet blev det foreløbige oplæg for Vision Hegedal præsenteret. Fjordens Arkitekter gennemgik projektet for Udvalget for Børn og Familie på mødet den 12. april 2011.

3 Kopi af Driftsbudget Vision Hegedal Organisation oplæg Feriekoloni Hegedal Vision Hegedal - præsentationsmateriale 24 feb 2011 Udvalget for Kultur og Fritid, 1. marts 2011, pkt. 22: Arkitekterne fra Fjorden gennemgik projektet. Udvalget for Kultur og Fritid anbefaler, at der arbejdes videre med det foreløbige projekt. Sagen oversendes til høring i Børn og Familie med henblik på et samarbejde om projektet. Jens Riise Dalgaard var fraværende. Udvalget for Børn og Familie, 12. april 2011, pkt. 30: Hauge Bjerre Nielsen fra Fjordens Arkitekter gennemgik projektet. Udvalget drøftede projektet.udvalget synes det er et spændende projekt, men ser sig ikke i stand til at yde økonomisk støtte til projektet. Udvalget ønsker til næste møde oplysninger om, hvad skolerne/daginstitutioner anvender til lejrskoler o.l. Samtidig ønsker udvalget til næste møde orientering om Låenhus. Udvalget besigtigede (efter visse besværligheder med at finde stedet) Hegedal. Udvalget tilkendegav, at udvalget ser positivt på projektet, men vil ikke økonomisk medvirke. Såfremt det bliver restaureret, vil udvalget bakke op om, at institutionerne bruger Hegedal Ø Månedlig økonomirapport pr. 31. august 2011 Resumé Som led i budgetopfølgningen for budget 2011 forelægges en månedlig økonomirapport for udvalget.

4 Økonomirapport pr. 31. august 2011 samt hovedoversigt pr. samme dato forventes at foreligge til mødet. Stabsenheden Økonomi oplyser, at rapporterne først kan udskrivesomkring den 5. i måneden, hvorfor det forventes, at rapporterne først kan foreligge til mødet. Økonomirapport pr. 31. august Detaljeret Økonomirapport pr. 31. august Hovedkonto og Funktion Direktøren indstiller økonomirapporterne til drøftelse. Udvalget drøftede rapporten og tog den til efterretning S Budget Budgetbemærkninger I henhold til tids- og procesplan for budget behandles udkast til budgetbemærkninger for de stående udvalg i perioden 29. august - 6. september Stabsenheden Økonomi fremsender til Udvalget for Børn og Familie: Udkast til bemærkninger til fagudvalgets områder: Dagtilbud, Familie og Skoler. Rapport til budgetbemærkninger til de 3 fagområder. Bemærkninger og rapport til budgetbemærkninger udsendes fredag den 2. september Budgetbemærkninger - Skoler Rapport til budgetbemærkninger - Skoler Budgetbemærkninger - Familie Rapport til budgetbemærkninger - Familie Budgetmærkninger - Dagtilbud Rapport til budgetbemærkninger - Dagtilbud

5 Direktøren indstiller sagen til drøftelse. Udvalget drøftede budgetbemærkningerne og tilhørende rapporter. Udvalget fik besvaret spørgsmål, hvorefter udvalget godkendte bemærkningerne K Revisionsberetning nr. 8 vedrørende regnskabsåret 2010 om revisionen af de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder Revisionsselskabet PricewaterhouseCoopers fremsender revisionsberetning nr. 8 om revisionen af de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder, der er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra Staten vedrørende regnskabsåret Beretningen blev gennemgået i forbindelse med Byrådets budgetseminar torsdag den 25. august 2011 og blev efterfølgende udsendt til Byrådets medlemmer. Revisionsberetning nr. 8 Direktøren indstiller, at revisionsberetningen tages til efterretning. Udvalget tog revisionsberetningen til efterretning P

6 84. Kvalitetskontrakt i Mariagerfjord Kommune Resumé Som led i regeringens kvalitetsreform skulle byrådene fra 2010 i en kvalitetskontrakt vurdere, hvordan kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse kan udvikles. Kvalitetskontrakten blev godkendt af Byrådet i juni 2010 og indberettet på I kvalitetskontrakten har Byrådet ved at opsætte kvantificerbare mål for kvaliteten i udvalgte serviceområder beskrevet, hvilke områder og konkrete mål, man vil have fokus på i en bestemt periode. De opstillede mål skulle være udtryk for indsatsområder, som har en særlig politisk prioritet i en nærmere fastlagt tidsperiode. Det har således ikke været hensigten, at kvalitetskontrakten skulle udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen. Opfølgningsredegørelse Som opfølgning på kvalitetskontrakten skal byrådet hvert år, senest samtidig med budgetvedtagelsen, udarbejde en opfølgningsredegørelse. Formålet med opfølgningsredegørelsen er kortfattet at orientere borgerne om status for opfyldelse af målene i kvalitetskontrakten og om, hvordan byrådet vil følge op på kvalitetskontrakten. Opfølgningsredegørelsen skal være kortfattet og overskuelig. Byrådet skal i opfølgningsredegørelsen følge op på, hvor langt kommunen er kommet med at opfylde de fastsatte mål. Selv om målene i kvalitetskontrakten kan have forskellige tidshorisonter, skal kommunalbestyrelsen følge op på udviklingen hvert år. En årlig opfølgning sikrer, at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvorvidt indsatsen er tilstrækkelig, og om de fastsatte mål fortsat udtrykker den lokalpolitiske prioritering. Samtidig kan borgerne blive informeret om udviklingen i opnåelsen af målet. Såfremt det skulle vise sig, at enkelte mål ikke bliver opfyldt inden for den fastlagte tidsramme, skal kommunalbestyrelsen redegøre for, hvorfor dette er tilfældet, og hvordan der vil blive fulgt op på et eventuelt ikke-tilfredsstillende resultat. Det er byrådet selv, der skal godkende opfølgningsredegørelsen delegation er ikke mulig. Bemærkning En del kommuner har anvendt udfordringsretten i forhold til arbejdet med kvalitetskontrakter og opfølgningsredegørelser. Af Midtvejsstatus for Udfordringsretten udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i juni 2011 fremgår følgende bemærkning vedr. området (side 16):

7 I forbindelse med udfordringsretten har Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget en række udfordringer af kvalitetskontrakten, som blandt andet vedrører frekvensen for udarbejdelsen af opfølgningsredegørelsen. Disse ansøgninger har givet anledning til at overveje en forenkling af procesreglerne for opfølgningsredegørelsen, så kommunerne får en større frihed til at tilrettelægge opfølgningen på de fastsatte mål i kvalitetskontrakten. I forbindelse med næstkommende revision af styrelsesloven forventes indarbejdet forslag til en forenkling af reglerne, så kommunalbestyrelsen kun hvert andet år skal redegøre for, hvordan kommunalbestyrelsen følger op på kommunens kvalitetskontrakt. Kommunerne fritstilles i øvrigt i forhold til, hvornår på året de ønsker at følge op på kvalitetskontrakten. Med de nuværende regler skal kommunalbestyrelsen årligt følge op på de opsatte mål i kvalitetskontrakten i forbindelse med budgetforhandlingerne. Oversigt over mål - opfølgningsredegørelse Direktøren indstiller, at opfølgningen på de respektive mål godkendes, at det drøftes, om målene stadig er aktuelle og udtryk for den politiske prioritering. Udvalget drøftede opfølgningsredegørelsen, og godkender målene, ligesom målene fortsat er udtryk for udvalgets politiske prioritering. Samtidig anbefaler udvalget, at Byrådet godkender opfølgningsredegørelsen P Mariagerfjord Planstrategi 2011 Resumé I forlængelse af det afholdte temamøde den 18. august 2011 sendes Mariagerfjord Strategi 2011 i høring i alle fagudvalg. Temaudvalg for Strategi og Udvikling har besluttet at sende strategien i høring i alle fagudvalg for at sikre en bred politisk forankring og give det enkelte udvalg mulighed for at fremkomme med kommentarer og ændringsforslag.

8 Vedhæftet er forslag til Mariagerfjord Planstrategi Udvalgene bedes specielt forholde sig til politikkerne og de fremtidige tiltag. Udvalget skal vurdere, om det er de mest hensigtsmæssige tiltag, der er oplistet. Udvalget skal i den forbindelse overveje, hvordan tiltagene skal prioriteres og hvordan de skal indgå i den fremtidige budgetlægning første gang i budgetlægningen for På temamødet den 18. august 2011 blev de enkelte temaer i strategien drøftet. De to overordnede punkter i debatten, der var enighed om, var at borgerne skal tage ansvar for eget og andres liv og kommunen skal være det gode eksempel og gå forrest i udviklingen fx ved at indarbejde sundhed i den kommunale organisation. Notat med de overordnede emner for debatten er vedhæftet. Det bemærkes, at udvalgenes tilbagemeldinger behandles i Temaudvalget for Strategi og Udvikling, den Mariagerfjord Planstrategi 2011, kommer i offentlig høring i 8 uger i perioden uge Tidsplan for processen er vedhæftet. Forslag til Mariagerfjord Strategi 2011 til temamøde i byrådet den 18. august 2011 Stikord fra temamøde om Mariagerfjord Strategi Tidsplan for færdiggørelse af Mariagerfjord Strategi 2011 Direktionen indstiller sagen til orientering og kommentering. Udvalget drøftede oplægget, og anbefaler planstrategien til godkendelse. Udvalget opfordrer til, at strategien vil blive brugt P

9 86. Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport for Mariagerfjord Kommunes skolevæsen Resumé I henhold til "Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsers arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen" fremlægges ændringsforslag i forhold til gældende praksis, jf. bilag. I henhold til "Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsers arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen", 2 gælder følgende: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning, der følger af lovgivningen og af kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt bekendtgørelse, jf. 10, opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn indeholde andre oplysninger end de i 5-10 nævnte, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Der fremlægges ændringsforslag til eksisterende praksis, jf. bilag. Ændringerne er begrundet med følgende: Ny ramme for "dialog og aftalestyring". Ønske om et mere overskueligt dokument. Ajourføring af krav i bekendtgørelsen. Ændringer som følge af udfordringsretten. Økonomi

10 Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser af forslaget. Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport Direktøren indstiller, at udvalget anbefaler forslaget til godkendelse i Byrådet. Udvalget drøftede de skitserede ændringer, og anbefaler dem til godkendelse i Byrådet P Inklusionspolitik for Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Resumé Med vedtagelsen af den nye skolestruktur den 16. december 2010 blev der samtidig vedtaget, at der skulle udarbejdes en plan for placering af specialtilbudene i Mariagerfjord Kommune. Placeringen og udviklingen af specialområdet skal ses i en sammenhæng med ønsket om en mere inkluderende skole således, at færre børn ekskluderes fra det lokale fællesskab. Der er således udarbejdet en politik for et mere inkluderende skolevæsen. Hertil kommer en række strategier, der understøtter dette, herunder en strategi, der indeholder forslag til placering af Mariagerfjord Kommunes specialtilbud. Der har i foråret 2011 været nedsat en række arbejdsgrupper under Skolefagenheden, der med inddragelse af mange forskellige fagpersoner har udarbejdet materiale til en inklusionspolitik og en række strategier, der understøtter denne politik. Der har været nedsat en styregruppe med repræsentanter for de faglige organisationer, Handicaprådet og fagenhederne Dagtilbud og Familie. Styregruppen har givet input undervejs og til det endelige resultat.

11 Der foreligger nu et forslag til en inklusionspolitik og 4 strategier, nemlig Økonomi, Placering af specialtilbud, Inkluderende læringsmiljøer og Kompetenceudvikling af ledere og personale. Der vil senere blive udarbejdet en strategi for det tværfaglige samarbejde. Inklusionspolitikken indeholder et konkret mål for antallet af ekskluderede elever i skolen (2010, 5,6 %) således, at 4 % nåes i 2015 og 3 % nåes i Denne udvikling matcher KL og Regeringens anbefalinger. Vejene til at nå disse mål og en mere inkluderende skole er beskrevet i de 4 strategier. 1. Økonomi Der udarbejdes en grundtakstmodel således, at der bliver et økonomisk incitament til at inkludere eleverne i normalmiljøet. Der flyttes således midler fra det specialiserede område til almenområdet. 2. Placering af specialtilbud Af strategien fremgår hvor de forskellige specialtilbud placeres. Der vil i mindre omfang kunne blive tale om bygningsmæssige ændringer. Der knytter sig et særligt forhold til AKT( adfærd kontakt trivsel) -området, hvor der idag er et tilbud på Kridthuset, som er en kommunal specialskole. Forslaget indeholder et ønske om, at Kridhuset bliver placeret på en folkeskole (Assens) således, at det bliver nemmere at udvikle en inkluderende praksis på dette område. Det betyder, at Kridthuset nedlægges som selvstændig skole. Dette kræver i følge lovgivningen en offentlig høring (som ved øvrige skolenedlæggelser). 3. Kompetenceudvikling For at det kan lykkes at få flere elever inkluderet i normalskolen, kræver det, at ledere, lærere og pædagoger har de nødvendige kompetencer. Der vil blive iværksat kompetenceudvikling lokalt på skolerne og der vil komme centrale initiativer. Midlerne til denne indsats vil dels komme fra prioriteringer af den almindelige kompetenceindsats samt fra tilførsel af midler via omlægning af lærernes arbejdstid ( jf. indstilling fra Udvalget for Børn og Familie, den 9. august del af budget 2012). 4. Udvikling af inkluderende læringsmiljøer Skolerne forpligtiges til at udarbejde planer for udvikling af inkluderende læringsmiljøer via dialog og aftalestyringen, samt at skolernes kompetencecentre fremover både skal fokusere på specialområdet og almenområdet. 5. Tværfaglig indsats Der vil senere komme et forslag til strategi for en forøget tværfaglig indsats. Strategien vil blive udarbejdet i et samarbejde mellem fagenhederne Familie, Dagtibud og Skole.

12 Økonomi Gennemførelsen af inklusionspolitikken og de medfølgende strategier er ikke lavet for at genemføre besparelser. Der er dog i forslaget en række ændringer i udgifter på drift og anlæg. Drift 1. Et faldende antal elever der ekskluderes vil betyde faldende udgifter. Størrelsen vil afhænge af hvilke typer af elever der ikke længere er i et specialtilbud. 2. Nedlæggelse af Kridthuset vil betyde en sparet husleje m.v. på kr. årligt. 3. Der vil være øgede udgifter til efteruddannelse, som finansieres ved dels omprioriteringer og ved tilførsel af provenu på kr. årligt fra omlægning af lærernes arbejdstid. Anlæg Flytning af Kridthuset til Assens Skole og etablering af specialtilbud på Mariager Skole vil betyde en række mindre anlægsudgifter. Udgifterne afholdes af budgettet for vedligeholdelse af skolebygninger. Politik for inklusion i MFK Strategi for økonomi Strategi for fremtidig specialklasseplacering i MFK Strategi for kompetenceudvikling Strategi for inkluderende miljøer på normalskolen Direktøren indstiller, at forslaget til inklusionspolitik og tilhørende strategier for Mariagerfjord Kommune sendes til høring i skolebestyrelser, MED-organisationen, Handicaprådet og de faglige organisationer. Høringsfrist er 15. oktober Endelig vedtagelse afhænger af den offentlige høring vedr. nedlæggelse af specialskolen Kridthuset, jf. pkt. 88. Udvalget godkendte indstillingen om at sende materialet til høring, og er enig i forudsætningen for en endelig vedtagelse som nævnt i indstillingen. Peder Larsen ønsker ligeledes sagen sendt i høring, men ønsker en ekstern psykologanalyse af konsekvenserne af en sådan flytning med henblik på om inklusion er optimal for netop denne gruppe af børn.

13 A Nedlæggelse af specialskolen Kridthuset Resumé I forbindelse med vedtagelsen af ny skolestruktur og fremsendelse af høringsforslag til ny inklusionspolitik for Mariagerfjord Kommune foreslås Specialskolen Kridhuset nedlagt som selvstændig specialskole og bliver i stedet en afdeling på Assens Skole. Kridthuset er en specialskole for børn i Mariagerfjord Kommune for børn med adfærd, kontakt og trivselsproblemer (AKT). Skolen er normeret til 24 børn. Børnene er typisk på skolen i ca. 2 år, hvorefter det er hensigten, at børnene igen kommer tilbage til folkeskolen. Kridthuset er placeret i lejede bygninger på Dania ved Assens. Der er et ønske om, at alle specialtilbud ( på nær tilbudet for vidtgående gennerelle vanskeligheder) placeres på en folkeskole således, at mulighederne for inklusion og samarbejde med almenskolen styrkes. Derfor indstilles, at Kridthuset ophører som selvstændig skole, men i stedet bliver en afdeling af Assens Skole. Valget af Assens Skole skyldes gode bygningsmæssige forhold (mulighed for en selvstændig bygning) og en overskuelig skolestørrelse. Kridthuset er en selvstædig specialskole med egen skolebestyrelse. Nedlæggelse af Kridhuset kræver således en offentlig høring. Der skal vøre en høringsperiode på 8 uger, hvorefter Byrådet tidligst efter 4 uger kan vedtage evt. nedlæggelse af Kridthuset. Økonomi Nedlæggelse af Kridthuset vil betyde en årlig besparelse på kr. som følge af opsigelse af lejemål. Der vil desuden kunne opnåes en mindre besparelse på ledelse og adminstration.

14 Der kan være mindre anlægsinvesteringer på Assens Skole, der forventes at kunne afholdes inden for skolernes vedligeholdelseskonti. Direktøren indstiller, at nedlæggelse af specialskolen Kridthuset sendes i offentlig høring. Udvalget drøftede forslaget og anbefaler, at nedlæggelse af specialskolen Kridthuset sendes i offentlig høring. Peder Larsen ønsker ligeledes sagen sendt i høring, men ønsker en ekstern psykologanalyse af konsekvenserne af en sådan flytning med henblik på om inklusion er optimal for netop denne gruppe af børn P Udvidelse af Rosendalskolen Resumé Bygherrerådgivningen har fået udarbejdet et skitseforslag i samarbejde med skoleledelsen og ekstern rådgiver på udvidelse af Rosendalskolen i forbindelse med skolestrukturændringerne.. Der blev i forbindelse med vedtagelse af ny skolestruktur besluttet, at Rosendalskolen skulle aftage 8 lokaler udført som let byggeri fra Nordre Skole. Disse lokaler er indarbejdet i projektet. Forslaget er forelagt Bygherreudvalget. Rosendalskolen vokser som følge af skolestrukturen med 1 spor. Således at skolen bliver 3 sporet fra klasse og 4 sporet fra klasse. I forbindelse med skolestrukturvedtagelsen blev det besluttet, at Rosendalskolen skal have 8 lokaler som let byggeri fra Nordre Skole. Disse lokaler placeres i den nordlige ende af matriklen. Derudover skal eksisterende personalefaciliteter udvides. Rosendalskolen er en afdelingsopdelt skole. For at opretholde afdelingsopdelingen etableres der 2 ekstra klasselokaler i udskolingen. Disse lokaler er nødvendige, da man ikke kan opdele det lette byggeri og derved opnå en bedre udnyttelse af bygningerne. Igennem en bearbejdning af

15 projektet i Bygherreudvalget var der enighed omkring en opdeling af byggeprojektet. Udfaldet blev som nedenstående: Projekt lokaler (let byggeri) samt 2 lokaler (tilbygning til eksisterende). Projekt 2013 Udskudt fra projekt 2012, Udvidelse af personalefaciliteter Der er ikke i projektet indregnet ekstra parkeringspladser. Park og Trafik har anbefalet, at man etablerer P-pladser efter parkeringsnormen, hvilket svare til 44 pladser (netto). Derudover skal eventuelle nedlagte pladser i forbindelse med byggeriet tilvejebringes. Det skønnes, at der samlet skal etableres 56 nye pladser. Cykelparkering etableres af skolen. Økonomi Projekt 2012: 6,2 mio. kr. Der var oprindelig afsat 3 mio. kr. i forbindelse med vedtagelsen af forslag til ny skolestruktur. Projekt 2013: 1,1 mio. kr. Finansiering, jf. pkt. 90. Budgetoverslag skitseforslag SK Budgetoverslag 2 - skitseforslag SK Direktøren indstiller, at byggeriet gennemføres som beskrevet. Udvalget anbefaler, at projektet udvides med 2 ekstra klasselokaler for at sikre den afdelingsopdelte skole. Det medfører en ekstraudgift på 3,2 mio. kr. Samtidig udskydes lærerfaciliteterne til 1,1 mio. kr. til Med hensyn til finansiering henvises til næste punkt om frigivelse af anlægsmidler, hvor projektet er indarbejdet Ø

16 90. Frigivelse af anlægsmidler i forbindelse med ny skolestruktur Byrådet frigav på sit møde den 26. maj 2011 kr til byggerier i forbindelse med skolestrukturen. Der har nu været afholdt licitationer. Desuden er det besluttet, at Onsild Skole nedlægges. Der er udformet et projekt for flytning af pavilloner fra Hobro Nordre Skole til Rosendalskolen, hertil kommer bygning af yderligere 2 klasselokaler. Af nedenstående oversigt fremgår, hvordan anlægsmidlerne anvendes og hvordan investeringerne finasieres. Restfinansieringen efter låntagning og anvendelse af kvalitetsfondsmidler findes fra provenuet af salg af skoler. Evt. yderligere overskud fra salg af skoler tilføres kommunekassen. Anlægsbudget for anlægsprojekter (ny skolestruktur) 2011/2012 og 2013 Hele mio. kr. Frigivet på byrådsmøde den 26. maj kr. 2011/2012 Licitationsresultater m.m. Valsgaard Skole Bymarkskolen Rosendalskolen, incl. 2 ekstra klasselokaler Inventar Bymarkskolen, værkstedslokaler ((på grund af lukning af Onsild Skole) I alt Difference, ej bevilget kr kr kr kr kr kr kr. Finansiering Lånedispensation 2011 Lånedispensation 2012 Ikke disponeret kvalitetsfondsmidler i 2012 Andel af indtægter ved salg af skoler (øvrige indtægter tilgår kassen) kr kr kr kr.

17 I alt finansiering kr Rosendalskolen, personalefaciliteter (udskudt p.g.a. 2 ekstra klasselokaler) Elevator Søndre Skole I alt kr kr kr. Finansiering Ikke disponerede kvalitetsfondsmidler kr. Økonomi Økonomi som beskrevet i ovenstående sagsfremstilling - Anlægsbudget for anlægsprojekter (ny skolestruktur) 2001/2012 og Direktøren indstiller, at de beskrevne anlægsmidler frigives. Udvalget anbefaler frigivelse af de skitserede anlægsmidler og modellen til finansiering P Styrelsesvedtægt for Mariagerfjord Kommunale Skolevæsen Resumé Det følger af "Lov om folkeskolen" 41, at kommunalbestyrelsen fastsætter en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Forskellige ændringer har nødvendiggjort, at den eksisterende vedtægt ajourføres. Kommunalbestyrelsens beslutning den 16. december 2010 om ny skolestruktur i Mariagerfjord Kommune og byrådsbeslutning den 24. februar 2011 om ny tildelingsmodel for skolerne samt beslutning om ændringer af takster og normeringer har nødvendiggjort en ændring af den

18 eksisterende styrelsesvedtægt. Forslag til indarbejdelse af ændringer i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger fremgår af bilaget. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser ved vedtagelse af forslaget. Forslag til Styrelsesvedtægt for MFK- pr til Styrelsesvedtægt - pr Direktøren indstiller, at forslag til indarbejdelse af ændringer i Styrelsesvedtægten, jf. bilag, vedtages. Udvalget godkendte den ændrede styrelsesvedtægt for skolevæsenet P Orientering om dialogmøderne mellem Udvalget for Børn og Familie og repræsentanter fra Dagtilbudsområdet. Resumé De årlige dialogmøder mellem Udvalget og repræsentanter for daginstitutionerne og Dagplejen blev afholdt i maj og juni måned og der er er nu udfærdiget referat fra møderne samt udfærdiget et stikordsnotat. Der var 2 temaer for årets dialogmøder mellem Udvalget og repræsentanter for daginstitutionerne og Dagplejen: Kvalitet i dagtilbud & Fremtidens dialogmøder. Der er udfærdiget et referat og et stiksordsnotat med opsamling fra møderne.

19 Dagtilbudschef Nina Hæsum giver en orientering fra dialogmøderne. Stikord fra dialogmøder Referat fra dialogmøder Direktøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Udvalget tog orienteringen til efterrretning K Mariagerfjord Kommunes retningslinjer for godkendelse af privatinstitutioner Resumé Lovændring (Lov nr. 631 af 14/ ) omkring udlicitering af daginstitutioner, fritidshjem og klubtilbud m.v. til private leverandører, jf. Dagtilbudslovens 19, stk. 4, er trådt i kraft den 1. august Der er med baggrund i lovændringen udarbejdet nye godkendelseskriterier, der dækker både godkendelse af Privatinstitutioner, Udliciterede institutioner samt selvejende institutioner. Med den nye lovændring, der er trådt i kraft 1. august 2011 kan daginstitutioner, jf. Dagtilbudslovens 19, stk. 4, efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciterede daginstitutioner. Der er udarbejdet nye godkendelseskriterier, der dækker alle former for privat drift af daginstitutioner. Ligeledes er udformet et ansøgningsskema til brug for anmodning om godkendelse som privat leverandør.

20 For at overskueliggøre lovkravene til de enkelte former for dagtilbud er udfærdiget en oversigt, der tydeliggør forskelle/ligheder mellem de forskellige måder at drive daginstitution på. Godkendelseskriterier efter dagtilbudslovens 19 Ansøgningsskema privat institution Lovkrav, Institutionstyper Kapitel 3 Etablering og drift af dagtilbud Direktøren indstiller, at retningslinjer for godkendelse af privatinstitutioner godkendes. Udvalget godkendte retninglinierne for godkendelse af privatinstitutioner G Orienteringssager Orientering om status på antal PCer i Folkeskolen, jf. bilag. Orientering om busskure i forbindelse med skolekørsel. Der findes ikke samlet liste med placering af alle vores busskure. Hvad angår vedligeholdelsen af disse, står Park og Trafik som udgangspunkt for vedligeholdelsen, men i flere byer har borgerforeninger selv opført busskure og her stå de selv for vedligeholdelsen af disse. Orientering om status for Trekløveren i Rostrup. Computere over under 5 år - juli 11 Direktøren fremsender til orientering.

21 A. Peter Rasmussen orienterede om det medsendte bilag. Udvalget tog orienteringen til efterretning. B. Peter Rasmussen orienterede om problematikken om busskure. Det må konstateres, at der ikke er et samlet overblik. Udvalget tog orienteringen til efterretning. C. Nina Hæsum gav en status på Børnehaven Trekløver i Rostrup. Der arbejdes på at etablere en privat daginstitution i Rostrup pr. 1. januar De er interesseret i at købe/leje bygningen. Sagen vil komme på dagsordenen til oktobermødet G Eventuelt Intet. Kopi af Driftsbudget Vision Hegedal Organisation oplæg Feriekoloni Hegedal Vision Hegedal - præsentationsmateriale 24 feb 2011 Økonomirapport pr. 31. august Detaljeret Økonomirapport pr. 31. august Hovedkonto og Funktion Budgetbemærkninger - Skoler Rapport til budgetbemærkninger - Skoler Budgetbemærkninger - Familie Rapport til budgetbemærkninger - Familie Budgetmærkninger - Dagtilbud

22 Rapport til budgetbemærkninger - Dagtilbud Revisionsberetning nr. 8 Oversigt over mål - opfølgningsredegørelse Forslag til Mariagerfjord Strategi 2011 til temamøde i byrådet den 18. august 2011 Stikord fra temamøde om Mariagerfjord Strategi Tidsplan for færdiggørelse af Mariagerfjord Strategi 2011 Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport Politik for inklusion i MFK Strategi for økonomi Strategi for fremtidig specialklasseplacering i MFK Strategi for kompetenceudvikling Strategi for inkluderende miljøer på normalskolen Budgetoverslag skitseforslag SK Budgetoverslag 2 - skitseforslag SK Forslag til Styrelsesvedtægt for MFK- pr til Styrelsesvedtægt - pr Stikord fra dialogmøder Referat fra dialogmøder Godkendelseskriterier efter dagtilbudslovens 19 Ansøgningsskema privat institution Lovkrav, Institutionstyper Kapitel 3 Etablering og drift af dagtilbud Computere over under 5 år - juli 11