Børneunderudvalg 9. august 2006, Kl Møde nr. 8 Jonstruphus, Jonstrupvangvej 159, Værløse

Transkript

1 FURESØ KOMMUNE Børneunderudvalg 9. august 2006, Kl Møde nr. 8 Jonstruphus, Jonstrupvangvej 159, Værløse Medlemmerne mødte. Berit Torm (V) formand Ulla Rasmussen (V) Steen Horstmann (C) Lisbeth Lykke Harsvik (A) Jørn Johan Nielsen (A) REFERAT Indholdsfortegnelse Åben dagsorden Til efterretning 1. Formandens meddelelser Mødekalender og opgaver Furesø Dagpleje... 2 Til behandling 4. Borgerinddragelse i Furesø Kommune Sammenhængende børne- og ungepolitik i Furesø Kommune Harmonisering af pasningsgarantier Harmonisering af tilskud til privat børnepasning Harmonisering af tvillingeordning Budget 2007 til

2 Til efterretning 1. Formandens meddelelser Sag / stema Formanden orienterer om hvad der er sket siden sidst. til efterretning Taget til efterretning. Ingen Formand Berit Torm orienterer: Bilag Indbydelse til Temadag om anbringelsesreformen vedlægges til medlemmerne 2. Mødekalender og opgaver Sag / stema Mødekalender for 2006 og årsoversigt over politiske opgaver i til efterretning. Taget til efterretning. Udvalget deltager ikke i arbejdsmødet den Ingen Mødekalender og årsoversigt over politiske beslutninger i Bilag 1

3 Mødekalender for Årsoversigt over politiske beslutninger i Furesø Dagpleje Sag / stema Harmonisering af Dagplejen. Til efterretning. Taget til efterretning. Forskel i driftsrammen hvor Værløse Kommune har ca kr. pr. barn årligt mere end Farum Kommune, indgår i serviceharmoniseringsforslagene til Budget I forbindelse med sammenlægningen af de to dagplejeadministrationer og en harmonisering i forhold til de ansatte dagplejere har sekretariatet foretaget en vurdering af de foreliggende aftaler med de ansatte dagplejere. Der er i indeværende år indgået forhandlingsaftaler for begge kommuners dagplejeansatte. Den centrale overenskomst bevirkede, at samtlige nyansatte dagplejere skulle ansættes på en løn svarende til en 4-børnskontrakt. Både i Farum og Værløse er samtlige dagplejere lønomdannet i 2006 og ansat på 4-børnskontrakter. Hver dagplejer har fast indskrevet 3 børn. Derved opnås den fleksibilitet ved sygdom og ferier som gør, at der kan ske omplaceringer uden at skulle give den enkelte dagplejer ekstra vederlag for barn nummer 4. Der er foretaget en økonomisk beregning, der viser, at den pulje der var afsat til dispositionsvederlag, har kunne dække den ekstra lønudgift, der var fra at have 3-børnskontrakter og til at overgå til 4-børnskontrakter. Omplaceringen er dermed en del af dagplejerens faste løn. Der vil dog stadig blive udbetalt ekstra vederlag ved 5. barn. Der ses ingen grund til at ændre i de eksisterende aftaler, der er samstemmende for de to kommuner. Dog ses en forskel i driftsrammen hvor Værløse Kommune har ca kr. pr. barn årligt mere end Farum Kommune. Dette indgår i serviceharmoniseringsforslagene til Budget

4 Til behandling 4. Borgerinddragelse i Furesø Kommune Sag / stema Organisations- og Økonomiunderudvalget besluttede den 12. juni 2006, punkt 5, at underudvalgene skal give en tilbagemelding om den konkrete tilrettelæggelse af borgerinddragelse for underudvalgets område. Nærværende sagsfremstilling er et forsøg på, at give underudvalget et overblik over nogle af de udfordringer og muligheder, som borgerinddragelse i Furesø Kommune byder på samt give et udkast til en overordnet strategi herfor. Direktøren for området indstiller, - at underudvalget drøfter den foreslåede strategi for borgerinddragelse, herunder konkrete eksempler og forslag til håndtering af borgerinddragelse med henblik på en tilbagemelding til Organisations- og Økonomiunderudvalget og endelig forelæggelse for Sammenlægningsudvalget. Notat af om borgerinddragelse på Børneunderudvalgets- og Skoleunderudvalgets områder blev udleveret på mødet. Notatet sendes til OØU og det bemærkes, at udvalget i løbet af efteråret sender vedtægter til høring, som vil indeholde forslag til dialog med bestyrelserne. Derudover kan der ad hoc være brug for andre løsninger, herunder digitale muligheder. En effektiv borgerinddragelse forudsætter, at der afsættes relevante ressourcer til det generelle informationsarbejde og til planlægning og afholdelse af de nødvendige arrangementer og initiativer. Forskydning i deltagelsesformerne Det er en myte, at borgerne har mistillid til eller føler sig fremmede overfor kommunalpolitikken. Faktisk viser en række undersøgelser, at borgerne er ganske godt tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres nære dagligdag. Ifølge Magtudredningens konklusioner er borgernes engagement og deltagelse i det lokale demokrati forholdsvis høj. Men det er værd at bemærke, at den politiske deltagelse har forskudt sig: Fra formelle politiske kanaler til de uformelle og situationsbestemte. Fra påvirkning af politiske beslutninger til påvirkning af implementering af beslutninger. Fra kollektive handlinger til individuelle handlinger. Fra sager med kollektivt sigte til sager, der angår den enkelte/familien. Netop forskydningen i deltagelsesformerne sætter naturligt fokus på kommunalpolitikken, fordi det er dér, hvor den overordnede fordeling af velfærden gennemføres. Det er i kommunerne, at Folketingets lovgivning bliver nærværende for borgerne og føres ud i livet. Derfor kan mange borgere bedre og mere umiddelbart forholde sig til at påvirke udmøntning af lovgivning og den lokale prioritering end til at engagere sig i større landspolitiske problemstillinger. Forskydningerne i deltagelsesformerne er ikke nødvendigvis udtryk for, at folk er blevet mere snæversynede, egoistiske eller mangler samfundsmæssigt engagement. Forklaringen er måske 3

5 snarere, at folk lægger indsatsen der, hvor de har de bedste muligheder for at få indflydelse og føler et personligt engagement. Derfor møder politikerne ofte borgerne som brugere eller interesserepræsentanter, der naturligvis kæmper for deres særinteresser. Borgerne har en berettiget forventning om, at politikerne lytter til dem og går i dialog med dem, og borgerne reagerer negativt, hvis der åbenlyst handles hen over hovedet på dem. Borgerinddragelse er derfor et centralt element i dialogen mellem borgere og kommunalpolitikere, og inddragelsen må tilrettelægges således, at den passer til borgernes ønsker og behov. Forslag til strategi for borgerinddragelse Der kan anlægges mange forskellige vinkler på borgerinddragelse og følgelig formuleres mange forskellige strategier. Administrationen har udarbejdet følgende bud på en strategi: Målet med borgerinddragelse er at styrke kvaliteten af de politiske beslutninger og understøtte oplevelsen af et fællesskab blandt borgerne i Furesø Kommune. Borgerinddragelse skal inspirere borgerne til at forholde sig til den overordnede ressourceanvendelse og give dem mulighed for at øve indflydelse på konkrete opgaveløsninger og på kommunens udbud af serviceydelser. Udgangspunktet er, at borgernes synspunkter, viden og engagement er en ressource, som kan kvalificere de politiske beslutninger i kommunen. Det er kommunalbestyrelsen/byrådet, som træffer de endelige beslutninger og har ansvaret for, at disse er afbalancerede i forhold til borgernes ønsker og behov, de økonomiske muligheder samt de lovgivningsmæssige krav. Midlet til at sikre en hensigtsmæssig borgerinddragelse er flerstrenget. På den ene side anvendes de formelle høringsprocedurer og lovpligtige råd, nævn og bestyrelser som talerør for borgerne. På den anden side drager kommunen omsorg for, at de politiske problemstillinger formidles til offentligheden gennem en aktiv informationspolitik og gennem åbenhed i forvaltningen. Herudover anvendes en vifte af muligheder til at sikre den direkte dialog med borgerne, f.eks. borgermøder, nedsættelse af arbejdsgrupper ( 17.4) borgerpanel, bruger-undersøgelser, debat via internettet m.v. Ansvaret for tilrettelæggelse af konkrete borgerinddragelsesinitiativer påhviler de udvalg, hvorunder den pågældende opgave er placeret. Økonomiudvalget har ansvaret for tilrettelæggelse af borgerinddragelse af mere tværgående karakter. Økonomiudvalget godkender høringer og borgerinddragelse på områder, hvor resultatet kan medføre budgetmæssige konsekvenser, som økonomiudvalget skal tage ansvar for. Formelle krav til borgerinddragelse Generelt har kommunalbestyrelsen den fulde beslutningskompetence i forhold til den kommunale styrelseslov. De formelle lovgivningsmæssige krav til borger- og brugerinddragelse findes især inden for bestemte sektorområder. Krav til inddragelse af borgerne eksisterer primært i lovgivningen på plan- og miljøområdet i forbindelse med vedtagelse af kommuneplaner og lokalplaner. Resultatet af høringerne er ikke retligt bindende for kommunalbestyrelsen. Krav til inddragelse af brugere kendes bl.a. fra serviceloven og fra folkeskoleloven, hvor brugere, forældre og andre pårørende inddrages i driften af den enkelte institution via valg af repræsentanter til institutionens bestyrelse. Kommunen er endvidere ifølge serviceloven forpligtet til at nedsætte bruger- og pårørenderåd med rådgivende og indstillende funktioner i forhold til kommunalbestyrelsen. Det samme er tilfældet med fx ældreråd, handicapråd og integrationsråd. 4

6 Fra brugerdemokrati til medborgerdemokrati Som nævnt er der en tendens til, at borgernes engagement forskydes fra sager med et fælles sigte til sager, der aktuelt angår den enkelte og dennes familie. Den største lokaldemokratiske udfordring i de kommende år består i det perspektiv derfor i at få borgerne til at engagere sig bredere i de kommunalpolitiske beslutningsprocesser som medborgere med ansvar for helheden frem for blot som brugere, der er optaget af egne forbrugsmuligheder og mere isolerede interesser. Det er fundamentalt for et velfungerende lokalt demokrati, der bygger på repræsentativt demokrati, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der har den centrale rolle i beslutningsprocessen. Der er mange borgere, der enten ikke magter eller ikke ønsker at engagere sig i lokalpolitikken. De har lige så stort et krav på at blive tilgodeset som dem, der mestrer at formulere deres ønsker. Her spiller kommunalbestyrelsen en afgørende rolle. Kommunalbestyrelsen prioriterer de lokale samfundsmæssige ressourcer ud fra en betragtning om, hvad der som helhed gavner lokalsamfundet. Kommunalbestyrelsen er garanten for, at også de mindre ressourcestærke borgeres interesser varetages. Ellers mister de politiske beslutninger deres legitimitet. Den rette form for borgerinddragelse på det rette tidspunkt kan være et vigtigt skridt på vejen til at styrke medborgerskabet med ansvar for helheden. Folkeligt engagement kræver, at det repræsentative demokrati suppleres med et medborgerdemokrati. Og valget af inddragelsesform skal være bevidst. Borgerinddragelse kræver tid og omtanke Borgerinddragelse tager tid, og der skal gives rum for en reel og reflekteret dialog med borgerne. Derfor må kommunalbestyrelsen gøre sig klart, hvad den vil og kan bruge borgerinddragelsen til. Alt efter om der skal formuleres strategier og politik, prioriteres på tværs eller gennemføres planer og projekter, er der forskellige inddragelsesformer, der er mere hensigtsmæssige end andre. Samtidig skal mulighederne for inddragelse stå klart for borgerne. Der kan altså ikke opstilles facitlister for, hvilken metode der helt overordnet er den bedste til at inddrage borgerne. Inddragelsesformerne skal variere, alt efter hvad hensigten med borgerinddragelsen er. De må tilpasses de lokale forhold, og borgerne skal bibringes forståelse for rammerne for inddragelsen og den politiske proces, således at der ikke skabes forventninger, som kommunen ikke kan honorere. Bilag Oversigt over den hidtidige borgerinddragelse på Børneunderudvalgets område vil blive forelagt på mødet. 5. Sammenhængende børne- og ungepolitik i Furesø Kommune Sag / stema Udkast til kommissorium for udarbejdelse af en sammenhængende børne- og ungepolitik. 5

7 Kommissorium for udarbejdelse af sammenhængende børne- og ungepolitik i Furesø Kommune til godkendelse. Tidsplan til efterretning. en godkendt. Ingen. Ifølge Servicelovens 4 stk.2 skal alle kommunalbestyrelser have udarbejdet, politisk godkendt og offentliggjort en sammenhængende børne- og ungepolitik inden afslutningen af deres funktionsperiode Formålet er at sikre sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge. Med den nylige afklaring af hvor området Børn, unge og familier med særlige behov skal placeres politisk og organisatorisk i Furesø Kommune, kan arbejdet med at formulere udkast til den sammenhængende børne- og ungepolitik for alvor igangsættes. Der lægges op til en proces, hvor sekretariatet udarbejder udkast til den sammenhængende børne- og ungepolitik. Udkastet sendes i høring blandt interessenter i Farum og Værløse kommuner. Interessenter: Børn, unge, forældre og netværk i Farum og Værløse kommuner Handicapråd i Farum og Værløse kommuner Frivillige foreninger i Farum og Værløse kommuner Medarbejdere og ledelse i Farum og Værløse kommuner Faglige organisationer i Farum og Værløse kommuner Private udbydere af ydelser eksempelvis plejeforældre, psykologer m.fl. i Farum og Værløse kommuner Kommissorium for udarbejdelse af den sammenhængende børne- og ungepolitik samt tidsplan for processen fremlægges til behandling. Rådgivningschef Anne Knudsen vil på mødet give en baggrundsorientering om anbringelsesreformen og baggrunden for lovens krav om en sammenhængende børnepolitik. Kommunikation Udkastet til den sammenhængende Børn- og ungepolitik sendes i høring jf. tidsplanen blandt interessenter i Farum og Værløse kommuner samt information gennem annoncering i lokalaviserne. Lovgrundlag Serviceloven. Bilag Udkast til kommissorium for udarbejdelse af sammenhængende børne- og ungepolitik i Furesø Kommune. Tidsplan. 6

8 6. Harmonisering af pasningsgarantier Sag 1072 / stema om pasningsgaranti i Furesø Kommune. - at pasningsgarantien fastsættes til lovens krav på 26 uger (6 måneder) fra opskrivning - at pasningsgarantien bliver fastsat til lovens krav på maksimalt tre måneder fra opskrivning på venteliste i Furesø Kommune for tilflyttere - at serviceniveauet for pasningsgarantien vurderes på ny medio Udsat til septembermødet. Steen Horstmann ønskede ikke sagen udsat. Indførelse af Farum Kommunes serviceniveau i Furesø Kommune skønnes at ville beløbe sig til en årlig nettoudgift på 1,9 mio. kr. svarende til 40 enheder á kr Hertil kommer en skønnet udgift til etablering af ny institution i Værløse på omkring 5 mio. kr. for bygningen og dertil en grund på mellem 3 og 5 mio. kr. Som led i sammenlægningen af Farum og Værløse Kommuner til Furesø Kommune, skal der foretages en harmonisering af servicelovens 15a vedrørende pasningsgaranti. Dette er nødvendigt, idet de 2 kommuner ikke har samme serviceniveau. Børn der enten bor i Farum eller Værløse Kommune Servicelovens 15a stiller krav om, at alle kommuner skal have pasningsgaranti således, at barnet tilbydes en plads senest 26 uger fra opskrivning. Dette krav efterlever både Farum og Værløse kommune. Der ændres derfor ikke ved serviceniveauet for de to kommuners borgere, der har fulgt de almindelige opskrivningsregler. Børn der er ældre end 26 uger (eksempelvis tilflyttere) For børn der er ældre end 26 uger (eksempelvis tilflyttere), skal der være garanti for plads senest 3 måneder fra opskrivning. Garantien gælder ikke til en bestemt institution. I Farum Kommune er der garanti for, at børn der er ældre end 26 uger (eksempelvis tilflyttere) får tilbudt en plads i kommunen senest en måned efter opskrivning. Garantien gælder ikke til en bestemt institution. Værløse Kommune giver garanti for plads til børn, der er ældre end 26 uger (eksempelvis tilflyttere) senest tre måneder efter opskrivning. Garantien gælder ikke til en plads i en bestemt institution. Værløse Kommune kan ikke på nuværende tidspunkt være sikker på, at pasningsgarantien kan opretholdes, hvis der skal tilbydes garanti for plads tidligere end 3 måneder efter opskrivning. Derfor foreslås, at pasningsgarantien i Furesø Kommune for børn, der er ældre en 26 uger, fastsættes i henhold til lovens krav på senest tre måneder efter opskrivning. 7

9 Såfremt man ønsker at indføre Farum Kommunes serviceniveau i Furesø Kommune, vil det være nødvendigt at udbygge med 40 enheder (et vuggestuebarn tæller 2 enheder, et børnehavebarn tæller 1 enhed) i Værløse området med henblik på at opretholde pasningsgarantien. Der pågår et udbygningsprojekt i Søndersø distrikt og i den forbindelse forventes det, at der oprettes ca. 60 pladser ekstra fra ultimo Det anbefales derfor, at serviceniveauet vedrørende pasningsgarantien vurderes på ny medio Der skal gøres opmærksom på, at ledige pladser i begge kommuner fortsat vil forsøges besat hurtigst muligt. Det betyder, at eksempelvis tilflyttere vil få tilbudt plads tidligere end 3 måneder fra tilflytning, hvis dette er muligt. De overordnede principper for pasningsgarantien skal holdes op imod de nyeste prognoser, som bliver behandlet i september/oktober Lovgrundlag Lov nr. 454 af om social service, jf. lovbekendtgørelse nr af med ændringslov indarbejdet samt Familie- og Forbrugerministeriets bekendtgørelse nr. 828 af , ændret ved bekendtgørelse nr af om Kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældres egenbetaling og fripladstilskud m.v. 7. Harmonisering af tilskud til privat børnepasning Sag 4239 / stema Tilskud til privat børnepasning efter Lov om social service at ordningen "Tilskud til privat børnepasning" efter 26 fortsætter i Furesø kommune for aldersgrupperne 0-2 år samt 3-5 år; - at tilskudsprocenten til ordningen "Tilskud til privat børnepasning" efter 26 fastsættes som lovens minimum; 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads - dog højst 75% af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. en godkendt. Tilskuddets størrelse samt budgettet for ordningen fastlægges i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober. Da antallet af familier der benytter ordningen er relativt beskedent og perioderne er af forskellig længde, vil den økonomiske forskel mellem et tilskud på 75% og 85% være minimal. I henhold til 26 Lov om social service skal kommunen give forældre med børn i alderen 24 uger til optagelse i skole - mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til benyttelse af en privat pasningsordning. Forældrene kan indgå aftale med en privat person eller en privat institution. 8

10 Der har i 2006 været 2-3 familier, der har benyttet sig af ordningen i Farum og 9 familier i Værløse i perioder af forskellige længder. Det kan oplyses, at i 2006 har begge kommuners kommunalbestyrelse/byråd vedtaget at give det maksimale tilskud i henhold til lovgivningen, hvilket svarer til 85% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. I henhold til loven skal tilskuddet være mindst 75% af den billigste nettodriftsudgift - dog højst 75% af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. Sekretariatet anbefaler at lovens krav om tilskud på 75% af den billigste nettodriftsudgift følges. Barnet bevarer sin anciennitet på ventelisten selvom familien modtager tilskud til privat pasning. Ved ophør af ordningen vil det betyde, at barnet på lige fod med andre kan forvente en vis ventetid inden optagelse i daginstitution. Såfremt ordningen ophører på forældrenes foranledning, eller såfremt den ansatte børnepasser fratræder, og barnet ønskes optaget i institution, er barnet ikke garanteret en plads med det samme. Siden 1. januar 2006 har kommunen skullet tilbyde administration af lønudbetaling til børnepasser mod en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter til administration af lønudbetaling. Alternativt har private udbydere givet tilbud på lønadministrationen for omkring 125 kr. pr. lønudbetaling. Udlicitering af lønadministrationen benyttes i flere kommuner i Hovedstadsregionen. Ingen forældre, hverken i Farum eller Værløse har ønsket at benytte sig af denne service. Kommunikation Pressen og Internettet. Lovgrundlag Lov om social service Harmonisering af tvillingeordning. Sag 4239 / stema Harmonisering af tvillingeordning. at ordningen ikke etableres i Furesø kommune en godkendt. Udgifterne finansieres af budget til 26-ordningen i Værløse Kommune. 9

11 For et barn i vuggestuealderen er det maksimale tilskud i Værløse under 26 ordningen, kr. pr. måned i For tvillinger i samme alder er tilskuddet i ,39 kr. pr. barn pr. måned (hertil er tilknyttet haleydelser i form pension og ferie til tvillingeforælderen). Værløse Kommunalbestyrelse besluttede den at indføre tilskud til hjemmedagpleje til tvillingeforældre, for at udskyde deres behov for institutions-pasning på grund af den ekstra belastning med flere børn på en gang. Ordningen har indenfor de sidste par år givet tilskud til 5 familier i maksimalt 6 måneder pr. familie. Tvillingemoderen eller -faderen bliver ansat som dagplejer for sine egne børn med løn efter overenskomst, herunder pension og ferie. Farum har ikke en tilsvarende ordning. Som alternativ til tvillingeordningen kan forældre til tvillinger benytte sig af 26 tilskud til privat børnepasning, såfremt de ikke ønsker plads i daginstitution. Forskellen på ordningerne er, at under 26 ordningen, tilskud til privat børnepasning, får familien et tilskud til at få passet deres barn af en privat børnepasser eller institution. Under tvillingeordningen, får tvillingeforælderen tilskud til at passe sine egne tvillinger. Sekretariatet indstiller, at tvillingeordningen ikke etableres i Furesø Kommune af økonomiske grunde, men anbefaler, at forældre henvises til 26 ordningen. Kommunikation Pressen, Internettet. 9. Budget 2007 til 2010 Sag / stema Udvalget skal beslutte, hvilke forslag til effektiviseringer,- serviceharmoniseringer, driftsudvidelser og anlæg, der skal videresendes til 1. behandling i Organisations- og økonomiunderudvalget d. 21. august. Det skal endvidere besluttes, om udvalget vil fremsætte budgetønsker til puljen på 51,1 mio. kr. til tværgående politisk prioritering. Børne- og Skoledirektøren indstiller, at udvalget drøfter de enkelte forslag, der fremgår af prioriteringskataloget, og beslutter hvilke, der skal videresendes til Organisations- og Økonomiunderudvalget at udvalget drøfter, om der er anlægsforslag, der skal fremsendes til 1. behandling i Organisations- og Økonomiunderudvalget Materialet blev drøftet og oversendes til OØU med de aftalte rettelser. Det blev vedtaget, at alle forslag sendes i høring inden endelig stillingtagen. Organisations- og økonomiunderudvalget har i alt bedt udvalget om at fremkomme med effektiviserings- og serviceharmoniseringsforslag for 7,4 mio. kr. 10

12 Der er samlet effektiviseringsforslag for 7,8 mio. kr. på udvalgets område og forslag til serviceharmonisering for 5,9 mio. kr. I alt er der således forslag for 16,7 mio. kr. Totalerne skal dog tages med forbehold, da flere forslag indgår med forskellige beløb. Budgetforslagene vedrørende driftsudvidelser beløber sig til 7,8 mio. kr. i 2007 og på anlægsområdet er der i alt forslag for 10 mio. kr. Forslagene (drift og anlæg) skal fremsættes som ønsker til puljen til tværgående politisk prioritering på 51,1 mio. kr. D. 27. februar 2006 besluttede Organisations- og Økonomiunderudvalget at afsætte en pulje på 51,1 mio. kr. til tværgående politisk prioritering. Sammenlægningsudvalgets godkendte d. 27. marts 2006 udvalgenes budgetrammer, herunder også effektiviserings- og harmoniseringsmål til de enkelte underudvalg. På Sammenlægningsudvalgets møde d. 19. juni blev det aftalt, at underudvalgenes præsentationer af effektiviseringsforslag, harmoniseringsforslag og forslag til driftsudvidelser og anlæg skal fremstilles i samme form. Der er udarbejdet følgende som vedlægges sagen: Forslag til høringsmateriale, der følger den skabelon Organisations- og økonomiunderudvalget fik forelagt d. 12. juni Prioriteringskatalog med en oversigt over effektiviseringsforslag, harmoniseringsforslag og budgetforslag vedrørende drift og anlæg til puljen på 51,1 mio. kr. samt skemaer vedrørende de enkelte forslag Anlægsoversigt. Det skal bemærkes, at der på Børne- og Skoleunderudvalgets område er oplistet forslag til effektiviseringer som langt overstiger de krav, som Organisations- og Økonomiunderudvalget har opstillet. De mange forslag har til formål at opstille flere valgmuligheder for den politiske beslutningsproces. Det skal bemærkes, at samtlige forslag er indarbejdet i høringsmaterialet. Hvert forslag er nummeret (se bilaget). Udvalgets beslutninger indarbejdes inden det oversendes til 1. behandling i Organisations- og økonomiunderudvalget d. 21. august. Budgettet 1. behandles i Sammenlægningsudvalget d. 28. august. Det tekniske budget på udvalgets område Der er henover foråret og sommeren foretaget tekniske korrektioner i udvalgets budget. Af større ting kan nævnes, at vedligeholdelsesbudgettet (7 mio. kr.) er flyttet til TMU, området for børn og unge med særlige behov (78,2 mio. kr.) er flyttet over fra Socialudvalget og huslejeudgifter til DOMEA (9,7 mio. kr.) er indlagt. Der ud over er der sket en række småkorrektioner som f.eks. at integrationsstøtte (0,2 mio. kr.) er flyttet over fra SKU. Kommunikation Efter 1. behandling i Organisations- og Økonomiunderudvalget d. 21. august lægges høringsmaterialet på Furesøs, Farums og Værløses hjemmesider og pressen orienteres om høringen af budget Høringsmaterialet sendes desuden til de råd m.m., der har høringsret ifølge lovgivningen. Der er borgermøde om budget 2007 d. 7. september kl i kulturhus Galaxen i Værløse, hvor borgerne kan stille spørgsmål og komme med kommentarer. Bilag 11

13 Forslag til høringsmateriale Prioriteringskatalog indeholdende: 1. Oversigt over effektiviseringsforslag, serviceharmoniseringsforslag og budgetforslag (driftsudvidelser og anlæg) 2. Skemaer vedrørende effektiviseringsforslag, serviceharmoniseringsforslag og budgetforslag (driftsudvidelser og anlæg) Anlægsoversigt Oversigt over korrektioner, der er indlagt i det tekniske budget på udvalgets område. Samtlige bilag eftersendes fredag den