Mundtlig beretning til Fælleskassens Generalforsamling den 31. marts 2009.

Transkript

1 Mundtlig beretning til Fælleskassens generalforsamling den 31. marts Bestyrelsen v/peter Højgaard Pedersen Velkommen til Fælleskassens generalforsamling. Det er en stor glæde igen i år at kunne konstatere en så stor opbakning og interesse for Fælleskassen vores lille og heldigvis sunde andelskasse. Grunden til, at det er mig, der i år aflægger bestyrelsens mundtlige beretning, er at bestyrelsesformand Anne-Marie Sejer den 20. marts meddelte at hun trådte ud af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning. Anne-Marie Sejer har oplyst, at beslutningen er begrundet i personlige forhold, som udspringer af ekstraordinært belastende arbejdsmæssige forhold. Fra bestyrelsens side har vi fuld forståelse for Anne-Marie Sejers beslutning. Det er vigtigt at passe på sig selv og ikke spænde buen hårdere end hvad den kan holde til. Bestyrelsen vil gerne sige Anne- Marie Sejer tak for en stor og engageret indsats i bestyrelsesarbejdet. Det glæder os at Anne-Marie Sejer fortsat vil tage aktivt del i Fælleskassens virke som medlem af Repræsentantskabet. Som næstformand har jeg overtaget formandens opgaver indtil der vælges et nyt formandskab, hvilket vil ske, når det nyvalgte Repræsentantskab på sit møde 28. april har foretaget valg til bestyrelsen har unægtelig været et begivenhedsrigt år ikke mindst i vores verden, den finansielle sektor. Lad mig derfor fastslå med det samme: Fælleskassen har haft et tilfredsstillende Vi tager det som et bevis på at Fælleskassen har et bæredygtigt for ikke at sige attraktivt koncept! Det betyder imidlertid ikke, at Fælleskassen er usårlig. Jo også i Fælleskassen har vi haft et hårdt 4. kvartal, som så mange andre pengeinstitutter. Når det er sagt, er det også på sin plads at påpege Fælleskassen i 2008 kom ud med vort 3. største resultat nogensinde. Vi er vokset i det omfang vi kunne under omstændighederne. Vi har holdt solvensprocenten på et absolut tilfredsstillende niveau. Og vi har frem for alt, været loyale overfor andelshaverne nemlig ved at værne om vore værdier og forretningsmodel. Ikke nogen let opgave i en turbulent tid. Det er ikke svært at kritisere andre og blive forarget over de mange historier om bonusser, aktieoptioner, spekulative lån, små lokale banker der låner ud til boligspekulanter grådighed og griskhed. Det så godt ud så længe aktiekurserne steg og aktionærerne blev forgyldt men faldet har været brat og dybt. Historierne taler vist for sig selv. I Fælleskassen skal vi ikke tjene penge til aktionærer. Vi skal tjene vore andelshavere og give vore flere end 5000 kunder en god og sober betjening i øjenhøjde. Vi skal selvfølgelig også tjene penge; men det er ikke til andre det er til os selv, for at sikre vores fremtid. Bestyrelsen i Fælleskassen ønsker ikke, at vi skal fremstå som selvfede eller pege fingre af nogen. Den finansielle boble brast - kollapset har ramt os alle i den finansielle sektor, uanset om vi har været medskyldige eller ej. Krisen koster på anseelsen vi kommer ikke udenom at Fælleskassen tilhører en branche der har mistet tillid. Ikke uden grund. Men vi synes nu nok at det er noget ufortjent at vi skal være med til at tage tævene især på det økonomiske område på sigt regner vi da med, at det vil gavne vores image. Bestyrelsen har selvfølgelig brugt meget energi på den krise der fortsat er i fuld udvikling. Hele tiden er ledetråden for vore beslutninger, at vi skal være loyale overfor vore kunder, som også er vore andelshavere, og dermed vore ejere. Både på kort og på længere sigt. 1

2 Hvordan kan man så se det i praksis? Det kan man blandt andet se ved at det for Fælleskassen er lykkedes at holde fanen højt når det gælder god og saglig rådgivning for os er det saglig rådgivning at henvise kunden til andre løsninger end det vi kan tilbyde, hvis det er bedre for kunden. Vore rådgivere er ikke sælgere på jagt efter bonus vore rådgivere har fokus på at skabe de bedste løsninger i den givne situation. Det ligger faktisk i Fælleskassens koncept, at ingen kundegrupper kommer i økonomisk klemme på grund af den måde vi driver vores andelskasse på Roskilde banks aktieprogrammer er utænkelig hos os. Det er en pointe ved Fælleskassen, at ejerne og kunderne er de samme mennesker. Derfor undgår vi den konflikt, som rammer mange andre pengeinstitutter, nemlig fordelingen mellem kunde og ejer. Vi betaler ingen udbytte, vi har ingen kursregulering af andelskapitalen. Det eneste vi skal koncentrere os om er, at betjene vore andelshavere - på bedst mulig måde, med respekt af de krav, som fællesskabet Fælleskassen er. Det er derfor det er nødvendigt at vi har et tilfredsstillende overskud det er nemlig grundlaget for fremtidssikringen. I bestyrelsen siger vi at Fælleskassen skal være andelshavernes økonomiske værksted. Vi arbejder med et nyt slogan, som I vil høre meget mere om fremover: Fælleskassen - vi holder af hverdagen. Vi ønsker ganske enkelt at begrænse os til at være hverdagsbank. Vi skal sørge for, at andelshavernes daglige økonomiske behov kan opfyldes på en god og økonomisk fornuftig måde. Det kalder vi bæredygtigt. At vi samtidig gerne vil gøre verden grønnere, gør os jo ikke mindre bæredygtige. Vi vil selvfølgelig helst være kendt for det vi gør for at være en årvågen og rigtig fornuftig andelskasse, med sin egen stil. Men her i krisetiden vil jeg alligevel dvæle lidt ved noget af det vi ikke gør for det siger også noget om Fælleskassen: Fælleskassen deltager ikke i finansieringen af ejendomsbranchens store investeringer. Vi deltager ikke i nogen form for projektinvesteringer. Vi har ikke placeret vor fri likviditet i aktier eller anden form for spekulativ aktivitet med risiko for tab der i sidste ende kunne koste andelshaverne dyrt. De aktier vi ejer, er sektoraktier hos samarbejdspartnere. Fælleskassen vokser men vi har ikke været aggressiv i vækstbestræbelserne. De nye kunder vi får, er kommet efter anbefaling fra allerede eksisterende kunder. Vi har stort set intet markedsføringsbudget. Der findes ingen fast bonusaflønning eller anden form for resultatløn i Fælleskassen. Direktionen aflønnes med en fast løn, som beskrevet i note 5 i årsberetningen. Næste gang direktionens løn skal forhandles er i foråret Bestyrelsens vederlag fremgår af samme note. Vi kender vore egne begrænsninger og holder os til kerneydelserne og det vi er gode til. Bliver en kunde for stor rent økonomisk, så ønsker vi ikke at sætte vor eksistens på spil, ved at finansiere virksomheder, som overskrider acceptabel størrelse. Til vore stiftere vil jeg derfor sige. Ja Fælleskassen gør stadig en forskel, med de sunde spilleregler, som vi stadig efterlever. Jeg tør godt påstå, at den tillidskrise, som pengeinstitutterne er ramt af for tiden, ikke gælder for Fælleskassen. Bestyrelsen ønsker at se fremad. Derfor må vi hele tiden forholde os til hvem vi er Hvad er Fælleskassen, hvorfor er det attraktivt at være kunde og andelshaver i Fælleskassen? I den forbindelse har vi blandt andet Hjertepapiret, som har været oppe på de seneste generalforsamlinger. 2

3 I 2008 har bestyrelsen i et samspil med Repræsentantskabet arbejdet med at opdatere formuleringerne for at se om det var muligt at gøre Hjertepapiret mere anvendeligt. Undervejs blev bestyrelsen udfordret af Repræsentantskabet, som spurgte om hvorfor vi ikke bare kunne skrive 6-7 linjer der beskrev Fælleskassen altså det man kunne forklare en nysgerrig bekendt mens man kører i elevator fra stuen op til 12 sal i Domus Vista. Det var en udfordring! For hvis det ikke kunne lade sig gøre at sige noget væsentligt om hvem Fælleskassen er på 6-7 linjer, så havde vi vist et problem med vores identitet. Bestyrelsen tog udfordringen op. Løsningen blev Fælleskassens Profil hvor vi under 3 overskrifter i 8 punkter giver et kort, men skarpt portræt af Fælleskassen. Vi siger: Fælleskassen vi holder af hverdagen: Du kan regne med Fælleskassen Fælleskassen fokuserer på dig Fælleskassen hyller omtanke Og vi siger: Fælleskassen dit økonomiske værk Ide før profit Opsparing belønnes Grønne projekter Og vi siger: Fælleskassen andelshavernes pengeinstitut Medejerskab giver indflydelse Vi er realistiske idealister I den skriftlige beretning kan I læse hvad der gemmer sig bag overskrifterne. Bestyrelsen og medarbejderne glæder sig til at bruge Fælleskassens Profil som et udtryk for de mange gode historier der kan fortælles om Fælleskassen tænk blot på det vi hørte på Andelshavertræffet for et par timer siden. Vi vil fra bestyrelsen gerne sige Repræsentantskabet tak for udfordringen og for samspillet. Det er inde i en positiv udvikling. Jeg synes generalforsamlingen skal vide, at samspillet mellem bestyrelse og repræsentantskab er en vigtig inspirationskilde for bestyrelsen og medarbejderne. Vi har gode møder og spændende arrangementer. I efteråret til det årlige temamøde fik vi et særdeles interessant og brandaktuelt foredrag om krisen og dens baggrund af professor Per Hansen fra Copenhagen Business School. Foråret 2008 bød på en uvelkommen udfordring for Fælleskassen. Personalemangel. Finanssektoren var så overophedet, at mange pengeinstitutter gik på hugst blandt kollegernes medarbejdere. Lønnen har de seneste par år fået et par ekstra skruer på den baggrund. Vi havde simpelthen problemer med at genbesætte de stillinger der blev ledige. Vi håber ikke, at det gik væsentligt ud over betjeningen. Midt på sommeren ansatte vi yderligere 3 medarbejdere. Fælleskassen er en del af den finansielle sektor og vi har en række samarbejdspartnere. I 2008 har vi udvidet vores netværk med Medlemskab af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Medlemskab af Frederiksberg Handelsstandsforening Samarbejdsaftale med DLR Kredit. Tre nye samarbejdspartnere, som vi forventer kan bidrage positivt til vores virksomhed og udvikling. 3

4 Gode samarbejdspartnere og netværk er livsvigtige for Fælleskassen. Eksempelvis har vi meget glæde af at vores brancheorganisation, Lokale Pengeinstitutter, hvor vi får meget værdifuld hjælp specielt på det administrative område, som er et meget tungt og krævende område. De lovmæssige byrder der til stadighed pålægges finanssektoren er ikke nogen fordel for de små pengeinstitutter tværtimod er de meget byrdefulde. Disse lovmæssige krav er jo lige så omfattende for de små institutter som de store. Forskellen er blot, at man i Danske Bank har over ansatte til at løse opgaverne, mens vi stadig kun er Vi gør to ting for at møde den udfordring. For det første prøver vi at tænke smart og undgå unødige byrder ved at kende vores begrænsninger og ved at bruge alle de færdigproducerede løsninger vi overhovedet kan komme til her er Lokale Pengeinstitutter meget nyttig. For det andet skal vi have vækst for at skaffe os muskler dvs. medarbejdere nok til at møde kravene. Finanstilsynet var i maj 2008 på ordinær undersøgelse i Fælleskassen. Igennem flere dage havde vi besøg af tre finansinspektører, som endevendte Fælleskassen kreditpolitik, kreditengagementerne og i det hele taget hele vores måde at drive pengeinstitut på. Besøget afsluttedes med et møde med Fælleskassens bestyrelse, direktion og revision samt Finanstilsynet. Herudover modtog vi en skriftlig rapport fra besøget. Der var naturligvis kommentarer og ting der skulle ændres, men ikke noget alarmerende. Faktisk er vi overordentlig tilfredse med rapporten. Efter gennemgang af omkring 55% af kreditporteføljen modtog vi følgende statistik: 10% af kunderne, bliver betegnet som værende meget gode. 77% betegnes som gode. 10% som gode, men med svaghedstegn. 3% svage. Finanstilsynets besøg bekræftede os i, at Fælleskassen grundlæggende er en sund andelskasse. Det er jo dejligt med sådan en rygstøtte især når vinden blæser. Og blæsten kom kort efter Finanstilsynets besøg, med de første bankkrak i juli måned. Finanskrisen bragede så løs på fuld kraft fra juli måned. Fælleskassen deltog økonomisk i både redningsforsøget med Roskilde Bank og EBH Bank. Vi forventer på den konto et samlet tab i Fælleskassen på ca. ½ million kroner. Det hele er ikke opgjort endnu. Bankpakke I blev vedtaget i hast den 10. oktober. En finansiel hjælpepakke, som politikerne kaldte den. I Danmark er det dog - i modsætning til de fleste andre lande - i vid udstrækning pengeinstitutterne selv, der betaler regningen for pakken. Fordelen ved pakken er imidlertid, at den indeholder en ubetinget statsgaranti, hvor simple kreditorer herunder alle indlånere, garanteres fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter i Danmark. Fælleskassen valgte at gå med i denne ordning. Det er klart, at vi har glæde af at Fælleskassens indlånere er sikret og vi er meget glade for at Fælleskassens indestående i andre pengeinstitutter er sikret. Men vi må naturligvis tage det sure med det søde. Prisen for denne indlåns garanti er høj. Bankpakke I vil sandsynligvis komme til at koste Fælleskassen 5,6 millioner kroner over de 2 år som ordningen løber. Når jeg siger sandsynligvis, er det fordi der stadig er usikkerhed om, hvor høj prisen bliver, hvilket afhænger af hvor mange institutter der får behov for at anvende garantien. Selve fordelingen hersker der også lidt usikkerhed omkring. 4

5 Da lovgivningen omkring bankpakke I blev endeligt vedtaget i februar 2009, fremgik det endvidere, at pengeinstitutterne som deltager, begrænses i deres vækstmuligheder på udlån. Vi må således ikke vækste med mere end 8 % i hvert af årene og , målt fra 30. september til næste 30. september. Denne begrænsning finder vi er urimelig, idet Fælleskassen ikke lider af samme likviditetsunderskud, som andre i branchen. Tværtimod har Fælleskassen et fuldt ud forsvarligt grundlag for at vokse yderligere vi har hele tiden haft et tilfredsstillende indlånsoverskud. Fjerde kvartal er af mange blevet kaldt et frygteligt kvartal, fordi der opstod meget store tab på både kunder og aktieinvesteringer. I Fælleskassen vil vi ikke kalde det frygteligt. For det første fordi vi næsten ingen aktier ejer dermed ingen tab på aktier. Vi må dog erkende, at Fælleskassen på lige fod med andre, har set grundlag for at øge nedskrivningerne på udlånene. Med andre ord. I Fælleskassen mærker vi også den smalhals der er opstået i kølvandet på krisen. Nedskrivningerne og tabene andrager i alt 4,6 millioner kroner. Heraf er godt halvparten fra 4. kvartal. Det bør for god orden skyld siges, at pengene endnu ikke er tabt. Der er det vi kalder objektiv indikation på, at pengene sandsynligvis bliver tabt. I løbet af 2008 foretog vi flere renteændringer, sidst i december 2008, hvor renten blev nedsat med ¼ %. Vi har foretaget mange flere ændringer end vi selv har ønsket, hvis vi kunne bestemme alt selv men det kan vi ikke. Det er nu engang et vilkår for Fælleskassen, at vi er en del af samfundet og den finansielle sektor. Der har nu været en konstant nedadgående tendens på renten i 2009, hvilket har bevirket at Fælleskassen med virkning fra i morgen den 1. april - nedsætter renten med yderligere ½ % point. Det er bestyrelsens holdning, at vi ikke nødvendigvis ønsker at følge det omkringværende marked, men derimod primært tage udgangspunkt i Fælleskassens indre behov for indtjening og omkostninger. Da Fælleskassen i sin tid afskaffede kontantbetjeningen og blev pengeløst, var det med en samarbejdsaftale med bl.a. Forex. Folk der havde brug for at hæve et kontantbeløb, kunne efter aftale i Fælleskassen, afhente disse hos et af Forex' ekspeditionssteder, fx på Hovedbanegården. Først på året i år, opsagde Forex denne aftale med øjeblikkelig virkning. Begrundelsen var et forlangende fra det svenske Finanstilsyn. Opsigelsen ramte adskillige pengeinstitutter der havde aftale med Forex. Vi har siden arbejdet med problemet, og har nu opnået en aftale med Amagerbanken. Relativt hurtigt efter Bankpakke I, stod det klart, at den ikke kunne stå alene. Den løste nemlig ikke det mere langsigtede fundingproblem. Langt de fleste danske pengeinstitutter har finansieret deres egenkapital via langfristede udlandslån, og disse kan ikke forventes indfriet fordi markedet på grund af finanskrisen ikke længere består. Pengeinstitutterne kan med andre ord blive nødt til at mindske deres udlån og dermed slanke deres balancer for at overholde solvenskravet. Det vil have store samfundsmæssige konsekvenser, og begrænse lysten til at låne ud. Bankpakke II eller Kreditpakken blev lanceret som en løsning på dette problem. Der er to elementer i Kreditpakken som Bankpakke I ikke tog højde for. Forøge egenkapitalen for som nævnt at kunne låne mere ud. Gradvist at udfase den nuværende Bankpakke I, som udløber 30. september Det betyder, at pengeinstitutterne sikres mulighed for at hente likviditet helt frem til udgangen af Hertil kommer, at almindeligt indlån vil være dækket af en forhøjet indskydergaranti på ,- kroner fra 1. oktober 2010, hvilket heller ikke er uvæsentligt. 5

6 Inden den 30. juni 2009 skal vi her i Fælleskassen beslutte om vi vil deltage i Kreditpakken, og dermed om vi vil søge om statslig kapital. Vi skal senere her i aften beslutte, om Fælleskassens bestyrelse skal have bemyndigelse af generalforsamlingen til at optage den statslige kapital - kaldet Hybrid Kernekapital. Vi kan forudse en vis debat om bemyndigelsen. Lad mig derfor allerede nu slå fast, at bestyrelsen kun har et eneste motiv til bede om bemyndigelsen, nemlig at passe på Fælleskassen. Er der noget vi alle har lært de seneste måneder, så må det være at fremtiden er uforudsigelig. Derfor vil det efter bestyrelsens opfattelse være meget uklogt på forhånd at give afkald på et stykke værktøj, hvis det nu skulle vise sig, at det lige netop var det der var brug for, i det totalt uforudsigelige tilfælde altså hvis Fælleskassen blev udsat for alle ulykker på en gang og havde brug for ekstra kernekapital, så må vi da kunne skaffe den. Derfor vil det være uklogt på forhånd at afskære sig fra muligheden. Lad mig understrege at vi aktuelt ikke har brug for ekstra kernekapital og vi regner heller ikke med at få det. Forslaget om bemyndigelsen skal altså alene ses som et ønske fra bestyrelsens side om ikke at begrænse råderummet ved fuldstændigt at fraskrive sig muligheden til at tegne denne Hybrid Kernekapital eller vælge at indgå i Kreditpakken, såfremt bestyrelsen finder det fornuftigt. Hvis vi får brug for ekstra kapital vil den oplagte mulighed være, at bede andelshaverne om at tegne kapitalbeviser, således vi af den vej kan få en tilfredsstillende margin i kapitalforholdene. Som tingene ser ud i øjeblikket, er det bestyrelsens og direktionens holdning, at Fælleskassen har tilstrækkelig kapital til rådighed. Såfremt tingene står lige her og nu i dag, vil vi ikke benytte Kreditpakken men vi skal huske at tingene ændrer sig hurtigt og uforudsigeligt for tiden. Derfor finder vi det fornuftigt at indhente bemyndigelsen, og dermed ikke afskære os en handlefrihed. Bestyrelsen opfordrer derfor generalforsamlingen til at stemme for forslaget. Bestyrelsen ser positivt på fremtiden. Vi er overbeviste om at Fælleskassen har en berettigelse og er levedygtig! Der er budgetteret med et overskud før skat på 8,6 millioner kroner for Men forudsætningerne ændrer sig hele tiden og kan allerede nu konstatere, at specielt omkostningerne løber hurtigere end da vi udarbejdede budgettet i september/oktober måned. Som vi siger i Fælleskassens Profil, så er vi idealistiske realister. Når det kommer til budget for 2009 så er det realistiske bud, at det er umuligt at give et sikkert bud på Vi ved, at det bliver et svært år, men vi forventer et pænt overskud. I 2010 fylder Fælleskassen 25 år. Bestyrelsen har besluttet at fejre begivenheden, og er allerede gået i gang med forberedelserne vi har selvfølgelig opfordret Repræsentantskabets medlemmer til at tage del i forberedelsen i de tre udvalg der er nedsat. Udvalgene arbejder med: En reception eller fest En konference om Fælleskassens fremtid Iværksættelse af et forskningsprojekt der er relevant for os og/eller uddeling af en pris Vi er spændt på hvad udvalgene finder frem til i løbet af efteråret vil der blive truffet endelig beslutning om hvordan 25 års jubilæet markeres. Andelshavere der skulle have lyst til at præge processen og som har ideer til disse aktiviteter kan henvende sig enten pr. telefon eller via mail. Vi modtager meget gerne ideer og indlæg til det skarpe hjørne for Fælleskassen. I det hele taget, vil vi gerne opfordre så mange andelshavere som muligt, til at være aktive med gode råd, ændringsforslag og andet - som kunne have interesse for vores lille kasse. Det ligger i andelskassens demokrati at det ikke kun er noget der foregår ved afstemninger på generalforsamlingen det er 6

7 bestyrelsens ambition at Fælleskassens demokrati også udfolder sig i dialog og ved at lytte til hinanden. Aktive andelshavere gør Fælleskassen stærk og er et godt incitament til at vi i bestyrelsen og direktion og medarbejdere gør det lidt bedre. Jeg vil gerne rette en tak til repræsentantskabet som folkevalgte er I en meget vigtig del af Fælleskassen. Som sagt har repræsentantskabet været en vigtig inspiration for bestyrelsen i Tak for jeres engagement. Medarbejderne er Fælleskassens omdrejningspunkt var på mange måder et udfordrende år for medarbejderne. Bag årets resultat ligger mange timers hårdt arbejde. Jeg vil derfor rette en stor og varm tak til medarbejderne og direktøren for en flot indsats. En særlig tak til mine kolleger i bestyrelsen for mange gode møder med dialog, analyse, diskussioner og forhandlinger. Men altid med blikket rettet fremad. Den største tak skal lyde til alle jer foruden hvem vi slet ikke var her: TAK til alle andelshaverne. Tak for tilliden tak for opbakningen! Hermed overlader jeg beretningen til generalforsamlingen. 7