Forsker i eye tracking

Transkript

1 august årgang Dansk Psykolog Forening Forsker i eye tracking Et århusiansk forskningsprojekt har fulgt mere end hundrede spædbørns øjenbevægelser. Hvor de ser hen og hvor længe kan give vigtig viden om opmærksomhed. Side 3

2 Leder Modet til at vælge Bestyrelsen er kommet godt fra start efter Dansk Psykolog Forenings generalforsamling i marts Det er overfladisk set en meget banal betragtning, business as usual. For ærlig talt: hvorfor skulle den ikke være det? Pointen er imidlertid, at afsættet for en ny periodes politiske arbejde sker ikke mindst takket være generalforsamlingen. Den traf beslutning om, at bestyrelsen skal arbejde inden for rammerne of otte overordnede strategiske mål, og det har været et meget nyttigt styringsinstrument for en nysammensat bestyrelse, der lige skal finde sine ben, herunder gennemføre en efterhånden ganske omfattende proces med konstitueringer til foreningens egne udvalg og eksterne repræsentationer. Kadencen er også vigtig: Efter tre møder i foråret og en del virksomhed i de faste udvalg har bestyrelsen allerede på sit møde den 1. juli 2010 kunnet godkende langt hovedparten af kommissorierne for de faste udvalg og arbejdsgrupper. Det er en fornøjelse, for det giver os mere tid til at omsætte generalforsamlingens beslutninger til handling. Der vil være mere tid til rådighed i generalforsamlingsperioden, og erfaringen er jo, at kvaliteten i arbejdet dermed øges. Uden retning risikerer man i for høj grad at lade sig lede af den aktuelle dagsorden, men her er retningen fint stukket ud straks efter sommerpausen skal det handle om politik. Vi har som et første politisk punkt truffet endelig beslutning om udmøntningen af vores kommunikationspolitik for den kommende periode, så vi både internt og ikke mindst i foreningens samspil med det omgivende samfund bliver en endnu mere professionel aktør. Af sager, der oplagt vil kræve politisk prioritering i den kommende tid, vil jeg her blot nævne forberedelsesarbejdet op til de kommende offentlige overenskomster. Den meget træge danske økonomi giver kravudtagninger og forhandlinger svære vilkår, og oven på de gyldne resultater ved OK-2008 undgår hverken vi eller de øvrige arbejdstagerorganisationer opgaven med at forventningsafstemme. Ikke mindst i kommunerne lægges der op til drastiske nedskæringer på kernevelfærden (børn, unge, ældre), og her ligger som bekendt mange af de funktioner, psykologerne beklæder. Vi kan glæde os over den fortsat lave psykologledighed (under AC-gennem snittet) trods alt et gunstigt afsæt forud for en vanskelig politisk opgave. Hvad de øvrige bestyrelsesdagsordener angår alle de øvrige påbegyndes programsætningen nu og som nævnt med udgangspunkt i de vedtagne strategiske mål. Sagt på klart dansk betyder det, at vi kommer til at prioritere og beslutte os for, at noget er vigtigere end andet. Prioriteringer mellem det væsentlige og det uvæsentlige er ikke svære, men vi undgår ikke også at sortere blandt de væsentlige: den opgave tager vi op, den må vi lade ligge. Sådan har det altid været, det er et vilkår for alt arbejde, men fortjener at blive ekspliciteret i en forening som vores, hvor medlemsengagementet er så højt, og hvor forventningerne til at blive hørt og imødekommet er en del af vores kultur. Derfor: prioritering er et grundvilkår, også for det politiske arbejde, der nu iværksættes. At prioritere alle opgaver er ikke at prioritere. Bestyrelsen vil i løbet af efteråret træffe beslutninger, der implicerer, at der er noget, vi gør, og noget, vi ikke gør. Det er ikke mindst her, vi har gavn af vores generalforsamling, der har vist mod og mandshjerte til at lægge grundlaget. Vores ny bestyrelse er blandt andet kommet godt fra start, fordi vi med vores strategiske mål og arbejdsprogram har et godt grundlag tak for det! Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Modelfoto BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 16 30/8 17/ /9 1/ /9 15/10

3 Hvad øjet ser Teknologien har holdt sit indtog også i den psykologiske grundforskning. På Psykologisk Institut i Århus i form af en eye tracker, der måler øjets bevægelser ned i mindste detalje. - Det er som at have taget tid med et solur og så udskifte det med et digitalur. Sådan beskriver professor Peter Krøjgaard den eye tracker, som han nu i halvandet år har brugt i et projekt sammen med ph.d. Osman Skjold Kingo. Sammen forsker de i børns kognitive udvikling, og ved hjælp at eye trackeren har de fulgt, præcis hvor de 108 spædbørn i deres forsøg har kigget hen, og hvor lang tid. Forskerne forventer, at de detaljerede data om børnenes øjenbevægelser kan give ny viden om børnenes opmærksomhed, og hvad de forstår. Eye trackeren er finansieret med en bevilling fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og består i al sin Forskning Af Charlotte Juul Sørensen De tre hovedkræfter af eye tracking-forskningen i Århus: I forgrunden Peter Krøjgaard, bagve d fra venstre Søren Staugaard og Osman Skjold Kingo. Fotos: Ulrik Figen Samsøe Psykolog nyt

4 enkelhed af en lille, sort boks lidt mindre end en skotøjsæske, en computer og en skærm til at vise billeder på. Mens forsøgspersonen kigger på skærmen, sendes to nær-infrarøde stråler ind i øjet. De måler hornhindens krumning, og herudfra kan eye trackeren med millimeters nøjagtighed og millisekunders præcision registrere, hvorhen på skærmen forsøgspersonen kigger hvornår. En metode, der giver ekstremt nøjagtige data, men som samtidig stiller forskerne over for nye udfordringer. Spædbørn bruger øjnene aktivt Forskerne arbejder med det princip, der kaldes brud mod det forventede. Dette forklarer Peter Krøjgaard sådan: - Man viser på skift børnene nogle begivenheder, der er i overensstemmelse med den logik, man vil undersøge om de forstår, og nogle begivenheder, som strider mod den samme logik. Rationalet er, at hvis ellers børnene forstår verden som du og jeg, så vil de kigge længere på de begivenheder, de ikke forventede. I et klassisk forsøg placerer man et barn på 9½ måneder i en autostol foran en slags dukketeater. Midt på scenen er der placeret en blå skærm. En grøn bold føres langsomt hen over scenen og ind bag skærmen, hvor barnet ikke kan se den, og ud på den anden side kommer en rød terning. I halvdelen af forsøgene er skærmen så bred, at både terning og bold uden problemer kan være inde bag den på samme tid. I den anden halvdel er skærmen så smal, at objekterne umuligt kan være bag den samtidig. Så hvor bliver bolden af? Og hvor kommer terningen fra? Hvis børnene forstår verden på samme måde som voksne, vil de undre sig over, hvad der foregår, når skærmen er smal, og derfor kigge længere på den situation. At det faktisk er tilfældet, ved forskerne allerede. Forsøget er gennemført en del gange i udlandet med en metode, hvor man udelukkende registrerede, hvor længe barnet så på forsøgsopstillingen. Det gav en simpel tidsangivelse som for eksempel, at barnet kiggede i 23,3 sekunder. Men det var ikke muligt at sige noget mere præcist om, hvor barnet kiggede hen. Eye trackeren laver derimod en lille film, der med røde pletter og streger viser, nøjagtig hvor barnet kigger hen øjeblik for øjeblik. Peter Krøjgaard håber, det giver mulighed for at komme nærmere, hvad børnene tror der sker med bolden. Tror de for eksempel, at der kun er ét objekt, som forandrer sig, eller tror de, at bolden forsvinder og terningen dukker op? - Hvis børnene mener, at der kun indgår ét objekt, vil de nok ikke være særlig tilbøjelige til at kigge tilbage mod skærmen. Hvis de derimod mener, at noget er forsvundet, så vil de sandsynligvis lede efter de objekter, de ikke kan finde, siger Peter Krøjgaard. At få besvaret det spørgsmål er afgørende for, hvordan 4 Psykolog nyt

5 FAKTA Baggrund Fordele ved eye trackeren: Den viser, præcis hvorhen forsøgspersonen kigger og i hvor lang tid. Den er let at bruge. Den er hurtig. Den giver mange data. Forsøgspersonen mærker den ikke og kan koncentrere sig fuldt ud om opgaven. Man kan bygge andre observationsmetoder ovenpå, fx spørge forsøgspersonen, hvad han tænker på. Ulemper ved eye trackeren: Den er mindre egnet til at vise rigtige objekter. Op mod 20 % af forsøgspersonerne må udgå, da maskinen ikke kan kalibrere i forhold til dem. Det kan være svært at begrænse sig i dataindsamlingen. man skal fortolke alle resultaterne i både dette og tidligere forsøg. Forskerne har ikke set på data fra eye trackeren endnu, så de kan ikke komme med svaret. Men de har fascineret kigget på skærmen under forsøgene og set, hvordan barnets øjne bevægede sig. Det har allerede bekræftet deres formodning om, at børnene ikke bare så passivt på. Når bolden forsvandt, så børnene hen mod skærmens anden side. De forventede altså, at bolden ville fortsætte sin bevægelse og komme ud igen. Socialfobikere undgår øjnene Eye trackeren har også været brugt til forsøg med socialfobi. Ph.d. Søren Staugaard har opgjort data fra apparatet og brugt dem i sin ph.d.-afhandling, som han forsvarede i juni i år. Han gennemførte en række forøg, hvor otte personer med socialfobi og 34 kontrolpersoner skulle kigge på positive, negative eller neutrale ansigter i forskellige tidsintervaller. Med eye trackeren kunne han se, nøjagtig hvilke dele af ansigtet de kiggede på hvor længe. Søren Staugaard fandt ud af, at alle socialfobi eller ej Psykolog nyt

6 kiggede på de negative ansigter i de første millisekunder. Derefter foretrak alle det neutrale ansigt. Men så begyndte nogle interessante forskelle at vise sig. Mens kontrolpersonerne fortsatte med at kigge på de neutrale ansigter, kiggede mennesker med socialfobi på de negative ansigter igen efter ca. 3 sekunder, og hvis de så på ansigtet i ti sekunder, undgik de efterhånden at kigge på øjnene. Eye track-undersøgelser fra udlandet har også vist, at mennesker med socialfobi undgår at se på øjnene hos ansigter med negative udtryk. Men Søren Staugaards undersøgelse er den første, der viser, hvad der sker inden for de første millisekunder og sekunder. - Det, vi ikke rigtig ved noget om, er, hvad der foregår i deres tanker, og hvorfor de undgår at kigge på øjnene, siger han. Han mener imidlertid, at eye trackeren giver mulighed for at komme videre med det spørgsmål også. Da forsøgspersonerne ikke skal gøre andet end at sidde og kigge, kan man bede dem om at tænke højt imens. Giver hurtighed og afslører fejlkilder Forskerne er enige om, at de præcise og detaljerede data er den helt store fordel ved eye trackeren. Når det gælder spædbørnene, giver teknikken måske også mulighed for at gøre forsøget væsentligt kortere. - Det klassiske forsøg varer som regel 5-10 minutter, og det er relativt lang tid for så små børn, siger Peter Krøjgaard. De testede derfor børnene med eye trackeren og med den traditionelle måde på samme tid, så de efterfølgende kunne sammenligne data. Forskerne forventer, at eye trackeren kan indsamle de nødvendige data langt hurtigere. En anden væsentlig fordel er, at maskinen kan afsløre fejlkilder, man ellers ikke ville have opdaget. - Jeg havde en rask deltager, der under samtlige trials sad og stirrede på næsen. Hvis vi havde brugt reaktionstid, havde vi scoret det, som at han sad og kiggede rigtig meget på de vrede ansigter. Men han undgår faktisk at kigge på noget emotionelt, forklarer Søren Staugaard. Med den store rigdom af data kommer imidlertid også et krav til forskerne om at afgrænse sig. De skal vælge, hvor lang tid ad gangen og hvor ofte maskinen skal optage data, og hvordan de vil have dem præsenteret som tal, som en planche med røde pletter og streger eller som heat maps, hvor forskellige dele af billedet farves, alt efter hvor længe forsøgspersonen kigger på området. - Der er rigtig mange data, og det er vigtigt, at man ved, hvad det er for et apparat, og hvordan man skal bruge det. Det er en videnskab i sig selv at finde ud af, hvilke dele af data man skal kigge på, for at det er meningsfuldt, siger Osman Skjold Kingo. Konkrete objekter giver praktiske problemer Selv med så avanceret teknologi slipper forskerne dog ikke for de praktiske problemer, der altid følger med, når man forsker. For at de kunne sammenligne deres resultater med de tidligere undersøgelse var de nemlig nødt til at bruge rigtige objekter i stedet for film, som eye trackeren egentlig er beregnet til. Maskinen blev derfor bygget ind i et lille FAKTA Læs mere: Gredebäck, G., Johnson, S., & von Hofsten, C. (2010). Eye tracking in infancy research. Developmental Neuropsychology, 35, Krøjgaard, P., & Kingo, O.S. (2008). Metodiske overvejelser i forbindelse med undersøgelse af spædbørns cognitive udvikling: Anvendelse af computerdisplays og eye trackere. Psyke & Logos, 29, Staugaard, S.R. Threatening Faces and Social Anxiety: A Literature Review. Clinical Psychology Review, in press. [Link: doi: /j.cpr ] 6 Psykolog nyt

7 FAKTA Kontakt: over barnets hoved, der optog det, barnet så. Derefter blev data fra kameraet kørt sammen med data fra eye trackeren. - Det giver selvfølgelig en lille usikkerhed i data, indrømmer Peter Krøjgaard. Et andet problem var, at ca. 20 % af børnene måtte udgå af forsøget, fordi maskinen ikke kunne kalibrere i forhold til dem, sandsynligvis på grund af krumningen i deres hornhinde. Det er mange set i lyset af, at det er en omstændelig procedure at få fat i børnene, og at en del i forvejen dropper ud, fordi de bliver trætte eller utålmodige. Det betød, at forskerne måtte teste omkring 200 børn for at få data fra de 108, som forsøget krævede. Alle tre forskere er psykologer, ansat ved Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Peter Krøjgaard: peter@psy.au.dk Osman Skjold Kingo: osman@psy.au.dk Søren Staugaard: sorsta@psy.au.dk dukketeater, hvor bold, terning og skærm blev vist på en scene ved hjælp af mekanik. Børnene blev placeret i en autostol fastgjort til en frisørstol, der kunne køre op og ned. Den praktiske løsning gav problemer med den kalibrering, maskinen skal lave i forhold til det enkelte barn, før den kan optage data. Den kræver, at barnet kigger nogle bestemte punkter, og foregår normalt på computerskærmen. - Det tog noget tid at finde ud af, men endte med at være ret simpelt. Vi havde bare en plasticplade, hvor vi havde tegnet nogle punkter ind på, og så en god gedigen rød diodecykellygte, der kunne blinke. Den placerede vi på bagsiden af pladen, mens den blinkede, og tappede lidt på pladen med den, så der kom en lyd, forklarer Osman Skjold Kingo. På den måde fik forskerne barnet til at kigge længe nok på fem forskellige punkter til, at maskinen kunne kalibrere. De rigtige objekter gav også problemer i forhold til at registrere data. Forskerne var nødt til at placere et kamera Fordelene opvejer ulemperne Forskerne er altså opmærksomme på, at man skal være kritisk i sin brug af eye trackeren. Det er et værktøj til at registrere data, men man skal stadig forholde sig til, hvilke data man ønsker, og om teknikken egner sig til det, man vil undersøge. - Hvis det, man gerne vil vide noget om, egner sig til eye tracking, så er det et fantastisk stykke værktøj, men det er jo ikke alle problemstillinger, der gør det heller ikke alle visuelle, påpeger Peter Krøjgaard. Også i fortolkningen af data skal man være kritisk, og Søren Staugaard understreger, at når det gælder voksne, kan man ikke være 100 % sikker på, at de er opmærksomme på det, de kigger på. - Jeg kan godt sidde og kigge på colaflasken på bordet, mens jeg i virkeligheden koncentrerer mig om dig. Voksne kan have udviklet forskellige strategier, og dem viser eye trackeren ikke noget om, siger han. Men forskerne er ikke skræmt. Peter Krøjgaard og Osman Kingo Skjold planlægger en række forsøg baseret på eye trackeren, og denne gang vil de vise børnene film i stedet for rigtige objekter. - Fordelene har klart opvejet ulemperne. Der er vildt mange muligheder. Hvor undersøgelser af børns visuelle adfærd har informeret om børnenes adfærd på et makroniveau, så informerer eye trackeren om deres adfærd på et mikroniveau. Det er langt mere finkornet end det, man nu finder ud af, slår Peter Krøjgaard fast. Charlotte Juul Sørensen, journalist, cand.psych. Psykolog nyt

8 Selvforstyrrelser ved begyndende skizofreni 8 Psykolog nyt

9 modelfotos: bam/scanpix Jeg ved ikke længere, hvem jeg selv er, kan ikke mærke nogen indre kerne. Det er, som om det er en anden person, der oplever i stedet for mig eksisterer jeg længere? Selvforstyrrelser Af Camilla Brødslev Poulsen Studiet af såkaldte selvforstyrrelser integrerer to aktuelle tendenser inden for skizofreniforskning, dels den filosofisk fænomenologisk inspirerede psykopatologi og dels interessen i tidlig intervention. For at identificere skizofreni i dens indledende faser synes fænomenologiske metoder relevante og kan supplere moderne psykiatris mere ensidige fokus på observerbare symptomer. På Psykiatrisk Center Hvidovre arbejder vi såvel klinisk som forskningsmæssigt inden for en fænomenologisk ramme, hvilket har ført til udarbejdelsen af et diagnostisk instrument, Examination of Anomalous Self- Experience (EASE), til brug ved udredning af selvforstyrrelser. Tidlig intervention ved skizofreni Det er velkendt viden, at skizofreni er en af de mest lidelsesfulde psykiske lidelser. Hertil kommer, at denne lidelse er en af de mest gådefulde og er blevet undersøgt og beskrevet langt tilbage i psykopatologiens historie. Tidlig intervention ved skizofreni er et centralt forskningsemne, der forskes i verden over, og som også i Danmark er stærkt repræsenteret. Blandt andet kan nævnes de ambulante OPUS-team samt specialafsnit for førstegangsindlagte patienter på Psykiatrisk Center Hvidovre. Denne forskning er baseret på ønsket om at identificere sårbare unge mennesker i de tidlige faser af skizofreni, så at man i kraft af tidlig behandling kan forbedre prognosen. Betegnelsen tidlig intervention dækker over indsats i forskellige faser af sygdomsforløbet. Fokus har tidligere typisk været rettet mod ønsket om at forkorte varigheden af ubehandlede psykoser. Men tidlig intervention retter sig nu i stigende grad mod ønsket om at udskyde eller helt forebygge psykosen, og der interveneres i den såkaldte prodromalfase, dvs. fasen forud for en eventuel psykotisk udvikling. Selvforstyrrelser skizofreniens kerne? En nyere strømning inden for tidlig interventionsforskning er en filosofisk fænomenologisk inspireret tradition, som forsker i de såkaldte selvforstyrrelser. Psykolog nyt

10 Skizofreni er en af de mest gådefulde lidelser og er blevet undersøgt og beskrevet langt tilbage i psykopatologiens historie Man kan definere selvforstyrrelser som ikke-psykotiske forstyrrelser i den præ-refleksive subjektive oplevelse, man har af sit eget selv, verden og andre. Det er vigtigt at forstå, at der er tale om en forstyrrelse i den ganske grundlæggende form for selvbevidsthed og altså ikke om forstyrrelser i fx personligheden, det sociale eller narrative selv. Det vil sige, at selvbevidsthed her ikke skal forstås som en højere form for refleksion over eget indre liv, men som noget, der altid opstår, så snart man oplever igennem sit førstepersonsperspektiv. Termerne bevidsthed, selvbevidsthed og selv bruges synonymt og dækker i denne forbindelse over samme indhold. Eksempler på, hvordan selvforstyrrelser kan opleves hentet fra EASE [11]: Jeg har en følelse af, at det ikke er mig, som oplever verden; det er, som om en anden person var her i stedet for mig. Jeg har haft en underlig fornemmelse af, at der mangler en forbindelse mellem mig selv og det, jeg tænker. Jeg føler mig ikke som et rigtigt menneske, som en person med en sjæl. Jeg føler mig som en ting, der kan skiftes ud. Mit førstepersonsperspektiv er blevet erstattet af et tredjepersonsperspektiv. Flere nyere empiriske undersøgelser peger på, at der ved de tidlige forstyrrelser ved skizofreni netop er tale om sådanne forstyrrelser i selvet, og at disse endvidere i betydelig grad er specifikke for skizofreni, fx [1], [2], [3], [4], [5]. Selvforstyrrelserne synes således at indikere et potentiale som fænotypisk sårbarhedsmarkør for senere udvikling af en skizofreniform psykose. Man kan med udtrykke det sådan, at der opereres med den hypotese, at selvforstyrrelserne udgør skizofreniens kerne. Det må understreges, at skizofreniens ætiologi er et komplekst emne, og at der i denne sammenhæng er tale om ætiologiske forhold på et fænotypisk niveau, og der tages således ikke stilling til biologiske faktorer. Interessen i selvforstyrrelser omfatter også skizofreniens patogenese og rejser spørgsmålet om, hvilken sammenhæng der er mellem de tidlige tegn på skizofreni og senere udviklede psykotiske symptomer. Når først psykosen er brudt ud, vil de psykotiske symptomer typisk være så dominerende, at det er meget svært at undersøge de tidlige, mere subtile former for forstyrrelser, og det vanskeliggør hermed også forskning i ætiologi og patogenese. Metodemæssige overvejelser Igennem den neo-behavioristiske periode har moderne psykiatri (såvel som bevidsthedsforskning) været præget af en objektivistisk drejning. Således har førstepersonsperspektivet været ekskluderet især baseret på begrundelser om uvidenskabelighed og har måttet vige pladsen for et såkaldt objektivt tredjepersonsperspektiv. Denne tendens ses i de aktuelle udgaver af diagnosesystemerne ICD-10 og DSM-IV [6] [7], der primært retter sig imod objektive symptomer, dvs. symptomer, man kan observere i en given adfærd, og undertoner, hvordan symptomerne opleves. Dette medfører visse metodemæssige problemstillinger i forbindelse med undersøgelsen af selvforstyrrelser. I kraft af disses subjektive, oplevelsesmæssige natur indfanges de ikke umiddelbart af traditionelle videnskabelige observationsmetoder, dvs. heller ikke af de anvendte diagnosesystemer. Der eksisterer således ikke noget begreb om selvet eller selvbevidsthed i diagnosesystemerne. Det er i sagens natur ikke muligt at opdage subjektive selvforstyrrelser med objektive observationsmetoder. Der synes at være behov for andre metoder, som kan rette sig mod identifikation af patientens subjektive oplevelser, og flere forskergrupper arbejder som nævnt i forlængelse heraf inden for en fænomenologisk tilgang. Filosofisk fænomenologi og bevidsthed Interessen for den filosofiske fænomenologi har været stærkt stigende siden begyndelsen af 1990 erne og har fået sin renæssance inden for bevidsthedsfilosofi og psykopatologi. Filosofisk fænomenologi er en retning inden for kontinental filosofi med E. Husserl som foregangsmand og senere udviklet af navne som M. Merleau-Ponty og M. Heidegger. Et af dens hovedbidrag er en grundig undersøgelse og beskrivelse af de grundlæggende strukturer i den menneskelige bevidsthed. Bevidsthed forstås her som den fænomenale, dvs. den oplevende, bevidsthed. Som den danske filosof D. Zahavi beskriver, er et grundlæggende træk ved det at være bevidst førstepersonsperspektivet; når man oplever noget, hvad end det måtte være, er man ikke i tvivl om, hvem der oplever det [8]. Det strider i 10 Psykolog nyt

11 Få bedre råd STUDIE FORSIKRING 2010 Med en Studieforsikring hos RUNA er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter: Indboforsikring - 50% rabat Rejseforsikring Verden - 50% rabat Ulykkesforsikring - 25% rabat Flere fordele: Har du en Studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring Spar 8% ved at betale én gang om året Studieforsikringen koster mellem 341 og 451 kr. pr. kvartal (indeks 2010) alt efter, hvor i landet du bor. RUNA FORSIKRING A/S - Tlf.: Psykolog nyt

12 udgangspunktet mod umiddelbar fornuft fx at begynde at spekulere over, om det nu er mig eller en anden, der er ved at skrive denne tekst. Vi oplever med os selv som førsteperson, og dette træk ved bevidstheden er givet helt implicit og prærefleksivt. Der knytter sig med andre ord en umiddelbar fornemmelse af ejerskab eller min-hed til den oplevende bevidsthed. Det er derudover karakteristisk for bevidstheden, at den opleves som en sammenhængende enhed, og at den forbliver at være på samme måde over tid, dvs. kontinuerlig. Eksempelvis må vi ikke fortløbende spørge os selv, om vi nu stadig oplever os selv og verden på nogenlunde samme måde, som vi gjorde for lidt siden. Der er her tale om oplevelsens formelle aspekt, og indholdet kan naturligvis ændres over tid. Bevidsthed opleves som noget privat og ikke umiddelbart tilgængeligt for andre mennesker, dvs. som noget fra omverdenen afgrænset. Bevidsthed har ingen rumlig karakter, dvs. der er ikke tale om noget, der kan undersøges som en fysisk genstand og ej heller opleves som noget fysisk. Bevidsthed opleves endvidere som tæt sammenknyttet med kroppen og som udgangspunktet for vore handlinger [8]. Fænomenologisk inspireret psykiatri Fænomenologisk psykiatri er en strømning, som tager udgangspunkt i den husserlske fænomenologi og har som hovedformål at beskrive abnorme bevidsthedsfænomener. Denne skole er historisk repræsenteret af navne som psykiaterne W. Blankenburg og E. Minkowski og aktuelt herhjemme af blandt andre psykiateren J. Parnas, som arbejder tæt sammen med den amerikanske psykolog, L.A. Sass. Et hovedbudskab i forståelsen af skizofreni inden for denne ramme er, at der primært er tale om en ændring i selve de grundlæggende strukturer i selvbevidstheden, som blev 12 Psykolog nyt

13 belyst ovenfor. Der lægges således en kritisk distance til en udbredt forståelse i moderne psykiatri, hvor skizofreni defineres som en slags hjernefejl, hvor man fx forklarer psykose som et resultat af defekter i højere mentale funktioner (fx defekt evne til meta-kognitive processer). Som Sass påpeger, er der tværtimod tale om en form for overdreven refleksion ( hyperrefleksivitet ) snarere end en reduktion eller defekt i refleksionen [9]. En manglende umiddelbar og spontan forståelse af sig selv og omverdenen tænkes at lægge til grund for denne overdrevne refleksion. Den fænomenologiske psykiatri argumenter for, at det ikke giver mening at adskille symptomer og det oplevende subjekt, idet der ved skizofreni først og fremmest netop synes at være tale om forstyrrelser i den grundlæggende oplevende bevidsthed. En sådan adskillelse ses typisk i forhold til somatiske sygdomme, hvor det ikke umiddelbart synes oplagt at lede efter mening i symptomerne. Der tages således afstand fra ideen om, at symptomer ved skizofreni skulle være uforståelige eller meningsløse. Ifølge Parnas tager psykopatologiforskningen ofte et forkert udgangspunkt i spørgsmålet om mening, idet selve indholdet oftest tillægges den afgørende betydning. Parnas nævner som eksempel en patient, der mener, at han er Jesus. Selve indholdet i dette forekommer ganske vist uforståeligt og er vanskeligt at leve sig ind i. Imidlertid må selve formen i stedet sættes i centrum for undersøgelsen. Der synes at være tale om en ændring i bevidsthedskonfigurationen, hvorved det konkrete indhold kan ses som en tematisering af oplevelsesformen. Med andre ord synes indholdet at være afhængigt af formen, og det undersøges primært, hvordan frem for hvad der opleves. Således bliver oplevelsen af at være Jesus en tematisering af ændringerne i oplevelsesmåden (selvforstyrrelser) frem for et for kert indholdsprodukt forårsaget af defekte hjerneprocesser [10]. De forskellige symptomer, der kan give sig til kende i sygdomsbilledet, ses som manifestationer af en grundlæggende forstyrrelse, autismen (ikke at forveksle med infantil autisme ). Autisme defineres af J. Parnas som en... mangelfuld automatisk samklang... inden for områderne selvbevidsthed, intentionalitet (rettethed mod verden) og intersubjektivitet [10]. Den skizofreniforme autisme skal således ikke forstås som et velafgrænset symptom, men snarere som det, der binder givne symptomer sammen til en helhed. Symptomatologien ved skizofreni må ud fra denne psykopatologiske ramme forstås som en Gestalt af sammenhængende symptomer, frem for at operere med en kvantitativ optælling et princip, ICD-10 og DSM-IV er baseret på. Psykiatrisk Center Hvidovre, EASE Der findes på Psykiatrisk Center Hvidovre en stor klinisk såvel som forskningsmæssig interesse i den begyndende skizofreni. Denne interesse har bl.a. ført til udarbejdelsen Forskningen i selvforstyrrelserne har så godt som kun omhandlet den udredningsmæssige del. Næste spændende skridt er at undersøge nærmere, hvilke konsekvenser den øgede viden kan få i forhold til at integrere denne viden i psykoterapi af check-listen, Examination of Anomalous Self Experience (EASE) [11], som benyttes ved semistrukturerede interviews omhandlende de præ-psykotiske selvforstyrrelser. På specialafsnit for førstegangsindlagte patienter indlægges som hovedregel patienter i alderen år, hvor der er tale om en ikke-afklaret diagnose, men hvor der er mistanke om en lidelse inden for det skizofrene spektrum. Udredningsopgaverne varetages som hovedregel af en psykiater, men også psykologer deltager i denne del. Behandlingen tilrettelægges i høj grad ud fra, hvilke problemstillinger der tydeliggøres igennem den grundige psykopatologiske udredning. EASE dækker over følgende domæner: Kognition og bevidsthedsstrøm, selvbevidsthed og nærvær, kropslige oplevelser, afgrænsning og transitivisme samt eksistentiel reorientering, og der findes under hvert domæne en række forskellige eksempler på selvforstyrrelser. Med EASE tilbydes således et alternativt udredningsinstru- Psykolog nyt

14 ment, som lægger op til en fænomenologisk undersøgelse af patientens subjektive oplevelse. En sådan undersøgelse kan potentielt identificere forstyrrelser i selvet, hvilke netop synes at være indikator for risiko for en senere psykotisk udvikling. EASE synes indtil videre at være det eneste udredningsinstrument specifikt rettet mod selvforstyrrelserne. Der kan dog ikke stilles psykiatriske diagnoser ud fra dette instrument, hvilket i Danmark fortsat må ske ud fra ICD-10. Forskningen i selvforstyrrelserne har så godt som kun omhandlet den udredningsmæssige del. Næste spændende skridt er at undersøge nærmere, hvilke konsekvenser den øgede viden om forstyrrelserne i selvet kan få i forhold til at integrere denne viden i psykoterapi. Der findes indtil videre kun sparsom litteratur om dette, se dog fx [12], [13]. Camilla Brødslev Poulsen, cand.psych. Ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre, tidligere tilknyttet specialafsnittet for førstegangsindlagte patienter Referencer [1] Klosterkötter, J., Schultze-Lutter, F., Gross, G., Huber, G., Steinmeyer, E.M (1997): Early Self-Experienced Neuropsychological Deficits and Subsequent Schizophrenic Diseases: An 8-year Average Follow-up Prospective Study. I: Acta Psychiatrica Scandinavica. Vol. 95: [2] Parnas, J., Jansson, L., Sass, L.A. & Handest, P. (1998): Self-experience in the prodromal phases of schizophrenia: A Pilot Study of First-admissions. I: Neurology, Psychiatry and Brain Reseach, vol. 6: [3] Møller, R. & Husby, P. (2000): The Initial Prodrome in Schizophrenia. Schizophrenia Bulletin, 26 (1): [4] Handest, P. (2003): Subjektiv og ekspressiv psykopatologi hos førstegangsindlagte patienter inden for det skizofrene spektrum. The Copenhagen Study s inklusionsundersøgelse. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. [5] Vollmer-Larsen, A. (2009): Diagnostic Stability and Outcome. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet. [6] World Health Organization (2000): International Classification of Diseases, 10th Revision, Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser. Klassifikation og Diagnostiske kriterier. Munksgaard. København. [7] American Psychiatric Association (1994): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV). American Psychiatric Association. Washington D.C. [8] Parnas, J. (2009): Skizofreni, i: Mors et al. (2009) Klinisk psykiatri. Munksgaard, Danmark. Zahavi, D. og Parnas, J. (2009): Bevidsthed et grundlæggende emne i psykiatrien, i: (2009) Klinisk psykiatri. Munksgaard, Danmark. [9] Sass, L.A. (1992): Madness and Modernism. Insanity in the Light of Modern Art, Literature and Thought. BasicBooks / Harvard University Press. USA. [10] Parnas, J. (2000): Skizofreni sygdomsbegreb og -udvikling. I: Jørgensen, P., Larsen, T.K., Rosenbaum, B. (red.): Tidlig indsats ved skizofreni. Udvikling og behandling. FADL s Forlag Aktieselskab. København. [11] Parnas, J., Møller, P., Kircher, T., Thalbitzer, J., Jansson, L., Handest, P., Zahavi, D.: (2005) EASE: Examination of anomalous self-experience. [12] Nelson, B., Sass, L.A., Skodlar, B. (2009): The Phenomenological Model of Psychotic Vulnerability and Its Possible Implications for Psychological Interventions in the Ultra-High Risk ( Prodromal ) Population. I: Psychopathology, vol. 42: [13] Nelson, B., Sass, L.A. (2009): Medusa s Stare: A Case Study of Working With Self-Disturbance in the Early Phase of Schizophrenia. Clinical Case Studies vol. 8: Psykolog nyt

15 Nye bøger Ingelise Nordenhof: Når far eller mor får kræft. En lille bog skrevet til familier, hvor en forælder har kræft. Målgruppen er både børn og unge i familien og deres forældre. Bogen formidler forskellige familiers erfaringer med, hvordan børn og voksne kan hjælpe hinanden med at tale, leve og gøre gode ting sammen i en svær tid. Kræftens Bekæmpelse, 2010, 49 sider, gratis ( Ilse Sand: Elsk dig selv. I vor tid er der prestige i at være robust, have en stor omgangskreds, deltage i mange aktiviteter, have en overfyldt kalender osv. Bogen henvender sig til dem, der ikke kan leve op til dette ideal, nemlig til særligt sensitive og andre følsomme sjæle, som på nogle områder er mere sarte end de fleste og på andre har nogle ressourcer, som de ofte ikke selv er klar over. Bogen beskriver, hvad det vil sige at være særligt følsom, hvordan det kan opleves, og hvordan du kan bruge det positivt i dit liv. Forlaget Ammentorp, 2010, 141 sider, 297 kr. Tal Ben-Shahar: Jagten på det perfekte liv. En arbejdsbog til den, der ønsker at stoppe jagten efter det perfekte og i stedet leve lykkeligt nu og her. I første del præsenterer forfatteren sine teorier og ideer om perfektionisme. I anden del diskuteres perfektionisme i forhold til børneopdragelse og uddannelse, arbejdsliv og kærlighed. Sidste del af bogen indeholder en række korte meditationer, der hver omhandler et særligt aspekt af perfektionisme. Dansk psykologisk Forlag, 2010, 294 sider, 298 kr. Irene Henriette Oestrich: Kognitiv coaching. Leverer en grundig beskrivelse af de kognitive principper samt præsenterer en række metoder fra den kognitive terapi, som er særligt velegnede til coaching: indlæring og udviklingen af færdigheder, copingstrategier, modstandskraft, målformuleringer og evnen til at løse problemer i hverdagen. Kognitive metoder har høj evidensstøtte og kan anvendes til coaching, når der skal være effektivitet i forhold til at hjælpe mennesker med at øge ydeevne og problemløse i en række livssituationer. Dansk psykologisk Forlag, 2010, 224 sider, 298 kr. Anette Søgaard Nielsen: Behandlingsarbejde i team. Bogen gennemgår alle aspekter af teambaseret behandling med behandlerrotation en metode til behandlingstilrettelæggelse, som kan anvendes til fx samtalebaserede behandlingstilbud som alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling, social støtte, og færdighedstræning. Desuden gennemgås individuel kontra teambaseret behandling, fordele ved teambaseret behandling og behandlerrotation, implementering af teambaseret behandling. Hans Reitzels Forlag, 2010, 176 sider, 250 kr. Åshild Slettebø. Per Nortvedt (red.): Etik for sundhedsfagene. Belyser etiske udfordringer og erhvervsetiske retningslinjer, som sundhedspersonale konfronteres med i praksissituationer. Bogen bidrager til diskussionen om, hvordan man foretager etiske skøn ud fra helt centrale spørgsmål, ligesom den beskæftiger sig med forskning og forskningsmetoder inden for etik. Forlaget KLIM, 2010, 261 sider, 299 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

16 Vi lader som om jeg er PSYKOLOG Mavefornemmelser og netværk er vigtige sparringspartnere, når man træder ind i arbejdslivet som nyuddannet psykolog. Mikkel Bo Larsen skulle finde sig selv først, men går i dag glad på arbejde. Overgang Af Dorthe Nedenskov Paaske - Det er mit mål at blive autoriseret inden for en overskuelig fremtid. Der er mange opgaver, der omfatter krav til autorisation, så det vil give en større frihed i forhold til valg af job. Sådan siger Mikkel Bo Larsen, der lige nu arbejder i en etårig følordning hos en privatpraktiserende psykolog. Det er hans andet job, efter at han blev færdig med psykologistudiet. Nu forfølger han karrieren skridt for skridt. - Da jeg blev færdig med studiet, var målet bare at komme ud i det første job. I løbet af min studietid spekulerede jeg ikke over, om jeg ville komme i arbejde, når jeg var færdig. Jeg tænkte bare, at selvfølgelig gør man det. Mine interesser gik især i retning af børn og unge med psykosociale vanskeligheder og så psykiatrien. Jeg forsøgte derfor under mine studier at målrette mine studiejob mod de interesser. Og netop studiejob fyldte rigtig meget, da Mikkel studerede. For vejen til kandidattitlen har været lang og hård. Studietid og befrielse - Efter hf ville jeg først være en verdensberømt musikstjerne. Men det var jo ikke sådan lige at blive, og så tænkte jeg, at måske skulle jeg studere. Jeg kendte en psykolog og syntes, det lød interessant. Men Mikkels gennemsnit fra hf gjorde det umuligt i første omgang at komme ind på psykologistudiet i København. I stedet begyndte han at læse dansk og psykologi på RUC. - Jeg læste fire år på RUC, og i løbet af det sidste halve år blev jeg opmærksom på, at jeg måske kunne komme ind på kvote 2 på psykologistudiet i København. Psykologi var på det tidspunkt blevet mit drømmestudium. Jeg havde fået øjnene op for, hvilken verden jeg havde mulighed for at blive integreret i. - Selv mener jeg, at tiden på RUC bidrog til, at jeg efterfølgende kunne arbejde så fokuseret gennem psykologistudiet. Jeg havde ligesom været alt det der igennem med, hvad det vil sige at gå på universitetet. Jeg havde fundet ud af, hvad jeg virkelig gerne ville, og kunne glæde mig over at få mulighed for at beskæftige mig med det. Via studierelevant arbejde havde Mikkel fået samlet de point, som optagelsen på Københavns Universitet krævede, så drømmen gik i opfyldelse. Men der var kun SU-klip tilbage til to år. De skulle gemmes til sidste del af den femårige kandidatuddannelse. I syv et halvt år knoklede Mikkel uden pauser med studiet på nedsat tid og forskellige studierelevante job ved siden af. - Til sidst skulle jeg bare være færdig, og specialet blev skrevet på ingen tid. Jeg havde købt en billet til Nicaragua, og hvis jeg ikke fik afleveret til tiden, betød det, at jeg ikke kunne komme af sted det var en god gulerod. For mig var det en befrielse at blive færdig ja, en sejr. Hvad skal man sælge sig på? Der gik seks uger, fra Mikkel kom hjem fra Nicaragua, til han fik arbejde. I den periode havde han omkring 35 ansøgninger ude og var til fire jobsamtaler. - Det kom som en overraskelse for mig, at der ikke blev spurgt særligt meget ind til mine studiejob, når jeg var til samtale. Til gengæld blev der spurgt meget til konkrete praktiske erfaringer, som jeg ikke havde mulighed for at have tilegnet mig som uuddannet psykolog. Det er superfrustrerende at forsøge at komme i job uden den erfaring, som alle 16 Psykolog nyt

17 efterspørger. Man venter bare på, at nogen kan se de kvaliteter, man har, og give én chancen. - Da jeg opdagede, at mine studiejob ikke blev vægtet, begyndte jeg at bede om en begrundelse for de afslag, jeg fik. Jeg ville gerne vide, hvad de så lagde vægt på hvad jeg skulle gøre i forhold til fremtidige samtaler. Sådan opdagede jeg, at der ud over den praktiske erfaring blev lagt stor vægt på det personlige. - Det er svært at forholde sig til, når man kommer fra universitetet, hvor man forstår kriterierne for, hvorfor man bliver bedømt, som man gør. Lige pludselig kan man ikke længere kun sælge sig selv på sin faglige viden. Hvad er det så, man skal sælge sig selv på? I sine ansøgninger forsøger man at beskrive, hvordan man vil løse de praktiske opgaver men det er heller ikke noget, man lærer på studiet. Pludselig tænker man, hvad er det egentlig jeg kan? Mikkel forsøgte ved samtalerne at sætte sig i det bedste lys og håbede på, at der ikke blev lagt for megen fokus på hans svage punkter. - Jeg valgte den strategi, uden at være en undskyldning for mig selv, at gøre lidt opmærksom på min manglende praktiske erfaring og i stedet lægge vægt på min viden om de nyeste teorier. Fotos: Nina Lemvigh-Müller De første joberfaringer Efter fjerde jobsamtale fik Mikkel tilbudt et job på en behandlingsinstitution for utilpassede børn og unge. Og lige pludselig var han psykolog. - Jeg tænkte: Hvornår finder de ud af, at det er fake?! Vi lader, som om det er mig, der er psykolog, men det er ikke mig. Det var helt okay, at jeg sagde, der var ting, jeg lige Psykolog nyt

18 Fakta Den svære overgang Omstillingen fra at læse til psykolog til at være psykolog rummer mange udfordringer. I en lille artikelserie bringer vi portrætter af psykologer, som har oplevelsen tæt inde på kroppen. Denne artikel er den første i rækken. skulle tjekke op på, men der var helt klart afstukket rammer, inden for hvilke jeg skulle agere som psykolog. Jeg prøvede derfor at afstemme mine forventninger til mig selv som psykolog ved at tænke på psykologer, jeg havde mødt gennem tiden, og som jeg syntes var gode psykologer. - Mit arbejde var bygget op om et tværfagligt samarbejde. På nogle arbejdspladser kan det give problemer, når forskellige faggrupper med overlappende kompetencer skal samarbejde. Det var jeg meget opmærksom på, og jeg prøvede, inden jeg takkede ja til jobbet, at fornemme, om der var faglige stridigheder på arbejdspladsen. Jeg havde faktisk allerede fra starten en skidt fornemmelse. Men stillingen dækkede alle de områder af psykologien, jeg interesserede mig for og jeg var jo også lykkelig for at få tilbudt et job. - De første måneder prøvede jeg at finde ud af, om det var et sted, jeg kunne lide at være. Men noget var galt, og den dårlige stemning på stedet påvirkede mig så meget, at jeg hele tiden gik rundt med en knude i maven, selv om jeg ikke var direkte involveret i stridighederne. - Når jeg kom hjem fra arbejde, skulle jeg bruge hele aftenen på at få rystet arbejdet af mig. Til sidst ville jeg ikke være med mere, jeg ville væk. Så efter en god rådgivning i Dansk Psykolog Forening, hvor en konsulent fortalte mig om de gældende regler og om mine rettigheder og forpligtelser, valgte jeg at sige op. Opsigelsen kostede noget i forhold til a-kassen, men det var en omkostning, Mikkel fandt værd at bære. Det var alligevel bedre givet ud end at være gået ned med flaget, som han siger. - Det gik op for mig, at jeg virkelig havde arbejdet nogle gode steder. Hvis jeg ikke havde haft andre job at sammenligne med, kunne jeg have troet, det var mig, der var noget galt med, og så var jeg måske blevet i jobbet for at bevise det modsatte. Det ville virkelig have knækket mig. Fra netværk til job nr. 2 I seks uger var Mikkel uden arbejde, men det gik bedre med ansøgningerne denne gang, og 12 ansøgninger førte til fem jobsamtaler. Det gik også bedre til samtalerne, selv om Mikkel ikke brød sig om at skulle komme ind på, hvorfor han havde opsagt sit første job efter kun et halvt år. Man kan ikke rigtigt sige noget om en arbejdsplads, man ikke har vært glad for, uden det vil stille én i et dårligt lys. - Det var faktisk mit netværk, der skaffede mig mit nuværende job. Jeg havde en kammerat, der kendte en psykolog, som havde en ledig stilling i en følordning. Vi var kun to kandidater til stillingen. Jobsamtalen fandt sted på en café. Men jeg trak også på netværket inden samtalen. Jeg talte med min kammerat om, hvordan jeg kunne forberede mig til samtalen og om, hvad jeg kunne tillade mig at stille af krav til en eventuel kontrakt. - Jeg tror, jeg fik jobbet, fordi jeg havde kendskab til kort- 18 Psykolog nyt

19 tidsterapi fra et af mine studiejob. Min arbejdsgiver samarbejder med HR-afdelingen i en kommune, hvor ledelsen tilbyder medarbejderne psykologhjælp, hvis der opstår psykiske problemer i forbindelse med deres arbejde. Det er en form for korttidsterapi, de får tilbudt. Om at mødes i erfagruppen I dag mødes Mikkel jævnligt med en erfagruppe, som består af nogle gamle studiekammerater, der laver det samme som ham. De mødes engang om måneden og taler sammen et par timer. - Vi taler om vores klienter og om vores arbejdspladser. Vi taler også om, hvordan man som psykolog finder sin faglige identitet. Noget, jeg tidligere diskuterede meget med mig selv. Det kan virkelig anbefales at være med i sådan en erfagruppe. Og så taler vi om praktiske ting, fx i forhold til at slå sig ned med egen praksis. - Jeg er rigtig glad for at gå på arbejde nu, understreger Mikkel. Der var lidt økonomisk usikkerhed i forbindelse med min nuværende kontrakt, men det var vigtigt for mig at være glad for at gå på arbejde, at få spændende opgaver, at have frihed i forhold til planlægning. Så jeg lyttede meget til min mavefornemmelse. Det næste mål hedder autorisation og så måske en terapeutisk efteruddannelse og derefter måske en specialistuddannelse. Jeg har altid gerne villet beskæftige mig med børn, det har altid været vigtigt for mig, men efter mit første job, måtte jeg væk fra det område et stykke tid. Der er så mange områder af psykologien. Det, jeg får noget ud af, er at møde mennesker i øjenhøjde hver dag og det kan man gøre inden for mange forskellige områder af psykologien. Dorthe Nedenskov Paaske, cand.mag., kommunikationsmedarbejder Psykolog nyt

20 modelfotos: bam/scanpix En forkert mig Ukritisk brug af Ritalin og en skæv sygdomsforståelse kan skygge for udviklingsmulighederne hos det barn, der får diagnosen ADHD. Sådan som det ses i eksemplet med A. 20 Psykolog nyt

21 Medicin Af M. Dressler, K.-L.Kristensen og L. Lerche Mørck A går i 5. klasse. PPR-psykologen kontaktes af sygeplejersken på børnepsykiatrisk afdeling, der gennem 5 år har doceret A s Ritalin, efter at han i 1. klasse fik stillet diagnosen ADHD. Sygeplejersken er bekymret for, om A er ved at udvikle en depression, fordi han ved sidste konsultation virkede trist. PPR-psykologen, der ikke kender A, kontakter skolen. Skolelederen og klasselæreren genkender sygeplejerskens observationer. De mener, at A er ved at komme i puberteten, og at hans depressive tendenser nok skyldes, at han har behov for en mere moden sygdomserkendelse. De fortæller, at A nogle gange ikke vil tage sin medicin (skolen er ansvarlig for, at A tager middagsdosen af det Ritalin-præparat, som A er medicineret med). Deres måde at overbevise A om, at medicinen hjælper ham, er at gentage for ham, at hans klassekammerater ikke bryder sig om ham, når han ikke har taget sin medicin, fordi han så forstyrrer klassen. PPR-psykologen indkalder forældrene til en samtale. De udtrykker bekymring for, at A bliver mobbet på skolen, og frygter, at han bliver socialt isoleret. Dette er deres argumentation for vigtigheden af, at A tager sin medicin og opnår bedre sygdomserkendelse. På denne baggrund har psykologen en samtale med A. Han er modløs og har først slet ikke lyst til at tale om sine problemer, så samtalen drejer sig om A s og psykologens hunde. Pludselig læner A sig ind over bordet og græder og siger: Jeg lyver. Herefter fortæller A, at han igennem lang tid ikke har spist sin medicin, og at han ikke bryder sig om at tage den, fordi han kan mærke, at han bliver anderledes. Han ved godt, at det betyder, at han nogle gange har det svært i skolen, men han ved også, at han til sin fødselsdagsfest, hvor han havde besøg af mange familiemedlemmer, havde haft det rigtig dejligt på en måde, som han godt kunne lide uden at have taget Ritalin. Casen er hentet fra en PPR-psykologs dagbog. Den er ikke enestående vi møder i vore praksisser som henholdsvis PPR-psykologer og forsker mange cases, der afspejler ukritisk brug af Ritalin, herunder ukritisk brug af Ritalin til børn, der end ikke har fået stillet en ADHD-diagnose, og om ukritisk forhøjelse af de doser, der gives til børn, når nye problemer opstår i hverdagen. Når vi bringer casen her, er det for at bidrage med et indlæg i den fortløbende debat om ADHD-diagnosen og behandlingen af denne. Vi argumenterer her for en kritisk og praksisnær tilgang, hvor vi som forskere, professionelle og pårørende kan medvirke til at overskride udbredt dualistisk tænkning (Rasmussen, 2006), hvor årsagen til fejlen enten søges i barnet, dets genetiske dispositioner og dets forkerte produktion/koncentration af neurotransmittere eller i omgivelsernes fejlbehandling af barnet forældrenes psykosociale erfaringer og således uformåenhed som opdragere, eller lærernes pædagogiske inkompetence. Diagnoser præget af vilkårlighed Danmark skiller sig ud i forhold til fx England ved at være meget medicinsk orienteret (Trillingsgaard et al., 2009). Danmark har, ligesom mange andre vestlige lande, oplevet en eksplosiv vækst i diagnoser (Egelund, 2008) og i Ritalinmedicinering, og væksten gælder både dosens størrelse og det antal børn, der medicineres (Graham, 2010). Mange gange fremhæves diagnoser som objektiv viden, og de vil typisk overrule børns kritik og egenoplevelse. Dette er problematisk, fordi diagnoser er meget præget af vilkårlighed: I 1998 konkluderede eksperter, at der knytter sig inkonsistenser, validitets- og reliabilitetsproblemer til ADHD som diagnose (Graham 2010). En undersøgelse af Furman fra 2005 bekræfter dette og fremhæver særligt det problematiske i, at ADHD-kernesymptomerne ikke alene kendetegner denne diagnose, men knytter sig til flere. Usikkerhederne i forhold til diagnosen giver anledning til meget forskellige estimater af prævalensen af ADHD. I et enkelt review af 19 undersøgelser varierer prævalensen således fra 2 til 17 % (Graham 2010, 4). Graham (ibid.) redegør ligeledes for, hvordan antallet af diagnoser synes at variere afhængigt af det anvendte diagnosesystem (DSM vs. ICD-10). Hun refererer en artikel af Amaral (2007), der viser meget stor international variation i antallet af diagnoser og medicinordinationer. Den internationale variation formodes også at hænge sammen med forskellen på forskellige landes referenceprogrammer vedrørende ADHD, som anført ovenfor. A er som barn i den danske folkeskole 2010 på mange Psykolog nyt