aktivitets- og socialiseringscenter

Transkript

1 aktivitets- og socialiseringscenter Program - Institut for Design B4.1 E05 - Arkitekskolen Aarhus Andreas : Anne : Lise-Lotte: Sigridur: Design og planlægning (arkitektur) Avisredaktion (møbel og rum) Socialt siddemøbel (møbel og rum) Café (arkitektur og rum)

2 Fællesprogram Mål og formål Målet med projektet er at skabe dialog mellem danskere og asylansøgere, idet vi ønsker at forbedre asylansøgernes livskvalitet og fjerne danskernes uvidenhed. Baggrund Allerede fra flygtningene ankommer til Danmark starter en lang og opslidende proces, hvor de smides frem og tilbage i systemet og mellem adskillige asylcentre. Første stop er modtagecentret i Sandholm eller Avnstrup: i denne tidlige fase er flygtningene dybt traumatiserede og usikre på deres situation. Som nyankomne føler de sig fremmede i det nye land og ved endnu ikke, hvor vidt de får lov at blive eller ej, mens de samtidig føler en vis lettelse over at have undsluppet situationen i hjemlandet. Så snart flygtningenes grundlag for at søge asyl i Danmark er blevet accepteret men endnu ikke godkendt, er næste stop i processen et opholdscenter, hvor de får mulighed for forskellige former for aktivering. Blandt andet modtager de undervisning i dansk sprog og kultur, mens folk med uddannelse eller andre kvalifikationer får mulighed får intern eller ekstern praktik og arbejde. På opholdscentrene bor flygtningene indtil de enten får afslag eller godkendelse af deres ansøgning om asyl, hvilket i mange tilfælde er en proces som kan tage flere år. Hvis en flygtning får afslag frafalder aktivitetsmulighederne men personen kan fortsat bo på opholdscentret indtil udrejsedatoen er fastlagt. Hvis personen modsætter sig statens beslutning om afslag sendes denne videre til et udrejsecenter under streng overvågning. Under hele processen er asylansøgerne mere eller mindre afskåret fra det omgivende samfund både ved centrets beliggenhed og den sociale kontakt; dels vælger staten at nedprioritere integrationen af flygtninge som endnu ikke har fået asyl, dels medvirker danskernes fordomme og angst for det ukendte til at skabe større kløft. Denne kløft bidrager til øget passivitet og isolering blandt de i forvejen traumatiserede og modløse asylansøgere. Kontekst Albina og Anna er to unge beboere på Røde Kors opholdscenter i Jelling som begge oplever denne beskrevne isolering fra det danske samfund. For dem at se er netop kontakten med andre mennesker og specielt deres danske medborgere essentiel for den personlige udvikling og behandlingen af fortidens traumer. Når de bevæger sig uden for centrets mure føler de sig fremmede og uvelkomne som ofre for danskernes fordomme. Begge piger har fået afslag på Målet med projektet er at skabe naturlig dialog på tværs af nationaliteter og kulturer. Besøg hos Anna og Albina på Dansk Røde Kors asylcenter i Jelling. Program - Fælles program og problemformulering -

3 asyl og deltager derfor ikke længere i centrets undervisnings- og aktiveringsprogram. Dette medfører at kontakten med danskerne er blevet endnu mere vanskelig. Man har tidligere gjort forsøg med at oprette klubber og mødesteder for både flygtninge og danskere, men selv på disse steder holder grupperne sig adskilte eller danskerne har ikke interesse i at komme og dermed udebliver den ønskede kontakt. Løsningsforslag For at løse kontaktproblemet kræver det at man hjælper processen på vej. Flygtningene skal drages ud af deres isolering, aktiveres og engageres og mødet mellem dem og danskerne skal gøres attraktivt og naturligt for begge parter. Hvordan: projektet tager udgangspunkt i asylcentret i Jelling og består i at skabe et aktiverings- og socialiseringscenter som opfylder de ovennævnte behov. For netop at gøre mødet mellem grupperne naturligt er det vigtigt at gøre dette center til en uundgåelig del af begges hverdag. For asylansøgerne skal det fungere som en central del af deres aktivering mens det for danskerne skal appellere til nysgerrigheden efter det fremmede. På denne måde skaber man kontakt på tværs af nationaliteter uden egentlig at gå for langt i integrationen af de asylansøgere som måske i sidste ende ikke får opholdstilladelse. For at gøre dette center attraktivt kunne følgende funktioner bidrage til initiativrigt engagement og aktivitet: Køkken / café med kulinariske events Indkøbsmuligheder i form af kiosk, basar, boder mm. Aktivitetslokaler, f.eks. sprog, musik, dans mm. Lounge til afslapning, fordybelse, socialt samvær mm. Kravspecifikation For at understrege vigtigheden af at skabe kontakt mellem de forskellige nationaliteter skal centret have en stærk position og arkitektonisk udtryk. Men samtidig skal dette udtryk gøres alsidigt og ikke knyttes specielt til én gruppe mere end en anden. Alle skal føle sig lige velkomne og på lige fod så mødet holdes naturligt. Fysisk må centret placeres lige langt fra asylcentrets og danskernes hverdag. Centret må tage hensyn til de uundgåelige kulturelle forskelle. For eksempel vil visse funktioner kræve opdelinger i forhold til køn og religion. Økonomien må nødvendigvis nedsættes til et minimum da et sådant mødested formodentlig er lavt prioriteret på skatteydernes og dermed politikernes ønskeliste. Man må derfor sørge for lave produktions- og konstruktionsomkostninger og søge en vis fleksibilitet så centret kan ændres og følge med tiden Idag er forholdet mellem flygtninge og danskere præget af intolerance og mangel på dialog. Aktivitets- og socialiseringscentret skal netop skabe naturlig dialog mellem de to grupper. Program - Fælles program og problemformulering -

4 uden yderligere, betydelige udgifter. Centret skal være hjemligt og det skal være muligt at samles i små, fortrolige eller større, sociale grupper. Metoder Under de indledende undersøgelser af nødhjælpsorganisationen Dansk Flygtningehjælp, rettede vi vores opmærksomhed mod flygtninge og deres situation i Danmark, og dette ledte os frem til et fokus på Dansk Røde Kors asylcentre. For at få et indblik i de eksisterende problematikker på dette område valgte vi en direkte inddragelse af asylansøgerne på et opholdscenter i Jelling. Vi specialdesignede en række opgaver (cultural probe) med henblik på at motivere denne målgruppe til selv at fortælle om deres fortidige, nutidige og fremtidige situation, og især deres liv på centret. Interviews med målgruppen gav os i øvrigt en mere personlig vinkel på flygtningenes følelser og tanker, positive som negative. Tilsammen ledte dette os til den endelige problemstilling samt en strategi for det endelige løsningsforslag. Løbende vil brugerinddragelse og etnografiske studier bidrage til en løsning som forholder sig bedst muligt til den givne situation. Ideation : Den endelige strategi ligger til grund for idégenerering inden for de individuelle fokusområder. Koncept : De forskellige ideer samles under et fælles koncept igennem analyse og diskussion. Detaljering : Der arbejdes hovedsageligt individuelt, men erfaringsudveksling i gruppen foregår løbende og de individuelle løsninger tilpasses samt inspirerer de andre i gruppen. Individuelle fokusområder Andreas: Designet og planlægningen af centrets overordnede rammer og udtryk (arkitektur). Anne: Et aktivitetslokale som skal rumme en avisredaktion (møbel og rum). Lise-Lotte: Et multifunktionelt siddemøbel som løser en social situation (møbel og rum). Sigridur: Et rum for social aktivitet og privathed med udgangspunkt i en café (arkitektur og rum). Tidsplan for projektet. Program - Fælles program og problemformulering -

5 Centrets overordnede rammer Mål og formål Målet med denne del af opgaven er at planlægge og designe de overordnede rammer omkring et socialiserings- og aktiveringscenter (gruppens fælles opgave), så det på bedst mulig vis fremmer dialogen mellem asylansøgere og danskere, og billedet af asylansøgerne nuanceres. Baggrund Når mennesker udsættes for forhold som krig, forfølgelse og terror, tvinges de til at tænke og reagere hurtigere end normalt og dermed at nedprioritere mange af hverdagens behov. I sådanne situationer handler det om undslippe med livet i behold, og oftest medfører det at man må forlade hjemlandet, familie og venner, ejendele og hævdvunden status og ydmygt og totalt afblanket tigge om opholdstilladelse og forplejning i et fremmed land. Mange af de flygtninge som kommer til Danmark for at søge asyl er altså dybt traumatiserede mennesker, som er blevet frarøvet alt inklusive deres selvrespekt og ære, og disse vilkår gør dem til lette ofre for danskernes fordomme og angst for det ukendte. Er man først stemplet som asylansøger, tilhører man den absolutte bund i det danske samfund og bliver behandlet herefter af det danske folk. For flygtningene bliver det en ond cirkel; konsekvensen af den dårlige modtagelse bliver, at deres selvrespekt falder yderligere, og at de går i forsvarsposition, hvilket igen giver danskerne en anledning til at lange ud efter dem. Problem Sagens kerne er altså, at det danske samfund dømmer flygtningene ud fra deres triste skæbne frem for de mennesker, de egentlig er eller var. Araber eller afrikaner, dannet eller udannet, intelligent eller simpel, retskaffen eller uhæderlig som asylansøgere er de alle i samme båd, og de er alle ofre for danskernes fordomme. For flygtningene er det et stort nederlag ikke at føle sig accepteret af det samfund, de lever i. Traumatiserede og ensomme sidder de tilbage på deres små værelser og ønsker bare at blive accepteret samt at kunne fungere socialt blandt danskerne og på lige fod med dem. Problemet er altså de kriterier som ligger til grund for opfattelsen og behandlingen af asylansøgere i Danmark. Løsningsforslag Når man ser på denne problematik, er det meget nærliggende at overveje, hvordan det vil være muligt at ændre det danske folks holdning og føre dem og flygtningene sammen. Det er selvfølgelig ikke realistisk at tro, at vi som designere er i stand til at udrydde Sandholmlejrens tillukkede, anstaltagtige bygninger fortæller historien om de plagede flygtninge bag murene. Et udtryk danskere har svært ved at forlige sig med. Flygtningene sidder ensomme og dybt traumatisrede tilbage på asylcentrene Program - Andreas Rüsz Brink

6 danskernes dybt rodfæstede fordomme, men det er nødvendigt at bremse den stigende tendens til at opfatte begrebet asylansøger som rigelig betegnelse for en så heterogen gruppe af mennesker. Man må skabe et mere nuanceret billede af og syn på flygtningene og vise de aspekter, som desværre ofte bliver glemt. Hvad er det for eksempel, som får danskere til at rejse ud i verden for at opleve fremmede kulturer og folkeslag? Vi rejser mere i dag end nogensinde før, så man kan vel næppe bare dømme det danske folk som snæversynede og indadvendte. Problemet opstår som sagt først, når det fremmede og spændende totalt overskygges af begrebet asylansøger og de dertil hørende fordomme. En traumatiseret ægypter på et asylcenter i Jelling er ikke nær det samme som en stolt ægypter på en basar i Kairo. Som grundlag for min opgave vil jeg derfor udarbejde en strategi som opsætter nye værdier til at nuancere billedet af flygtningene. Hvis de får mulighed for at sætte sig ud over hele asylansøger-begrebet og være de mennesker de er stolte af at være, styrkes deres selvrespekt og de får mod på at møde det danske folk med oprejst pande. Set i forhold til udarbejdelsen af de fysiske rammer omkring socialiserings- og aktiveringscentret skal strategien altså medvirke til at skabe et miljø som afspejler den mangfoldighed og heterogenitet som karakteriserer det multikulturelle møde mellem danskere og flygtninge. Et miljø som ikke bare aktiverer flygtningene men også taler til deres og danskernes nysgerrighed et frirum hvor alle føler sig både fremmede og hjemme på samme tid. Inspiration Bazar Vest i Århus er bevidst eller ubevidst blevet et bevis på, at en sådan strategi kan fungere. Gellerupparken og Brabrand har altid haft et dårligt ry på grund af ghettodannelsen og den store koncentration af indvandrere. Det er et socialt belastet område og betragtes i resten af Århus lidt som en skamplet. Men med Bazar Vest har man formået at tiltrække mange nysgerrige danskere. Med dette multikulturelle marked får indvandrerne mulighed for at dyrke deres egen kultur og samtidig vise Danmark, hvad de har at byde på. Det er et frirum, hvor kedelige betegnelser som flygtninge og indvandrere lægges på hylden, og mennesker mødes på lige fod. Hvordan og kravspecifikationer Opgaven er altså at organisere centret så det udtrykker sammenstødet på tværs af nationalitet og kultur og mindst muligt berører de samfunds- og statusmæssige forskelle mellem flygtninge og danskere. Fysisk bør det udtrykke den kulturelle forskel og tale til alle grupper. Det skal være som en rejse, hvor den Den traumatiserede ægypter bag asylcentrets mure eller den stolte ægypter på basaren i Kairo. Det intense og oplevelsesrige frugt&grønt-marked i Bazar Vest i Århus. Program - Andreas Rüsz Brink

7 besøgende præsenteres for en lang række indtryk og oplevelser, som udvider dennes horisont og ændrer opfattelsen af de fremmede. Mødet mellem dansker og flygtning skal helst virke ægte og ikke som en handling af godgørenhed. Det er derfor nødvendigt at gøre centret til en naturlig del af den danske lokalbefolknings hverdag. Det skal udtrykke åbenhed og måske ligefrem tillokkelse og byde udefrakomne velkommen. Har man én gang besøgt stedet skal man føle trang til at komme igen og igen; men hver gang skal oplevelsen være en ny. Dvs. at centrets fysiske rammer skal være fleksible og byde på et liv under konstant forandring. Den arabiske basars intense, oplevelsesrige og foranderlige udtryk vil være den primære inspiration for udarbejdelsen af centret. For at undgå tilknytning til asylcentrets dårlige ry, er det vigtigt at centret løsrives og trækkes ud i byen - grupperne bør mødes et sted som er fri for negative fordomme. De indvendige rammer skal give mulighed for både intense oplevelser og roligt samvær. Det vil altså være nødvendigt at zoneopdele i forhold til privat/social. Der vil også være forskel på hvor private eller sociale de forskellige aktivitetsrum kan gøres. Metoder For på optimal vis at udtrykke det multikulturelle møde som centret danner rammen om vil jeg forsøge at inddrage både asylansøgere og danskere i opbygningen af det fysiske. Kun hvis de selv bliver en del af processen vil de acceptere det endelige resultat. På denne måde bliver centret noget byens borgere flygtninge eller danskere har været fælles om at skabe; det bliver et bindeled mellem grupperne. Jeg vil gennem interviews undersøge forskellige kulturers definition af begreber som: hygge, samvær, glæde, stolthed, intimitet, frihed, liv, intensitet, ro, tryghed osv. Hvilke elementer og rumligheder er nødvendige for at udtrykke disse følelser og stemninger Desuden vil jeg studere det multikulturelle møde som allerede finder sted i Bazar Vest i Århus. Hvad fungerer efter hensigten og hvad gør ikke, hvilke tendenser er resultat af bevidste handlinger og hvilke er mere tilfældige biprodukter, hvordan indretter indvandrerne sig selv fysisk og hvordan socialiserer de sig. Alt dette samt studier af rumligheder, farver og symbolers indvirkning på menneskers sindstilstand, vil ligge til grund for opbygningen af rammerne omkring centret. Den arabiske basar summer af liv, intensitet, oplevelser og foranderlighed. Kvaliteter jeg ønsker at overføre til aktivitets- og socialiseringscentret. IT-universitetet i Ørestaden. Oplevelsen af bygningens liv, ikke bare i planet men også på tværs etagerne. En 3-dimensionel oplevelse. Program - Andreas Rüsz Brink

8 Avisredaktion Mål og formål Dette projekt skal aktivere asylansøgere med en beskæftigelse som kan udvikle dem og give dem mulighed for at gøre en forskel for dem selv og for andre. En sådan opgave skal kunne give asylansøgerne nogle sociale relationer og en følelse af, at det arbejde, de udfører, er betydningsfuldt. Altså skal de kunne genvinde noget af deres tabte selvtillid, selvværd og identitetsfølelse. Samtidig skal de have mulighed for at bearbejde deres traumatiske fortid. Baggrund Som tidligere nævnt, lever asylansøgere i centre der er helt eller næsten helt afskærmet fra det øvrige samfund. Det betyder at de ikke møder andre folk end dem på centeret. I mange tilfælde betyder det mennesker, der ligesom dem selv, er traumatiserede og har mistet alt inklusiv deres selvværd og gejst til socialt samvær. De begrænsede muligheder for aktivering og uddannelse betyder at hverdagen nemt bliver monoton og indholdsløs. Dette gælder især for dem, som har sværere ved at tilpasse sig og søge nye kontakter. En sådan hverdag bliver simpelthen ulidelig for dem, og deres vedvarende frygt for ikke at få asyl gør kun situationen værre. Det er et problem, som for mange har alvorlige konsekvenser for deres trivsel og deres psyke, de kan, som bekendt, risikere at skulle vente flere år i en sådan tilstand, før der er truffet en endelig afgørelse for deres skæbne. Asylansøgerne får ikke, eller kun i ringe grad, bearbejdet de problemer, de bærer på. Det ville hjælpe dem at tale om deres fortid, deres liv før flugten fra hjemlandet og om deres sorg. Mange af dem vil gerne snakke om det, og flere vil med lidt tilskyndelse godt kunne åbne op og fortælle om noget af det de har oplevet, men desværre har de ikke mange muligheder for at gennemfører sådanne samtaler. Det kræver mere end bare et møde i centerets fællesrum eller et besøg hos nabofamilien, og det er hverken velanset eller behageligt for én selv uden videre at læsse sine problemer og personlige følelser over på et menneske, man ikke har et nært forhold til. Desuden kan personer, som selv bærer mange sorger have svært ved at høre om andres, og folk som ved det, er tøvende med at udsætte andre for det. Her spiller usikkerhed en stor rolle. Også sprogforskelle er en forhindring for den frie kommunikation, som asylansøgerne desperat har brug for. Det er håbløshed, usikkerhed og manglende selvværd, der forhindre det enkelte menneske i at kontakte andre. Det faktum at afstanden mellem asylansøgerne og den lokale befolkning er meget stor, gør det umuligt at trække på danskerens stærkere psyke og større overskud til at tage sig af andre. Program - Anne Husted Andersen

9 Præmisser Hvis asylansøgerne skal åbne op for deres følelser og fortælle deres historie, kræver det at der skabes en situation, hvor det er legalt, endda nødvendigt at berette om sine oplevelser. Der skal skabes et samlingspunkt for beboere på et asylcenter, som indbyder til andet end passivitet. Det skal være en aktivitet, som også skal kunne trække de tilbageholdende asylansøgere til. De der er med skal føle at deres arbejde er meningsfyldt, og det skal give dem tilhørs- og ansvarsfølelse. En form for kommunikation fra asylansøgerne til det lokale samfund skal muliggøres. - Et sted hvor asylansøgere igennem fortælling kan fortælle andre om deres historie samtidig med at de bearbejder deres fortid. Løsning Der skal oprettes en avisredaktion bestående af asylansøgere som artikelskrivere samt et par danske hjælpere (udd. journalister) til at vejlede og styre processen. Avisen skal indeholde beretninger fra asylansøgeres fortid, krigsoplevelser og nuværende liv. Artikelskriverne skal selv afgive historier samt inviterer andre asylansøgere til at fortælle deres. En tolk skal afhjælpe de sproglige vanskeligheder, men med tiden kan de sprogligt dygtigste asylansøgere oplæres og overtage posten. Det er vigtigt at de kompetencer, asylansøgerne har, bliver udnyttet. Redaktionen skal fremstå som en frivillig arbejdsplads, hvor asylansøgernes egen interesse driver værket. En åbenhed overfor besøgende skal sikre at udenforstående asylansøgere kan følge med i, hvad der sker på centeret, uden at føle sig presset ud i noget. De skal frit kunne komme udefra og få en uforpligtende snak med artikelskriverne eller andre besøgende. På den måde bliver chancen for at de vil bidrage til avisen større. Kravspecifikation For at kunne skabe den ovenstående situation må redaktionen have et åbent, behageligt område til socialt samvær for både personale og besøgende, samt nogle steder hvor asylansøgere kan afgive deres historie til artikelskriverne. Det er dog vigtigt, at der også er rolige arbejdspladser til skribenterne. Det vil ligeledes være nødvendigt at have et afskærmet rum når mere private, ømtålelige emner behandles. For også at få kvinderne med i foretagendet, uden at komme i konflikt med kulturelt bestemte normer, skal der være en separat sektion til dem. På den måde kan de tale sammen uden mændenes indblanding. Avisens artikler kan være en blanding af dansk, engelsk og evt. arabisk sprog, det sidste med oversættelse. Den hjemmelige stemning skal fungere sammen med kontorets til tider kaotiske miljø. Både den rolige arbejdsplads og det støjende socalliv skal tilgodeses. Program - Anne Husted Andersen

10 Metoder, Arbejdsform, redskaber På baggrund af de indledende undersøgelser, interviews og cultural probes, beskrevet i fællesprogrammet, gennemføres en idégenerering. Brainstorming, diagrammer og skitsering er med til at give et udvalg af idéer, hvoraf projektets fokus kan udvælges. -Det overordnede koncept lægges fast i samarbejde med gruppen umiddelbart efter idegeneringsfasen, og det individuelle fokus udvikles. Litteratur om rum og materialets effekt på mennesker, lysets betydning i forhold til arbejde, samvær og intimitet, samt farvernes symbolik i forskellige kulturer, inddrages i denne del af projektet. -Med en udvidet forståelse for de ovennævnte faktorer udarbejdes forskellige rummelige modeller af redaktionen. Disse udformningsforslag afprøves og bedømmes af brugeren selv, og erfaringerne herfra bruges til udvælgelse og forbedring af de mest brugbare løsninger. Det skal her tages specielt hensyn til formidlingen til brugeren, så denne har en reel forudsætning for at bedømme idéerne. -Den endelige udformning tildannes og de enkelte detaljer løses i projektets sidste fase. Herefter samles og redigeres det grafiske materiale til afleveringen. Opsummering Projektet skal bestå i at udforme omgivelserne til en redaktion efter de ovenstående krav. Den skal give asylansøgerne mulighed for at informerer andre asylansøgere om interne begivenheder, diskussioner og vedkomne emner. Den skal også være et redskab for asylansøgerne til at fortælle de danske borgere i lokalområdet hvem de er, og hvad de kommer fra. For at opnå en optimal løsning skal det undersøges, hvad der kan tiltrække asylansøgerne og hvad der kan få folk til at deltage frivilligt. Hvordan skal et redaktionslokale udformes for at få den optimale brugssituation? Hvordan kan rummet blive ideelt for folk der arbejder og skriver artikler samtidig med at de folk, der kommer for at fortælle sine historier, kan føle sig veltilpas? Rummets opbygning og strukturering er vigtige nøgleord i udvikling af den optimale redaktion. Også lys og materialevalg kommer til at spille en vigtig rolle i udformningen. Program - Anne Husted Andersen

11 Multifunktionelt siddemøbel som løser en social funktion Mål og formål Projektets mål er at løsne op for den anstrengte stemning, der kan være mellem en asyl-ansøger og en dansker, når de møder hinanden, da ønsket er at fjerne den berøringsangst de to grupper har med hinanden og dermed fremme kontakten mellem dem. Baggrund Som nævnt i gruppens fælles program har asylansøgerne en svær tid i Danmark til trods for at de kan være lettede over at have undsluppet deres hjemlands problemer og utrygge situation. Mange asylansøgere ønsker at komme i kontakt med danskere og det danske samfund, men ofte ender hvert forsøg med at danskerne ignorerer dem, eller det ender med at asyl-ansøgerne mister selvtilliden pga. de manglende sprogkundskaber og giver op da de frygter danskernes misbilligende blikke og fordomme. Danskerne har også svært ved skabe kontakt med asylansøgerne. Ofte ved man ikke på hvilket sprog man skal henvende sig, eller man frygter at komme til at sige noget, som kan opfattes stødende. Danskerne kan ikke overkomme at sætte sig ind i asylansøgernes situation, som ligger så langt fra vores egen hverdag, og det bidrager yderligere til manglende initiativ om kontakt. Kontekst Den nuværende situation på Røde Kors opholdscenter i Jelling rummer ikke de optimale betingelser for at asylansøgere og danskere kommer i kontakt med hinanden. I tilknytning til centerets faciliteter er der et lege- og opholdsrum, hvor unge fra Jelling og fra Røde Kors center kan komme og være sammen; men på dette sted grupperer de unge sig og kontakten udebliver eller bliver akavet og usikker. Selv det at starte en simpel samtale kan skabe en utryg stemning og tøvende adfærd for begge parter. Løsningsforslag For at løsne op for de vanskeligheder og den lidt usikre adfærd hver gruppe oplever, når de vil i kontakt med hinanden, kan man prøve at gøre mødet knap så anstrengt og nervøst, ved hjælp af en legende tilgang til dialogen og den sociale kontakt. Hvordan: projektet tager udgangspunkt i en social situation på aktivitetscenteret, et fælles opholdsrum, og går ud på at lave et møbel som i kraft af dets funktion og anvendelse inddrager aktivitetscenterets brugere aktivt. Inden møblet kan tages i brug, er der et forløb brugerne sammen med møblet skal igennem. Møblet skal samles og stilles op med en legende og humoristisk tilgang, så de forskellige brugeres forsvarsbar- Inspiration fra et bachelorprogram med et sammenklappeligt, socialt møbel Program - Lise-Lotte Krogh

12 rierer nedbrydes. Imens møblet er i brug kan der fortsat være en leg koblet til det, evt. et balancemoment integreret i møblet, så brugerne er aktiveret og fokuseret på andet end nervøsiteten over kontakten mellem dem. Projektet vil også beskæftige sig med muligheden for at bestemme brugerne af møblet, således at det kun er personer fra hver sin gruppe, der kan anvende det på samme tid, og ikke to fra samme gruppe. Kravspecifikation Møblet skal i form og funktion appellere til alle aktivitetscenterets brugere uden at favorisere bestemte grupper, og det skal virke dragende på brugerne. Møblet skal kun kunne anvendes ved minimum to brugere, en fra hver sin gruppe. Møblet skal være sat sammen af flere dele og skal ikke kunne anvendes separat. Møblet skal kunne sættes sammen på mere end en måde, og deraf skabe flere anvendelsesmuligheder. Møblet skal løse mere end en funktion. Møblet skal være behageligt at sidde i, i længere tid. Hver del af møblet skal ikke veje ret meget og være nemt at flytte rundt på for en person. Møblet skal være farvestrålende, for at understrege den legende værdi der er i møblet. Metoder Ideation: På baggrund af problemstillingen fra fællesprogrammet, vil der til dette projekt generes ideer, som via et siddemøbel kan få danskere og asylansøgere i dialog med hinanden. Eksempler på multifunktionelle møbler og på møbler som er sammensat af flere dele, vil inspirere til løsninger i forhold til et fokus på øget kontakt. Koncept: Hvert individuelle projekt vil blive fremlagt og diskuteret internt i gruppen, og derigennem findes der et fælles koncept. Dette projekt vil løbende blive evalueret internt i gruppen og vil, som processen skrider frem, justeres og inspireres af de andre individuelle projekter. Detaljering: Ergonomistudier undersøges og bidrager til udformningen af møblet og dets komfort. Da møblet skal virke dragende på brugerne, evt. i kraft af en farve, må farvers betydning og værdi for de forskellige brugergrupper undersøges. 3D modellering anvendes som en del af arbejdsprocessen, og er med til at udarbejde projektets form og funktion. Møblet skal have en hvis tiltrækningskraft og virke dragende på brugerne. Møblet skal være sat sammen af flere dele, dog uden at de kan fungere hver for sig. Program - Lise-Lotte Krogh

13 Litteratur Forfatter: Titel: Forlag - år: Forfatter: Titel: Forlag - år: Forfatter: Titel: Forlag - år: Forfatter: Titel: Forlag - år: Titel: Forlag - år: Forfatter Titel: Forlag - år: Mollerup, Per Collapsibles London : Thames & Hudson, 2001 Afdelingen for møbel- og rumkunst Kompendium : Møblers mål og funktion Arkitektskolen Aarhus, 1969 Berglund, Erik Sittmöblers mått Stockholm : Möbelinstitutet, 1988 Conran, Sebastian Møbler Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 2000 The chair : rethinking culture, body, and design London : W.W. Norton & Company Ltd, 2000 Cooper, J. C. Politikens symbolleksikon (Kbh.) : Politiken, 1994 Program - Lise-Lotte Krogh

14 En café med mulighed for social aktivitet og privathed. de snakker ikke sproget, hvilket gør det svært for Mål og formål. dem at kommunikere. I bund og grund er det også At aktivere både danskere og asylansøgere i at et spørgsmål om hvorvidt disse mensker skal ud i mødes på et fælles sted, f.eks. en cafe hvor de kan det danske samfund når det endnu ikke er sikkert lære hinandens kultur at kende og genfinde deres om de får opholdstiladelse. indentitet og selvtillid. Kontekst. Baggrund. Mensker på danske asylcentere er på en måde Det ser ud til at et af de største problemer på i fængsel og de kommer ikke ud i det danske danske asylcentere i dag er at der er en stor mangel samfund; hvordan kan man få det danske samfund på kommunikation og aktiviteter. Disse mensker til at komme til asylcenterne..hvilke attraktioner har mistet indentiteten, de kommer ikke rigtig skal der til. Kan man overhovedet få danskere nogen steder fra og ved ikke hvor de kommer til til at kommunikere med asylsøgere uden at det at ende op med at bo. Et af de store problemer på bliver en pligt for dem. Kunne ideen om at lave asylcentrne er mangel på privathed der er ikke en cafe / mødested på aktivitektscentret være en rigtig nogen steder de kan trække sig væk. De bor måde at gøre det på.som sagt, har disse mennsker op til 5 mensker på et værelse på 12 m2. En stor mistet deres identitet og mange af dem er psygisk del af disse mensker er psykisk syge og har derfor sygede drømmer ikke om andet end at få et sted ikke rigtig overskud til at komme ud og se andre at bo. De lever i konstant frygt for at få afslag på mennsker, men der er heller ikke mange ting som opholdstilladelsen hvilket ikke gør det nemmere får dem presset ud i at prøve på at få kontakt til det for dem at fungere optimalt til dagligt. De har et danske samfund. De føler sig ikke tilpas ude på stort behov for at snakke om deres følelser, men der gaderne på grund af at de synes de bliver gloet på er ikke rigtig nogen at snakke med. De bor meget Stemning og inspiration fra eventyr. At drømme. Æggets form hvor skallen er det som beskytter en fra omverden. Æggeformen koplet sammen med f.eks.gangarealer. Program - Sigridur Arngrimsdottir

15 trangt og har ingen privathed. De har ikke nogle aktiviteter over dagen, hvis de har fået afslag, men hvis ikke får de delvis dansk uddannelse. Hvis de vil have aktiviteter udover det, må de betale for det ud af egen lomme, og det har de ikke rigtig råd til. Så hvordan kan man løse disse problemstillinger og få dem til at blive mere acceptere de af det danske samfund; få danskerne til at se, at de er alminlige mennsker og ikke kun asylsøgere der er dyre for det danske samfund. Løsningsforslag. At give asylansøgere mulighed for aktiviteter, hvor de får lov til f.eks. at præsentere noget af deres kultur, mad eller håndværk til det danske samfund skabe bedre forhold som øger kontakten imellem dem. At de også har et sted hvor de kan selv bestemme om de vil være sociale eller ej. Hvordan.En cafe / møderum som skal mindske afstanden mellem danskere og asylansøgere. Kravsspecifikation. Et mødested, en cafe, hvor der drives et ehverv af asylansøgerne. De laver selv de delikatesser, som skal sælges, og for pengene de tjener ind kan de købe ind til den næste dag. Ideen er at virket i sig selv skal kaste belønningen af sig og at de ikke skal tjene penge på det. Men de skal ikke arbejde der hvis de ikke har lyst. Det skal først og fremmest være et sted hvor de kan trække sig væk fra deres dagligdag. Et sted hvor de kan vælge at være sociale og komunikere med andre, men på samme tid skal kunne trække sig væk og være private. Indretningsmæssigt skal designet have en multifunktion; det skal kunne blive til et stort rum eller mange små eller begge dele (den offentlige del / private del). Det skal være attraktivt således at det danske samfund gerne vil komme forbi til hyggeligt samvær. Man skal have en god oplevelse; det skal være et sted som giver lov til at drømme om fremtiden eller nutiden, et sted som er lidt eventyragtigt. På denne måde skal rummet skelne mellem asylsøgere og det danske samfund. At lave en arkitektonisk spændende rumlighed hvor det er Rumlig opdeling som inspiration. Den runde form som inspiration. Program - Sigridur Arngrimsdottir

16 aktivitets- & socialiseringscenter en oplevelse at komme til, og hvor man kan hygge sig og leve sammen i fred og ro. Hvor beboerne også kan komme ud og møde andre mennsker eller få privathed, uden at de behøver at bevæge sig ud i det danske samfund. De er på en måde beskyttet endnu og har valget om hvorvidt de vil ind i samfundet før de får besked om de har fået opholdstiladelse eller ej. Metoder Arbejdet med resultater fra tidligere interwievs og resultaterne fra den culturale prope vil inspirere og genere idéer. Nye brugerrelaterede interwievs og aktuel litteratur om caféer, vil supplere projektets form og funktion. Der undersøges hvilke funktioner, der er vigtige i forhold til caféens arbejdsfaciliteter, bevægelse, det private / offentlige rum og hvordan man bruger naturligt - kunstigt lys til at skabe et spændende og inspirerende rum. Arbejdsprocessen består af analysering, Cartoons som inspiration - glæden som forhåbligt vil skabes i rummet. 3D modellering og skitsering. Program - Sigridur Arngrimsdottir