STUDIUM BIBEL. 3 Thessalonikerne JULI AUGUST SEPTEMBER ISSN ISBN

Transkript

1 JULI AUGUST SEPTEMBER BIBEL STUDIUM 3 Thessalonikerne ISSN ISBN

2 3. OG KVARTAL BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 3. kvartal Forfatter 1. og 2. brev til menigheden i Thessalonika Jon Paulien 4. kvartal Forfatter At vokse i Kristus Kwabeba Donkor SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2012 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN ISSN

3 ORIGINAL UDGIVER Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen LAYOUT Birgitte Bohsen, Bente Skov-Hansen OVERSÆTTELSE AF STUDIER Viggo Jørgensen OVERSÆTTELSE AF MISSIONSBERETNINGER Walder Hartmann KORREKTUR Ida Christensen TRYK Strandbygaard Grafisk

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider... 4 Andagtsvers juli 14. juli 21. juli 28. juli 4. august 11. august 18. august 25. august 1. september 8. september 15. september 22. september 29. september 6. oktober 13. oktober 20. oktober 27. oktober 3. november 10. november 17. november 24. november 1. december 8. december 15. december 22. december 29. december INDLEDNING TIL 3. KVARTAL... 6 Fokus på missionen Evangeliet kommer til Thessalonika At bevare relationer Thessalonika på Paulus tid Glad og taknemlig Det apostolske eksempel Venner for livet At leve helligt De døde i Kristus De afsluttende begivenheder Menighedsliv Løfte til de forfulgte Antikrist En trofast menighed INDLEDNING TIL 4. KVARTAL Fokus på missionen Den store strid: Grundlaget Johannes Åbenbaring og den Gud der er åbenbaret deri Mennesket Guds hænders værk Frelse: Den eneste løsning At vokse i Kristus Sejr over onde magter Bevæbnet til sejr Menigheden: I menneskehedens tjeneste Kirken: Ceremonier og ritualer Loven og evangeliet Tiende kun en lille del Jesus og de frelste Når alt bliver nyt

5 SOLNEDGANGSTIDER København Ringsted Odense Vejle Århus Herning Hjørring Tejn Tórshavn JULI 6. 21:50 21:51 21:57 22:02 22: :13 21: :43 21:45 21:50 21:55 21: :05 21: :33 21:35 21:41 21:46 21:46 21:50 21:55 21: :22 21:24 21:29 21:34 21:34 21:38 21:42 21: AUGUST 3. 21:08 21:10 21:16 21:21 21:20 21:25 21:27 20: :53 20:56 21:01 21:06 21:05 21:09 21:11 20: :37 20:40 20:45 20:50 20:48 20:53 20:54 20: :20 20:23 20:28 20:33 20:31 20:36 20:36 20: :03 20:05 20:11 20:15 20:13 20:18 20:17 19: SEPTEMBER 7. 19:45 19:48 19:53 19:57 19:55 20:00 19:58 19: :27 19:29 19:35 19:39 19:36 19:41 19:38 19: :08 19:11 19:17 19:20 19:18 19:23 19:19 19: :50 18:53 18:59 19:02 18:59 19:04 18:59 18: OKTOBER 5. 18:32 18:35 18:41 18:44 18:41 18:46 18:40 18: :14 18:17 18:23 18:26 18:23 18:27 18:21 18: :57 18:00 18:06 18:09 18:05 18:10 18:03 17: :40 17:44 17:50 17:52 17:48 17:53 17:45 17: NOVEMBER 2. 16:25 16:29 16:35 16:37 16:33 16:38 16:29 16: :11 16:15 16:21 16:23 16:18 16:23 16:13 16: :58 16:03 16:08 16:10 16:05 16:10 16:00 15: :48 15:52 15:58 16:00 15:55 16:00 15:48 15: :40 15:45 15:51 15:52 15:47 15:52 15:39 15: DECEMBER 7. 15:35 15:40 15:46 15:47 15:42 15:47 15:33 15: :34 15:38 15:44 15:46 15:40 15:45 15:31 15: :35 15:40 15:46 15:47 15:42 15:47 15:33 15: :41 15:45 15:51 15:53 15:47 15:52 15:38 15:

6 ANDAGTSVERS JULI NOVEMBER OKTOBER SEPTEMBER AUGUST DECEMBER Sl 119,105 Ordsp 4,20 Matt 4,4 Sl 119,11 Joh 5,39 Jer 15,16 Matt 7,7 Joh 15,16 Hebr 7,25 Jak 5,16 Joh 16,23 Mark 13,33 1 Pet 4,7 Sl 55,17 Matt 7,8 Mark 11,24 Hebr 11,6 Rom 12,12 Kol 4,2 Ef 6,18 Dan 9,21 ApG 12,5 Es 38,5 Dan 10,11 Sl 40,1 Sl 34,17 Sl 106,44 Joh 14,27 Joh 15,11 Hebr 3,6 Es 61,10 Jak 2,5 Mark 11,22 Ef 6,16 Es 55,1 Rom 5,1 Gal 3,24 Kol 2,6 Joh 20,31 Ef 1,7 Luk 18,14 1 Joh 5,4 1 Kor 15,57 2 Kor 2,14 Jak 1,2.3 Jak 1,5.6 Fil 4,13 Matt 9,29 Joel 2,28 Sl 72,6 Zak 10,1 Es 44,3 Luk 4,18 Luk 24,49 Rom 5,5 Joh 16,7.8 Ez 11,19 Joh 14,26 Sl 51,11 Ef 4,30 Luk 11,13 Joh 15,26 Fil 1,11 Jak 3,17 Rom 8,1 Gal 5,22.23 Rom 14,17 Matt 3,8 Rom 7,4 1 Joh 4,11 1 Pet 4,13 2 Tim 2,22 Ef 4,2.3 2 Tim 2,24 Titus 3,2 Es 61,1 1 Kor 12,1 1 Thess 5,19 1 Thess 5,21 Matt 7,20 1 Kor 1,7 Es 8,20 Åb 19,10 Jer 29,13 Luk 5,11 Jer 24,7 Ordsp 23,26 Ordsp 4,23 2 Krøn 34,27 5 Mos 10,12 2 Pet 1,4 Es 42,16 Kol 2,3 Kol 1,13 Sl 27,1 Sl 84,11 Åb 22,13 Hebr 3,1 2 Tim 1,9 2 Thess 1,11 1 Kor 1,27 2 Pet 1,3 1 Thess 2,12 1 Thess 4,7 1 Pet 3,3 1 Pet 3,4 1 Joh 5,3 1 Joh 3,7 1 Pet 2,21 Gal 2,20 Joh 10,27 5 Mos 13,4 1 Sam 15,22 2 Kor 10,5 Kol 3,17 Hebr 5,9 Hebr 13,17 Sl 32,9 Hebr 13,16 Hebr 13,21 2 Tim 2,4 1 Thess 2,4 Ordsp 16,7 1 Pet 4,12 2 Kor 4,17.18 Fil 4,19 Joh 16,13 5 Mos 32,10 Sl 32,8 1 Pet 5,7 Sl 55,22 Sl 48,14 Ordsp 18,21 Matt 12,37 Jak 1,4 Hebr 6,12 Sl 39,1 Jak 1,26 Hebr 12,1.2 Jak 1,27 Rom 12,10 Fil 2,4 Fil 2,15 2 Mos 20,12 Matt 7,12 Ef 6,1.2 Præd 5,1 Sl 55,14 Sl 42,4 Neh 8,8 Neh 8,5 Sl 27,6 3 Mos 19,30 Hebr 3,12 1 Pet 5,8 Åb 20,12 Sl 37,5 Matt 24,42 Matt 11,28.29 Rom 11,21 Luk 6,38 Åb 22,17 Luk 14,33 Ef 4,2.3 2 Tim 2,24 1 Kor 6,20 Jos 24,15 Matt 5,14 Matt 5,13 Mark 16,15 1 Pet 3,15 1 Tim 4,12 2 Tim 2,15 Es 60,1 Es 42,6 Es 38,17 Es 43,25 Es 49,15 Jer 32,17 Mika 7,18.19 Zak 2,8 Es 53,4 1 Pet 2,24 Hebr 4,

7 3. KVARTAL 2012 THESSALONIKA-BREVENE Vi har tit hørt, at Paulus kan være svær at forstå, og at man let misforstår, det han skriver. Det syntes netop at være tilfældet med det første brev til Thessalonika. Der opstod nok forvirring omkring Jesu genkomst i menigheden. Med den viden, skrev Paulus hurtigt sit andet brev til menigheden, der præciserer omstændighederne ved Jesu genkomst. I dette bibelstudie, tages vi bag om disse to breve. Vi tages tilbage til før menigheden i Thessalonika blev stiftet. Vi skal se på Paulus missionsstrategi, det lokalsamfund, som han dumper ned i, og baggrunden for menighedens stiftelse. Vi skal se, hvordan Paulus med evangeliet opfylder et behov, bringer et håb, og giver næring til drømmene om fremtiden. Men også hvorfor hans præsentation af evangeliet, gav en del turbolens i lokalsamfundet. Den baggrundsviden åbner for en større forståelse af indholdet i disse to breve. Hvor Paulus har bekymringer og omsorg for den nystartede menighed. Han repeterer derfor flere af de evangeliske elementer, som han har fortalt, da han var der. Og ender med at give et håb i Jesu genkomst. Og netop Jesu genkomst, er et centralt emne i disse to breve. Et emne som står adventister nær. Men emnet er ikke kun relevant for adventister, det er relevant for alle, som lever i det 21. århundrede. Gennem dette studie præsenteres vi for evangeliet, profetiers formål og et håb i Jesus Kristus. Det er mit ønske, at dette studie giver nye vinkler og bringer os helt tæt på evangeliets hovedperson. Leif Hansen Køge menighed 6

8 INDLEDNING Sidst i 1940 erne skrev den irske nobelprisvinder Samuel Beckett et hørespil, som på dansk hedder: Mens vi venter på Godot. Stykket handler om to ulykkelige, hjemløse mænd, Estragon og Vladimir. De står i vejkanten og venter på Godot, som skulle komme og redde dem fra livets meningsløshed og absurditeter. Trods flere løfter om, at Godot vil komme, synes livet at være så elendigt, at de beslutter at hænge sig selv. De har ikke noget reb, men vil bruge den snor, som Estragon bruger som livrem. De trækker i den for at se, om den kan holde, men den knækker og de opgiver. Vi venter til i morgen, hvis ikke Godot kommer, siger Vladimir. Og hvis han kommer? spørger Estragon. Så er vi reddet! Den mystiske Godot kommer aldrig, og de bliver derfor ikke reddet. Becketts pointe med dramaet var at vise livets meningsløshed og håbløshed. Hvilken kontrast til det syn på livet, som Bibelen giver. I særdeleshed til det syn, som findes i dette kvartals studium, som drejer sig om Paulus to breve til menigheden i Thessalonika. Lige som Becketts to personer måtte menigheden i Thessalonika kæmpe mod stress, vanskeligheder, stridigheder og endda forfølgelse. Med andre ord var livet for dem som for os alle til tider hårdt. Hvor let og forståeligt ville det ikke være for dem at forfalde til den håbløshed, meningsløshed og pessimisme, som Beckett udtrykker i sit drama. Men menigheden havde et sikkert håb, et håb baseret på det, som Kristus havde gjort for dem, et håb, som viste hen til det største håb af alle: Kristi genkomst (som Beckett også gjorde nar af). Selv om Paulus havde irettesat thessalonikerne, selv om de havde problemer med både vandel og teologi (lyder det bekendt?), så var det til dem og til os, Paulus skrev nogle af de mest utrolige, opmuntrende og løfterige ord i alle de inspirerede skrifter. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord. (1 Thess 4,16-18). Så bliver det ikke bedre, vel? I dette kvartal vil vi få glimt af livet i den tidlige kristne menighed og vil se nogle af de kampe og udfordringer, den stod over for. Også de vanskeligheder, som kom af den kendsgerning, at Kristus endnu ikke var kommet igen. Det er også interessant at opdage, at de principper, som Paulus skriver om i brevene til menigheden i Thessalonika, også har budskab til os i dag, mens vi venter ikke på Godot men på Herren Jesus, hvis død på korset ved det første komme er garantien for hans genkomst i herlighed. Jon Paulien er dekan for School of Religion ved Loma Linda University i Californien. 7

9 MISSIONSBERETNING SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION Fokus på Missionen Når vi indsamler penge (kollekt) i forbindelse med bibelstudiet er det for at kunne støtte udbredelsen af evangeliet i hele verden. Pengene fordeles til Adventistkirkens arbejde i hele verden, men anvendes fortrinsvis i den tredje verden, hvor de lokale kirker sjældent har mulighed for selv at finansiere det evangeliske arbejde. Hvert kvartal fokuserer vi på en del af verden. Der bliver udvalgt nogle enkeltprojekter, som på en særlig måde tilgodeses. 25% af kollekten, som i Adventistkirker over hele verden indsamles den 13. sabbat i hvert kvartal, anvendes til disse specifikke projekter. Missionsberetningerne her i hæftet stammer fra den region, hvor disse projekter skal gennemføres. Adventistkirken SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION I dette kvartal sætter vi fokus på en ny region inden for Adventistkirkens verdensomspændende arbejde. Der er i dette område en befolkning på 164 millioner mennesker, hvoraf næsten 2,6 millioner er syvende dags adventister. De tre lande, der skal nyde godt af vores ekstra missionsgaver den 13. sabbat er: MADAGASCAR med en befolkning på 20 mio. og et medlemsantal på godt Her driver vi skoler, ambulatorier, børnehjem og meget andet. Næsten halvdelen af befolkningen er kristne, mens de øvrige er optaget af at tilbede forfædrene. NAMIBIA, der er et tyndt befolket land, har 1 adventist for hver 120 indbyggere. Ca 85% af befolkningen er sorte afrikanere, der hovedsagelig taler deres lokale stammesprog. En stor del af befolkningen er kristne. Mange følger dog fortsat deres stammes religioner. En af disse grupper er Himba-stammen, der er målet for et af vore projekter i dette kvartal. SYDAFRIKA optager den sydligste del af det afrikanske kontinent. ¾ af befolkningen er sorte afrikanere, mens resten fordeler sig på hvide, farvede og asiater. Der tales mest engelsk og afrikaans, men der er mindst 11 andre lokale sprog. De fleste sydafrikanere bekender sig til kristendommen, men kun en ud af hver 513 er syvende dags adventist. Missionsberetningerne er oversat og bearbejdet af Walder Hartmann. 8

10 SAO TOME & PRINCIPE GABON CONGO Luanda DEM. REP. CONGO RWANDA UGANDA BURUNDI TANZANIA KENYA INDISKE OCEAN ANGOLA ZAMBIA Lusaka Harare MOZAMBIQUE MALAWI COMORERNE Antananarivo ATLANTER HAVET NAMIBIA Windhoek ZIMBABWE BOTSWANA Gaborone Pretoria Maputo Mbabane SWAZILAND Bloemfontein MADAGASCAR LESOTHO SYDAFRIKANSKE REPUBLIK Cape Town MISSIONSPROJEKTER 3. KVARTAL MP3 afspillere med bibelhistorier til Himba- og Herero-stammerne i Namibia 2. Bygning med klasseværelser på Riverside Adventist School i Cape Town, Sydafrika 3. Bygning til forskellige formål på Zurcher Adventist University, Madagascar 4. Børnehjem for piger i Antananarivo, Madagascar 5. Bygning med klasseværelser i skole i det nordvestlige Madagascar 6. Andagtscenter for børn i Ingwavuma, Sydafrika Sydafrika og Det Indiske Oceans division Kirker Medl. Befolkning Botswana Indiske Ocean Malawi Mozambique Nordøst Angola Sydafrikanske Union Sydangola Zambia Zimbabwe Sao Tome og Principe TOTAL Juni 2011; befolkningstal er estimeret 9

11 1 TIL SABBATTEN 7. JULI 2012 Evangeliet kommer til Thessalonika Ugens vers Ugens nøgletanke Ugens intro Derfor takker vi også Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror. (1 Thess 2,13). Vores vished om Guds løfter skal baseres på vores tillid til hans Hellige Skrifter. Den unge præst sad udenfor sammen med en ung kvinde, der lige var blevet døbt. Til hans store overraskelse sagde hun: Jeg har behov for at blive døbt igen! Da præsten spurgte hvorfor, svarede hun: Der er ting i mit liv, som jeg ikke fortalte den ældre præst om. Således begyndte en lang samtale om tilgivelse i Kristus, hvilket hun undrende tog imod. Da præsten sluttede med at bede sammen med hende, kom der et helt uventet skybrud og gennemblødte dem. Med skinnende øjne sagde den unge kvinde: Jeg bliver døbt igen! En nådig Gud giver ofte levende tegn, sådan som denne uventede byge, for at forvisse troende om, at de står i det rette forhold til ham. Men vores tillid til Gud vil blive endnu mere solidt grundfæstet, når den er baseret på hans ords klare lære. I denne lektie skal vi se, at opfyldelsen af profeti skabte solid vished for de nye troende i Thessalonika. Ugens tekster Es 9,1-7 Es 53 Jer 23,1-6 ApG 16,9-40; 17, Rom 1,16 10

12 SØNDAG 1. JULI 2012 Forkynderne betaler prisen ApG 16,9-40 Hvorfor mon filipperne reagerede så negativt på evangeliet? I deres reaktion kan vi finde et vigtigt princip, som vi altid skal være opmærksomme på hvilket? På hvilke andre måder kan dette princip vise sig, også i livet hos bekendende kristne? Evangeliet er den gode nyhed om Guds mægtige gerninger i Kristus, som fører til tilgivelse, erkendelse og forandring (Rom 1,16-17). Gennem synd blev hele verden fordømt; gennem Jesu død og opstandelse har hele verden fået en ny mulighed for at få det evige liv, som Gud oprindeligt ønskede for hele menneskeheden. Guds mægtige gerning blev gjort for os, mens vi stadig var syndere (Rom 5,8). Dette forløsningens værk blev gjort uden for os af Jesus og vi kan ikke lægge noget til det. Intet. Og dog bliver evangeliet kun virkeligt i vores liv, når vi tager imod både dets fordømmelse af vores synder og Guds tilgivelse af disse synder gennem Jesus. Når evangeliet på den måde er den gode nyhed og er gratis hvorfor skulle nogen så modsætte sig eller kæmpe mod det? Svaret er enkelt: At acceptere evangeliet kalder os til at tilsidesætte vores selvsikkerhed og verdslige ting som penge, magt og seksuel tiltrækning. Penge, magt og sex er gode ting, når de er underlagt Guds vilje og veje. Men når mennesker klynger sig til disse uvæsentlige ting, som erstatter evangeliets vished, så bliver evangeliet og de mennesker, som forkynder det, til en trussel. 1 Thess 2,1-2 Til at tænke over Paulus og Silas kom til Thessalonika med store smerter, for på kroppen havde de mærkerne efter de snit og knubs, de havde fået af deres voldsomme afstraffelse og piskning i Filippi (ApG 16,22-24). Men tegn på Guds store magt (vers 26,30,36) havde opmuntret deres hjerter. De kom friske ind i synagogen i Thessalonika trods deres smerter, og igen talte de om Messias, som havde forandret deres liv og sendt dem på en mission for at prædike den gode nyhed på steder, hvor den ikke havde lydt før. Hvilke ting i denne verden kan trække os bort fra Herren, hvis vi ikke er opmærksomme? Hvorfor er det så væsentligt, at vi altid har korset og dets betydning som centrum for vores tanker, særligt når verdens tillokkelser synes stærkest? 11

13 MANDAG 2. JULI 2012 Paulus strategi Hvad fortæller ApG 17,1-3 om hvor, hvornår og hvordan i Paulus strategi for forkyndelse i Thessalonika? Selv om 1 Thess var blandt Paulus tidligste breve, var både hans teologi og hans missionsstrategi godt udviklet, da han ankom til Thessalonika. Det første skridt i Paulus missionsstrategi var at besøge den lokale synagoge om sabbatten. Det var naturligvis, fordi sabbatten var et godt tidspunkt til at nå jøder i stort tal. Men det var mere end bare en strategi. Paulus tog tid til bøn og tilbedelse på sabbatten, selv om der ikke var nogen jøder eller synagoge i nærheden (se ApG 16,13). På den tid var det ikke ualmindeligt for jøder at invitere besøgende til at tale, særligt hvis de havde boet i Jerusalem, hvad Paulus og Silas havde. Menigheden ville være ivrige efter at høre nyt om jødernes tilværelse andre steder. De ville også være interesserede i, om gæsterne havde fået nye tanker gennem deres studier af Skriften. Derfor passede Paulus strategi naturligt ind i synagogens miljø. Næste skridt i Paulus strategi var at prædike direkte fra deres almindelige skrifter, Det Gamle Testamente. Han begyndte med et emne af stor interesse for jøderne på den tid: Messias ( Kristus på græsk er det samme som Messias på hebraisk se ApG 17,3). Ved at bruge tekster fra Skriften viste Paulus, at Messias først skulle lide, inden han ville få den herlighed, som jøderne var så bekendte med. Med andre ord var den almindelige, forherligede version af Messias mission kun en del af billedet. Når Messias først viste sig, ville han komme som en lidende tjener mere end en kongelig sejrherre. For det tredje gik Paulus over til at fortælle beretningen om Jesus, når han først havde skabt et nyt billede af Messias i deres tanker. Han forklarede, hvordan Jesu liv passede ind i de bibelske profetiers mønster, som han netop havde forklaret om. Uden tvivl lagde han også til beretninger om sin egen tidligere tvivl og modstand og talte også om den overbevisende styrke, der var i hans eget møde med den ophøjede Kristus. Ifølge Lukas (kap 24, ), fulgte Paulus den samme strategi i Thessalonika, som Jesus havde brugt over for sine disciple efter opstandelsen. 12 Til at tænke over Læg mærke til, at Paulus søgte at nå mennesker, hvor de var, og brugte det, som de var kendt med. Hvorfor er denne måde så vigtig? Tænk på dem, som du ønsker at nå. Hvordan kan du lære at begynde der, hvor de er, og ikke der, hvor du er?

14 TIRSDAG 3. JULI 2012 To synsvinkler på Messias Fra gammel tid har læsere af Det Gamle Testamente lagt mærke til forskellige perspektiver i de profetier, som pegede han mod Messias. De fleste jøder og tidlige kristne fandt to hovedtendenser i de messianske profetier. På den ene side var der tekster, som pegede på den kongelige Messias: En sejrende konge, som vil bringe retfærdighed til folket og udvide Israels magt til jordens ender. På den anden side var der tekster, som fremstillede Messias som en lidende tjener, ydmyget og forkastet. Den fejl, som mange begik, var ved ikke at forstå, at alle disse tekster henviste til den samme person to forskellige sider af hans gerning på forskellige tidspunkter. Jer 23,1-6 Es 9,1-7; 53,1-6 Zak 9,9 Skriv den kommende befriers karaktertræk ud fra disse vers. Hvilke modstridende billeder ser du heri? Disse tekster var forvirrende forud for Messias komme. På den ene side indeholder disse kongelige messianske tekster sjældent noget om lidelse eller ydmygelse. På den anden side beskriver tekster om den lidende tjener ofte Messias som svag og uden verdslig autoritet. En måde jøder på Jesu tid løste dette problem på, var ved at se den lidende tjener som et symbol på hele nationen og dens lidelser som følge af eksil og besættelse. Ved ikke at sammenligne disse tekster med de messianske, forventede mange jøder den kongelige eller sejrende Messias. Denne konge ville, lige som David, kaste besætterne ud og genrejse Israels stilling blandt nationerne. Det store problem ved ikke at ligestille teksterne om den lidende tjener er, at væsentlige tekster i Det Gamle Testamente blander de to store karakteristika hos Messias. De beskriver den samme person. Hvad der ved første øjekast ikke er tydeligt, er om disse karakteristika kommer samtidigt eller det ene efter det andet. Som det ses i ApG 17,2-3 gennemgik Paulus med jøderne i Thessalonika disse messianske gammeltestamentlige tekster, og sammen fandt de frem til deres betydning. Til at tænke over I fortiden var jøderne forvirrede over Messias første komme. I dag finder vi også megen forvirring om det andet komme. Hvad kan det sige os om behovet for ærlig udforskning for at forstå Bibelens sandhed? Hvorfor kan falske læresætninger være så problematiske? 13

15 ONSDAG 4. JULI 2012 Lidelse før herlighed Jesus studerede lige som Paulus Det Gamle Testamente og konkluderede: Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed? (Luk 24,26). Paulus bruger samme udtryk i ApG 17,3, at Kristus måtte lide, dø og opstå. For både Jesus og Paulus var lidelse inden herlighed skrevet ind i profetierne, længe før de blev opfyldt. Spørgsmålet er så, på hvilken baggrund fra Det Gamle Testamente de kom til denne konklusion? De havde sikkert bemærket, at de vigtigste personer i Det Gamle Testamente havde en lang tid med lidelse, inden de gik ind i deres livs herlighedsperiode. Josef tilbragte omkring tretten år i fængsel, inden han steg til rollen som førsteminister i Egypten. Moses tilbragte fyrre år med at løbe efter får i ørkenen, inden han optog sin gerning som den magtfulde leder af udgangen af Egypten. David tilbragte lang tid som flygtning, meget af tiden i fremmede lande, inden han kom til magten som konge. Daniel var krigsfange og dømt til døden, inden han kom til magten som førsteminister i Babylon. I beretningerne om disse Guds tjenere fra gammeltestamentlig tid er der forbilleder på den Messias, som også skulle lide og blive ydmyget, inden han blev ophøjet til sin fulde kongelige rolle. Det væsentlige i denne fremstilling fra Det Nye Testamente står i Det Gamle Testamentes mest citerede tekst: Es 53. Esajas lidende tjener var foragtet, forkastet og slået (Es 53,2-4). Som et lam i Helligdommen blev han slagtet for vores synder (vers 5-7), men det var Herrens vilje (vers 8-10). Efter sin lidelse (vers 11) vil han bringe retfærdighed til mange mennesker og få del med de store, med de mægtige (vers 11-12). For Det Nye Testamentes forfattere var Es 53 selve nøglen til Messias rolle. Paulus har helt sikkert prædiket denne tekst i Thessalonika. Efter det, der står i Es 53, ville Messias ikke vise sig som konge eller som hersker ved sit første komme. Nej, han ville blive forkastet af mange af sine egne. Men det ville samtidig blive forspillet til den jødiske forventning om den herlige Messias. Med dette i tanke var Paulus i stand til at vise, at den Jesus, han var kommet til at kende, faktisk var den Messias, som Det Gamle Testamente havde forudsagt. 14 Til at tænke over Læs Es 53 under bøn og tænk på, at der er tale om, hvad Herren, vores Skaber, måtte gennemgå for at du, personligt, kan få et evigt liv. I lyset af, hvad denne utrolige sandhed fortæller os om Guds karakter, hvorfor skal Kristus så være den første i vores liv?

16 TORSDAG 5. JULI 2012 En kirke fødes Hvilke samfundslag udgjorde selve kernen i menigheden i Thessaloniki iflg. ApG 17,1-4.12? En del af Paulus strategi var for jøde, først, og for græker (Rom 1,16). I Paulus missionsarbejde var det almindeligvis jøderne, som først fik muligheden for at tage imod evangeliet. Og kendsgerningen er, at mange jøder iflg. Bibelen på Paulus tid tog mod Jesus som Messias. Senere, da kirken begyndte at falde fra og forkaste loven, særligt sabbatten, blev det vanskeligere og vanskeligere for jøderne at acceptere Jesus som Messias for hvilken Messias ville tilintetgøre loven og i særdeleshed sabbatten? Som teksterne viser, blev nogle af jøderne i Thessalonika overbevist af Paulus udlægning af de messianske tekster i forhold til Jesu historie. En af disse, Aristark, blev senere en af Paulus medarbejdere og i et tilfælde også hans medfange (Kol 4,10-11; ApG 20,4). En anden, Jason, var tilsyneladende velhavende nok til at huse menigheden derhjemme, efter de ikke længere var velkomne i synagogen. Og han sørgede også for at skaffe i det mindste en del af den kaution, som var nødvendig for at undgå, at Paulus skulle i fængsel (ApG 17,4-9). De gudfrygtige grækere (vers 4) bliver ofte regnet for at være hedninger, som blev tiltrukket af jødedommen og kom i synagogen, men ikke omvendte sig. De var et udbredt fænomen på Paulus tid. Disse hedninger blev en naturlig bro for Paulus til at kunne nå de hedninger, som overhovedet ikke havde noget kendskab til jødedom eller Det Gamle Testamente. De jødiske og forholdsvis velstående personer i den oprindelige menighed i Thessalonika bliver fremhævet i ApG 17, hvor også fornemme grækere (vers 12) blev troende. Det er klart, at på den tid, da 1 Thess blev skrevet, bestod den menighed, som Paulus skrev til, for en stor del at hedninger (1 Thess 1,9) fra arbejderklassen (1 Thess 4,11). Vi kan her se evangeliets universelle karakter at det er for alle mennesker, alle klasser, alle racer: rig eller fattig, græker eller jøde Kristi død var for hele verden. Det er derfor, vores budskab som syvende dags adventister er for hele verden (Åb 14,6) ingen undtagelser uanset etniske tilhørsforhold, nationalitet, kaste eller økonomisk formåen. Hvor vigtigt er det da ikke, at vi altid har dette for øje. Hvor vigtigt er det ikke, at vi ikke bliver isolerende, selvoptagne og mere interesserede i at bevare det, vi har, end i at nå ud over de komfortable grænser, som vi måske ubevidst har sat for os selv. 15

17 FREDAG 6. JULI 2012 Til videre studium Fra Paulus dage indtil vor tid har Gud ved Helligånden kaldt på jøder såvel som hedninger. Der er nemlig ikke personsanseelse hos Gud, sagde Paulus. Apostlen betragtede sig selv som stående i gæld til både grækere og til barbarer såvel som til jøderne; men han tabte aldrig de særlige fortrin af syne, som jøderne havde frem for andre, først og fremmest det, at de jo har fået Guds ord betroet. Evangeliet, sagde han, er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror, for jøde først og så for græker (Mesterens Efterfølgere, s. 202; AA 380). Da Paulus prædikede for thessalonikerne, henviste han dem til de gammeltestamentlige profetier om Messias. Gennem Moses og profeternes inspirerede vidnesbyrd beviste han klart, at Jesus fra Nazaret var Messias, og viste dem, at fra Adams tid var det Kristi røst, der havde lydt ved patriarkerne og profeterne. (s. 121; AA ). Læs også resten af kapitlet med den omfattende samling af gammeltestamentlige tekster. Ved evangeliets afsluttende forkyndelse, hvor der skal gøres et særligt arbejde for de mennesker, der hidtil har været forsømt, venter Gud, at hans sendebud skal drage særlig omsorg for jødefolket, som de vil finde alle vegne på jorden Når de i de gammeltestamentlige skrifter ser Kristus afbildet som evangeliets gave og fatter, hvor tydeligt Det Nye Testamente forklarer Det Gamle Testamente, vil deres forståelse blive vakt, så de vil anerkende Kristus som verdens frelser. Mange vil ved troen modtage Kristus som deres forløser. (s. 202; AA 380). Spørgsmål til drøftelse 1. Paulus mødte sin tids jøder på grundlag af de messianske profetier i Det Gamle Testamente. I hvor høj grad er en sådan tilgang brugbar i dag over for jøder, særligt sekulære jøder, som end ikke er bekendte med Det Gamle Testamentes profetier? Hvilke andre tilgange kan vi overveje over for sekulære jøder såvel som for andre grupper, som vi ikke er i kontakt med i dag? 2. Hvordan kan Bibelens profetier bruges, så de mere effektivt skaber forbindelse til dine venner og naboer? Hvilke tilgange kan du bruge over for mennesker, som ikke tror på Bibelens autoritet? Hvordan kunne fx Dan 2 hjælpe nogen fra et ikke-bibelsk perspektiv til at begynde at stole på Bibelen som Guds ord? 16 Konklusion Det er overordentlig vigtigt, at vi er grundfæstede i Bibelen og dens sandheder; ikke kun for vores egen skyld, men også for at kunne være effektive vidner.

18 DIALOG TIL SABBATTEN 7. JULI 2012 Oplæg til samtale Bryd isen Uddybende spørgsmål For et par år siden blev 33 chilenske minearbejdere fanget mange hundrede meter under jordens overflade, da tons klipper styrtede sammen i mineskakten. Redningsholdene havde næsten opgivet håbet om at finde nogen i live, da der efter 17 dages borearbejde forskellige steder i minen fulgte en seddel med borehovedet op. Vi er 33 samlet her, og har det godt. Mirakuløst havde minearbejderne overlevet, selv om de næsten havde sultet ihjel. Der blev øjeblikkelig lavet planer for at bore en redningsskakt. Mange var frustrerede over, at det ville tage mere end 2 måneder at bore, andre var bekymrede over skaktens størrelse, som skulle bores mere end 700 meter gennem fast klippe. Hvorfor skulle den være så snæver? Ingeniørerne havde detaljerede forklaringer, men det enkle svar var, at det var nødvendigt for at redningen kunne lykkes. En større skakt ville være alt for farlig i dette gamle mineområde. 1. Hvor meget behøver vi at forstå om nødvendigheden af Guds redningsplan for os? 2. Bibelen beskriver gentagne gange både en retfærdig Gud i forhold til synd og en kærlig Gud i forhold til syndere. Hvilket forvrænget billede ville komme frem, hvis vi lagde vægt på kun det ene aspekt? 3. Hvad er korsets dårskab? (se fx 1 Kor 1) 4. Korsets dårskab søg på internettet efter Alexamenos graffiti. Kristendom i praksis Budskabet om Kristi kors bliver stadig latterliggjort af mennesker i dag. Hvad kan vi gøre for at opmuntre hinanden til ikke at skamme os over korset, men at herliggøre det? Hvordan kan vi være over for andre, så de ikke synes, at korset er en dårskab eller er latterligt? 17

19 MISSIONSBERETNING SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION 7. JULI 2012 FEM UGER ÆNDREDE MIT LIV Jeg checkede posten. Jeg ledte efter et brev fra et af de praktiksteder, som jeg havde henvendt mig til. Der var intet svar, og jeg var ved at blive lidt bekymret. Jeg studerer landbrug i Madagascar. Jeg kan ikke få min eksamen uden at have været i praktik i fem uger. Jeg kontaktede min fætter, der studerer ved Zurcher Adventist University, for at høre, om de havde et landbrug. Det havde de, og han opfordrede mig til at søge derhen. Jeg vidste, at adventister var dybt religiøse, helligholdt sabbatten og ikke spiste svinekød. Det gjorde mig lidt betænkelig, men der var ingen andre steder at tage hen. Da jeg drog af sted, lovede jeg mine forældre ikke at blive adventist. Jeg ankom til universitetsområdet og kiggede mig omkring. Det så helt normalt ud. Eleverne var venlige, og jeg fik lov til at bo hos min fætter. Næste dag begyndte jeg at arbejde på gården. Vi arbejdede hårdt hele ugen, men fredag eftermiddag bad gårdbestyreren mig om at tage hjem og forberede mig for sabbatten. Om aftenen samlede min fætter familien, så de kunne synge og bede, før de gik til møde. De forklarede, at sabbatten begynder fredag ved solnedgang. Der gik to uger, hvor jeg nød mit arbejde. Til min egen overraskelse længtes jeg efter sabbatten, men det var ikke fordi, vi havde fri. Min mor ringede og mindede mig om, at jeg skulle være trofast imod vores religion derhjemme. Jeg var for nysgerrig, så jeg studerede adventisternes lære, forberedte mig grundigt til sabbatsskolen, så jeg kunne afsløre huller i adventisttroen. En dag så jeg en bog hos min fætter, der hed Patriarker og profeter. Jeg lånte den og kunne ikke lægge den fra mig igen. Efter de fem uger var jeg ked af at skulle forlade stedet, for jeg havde lært så meget. Da jeg vendte hjem, fik jeg travlt igen, men jeg savnede atmosfæren på Zurcher. Jeg læste en bog om sabbatshelligholdelse, som min fætter havde givet mig, og bestemte mig for at holde sabbat. Jeg fortalte min professor, at jeg ikke ville deltage i undervisning om lørdagen. Han advarede mig og sagde, at det kunne gå ud over mine karakterer, men dagen efter mit første sabbatsfravær, havde han en optagelse fra lektionerne med til mig. Jeg studerede Bibelen nærmere og besluttede mig for at blive adventist. Jeg fortalte også min familie om det, men mor sagde, at hun i alt fald aldrig ville holde sabbat. Jeg vidner om min tro til alle, der gider lytte. Nogen har vendt mig ryggen, men én studerende er blevet døbt, og to andre går med mig i kirke. Jeg finder ud af noget nyt hver eneste dag. Zurcher Adventist University hjalp mig til at finde troen. I dette kvartal får I chancen for at hjælpe til med at bygge et tiltrængt samlingssted på universitetet. Jeg håber selv at kunne begynde mine teologistudier der. Jeg vil nemlig dygtiggøre mig til at fortælle andre om den tro, som jeg fandt her. 18

20 NOTER TIL SABBATTEN 7. JULI 2012 FAKTA Madagascar der den fjerde største ø i verden. Den har et særpræget dyre- og planteliv. Befolkningen kom oprindeligt fra Indonesien og Afrikas østkyst. Der bor 20 mio mennesker på øen 19

21 2 TIL SABBATTEN 14. JULI 2012 At bevare relationer Ugens vers Ugens nøgletanke Ugens intro For hvem er vort håb eller vor glæde eller vor hæderskrans over for Jesus, vor Herre, når han kommer, om ikke netop I? I er jo vor ære og glæde. (1 Thess 2,19-20). Sand evangelisme fører til relationer, som består tidens prøve og varer i evigheden. Paulus holdt en tre-ugers evangelisk kampagne i Thessalonika. Det var en meget interessant mødeserie, men det skabte modstand fra lokale religiøse ledere og fra en række bøller. Paulus blev til sidst uddrevet af byrådet, som også søgte at hindre hans tilbagevenden. Denne lektie dækker følgerne af Paulus forsøg på at evangelisere Thessalonika. Det ville efter en sådan oplevelse have været let for Paulus at fokusere på modstanden og andre vanskeligheder hen ad vejen. I stedet var Paulus tanker først og fremmest på de relationer, som han havde skabt til medlemmer i det nye kristne samfund i Thessalonika. Paulus var knust over, at han ikke kunne tilbringe mere tid med de troende. Han vidste, at den korte tid, han havde været sammen med dem, ville efterlade dem sårbare over for skuffelser og negative indflydelser. Da han ikke selv kunne være der, blev han inspireret af Helligånden til i stedet for at skrive breve til dem. Disse breve er blevet til det, vi i dag kender fra Det Nye Testamente som 1. og 2. Brev til Thessalonikerne. Ugens tekster ApG 17, Kor 1,18-2,2 1 Thess 2,17-3,10 20

22 SØNDAG 8. JULI 2012 Modstand i Thessalonika Hvad var hovedårsagen til modstanden over for Paulus budskab? Hvilke påstande kom modstanderne med for at få bystyrets opmærksomhed på Paulus budskaber? Hvordan reagerede styret? Når nogen prædiker nye lærdomme, og mennesker bliver ivrige, kan ledere og lærere i andre religiøse grupperinger blive misundelige. Den opmærksomhed, som en gang var på dem, bliver nu overført til andre. Som følge deraf kan de opføre sig irrationelt for at prøve at mindske den nye lærers indflydelse. Ifølge den romerske historiker Tacitus opstod der kort inden begivenhederne i ApG 17 konflikt mellem jøderne i Rom over en mand, som Tacitus kalder Chrestus. Dette afspejler sikkert en romersk misforståelse af den jødiske opfattelse af Messias, eller på græsk Christos. Tilsyneladende har en tilfældig persons udlægning af evangeliet splittet det jødiske samfund i Rom. For romerske embedsmænd har diskussion om Messias i deres ører lydt som forberedelse til indsættelse af en ny konge på Roms trone (se ApG 17,7). Det var tilsyneladende af den grund, at kejseren uddrev alle jøder fra sin hovedstad (18,2). Nogle af disse fordrevne slog sig ned i eller rejste gennem Thessalonika og kom med beretninger om tilstanden i Rom. Fordi evangeliet havde vendt de romerske jøders verden på hovedet, var de religiøse ledere i Thessalonika besluttet på at undgå noget lignende i deres egen by. Thessalonika selv blev styret af et byråd med fem eller seks borgmestre, som tog beslutningerne i fællesskab. Dette system gav mulighed for ganske megen uafhængighed af Rom, hvilket de ikke ønskede at opgive. Derfor var byens embedsmænds håndtering af denne sag af stor betydning under disse omstændigheder. Ligheden med nylige begivenheder i Rom kunne have ført til alvorlige fysiske straffe for de nye kristne. I stedet handlede styret meget fair i modsætning til ApG 16, De tog mod kaution fra de nye kristne som sikkerhed for, at disse ikke ville være årsag til yderligere uro. Så lod bystyret dem alle gå. Til at tænke over Misundelse og jalousi kan ødelægge os. Hvad kan vi lære af Jesu liv og undervisning, som kan hjælpe os til at sejre over disse giftige følelser? 21

23 MANDAG 9. JULI 2012 I Berøa Forfølgelse kan komme af flere årsager. Det bliver ofte fremprovokeret af giftig sladder om dem, som ikke har gjort noget forkert. Men det kan også komme ved upassende opførsel fra de troende (1 Pet 3,13-16; 4,12-16). Det er ret tydeligt, at urolighederne i Thessalonika kom både fra Paulus modstanderes misundelse og fra de nye troendes upassende opførsel. De to breve til menigheden åbenbarer, at Paulus var særdeles bekymret over nogle medlemmers mangel på almindelig opførsel. Paulus opfordrer de kristne i Thessalonika til at leve et roligt liv og opføre sig ordentligt blandt deres hedninge-naboer (1 Thess 4,11-12). Han formaner de utilpassede blandt dem (5,14). Han påbyder dem at holde sig fra dem, der lever et uordentligt liv (2 Thess 3,6-7). Og han bemærker, at nogle af menighedens medlemmer ikke alene er uordentlige og dovne, men også blander sig i ting, der ikke kommer dem ved (2 Thes 3,11). Så nogle medlemmer var ikke alene til besvær inden for menigheden, men også over for det store samfund. Forfølgelsen i Thessalonika var ødelæggende, men der var også blandt de nye kristne noget, som krævede alvorlig påtale. ApG 17,10-15 Hvordan var Paulus oplevelse i Berøa forskellig fra den i Thessalonika? Hvad er budskabet til os i denne forskel? I Berøa var man ivrig efter at lære mere om Gud og at få en bedre forståelse af Skriften. Men mens de lyttede med åbent sind, så efterprøvede de også alt, hvad de hørte fra apostlene med det, de selv havde fundet ved studium af Skriften. Dette er til eksempel for os. Vi kan være åbne for nye ideer, men vi skal altid prøve disse ideer i forhold til Bibelens lære. Vi har mange ting at lære og meget at glemme. Vi skal bare være omhyggelige og undgå fejl, fordi de vil føre os bort fra sandheden. Uromagerne fra Thessalonika indfandt sig snart i Berøa og fortsatte med at sprede usikkerhed, men jøderne i Berøa lukkede ikke deres sind for det nye budskab; faktisk var der mange af jøderne, som kom til tro (vers 12). Paulus blev sendt ned til havnen og videre til Athen, mens Silas og Timotheus blev i Berøa for at styrke og opmuntre de nye troende. 22 Til at tænke over Hvilke eksempler er der på, at den nye kristne menighed handlede på måder, som var i en forkert retning? Hvilke lærdomme kan vi selv få gennem disse fejl?

24 TIRSDAG 10. JULI 2012 Mellemspil i Athen ApG 17,14-16 fortæller os, at Silas og Timotheus blev i Berøa, mens Paulus blev fulgt til Athen. Paulus bad sine ledsagere om at få Silas og Timotheus over til Athen, men der nævnes ikke noget om, at det skete. På den anden side kan vi ud fra 1 Thess 3,1-2 se, at Paulus sendte Timotheus tilbage til Thessalonika fra Athen. Så i hvert fald Timotheus må have været der sammen med Paulus en kort tid. ApG 17,2-3 Da Paulus henvendte sig til jøderne, begyndte han med at tale om Messias i Det Gamle Testamente. Da han talte til de hedenske filosoffer i Athen (vers 16-34), hvor begyndte han så? Hvad kan vi lære af disse forskellige tilgange til samtaler? Paulus gik ikke bare lige hen på Areopagos (også kendt som Marshøjen) og begyndte at debattere med filosofferne der. Han begynder med at tilbringe nogen tid med at vandre omkring og gøre sine egne iagttagelser. Han talte også med jøderne og nogle grækere i synagogen der. Ud over at tale om evangeliet med dem på sin sædvanlige måde, så søgte han også at lære noget om byens kultur. Det første trin i ethvert missionsarbejde er at lytte og lære noget om troen og verdenssynet hos de mennesker, som du prøver at nå ud til. Paulus tilbragte også tid på Athens markedspladser (som lå neden for og inden for synsvidde af Areopagos) og talte til alle, som ville tale med ham. I den proces vakte han nysgerrighed hos nogle epikuræere og stoikere, som indbød ham til at tale til dem på den sædvanlige plads for den slags diskussioner. Han begyndte sin tale til Athens intellektuelle med at fortælle om de ting, han havde set i deres by om deres religioner. Hans teologiske indledning var skabelsen, et emne, som både han og de var interesserede i. I modsætning til indledninger i synagogen var hans argumenter ikke fra Skriften, men fra filosofiske skrifter, som de var bekendte med (ApG 17,27-28 gengiver græske skribenter). Men da han kom ind på områder, som overskred de grænser, hvor de følte sig intellektuelt hjemme, syntes filosofferne, at nu kunne det være nok. Men nogle enkelte fortsatte med at samtale med Paulus og blev troende. Til at tænke over Hvor godt forstår vi det verdenssyn og de religiøse strømninger, der er hos mennesker omkring os? Hvorfor er det vigtigt for os at have mindst lige så stor viden om disse ting, som de mennesker, vi ønsker at vidne for? 23

25 ONSDAG 11. JULI 2012 Ankomst til Korinth ApG 18,1-8 indeholder to vigtige punkter med sekulær historie. Det første er forvisningen af jøder fra Rom under Claudius (vers 2). Information fra andre kilder tidsfæster denne begivenhed til år 49. Det andet vigtige punkt er i vers 12, hvor der nævnes, at Gallio var statholder i Akaja. Da statholdere i Korinth blev udnævnt for et år ad gangen, tidsfæster indskrifter og andre data nøjagtigt Gallios tjenestetid til år Kritiske bibelgranskere betvivler ofte Apostlenes Gerningers historiske nøjagtighed, men der er mange tilfældige referencer sådan som disse, der understøtter bogens historiske detaljer. Timotheus må have rejst fra Thessalonika til Berøa sammen med Paulus og Silas (ApG 17, ), efter de var blevet smidt ud af Thessalonika. Han kom så kort efter til Paulus i Athen, og blev sendt derfra til Thessalonika (1 Thess 3,1-2). Der fandt han Silas (ApG 18,5) og rejste så til Korinth for at mødes med Paulus. 1 Thess må være blevet skrevet i Korinth kort tid efter, Timotheus var kommet dertil. Paulus vidste, hvad folk tænkte i Akaja, hvor Korinth lå (1 Thess 1,7-8), og i 1 Thess henviser han til information, som han fik fra Timotheus (1 Thess 3,5-6). 1 Kor 1,18-2,2 Hvad er Paulus hovedtanke i disse vers? Hvad han vi lære fra denne tekst om Paulus missionsstrategier i Athen og Korinth? Paulus har næppe været tilfreds med resultatet af sine samtaler med filosofferne i Athen, for i Korinth beslutter han at gå mere direkte til den græske tankegang. Når han gør det, så forkaster han ikke tanker om at møde mennesker der, hvor de er, for han er en tydelig fortaler for en sådan idé i det samme brev (1 Kor 9,19-23). Det, han viser i Athen og Korinth, er, at selve processen at møde mennesker, hvor de befinder sig, ikke er en eksakt videnskab. Der kræves konstant indlæring og tilretning. Paulus brugte ikke den samme fremgangsmåde i enhver by. Han var meget fintmærkende over for skiftende tider, kulturer og omstændigheder. Til at tænke over Læs skriftstederne på denne side endnu engang. Hvordan er hovedbudskabet relevant for os i dag, når verdens visdom så ofte støder sammen med korsets dårskab? 24

26 TORSDAG 12. JULI 2012 Paulus åbner sit hjerte 1 Thess 2,17-3,10 Hvad siger disse vers om Paulus følelsesmæssige forhold og tilknytning til disse troende? Hvad kan vi lære om, hvordan vi skal forholde os til dem, som vi virker for? Paulus dybe tanker og konfronterende måde at være på (se fx Gal 1,6-7; 3,1-4; 4,9-11) kan give indtryk af, at han er ligeglad med følelser og menneskelige relationer. Men dette dejlige mellemspil i 1 Thess viser noget andet. Han var evangelist, der satte relationer højt i forbindelse med missionsbefalingen, som særligt lægger vægt på at gøre til mine disciple (Matt 28,19-20). I versene fra 1 Thess åbenbarer Paulus sine inderste følelser. Han savner menigheden med stor længsel. Når Jesus kommer, vil Paulus fremvise menighedens troende for Jesus som eksempler. Paulus er ikke tilfreds med at blive frelst ved endens tid; han ønsker beviser på, at hans liv har været med til at skabe en permanent forskel for Guds rige. Da Paulus ikke længere kunne holde det ud, sendte han en fælles ven for at finde ud af, hvordan det stod til hos dem. Paulus var bange for, at Satan på en eller anden måde kunne friste dem bort fra deres oprindelige overbevisninger. Men han blev rigeligt trøstet, da Timotheus kom med rapporter om, at de stod fast i troen. Der er et interessant fingerpeg om en dybere dynamik i 1 Thess 3,6. Paulus glæder sig over Timotheus budskab om, at de har en god mening om ham, og at de længes efter at se ham, lige så meget som han længes efter at se dem. Paulus afrejse fra Thessalonika var pludselig, og det ser ud til at, at han ikke er helt sikker på, hvordan de betragtede ham og hans fravær. Men deres trofasthed gjorde en stor forskel for Paulus. Paulus følelse af personlig værdi var måske bundet op på hans missions succes. Han var jo trods alt kun et menneske. Timotheus budskab giver Paulus en intens oplevelse af glæde i bønnerne til Gud. Men hans glæde lige nu kvæler ikke hans inderlige længsel efter at se dem ansigt til ansigt og fuldføre undervisningen om den kristne vandring. Men ude af stand til at være personligt sammen med dem, sender Paulus først en emissær, Timotheus, og så engagerer han dem ved at skrive et brev. Disse breve er en del af hele Det Nye Testamentes budskab. 25

27 FREDAG 13. JULI 2012 Til videre studium Hvis vi ville ydmyge os selv for Gud og være venlige og høflige og milde og omsorgsfulde, ville der være hundrede omvendelser, hvor der nu kun er en. Men selv om vi påstår at være omvendt, bærer vi rundt på et stort bundt selviskhed, som vi betragter som alt for værdifuldt til at opgive. Det er vores forret at lægge disse byrder ved Kristi fødder og i stedet påtage os Kristi karakter og hans lighed. Frelseren venter, at vi vil gøre det. (Testimonies for the Church, vol. 9, pp ). Under hele Jesu tjeneste havde han stadig foreholdt sine disciple den kendsgerning, at de skulle være ét med ham i hans arbejde for at frigøre verden fra syndens slaveri. Gennem hele sit virke opdrog han dem til individuelt arbejde, som skulle udvides, eftersom de blev flere i antal, og som til sidst skulle nå ud til verdens fjerneste egne. (Mesterens Efterfølgere, s. 22; AA 32). Spørgsmål til drøftelse 1. I citatet ovenfor fortæller Ellen White, at selviskhed er barrieren for både en mere kraftig vidnetjeneste og flere omvendelser blandt de fortabte. På hvilke måder viser vores egen selviskhed sig i vores liv? Hvordan kan vi lære at lade selvet dø? Hvad er den eneste sande vej til at kunne det? 2. Det centrale fokus i missionsbefalingen (Matt 28,19-20) er gøre til mine disciple. Hvordan er dine egne erfaringer med at være eller at gøre til discipel? I hvor stor udstrækning er din kirke beskæftiget med at gøre til disciple? Hvordan kan det øges? 3. Hvordan vil du forklare korsets dårskab for andre? Hvorfor tror du, Paulus brugte dette udtryk? Hvad kan det fortælle os om, hvor begrænset vores forståelse af virkeligheden kan være, når det, som er det allervigtigste, af mange kaldes for dårskab? 26 Konklusion I løbet af bare tre uger var Paulus blevet nært knyttet til de nye troende i Thessalonika. Da han ikke kunne komme tilbage til dem, sendte han først Timotheus. Under Helligåndens kraft lagde han sit hjerte i de to breve. Mission med mening skal ikke begrænse sig til kun at tage mod kristne læresætninger. Hele livet fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt er en del i den kristne tro.

28 DIALOG TIL SABBATTEN 14. JULI 2012 Oplæg til samtale Bryd isen Uddybende spørgsmål Det sker hele tiden i menighederne. Der bliver afholdt en række evangeliske møder, og nogle nye mennesker kommer ind gennem kirkens fordør. Men kort tid efter forsvinder nogle af dem ud af bagdøren. Det er mere reglen end undtagelsen, at det ikke skete, fordi de nye troende holdt op med at tro. Nej, de følte sig bare aldrig som en del af menigheden. De sluttede sig til menigheden rent forstandsmæssigt, men fik ikke nogen relationer. De har nok været åbne for at udvikle relation til præsten eller evangelisten. Men da møderækken var slut og livet i menigheden vendte tilbage til det normale igen, så følte de sig som ham, der ikke fandt en plads i legen en stol for lidt. Uden tætte relationer til deres åndelige vejledere havde de ikke de personlige relationer, som kunne have hjulpet dem til at finde sig til rette i deres nye omgivelser. 1. Hvilke forskellige metaforer bruger apostlen Paulus i 1 Thess 2,7-11 for at beskrive sit forhold til menigheden? 2. Hvorfor er det så vigtigt at have og at udtrykke ægte omsorg for de mennesker, som vi ønsker at bringe evangeliet til? 3. Hvorfor er opbygningen af relationer til nye omvendte så vigtig en del af evangelisme? 4. Paulus evangeliske succes resulterede ikke kun i livslange venskaber, men også i fjendskab. Skal det sidste altid være tilfældet? Hvorfor hvorfor ikke? 5. Paulus omsorg for de nyomvendte i Thessalonika varede længe efter, han havde afsluttet sin evangeliske kampagne. Hvad siger det os om den type af relationer, som skal være følgen af evangelisk arbejde? Kristendom i praksis Som vi har set i vores studium i denne uge, skal sand evangelisme resultere i relationer, som varer for altid. 27