2. afrapportering. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. Februar 2014

Transkript

1 2. afrapportering Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært Februar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Læring og erfaringer Aktiviteter Første seminar for IKV-praktikere Møder i branchegrupper Første seminar for VEU-konsulenter Output Forlænget periode til afprøvning af IKV ift. uddannelsespakker Netværk over IKV-ressourcepersoner Resultater/effekter Ledelsesmæssig opbakning og overblik Ledernes vurdering IKV-praktikernes og VEU-konsulenternes vurdering IKV-praktikernes praksis og samarbejde med VEU-konsulenter Ensartede metoder og højere fagligt niveau Fælles indsats mellem VEU-konsulenter og IKV-praktikere Mere effektive afdækninger af kompetencebehov VEU-konsulenternes praksis Udbyttet for virksomheder/beskæftigede og ledige Refleksioner om forankring og spredning af viden Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området Det videre forløb

3 1. Indledning Rapporten gør status på projektet Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært efter gennemførelsen af de første tre faser af projektet. Formålet med projektet er at skabe én indgang til IKV og derved opnå en højere og mere ensartet kvalitet i IKV i AMU, en større efterspørgsel efter IKV i AMU og en øget aktivitet på IKV i AMU i Region Midtjylland. Statusrapporten dækker følgende elementer: Problembeskrivelse Målgruppe Aktiviteter Output Resultater/effekter Refleksioner om forankring og spredning af viden Læring og erfaringer I projektets tredje fase blev det første seminar for IKV-praktikerne og det første seminar for VEU-konsulenterne afholdt. Mellem seminarerne har deltagerne arbejdet på videreudvikling af uddannelsespakkerne, fælles procedurer for gennemførelse af IKV ift. uddannelsespakkerne og salgsmateriale til det opsøgende arbejde hos virksomhederne. Rapporten fokuserer på seminarerne for IKV-praktikerne og VEU-konsulenterne samt det fortløbende arbejde i efteråret 2013, mens uddannelsespakkerne ikke behandles særskilt i denne rapport. Derudover præsenteres projektets foreløbige output og resultater samt erfaringer ift. forankring og spredning af viden. Projektet kan bl.a. præsentere følgende foreløbige resultater: Ledelsesmæssig opbakning til projektet: På 40 pct. af skolerne er organisering af IKV blevet struktureret efter kvalitetsflowet. Højt kendskab til kvalitetsflowet og netværket: En stor del af både ledere, IKV-praktikere og VEU-konsulenter angiver at have et højt kendskab. Nye metoder og højere faglighed blandt IKV-praktikere: Fra 1. til 2. IKVpraktikerseminar angiver knap 30 pct. flere praktikere, at de anvender nye metoder i IKV-afklaringen. Mere effektive afdækninger af kompetencebehov: Fra 1. til 2. IKVpraktikerseminar angiver knap 40 pct. flere praktikere, at IKV er blevet mere praktisk anvendeligt. VEU-konsulenter bringer IKV i spil: 25 pct. af VEU-konsulenterne har i meget høj grad eller i høj grad vejledt om IKV i forbindelse med uddannelsespakker, da de var på virksomhedsbesøg. 3

4 Projektets aktive periode er blevet forlænget til 1. december 2014 for at kunne opsamle så meget erfaring som muligt med IKV-afklaringsprocessen. Erfaringsopsamlingen og tallene for antal gennemførte IKV er vil fremgå af slutrapporten. Der er ingen ændringer i projektets problembeskrivelse 1 eller målgruppe Læring og erfaringer En væsentlig læring fra første afrapportering, nemlig vigtigheden af en synlig ledelse og forankring af projektet på skolerne, træder endnu tydeligere frem i tredje fase af projektet. Tredje fase har budt på en del aktiviteter for bl.a. IKVpraktikerne ved siden af deres daglige opgaver. Der er ingen tvivl om, at deltagerne i projektet er dedikerede til opgaven, men det kræver fokus og tilstedeværelse af projektets ledelse for at nå i mål. Det skyldes primært, at både ledelsespersonerne og IKV-praktikerne har travlt med de daglige opgaver og den almindelige drift. Et andet element er, at grupperne samarbejder på kryds og tværs i regionen, hvilket er meget positivt, men det giver også nogle udfordringer. For at imødekomme disse udfordringer vil fx VEU-center MidtØst i den sidste periode sætte ekstra fokus på ledelsen, således at der bliver skabt det fornødne arbejdsrum. Ligeledes ønsker VEU-center MidtØst at synliggøre forretnings- og kvalitetsmodellen på deres hjemmeside og partnerskolernes hjemmesider på en bedre måde. 1 Beskrivelse af projektets problembeskrivelse og formål (side 1-2 i Ansøgning om tilskud fra den tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2012 ) 2 Beskrivelse af projektets målgruppe (side 5 i Ansøgning om tilskud fra den tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2012 ) 4

5 2. Aktiviteter I projektets tredje fase blev det første seminar for hhv. IKV-praktikere og VEUkonsulenter afholdt, jf. projektets tidsplan. Efterfølgende har arbejdsgrupper arbejdet videre med at udarbejde procedurer for og materiale til IKV i AMU i forhold til uddannelsespakkerne. 2.1 Første seminar for IKV-praktikere Den 23. august 2013 blev det første af tre seminarer for IKV-praktikerne afholdt med deltagelse af 33 faglærere og ledere. I tabellen fremgår de deltagende uddannelsesinstitutioner. Tabel 2.1: Institutioner som deltog på IKV-praktikerseminaret Deltagende institutioner Aarhus Købmandsskole AARHUS TECH CV2 Viden Djurs Den jydske Haandværkerskole Handelsfagskolen Herningsholm Erhvervsskole LEARNMARK Horsens Lemvig Handelsskole Medieskolerne Mercantec Teknisk Skole Silkeborg Uddannelsescenter Holstebro Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Formålet med seminaret var at igangsætte arbejdet med udvikling af fælles principper og kvalitetsstandarder for IKV i forhold til uddannelsespakkerne. Samlet bidrager de tre seminarer til at udvikle IKV-praktikernes kompetencer ved at identificere god praksis og til at skabe én indgang til IKV ved fælles procedurer og retningslinjer for IKV i AMU. Seminaret var struktureret omkring to oplæg af Ulla Nistrup, der også faciliterede det efterfølgende gruppearbejde. Til gruppearbejdet var deltagerne inddelt i tre grupper, som hver arbejdede med et af brancheområderne og de tilhørende uddannelsespakker. I grupperne diskuterede deltagerne: En fælles tilgang til hvilken dokumentation IKV-ansøgere medbringer eller sender forud for IKV en Fælles principper for et dokument, der kan samle op på hele IKV ens dokumentations- og vurderingsproces og uddannelsesplanen (fx logbog, IKV-bog) Fælles principper for kortlægningen af IKV-ansøgerens realkompetencer 5

6 Udviklingen af en fælles opgavebank' En plan for den videre udviklingsopgave I diskussionen tog deltagerne udgangspunkt i materialer, som de havde erfaring med at bruge i forbindelse med IKV, fx informationsbreve, logbøger, IKVuddannelsesbøger, opgaver og prøver. Italesættelsen og synliggørelsen af de forskellige fremgangsmåder for bl.a. kortlægningen af IKV-ansøgerens realkompetencer dannede grundlag for at diskutere kvalitet i IKV, hvorved seminaret direkte bidrog til projektets overordnede formål om at opnå en højere og mere ensartet kvalitet i IKV i AMU. Kvalitet blev italesat som bl.a. fælles forståelse af målene, bevidsthed om det subjektive skøn i vurderingen og ensartede velbegrundede dokumentations- og vurderingsmetoder. Tilbagemeldingen fra deltagerne var overordnet meget positiv. Praktikerne fandt projektet og arbejdet med IKV relevant. IKV opfattes som besværligt at anvende, men som et potentielt nyttigt redskab. Derfor var der en levende erfaringsudveksling og debat om god praksis. Seminaret var det første af tre, og opgaven med at udvikle fælles procedurer og principper for IKV op imod uddannelsespakkerne fortsætter frem mod det næste seminar. Konkret står hver gruppeleder for at udnævne en eller to tovholdere i hver gruppe, der skal sørge for, at kommunikationen mellem gruppedeltagerne om de enkelte uddannelsespakker fortsætter indtil næste seminar i januar Ligeledes skal tovholderen sørge for, at der bliver ført referat af mødeaktiviteterne og kommunikationen i gruppen. Resultatet af dagen var således en plan for, hvem der har ansvaret for fortsættelsen af arbejdet, og hvordan det skal foregå i grupperne Møder i branchegrupper I perioden mellem første og andet seminar for IKV-praktikerne, fra august 2013 til januar 2014, fortsatte IKV-praktikerne arbejdet med udviklingen af fælles retningslinjer og procedurer for IKV i de tre branchegrupper. I industrigruppen blev der i efteråret afholdt fem møder, hvor fælles procedurer for IKV ift. uddannelsespakkerne klejnsmed, automontør og industritekniker blev diskuteret og videreudviklet. Til møderne blev der udnævnt ansvarspersoner, så arbejdet med at samle ideerne og inputtene fra deltagerne blev udmøntet i et konkret materiale om IKV, som præsenteres til det andet seminar for IKV-praktikere. Industrigruppen har undervejs haft en dialog med Industriens Uddannelser, bl.a. i forhold til uddannelsespakken til klejnsmed. Handel- og kontorgruppen har ligeledes mødtes i efteråret, hvor det udarbejdede IKV-materiale og præmissen for gruppens fortsatte samarbejde blev diskuteret. Forud for det andet seminar er der blevet udarbejdet udkast til bl.a. et fællesbrev til kommende IKV-deltagere, et fælles skema til brug ved IKV i forhold til uddannelsespakken turisme og en IKV-bog. 6

7 IKV-praktikerne i arbejdsgrupperne for hver uddannelsespakke inden for bygge og anlæg har mødtes for både at diskutere og udvikle IKV-materiale til uddannelsespakkerne murer, tømrer, struktør og tagdækker og for at arbejde med nye uddannelsespakker, jf. anbefalingerne fra den regionale Leo Larsen-arbejdsgruppe (se afsnit 3.1). Der vil ikke være nogen yderligere koordination for uddannelsespakken tagdækker, da det kun er Learnmark Horsens, der udbyder uddannelsen. Derudover er der blevet afholdt et udviklingsmøde af en halv dags varighed for uddannelseslederne på struktørområdet. 2.2 Første seminar for VEU-konsulenter Det første seminar for VEU-konsulenter blev afholdt den 20. september 2013 med fokus på at udvikle fælles salgsargumenter i forhold til brug af meritgivende uddannelsespakker og IKV i AMU. Til seminaret deltog 29 VEU-konsulenter fra erhvervsskoler i Region Midtjylland i de tre VEU-centre, foruden styregruppen: Tabel 2.2: Institutioner som deltog på VEU-konsulentseminaret Deltagende institutioner Aarhus Købmandsskole Aarhus Social- og Sundhedsskole AARHUS TECH Herningsholm Erhvervsskole Jordbrugets Uddannelsescenter LEARNMARK Mercantec Skive Tekniske Skole Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg TH Langs HF og VUC Tradium Uddannelsescenter Holstebro Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern VUC Aarhus VUC Holstebro-Lemvig-Struer Formålet med seminaret var at introducere VEU-konsulenterne til uddannelsespakkerne samt indgå i en drøftelse med VEU-konsulenterne om, hvorledes uddannelsespakkerne kan indgå i dialogen med virksomhederne. Seminaret blev indledt med en præsentation af de otte uddannelsespakker ved tovholderen for hver branchegruppe. Derefter introducerede Ulla Nistrup fra Nationalt Videncenter for Realkompetencevurdering dagens workshop med et oplæg om IKV og udgangspunktet for uddannelsespakkerne. IKV blev beskrevet i et arbejdsmarkedsperspektiv og et ledighedsperspektiv. Ligeledes blev aktørinteresser i forhold til IKV præsenteret som inspiration for deltagernes arbejde med salgsargumenter. Den efterfølgende workshop centrede sig om to opgaver: Først skulle hver af de tre grupper (organiseret efter de tre VEU-centre) beskrive jobområdet med dets 7

8 potentialer og udfordringer samt uddannelses- og kompetencebehov. Derefter skulle grupperne finde argumenter for brug af uddannelsespakkerne for såvel beskæftigede som for ledige. Det kunne være økonomiske, erhvervsmæssige, jobog beskæftigelsesmæssige eller uddannelsesmæssige argumenter. Produktet af workshoppen var to salgsargumentationsskemaer for hver uddannelsespakke et for ledige og et for ansatte. Grupperne skulle forholde sig til hver enkelt pakke, men i praksis kan flere af argumenterne bruges på tværs. Det fælles grundlæggende argument er, at pakkerne repræsenterer en fleksibel indgang til opkvalificering. I opsamlingen blev det italesat, at det havde været en udfordring at diskutere argumenter på fagområder, som konsulenterne ikke kendte. Omvendt skal konsulenterne kunne udbyde og fortælle virksomhederne om alle uddannelsespakkerne, hvorfor det er nødvendigt at tage en diskussion som denne, så konsulenterne kan lære af hinanden eller af faglærerne på det specifikke område. Næste skridt for VEU-konsulenterne er den praktiske afprøvning af uddannelsespakkerne og IKV-materialet i deres opsøgende arbejde. 8

9 3. Output I projektplanen er der opstillet outputmål (benævnt milepæle), som projektet skal måles på. For tredje fase er der opstillet følgende mål: Ca. 37 IKV-praktikere har deltaget i 1. seminar Ca. 37 VEU-konsulenter har deltaget i 1. seminar Metoder til IKV i AMU i forbindelse med uddannelsespakker afprøvet, og 100 IKV i AMU gennemført Flere VEU-konsulenter vejleder virksomheder om IKV i AMU sammen med uddannelsespakker (måltallet for andet målepunkt M2 er 25 virksomheder) I ovenstående kapitel om aktiviteter er de to seminarer blevet præsenteret. Til seminaret for IKV-praktikerne deltog 33 faglærere, og til seminaret for VEUkonsulenter deltog 29 konsulenter. Målene for antal deltagere er derfor stort set nået, og det vægtes højt, at der til begge møder var en god spredning, idet deltagerne kom fra mange forskellige skoler og dækkede alle tre VEU-centre. 3.1 Forlænget periode til afprøvning af IKV ift. uddannelsespakker I forhold til det tredje og fjerde outputmål om gennemførelse af 100 IKV er i AMU og vejledning af 25 virksomheder ud fra uddannelsespakkerne er projektets aktive periode blevet forlænget til 1. december Årsagen til anmodningen om forlængelse skal ses i forhold til, at de respektive IKV-praktikere, der har udviklet uddannelsespakkerne, samtidig har en del undervisning. Det har derfor ikke været muligt at fremskynde processen med udvikling og dermed også afprøvning af pakkerne. Ved at forlænge projektperioden kan der opsamles så meget erfaring som muligt med IKV-afklaringsprocessen, og derudover udvikles yderligere et antal uddannelsespakker, som også afprøves. Udgangspunktet for arbejdet med de ekstra pakker har været et ønske fra Beskæftigelsesregionen i Region Midtjylland. En af anbefalingerne fra den regionale Leo Larsen -arbejdsgruppe har været at udvikle yderligere uddannelsespakker inden for især bygge- og anlægsområdet efter samme koncept, som de pakker, der er blevet udviklet i dette projekt. Derudover er der en udvikling i gang på åbent værkstedsområdet, for at skolerne kan optage kursister løbende, efterhånden som behovet opstår. 9

10 3.2 Netværk over IKV-ressourcepersoner Ved sidste afrapportering blev netværket af IKV-praktikere præsenteret. På daværende tidspunkt forelå netværket som en excelfil på projektets hjemmeside ( I tredje fase er der blevet arbejdet med en ny digital version af netværket, som gør oplysningerne lettere tilgængelige. På nuværende tidspunkt er projektet ved at indhente tilbud på et digitalt landkort. Den digitale version af netværket kommer til at virke som et klikbart landkort, hvor IKV-praktikernes kontaktoplysninger vil være at finde under de enkelte prikker. Der vil være mulighed for at indsnævre kortsøgningen i en boks på højre side af skærmen, så man kan søge enten på skoler eller uddannelser. Kortet vil blive at finde på de tre VEU-centres hjemmesider. For at sikre forankring og jævnlig opdatering (også når projektet er slut), udnævnes der en ansvarlig på hvert VEU-center i Region Midtjylland, som skal stå for at opdatere netværket en gang hvert halve år. 10

11 4. Resultater/effekter Kapitlet præsenterer de opnåede resultater på kort sigt ved udgangen af projektets tredje fase (målepunkt M2). I forandringsteorien er der for andet målepunkt (M2) opstillet resultatmål i forhold til ledelser, IKV-praktikere 3 og VEU-konsulenter. Resultatmålene er blevet afdækket gennem spørgeskemaundersøgelser. Ledelserne fik tilsendt spørgeskemaet via , mens IKV-praktikerne og VEUkonsulenterne udfyldte spørgeskemaerne ved seminarerne i august og september 2013 (og IKV-praktikerne igen i januar 2014) for at sikre en høj svarprocent. Der er således foregået en oversættelse af resultatmålene til konkrete spørgsmål. 4.1 Ledelsesmæssig opbakning og overblik I forandringsteorien er der tre resultatmål, der skal afdække den ledelsesmæssige opbakning til projektet og ledelsernes overblik over skolens IKV-praksis: Ledelsesmæssig opbakning til forretningsmodel og kvalitetsstandard. Ledelserne sikrer organisatoriske rammer for IKV i AMU i overensstemmelse med kvalitetsstandarder for organisering, gennemførelse og vejledning. VEU-centre og institutionerne har fælles overblik over ressourcepersoner og forretningsmodel for IKV i AMU. Både lederne, IKV-praktikerne og VEU-konsulenterne er blevet bedt om at vurdere ledernes opbakning Ledernes vurdering Undersøgelsen blandt lederne afdækker, at lederne har et indblik i IKVpraktikernes arbejde og processen omkring gennemførelsen af IKV i AMU, som den foregår på den enkelte skole. For det første angav 60 pct. af de adspurgte ledere, at de kendte netværket af IKV-praktikere på egen skole Meget godt eller Godt. For det andet kender 70 pct. af lederne processen for IKV i AMU, som praktikerne gennemfører. Til gengæld er kendskabet til netværket på regionalt niveau væsentligt lavere. Kun 16 pct. af lederne angiver, at de kender netværket for IKV-praktikere i regionen. Endelig giver spørgeskemaundersøgelsen et praj om, at ledelserne har været med til at forankre projektet på skolerne. Lederne blev spurgt, hvorvidt IKV bliver organiseret på baggrund af det i projektet udviklede kvalitetsflow. Til dette svarede knap 40 pct., at organiseringen I meget høj grad eller I høj grad er struktu- 3 For IKV-praktikerne er der gennemført to undersøgelser efter hhv. 1. (målepunkt M1) og 2. seminar (målepunkt M2). Det 2. seminar afrapporteres i slutrapporten, da det blev afholdt i projektets fjerde fase. 11

12 reret på baggrund af kvalitetsflowet. Det er en høj andel i betragtning af, at undersøgelsen blev gennemført et halvt år efter, at lederne blev involveret IKV-praktikernes og VEU-konsulenternes vurdering IKV-praktikerne bekræfter ledernes vurdering af den ledelsesmæssige opbakning. Til det andet seminar svarede 65 pct. af IKV-praktikerne, at de I meget høj grad eller I høj grad oplever, at der er ledelsesmæssig opbakning til gennemførelse af IKV i AMU i overensstemmelse med kvalitetsstandarden. Måltallet (40 pct.) for M2 er således nået. VEU-konsulenterne bliver ligeledes stillet spørgsmålet næste gang de mødes. I forhold til resultatmålet VEU-centre og institutionerne har fælles overblik over ressourcepersoner og forretningsmodel for IKV i AMU er både IKV-praktikere og VEU-konsulenter blevet spurgt til deres kendskab til forretningsmodellen (kvalitetsflowet) og netværket for ressourcepersoner i IKV. Deres kendskab giver en indikation af ledernes udbredelse og implementering af forretningsmodellen og netværket på skolerne og dermed ledelsernes forankring af projektet. IKV-praktikernes kendskab til netværket og kvalitetsflowet fremgår af de to nedenstående tabeller, som viser udviklingen fra M1 til M2. Både kendskabet til kvalitetsflowet og netværket for ressourcepersoner er steget markant. Måltallet (M2 = 40 pct.) for kendskabet til kvalitetsflowet er opfyldt, idet 43 pct. har svaret Meget godt eller Godt. Kendskabet til netværket for ressourcepersoner ligger på 35 pct., som er relativt højt, men ikke nok til at nå måltallet (M2 = 60 pct.). Konklusionen nuanceres af, at det ikke var præcist de samme deltagere, der deltog på første og andet IKV-praktikerseminar og dermed svarede på spørgsmålene, hvorfor kendskabet kan være endnu højere, end tallene angiver. Tabel 4.1: Kendskab til kvalitetsflow IKV-praktikere Svarkategori 6 / Meget godt / Slet ikke Svarfordeling M1 (pct.) Svarfordeling M2 (pct.) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til IKV-praktikere Note: N =19 (M1) og 14 (M2) Tabel 4.2: Kendskab til netværk for ressourcepersoner IKV-praktikere Svarkategori 6 / Meget godt / Slet ikke Svarfordeling M1 (pct.) Svarfordeling M2 (pct.) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til IKV-praktikere Note: N =19 (M1) og 14 (M2) 12

13 VEU-konsulenterne blev ligeledes spurgt til deres kendskab til kvalitetsflowet og netværket ved konsulentseminaret i september pct. svarede, at de kendte kvalitetsflowet Meget godt eller Godt og ligeledes 8 pct., at de kendte netværket for ressourcepersoner. Set i relation til IKV-praktikernes kendskab ved samme måling, er det et udmærket resultat. Ligesom IKV-praktikernes viden er steget fra 1. til 2. seminar, må VEU-konsulenternes kendskab forventes at være højere ved næste undersøgelse. Den overordnede konklusion er, at lederne og IKV-praktikerne har et godt overblik over ressourcepersoner og forretningsmodellen (kvalitetsflowet) for IKV i AMU især på egen skole og i mindre udstrækning i hele regionen. VEUkonsulenternes kendskab til netværket og kvalitetsflowet er lavere, hvilket dog primært afspejler, at de blev spurgt tidligt i forløbet. Endvidere oplever både lederne, IKV-praktikerne og VEU-konsulenterne, at lederne sikrer de organisatoriske rammer for IKV i AMU i overensstemmelse med kvalitetsstandarden, og at der er ledelsesmæssig opbakning. 4.2 IKV-praktikernes praksis og samarbejde med VEUkonsulenter Følgende resultatmål vedrører IKV-praktikernes praksis og samarbejde med VEU-konsulenterne: IKV-praktikerne anvender mere ensartede metoder og på et højere fagligt niveau. Bedre fælles indsats mellem uddannelseskonsulenterne og IKV-praktikerne om at udbyde, udvikle og gennemføre IKV. Der gennemføres mere effektive afdækninger af kompetencebehov Ensartede metoder og højere fagligt niveau IKV-praktikerne er blevet spurgt, om de anvender nye metoder for at afdække opnåelsen af det første resultatmål. Kombineret med deres viden om kvalitetsflowet for IKV i AMU giver det et billede af, om deres faglighed er styrket. Efter det andet seminar angav knap 30 pct., at de I meget høj grad eller I høj grad anvender nye metoder. Forhåbningen var at nå 40 pct., men sammenlignet med svarfordelingen efter første seminar, er der sket en positiv udvikling. Tabel 4.3: Anvender nye metoder i IKV-afklaringen IKV-praktikere Svarkategori 6 / I meget høj grad / Slet ikke Svarfordeling M1 (pct.) Svarfordeling M2 (pct.) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til IKV-praktikere Note: N =19 (M1) og 14 (M2) 13

14 4.2.2 Fælles indsats mellem VEU-konsulenter og IKV-praktikere IKV-praktikerne blev spurgt ved det andet IKV-praktikerseminar, og resultatet er positivt. 43 pct. angav, at de I meget høj grad eller I høj grad oplevede en bedre fælles indsats. Det er langt over de 20 pct., der er måltallet for M2. VEU-konsulenterne blev ikke spurgt til den fælles indsats ved det første VEUkonsulentseminar, idet afprøvningen af uddannelsespakkerne og IKV-materialet først for alvor begynder i Derfor afventer VEU-konsulenternes vurdering af samarbejdet spørgeskemaundersøgelse ved det andet seminar Mere effektive afdækninger af kompetencebehov Endelig blev IKV-praktikerne bedt om at forholde sig til, om der gennemføres mere effektive afdækninger af kompetencebehov, dvs. om IKV er blevet mere praktisk anvendelig, og om de bruger mindre tid på IKV. 43 pct. svaret, at de I meget høj grad eller I høj grad oplever IKV som mere praktisk anvendelig, hvorved måltallet (M2 = 20 pct.) er nået. Tabel 4.4: IKV er mere praktisk anvendelig IKV-praktikere Svarkategori 6 / I meget høj grad / Slet ikke Svarfordeling M1 (pct.) Svarfordeling M2 (pct.) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til IKV-praktikere Note: N =19 (M1) og 14 (M2) Overordnet er konklusionen ift. resultatmålene for IKV-praktikerne, at der både er sket en udvikling i kvaliteten af IKV-afklaringen, og at afdækningen af kompetencebehovene foregår mere effektivt. Hvorvidt projektet også har affødt en bedre fælles indsats mellem VEU-konsulenter og IKV-praktikere, må afvente næste spørgeskemaundersøgelse til VEU-konsulenterne. På nuværende tidspunkt er det dog muligt at sige, at IKV-praktikerne oplever en bedre fælles indsats. 4.3 VEU-konsulenternes praksis Udover målet om en bedre fælles indsats med IKV-praktikerne er der tre resultatmål, der vedrører VEU-konsulenternes praksis: Uddannelseskonsulenter anvender mere ensartede metoder og på et højere fagligt niveau. Uddannelseskonsulenter ved, hvordan de får bragt IKV i spil forbindelse med uddannelsesforløb. Uddannelseskonsulenter formidler IKV, så det giver mening for virksomhedernes udvikling og bundlinje. 14

15 Ved anden afrapportering er det ikke muligt at vurdere alle resultatmålene, idet en del spørgsmål blev udeladt i spørgeskemaundersøgelsen ved det første VEUkonsulentseminar, da de ikke gav mening på daværende tidspunkt. Ved det andet seminar bliver VEU-konsulenterne spurgt til alle resultatmålene, når de i fjerde fase har afprøvet IKV-materialet i det opsøgende arbejde hos virksomheder. På nuværende tidspunkt er det blevet afdækket, om konsulenterne ved, hvordan de får bragt IKV i spil. Ved det første seminar svarede 25 pct., at de I meget høj grad eller I høj grad har vejledt om IKV i forbindelse med uddannelsespakker, når de har været på virksomhedsbesøg. Hermed er målet om 20 pct. nået. Svarene viser, at konsulenterne allerede i september havde en viden om, hvordan IKV kan bringes i spil. 4.4 Udbyttet for virksomheder/beskæftigede og ledige Endelig er der fire resultatmål, der vedrører projektets betydning for virksomheder/medarbejdere, jobcenter/a-kasser og ledige. Det er VEU-konsulenterne, der har vurderet målene. Ved det første konsulentseminar blev deltagerne spurgt til to af de fire resultatmål: Beskæftigede/virksomheder får hurtigere adgang til kvalitativt løft via IKVtilbud og én indgang. Større fleksibilitet og målrettethed i tilbuddet om IKV overfor virksomheder og ledige. Til spørgsmålet om, hvorvidt IKV i AMU generelt bidrager til én indgang for beskæftigede/virksomheder, svarede 25 pct. I meget høj grad eller I høj grad. Yderligere 38 pct. svarer I nogen grad. Målet var 20 pct., som således til fulde er opfyldt. Det er positivt, at en stor andel allerede i starten af projektet havde en forståelse af værdien af at etablere én indgang for virksomheder og beskæftigede. I forhold til det andet resultatmål svarede 38 pct., at de I meget høj grad eller I høj grad vurderede, at IKV bedre og mere fleksibelt kan målrettes forskellige brancher på baggrund af uddannelsespakkerne. Målet var 20 pct. En stor andel vurderer altså, at IKV i AMU er blevet mere anvendeligt over for virksomhederne. De to øvrige resultatmål blev udeladt, idet afprøvningen af IKV i AMU i forhold til uddannelsespakkerne ikke var igangsat. 15

16 5. Refleksioner om forankring og spredning af viden I den tredje fase er projektets erfaringer blevet spredt til eksterne interessenter og internt forankret yderligere blandt projektdeltagerne. Internt i projektet har de tre VEU-centre på forskellig vis arbejdet med at fastholde projektet på dagsordnen. I VEU-center Midtvest er arbejdet med en fælles VEU-center-kvalitetsmodel fortsat i efteråret Medio februar 2014 afholdes et fælles VEU-centerseminar med henblik på at etablere lokale procedurer i forhold til kvalitetsmodellen og for at sikre implementeringen. I VEU-center MidtØst er projektet på dagsordnen i VEU-centrets koordineringsgruppe, som består af uddannelseschefer fra partnerskolerne. Formålet er at sikre fokus og kontinuitet i projektet. VEU-center Østjylland orienterer på direktør-, kursuschef- og konsulentmøder om projektets fremdrift og resultater, herunder projektets hjemmeside. I februar 2014 bliver den udviklede skabelon for en kvalitetsmodel for IKV i AMU præsenteret for kursuscheferne med henblik på en senere drøftelse af, hvorledes modellen kan implementeres i eller være inspiration til de enkelte skolers kvalitetsmodel for IKV i AMU. 5.1 Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området I slutningen af 2013 deltog Dorthe Jensen og Aage Krogsdal fra projektets styregruppe i den årlige Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området, som havde titlen Mere og bedre voksen- og efteruddannelse hvordan?. Konferencen satte fokus på, hvordan man fortsat kan sikre og udvikle en høj kvalitet inden for VEU. Dorthe Jensen og Aage Krogsdal bidrog med et oplæg om projektets foreløbige erfaringer og resultater på en af konferencens workshops. Workshoppen tematiserede og diskuterede styrkelse af AMU-udbydernes arbejde med individuel kompetencevurdering i forhold til tilrettelæggelse, kvalitetssikring, kompetenceudvikling og koordinering af IKV-indsatsen. Baggrunden for workshoppen var bl.a. RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer fra 2011, der fremhævede, at det er et problem, at praksis for IKV fungerer så forskelligt fra institution til institution. Projektet er meget relevant i denne diskussion, da et af projektets fokusområder er at skabe én indgang til IKV. Til workshoppen deltog repræsentanter fra bl.a. en lang række uddannelsesinstitutioner, fagforeninger, efteruddannelsesudvalg, Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesregion Midtjylland m.fl., hvorved projektets erfaringer og viden blev spredt til en bred skare af interessenter. 16

17 6. Det videre forløb I 2014 løber projektet ind i sin fjerde og afsluttende fase, der som sagt er blevet forlænget til 1. december I fjerde fase afholdes både det andet og tredje seminar for IKV-praktikere og det andet seminar for VEU-konsulenter: Afholdelse af 2. IKV-praktikerseminar den 9. januar 2014 Afholdelse af 3. IKV-praktikerseminar den 4. juni 2014 Afholdelse af 2. VEU-konsulentseminar den 11. juni 2014 Fokus i fjerde fase bliver den praktiske afprøvning af IKV i AMU i forhold til uddannelsespakker og afprøvningen af metoder til markedsføring af IKV for VEU-konsulenter hos virksomhederne. Målet er at gennemføre 300 IKV er i AMU, og at 100 virksomheder er blevet vejledt om IKV i AMU. Seminarerne skal støtte op om den praktiske afprøvning af det i projektet udviklede materiale. Efter afprøvningen af materialet til markedsføring og IKV i AMU i forhold til uddannelsespakkerne skal både kvalitets- og forretningsmodellen og uddannelsespakkerne tilpasses og have deres endelige form. Ligeledes skal der udarbejdes gode eksempler (virksomhedscases), der viser, hvordan IKV i AMU kan bruges. Ledelserne bliver involveret igen sidst i projektet med det andet referencegruppemøde den 8. oktober Som afslutning på projektet planlægges en formidlingskonference, hvor projektets produkter og erfaringer præsenteres. 17