Indhold. Miljørapport Energinet.dk og denne rapport Miljørapport 2010 indhold... 5

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Miljørapport 2010. 1. Energinet.dk og denne rapport... 5 1.1 Miljørapport 2010 indhold... 5"

Transkript

1 Miljørapport 2010

2 Indhold Miljørapport 2010 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 1500 stk. Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Den kan også downloades på: Repro og tryk: Clausen Offset ISSN nr.: trykt udgave ISSN nr.: onlineudgave Maj Energinet.dk og denne rapport Miljørapport 2010 indhold Sammenfatning af Miljørapport Status Miljødeklarering af el Historik og prognoser Energinet.dk og miljøet Eltransmissionsnettet Naturgastransmissionsnettet Status for Vilkår for el- og kraftvarmeproduktionen i Nøgletal for el- og kraftvarmeproduktionen i Produktionsfordeling og brændselsforbrug i Elproduktion fra vedvarende energikilder og -brændsler Elproduktion fra vindmøller Elproduktion fra biobrændsler Elproduktion fra solceller Elproduktion fra vandkraft Udveksling med udlandet i Emissioner af kvoteregulerede stoffer i CO 2 -opgørelse SO 2 -opgørelse NO x -opgørelse Opgørelse for Danmark Miljødeklarering af el Miljødeklaration af el Indregning af nettab Eldeklaration

3 6. Miljøpåvirkninger Prognoseforudsætninger Forbrug, produktion og udveksling; historisk og prognose Brændselsforbrug VE-andel i Emission af drivhusgasser Emission af forsurende gasser Energinet.dk og miljøet Formidling af miljøforhold for elsektoren Aktuelle miljøtiltag ved Energinet.dk s aktiviteter og faciliteter Lovpligtige miljøaktiviteter i Eltransmissionsnettet Eltransmissionsnettets opbygning Tab i nettet Brug og udledning af SF 6 -gas Naturgastransmissionsnettet Naturgasnettets opbygning Miljøpåvirkninger ved transport af naturgas Energiforbrug ved naturgastransport Forbrug af lugtstof Naturgaslageret i Ll. Torup Naturgassens vej fra produktion til forbrug

4 4

5 Energinet.dk og denne rapport Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed, som er ejet af den danske stat ved Klima- og Energiministeriet og har egen bestyrelse. Som ansvarlig for el- og naturgassystemerne ejer Energinet.dk den overordnede infrastruktur, sørger for en sikker energiforsyning og skaber rammerne for velfungerende energimarkeder og effektiv indpasning af vedvarende energi. Energinet.dk ejer gastransmissionsnettet og eltransmissionsnettet på 400 kv (kilovolt) niveau og 132 kv-nettet i Nordsjælland. Virksomheden er medejer af de elektriske forbindelser til Norden og Tyskland og disponerer over elnettet over 100 kv. Desuden ejer Energinet.dk Ll. Torup Gaslager og har adgang til naturgaslageret i Stenlille. Energinet.dk s hovedopgaver er: At opretholde den overordnede forsyningssikkerhed på kort og lang sigt. At udbygge og vedligeholde den overordnede danske el- og gasinfrastruktur. At skabe objektive og gennemsigtige betingelser for konkurrence og at overvåge, at konkurrencen fungerer. At gennemføre en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning, som omfatter fremtidige behov for transmissionskapacitet, langsigtet forsyningssikkerhed og effektiv integrering af vedvarende energi (VE) i elsystemet. At støtte miljøvenlig elproduktion samt udvikling og demonstration af teknologier til miljøvenlig energiproduktion. At opgøre udledningen af stoffer til miljøet fra det samlede energisystem. Yderligere beskrivelse af Energinet.dk kan findes på 1.1 Miljørapport 2010 indhold Energinet.dk har pligt til, som den systemansvarlige virksomhed for el- og gastransmission i Danmark, at aflevere en årlig miljøberetning til klima- og energiministeren i henhold til Lov om Elforsyning. Denne Miljørapport 2010 og dens Baggrundsrapport er et forsøg på at skabe et samlet overblik over energisektorens miljøforhold, så man kan forholde sig til de mål, der udmøntes i danske miljø- og energistrategier. Miljørapport 2010 redegør derfor for miljøpåvirkningerne fra dansk el- og kraftvarmeproduktion i Datamaterialet til Miljørapporten omfatter producentindberetninger fra ca. 92 % af den samlede termiske elproduktion i Danmark. Miljørapporten koncentrerer sig primært om miljøpåvirkningerne fra el- og kraftvarmesektoren, men den beskriver også miljøpåvirkningerne fra el- og naturgastransmissionsnettene, som drives af Energinet.dk. Vi har derfor valgt til dette års miljørapport at udvide teksten med et kapitel, der fokuserer på de miljørelaterede aktiviteter, som Energinet.dk har beskæftiget sig med i løbet af året. Formålet er at tydeliggøre, hvilke dele af miljørapporten der omhandler miljøpåvirkningerne fra den danske el- og kraftvarmeproduktion, og hvilke der vedrører Energinet.dk s egne aktiviteter. Følgende fem hovedemner behandles i Miljørapport 2010: Status for miljøpåvirkningerne fra det danske elsystem i Heri analyseres vilkår for el- og kraftvarmeproduktion, import og eksport af el med 5

6 udlandet samt emissioner af de kvoteregulerede stoffer kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ). Miljødeklarationen for el, som opgør miljøpåvirkningen ved forbrug af én kwh el. Der redegøres for i alt otte emissioner til luft, syv restprodukter og otte brændsler. Historisk analyse for perioden og prognoser for fremtidige miljøpåvirkninger fra elsektoren frem til Der gøres rede for udviklingen i elforbrug, elproduktion, brændselsforbrug og emissioner af CO 2, SO 2, og NO x. Energinet.dk s egne miljørelaterede aktiviteter. Miljøpåvirkningerne ved transport af el og naturgas i henholdsvis el- og naturgastransmissionssystemet og ved lagring af naturgas i Energinet.dk s gaslager i Ll. Torup. Miljørapport 2010 findes i en kort bogtrykt version (ISSN nr ) og som e-pages rapport på (ISSN nr ). Baggrundsrapporten til Miljørapport 2010 findes ligeledes som e-pages rapport på Til Baggrundsrapporten er vedhæftet en lang række referencer og baggrundsdata, som også er tilgængelige på Baggrundsrapporten til Miljørapport 2010 bygger på det samme datamateriale som Miljørapport 2010, men giver en mere omfattende beskrivelse af datamaterialet. Blandt andet redegøres for emissionen af CH 4, N 2 O, CO, NMVOC og partikler. Desuden indeholder Baggrundsrapporten en tema-artikel om CO 2 og klima. 6

7 2. Sammenfatning af Miljørapport 2010 Dette kapitel giver et kort oprids af de væsentligste konklusioner i hvert kapitel i Miljørapport De øst- og vestdanske elsystemer er ikke sammenhængende. Derfor vil flere afsnit i Miljørapport 2010 være opdelt i Øst- og Vestdanmark, når der er relevante forskelle mellem de to systemområder. 2.1 Status 2009 Elmarkedet var i 2009 præget af den generelle afmatning i den europæiske økonomi. Den gennemsnitlige elpris i Danmark faldt således med omkring 40 % i forhold til Vandstanden i de nordiske vandmagasiner var i 2009 omkring normalen, men lavere end i En lav produktion på de svenske atomkraftværker i 2009 var samtidig med til at begrænse muligheden for import af el fra området. Den samlede danske elproduktion var dog stort set uændret fra 2008 til Overblik Status 2009 Væsentlige miljø- og energinøgletal for statusåret 2009 er vist herunder var præget af et stort fald i det danske elforbrug. Sammenlignet med 2008 faldt elforbruget med 5 % i Vestdanmark og 3 % i Østdanmark. Elproduktionen fra de centrale værker var stort set uændret fra 2008 til Produktionen fra decentrale værker faldt fra 6,8 TWh i 2008 til 6,3 TWh i Produktionen fra danske vindmøller faldt fra 7,0 TWh i 2008 til 6,7 TWh i Det skyldes, at 2009 var et dårligere vindår end Vindens energiindhold var gennemsnitligt i 2008, mens det var 12 % under gennemsnittet i Den samlede VE-andel i den danske elproduktion var i 2009 på 28,5 %. Vindkraftens andel af elproduktionen var på 19,6 %. Danmark var i 2009 nettoimportør af el på årsbasis. I Østdanmark var der nettoimport og et produktionsunderskud på GWh. I Vestdanmark var der nettoeksport og et produktionsoverskud på GWh. Udledningerne af SO 2 og NO x faldt med henholdsvis 28 % og 23 % i CO 2 -udledningen var derimod 2 % højere i 2009 end i Den samlede CO 2 -udledning fra de kvoteomfattede el- og kraftvarmeproducenter var i 2009 på 19,6 mio. ton. Den tildelte mængde gratiskvoter dækkede til sammenligning ca. 17,6 mio. ton i 2009, hvormed de kvoteomfattede virksomheder i Danmark samlet set måtte tilkøbe ekstra kvoter på markedet. Udledningen af SO 2 fra de kvoteomfattede anlæg var i 2009 på ton. Til sammenligning var kvoten på ton. Den udvekslingskorrigerede NO x -udledning fra de kvoteomfattede anlæg var på ton i Kvoteloftet i 2009 var fastsat til ton. I praksis har SO 2 -NO x -kvotebekendtgørelsen ikke længere nogen betydning for reguleringen af SO 2 og NO x. Med virkning fra den 1. januar 2010 blev der indført en NO x -afgift gældende for alle anlæg i Danmark, hvilket samtidig har medført, at kvotebekendtgørelsen er blevet ophævet. 2.2 Miljødeklarering af el 2009 Miljø- og Eldeklaration For Miljørapport 2010 har Energinet.dk udarbejdet to typer af deklarationer; Miljødeklarationen og Eldeklarationen. Begge er lavet for både Øst- og Vestdanmark. Eldeklarationen findes i to typer: en generel deklaration for gennemsnitsel og en individuel deklaration for el med særlige miljøegenskaber. 7

8 Overblik Miljødeklaration 2009 Udvalgte begivenheder i 2009 på miljø- og eldeklarationsområdet er beskrevet her: Miljødeklarationen og Eldeklarationerne for 2009 blev offentliggjort på Energinet.dk s hjemmeside henholdsvis den 26. februar og den 25. marts Brændselssammensætningen af én kwh gennemsnitsstrøm i Østdanmark bestod i 2009 af 40 % kul; 17 % naturgas; 13 % affald, biomasse og biogas; 18 % vind, vand og sol; 5 % olie samt 7 % atomkraft. Brændselssammensætningen af én kwh gennemsnitsstrøm i Vestdanmark bestod i 2009 af 45 % kul; 20 % naturgas; 9 % affald, biomasse og biogas; 25 % vind, vand og sol samt 1 % olie. I Østdanmark var CO 2 -emissionen 460 g/kwh i 2009 mod 429 g/kwh i I Vestdanmark var CO 2 -emissionen 438 g/kwh i 2009 mod 449 g/kwh i Historik og prognoser For Miljørapport 2010 har Energinet.dk udarbejdet prognoser for miljøpåvirkningerne fra den danske el- og kraftvarmeproduktion frem til Overblik Prognoser Udvalgte resultater for udviklingen frem til år 2020 er gengivet herunder: Ifølge prognosen forventes elforbruget i Danmark at stige med ca. 10 % fra 2010 til En del af denne stigning skyldes en gradvis implementering af elkedler, varmepumper og elbiler, der samlet set forudsættes at udgøre omkring 8 % af det samlede elforbrug i I prognoseperioden forventes de centrale værkers andel af elproduktionen i Danmark at falde fra 62 % i 2009 til 46 % i 2020, mens vindmøllernes andel af elproduktionen stiger fra 20 % til 35 %. Der forventes en stor udbygning med vindmøller i prognoseperioden. Den installerede vindmøllekapacitet ventes øget med ca. 75 % i 2020 set i forhold til Kapacitetsforøgelsen vil især være i form af havvindmøller. Produktionen fra vindmøller ventes at stige fra 7 TWh i 2009 til 15 TWh i I prognoseperioden er der forudsat en stigning på henholdsvis 50 % og 26 % i forbruget af biobrændsler og affald i den danske el- og kraftvarmeproduktion sammenlignet med Andelen af brændselsforbruget, der udgøres af biomasse og affald, øges ifølge prognosen fra 20 % i 2009 til 30 % i Kulandelen af brændselsforbruget forventes i samme periode at falde fra 54 % til 45 %. I 2009 var VE-andelen af elforbruget i Danmark på omkring 29 %, hvoraf vindkraft alene udgjorde 20 %. I 2020 forventes vindkraft at dække 39 % af det danske elforbrug, mens VE-andelen ifølge prognosen vil blive forøget til 54 %. Den faktiske udledning af CO 2, SO 2 og NO x fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark er faldet med henholdsvis 4 %, 96 % og 77 % i perioden fra 1990 til I prognoseperioden forventes ingen væsentlige ændringer i udledningen af SO 2 og NO x fra elsektoren, mens CO 2 -udledningen forventes at falde med omkring 19 %. 2.4 Energinet.dk og miljøet Energinet.dk s egne miljøaktiviteter er beskrevet i meget korte træk og inddelt i tre områder, nemlig formidling af mil- 8

9 jøforhold for elsektoren; miljøtiltag ved Energinet.dk s aktiviteter og faciliteter samt lovpligtige miljøaktiviteter. 2.5 Eltransmissionsnettet Den væsentligste miljøpåvirkning ved transmission af el er nettabet. Til drift og vedligehold i transmissionssystemet, blandt andet i højspændingskomponenter og i indendørs stationsanlæg, benyttes SF 6 -gas som et isoleringsmedium. SF 6 -gas er en meget aggressiv drivhusgas. Udledningen af SF 6 udgør derfor en relevant miljøpåvirkning ved transport af el. Miljøpåvirkningerne opgøres for hele 400kV og 132/150 kv-nettet. Overblik Eltransmissionsnettet Nettabet i transmissionsnettet var i 2009 på 2,3 % og 2,2 % i Øst- henholdsvis Vestdanmark. Det giver et samlet tab i transmissionsnettet på 786 GWh. Miljøpåvirkningen fra nettabet i 2009 svarer til en udledning af drivhusgasser på ton CO 2 -ækvivalenter. Den samlede udledning af SF 6 -gas i 2009 var på 335 kg, svarende til ton CO 2 -ækvivalenter. 2.6 Naturgastransmissionsnettet Der er tre væsentlige miljøpåvirkninger ved transport af naturgas i Energinet.dk s naturgastransmissionsnet. Den ene er direkte udledninger af naturgas, fx ved reparation af gasrørene. Den anden er, når naturgas bruges som brændsel på M/R-stationer til opvarmning af naturgassen. Den afbrændte naturgas medfører en udledning af især CO 2. Den tredje miljøpåvirkning opstår ved tilsætning af odorant (lugtstof) til gassen. Når odoranten brændes af hos slutbrugeren, frigøres SO 2. Derudover er der miljøpåvirkninger ved lagring af naturgas i Energinet.dk s naturgaslager i Ll. Torup. Miljøpåvirkningerne ved driften af naturgaslageret opgøres i det lovpligtige årlige grønne regnskab. Som noget nyt i år opgøres også egetforbruget af naturgas fra produktion offshore til forbrug hos slutbrugeren. Overblik Naturgastransmissionsnettet I 2009 blev der samlet transporteret 6,5 mia. Nm 3 naturgas. Det er et fald i forhold til 2008, hvor der blev transporteret 7,6 mia. Nm 3 naturgas. Forbruget i Danmark er dog stort set uændret, og faldet i transport betyder mindre eksport, primært til Tyskland. Der blev i 2009 udledt Nm 3 naturgas i forbindelse med transmissionen af naturgas, hvilket svarer til 203 ton CO 2 -ækvivalenter. Ved opvarmning af naturgas i M/R-stationerne blev der i 2009 brugt MWh. Det giver en udledning på ton CO 2 -ækvivalenter. Forbruget af odorant var i 2009 på liter. Odorantforbruget er uændret i forhold til På naturgaslageret i Ll. Torup var elforbruget i 2009 stort set uændret i forhold til 2008, nemlig på MWh. Det benyttes ved nedpumpning af naturgas i lageret og afhænger derfor af mængden af naturgas, der injiceres til lageret. Når naturgassen er trukket ud af naturgaslageret, opvarmes den, inden den føres ud i transmissionsnettet. Gasforbruget til kedlerne var i 2009 på Nm 3. Dette er inklusive kondensat benyttet til opvarmningen. Egetforbruget af naturgas fra produktion til slutforbrug opgøres til 6,1 % i

10 3. Status for 2009 Dette kapitel giver en status for miljøpåvirkninger fra dansk el- og kraftvarmeproduktion for året Statusopgørelsen tjener flere formål: Den redegør for de væsentligste miljøforhold fra produktionen af el. Energinet.dk har pligt til at udarbejde en årlig redegørelse om emnet, jf. Lov om Elforsyning. Den redegør for udledning af CO 2 og tildeling af kvoter i henhold til den nationale allokeringsplan, jf. Lov om CO 2 - kvoter. Den redegør for status med hensyn til udledning af SO 2 og NO x og indeholder den samme information, som sendes særskilt til Energistyrelsen i henhold til SO 2 - og NO x -kvotebekendtgørelsen. For at opfylde ovenstående formål indsamler Energinet.dk en stor mængde data fra alle elproducerende værker i Danmark. Elproduktionen registreres løbende fra alle elproducerende enheder, som leverer el til det offentlige net. Derudover indsamler Energinet.dk specifikke data for emissioner og brændselsforbrug fra danske el- og kraftvarmeproducenter. Til Miljørapport 2010 er der indsamlet data fra alle elproducenter med en kapacitet på mere end 5 MW el og/eller mere end 20 MW termisk. For værker, der ikke opfylder de nævnte kriterier, estimerer Energinet.dk miljøpåvirkningen ud fra registreret elproduktion og kendskab til værkernes brændselstype og virkningsgrad m.m. I Baggrundsrapport til Miljørapport 2010 er datagrundlag og beregningsmetoder beskrevet i detaljer. Elproduktionen i Danmark kan opdeles i centrale værker, decentrale værker og vindmøller, se Figur 1. Decentrale værker har en anden miljømæssig profil end de centrale værker. Det skyldes forskelle i brændselsforbrug, virkningsgrad, forbrændingsteknologi og omfanget af røggasrensning. De centrale værker anvender overvejende kul og i mindre omfang naturgas, biomasse og olie. De fleste decentrale værker anvender naturgas som brændsel, men der findes også decentrale værker baseret på affald, biomasse, biogas og olie. Forskellen i brændselstyper betyder, at emissionerne af CO 2, SO 2 og partikler hovedsageligt stammer fra de centrale værker. Tilsvarende er den decentrale produktion den primære kilde til emissionerne af CH 4 og NMVOC. I forhold til de resterende opgjorte emissioner (N 2 O, CO, og NO x ) i Miljørapport 2010 har decentrale værker gennemsnitligt en større udledning per produceret kwh end centrale værker, mens det absolutte bidrag til emissionsniveauet for de pågældende stoffer er mere ligeligt fordelt. Størrelsen af den danske elproduktion varierer meget fra år til år som følge af ændringer i udvekslingen af el med nabolandene. Omfanget af elhandelen med udlandet bestemmes fortrinsvis af de internationale konkurrenceforhold samt af begrænsningerne på kapaciteten på udlandsforbindelserne. Det danske elmarked er en integreret del af det nordiske elmarked og påvirkes derfor kraftigt af prisudviklingen på den nordiske elbørs Nordpool Spot. Handelsmulighederne med de nordiske lande afhænger i høj grad af mængden af vandkraft, der er til rådighed i Norden. I et vådår er der stor og billig vandkraftproduktion i Norden. Normalt ser man i vådår, at der er en lav dansk elproduktion, fordi der importeres megen billig vandkraft fra Norge og Sverige. Omvendt er der ofte en høj dansk elproduktion i tørår. Det er især de store centrale værker og i de senere år også naturgasfyrede værker på markedsvilkår 10

11 Figur 1 Primære elproduktionsenheder opdelt efter brændselstyper. Hjørring Kraftvarmeværk Nordjyllandsværket Brændsler Kul Naturgas Affald/naturgas Kul/biomasse Andre/multi Affald Biomasse Biogas Havvindmøllepark Elproducerende enheder Centralt Decentralt Decentralt kraftværk kraftværk kraftværk > 25 MW 25 MW Dansk Salt (Maricogen) Anholt Holstebro Kraftvarmeværk (Måbjergværket) Viborg Kraftvarmeværk Randers Kraftvarmeværk Silkeborg Kraftvarmeværk Studstrupværket Herningværket Helsingør Kraftvarmeværk Hillerød Kraftvarmeværk Horsens Kraftvarmeværk Asnæsværket Dansk Shell Kyndbyværket DTU Kraftvarmeværk Svanemølleværket Amagerværket Amager forbrænding H. C. Ørsted Værket Avedøreværket som tilpasser deres produktion efter prisudviklingen på elmarkedet. Horns Rev Esbjergværket Skærbækværket Fynsværket Stigsnæsværket Miljøbelastningen fra elog kraftvarmeproduktionen i Danmark følger nogenlunde udviklingen i produktionen det vil sige, at der i år med et højt produktionsniveau typisk vil være en tilsvarende høj miljøbelastning. Idriftsættelsen af nye produktionsenheder og skrotning af ældre anlæg samt miljøforbedrende tiltag på eksisterende kraftværker i form af effektivitetsforbedringer, røggasrensning og brændselsændringer kan dog også have en stor betydning for elsektorens samlede miljøpåvirkninger. 3.1 Vilkår for el- og kraftvarmeproduktionen i 2009 Allerede i 2008 kunne den økonomiske krise aflæses i et faldende elforbrug. Især det sidste kvartal af 2008 gav et historisk lavt elforbrug ikke blot hos private elforbrugere, men også i industrien og i handels- og servicesektorerne. Denne tendens fortsatte ind i 2009, hvor det klima- og kalenderkorrigerede elforbrug Sønderborg Kraftvarmeværk Enstedværket i 2. kvartal var faldet med 5,2 % i forhold til samme periode året før. Vandstanden i de nordiske vandmagasiner var i 2009 omkring normalen, men lavere end i En lav rådighed af de svenske atomkraftværker i 2009 var samtidig med til at begrænse muligheden for import af el fra dette område. Nettoimporten fra Norden faldt således fra 5,6 TWh i 2008 til 1,1 TWh i På markedssiden var 2009 præget af den generelle afmatning i den europæiske økonomi. Den gennemsnitlige elpris i Danmark faldt med ca. 40 % i forhold til Det lave prisniveau på elmarkedet i 2009 kan primært forklares ved en lav efterspørgsel efter el, lave brændselspriser og en lav CO 2 -kvotepris. CO 2 -kvoteprisen faldt i starten af 2009 og sluttede i februar i 73 DKK/ton, hvilket er det Masnedøværket Rødsand Rønneværket laveste prisniveau for CO 2 -kvoter i anden fase af EU s kvotehandelssystem. Faldet skyldes formentlig den finansielle krise, herunder behovet for at generere likvide midler. Efterfølgende rettede kvotemarkedet sig op, og prisen blev handlet op til ca DKK/ton i løbet af foråret. Dette prisleje var efterfølgende stabilt resten af På den politiske front blev der sat store forventninger til klimatopmødet i København. EU havde varslet en øget reduktionsforpligtigelse for CO 2, dog betinget af topmødets resultater. Klimatopmødet endte ikke med den ambitiøse, bindende klimaaftale, som EU-landene havde håbet på. Foreløbig fastholdes dermed, at det samlede CO 2 -udslip i EU skal formindskes med 20 % i 2020 i forhold til Der er stadigvæk mulighed for, at 11

12 Tabel 1 Nøgletal for elproduktionen i Danmark 2009 Danmark i alt Vind-andel af nettoproduktion i området 13,7% 22,5% 19,6% Vind-andel af forbrug i området 11,5% 25,5% 19,8% VE-andel af nettoproduktion i området 26,3% 29,5% 28,5% Elregnskab for nettet GWh GWh GWh Elproduktion ab værk (brutto inklusive egetforbrug) Elproduktion ab værk (netto eksklusive egetforbrug) Import, brutto Eksport, brutto Nettab i transmissionsnettet Forbrug (salg an distribution) Specifikation af elproduktion GWh GWh GWh El fra vindmøller El fra vandkraft og solceller 0, El fra termisk produktion på VE-brændsler El fra termisk produktion på ikke-ve-brændsler Tabel 2 Brændselsforbrug 2009 PJ Østdanmark Vestdanmark Østdanmark Vestdanmark Danmark i alt Kul Naturgas Olie Affald Biobrændsler Total PJ (Petajoule) = 1 mio. GJ (Gigajoule) = 278 GWh. Eventuelle afvigelser på totalsummer skyldes decimalafrundinger. Note: VE-brændsler er biomassebrændsler som fx skovflis, træpiller, træ- og biomasseaffald, halm, lossepladsgas, biogas samt den bionedbrydelige andel af affald. Ikke-VE-brændsler omfatter fossile brændsler som fx kul, olie, naturgas, raffinaderigas samt den ikke-bionedbrydelige andel af affald. EU vil øge sin reduktionsforpligtelse til 30 %, men det vil afhænge af interne forhandlinger i EU og de videre klimaforhandlinger under FN s klimakonvention frem mod COP16 i Mexico og COP17 i Sydafrika. På produktionssiden var 2009 præget af følgende hændelser: Den nye Horns Rev 2 havvindmøllepark på ca. 209 MW blev sat i drift og bidrog til elproduktionen i sidste halvdel af I slutningen af 2009 blev en ny separat halmfyret blok på Fynsværket idriftsat. Amagerværkets blok 1 blev genidriftsat i slutningen af 2009 efter en gennemgribende renovering, hvor der blev installeret deno x -anlæg og afsvovlingsanlæg. Et nyt kedel- og turbineanlæg på Amagerværkets Blok 1 betyder, at det kan fyre med kul, olie og biomasse. De to kraftværksblokke vil dog først for alvor bidrage til produktionen i 2010 og dermed til statusopgørelsen i næste års miljørapport. På systemsiden var 2009 domineret af følgende hændelse med effekt på transmissionskapaciteten til nabolandene: Forbindelsen mellem Sverige og Vestdanmark (Konti-Skan 1) blev afbrudt i oktober 2009 og var ude resten af året, da den ene transformer havarerede. 3.2 Nøgletal for el- og kraftvarmeproduktionen i 2009 Hvert år opgøres nøgletal for elproduktion, import og eksport, nettab og forbrug. Nøgletallene for Øst- og Vestdanmark ses i Tabel 1. Danmark var i 2009 nettoimportør af el, omend elproduktionen på årsbasis stort set svarede til det danske elforbrug. Produktionsmæssigt afviger 2009 ikke meget fra hverken 2008 eller 2007, der ligeledes var vådår med en lav elproduktion i Danmark. Set i forhold til 2006, der var et tørår med en indenlandsk elproduktion på GWh, var produktionsniveauet 20 % lavere i Ændringen i elproduktionen fra 2008 til 2009 er nærmere beskrevet i Tekstboks 1. Varmeproduktionen fra kraftvarmeværkerne i 2009 var fordelt med TJ varme produceret på de centrale kraftvarmeværker og TJ varme på de decentrale kraftvarmeværker. Kraftvarmeproduktionen på landsbasis og for henholdsvis Øst- og Vestdanmark kan ses i Tabel 6 i Kapitel 4. Opgørelsen omfatter både varme til fjernvarme og til industriel brug. 3.3 Produktionsfordeling og brændselsforbrug i 2009 De centrale kraftværkers andel af den samlede elproduktion var i 2009 på ca. 62 %, en mindre stigning i forhold til 60 % i Den resterende danske elproduktion i 2009 var fordelt med 18 % fra decentrale værker og 20 % fra ikke-termisk vedvarende el (vind, vand og sol). Brændselsforbruget på centrale og decentrale værker kan opdeles i fossile brændsler (kul, olie og naturgas), affald samt biobrændsler (biomasse og biogas). Brændselsforbruget i 2009 for de termiske produktionsanlæg fremgår af Tabel 2. Den samlede systemmæssige elvirkningsgrad for den termiske produktion i Danmark var 32,4 % i 2009, mens den systemmæssige totalvirkningsgrad (el og varme) for termisk produktion i Danmark var på 68,4 %. Tallene repræsenterer et gennemsnit for den samlede brændselsudnyttelse. 12

13 Figur 2 Sammensætningen af vedvarende el produceret i Østdanmark. Affald 10,8 % Biogas 1,9 % Affald Vind 52,2 10,8 % Halm 10,6 % Træ m.m. 24,5 % Biogas Vand og 1,9 sol % 0,003 % Vand og sol 0,003 % Halm Træ m.m. 10,6 % 24,5 % Vind 52,2 % Træ Halm m.m. 10,6 24,5 % % Vand Biogas 1,9 sol % 0,003 % Vind Affald 52,2 10,8 % % Tekstboks 1 Ændring i den danske elproduktion fra 2008 til 2009 Figur 3 Sammensætningen af vedvarende el produceret i Vestdanmark. Affald 8,7 % Affald Vind Biogas 76,3 10,8 % 4,2 % Biogas Vand Halm og 1,9 sol % 3,8 % 0,3 % Træ m.m. 6,8 % Halm Træ m.m. 10,6 % 6,8 % Vand og sol 0,3 % Træ Halm m.m. 24,5 % Vind 3,876,3 % Vand Biogas 4,2 sol % 0,003 % Vind Affald 52,2 8,7 %% Udvikling i nøgletal for elproduktionen i Danmark fra 2008 til Ændring GWh GWh Nettoelproduktion % Nettoimport Elforbrug (inkl. nettab) % Specifikation af elproduktion GWh GWh El fra centrale værker % El fra decentrale værker % El fra landbaserede vindmøller % El fra havvindmøller % El fra vandkraft og solceller % 3.4 Elproduktion fra vedvarende energikilder og -brændsler Elproduktionen fra vedvarende energikilder i Danmark er domineret af vindkraft, men VE-el omfatter også elproduktion fra vandkraft, solceller, biogas, halm, træ (træpiller, skovflis og træ- og biomasseaffald) og fra den bionedbrydelige andel af affald. Den totale VE-produktion var på GWh for Østdanmark og GWh for Vestdanmark i VE-andelen af nettoelproduktion i Danmark var i 2009 på 28,5 % (se Tabel 1). Sammensætningen af vedvarende el i 2009 for henholdsvis Øst- og Vestdanmark er angivet i Figur 2 og Figur 3. Figur 4 på næste side viser placeringen af de største havvindmølleparker og decentrale biomasseanlæg i Danmark samt en række større solcelleanlæg og vandkraftanlæg. På VE-området var 2009 domineret af idriftsættelsen af Horns Rev 2 havvindmølleparken på ca. 209 MW. Figuren viser også placeringen af de kommende havvindmølleparker ved Rødsand i 2010 (200 MW) og Anholt i 2012 (400 MW). Tabellen ovenfor viser ændringen i udvalgte nøgletal for elproduktionen i Danmark i perioden For et mere detaljeret overblik over den historiske udvikling siden 1990 i den danske elsektor henvises til kapitel 6. Den samlede danske elproduktion var i 2009 på GWh, hvilket er omkring 1 % lavere end i Både 2009 og 2008 kan dog betegnes som vådår med en lav elproduktion i Danmark. Særligt var 2009 præget af et stort fald i det danske elforbrug. Faldet var størst i Vestdanmark (5 %) og knap så udpræget i Østdanmark (3 %) var ligesom 2008 et år med nettoimport af el i Danmark, men faldet i elforbruget har samlet set givet anledning til et lavere produktionsunderskud i 2009 end i Elproduktionen fra centrale værker var stort set uændret fra 2008 til Faldet i den decentrale produktion på 8 % fra 2008 til 2009 var domineret af en nedgang i produktionen fra de naturgasfyrede værker på markedsvilkår, men 2009 var generelt et år med en lav produktion fra de fleste decentrale værker i Danmark. Produktionen fra vindmøller var på landsplan GWh i 2009, hvilket er 4 % lavere end i 2008 til trods for, at vindkapaciteten i samme periode er øget med 319 MW. Nedgangen skyldes, at vindens energiindhold i 2009 var 87,9 % af et normalt vindår blev derimod karakteriseret som et vindmæssigt normalår. Hovedparten af tilgangen i vindmøllekapaciteten i 2009 blev etableret på havet, hvilket også har resulteret i en stigning i produktionen fra havvindmøller på 9 %. Vindmølleparken ved Horns Rev 2 på ca. 209 MW var først fuldt idriftsat hen imod slutningen af 2009, hvormed produktionen herfra først for alvor vil bidrage til den danske elforsyning i

14 Elproducerende enheder Figur 4 Kort over placering af udvalgte VE-baserede elproducerende enheder. Havvindmølleparkerne Rødsand 2 og Anholt forventes idriftsat i 2010 henholdsvis Biomasse 0,5 MW Vandkraft 0,5 MW Havvindmøllepark Solceller ikke netto-afregnet eller > 100 kw p Harboøre Varmeværk Photo Skive Skive Fjernvarme Anholt Holstebro Vandkraftværk Tangeværket Horsens Omegns Forenede Vandkraftværker Vestbirk Vandkraftværk Karlsgårdeværket Solceller, Valby Københavns Solcellelaug Solceller Teglholmen Copenhagen Towers Kastrup Solcelleanlæg Horns Rev Harteværket Solgården, Kolding Dalum Papir Assens Fjernvarme Slagelse Kraftvarmeværk Køge Kraftvarmeværk Haslev Kraftvarme Hjordkær Fjernvarmeværk Elproduktion fra vindmøller I 2009 var vindmøllekapaciteten for landmøller på MW og for havvindmøller på 661 MW. I de seneste år har tendensen været mod færre men større vindmøller, mens den samlede vindmøllekapacitet har været relativt konstant. Hovedparten af tilgangen i vindmøllekapacitet vil i de kommende år blive etableret på havet. I 2009 blev vindmøllekapaciteten i Danmark øget med ca. 319 MW, hvoraf 3/4 var havvindmøller. Produktionen fra vindmøller var på landsplan GWh i 2009, hvilket var et fald på 4 % i forhold til 2008, se også Tekstboks 1. Produktionen følger vindens energiindhold, og i 2009 var den lavere end i Særligt vintermånederne i 2009 var præget af dårlige vindforhold. Vindkraft udgør omkring 2/3 af VE-produktionen i Danmark, og udviklingen i Rudkøbing Kraftvarme VE-andelen af den samlede elproduktion følger derfor typisk udviklingen i vindandelen. Vindmølleproduktionen udgør ca. 20 % af den årlige indenlandske elproduktion. Vindandelen varierer lidt fra år til år dels fordi vindens energiindhold kan variere med op til % fra normalen fra år til år, dels fordi andelen er en funktion af, hvor stor produktionen har været på de resterende anlæg, der igen er afhængig af efterspørgslen efter el og varme samt omfanget af eludveksling med nabolandene Elproduktion fra biobrændsler Masnedøværket Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk Rødsand Forbruget af biomasse (træ og halm) i den danske elsektor er fordelt på både centrale og decentrale værker. Som det ses på Figur 1 anvender flere af de centrale værker biomasse som et supplement til forbruget af fossile brændsler. Ca. 2/3 af forbruget af halm og træ bruges således på de centrale værker, mens den sidste tredjedel forbruges på omkring 15 mindre decentrale biomasseanlæg. Omkring 147 decentrale værker i Danmark med en samlet kapacitet på 80 MW benytter biogas som brændsel. I 2009 var den samlede elproduktion fra biobrændsler på GWh. Elproduktionen fra biobrændsler er relativt stabil fra år til år, men kapaciteten for elproduktion baseret på biobrændsler har været stigende i Danmark i løbet af de senere år. Senest blev en separat blok til halmfyring idriftsat i 2009 på Fynsværket. Som det fremgår af Figur 2 og Figur 3 bidrager affaldsfyrede værker til omkring 10 % af VE-produktionen i Danmark. VEproduktionen fra affald er dog faldet fra GWh i 2008 til 912 GWh i Faldet skyldes hovedsageligt en revurdering af, hvor stor en andel af affaldet der kan betragtes som VE. I de tidligere miljørapporter er der anvendt en 80/20 fordeling mellem det bionedbrydelige og plastholdige indhold i affaldet. De 80 % er derfor blevet regnet som vedvarende energi og som værende CO 2 -neutrale. Danmarks 14

15 Figur 5 Nettoudveksling fra det østdanske systemområde i Positive værdier er import, negative værdier er eksport. Figur 6 Nettoudveksling fra det vestdanske systemområde i Positive værdier er import, negative værdier er eksport. GWh GWh jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. Sverige Tyskland Tyskland Norge Sverige Miljøundersøgelser har lavet en ny vurdering af energifordelingen mellem fossil og bionedbrydeligt affald. Den nye opgørelse fastsætter den biogene del af affaldet til at udgøre 58,8 % af energimængden i affaldet. Fra og med Miljørapport 2010 regnes derfor med en lavere VE-andel for affald, hvilket også betyder, at emissionsfaktoren for CO 2 fra affaldsforbrænding næsten er blevet fordoblet fra 17,6 kg/gj til 32,5 kg/gj på grund af den højere andel af fossilt affald Elproduktion fra solceller Det helt præcise omfang af installeret kapacitet og produktion fra solceller i Danmark kendes ikke. Langt de fleste solceller er opsat som mindre anlæg, hvor der er en anlægsgrænse for afregning på 6 kw p. Energinet.dk registrerede i 2009 produktionsdata fra fem større solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 214 kw p. I 2009 var den samlede registrerede produktion fra disse fem anlæg på 164 MWh. I Danmark som helhed er den samlede solcellekapacitet på ca. 2,8 MW p, heraf vurderes 400 kw p at være installeret i Den samlede elproduktion vurderes i 2009 til MWh, idet der for hver installeret kw som gennemsnit forventes produceret 750 kwh på årsbasis. Energinet.dk samarbejder med EnergiMidt om at estimere den samlede elproduktion med større nøjagtighed vha. særlige målere for solindfald. Resultaterne heraf ventes klar til Miljørapport Elproduktion fra vandkraft Danmark har 38 vandkraftværker med en total produktion i 2009 på MWh. Tangeværket ved Gudenåen, som nok er det bedst kendte, har en kapacitet på 3,9 MW. De største vandkraftanlæg er vist i Figur Udveksling med udlandet i 2009 Transmissionsnettet i Danmark er forbundet til elsystemer i udlandet. Fra Østdanmark er der eludveksling med naboområderne Sverige og Tyskland. Fra Vestdanmark er der forbindelse til Norge, Sverige og Tyskland. El eksporteres primært i vintermånederne. Det skyldes, at en stor del af den danske elproduktion er varmebunden, således at en stor varmeproduktion om vinteren også giver anledning til en stor elproduktion. Østdanmark I Østdanmark blev 2009 ligesom 2008 et år med nettoimport af el. Der var således et nettoproduktionsunderskud på GWh i Østdanmark i Nettoudvekslingen med nabolandene i 2009 er vist på månedsbasis i Figur 5. Den fysiske udveksling opgøres som timemiddelværdier ud fra timemålinger. Stabilt lave elpriser på kontinentet i 2009 har medført nettoimport fra Tyskland i perioden april-december. Netto blev der importeret el fra Sverige alle årets måneder undtagen november og december. Sammenlignet med 2008 er nettoimporten fra Sverige til Østdanmark dog reduceret fra GWh til GWh i I slutningen af 2009 var den tilgængelige importkapacitet over Øresundsforbindelsen samtidig begrænset i flere perioder som følge af lav rådighed af de svenske atomkraftværker og et højt elforbrug på grund af koldt vejr. Vestdanmark I Vestdanmark har der samlet set væ- 15

16 Figur 7 Emissioner af kvoteregulerede stoffer fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. Ton SO 2 og NO x ton CO Realiseret SO 2 -emission Realiseret NO x -emission Realiseret CO 2 -emission ret nettoeksport af el til naboområderne i 2009, hvilket der har været siden år Samlet set var der et nettoproduktionsoverskud for året på GWh. I Figur 6 vises nettoudvekslingen med nabolandene i 2009 på månedsbasis. Den fysiske udveksling opgøres som timemiddelværdier ud fra kvartersmålinger. Med undtagelse af juni og juli måned viser Figur 6, at der er eksport til Tyskland og Sverige samt import fra Norge. Fyldningsgraden i de nordiske vandmagasiner var i 2009 noget lavere end året før især i første halvår og nettoimporten fra Norge var derfor noget lavere i 2009 end i Nettoimport fra Sverige til Vestdanmark i 2008 blev vendt til nettoeksport i 2009, primært forårsaget af et fald i den svenske kernekraftproduktion. 3.6 Emissioner af kvoteregulerede stoffer i 2009 El- og kraftvarmeproduktionen er kun én af flere kilder til emissionen af luftforurenende stoffer i Danmark. Den bidrager mest til udledningen af CO 2, SO 2, og NO x med en andel af den totale emission i Danmark på henholdsvis 39 %, 37 % og 17 %, som det også er redegjort for i Tekstboks 2. Luftforureningen fra elsektoren i Danmark er reguleret i forbindelse med miljøgodkendelsen af de enkelte anlæg. For anlæg med en termisk effekt større end 50 MW fastsætter bekendtgørelsen om Begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg bl.a. emissionsgrænseværdier for SO 2 og NO x. Emissionen af CO 2, SO 2 og NO x er samtidig omfattet af kvoteregulering i henhold til: Lov om CO 2 -kvoter (lovbekendtgørelse nr. 348 af 9. maj 2008) med kvotetildeling udmøntet i henhold til den nationale allokeringsplan Bekendtgørelse om Begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker (Bekendtgørelse nr. 885 af 18. december 1991) med årlig kvotefastsættelse af Energistyrelsen. Udviklingen i emissionen af de tre kvoteregulerede stoffer fra den danske el- og kraftvarmeproduktion siden 1990 fremgår af Figur 7. Tidsserierne i figuren angiver den realiserede udledning af CO 2 -, SO 2 - og NO x. Det vil sige Energinet.dk s opgørelse over den samlede faktiske udledning fra el- og kraftvarmeproduktionen i Danmark. I de følgende afsnit for CO 2, SO 2, og NO x opgøres emissionerne i henhold til metoderne i den gældende lovgivning. Figur 7 viser en gradvis faldende tendens, især for SO 2 og NO x. Kurverne har toppe i tørårene 1991, 1996, 2003 samt 2006, idet produktionen på især de kulfyrede kraftværker er højere i tørår, hvor der typisk er en stor eksport af el. Det danske emissionsniveau påvirkes således af, om året er et vådår eller et tørår. Emissionsniveauet i 2009 følger den generelle tendens med lave emissioner i vådår. Den faktiske udledning af CO 2, SO 2 og NO x er faldet med henholdsvis 4 %, 96 % og 77 % i perioden fra 1990 til For CO 2 er der sket en lille stigning i emissionen i Det skyldes blandt andet ændringen i emissionsfaktoren for affaldsafbrænding. Metodeændringen er forklaret i afsnit Faldet i udledningen af SO 2 kan tilskrives anvendelsen af brændsler med et lavere svovlindhold og installering af afsvovlingsanlæg på de store kraftværker. NO x -udledningen er primært reduceret på grund af installationen af deno x -anlæg og lav-no x - brændere på de store kraftværker. 16

17 Tekstboks 2 El- og kraftvarmeproduktionens andel af den samlede danske udledning af forurenende stoffer i 2008 Andel % Ton El- og Danmark kraftvarmesektoren i alt 1 CO 2 (Kuldioxid drivhusgas) SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilter) CH 4 (Metan drivhusgas) N 2 O (Lattergas drivhusgas) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) CO (Kulilte) Partikler Danmarks Miljøundersøgelser CO 2 -opgørelse 2009 De store elproducenter i Danmark har siden 1. januar 2005 været omfattet af EU s kvotehandelsdirektiv. Formålet med direktivet er at lægge et loft på CO 2 - emissionerne fra de mest energiforbrugende virksomheder inden for EU, herunder alle el- og varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt over 20 MW. EU s kvoteordning omfatter foreløbig tre faser. Årene blev betegnet som prøvefase. Anden fase følger Kyoto-protokollens forpligtelsesperiode, der løber over årene Tredje fase af EU s kvoteordning er fastsat til en periode på 8 år fra 2013 til En CO 2 -kvote giver en producent ret til at udlede ét ton CO 2. Tildeling af CO 2 -kvoter (gratiskvoter) til de omfattede virksomheder sker på baggrund af nationale allokeringsplaner, der er godkendt af EU-kommissionen. Kvoteordningen tillader samtidig de omfattede virksomheder at handle indbyrdes med kvoter, hvormed der skabes et marked og en pris for CO 2. Virksomhederne skal hvert år annullere kvoter, der svarer til deres CO 2 -udledning. Virksomheder, der ikke forventer at have tilstrækkeligt med CO 2 -kvoter til at dække deres behov, må derfor enten Tabellen ovenfor viser udledningen fra el- og kraftvarmesektoren i 2008 sammenlignet med Danmarks totale udledning i Den totale udledning af forurenende stoffer i Danmark (inkluderer ikke CO 2 -optag i jord og skov) er endnu ikke opgjort for Denne tekstboks beskriver derfor situationen i El- og kraftvarmesektoren bidrager mest til CO 2 -, SO 2 - og NO x -udledningen med henholdsvis 39 %, 37 % og 17 %. For de øvrige forureningskomponenter udgør el- og kraftvarmeproduktion kun en lille del (< 5 %) af den samlede danske udledning. Landbrugssektoren er den største kilde til CH 4 - og N 2 O-udledning. I 2008 udgjorde landbrug 70 % af den samlede CH 4 -udledning og 92 % af den samlede N 2 O-udledning. Den næststørste kilde til CH 4 er lossepladser. På grund af det faldende forbrug af naturgas i gasmotorer er el- og kraftvarmesektorens andel af CH 4 -udledningen faldende. Transportsektoren er den største kilde til NO x -udledning. I 2008 udgjorde transportsektoren 47 % af den samlede udledning. For CO og partikler er husholdninger den største kilde det skyldes især træafbrænding. For CO er der også et betydeligt bidrag fra mobile kilder i husholdninger. De største kilder til NMVOC-udledning er anvendelse af opløsningsmidler og husholdninger begge udgør 26 % af den totale udledning. Udledningsbidraget fra de øvrige sektorer, pånær transportsektoren, varierer typisk meget lidt fra år til år. Hvis det antages, at alle øvrige sektorers udledninger er konstante fra 2008 til 2009, vil det indebære, at el- og kraftvarmesektoren vil udgøre henholdsvis 39 %, 30 % og 14 % af den samlede danske udledning af CO 2, SO 2 og NO x i Den faldende andel af SO 2 -og NO x -udledningen skyldes forbedret rensning af røggassen på kraftværkerne. 17

18 Tabel 3 Udledning af CO 2 fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark 2009 Danmark i alt Tabel 5 Udledning af NO x fra termiske elproduktionsanlæg i Danmark 2009 Vestdanmark ton Østdanmark Vestdanmark ton Danmark i alt A: Realiseret. Anlæg > 25 MW 5,5 6,7 12,2 B: Korrigeret. Anlæg > 25 MW 6,8 5,9 12,7 C: Realiseret. Anlæg 25 MW 2,5 5,0 7,5 Sum realiseret alle anlæg 8,0 11,7 19,7 A: Angiver summen af målte eller beregnede emissioner for anlæg større end 25 MW el. B: Udtrykker A efter korrektion med eludveksling med udlandet. Korrektionen er foretaget ved hjælp af brøkudvekslingsmetoden. C: Udtrykker udledning fra anlæg mindre end eller lig med 25 MW el. Disse er ikke omfattet af kvoten. Eventuelle afvigelser på totalsummer skyldes decimalafrundinger. Tabel 4 Udledning af SO 2 fra termiske elproduktionsanlæg i Danmark 2009 Østdanmark Vestdanmark Mio. ton Realiseret. El- og fjernvarmesektoren 7,0 11,9 18,9 Heraf til el, opgjort iht. CO 2 -kvoteloven 5,6 9,5 15,1 Realiseret. Industri- og servicesektoren 0,2 0,5 0,7 Realiseret. Ikke omfattet af kvoteloven 0,2 0,5 0,7 Sum realiseret alle anlæg 7,4 12,9 20,3 Østdanmark Danmark i alt A: Realiseret. Anlæg > 25 MW 1,9 1,2 3,2 C: Realiseret. Anlæg 25 MW 0,8 0,9 1,8 Sum realiseret alle anlæg 2,8 2,2 4,9 A: Angiver summen af målte eller beregnede emissioner for anlæg større end 25 MW el. C: Udtrykker udledningen fra anlæg mindre end eller lig med 25 MW el. Eventuelle afvigelser på totalsummer skyldes decimalafrundinger. gennemføre interne reduktionstiltag eller erhverve kvoter på markedet og dermed købe sig til rettigheden til at udlede mere CO 2. Danmark har forpligtet sig til at reducere den nationale udledning af drivhusgasser med 21 % i perioden i forhold til niveauet i Den danske allokeringsplan for perioden dokumenterer, hvordan Danmark vil leve op til sin reduktionsforpligtelse. El- og varmesektoren tildeles en samlet kvotemængde på 15,8 mio. kvoter om året, hvor el- og varmeproducenterne til sammenligning i gennemsnit udledte 21,8 mio. ton CO 2 per år i årene Energinet.dk opgør i Miljørapport 2010 udledningen af CO 2 fra den danske elog kraftvarmeproduktion, som det fremgår af Tabel 3. Tabellen indeholder også et tal for, hvor stor en andel af CO 2 -udledningen, der henføres til elproduktionen efter CO 2 -kvotelovens bestemmelser. Energistyrelsen er myndighed i forhold til virksomhedernes årlige rapportering af udledninger i forhold til CO 2 -kvoteloven, hvor virksomhederne har indberetningsfrist den 31. marts. Energinet.dk s vurdering af kvoteudledningerne er baseret på foreløbige tal, indhentet før indberetningsfristen den 31. marts Når den realiserede udledning fra el- og fjernvarmesektoren lægges til den realiserede udledning fra industri- og servicesektoren, fås den samlede udledning fra elproducenter med udledningstilladelser opgjort i henhold til kvoteloven. For Østdanmark er den samlede udledning således 7,2 mio. ton CO 2 i Fra vestdanske elproducenter med udledningstilladelse var udledningen 12,4 mio. ton i Den samlede gratiskvotes størrelse var ca. 17,4 mio. ton til el- og kraftvarmeproduktion i Med en samlet udledning på 19,6 mio. ton i 2009 var udledningen således større end gratiskvoten. Det betød, at kvoteomfattede virksomheder i nødvendigt omfang måtte tilkøbe sig ekstra kvoter på markedet SO2-opgørelse 2009 I henhold til SO 2 -NO x -kvotebekendtgørelsen omfatter SO 2 -kvoten alene udledningen af SO 2 fra termiske anlæg større end 25 MW el. Udledningen af SO 2 fra disse anlæg fremgår af Tabel 4. Tabellen viser også udledningen fra anlæg mindre end eller lig med 25 MW el, der ikke er omfattet af kvoten. For de kvoteomfattede anlæg var den realiserede udledning af SO 2 på ton i Til sammenligning var emissionsloftet for SO 2 på ton i Udledningen af SO 2 fra elsektoren er reduceret betragteligt over de sidste år. Tekstboks 3 giver en oversigt over udviklingen i emissionen af både SO 2 og NO x i perioden I kapitel 6 om Miljøpåvirkninger er udviklingen i emissionen af SO 2 og NO x beskrevet tilbage til NOx-opgørelse 2009 I henhold til SO 2 -NO x -kvotebekendtgørelsen omfatter NO x -kvoten alene udledningen af NO x fra termiske anlæg større end 25 MW el. Udledningen i 2009 fremgår af Tabel 5. Tabellen viser også udledningen fra anlæg mindre end eller lig med 25 MW el, der ikke er omfattet af kvoten. Til forskel fra kvotereguleringen af SO 2 kan udledningen af NO x korrigeres for udveksling med udlandet. Sammenholdes den korrigerede NO x -udledning i Tabel 5 med kvotetildelingen for 2009 på ton, kan det konstateres, at kvoten er overholdt med en stor margen. 18

19 Tekstboks 3 Udvikling i emissionen af SO 2 og NO x fra Ton SO GWh el Anlæg 25 MW Øvrige anlæg > 25 MW Anlæg Gr. 1 El fra anlæg Gr. 1 Ton NO x GWh el Anlæg 25 MW Øvrige anlæg > 25 MW Anlæg Gr. 2 El fra anlæg Gr g SO 2 /MWh el g NO x /MWh el Anlæg 25 MW Anlæg > 25 MW Anlæg 25 MW Anlæg > 25 MW Note: Anlæg Gr. 1 omfatter 4 ældre kraftværksblokke uden afsvovlingsanlæg (Asnæsværkets Blok 2 og 4, Stigsnæsværkets Blok 1 og Fynsværkets Blok 3). Anlæg Gr. 2 omfatter Asnæsværkets Blok 5, Studstrupværkets Blok 3 og 4, Esbjergværkets og Fynsværkets Blok 7, der alle har fået etableret deno x -anlæg i perioden Fra er emissionen af forsurende gasser faldet betydeligt. Både SO 2 og NO x faldt med henholdsvis 38 % og 52 % i perioden Denne udvikling er vist i figurerne, og hovedkonklusionerne er opsummeret i det følgende: Efterhånden som hovedparten af de kulfyrede anlæg over 25 MW el er blevet udstyret med afsvovlingsanlæg, har driftstimerne for de resterende kulfyrede værker uden afsvovlingsanlæg stor betydning for elsektorens samlede SO 2 -udledning. Dette er illustreret i ovenstående figurer vha. data for udvalgte anlæg uden afsvovlingsanlæg (Anlæg Gr. 1). I årene bidrog disse anlæg med op til 59 % af SO 2 -udledningen fra de større anlæg (> 25 MW el ). Elproduktionen fra disse anlæg udgjorde i samme periode under 5 % af den samlede elproduktion fra de større anlæg. Både Asnæsværkets blok 2 og Stigsnæsværkets blok 1 er taget ud af normal drift inden udgangen af 2008, hvilket har været medvirkende til en lav emission af SO 2 i SO 2 -udledningen fra anlæg 25 MW el er domineret af enkelte større industrianlæg og kraftvarmeværker baseret på affald og biomasse. I perioden er der sket et mindre fald i SO 2 -udledningen fra disse anlæg, hvilket primært kan forklares ved en reduktionsindsats på de affaldsfyrede værker. Elproduktionen fra anlæg 25 MW el er domineret af naturgasfyrede anlæg, der er kendetegnet ved en lav SO 2 -udledning. Et fald i produktionen fra de naturgasfyrede værker efter overgangen til markedsvilkår har derfor bevirket en stigende tendens i emissionen per kwh el for de mindre anlæg. Den gennemsnitlige NO x -udledning for anlæg > 25 MW er reduceret fra 997 g/mwh i 2005 til 382 g/mwh i Faldet skyldes fortrinsvist etablering af deno x -anlæg på en række større kulfyrede kraftværker benævnt Gr. 2 anlæg i ovenstående figurer. Selvom elproduktionen fra de pågældende anlæg var 10 % højere i 2009 sammenlignet med 2005, har forbedret røggasrensning medført et fald i NO x -udledningen på over 80 %. Udledningen af NO x fra anlæg 25 MW el har ligeledes haft en nedadgående tendens fra 2005 til Faldet skyldes dels et fald i den decentrale produktion efter overgangen til markedsvilkår og dels en nedjustering af emissionsfaktorerne som følge af skærpede emissionskrav for flere typer anlæg. Den væsentligste årsag til det store fald i emissionsniveauet fra 2008 til 2009 er en betydelig reduktion i emissionsfaktorerne for gasturbiner og anlæg baseret på biogas. Reduktionen i NO x -udledningen fra anlæg 25 MW el har dog ikke haft samme omfang som tilfældet ved de større anlæg. De mindre anlæg udgjorde således 38 % af den samlede NO x -udledning i 2009, mens el- og varmeproduktionen fra anlæg > 25 MW var hhv. 5,1 og 1,7 gange større. 19

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

Miljørapport 2008. for Energinet.dk

Miljørapport 2008. for Energinet.dk Miljørapport 2008 Miljørapport 2008 for Energinet.dk Miljørapport 2008 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 2.500 eksemplarer Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf.

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 26. februar 2014 CFN/CFN Dok. 13/103446-2 1/17 Indholdsfortegnelse Indledning 3 1.... Datagrundlag for miljødeklarationen for el 4 1.1... Dansk elproduktion...

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Indhold. 2 www.energinet.dk. 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5

Indhold. 2 www.energinet.dk. 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5 Miljørapport 2006 Indhold 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5 2. Miljødeklaration for el 6 2.1 Miljødeklarering af el

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 Til Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 1. maj 2006 khi/xdst Dokument nr. 250949 v4 KAREN HVID IPSEN 1/119 Indholdsfortegnelse 1. Miljørapport 2006 i resumé... 4 1.1 Status 2005... 4 1.2 Miljødeklarationer

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

miljøberetning miljøberetning

miljøberetning miljøberetning miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:

Læs mere

Miljørapport for Energinet.dk

Miljørapport for Energinet.dk Miljørapport 2007 Miljørapport 2007 for Energinet.dk Miljørapport 2007 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 2500 eksemplarer Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Fjordvejen 1-11 7000 Fredericia

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 199 til 222 3. april 213 CFN/CGS Fra 199-212 er emissionen af forsurende gasser (SO 2 og NO x ) fra den danske elsektor faldet betydeligt. Dette notat omhandler

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Miljørapport Baggrundsrapport

Miljørapport Baggrundsrapport Miljørapport 2007 Baggrundsrapport Miljørapport 2007 Baggrundsrapport Rapport nr. [xx xx xx xx] Rev. nr. [xx xx xx xx] Baggrundsrapport til Miljørapport 2007 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 1 Rapporten

Læs mere

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn

Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn Miljøplan 2004 1 Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn Dato: 24. marts 2004 Sag nr.: 5109 Dok nr.: 182653 Ref.: LN-KBE/LIL Omslag og illustrationer: Franck Wagnersen Foto: Jørgen Schytte Wave Dragon Eltra

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Rammer. Lovgivningsmæssige rammer

Rammer. Lovgivningsmæssige rammer Miljøberetning 2002 Miljøberetning 2002 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon: 4487 3200 Den kan også downloades

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 25. februar 2010 CGS/LST Status for 2009 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013

Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013 Til Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013 24. april 2013 CFN/CGS Dok. 101365/13, Sag 12/1967 1/28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljørapporten... 4 1.1 Miljødata for dansk

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden 2015 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden 2007 2015 1. Konklusion - 2015 Monitoreringsrapporten i overblik I 2015 er Sønderborg-områdets

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024 Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Forord. Lovgivningsmæssige rammer

Forord. Lovgivningsmæssige rammer Miljøberetning 21 Miljøberetning 21 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 275 Ballerup Telefon: 4487 32 Den kan også downloades på www.elkraftsystem.dk

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energinet.dk's deklarationer for el

Energinet.dk's deklarationer for el Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo genn emsnitsværdi for året. Nettab i det østdanske elsystem og nettoimport af el fra nabolan dene medregnes i eldekla rationen. El produceres i Østdanmark

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Biogas til balancering af energisystemet

Biogas til balancering af energisystemet Biogas til balancering af energisystemet Frank Rosager, HMN Naturgas I/S SE også : https://grongasdanmark.dk/ Slide 1 Følg med på: https://grongasdanmark.dk/ Slide 2 Energikommissionen peger på: Gassystemet

Læs mere