VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens lys. Som beskrevet i Nyhedsbrev nr. 4 præsenterede projektets arbejdsgruppe på midtvejsseminaret tre scenarier for udviklingen frem til 2025: Et grundscenarie, et besparelses- og decentralt scenarie samt et scenarie med et øget fjernvarmemarked. Men deltagerne på seminaret var ikke helt tilfredse, og der blev efterlyst et kombinationsscenarie, hvor der både indgår besparelser, decentrale teknologier, øget anvendelse af vedvarende energi og et øget fjernvarmemarked. Derudover blev der peget på, at perspektivscenariet frem til 2050 er et meget vigtigt scenarie, hvor man bør udfordre energisystemet og omstille til 100 pct. VE. Det blev også efterlyst, at man sætter en øvre grænse for biomasseanvendelsen i scenarierne, da biomasse er en begrænset ressource. Omvendt bør det undersøges, om geotermisk energi, solvarme og andre VE-kilder kan spille en større rolle. Ønsket om et kombinationsscenarie har nu resulteret i, at analyserne er udvidet med et nyt scenarie til 2025 kaldet VE og affalds-scenariet. Det er derfor kun den fossile del af affaldet, der giver en nettoudledning af CO2. Scenariet indeholder på forbrugssiden 25 pct. varmebesparelser, samtidig med at fjernvarmemarkedet udvides, og der etableres fjernvarme i Lyngby og Køge. Geotermi bliver en central kilde til varmeforsyningen i scenariet, idet der etableres tre nye anlæg, som hver kan levere en effekt på 65 MW varme. Anlæggene bygges som såkaldte Amagerværkets blok 1 er et af de anlæg, der bliver ombygget til 100 pct. biomasse. Foto: Vattenfall. Biomasse, geotermi og affald VE og affalds-scenariet anvender udelukkende vedvarende energi og affald som energiinput. stjerneanlæg, som består af et antal doubletanlæg (produktions- og injektionsbrønd), der er beliggende på samme lokalitet. Boringerne går i stjerneform ud i alle retninger fra den centrale brøndplads, hvor normalt også overfladean-

2 lægget ligger. På grund af anlæggets størrelse, kan der i forhold til almindelige doubletanlæg opnås besparelser både ved anlægsetablering og under drift. Ud over geotermi og affald indgår desuden decentrale varmeteknologier som solvarme i scenariet. I alt installeres solvarme svarende til en effekt på 40 MW. Da vedvarende energi er et centralt element i scenariet, indgår varmepumper og elpatroner ikke. Det skyldes, at anvendelse af el til varmeformål samlet set vil forøge brugen af fossile brændsler, fordi den marginale elproduktion i 2025 stadig domineres af kul. Hundrede procent VE i 2050 Mens VE og affalds-scenariet beskriver en mulig situation i 2025, tager Perspektiv-scenariet skridtet fuldt ud og beskriver et muligt billede i I dette scenarie er alle eksisterende kraftværker tænkt skrottet, og fjernvarmeforsyningen baseres 100 pct. på vedvarende energi. Perspektiv-scenariet bygger videre på VE og affalds-scenariet og indeholder som dette både varmebesparelser og konvertering af individuelt forsynede områder til fjernvarme. Varmeforbruget reduceres gennem en aktiv varmebesparelsesindsats med 35 pct. sammenlignet med niveauet i Kravet om 100 pct. VE vil i scenariet også gælde individuel forsyning, hvilket får betydning for den samfundsøkonomiske vurdering af konkurrencen mellem fjernvarme og individuel varme. I perspektivscenariet er det en forudsætning, at den danske vindkraftproduktion svarer til ca. 75 pct. af elforbruget. Det giver mere fluktuerende elpriser og ændrede vilkår for driften af kraftvarmesystemet. Der etableres samlet set ca. 400 MW geotermi fordelt i systemet, og solvarmekapaciteten øges til ca. 80 MW. Desuden etableres ca. 400 MW varmepumper og 150 MW elpatroner. Varmelagerkapaciteten i systemet øges betydeligt, og værdien af egentlig sæsonvarmelagring vurderes. Affaldsmængderne antages at være konstante fra 2025, og der sigtes mod at begrænse anvendelsen af biomasse i energiforsyningen. Det antages, at affald og andre faste brændsler som hovedregel kan udnyttes på fleksible anlæg med høje el- og totalvirkningsgrader. Den fossile affaldsfraktion tænkes i øvrigt frasorteret helt i 2050 gennem kildesortering. Det giver en lavere brændværdi for affald, men til gengæld er det 100 pct. vedvarende energi. Konkret antages kun et centralt affaldsforbrændingsanlæg etableret i Roskilde med en varmeeffekt på 80 MW varme. Lavere temperaturer Anvendelse af både geotermi og solvarme øges betydeligt i forhold til 2025 i perspektivscenariet, og varmepumper bliver en del af varmeforsyningen. Samtidigt antages, at temperaturen i fjernvarmenettet kan sænkes betydeligt. Dette reducerer varmetabet og øger effektiviteten i varmepumper, geotermi- og solvarmeanlæg. Omvendt kan det øge pumpearbejdet, hvis vandet ikke kan afkøles tilstrækkeligt ude i husene i Der sker en udbygning af det fulde potentiale for fjernkøling, som er blevet vurderet af varmeselskaberne. I 2050 forudsættes det, at der kun eksisterer to store kraftvarmeblokke i hovedstaden. En ved det nuværende Amagerværk og en ved Avedøreværket. Sammenlagt vil de have en elkapacitet på omkring 500 MW og en varmekapacitet på 650 MW. Disse anvender udelukkende biomasse og affald som brændsler. Resultaterne fra scenarieanalyserne inklusive de nye scenarier forventes at blive præsenteret ultimo august 2009, når projekt Varmeplan er færdigt. Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Side 2

3 Lokale klimaplaner Byerne og kommunerne har en afgørende rolle, når de nationale og internationale klimamålsætninger skal realiseres. Og de er i fuld gang med klimaplanerne. Reguleringen af klima- og energiområdet sker i stigende grad på globalt plan og i EU-regi. Det seneste eksempel på dette er EU s klima- og energipakke fra december sidste år, som bl.a. fastlægger målsætninger for CO 2 -reduktion og udbygning med vedvarende energi frem til Det nye er, at en række kommuner ønsker at gå foran både EU og staten i arbejdet for mindre CO 2 -udledning og mere vedvarende energi. I kraft af kommunernes rolle som myndighed, anlægsejer og bruger af energi kan de lokale initiativer vise sig afgørende for at opnå markante fremtidige CO 2 -reduktioner. Antallet af kommuner, som opstiller klimamålsætninger og udarbejder klimastrategier, er på det seneste nærmest eksploderet. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer alle danske kommuner til at blive Klimakommune, flere kommuner har indgået kurveknækkeraftaler med Elsparefonden om at reducere elforbruget, og Klima- og Energiministeriet har udpeget Danmarks første energibyer. Klimakommuner Som Klimakommune afgiver kommunen et løfte om at reducere sin CO 2 -udledning med mindst 2 pct. om året. Målet gælder kommunen som virksomhed, men det ses gerne, at det efter et par år udvikles til at gælde hele kommunen som geografisk enhed. Klimakommunerne forpligter sig desuden til at udarbejde en opgørelse over kommunens nuværende CO 2 -udledning og udarbejde en handleplan, der beskriver, hvordan kommunen vil nå CO 2 -målet. Endelig skal kommunerne mindst en gang årligt give en status for CO 2 -udledningen og for igangværende initiativer til reduktion af CO 2. Primo maj 2009 var der i alt 37 Klimakommuner over hele landet, heriblandt en lang række i hovedstadsområdet (se box). Klimakommuner i hovedstadsområdet Albertslund Ballerup Egedal Frederiksberg Furesø Gentofte Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Lyngby-Taarbæk Roskilde Solrød Vallensbæk Energibyer I oktober 2008 udnævnte klima- og energiminister Connie Hedegaard Danmarks tre første officielle Energibyer: København, Kolding og Skive. Siden er Albertslund, Herning og Århus kommet til. Energibyerne skal med ministeriets ord være frontløbere på klima- og energiområdet og forpligte sig til en stærk indsats, som er gennemtænkt, fremtidssikret og ambitiøs, både på national og international skala. I marts 2009 fulgte København op med Klima København, som er en plan for, hvordan København kan reducere sin udledning af CO 2 med 20 pct. i 2015 sammenlignet med I 2025 har Københavns Kommune den ambitiøse vision, at man vil være CO 2 -neutral. Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Side 3

4 Kraftvarme i fokus Mere effektiv fjernvarme Københavns klimaplan indeholder 50 konkrete I Albertslund har man gennem mange år arbejinitiativer inden for forskellige områder det aktivt for at reducere energiforbruget som energiforsyning, transport, og mindske klimabelastningen. bygninger og byudvikling. Energirenovering og Den mest omfattende energitjek af boliger CO2-reduktion i Køog virksomhebenhavn komder er blandt mer fra en andet vigtige omstilling af initiativer i energiforklimastrasyningen, tegien fra hvorfra 2007, og langt den kommustørste nen har en mængde ambition CO2 også om at funstammer i gere som dag. Fjernshowcase for varme bidrager energieffektiv således til ca. modernisering 1/5 af kommunens af bygninger. På CO2-emisison, elforbrufjernvarmeområdet er get halvdelen og transport virkemidlerne tarifstrukturer, Foto: Jan Kofod Winther. der belønner effektiv afkøling, lavden resterende del. Initiativerne på energisiden omhandler blandt andet temperaturfjernvarme, konvertering investeringer i vindmøller, fuld omlægning til fra naturgas til fjernvarme, intelligent styring af biomasse på Amagerværkets blok 1 og 40 pct. temperatur og trykforhold, forbedret isolering biomassetilsatsfyring på blok 3 samt et nyt af fjernvarmerør og på sigt måske lokal solbiomassefyret kraftværk på Amager. Planen varme. opererer endvidere med øget anvendelse af geotermi, bedre energiudnyttelse på affaldsforintegrerede løsninger brændingsanlæggene vha. røggaskondensering De mange ambitiøse målsætninger på klimaog renovering af fjernvarmenettet, så varmetaområdet blandt kommunerne lægger op til bet kan reduceres, og kraftvarmeanlæggenes samarbejde om integrerede løsninger i hovedeffektivitet øges. Endelig er energirenovering, stadsområdet. Det gælder særligt i forhold til krav til nybyggeri og øvrige initiativer til at reduel og fjernvarme pga. af de sammenhængende cere energiforbruget centrale i planen. forsyningssystemer, men også i forhold til fx affaldshåndtering og transport vil der være behov Frem mod 2025 indeholder klimaplanen idéer for samarbejde. om et eller flere store sæsonvarmelagre, der kan integrere geotermi, vind og solvarme, Med indførelsen af EU s kvotehandelssystem, varmepumper, elpatroner og de eksisterende som både lægger et samlet loft og en bund kraftvarmeværker. for CO2-udledningen fra de kvoteomfattede Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Side 4

5 virksomheder, kan der sås tvivl om merværdien af de lokale initiativer. Når virksomheder og borgere i hovedstadsområdet reducerer deres CO 2 -udledning og energiforbrug, giver det i princippet andre kvoteomfattede virksomheder i EU mulighed for at udlede tilsvarende mere. Men for kommunerne handler det også i høj grad om at feje for egen dør og gå foran. I Københavns Kommunes klimaplan hedder det bl.a., CO 2 -neutralitet i 2025 vil være et stærkt signal til verden. For hvis alle gjorde som København, ville klimaproblemet være løst. Læs mere Københavns Kommunes Klimaplan Energibyer Klimakommuner Energistyrelsen reviderer CO 2 -tal for affald Energistyrelsen har i sine nye forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra maj 2009 revideret indholdet af fossil energi i affald. Det vurderes nu, at CO 2 -indholdet i affald er 32,5 kg CO 2 pr. GJ mod tidligere 17,6 kg CO 2 pr. GJ affald. Den hidtidige emissionsfaktor er anvendt siden 1996 og bygger på sammensætning af dansk husholdningsaffald fra begyndelsen af 1990 erne. Den nye vurdering er udført af en arbejdsgruppe med deltagelse af DMU, DTU, Vestforbrænding, DONG Energy, Force Technology og Energistyrelsen. Der er ikke tale om en pludselig ændring i affaldets sammensætning, men derimod snarere en gradvis bevægelse mod en højere plastandel siden grundlaget blev lagt for de tidligere vurderinger fra starten af 1990 erne. Ændringen i beregningsforudsætningerne vil derfor ændre de historiske tal såvel som de fremtidige prognoser. Det er dog endnu usikkert, hvor meget der præcist vil skulle korrigeres i statistiktallene. De nye tal indebærer, at den fossile andel (plast) af energiindholdet i affald stiger. Der er foreløbig antaget, at brændværdien er uændret 10,5 GJ/ton affald. Det betyder, at den fossile andel stiger fra de hidtil antagne 22,3 pct. til ca. 41,2 pct. Den ændrede forudsætning har konsekvenser for Danmark i form af højere CO 2 -emissioner og en lavere VE-andel. Revisionen medfører en statistisk forøgelse af udledningen af drivhusgasser med 0,6 mio. ton CO 2 -ækvivalenter årligt. Rene affaldsværker er ikke omfattet af EU s kvotesystem, og det vil dermed hovedsageligt være de ikke-kvoteomfattede emissioner, der øges. Der er dog stadig usikkerhed om CO 2 -indholdet, og derfor er der igangsat et opfølgningsprojekt, der konkret skal analysere det fossile indhold på en række affaldsforbrændingsanlæg ved hjælp af en kulstof-14 metode. Dette projekt forventes afsluttet i Udgiver: Styregruppen for Varmeplan som består af Inga Thorup Madsen, CTR (formand), Jan Elleriis, CTR, Lars Gullev, VEKS, Flemming Andersen, VEKS, Astrid Birnbaum, KE og Magnus Foged, KE Ansvarhavende redaktør: Projektleder Thomas Hartmann, KE - thar@ke.dk Webadresse: Abonnement på nyhedsbrevet kan tegnes på hjemmesiden