Unge mænd og kvinder i Bomba og Apraponso uddannes til at være håndværkere. Byggematerialerne er hovedsageligt egne resourcer: lerjord og tømmer.

Transkript

1 Præsentationsskrivelse af projektet: Bæredygtigt byggeri i Ghana. 1. Resume Projektet Projektet: Bæredygtigt Byggeri i Ghana er et uddannelsesprogram omhandlende bæredygtige byggetekniker i Ghana. Uddannelsesprogrammet er baseret på et byggeprogram, der kan igangsætte beskæftigelse, udvikling og vækst for landsbyerne. Projektet indgår som et led i projektet: Ghana Village Development, og projektet er startet i to landsbyer Apraponso og Bomba i samarbejde med kommunen: Mpohor Wassa East District. Unge mænd og kvinder i Bomba og Apraponso uddannes til at være håndværkere. Byggematerialerne er hovedsageligt egne resourcer: lerjord og tømmer. En lerstensmaskine, der trykker lerjord til mursten er et centralt omdrejningspunkt. Vi har valgt en maskine, der er manuelt betjent, men hvor trykket leveres af en traktor. Stenen fremstilles, således med et tryk på 40t, der muliggør byggeri med tungere tagkonstruktioner og byggeri i to etager. Maskines enkle opbygning medfører en billig fremstillingspris og er samtidig driftsikker. Et andet omdrejningspunkt er en håndbog i byggemetoder, som lærlingene uddannes efter, og som udbygges hen ad vejen, således at ghanesiske byggemetoder og tradition bliver inkluderet. Projektet kombinerer de traditionelle byggematerialer, som der anvendes i Ghana i dag med dansk byggeteknisk viden og håndværk. Det er traditionen at anvende lerjord til husbygning i Ghana. Ved at anvende en lerstensmaskine, der fremstiller lersten under stort tryk øges styrken i stenen, således at tungere tagkonstruktioner kan anvendes, og der kan f. eks. bygges i to etager. Hermed gives der arkitektonisk nye muligheder for bygningskonstruktioner, der løfter kvaliteten væsentligt. Grundtanken i projektet er således, at man benytter konkrete byggeopgaver til at bringe know how til landsbyerne og benytter deres egen arbejdskraft og langt af vejen deres egne materialer til at løse opgaverne. Projekterne gennemføres på lokale præmisser med egne ressourcer. Dermed skabes der ejerskab til projekterne. Formål Som det fremgår af ovenstående er det projektets formål at sætte en proces i gang i de to landsyer, uddannelsesmæssigt, erhvervsmæssigt og redskabsmæssigt således at landsbyerne i vid udstrækning selv kan gennemføre de projekter, som landsbysamfundet samt lokalsamfundets enkelte individer måtte ønske, samt at disse fremskridt fundamenteres i institutioner, foreninger og selskaber, som kan videreføre denne udvikling. Det er et mål i sig selv, at projektet skal kunne bruges af andre og derfor skal kunne gentages, idet projektet kan være et paradigma for etablering af lærende regioner, der skaber bæredygtig vækst for lokalsamfundet, andre steder. Projektet skaber forudsætningerne for, at de opnåede resultater forankres dels i lokale skolefaciliteter og dels i en lokal administrativ infrastruktur. Perspektivet Den økologiske tankegang i projektet, samt den anvendte teknologi kombineret med det faktum, at jorden, som råmateriale til fremstilling af lersten, er gratis og arbejdskraften rigelig, betyder at omkostninger økonomisk såvel som miljømæssigt er meget lave, og giver landsbyens beboere mulighed for at påvirke deres eget liv i en positiv retning, hvilket er afgørende for at skabe bæredygtig vækst og dermed en succesfuld bekæmpelse af fattigdom. 1

2 Forretningsmodel Projektet bygger på forretningsmæssige principper. Projektet i Apraponso og Bomba kan betragtes som et demonstrationsprojekt. Det er målet at lerstensmaskinen danner basis for et firma i landsbyerne, der udlejer maskinen og traktor til byggeprojekter. Det er ligeledes målet, at der i Apraponso og Bomba etableres et eller flere byggefirmaer samt et firma (Cement støberi) der bygger toilet- og brusekabine. Når disse planer og muligheder er sat godt i gang, bliver det næste at etablerer en fabrik med en Ghanesisk partner, der fremstiller lerstensmaskiner til det Ghanesiske marked. Konklusion De firmaer, der bliver etableret i forbindelse med projektet, bygger på praktisk og enkel teknologi. Det er egentlig meget enkelt, at landsbyer skaber deres egen økonomiske vækst forudsat, at de teknologier der anvendes, kan de selv beherske og har råd til at finansiere. At bygge vækst op fra neden af, og dermed give (mange) små virksomheder en vis forhandlingsstyrke, er erfaringsmæssigt den bedste metode til at sikre gennemsigtighed og dermed den bedste måde at begrænse korruption. Se mere om projektet på 2. Baggrund Ghana Village Development Anna Saakwa er høvding for to landsbyer Apraponso og Bomba i Ghana, der ligger ca. 150 km vest for Accra i nærheden af Takoradi ca. 30 km inde i landet i forhold til kysten. Anna Saakwa er bosiddende i Danmark, har job i Danmark og er dansk statsborger. Anna Saakwa har etableret NANAEKUABRI II FOUNDATION I samarbejde med Københavns Kommunes Udviklingsafdeling v/ Karsten blev et projekt med titlen Ghana village development igangsat. Projektet omfatter de to landsbyer Apraponso og Bomba. Landsbyerne har tilsammen en befolkning på i alt ca. 800 personer hvoraf ca. 400 er børn. Projekts formål er at forbedre forholdene indenfor følgende områder: Grundlaget for familiernes eksistens, hvilket er landbrug Boliger for mest fattige familier, ældre, enlige mødre og handicappede Sundheden og hygiejnen Skoler for børn Transport til og fra skolen Adgang til tilstrækkelig rent drikkevand Sanitære forhold Aktiviteter for unge arbejdsløse kvinder og mænd En række delprojekter har været gennemført og NANAEKUABRI II FOUNDATION er meget taknemlig for den opbakning projektet har fået fra Mellemfolkeligt Samvirke, Sølvgade Skole, Rockwoolfonden, Seniorer Uden Grænser (Region Hovedstaden), Høje Taastrup Miljø- Og Energicenter, Høje Taastrup Kommune samt en række enkeltpersoner. I projektet indgår, at der skal bygges 1 skole med 10 klasser. Der skal ansættes en lærer til hver klasse og til skolen knyttes et bibliotek. I den takt de enkelte lærere bliver ansat, skal der bygges lærerboliger (forventeligt 10 i alt). Til skolen skal bygges et værksted (teknisk skole), hvor elever/lærlinge kan trænes i forskellige håndværk. Der skal bygges et forsamlingshus for landsbyen. Den kommune, som landsbyerne er beliggende i er Mpohor Wassa East District, har igangsat byggeriet af skolen i første omgang til og med 6. klasse. 2

3 Bæredygtigt byggeri i Ghana Anne Saakwa har samlet en gruppe bestående af følgende firmaer FØB Tegnestuen Vindrosen SEED ApS til at varetage forskellige byggeopgaver i forbindelse med sit projekt. Disse tre firmaer har nedsat en arbejdsgruppe bestående af Høvding Anna Saakwa Direktør Lars K. Jørgensen Arkitekt Steen Østergaard Direktør Wolmer Møller Direktør Jens Erik Larsen Formand for gruppen I det følgende vil det projekt, som gruppen og de firmaer de repræsentere vil stå for, blive Præsenteret. Projektets navn er: Bæredygtigt byggeri i Ghana, som skal opfattes som et delprojekt af projektet: Ghana Village Development. 3. Projektets formål 3.1 Rammerne for projektet Projektet Grundideen i projektet er at etablere forudsætningerne for samt at gennemføre 3 byggeprojekter, der nedenfor betegnes som henholdsvis etape 1, 2 og 3. Disse byggeprojekter skal gennemføres i overensstemmelse med principper for økologi og bærerdygtighed som passer til Ghanesiske forhold. Det første byggeprojekt er bygning af en lærerbolig til den skole, som kommunen i Ghana har iværksat byggeriet af. Det næste byggeprojekt består af bygning af i alt yderligere 5 lærerboliger og en teknisk skole og det sidste projekt består i at bygge de sidste 4 lærerboliger og nogle fællesfaciliteter til lokalsamfundet f.eks. forsamlingshus, kølerum til de handlende, et vandtårn eller andet. Den overordnede tidsplan er, at hver enkelt etape bygningsmæssigt gennemføres i 2. halvår i årene 2009, 2010 og 2011, med den dertil knyttede faglige og håndværksmæssige træning. 1. halvår i hvert af årene bruges til at få fastlagt rammerne, og institutionaliseret det videre uddannelsesforløb, hvor det er projektets opgave at bringe relevante parter og myndigheder i Ghana sammen med relevante og interesserede uddannelsesinstitutioner og andre partnere i Danmark. Det vil være disse parter der har ansvaret for, at den know how, der opbygges, bliver forankret og videreudviklet i det Ghanesiske område. Herom senere. Det er arbejdsgruppens opgave at udfører de boligprojekter, som indgår i projektet og at benytte disse byggeprojekter til at uddanne af landsbyens unge til at være håndværkere indenfor byggefaget. Det er et led i projektet, at denne praktiske indfaldsvinkel skal udgøre grundlaget for at etablere en teknisk skole for området i forlængelse af landsbyernes skoleprojekt. Den tekniske skoles etablering skal naturligvis ske indenfor rammerne af landets uddannelsesstruktur, men den indledende uddannelse skal ske af et hold udvalgte håndværkere/lærere fra Danmark, som skal undervise i de byggemetoder, der anvendes i de pågældende byggerier, og forestå selve byggearbejdet. En relevant teknisk skole fra Danmark, der har tiltrådt projektet tager herefter over sammen med de Ghanesiske myndigheder og sikrer den fortsatte drift og videreudvikling af skolen. 3

4 Mål Et af resultaterne af igangsætning af denne uddannelsesproces er - på lidt længere sigt-, at et eller flere håndværkerfirmaer kan etableres i landsbyerne og varetage fremtidige byggeopgaver. Grundtanken i projektet er således, at man benytter konkrete byggeopgaver til at bringe know how til landsbyerne og benytter deres egen arbejdskraft og langt af vejen deres egne materialer til at løse opgaverne. Projekterne gennemføres på lokale præmisser med egne ressourcer. Dermed skabes der ejerskab til projekterne. Projekterne er således såkaldte bottom up projekter, forstået på den måde at man skaber et projekt fra grunden af, og bygger videre på egne resultater heraf. Men ethvert projekt kræver, at der er en infrastruktur at spille sammen med til at skabe de rette rammer til det videre forløb. Hvis denne infrastruktur ikke er til stede, vil de tillærte færdigheder hurtigt løbe ud i sandet. Projektet ser det således også som en hovedopgave at skabe forudsætningerne for at en sådan nødvendig infrastruktur bliver konsoloideret. Denne metode for udvikling af en region er også i vestlig forskningsregi benævnt som den lærende region (se bilag 1) Det nye og den drivende kraft i projektet er dog at projekterne bygger på principperne for økologisk byggeri og anvendelse af bæredygtige byggematerialer, idet disse principper i Ghana (og i andre u- lande) indenfor byggeri vil betyde meget lavere omkostninger og anvendelse af lokal arbejdskraft. Den anvendte strategi vil betyde bedre kvalitet og strategien vil anvendt i større stil betyde en styrkelse væsentlig af nationaløkonomien 3.2 Økologisk byggeri og anvendelse af bæredygtige byggematerialer I Ghana Lersten I meget nyt byggeri i Ghana anvendes cementsten. Til fremstilling heraf kræves import af cement. Cementstenes håndtering af varme og fugt er ikke god, og cementstenen er vanskelig at komme af med når et hus nedrives. Ghana som land er i besiddelse af et vigtigt råmateriale, som i dag anvendes som byggemateriale i landsbyerne og som også er velegnet til moderne byggeri, og som findes i rigelig mængde, Ghanas egen jord. Lersten fremstillet under tilstrækkeligt højt tryk er et moderne byggemateriale, der har rige anvendelsesmuligheder i et byggeri. I et projekt i 2000, som EVD var involveret i, fandt man frem til at næsten alt jord i Ghana var brugbar til lersten. D.v.s. at råmaterialerne er gratis og lige ved hånden. Det geologiske fakultet i universitetet i Acra kunne udpege de få områder i Ghana, hvor jorden ikke var egnet. EVD producerer og leverer lersten til byggeri i Danmark. EVD s lerstensmaskine leverer et tryk på 40 t, hvilket giver en sten af høj kvalitet, og som er trykprøvet og godkendt til to-etage byggeri. Lerstenen kommer derfor tæt på mange af den brændte stens egenskaber. Men der er væsentlige forskelle på flere områder. Lerstenen har en god håndtering af varme og fugt. Det vil i Afrika sige at lerstenen er bedre til at holde varmen ude både i forhold til en brændt sten og i forhold til cementsten. Det samme gælder vanddampe som lerstenen både kan absorbere og aflevere bedre end andre stene og derfor i enhver bygning vil give et meget bedre indeklima, og man vil ikke opleve kondensproblemer. Lerstenen er langtidsholdbar, men hvis man helt vil undgå slid fra vind og vejr (regn) skal bygningen kalkes hvert 5. år. Evt. nedrivning giver ikke miljøproblemer 4

5 Lerstensmaskinen Det kræver næsten ingen instruktion at bruge lerstensmaskinen, men de byggeprojekter der igangsættes kan i lighed med håndværkeruddannelsen bruges som oplæringsperiode. På lidt længere sigt er det tanken at etablere et lokalt firma, der kan tage hånd om træning og udlejning af maskinen. Projektet sikrer, at landsbyen får en manuelt betjent lerstensmaskine, der kan levere et tryk på 40 t, der vil blive stillet til rådighed i hele projektperioden. Det kræver 3-4 mand at betjene maskinen og det vil tage dem 5 dage at lave de nødvendige lersten til et hus på ca. 60 m2(i alt 3150 sten) Beregninger viser at maskinen på kommercielle vilkår kan producere lersten, der er billigere end cementsten og samtidig kan give en attraktiv løn til de ansatte i et byggefirma og et attraktivt afkast til firmaet, således at maskinen kan danne basis for en langsigtet byggestrategi for et område med anvendelse af den lokale arbejdskraft. Andre byggematerialer Udover lersten er de vigtigste materialer tømmer til tagkonstruktioner, bliktag, samt cement til fundamenter og til elementer til bad og toilet. Af andre vigtige forhold, der vil indgå i projektet er følgende: Sanitetsmæssige forhold, vandforsyning, renovation, vedligehold af husene og energiforsyning. På den måde opstår behovet for fællesskabet funktioner hurtigt ved større byggeprojekter, hvilket igen understreger at Bæredygtigt byggeri med anvendelse af bæredygtige materialer kan være katalysatoren for en lokal skabt udvikling, der medfører en sund og bæredygtig økonomisk vækst. 4. Præsentation af de involverede selskaber Følgende selskaber har kommittet sig til at arbejde for den styregruppe som er nævnt under afsnit 1. FØB Tegnestuen Vindrosen SEED ApS FØB ( fonden til fremme af blivende økologisk balance): Selskabet er en del af gruppen Egen Vinding og Datter der over 27 år har arbejdet med økologisk byggeri samt fremstilling af bæredygtige materialer herunder linoliemaling, hørisolering og lersten samt fremstilling af døre og vinduer. Selskabet står som projektholder. Tegnestuen Vindrosen: Arkitektfirmaet blev stiftet i Arbejdsområderne har været boliger, institutioner, skoler, vedvarende energi, økologiske byggemetoder, udvikling af byggeteknik og byggematerialer herunder f.eks. lersten. Har blandt andet stået for Byggeriets hus på Frederiksberg. Tegnestuen Vindrosen har udarbejdet og skrevet bogen: Lerjord som byggematerialer Udgivet af byggeriets udviklingsråd, Boligministeriet SEED ApS: Selskabet er nystiftet og står for indkøb af den lerstensmaskine, der skal anvendes i projektet. 5

6 Selskabet skal desuden stå for dokumentation og opsamling af de byggeteknikker, der skal anvendes i byggeprojektet i Ghana. 5. Udkast til byggehåndbog Et centralt element i hele projektet er udkast til byggehåndbog. Sålænge projektet løber kan håndbogen kun være et udkast idet håndbogen skal ende med at være en Ghanesisk håndbog opsamlende de erfaringer og forhold som er gældende for Ghana. Men det første udkast skal f.eks. rumme en detailleret beskrivelse af de byggeteknikker, der skal anvendes, ved bygning af den førte lærerbolig. Herefter skal håndbogen ajourføres med de indvundne erfaringer og med de input der kommer fra samarbejdspartnere fra henholdsvis Ghana og Danmark. Det er planen at følgende institutioner involveres i projektet. Haslevs byggetekniske skole, Odsherred og Ringsted kommune (lokalplaner), Ålborg Universitet (Statens Byggeforskningsinstitut) Sjællandske landboforeninger, Håndværksrådet. Indholdsfortegnelsen i Udkast til byggehåndbog kunne eksempelvis være følgende 1. Indledning (herunder lokal byggeskik) 2. Jordarbejder, fundamenter og terrændæk 3. Murværk af presset lerjord 4. Tømmer- og snedkerarbejde 5. Tekniske installationer (herunder el, solceller, vandforsyning, toilet, komfur, etc) 6. Oversigt over mulige fællesfaciliteter En mere uddybende indholdsfortegnelse er vedlagt som bilag 2 5. Faseinddelingen Forberedelsesprojekt Foråret 2008 bruges til at færdiggøre hele projektoplægget herunder en forberedelses tur til Ghana, hvor kontakt til de Ghanesiske myndigheder etableres, således at kontakt til de samarbejdende danske institutioner kan formaliseres, samt at aftaler med lokale partnere kan indgås, bl.a. hvem der skal deltage i byggeprojektet etc. Lerstensmaskinen og traktor fragtes derned og derned og opstilles. Et mindre prøvebyggeri gennemføres, således at erfaringer med leverandører og arbejdskvalifikationer indhentes. Samtidig skal udkast til byggehåndbog, hvad angår bygning af lærerbolig, færdiggøres og forberedelse af bygge- og lærerteam gennemføres. Alt dette indgår i et forberedende projekt, som der vil blive søgt separat om. Budgetter herfor udgør ca kr., som der vil blive søgt separat om. Etappeindeling Selve etapeinddelingen er naturligvis også kun foreløbig. Det er dog vigtigt på nuværende tidspunkt i projektet at få et overblik over omfanget af projektet ressourcemæssigt og tidsmæssigt såvel som økonomisk. Projektet er inddelt i 3 etaper. En etape for hvert af årene 2009, 2010 og I hver etape uddannes en gruppe unge, der ønsker uddannelsen. Der udbetales lærlingeløn for at gøre det attraktivt for landsbysamfundet at deltage i projektet. For hver etape udstedes et diplom for det specialeområde, man er blevet uddannet i og har bestået. Når efterårets uddannelse i de enkelte etaper er overstået vil en række byggearbejder i landsbyen være planlagt og blive gennemført i efteråret med deltagelse af dem, der har modtaget træning og undervisning. Dette vil ske under lokal ledelse. 6

7 Etape 1 1/9-15/ Færdiggørelse af Udkast til Byggehåndbog hvad angår bygning af lærerbolig. Forberedelse af bygge- og lærerteam gennemføres i foråret Projektet: bygning af 1 lærerbolig gennemføres i Ghana. 10 murer- og tømrelærlinge indgår i uddannelsen. En sjakbajs uddannes til at lede holdet til at gennemføre byggeopgaver i forråret 1/2 15/ Planlagte mindre byggeopgaver gennemføres lokalt i Ghana Besøg af relevante personer fra samarbejdspartnere i Danmark mødes med samarbejdspartner i Ghana Forberedelse af Etape 2. Færdiggørelse af Udkast til Håndbog til Etape 2. Etape 2 1/9-15/ Bygning af 5 lærerboliger samt teknisk skole i Ghana (3 mand i 6 måneder samt 1 mand i 1 måned) Yderligere 10 tømre og murerlærlinge indgår i undervisningen, så holdet er oppe på 20 i alt. En sjakbajs uddannes yderligere. 1/2 15/ Planlagte byggeopgaver gennemføres lokalt i Ghana. Besøg af relevante personer fra samarbejdspartnere i Danmark mødes med samarbejdspartner i Ghana. Forberedelse af Etape 3. Færdiggørelse af Udkast til Håndbog til Etape 3 (2 mandemåneder 2 rejser) Etape 3 1/9-15/ Bygning af udvalgte fællesfaciliteter samt resterende 4 lærerboliger i Ghana (3 mand i 6 måneder samt 1 mand i 1 måned). Yderligere 10 tømre og murerlærlinge indgår i undervisningen, så holdet er oppe på 30 i alt. En sjakbajs uddannes yderligere. 1/2 15/ Planlagte byggeopgaver gennemføres lokalt i Ghana Besøg af relevante personer fra samarbejdspartnere i Danmark mødes med samarbejdspartner i Ghana. Færdiggørelse af Håndbog til byggeri i Ghana ( 2 mandemåneder 2 rejser) Færdiggørelse efteråret 2012 Det anslås at der skal bruges 4 mandemåneder til at dokumentere og færdiggøre hele projektet, Således at beskrivelserne ligger klar til at gennemføre lignende projekter for færre omkostninger, og med større sikkerhed for succes 7

8 7. Budget Det budget der skitseres her omfatter kun de aktiviteter som konsortiet direkte er ansvarlig for, og det er byggeaktiviteterne i fase 1, 2 og 3 samt formidling til de danske samarbejdspartnere samt færdiggørelse af dokumentationsmaterialet. Den forventede ressourceindsats fra konsortiets side er skitseret i nedenstående tabel: Fase Ca.Tidsangivelse Anslået budgetbeløb Forberedelsesprojekt 1/1 30/ kr. Etappe 1 1/ / kr. Etappe 2 1/ / kr. Etappe 3 1/ / kr. Færdiggørelse 1/ / kr. Ialt kr. Lærlingelønninger 6600 arbejdsdage kr. Køb af materialer kr. Grandtotal kr. Samarbejdspartneres opgaver Alt ialt kr kr. 8. Hvordan kommer vi i gang? 9. Afslutning Ovenstående udgør en præsentation af et projektforslag, som umiddelbart kan realiseres. Projektet er banebrydende med henblik på at skabe en bæredygtig selvforstærkende vækst i et lokalt område, Det nødvendige team er samlet. Pengene til indkøb af lerstensmaskinen ( kr., leveringstid 4 mdr.) er på plads, som risikovillig kapital. Ressourcerne med de nødvendige kompetencer til at forestå de skitserede byggeprojekter samt uddannelse er til stede. Næste vigtige milepæl er gennemførelse af forberedelsesprojektet. En ansøgning til Ambassaden i Ghana under OPP Programmet på medfinansiering af de kr. er under udarbejdelse. Som det fremgår af ovenstående er det projektets formål at sætte en proces i gang i de to landsyer, uddannelsesmæssigt, erhvervsmæssigt og redskabsmæssigt således at landsbyerne i vid udstrækning selv kan gennemføre de projekter, som landsbysamfundet og/eller enkeltpersoner måtte ønske, samt at disse fremskridt fundamenteres i institutioner, foreninger og selskaber, som kan videreføre denne udvikling. Det er et mål i sig selv, at projektet skal kunne bruges af andre og derfor skal kunne gentages, idet projektet kan være et paradigma for etablering af lærende regioner, der skaber bæredygtig vækst for lokalsamfundet, andre steder. Projektet skaber forudsætningerne for, at de opnåede resultater forankres dels i lokale skolefaciliteter og dels i en lokal administrativ infrastruktur. Den økologiske tankegang i projektet, samt den anvendte teknologi kombineret med det faktum, at jorden, som råmateriale til fremstilling af lersten, er gratis og arbejdskraften rigelig, betyder at omkostninger økonomisk såvel som miljømæssigt er meget lave, og giver landsbyens beboere mulighed for at påvirke deres eget liv i en positiv retning, hvilket er afgørende for at skabe bæredygtig vækst og dermed en succesfuld bekæmpelse af fattigdom. 8