Sociale færdigheder på skoleskemaet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociale færdigheder på skoleskemaet"

Transkript

1 Sociale færdigheder på skoleskemaet Skal vi nu ha pasbest igen? en elev forvekslede tydeligvis skolens omfattende problemer med asbest med skolens store indsats for at udvikle børnenes personlige kompetencer og sociale færdigheder i indskolingen. Perspekt hedder projektet, som Skolen ved Gurrevej i Helsingør siden skolestart i 2008 har været involveret i. Perspekt, som er en kombination af ordene perspektiv og respekt, er som metode og undervisningsmateriale oprindeligt udviklet til mellemtrinnet og udskolingen, men med Rockwool Fondens hjælp har Skolen ved Gurrevej fået mulighed for at få udviklet og afprøve Perspektmateriale til indskolingen. Perspekt, som er udviklet af Knægt og Vinter (eksternt link: fungerer primært som et konkret undervisningsmateriale til folkeskolen, men der lægges samtidig stor vægt på, at forældre også inddrages som partnere i processen. Hvorfor Perspekt? Ideen med Perspekt er, at elever i ugentlige skemalagte timer lærer at håndtere almindeligt forekommende hverdagssituationer omkring følelser, tanker, kommunikation, indbyrdes konflikter, forskel på fakta og holdning, konsekvenser og regler samt det at kunne fungere i et fællesskab. Emnerne tager alle udgangspunkt i Fælles Måls beskrivelser om indholdet i temaet Sociale Færdigheder. På Skolen ved Gurrevej har man afprøvet materialet i børnehaveklasser og i førsteklasser i indskolingen. Efter pilotforløbet revideres systemet til efterfølgende implementering på andre skoler. Skolen på Gurrevej kører samtidig det eksisterende Perspekt-system på 5. og 8. klassetrin. Perspekt tager udgangspunkt i situationer, som kan opstå både i undervisningen og i frikvartererne. Indskolingsversionen er udviklet for at give eleverne stærkere sociale kompetencer og gøre dem bedre i stand til at håndtere det samvær og samarbejde, som skolen kræver af dem. Opsummerende kan man sige, at Perspekt skal medvirke til at gøre eleverne mere skoleparate. Det langsigtede mål er selvfølgelig, at eleverne får mulighed for i højere grad at profitere af den undervisning, de deltager i. Det gøres ved at arbejde med emner som ansvar, empati, syn på egen indsats, og at handlinger har konsekvenser. På Skolen ved Gurrevej har man en stor gruppe tosprogede elever. Ofte har man i klasserne oplevet, at de tosprogede elever og de etnisk danske elever ikke blander sig med hinanden i leg og i fritiden, men at de danner to grupper. Med Perspekt er det i en række klasser lykkedes at få splittet disse opdelinger, og relationer på kryds og tværs er blevet skabt mellem eleverne. 1 / 5

2 Lærerne på kursus Perspekt-projektet startede med uddannelse af de involverede lærere i brugen af materialet. Dette blev gjort ved, at lærerne på et ottedages kursus helt bogstaveligt legede øvelserne igennem sammen med udviklerne af materialet. Lærere og børnehaveklasseledere udtaler, at selvom det kan virke lidt kunstigt at arbejde på denne måde, så er resultatet, at man kommer til at forholde sig til projektets materiale mere erfaringsbaseret end ved traditionel undervisning. De udtaler samtidig, at det er helt nødvendigt selv at have afprøvet materialet og situationerne for at kunne føle sig trygge ved selv at skulle sætte systemet i gang i klassen. Orientering til forældre Forud for introduktionskurset for underviserne blev forældrene til de kommende 0. klasser og 1. klasser inviteret til et informationsmøde i februar. Her blev forældrene første gang informeret om indholdet af Perspekt. I maj blev forældrene inviteret til endnu et møde, men her var fokus rettet mod forældrenes holdning til opdragelse. En lærer udtaler, at eleverne til syvende og sidst spejler deres forældres holdninger til, hvordan man skal opføre sig. En af de gode sider ved Perspekt er, at der netop bliver talt om forhold med forældrene, som man ikke tidligere har haft en metode til at tage op. Blandt andet var det i langt højere grad muligt for skolen at kommunikere sine forventninger omkring den opdragelsesmæssige rollefordeling ud til forældrene, før deres barn startede i folkeskolen. Forældrene spiller i det hele taget en stor rolle i Perspekt. I begyndelsen af skoleåret blev samtlige forældre inviteret til at deltage i et Perspekt-forældrekursus over fire kursusgange. Her blev kendskab til indholdet i Perspekt introduceret for forældrene, som også fik lejlighed til at afprøve en række af øvelserne i materialet. Forældrene fik ved den lejlighed ikke blot et grundigt indblik i tanken bag Perspekt; de fik samtidig lejlighed til hurtigt at lære hinanden at kende og få kickstartet forældresamarbejdet i klassen. Som en del af de foreløbige erfaringer udtaler de involverede lærere og børnehaveklasseledere, at der forældrene imellem blev skabt positive relationer, og at der blev skabt positive relationer mellem forældre og skole som grobund for et fremtidigt godt skolehjemsamarbejde. Kurset viser sig at have haft indflydelse på forældrenes indstilling til skolen og skolegang og til, hvem der har ansvar for hvad i forhold til skolegangen. Det nævnes samtidig som en sidegevinst, at man fra skolens side oplever, at der ved kurset er skabt gode relationer forældrene imellem, så elevernes interne konflikter lettere kan løses forældrene imellem, uden at skolen behøver at blive indblandet. Som et svar på en række tosprogede forældres manglende danskkundskaber har skolen haft tolke med på informationsmøder og har også afholdt et informationsmøde på arabisk. Ved disse introduktioner og forældrekurser har også tosprogede forældre modtaget indholdet af Perspekt positivt. 2 / 5

3 Forældresamarbejde Naturligvis vil der altid være forældre, der stiller sig skeptisk over for projekter som Perspekt. De kan fx være af den opfattelse, at deres barn allerede besidder de kompetencer, som materialet behandler. Men med en solid introduktion til det faglige indhold i systemet har skolen oplevet, at projektet accepteres endog meget bredt. Ved alle forældrearrangementer er der en vis del af forældrene, der ikke engagerer sig, endsige møder op. Skolen ved Gurrevej er ingen undtagelse, og det vedbliver da også at være en problematik, der skal arbejdes med. Mønstret er, at de forældre, som møder op til skole-hjemsamtalerne og andre forældrearrangementer, også er dem, som møder op til møderne omkring Perspekt. Når det så er sagt, fortæller personalet på Skolen ved Gurrevej, at nogle af forældrene, som følge af deres gode erfaringer med Perspekt-forældrekurset, selv har taget initiativ til at prøve at få de resterende forældre involveret, da kurset blev gentaget for dem, som ikke deltog i første omgang. Der er samtidig som følge af det hurtigt etablerede forældresamarbejde blevet taget initiativ til fælles maddage, hvor alle klassens børn i grupper på skift er til middag hos hinanden. Det har splittet de faste grupperinger i klassen og har skabt et bedre sammenhold eleverne og forældrene imellem. Brobygning til SFO en For at sikre kendskab og overførselsværdi har også SFO ens personale været på et introduktionsforløb på fem dage, hvor de har lært Perspekts tanke og indhold at kende. Det er vigtigt, at SFO ens personale kan bruge de samme termer, som børnene har lært, og at de ved hvilke emner, børnene har arbejdet med på klassen. SFO-personalet har fået samtaleark udleveret, så også de er i stand til at spørge ind til indholdet i Perspekt-undervisningen. Der har udelukkende god respons fra SFO-personalet, og flere af lærerne og børnehaveklasselederne har oplevet, at SFOpersonale kommer og genfortæller situationer, hvor børnene i SFO-timerne har brugt personlige og sociale færdigheder, de har lært i Perspekt-forløbene. Se eksempler på et samtaleark (link: Gbil1.pdf) og endnu et (link: Gbil2.pdf). Hvordan Perspekt? Rent praktisk foregår undervisningen i Perspekt i en ugers periode, hvor man afsætter timer ca. hver anden dag til formålet. Perspekt lægges på den måde oven i det eksisterende indhold i f.eks. danskundervisningen, men ifølge skolelederen er det relevant at benytte eksisterende timer til forløbet, da det ligger inden for de mål, der skal arbejdes med i undervisningen. Og da Perspekt danner basis for, at efterfølgende indlæring kan ske hurtigere og med mindre støj fra konflikter og manglende sociale færdigheder, må det nødvendigvis kommunikeres ud til forældrene, at det faglige indhold i dansktimerne i en periode nedprioriteres, men at det langsigtede mål med Perspekt gør denne prioritering relevant. 3 / 5

4 Igennem Perspekt udstyres eleverne med generelle værktøjer og ikke mindst en terminologi, som de kan anvende i deres tilgang til verden omkring dem. Tilegnelsen foregår gennem øvelser i klasseværelset, men eleverne får samtidig efter hvert modul i materialet samtaleark med hjem, så den faglige udvikling kan følges i hjemmet. Samtalearket indeholder en kort beskrivelse af aktiviteterne og redegør for de færdigheder, som er gennemgået. Samtidig nævner arket en række spørgsmål, som forældrene kan stille deres børn for at få en snak om det, som barnet har arbejdet med. Ideen er, at både forældre, lærere og elever nu kommunikerer i samme sprog. Som en lærer udtaler, er det jo ikke noget nyt, at man søger en bedre kommunikation med eleven og forsøger at udvikle deres sociale færdigheder. Det nye består i, at det nu er de samme rammer, der gælder i hele forløbet, de samme ord, man alle bruger, og at det er kendt stof for både elever, lærere, børnehaveklasseledere, forældre og pædagoger. Emnerne i Perspekt er alle relateret til den måde, man er sammen på, kommunikerer på og interagerer med hinanden på. Der er således emner om forskelligheder, kropssprog og kommunikation. Der er også emner, som behandler forskellen mellem, at noget er fakta og uomtvisteligt, mens andet er holdninger og meninger. Konsekvens, handling, selvkontrol og regler er andre emner som tages under behandling, men man øver sig også i at bede om hjælp, i at give udtryk for tanker og handlinger og i at forstå andres følelser. Udviklingsforløbet I udviklingen af Perspekt har sparring med fagpersoner, herunder børne- og ungepsykologer og folkeskolelærere, været en integreret del. Undervisningsministeriets slut- og trinmål har været retningsgivende for udviklingen af materialet. Perspekt er stadigvæk et ungt projekt, hvorfor rammerne løbende evalueres og forbedres. På Skolen ved Gurrevej udtaler lærerne da også, at når børnehaveklasserne allerede i september begyndte med Perspekt, så var det måske en smule for tidligt. Børnene havde endnu ikke helt vænnet sig til at sidde stille og lytte efter. De foreslår derfor, at man skal overveje først at begynde undervisningen i Perspekt efter juleferien. Resultater og anbefalinger De vigtigste erfaringer, som lærerne har gjort sig med Perspekt, har været, at eleverne nu er blevet bedre til at klare konflikterne selv både i timerne og i frikvartererne. Tidligere havde eleverne ofte brug for en lærer, når der har været en konflikt i klasseværelset eller i skolegården. Nu oplever lærere og børnehaveklasseledere, at eleverne har de fornødne værktøjer til selv at klare en stor del af disse konflikter. Dog er det også en lærers erfaring, at når der er en konflikt i en klasse, som ikke har været undervist i Perspekt, så er det ikke muligt at hive en isoleret del af Perspekt frem for at lappe på såret. Materialet fungerer kun i sin strukturerede helhed, og det kræver, at lærer og elever dedikerer den nødvendige tid til undervisningsmaterialet, for at det har en effekt. 4 / 5

5 Forbruget af tid og ressourcer er en anden central erfaring. Ud over lærerkurset, der bliver beskrevet som helt uundværligt, anbefales det, at undervisningen i Perspekt foregår i timer, hvor der er to undervisere til stede i klassen, fordi forløbet er meget intensivt at gennemføre. Til sidst anbefales den tætte forældreinddragelse, som på Skolen ved Gurrevej har været en meget positiv oplevelse. Den tætte involvering af forældrene lige fra start har således både styrket sammenholdet forældrene imellem, afmystificeret Perspekt, og skabt bedre relationer mellem skolen og forældrene til gavn for det fremtidige skole-hjemsamarbejde. 5 / 5

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Telefon: SFO: 76 81 36 50 / 30 50 70 81 E-Mail: vibwh@vejle.dk Adresse: Give Skoles SFO, Torvegade 81, 7323 Give

Telefon: SFO: 76 81 36 50 / 30 50 70 81 E-Mail: vibwh@vejle.dk Adresse: Give Skoles SFO, Torvegade 81, 7323 Give Telefon: SFO: 76 81 36 50 / 30 50 70 81 E-Mail: vibwh@vejle.dk Adresse: Give Skoles SFO, Torvegade 81, 7323 Give Vi vil med denne folder byde nye børn og forældre velkommen til Give Skoles SFO og ser frem

Læs mere

Kirsebærhavens Skole

Kirsebærhavens Skole Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole dit sikre valg På Kirsebærhavens Skole arbejder vi bevidst og målrettet

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

5-16 år 18 uger PERSPEKT. Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder

5-16 år 18 uger PERSPEKT. Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder 5-16 år 18 uger PERSPEKT Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder Perspekt øger elevernes forståelse for forskellighed og deres evne til konfliktløsning.

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo. Ansvar og fællesskab er de to værdier Vadgård Skole har valgt som skolens kerneværdier. Vi ønsker at alle på Vadgård Skole udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab

Læs mere

Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole

Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Det skal være sjovt at gå i skole! Blågård Skole Hans Tavsens Gade 4 2200 København N Tlf. 38 77 34 34 mail@blg.kk.dk www.blg.kk.dk Forældrenetværket Brug Folkeskolen

Læs mere

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv. Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole Daugård Skole Introfolder til Daugård Skole Skolestart på Daugård Skole Tidligere startede alle børn samtidigt i 0. klasse i august det år de fyldte seks år. Men på Daugård Skole er der rullende skolestart.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune: Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det

Læs mere

Tilst Skole. Informationsmøde 2014

Tilst Skole. Informationsmøde 2014 Tilst Skole Informationsmøde 2014 Dagens program 1. Tilst Skole hvem er vi? 2. Overgang fra børnehave til skole hvordan gør vi? 3. Er mit barn skoleparat? 4. Hvad er med til at skabe en god skolegang?

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

overgang fra børnehave til skole

overgang fra børnehave til skole overgang fra børnehave til skole 99 15 32 50 97 52 46 36 99 15 34 00 Skolefritidsordningen 99 15 34 20 INDHOLD s. 2: Brobygning i Dalgas-området s. 3: Er mit barn skolemodent? Hjælpeskema s. 4: En god

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO. Nr. 2 Skole-hjem samarbejdet RO. Skole-hjem samarbejdet bygger på gensidig respekt mellem skolen og hjemmet gennem en åben og fordomsfri dialog, så børnene oplever, at de voksne samarbejder om at give

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Samarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen

Samarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen Samarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen Værdier: - Åbenhed og samarbejde mellem børnene, forældrene, Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen er til stor

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer. Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012 Skole og Forældre 24. juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 4 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen?... 5 Hvilke børn henvender forældrene

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016 Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde - samlet blandt skolebestyrelsesmedlemmer og skoleledere i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde

Læs mere

Har din skole. Styr på Sundheden

Har din skole. Styr på Sundheden Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver

Læs mere

Skolestart På Abildgårdskolen

Skolestart På Abildgårdskolen Skolestart På Abildgårdskolen 2015/2016 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 650 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde. Antimobbe-handleplan Mål På Vestbjerg Skole accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en skole, hvor alle oplever en hverdag med tryghed og anerkendelse, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Asylklasserne på Humble Skole

Asylklasserne på Humble Skole Asylklasserne på Humble Skole Siden foråret 2011 har der på Humble Skole været asylbørnehave, klasser og klub for asylbørn på den sydlige del af Langeland. Asylklasser: Asylelever fra 0.kl. til 6.kl. går

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016 Trivselsplan 2015-2016 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

overgang fra børnehave til Skægkærskolen overgang fra børnehave til Skægkærskolen Hvorfor denne folder? Der lægges i denne folder op til, at styrke samarbejdet imellem forældre, børnehave, sfo og skole. Et samarbejde der har til formål, at fremme

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling: Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Velkommen til Hellig Kors Skole Hellig Kors Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi har en blandet børne- og forældregruppe, hvor alle miljøer er repræsenteret.

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Asylklasserne på Humble Skole

Asylklasserne på Humble Skole Asylklasserne på Humble Skole Siden foråret 2011 har der på Humble Skole været asylbørnehave, klasser og klub for asylbørn på den sydlige del af Langeland. Asylklasser: Asylelever fra 0.kl. til 6.kl. går

Læs mere

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Undervisningsvejledning klasse

Undervisningsvejledning klasse Undervisningsvejledning 3.-10. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere