Sociale færdigheder på skoleskemaet
|
|
- Jonathan Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sociale færdigheder på skoleskemaet Skal vi nu ha pasbest igen? en elev forvekslede tydeligvis skolens omfattende problemer med asbest med skolens store indsats for at udvikle børnenes personlige kompetencer og sociale færdigheder i indskolingen. Perspekt hedder projektet, som Skolen ved Gurrevej i Helsingør siden skolestart i 2008 har været involveret i. Perspekt, som er en kombination af ordene perspektiv og respekt, er som metode og undervisningsmateriale oprindeligt udviklet til mellemtrinnet og udskolingen, men med Rockwool Fondens hjælp har Skolen ved Gurrevej fået mulighed for at få udviklet og afprøve Perspektmateriale til indskolingen. Perspekt, som er udviklet af Knægt og Vinter (eksternt link: fungerer primært som et konkret undervisningsmateriale til folkeskolen, men der lægges samtidig stor vægt på, at forældre også inddrages som partnere i processen. Hvorfor Perspekt? Ideen med Perspekt er, at elever i ugentlige skemalagte timer lærer at håndtere almindeligt forekommende hverdagssituationer omkring følelser, tanker, kommunikation, indbyrdes konflikter, forskel på fakta og holdning, konsekvenser og regler samt det at kunne fungere i et fællesskab. Emnerne tager alle udgangspunkt i Fælles Måls beskrivelser om indholdet i temaet Sociale Færdigheder. På Skolen ved Gurrevej har man afprøvet materialet i børnehaveklasser og i førsteklasser i indskolingen. Efter pilotforløbet revideres systemet til efterfølgende implementering på andre skoler. Skolen på Gurrevej kører samtidig det eksisterende Perspekt-system på 5. og 8. klassetrin. Perspekt tager udgangspunkt i situationer, som kan opstå både i undervisningen og i frikvartererne. Indskolingsversionen er udviklet for at give eleverne stærkere sociale kompetencer og gøre dem bedre i stand til at håndtere det samvær og samarbejde, som skolen kræver af dem. Opsummerende kan man sige, at Perspekt skal medvirke til at gøre eleverne mere skoleparate. Det langsigtede mål er selvfølgelig, at eleverne får mulighed for i højere grad at profitere af den undervisning, de deltager i. Det gøres ved at arbejde med emner som ansvar, empati, syn på egen indsats, og at handlinger har konsekvenser. På Skolen ved Gurrevej har man en stor gruppe tosprogede elever. Ofte har man i klasserne oplevet, at de tosprogede elever og de etnisk danske elever ikke blander sig med hinanden i leg og i fritiden, men at de danner to grupper. Med Perspekt er det i en række klasser lykkedes at få splittet disse opdelinger, og relationer på kryds og tværs er blevet skabt mellem eleverne. 1 / 5
2 Lærerne på kursus Perspekt-projektet startede med uddannelse af de involverede lærere i brugen af materialet. Dette blev gjort ved, at lærerne på et ottedages kursus helt bogstaveligt legede øvelserne igennem sammen med udviklerne af materialet. Lærere og børnehaveklasseledere udtaler, at selvom det kan virke lidt kunstigt at arbejde på denne måde, så er resultatet, at man kommer til at forholde sig til projektets materiale mere erfaringsbaseret end ved traditionel undervisning. De udtaler samtidig, at det er helt nødvendigt selv at have afprøvet materialet og situationerne for at kunne føle sig trygge ved selv at skulle sætte systemet i gang i klassen. Orientering til forældre Forud for introduktionskurset for underviserne blev forældrene til de kommende 0. klasser og 1. klasser inviteret til et informationsmøde i februar. Her blev forældrene første gang informeret om indholdet af Perspekt. I maj blev forældrene inviteret til endnu et møde, men her var fokus rettet mod forældrenes holdning til opdragelse. En lærer udtaler, at eleverne til syvende og sidst spejler deres forældres holdninger til, hvordan man skal opføre sig. En af de gode sider ved Perspekt er, at der netop bliver talt om forhold med forældrene, som man ikke tidligere har haft en metode til at tage op. Blandt andet var det i langt højere grad muligt for skolen at kommunikere sine forventninger omkring den opdragelsesmæssige rollefordeling ud til forældrene, før deres barn startede i folkeskolen. Forældrene spiller i det hele taget en stor rolle i Perspekt. I begyndelsen af skoleåret blev samtlige forældre inviteret til at deltage i et Perspekt-forældrekursus over fire kursusgange. Her blev kendskab til indholdet i Perspekt introduceret for forældrene, som også fik lejlighed til at afprøve en række af øvelserne i materialet. Forældrene fik ved den lejlighed ikke blot et grundigt indblik i tanken bag Perspekt; de fik samtidig lejlighed til hurtigt at lære hinanden at kende og få kickstartet forældresamarbejdet i klassen. Som en del af de foreløbige erfaringer udtaler de involverede lærere og børnehaveklasseledere, at der forældrene imellem blev skabt positive relationer, og at der blev skabt positive relationer mellem forældre og skole som grobund for et fremtidigt godt skolehjemsamarbejde. Kurset viser sig at have haft indflydelse på forældrenes indstilling til skolen og skolegang og til, hvem der har ansvar for hvad i forhold til skolegangen. Det nævnes samtidig som en sidegevinst, at man fra skolens side oplever, at der ved kurset er skabt gode relationer forældrene imellem, så elevernes interne konflikter lettere kan løses forældrene imellem, uden at skolen behøver at blive indblandet. Som et svar på en række tosprogede forældres manglende danskkundskaber har skolen haft tolke med på informationsmøder og har også afholdt et informationsmøde på arabisk. Ved disse introduktioner og forældrekurser har også tosprogede forældre modtaget indholdet af Perspekt positivt. 2 / 5
3 Forældresamarbejde Naturligvis vil der altid være forældre, der stiller sig skeptisk over for projekter som Perspekt. De kan fx være af den opfattelse, at deres barn allerede besidder de kompetencer, som materialet behandler. Men med en solid introduktion til det faglige indhold i systemet har skolen oplevet, at projektet accepteres endog meget bredt. Ved alle forældrearrangementer er der en vis del af forældrene, der ikke engagerer sig, endsige møder op. Skolen ved Gurrevej er ingen undtagelse, og det vedbliver da også at være en problematik, der skal arbejdes med. Mønstret er, at de forældre, som møder op til skole-hjemsamtalerne og andre forældrearrangementer, også er dem, som møder op til møderne omkring Perspekt. Når det så er sagt, fortæller personalet på Skolen ved Gurrevej, at nogle af forældrene, som følge af deres gode erfaringer med Perspekt-forældrekurset, selv har taget initiativ til at prøve at få de resterende forældre involveret, da kurset blev gentaget for dem, som ikke deltog i første omgang. Der er samtidig som følge af det hurtigt etablerede forældresamarbejde blevet taget initiativ til fælles maddage, hvor alle klassens børn i grupper på skift er til middag hos hinanden. Det har splittet de faste grupperinger i klassen og har skabt et bedre sammenhold eleverne og forældrene imellem. Brobygning til SFO en For at sikre kendskab og overførselsværdi har også SFO ens personale været på et introduktionsforløb på fem dage, hvor de har lært Perspekts tanke og indhold at kende. Det er vigtigt, at SFO ens personale kan bruge de samme termer, som børnene har lært, og at de ved hvilke emner, børnene har arbejdet med på klassen. SFO-personalet har fået samtaleark udleveret, så også de er i stand til at spørge ind til indholdet i Perspekt-undervisningen. Der har udelukkende god respons fra SFO-personalet, og flere af lærerne og børnehaveklasselederne har oplevet, at SFOpersonale kommer og genfortæller situationer, hvor børnene i SFO-timerne har brugt personlige og sociale færdigheder, de har lært i Perspekt-forløbene. Se eksempler på et samtaleark (link: Gbil1.pdf) og endnu et (link: Gbil2.pdf). Hvordan Perspekt? Rent praktisk foregår undervisningen i Perspekt i en ugers periode, hvor man afsætter timer ca. hver anden dag til formålet. Perspekt lægges på den måde oven i det eksisterende indhold i f.eks. danskundervisningen, men ifølge skolelederen er det relevant at benytte eksisterende timer til forløbet, da det ligger inden for de mål, der skal arbejdes med i undervisningen. Og da Perspekt danner basis for, at efterfølgende indlæring kan ske hurtigere og med mindre støj fra konflikter og manglende sociale færdigheder, må det nødvendigvis kommunikeres ud til forældrene, at det faglige indhold i dansktimerne i en periode nedprioriteres, men at det langsigtede mål med Perspekt gør denne prioritering relevant. 3 / 5
4 Igennem Perspekt udstyres eleverne med generelle værktøjer og ikke mindst en terminologi, som de kan anvende i deres tilgang til verden omkring dem. Tilegnelsen foregår gennem øvelser i klasseværelset, men eleverne får samtidig efter hvert modul i materialet samtaleark med hjem, så den faglige udvikling kan følges i hjemmet. Samtalearket indeholder en kort beskrivelse af aktiviteterne og redegør for de færdigheder, som er gennemgået. Samtidig nævner arket en række spørgsmål, som forældrene kan stille deres børn for at få en snak om det, som barnet har arbejdet med. Ideen er, at både forældre, lærere og elever nu kommunikerer i samme sprog. Som en lærer udtaler, er det jo ikke noget nyt, at man søger en bedre kommunikation med eleven og forsøger at udvikle deres sociale færdigheder. Det nye består i, at det nu er de samme rammer, der gælder i hele forløbet, de samme ord, man alle bruger, og at det er kendt stof for både elever, lærere, børnehaveklasseledere, forældre og pædagoger. Emnerne i Perspekt er alle relateret til den måde, man er sammen på, kommunikerer på og interagerer med hinanden på. Der er således emner om forskelligheder, kropssprog og kommunikation. Der er også emner, som behandler forskellen mellem, at noget er fakta og uomtvisteligt, mens andet er holdninger og meninger. Konsekvens, handling, selvkontrol og regler er andre emner som tages under behandling, men man øver sig også i at bede om hjælp, i at give udtryk for tanker og handlinger og i at forstå andres følelser. Udviklingsforløbet I udviklingen af Perspekt har sparring med fagpersoner, herunder børne- og ungepsykologer og folkeskolelærere, været en integreret del. Undervisningsministeriets slut- og trinmål har været retningsgivende for udviklingen af materialet. Perspekt er stadigvæk et ungt projekt, hvorfor rammerne løbende evalueres og forbedres. På Skolen ved Gurrevej udtaler lærerne da også, at når børnehaveklasserne allerede i september begyndte med Perspekt, så var det måske en smule for tidligt. Børnene havde endnu ikke helt vænnet sig til at sidde stille og lytte efter. De foreslår derfor, at man skal overveje først at begynde undervisningen i Perspekt efter juleferien. Resultater og anbefalinger De vigtigste erfaringer, som lærerne har gjort sig med Perspekt, har været, at eleverne nu er blevet bedre til at klare konflikterne selv både i timerne og i frikvartererne. Tidligere havde eleverne ofte brug for en lærer, når der har været en konflikt i klasseværelset eller i skolegården. Nu oplever lærere og børnehaveklasseledere, at eleverne har de fornødne værktøjer til selv at klare en stor del af disse konflikter. Dog er det også en lærers erfaring, at når der er en konflikt i en klasse, som ikke har været undervist i Perspekt, så er det ikke muligt at hive en isoleret del af Perspekt frem for at lappe på såret. Materialet fungerer kun i sin strukturerede helhed, og det kræver, at lærer og elever dedikerer den nødvendige tid til undervisningsmaterialet, for at det har en effekt. 4 / 5
5 Forbruget af tid og ressourcer er en anden central erfaring. Ud over lærerkurset, der bliver beskrevet som helt uundværligt, anbefales det, at undervisningen i Perspekt foregår i timer, hvor der er to undervisere til stede i klassen, fordi forløbet er meget intensivt at gennemføre. Til sidst anbefales den tætte forældreinddragelse, som på Skolen ved Gurrevej har været en meget positiv oplevelse. Den tætte involvering af forældrene lige fra start har således både styrket sammenholdet forældrene imellem, afmystificeret Perspekt, og skabt bedre relationer mellem skolen og forældrene til gavn for det fremtidige skole-hjemsamarbejde. 5 / 5
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs merePrincip for hyttetur, lejrskole og skolerejse:
Princip for hyttetur, lejrskole og skolerejse: Hindsholmskolen ønsker, at eleverne i løbet af deres skoletid oplever ture/ ekskursioner i den omgivende verden. I skoleforløbet tilstræbes, at der planlægges
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen
INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereTelefon: SFO: 76 81 36 50 / 30 50 70 81 E-Mail: vibwh@vejle.dk Adresse: Give Skoles SFO, Torvegade 81, 7323 Give
Telefon: SFO: 76 81 36 50 / 30 50 70 81 E-Mail: vibwh@vejle.dk Adresse: Give Skoles SFO, Torvegade 81, 7323 Give Vi vil med denne folder byde nye børn og forældre velkommen til Give Skoles SFO og ser frem
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereTIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart
TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION En god skolestart Jeres barn skal begynde i skole og fritidsinstitution Det er stort at begynde i skole og fritidsinstitution. Det er
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereSkole-hjemsamarbejde på Blågård Skole
Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Det skal være sjovt at gå i skole! Blågård Skole Hans Tavsens Gade 4 2200 København N Tlf. 38 77 34 34 mail@blg.kk.dk www.blg.kk.dk Forældrenetværket Brug Folkeskolen
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for Holme Skoles Indskoling KÆRE FORÆLDRE I denne pjece kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen på Holme
Læs mereKirsebærhavens Skole
Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole dit sikre valg På Kirsebærhavens Skole arbejder vi bevidst og målrettet
Læs mereAnsvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.
Ansvar og fællesskab er de to værdier Vadgård Skole har valgt som skolens kerneværdier. Vi ønsker at alle på Vadgård Skole udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab
Læs mereKirsebærhavens Skole
Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole På Kirsebærhavens Skole arbejder vi målrettet med: TRYGHED En skole
Læs mereovergang fra børnehave til skole
overgang fra børnehave til skole 99 15 32 50 97 52 46 36 99 15 34 00 Skolefritidsordningen 99 15 34 20 INDHOLD s. 2: Brobygning i Dalgas-området s. 3: Er mit barn skolemodent? Hjælpeskema s. 4: En god
Læs mere5-16 år 18 uger PERSPEKT. Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder
5-16 år 18 uger PERSPEKT Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder Perspekt øger elevernes forståelse for forskellighed og deres evne til konfliktløsning.
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Gladsaxe Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereInformationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret
Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse
Læs mereHerunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:
Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.
Læs mereI Ringsteds folkeskoler har vi fokus på højt fagligt niveau, trivsel og respekt for, at ikke alle lærer ens. Ringsted Kommunes folkeskoler
I Ringsteds folkeskoler har vi fokus på højt fagligt niveau, trivsel og respekt for, at ikke alle lærer ens. Ringsted Kommunes folkeskoler Kære kommende elev og forælder i Ringsted Kommunes folkeskoler
Læs mereEn vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev
En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et
Læs mereFællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14. Velkommen på vores skole
Fællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14 Velkommen på vores skole Fakta Fællesskolen Nustrup Sommersted er én skole på to matrikler. Skolens sammenlægning udspringer af Haderslev
Læs mereHusk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,
Læs mereSOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2018-2019 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereParat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereVelkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2019
Velkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2019 Informationsmøde tirsdag d. 25. september 16:00-17:00 Informationsmøde 0. klasse Tiden nærmer sig, hvor dit barn skal skrives op til skolestart. Det er en spændende
Læs mereSkolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereAntimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereAntimobbestrategi. Mobning er et uhåndterbart problem for den, der bliver ramt af det og kan blandt andet defineres således:
Antimobbestrategi Indledning og definition af mobning Alle børn har ret til en tryg skolegang. En tryg skolegang betyder ikke, at alle sten er fjernet fra barnets vej. Hvor der er mere end en person til
Læs mereOprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd
Læs mereVelkommen til informationsmøde for forældre til kommende skolestartere August 2018
Velkommen til informationsmøde for forældre til kommende skolestartere August 2018 Højvangskolens lederteam Ivan Børsting Skoleleder Helle Albrechtsen, Pædagogisk leder, udskoling Dorthe Kirkegaard Larsen
Læs mereLidt om Abildgårdskolen. God tid. Skolefritidsordning SFO. Vil du vide mere om SFO, skal du kontakte indskolingsleder Charlotte Rieck
2019/2020 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 430 elever med baggrund i mange forskellige kulturer En skole der vægter det faglige højt
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereUndervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside
Kære forældre! For at I kan danne jer et indtryk af, hvad der venter jeres barn når det begynder skolelivet i børnehaveklassen, har vi skrevet følgende information. Undervisningsministeriet har udarbejdet
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereSKOLEFRITIDSORDNING - SFO: Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig:
På Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 500 elever med baggrund i mange forskellige kulturer En skole der vægter det faglige højt En skole med
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereUdarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.
Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På
Læs mereDaugård Skole. Introfolder til Daugård Skole
Daugård Skole Introfolder til Daugård Skole Skolestart på Daugård Skole Tidligere startede alle børn samtidigt i 0. klasse i august det år de fyldte seks år. Men på Daugård Skole er der rullende skolestart.
Læs mereErfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde
Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde - samlet blandt skolebestyrelsesmedlemmer og skoleledere i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereIntroduktion og temapakker
Introduktion og temapakker Gratis tilbud Projekt GIV er støtte til børn og unge, lærere og pædagoger. I kan bestille gratis introduktion og temapakker, der kan tilpasses undervisningen og formålet. Temapakkerne
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereKære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.
Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereTemaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.
Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede
Læs mereNr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.
Nr. 2 Skole-hjem samarbejdet RO. Skole-hjem samarbejdet bygger på gensidig respekt mellem skolen og hjemmet gennem en åben og fordomsfri dialog, så børnene oplever, at de voksne samarbejder om at give
Læs mereGregers Krabbe står sammen mod mobning
Gregers Krabbe står sammen mod mobning HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereIntroduktionsmøde Bankagerskolen
Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning
Læs mereTaleklasserne på Næsbjerg Skole
Taleklasserne på Næsbjerg Skole Med fokus på sproget Taleklasserne på Næsbjerg Skole Varde Kommune Taleklasserne er et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for normalt begavede børn med svære tale/sprog-vanskeligheder.
Læs mereSignaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016
Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn
Læs mereSamarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen
Samarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen Værdier: - Åbenhed og samarbejde mellem børnene, forældrene, Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen er til stor
Læs mereVi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.
Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereTilst Skole. Informationsmøde 2014
Tilst Skole Informationsmøde 2014 Dagens program 1. Tilst Skole hvem er vi? 2. Overgang fra børnehave til skole hvordan gør vi? 3. Er mit barn skoleparat? 4. Hvad er med til at skabe en god skolegang?
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereThyholm Skole Principper
Godkendt i Skolebestyrelsen d. 8/2 2007 for skole/hjem-samarbejdet ved Thyholm Skole Formål: Formålet med skole/hjem-samarbejdet ved Thyholm skole er at styrke samarbejdet mellem skolen og forældrene for
Læs mereKontaktforældrebrochure
Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereDIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereAKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereVelkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2018
Velkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2018 Informationsmøde tirsdag d. 9. januar kl. 16:30-17:30 Informationsmøde 0. klasse på Amagerskolen 2018 Tiden nærmer sig, hvor dit barn skal skrives op til skolestart.
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs merePrincipper og retningslinjer for gode overgange ved helheden Spjald Skole
Returadresse Spjald Skole Halvejen 2, 6971 Spjald Viceskoleleder Helle Kruse Hindø Telefon 9974 2803 E-post og hjemmeside helle.hindoe@rksk.dk spjald-skole.skoleporten.dk Dato 31. januar 2018 Sagsnummer
Læs mereVelkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7
Læs mereDen Gode Klasse på Tofthøjskolen
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereSkole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012
Skole og Forældre 24. juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 4 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen?... 5 Hvilke børn henvender forældrene
Læs mereIndskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant
Læs mereGældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi for Tybjerg Privatskole Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med skolens antimobbestrategi, ønsker vi dels at beskrive den forebyggende indsats,
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune 2 Velkommen i skole Jeres barn har nu nået den alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse. Fredensborg kommune
Læs mere