Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde."

Transkript

1 lanloven i praksis

2 Planloven i praksis Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning in Denmark med støtte fra Realdania. Tekst: By- og Landskabsstyrelsen Niels Østergård og Helle Witt Grafisk tilrettelæggelse: Tegnestuen Jens V. Nielsen Illustrationer: By- og Landskabsstyrelsen, hvor andet ikke angivet Fotos: Jens V. Nielsen Luftfoto s. 16: Arkitektfirmaet C. F. Møller, fotograf Jan Kofod Winther Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere Oplag: ISBN trykt: ISBN digital: Distribution Rapporten kan fås ved henvendelse til: Frontlinien Rentemestervej København NV Telefon: Rapporten ligger også på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside

3 planloven i praksis Planlægning i Danmark Udfordringer til planlægningen Planloven Landsplanlægning Planlægning af detailhandel Planlægning af kyster Planlægning i Hovedstadsregionen Regionale udviklingsplaner Kommuneplanlægning Lokalplanlægning Landzoneadministration Miljøvurderinger VVM Digitale planer Retsbeskyttelse

4 Danmark i tal Danmarks areal er på km 2. Landet består af Jylland og et øhav på 406 øer, hvoraf 75 er beboede. Den samlede kystlængde er km. Arealanvendelsen fordeler sig med landbrug på 67 %, skov på 12 %, naturarealer på 11 % samt byområder og trafikanlæg på 10 %. 14 % i det åbne land og mindre landsbyer. 1/3 af landets befolkning svarende til 1,85 mill. indbyggere bor i hovedstadsområdet. De fire største byer herudover er Århus med indb., Odense med indb., Aalborg med indb. og Esbjerg med indb. Befolkningstallet er 5,5 mill.(2007). Befolkningstætheden er 127 indbyggere pr. km % bor i byer og bymæssige bebyggelser med over 200 indbyggere og Storebæltsbroen forener Sjælland med Fyn og Jylland. Omtrent halvdelen af befolkningen bor øst for broen og lidt over halvdelen vest for broen. Bruttonationalproduktet pr. indbygger er kr. (2006) svarende til euro. Landbruget yder 2 % af det samlede bruttonationalprodukt, industri og byggeri 26 %, de private serviceerhverv 50 % og den offentlige sektor 22 %.

5 Planlægning i Danmark Danmark bliver ikke et smukt og velplanlagt land af sig selv. Det kræver visioner om hvilket land, hvilke landskaber og hvilke byer, vi vil udvikle. Og det kræver strategier og planlægning at skabe og bevare en høj kvalitet i omgivelserne i landskaberne, i byerne og i miljøet. Gennem planlægningen formes de omgivelser, vi fremover skal leve i. Derfor er de politiske beslutningsprocesser med offentlig debat og afvejning af forskellige interesser en spændende del af demokratiet. Det stiller samtidigt store krav til kvaliteten og fagligheden i plandokumenterne og i planprocesserne. Planlægning er politik. Det er helt overvejende lokalpolitiske beslutninger, der konkret tegner det nye Danmarkskort. Det handler om, hvor der må bygges, og hvad der må bygges. Det handler om transportsystemet og serviceniveauet i de enkelte byer og byområder. Og det handler om at beskytte og udvikle kvaliteterne i landskabet, naturen og miljøet. God planlægning forudsætter hensigtsmæssige regler og værktøjer i lovgivningen. Kommunerne fik ansvaret for den sammenfattende planlægning for både byerne og det åbne land som en konsekvens af kommunalreformen i Samtidig blev landsplanlægningen styrket og de nye regionsråd skal udarbejde strategiske regionale udviklingsplaner. Der blev således også tale om en reform af planlægningen. Formålet med denne publikation er at give en kort og illustreret fremstilling af planlovens indhold og anvendelse i praksis. Reglerne, kravene og reguleringsmulighederne beskrives uden brug af paragraffer. Jeg håber publikationen dermed giver det overblik til alle, der i en arbejdsmæssig, politisk eller uddannelsesmæssig sammenhæng er nødvendig for aktiv deltagelse i planlægningen af vore omgivelser. Connie Hedegaard Miljøminister

6 Udfordringer til planlægningen Planlægningen skal skabe og bevare kvaliteten i vores byområder og i det åbne land. Udfordringerne i planlægningen ændres med udviklingen i samfundet. Lovgivningen og de redskaber, som bruges i planlægningen revideres og fornyes jævnligt. Senest har kommunalreformen i 2007 betydet store ændringer i det danske plansystem. Planlægning og udvikling i samfundet Ændringer i samfundet stiller nye krav til udvikling og omdannelse af byerne, til udbygning med teknisk og social infrastruktur og til beskyttelse og benyttelse af det åbne land. Det har resulteret i løbende ændringer i planlovgivningen og i de redskaber, som bruges i planlægningen. I de senere år har moderniseringen af planloven fokuseret på at fremme strategisk planlægning, at styrke inddragelse af offentligheden i planlægningen, at forbedre mulighed for at omdanne tidligere erhvervsområder til blandet byformål, at fremme bæredygtig lokalisering, at bevare attraktive og levende bykerner og at beskytte de åbne kystområder. Samtidig er der opbygget en række systemer, der gør det muligt at udvikle en effektiv digital planlægning. En ny national miljøportal Danmarks Miljøportal indeholder en række offentlige plan-, natur- og miljødata. Et ny plansytem PlansystemDK fremmer offentliggørelse og samling af planforslag og vedtagne planer. I Landsplanredegørelse 2006 fokuserer regeringen på, at planlægningen skal holde fast i Danmark s styrkepositioner: velfungerende byer som er gode at arbejde og leve i, åbne landskaber og sammenhængende naturområder, som vi kan færdes og udfolde os i. Med fem pejlemærker for den fysiske planlægning genoplives det klassiske planprincip om at fastholde en adskillelse mellem land og by. Ændringer i planloven Planloven trådte i kraft 1. januar 1992, men den er baseret på flere årtiers planlægningserfaring og planlovgivning. Loven er ændret flere gange. Bypolitik (2007) Kommunalreform ( ) sommerhus i kystnærhedszonen (2004) Byomdannelsesområder (2002) Ændring af landzoneregler (2002) Kommunesammenlægning på Bornholm (2002) Kolonihaver (2001) Kommunestrategi og fleksibel revision (2000) Lokal Agenda 21 (2000) Vurdering af virkninger på miljøet VVM (1999) Oprettelse af Hovedstadens Udviklingsråd (1999) Planlægning til butiksformål (1997, 2002, 2007) Planlægning i kystområder (1994) Kommunalreform 2007 Danmark har i de seneste år grundlæggende reformeret den offentlige sektor. Folketinget vedtog i juni 2005 de sidste af de 50 lovforslag, som udmønter kommunalreformen. Reformen trådte i kraft 1. januar Kommunalreformen tegner en ny offentlig sektor. Amterne er nedlagt, og fem folkevalgte regionsråd er etableret. Samtidig er kommunerne frivilligt blevet lagt sammen. Det har reduceret antallet af kommuner fra 271 til 98 større og mere bæredygtige kommuner. Kommunerne har nu ansvaret for at løse langt de fleste velfærdsopgaver. De er hovedindgangen til den offentlige sektor for borgere og virksomheder. Reformen ændrer så afgørende ved det danske plansystem, at ændringen af planloven omtales som en planlovreform. Planloven fordeler ansvaret for planlægningen i Danmark mellem miljøministeren, 5 regionsråd og 98 kommunalbestyrelser. Planloven hviler på grundelementerne fra planlovreformen i 1970 erne om decentralisering af beslutningskompetencen og inddragelse af offentligheden i planlægningsprocessen.

7 Aalborg Ringkøbing Århus Ribe Odense Roskilde Faaborg Nykøbing F Miljøministeriets syv nye miljøcentre. Miljøcentrene i Odense, Roskilde og Århus varetager planopgaver. Kommunerne har ansvaret for at planlægge for byerne og for det åbne land. Det betyder, at kommuneplanen får en helt ny rolle som den bærende plantype for udvikling og arealanvendelse i kommunen. Samtidig styrkes landsplanlægningen. Staten har en mere aktiv rolle for at sikre overordnede planhensyn i den mere decentraliserede planproces. Og staten har fået ansvaret for de særligt komplicerede miljø-, naturog plansager. På regionalt niveau udvikles en ny plantype den regionale udviklingsplan. Miljøministeriet har oprettet syv nye miljøcentre med ansvar for store dele af de opgaver, som Miljøministeriet har overtaget i forbindelse med kommunalreformen. Det betyder, at ministeriet er til stede lokalt og får bedre mulighed for at følge med i, hvordan lovgivningen virker i praksis. Fornyelse af planlægningen Miljøministeriet og Realdania har i samarbejde sat fokus på fornyelse af planlægningen. Målet er at sikre kvaliteten af vore omgivelser og fortsat at udvikle redskaberne til det. Projektet er fortsat i partnerskabsprojektet Plan09, som skal bidrage til at udvikle plankulturen i kommunerne i lyset af de store omvæltninger, som kommunalreformen bringer. miljøcentre Med kommunal reformen er der oprettet syv statslige miljøcentre med opgaver inden for planlægning, miljø og natur.

8 Planloven Danmark har et enkelt og klart planlægningssystem med en stærk decentraliseret ansvarsfordeling. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende arealregulerende kommuneplanlægning og lokalplanlægningen med bindende retningsliner for grundejerne. Regionsrådet udarbejder en strategisk plan for den regionale udvikling. Miljøministeren har ansvaret for gennem landsplanlægningen at sikre nationale interesser. Planlovens formål Planloven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Planlægningen skal især sikre, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Decentralisering af ansvar Kommunalbestyrelserne har et stort ansvar for planlægningen i byerne og i det åbne land. Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere deres kommuneplan. I første halvdel af valgperioden på 4 år skal den fremlægge en politisk strategi for kommuneplanlægningen - planstrategien - og beslutte de nødvendige revisioner af kommuneplanen. Kommuneplanen udgør herefter rammen for udarbejdelse af lokalplaner og behandlingen af sager også efter anden lovgivning. Lokalplaner udarbejdes løbende - efter behov. Større bygge- og anlægsarbejder kan ikke startes før kommunalbestyrelsen har vedtaget en lokalplan. Inddragelse af borgerne Det er et grundelement i planloven, at borgerne skal inddrages i planprocessen. Det gælder planlægning på såvel kommunalt, regionalt som nationalt niveau. Før en kommunal plan, en regional udviklingsplan, et landsplandirektiv eller en landsplanredegørelse kan vedtages, skal der offentliggøres et forslag og en redegørelse for forslagets forudsætninger. Der skal fastsættes en frist på mindst 8 uger, hvor grundejere, naboer, foreninger, myndigheder mv. kan komme med indsigelse, bemærkninger, forslag eller protester. Planlovens regler om offentlighed er minimumsregler. Planmyndigheden vurderer selv, om der bør udsendes mere debatmateriale, afholdes borgermøder, nedsættes arbejdsgrupper, oprettes elektronisk borgerpanel eller lignende. Kommunerne eksperimenterer med forskellige måder at inddrage borgere, interesseorganisationer mv. i planarbejdet. Flere kommuner har fx udarbejdet en politik for nærdemokrati. Der er også kommuner, der eksperimenter med at drøfte strategi og udviklingsmuligheder på et mere uformelt grundlag inden den formelle planprocedure. Alle kan se planer og data En række areal-, natur- og miljødata kan findes på Danmarks Miljøportal. Alle planforslag og planer lægges på en planportal - - så alle kan se, hvilke planer der gælder for de enkelte ejendomme. Indsigelse, dialog og samarbejde Miljøministeren har pligt til at gøre indsigelse mod forslag til kommuneplaner, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Det sker på hele regeringens vegne. Regionsrådet kan gøre indsigelser over for forslag til kommuneplaner, hvis planen er i strid med den regionale udviklingsplan. Kommunerne

9 stat Landsplanlægning Regeringens politik: Landsplanredegørelser Oversigt over statslige interesser Landsplandirektiver, Fingerplan 2007 Sektorplaner: Vandplan Natura 2000-planer Trafikplan planlovsystemet 2007 regionale udviklingsplaner Regionens visioner Sektorplaner: Råstofplan region Regionale vækstfora: Erhvervsudviklingsstrategi kommune kommuneplaner Planstrategi Arealregulering for by og land lokalplaner Miljøministeren fastlægger gennem landsplanredegørelser, oversigter over statslige interesser, landsplandirektiver, dialog mv. overordnede rammer for regionernes og kommunernes planlægning. Miljøministeren sikrer bl.a. gennem indsigelse (veto), at statens overordnede interesser varetages i kommunernes planlægning. Regionsrådene udarbejder regionale udviklingsplaner, der beskriver regionens visioner. Planen har en nær sammenhæng til den erhvervsudviklingsstrategi som de regionale vækstfora skal udarbejde. Kommunalbestyrelsen sammenfatter kommunalbestyrelsen mål og strategi for udviklingen i kommuneplanen, der udgør rammen for de detaljerede lokalplaner og for sagsbehandling efter planloven og en række sektorlove. kan fremsætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. I hovedstadsområdet kan kommunerne fremsætte indsigelse mod planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet. Målet er gennem dialog og samarbejde at sikre koordinering af lokale, regionale og nationale interesser. Sektorplaner Miljøministeriet udarbejder vandplaner og planer for Natura områderne. Det sker som opfølgning på EU direktiver. Disse statslige sektorplaner følges op af kommunale handleplaner. Vandplaner, Natura 2000-planer og handleplaner bliver bindende for kommuneplanlægningen. Særlige regler for hovedstaden, kyster og detailhandel Planloven indeholder særlige regler for planlægning i hovedstadsområdet, kystområder og for arealer til butiksformål: Planlægningen i hovedstadsområdet skal sikre hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur. Landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Planlægningen til butiksformål skal fremme et varieret butiksudbud i bymidterne i de mange mindre og mellemstore byer. Regionsrådene skal udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Der er tale om en ny sektorplan. Råstofplanen er bindende for kommuneplanlægningen. Trafikstyrelsen udarbejder en statslig trafikplan for den offentlige jernbanetrafik. Planen skal indeholde en beskrivelse af besluttede statslige projekter og dispositioner, der berører jernbanenettet. Den udarbejdes for at sikre sammenhæng mellem den statslige, regionale og lokale offentlige trafik. Kommunerne skal lægge disse planer til grund for kommuneplanen. 7

10 Storebæltsbroen fra 1998 er en væsentlig del af den nationale infrastruktur med nord-syd og øst-vest gående motorveje og jernbaner (Det store H) Landsplanlægning Regler om landsplanlægning blev indført i 1974 og styrket væsentligt med kommunalreformen i Landsplanlægningen kommer til udtryk gennem redegørelser, bindende retningslinier, vejledninger og indgriben i den lokale planlægning for emner og projekter, som har international, national eller regional interesse. Landsplanredegørelse Efter hvert folketingsvalg skal miljøministeren afgive en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen. Redegørelsen skal endvidere omfatte de særlige forhold af betydning for planlægningen i hovedstadsområdet. Landsplanredegørelsen fremlægges som et forslag med mulige alternativer, og der inviteres til offentlig debat inden ministeren på regeringens vegne afgiver den endelige redegørelse. Der er tradition for, at Folketinget tager en debat om landsplanredegørelsen. De seneste landsplanredegørelser indeholder visioner og perspektiver for aktuelle plantemaer suppleret med et handlingsprogram for opfølgningen. Heri indgår projektsamarbejde med kommuner og den private sektor. Oversigt over statslige interesser Hvert fjerde år skal miljøministeren offentliggøre en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Oversigten indeholder et overblik over de interesser og hensyn, som stammer fra politisk vedtagne beslutninger i form af lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger samt aftaler mellem myndigheder. Den første oversigt blev udsendt i november 2006.

11 Regionernes geografi Hovedstaden og Østjylland Yderområder Vigtig transportrute By over indbyggere Anden by over indbyggere Grænse for landsplandirektiv for Hovedstadsområdet Natur- og miljøpolitiske redegørelser Ministeren skal mindst hver 4. år udgive en eller flere rapporter om miljøtilstanden i Danmark samt naturog miljøpolitikken. Landsdækkende miljø-, erhvervs-, arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer inddrages i processen. Ministeren skal desuden give Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde. Detailhandelsredegørelse Ministeren skal hvert 4. år give en redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om planlægningen til butiksformål. landsplanredegørelse 2006 Landsplanredegørelsen inddeler Danmark i fem typer af områder: Hovedstadsområdet, Sjælland, Østjylland, de mellemstore byregioner og yderområderne. Inddelingen tjener til at sammenfatte de geografiske forskellige hovedproblemstillinger, som den fysiske planlægning står over for forskellige steder i landet. Danmark er inddelt i to storbyområder og en række mellemstore og små byer med deres oplande. Det østjyske område er på vej til at udvikle sig til en fælles funktionelt sammenhængende by. Sjælland er i dag et sammenhængende arbejdsmarked med København som centrum. Landsplandirektiver Miljøministeren kan fastsætte bindende regler for indholdet af planlægningen efter loven. På den måde kan regeringen bane vej for både konkrete projekter og for en bestemt udvikling. Landsplandirektiver kan benyttes til at lokalisere en konkret samfundsmæssig nødvendig aktivitet og kan erstatte kommune- og lokalplanlægningen. Eksempler på landsplandirektiver er udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, linieføring for gas- og elledninger samt placering af nationale prøvestationer for vindmøller. Tilsvarende kan ministeren fastsætte regler for planlægning af Miljøministeren udgiver hvert 4. år en oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

12 landsplanredegørelse 2006 Debat om det østjyske bybånd Miljøministeriet inviterer i Landsplanredegørelse 2006 kommuner til dialogprojekter om den fremtidige udvikling. I østjylland inviteres til dialog om den fremtidige udvikling af det østjyske bybånd. Dialogen skal dreje sig om, hvordan der kan sikres en koordineret og hensigtsmæssig arealregulering af det østjyske bybånd i lyset af behovet for at skabe nye rammer for udviklingen. Dialogen skal sikre kvaliteten i landskabet og hensynet til infrastrukturen. Det er af national interesse, at der fortsat er åbne, sammenhængende landskaber mellem byerne. Erhvervsbyggeri langs motorvejen ved Horsens Pejlemærker for den fysiske planlægning Landsplanredegørelse 2006 indeholder regeringens fem pejlemærker for den fysiske planlægning. 1. Fastholde adskillelsen mellem by og land 2. Udviklingen skal komme hele landet til gode 3. Planlægningen skal basere sig på respekt for naturen, miljøet og landskabet 4. Fysisk planlægning skal spille tæt sammen med den overordnede transportstruktur 5. Planlægningen skal være helhedsorienteret sikre dynamikken mellem by og land og funktionaliteten i den enkelte by Redskaber i landsplanlægningen 1. Særlige regler i planloven 2. Landsplanredegørelser 3. Landsplandirektiv for hovedstadsområdet 4. Andre landsplandirektiver 5. Indsigelser og påbud 6. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 7. Information og vejledning bestemte aktiviteter. Et eksempel er planlægning for vindmølleudbygningen. Planloven indeholder krav om, at miljøministeren skal fastsætte nærmere regler for planlægningen i hovedstadsområdet. Det sker i form af et landsplandirektiv Fingerplan 2007, se nærmere side Indsigelse og påbud Miljøministeren har pligt til - på samtlige ministres vegne - at forhindre den endelige vedtagelse af et forslag til kommuneplan med en indsigelse, hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Det skal ske i løbet af offentlighedsperioden, og indsigelsen medfører, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage forslaget, før der er opnået enighed om indholdet i planforslaget. Samtlige kommuneplanforslag behandles i et statsligt embedsmandsudvalg i løbet af offentlighedsperioden for at koordinere statens synspunkter. Det er Miljøministeriets miljøcentre i Århus, Odense og Roskilde, der koordinerer og fremsætter eventuelle indsigelser. Statslige myndigheder kan hver for sig fremsætte indsigelser med vetovirkning overfor lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, myndigheden varetager. Kan myndigheden og kommunen ikke blive enige, afgøres uenigheden af Miljøministeriets miljøcentre. 10

13 vindmøller Placering af store vindmøller Det er regeringens vision, at Danmark skal bruge mere vedvarende energi. Regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land afgav i 2007 en rapport med anbefalinger og principper for den fremtidige planlægning. 1V Rapporten Store vindmøller på land undersøger de landskabelige konsekvenser ved opstilling af møller på meter. Øverste visualisering viser 6 møller på 1,75 MW med en totalhøjde på 100 m. Nederste visualisering viser 6 møller på 3,6 MW med en totalhøjde på 150 meter. Illustrationer: Birk Nielsen, landskabsarkitekter, planlæggere Miljøministeren kan pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en plan med et nærmere bestemt indhold. I særlige tilfælde kan miljøministeren overtage kommunens kompetence og selv træffe afgørelse i en konkret plansag. Disse muligheder bruges kun meget sjældent, når særlige nationale interesser gør det nødvendigt at gøre indgreb i den kommunale kompetence. Internationalt plansamarbejde Udviklingen i Danmark er i stigende grad påvirket og afhængig af udviklingen og planlægningen i vore nabolande og i det øvrige EU. Det internationale myndighedssamarbejde sker især gennem EU s samarbejde på planministerområdet med arbejdsgrupper om især regionalpolitik, byudvikling og miljø, gennem regionalt samarbejde i Østersøområdet og i Nordsøområdet om forskellige projekter under Interreg-programmerne samt gennem samarbejdet mellem de nordiske plan- og regionalministre. nationalparkplan, der ikke må stride mod den regionale udviklingsplan, kommuneplaner eller lokalplaner. Vejledninger Vejledninger er en vigtig del af landsplanlægningen. Der udsendes løbende vejledninger om fortolkning af loven fx vejledninger om kommuneplanlægning, landzoneadministration, lokalplanlægning og miljøvurdering. Andre vejledninger giver inspiration til lokalplanlægningen, inddragelse af miljøhensyn, varetagelse af landskabshensyn eller strategi for kommuneplanlægningen. Miljøministeriet formidler også ideer og erfaringer via hjemmesiden, kurser og foredrag. Nationalparker Lov om nationalparker giver miljøministeren mulighed for at oprette nationalparker. Reglerne fastsættes i en bekendtgørelse, som kan indeholde regler om begrænsning af kommunernes kompetence til at planlægge inden for nationalparkens område. Der skal udarbejdes en Miljøministeriet har udarbejdet en vejledning om varetagelse af landskabshensyn i kommuneplanlægningen. Vejledningen indeholder en metode til at vurdere landskabet. 11

14 bymidteplan Kommunernes planlægning skal styrke detailhandelen i bymidten af de mange mindre og mellemstore byer. Målet er at skabe attraktive offentlige byrum og et bredt og varieret handelsmiljø i de mange byer. Centerområder, Fjerritslev og Ikast Planlægning til detailhandel Planloven indeholder særlige regler for planlægning til butiksformål. Investeringer i nye butikker skal understøtte målet om fornyelse og omdannelse af de eksisterende handelsområder i bymidten. Planloven indeholder særlige regler for planlægning til butiksformål. Undersøgelser viste, at en væsentlig del af tilvæksten blev bygget i udkanten af de største byer som store butikker og butikscentre. Det er en udvikling som svækker detailhandelen i de mange mindre byer, som påvirker det lokale erhverv, og som forringer mulighederne for at bevare og modernisere livet i bymidterne. Planlovens detailhandelsregler blev ændret i 1997 for at vende disse udviklingstendenser. I 2002 og 2007 blev reglerne forenklet og præciseret, men formålet er fastholdt.det fremgår som et klart mål, at planlægningen skal fremme en udvikling i bymidten i de mange mindre og mellemstore byer og sikre, at butikker placeres, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og den kollektive trafik. Loven indeholder regler om maksimale butiksstørrelser for de enkelte centerområder. Fx en maksimal butiksstørrelse på m 2 for dagligvarebutikker og m 2 som hovedregel for udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler for beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet og for beliggenheden af aflastningsområder i Århus. Som hovedregel skal nye arealer til butiksformål udlægges i den centrale del af en by i bymidten eller i et bydelscenter i de større byer. Loven indeholder nogle få undtagelser fra denne hovedregel. Det gælder fx mindre lokale butikker og butikker med særlig pladskrævende varer. 12

15 bevaring af åbne kyster De åbne kyster skal bevares. Ud over planlovens kystnærhedszone på 3 km beskytter naturbeskyttelseslovens klitfrednings- og strandbeskyttelseslinier på op til 300 meter de åbne kyster. Kystområde ved Juelsminde. Strandbeskyttelseszonen Kystnærhedszonen Sommerhusområde Lokalplanlagt landzone Byzone Landsbyafgrænsning (landzone) Planlægning for kystområder Planloven indeholder særlige regler for planlægning i kystområderne. De åbne danske kyster skal bevares som åbne kyststrækninger. Siden 1981 har der været regler om at bevare de åbne kyster. Udviklingen i kystområderne og udenlandske erfaringer med et omfattende byggeri langs kysterne skræmte. Kystområderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for en i princippet 3 km bred kystnærhedszone kan der kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Der må heller ikke udlægges nye sommerhusområder, og de eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Lokalplanforslag, der giver mulighed for bebyggelse og anlæg, skal visuelt illustreres. Det giver befolkningen og politikerne et bedre beslutningsgrundlag. Med en ændring af planloven i 2004 blev der som en éngangsproces givet mulighed for etablering af op til nye sommerhusgrunde i kystområderne for at styrke den økonomiske udvikling lokalt i yderområder. Der er efterfølgende blevet udarbejdet landsplandirektiver, der placerer de nye sommerhusområder og indeholder nærmere regler for kommunernes lokalplanlægning. Siden 1937 har der efter naturbeskyttelsslovgivningen været forbud mod at opføre bebyggelse inden for 100 meter fra strandbredden. Forbuddet blev i 1994 udvidet til en zone på 300 meter. 13

16 Metrobanen gennem Ørestaden. Planlægning i Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet udgør ét sammenhængende bolig- og arbejdsmarked med fælles regionale friluftsområder og grønne områder på tværs af kommunegrænserne. Derfor er der særlige regler for planlægning i hovedstadsområdet. Loven indeholder overordnede principper for byudvikling, rekreative hensyn m.v. og miljøministeren har til opgave at udarbejde et landsplandirektiv, som konkretiserer disse principper. Fingerplan 2007 Byvæksten i hovedstadsområder er siden Fingerplanen fra 1947 søgt tilrettelagt ud fra en overordnet regional struktur med byudvikling i byfingre i tilknytning til banenettet og det radiale vejnet med friholdelse af grønne kiler mellem byfingre. Københavns profil som en grøn hovedstad skal i fremtiden yderligere forstærkes. Det skal ske gennem landsplandirektivet Fingerplan 2007, der vil sikre skarpe skel mellem by og land, give den kollektive trafik de bedste vilkår og hjælpe de i alt 34 kommuner i hovedstadsområdet med fremtidens byplanlægning. Regionalt ansvar Ifølge planloven skal kommunerne tage et regionalt ansvar og finde sin regionale rolle. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres. Byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. 14

17 hovedstadsregionen Fingerplan Hovedstadsområdet fungerer som én by. Kommuneplanlægningen skal bygge videre på den fingerbystruktur, som i sin tid blev skabt med den første Fingerplan fra Bebyggelsen samles langs trafikårene mod købstæderne ud fra København med særlig hensyntagen til mulighederne for kollektiv trafikbetjening. Det første landsplandirektiv for hovedstadsområdet Fingerplan 2007 trådte i kraft august Fingerplanen sætter rammerne for udvikling i hovedstadsområdet og yder hjælp til en fornuftig byudvikling i tæt sammenhæng med udviklingen i den trafi- 5 KM kale infrastruktur og den trafikale betjening. DET INDRE STORBYOMRÅDE (HÅNDFLADEN) GRØNNE KILER (INDRE KILER OG KYSTKILER) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (SOMMERHUSOMRÅDE) DET YDRE STORBYOMRÅDE (BYFINGRENE) GRØNNE KILER (YDRE KILER) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (LANDOMRÅDE) DET YDRE STORBYOMRÅDE (LANDOMRÅDE) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (BYOMRÅDE) TRANSPORTKORRIDOR LUFTHAVNE Fire delområder Fælles data Planloven inddeler hovedstadsområdet i 4 geografiske Som noget nyt stiller miljøministeren oplysninger om delområder med forskellige planlægningsmuligheder. udviklingen og planlægningen i hovedstadsområdet Det indre storbyområde håndfladen. Her skal by- til rådighed for den kommunale planlægning i hoved- udvikling og byomdannelse ske inden for eksisterende stadsområdet. Det fælles datagrundlag er med til at byzone og med hensyntagen til mulighederne for at sikre et ensartet beslutningsgrundlag for kommunernes styrke den kollektive trafikbetjening. planlægning. Det kan være oplysninger om aktuelle Det ydre storbyområde byfingrene. Her skal byud- udviklingstræk inden for erhverv, bosætning og trafik. vikling og nye byfunktioner placeres under hensyntagen Eller det kan være oplysninger om arealanvendelse, til den eksisterende og besluttede infrastruktur og til planlagte byggemuligheder og forventede behov for mulighederne for at styrke den kollektive trafik. arealer til forskellige byformål. De grønne kiler mellem byfingre og på tværs af byfingrene. Kilerne må ikke inddrages til byzone eller Miljørigtig lokalisering stationsnærhed anvendes til bymæssige fritidsanlæg. En af nyhederne i Fingerplan 2007 er en regel om mil- Det øvrige hovedstadsområde imellem byfingrene. jørigtig lokalisering i form at et princip om stationsnær- Her skal byudvikling være af lokal karakter og ske i hed. Store kontorarbejdspladser dvs. arbejdsplader tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af med mere end etagemeter skal som hovedregel andre bysamfund. i fremtiden placeres inden for en gåafstand af 600 m Miljøministeren skal løbende udarbejde et lands- til nærmeste station. Undersøgelser viser, at en stati- plandirektiv, der præciserer disse overordnede princip- onsnær placering får betydeligt flere til at vælge den kol- per. Landsplandirektivet skal også sikre overordnede lektive trafik frem for bilen. Princippet om stationsnær arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur, placering forventes at nedbringe trafikken på vejene og tekniske anlæg, støjkonsekvensområder og lignende af reducere miljøbelastingerne i form af et betragteligt betydning for udviklingen i området som helhed. mindre CO2-udslip. 15

18 Birk Centerpark, Herning Regionale udviklingsplaner Med kommunalreformen er der indført en ny plantype. regionsrådene skal udarbejde regionale udviklingsplaner, som skal opstille strategiske visioner for regionernes udvikling. Den regionale udviklingsplan skal ses som et fælles projekt mellem kommuner, erhvervsliv, regionsråd og de øvrige aktører i regionen. Den regionale udviklingsplan Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for: natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, inklusive turisme, beskæftigelse, uddannelse, og kultur. Den regionale udviklingsplan skal indeholde kortbilag med overordnede men ikke præcise udpegninger, der illustrerer indholdet i planen. Regionsrådet kan stille forslag til kommune- og lokalplanlægningen. Kommuneplanerne må ikke stride mod den regionale udvikingsplan. Forslaget til en regional udviklingsplan skal offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af valgperioden på 4 år. De regionale udviklingsplaner udarbejdes altså sideløbende med, at kommunerne udarbejder planstrategier. De to processer skal naturligvis hænge sammen, selvom det ikke er muligt at koordinere dem fuldstændigt, men gennem en tæt dialog kan der opnås synergieffekter. 16

19 region sjælland rammen om det gode liv by og land model for regional udvikling Region Sjælland har i samarbejde med Oxford Research udviklet en model for regional udvikling. Udgangspunktet er et analysedesign, som inddrager fokusområder som kultur, natur og tryghed med i alt ca. 50 indikatorer. Modellen danner grundlag for den politiske dialog om regionens udvikling. vækst menneskelige ressourcer innovation, iværksætteri og ny teknologi offentlig sektor offentlige nøgletal beskæftigelse, sundhed og offentlige servicetilbud arbejde service bo leve bosætning boligkvalitet, tryghed natur og infrastruktur Fritid og læring uddannelse, foreningsliv kultur og oplevelser en ny visionær plantype Fokus er ikke det eksisterende, det er der jo. Fokus er pilene, der kommer fra oven, og som repræsenterer det nye, de nye indspil. Den regionale udviklingsplan er en helt ny type plan - en visionsplan og en fælles platform for både region og kommuner i regionen. Den skal også være afsæt for kommunens og de enkelte områders arbejde med kommunale og fælleskommunale strategier. Borgmester Uffe Steiner Jensen, Formand for Kommunekontaktrådet i Region Syddanmark. Regional Udviklingsplan Eksisterende planer, strategier mv Redegørelse Den regionale udviklingsplan skal redegøre for: sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner, og de handlinger, som regionsrådet vil fortage som opfølgning på udviklingsplanen. midler til regional udvikling indenfor områderne erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Endvidere er der EU s Mål 2 midler til regional udvikling. EU midlerne skal medfinansieres med et tilsvarende beløb fra offentlige eller private kilder. De regionale vækstfora indstiller til regionsrådet om støtte til erhvervsudviklingsprojekter og til staten om anvendelse af EU-midlerne. Sammenhæng til andre planer Den regionale udviklingsplan skal bl.a. sikre sammenhæng mellem: vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, beskæftigelsesrådets beskæftigelsesstrategi, de lokale aktionsgruppers udviklingsstrategi, landdistriktsprogrammet, lokale og regionale Agenda 21 strategier, og andre regionale strategier og planer, fx for uddannelse og kultur Økonomi I det omfang det er muligt efter anden lovgivning, kan regionsrådet fremme realiseringen af den regionale udviklingsplan. På regionernes budgetter er der afsat Vækstfora De regionale vækstfora skal ifølge lov om erhvervsfremme udarbejde regionale erhvervsudviklingsstrategier, der skal udgøre en del af grundlaget for den regionale udviklingsplan. Erhvervsudviklingsstrategierne tager udgangspunkt i erhvervslivets stærke sider i regionen. De tager udgangspunkt i regeringens fire vækstdrivere: Innovation, iværksættere, uddannelse og ny teknologi. Vækstforaene udarbejder handlingsplaner med en række konkrete aktiviteter og indsatsområder. 17

20 Havneomdannelse, Middelfart Kommuneplanlægning Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægger kommunalbestyrelsen politikken for byernes udvikling og for det åbne land. Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem landsplanlægningen og lokalplanens bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delområder og mellem landsplanlægningen og den konkrete administration i det det åbne land. Reglerne om planstrategi har styrket den strategiske kommuneplanlægning og den lokalpolitiske interesse for kommuneplanlægningen. Planstrategi Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske strategi for udviklingen, samt oplysninger om planlægningen siden den seneste revision af kommuneplanen. Planstrategien skal samtidig munde ud i en beslutning om kommuneplanens revision. Kommunalbestyrelsen kan vælge at revidere hele kommuneplanen, eller revidere planen delvis for et emne eller et område. Resten af planen genvedtages. Kravet om at udarbejde en planstrategi og den fleksible tilgang til revision er en nyskabelse vedtaget i Planstrategien har været med til at revitalisere kommuneplanlægningen. Formålet er at give kommunalpolitikerne større mulighed for at tilrettelægge en planlægning, der både skuer fremad og tager afsæt i aktuelle problemer og muligheder i kommunen. Flere kommuner vælger at koble processen for strategiens tilblivelse med andre politikområder fx erhvervsudvikling, kultur og sundhed. Det giver sammenhæng og en større politisk vægt bag strategien. Planstrategien skal i offentlig debat i mindst 8 uger. 18

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde.

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. lanloven i praksis Planloven i praksis Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning

Læs mere

Miljøministeriet, 2012 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning in Denmark.

Miljøministeriet, 2012 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning in Denmark. Planloven i praksis planloven i praksis Miljøministeriet, 2012 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning in Denmark. Tekst: Naturstyrelsen

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Anne-Marie Rasmussen, Skov- og Naturstyrelsen.

De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Anne-Marie Rasmussen, Skov- og Naturstyrelsen. De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Anne-Marie Rasmussen, Skov- og Naturstyrelsen Miljøministeriets struktur Ministeren Departementet Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Planloven i praksis Nyborg d. 23. november 2010

Planloven i praksis Nyborg d. 23. november 2010 Planloven i praksis Nyborg d. 23. november 2010 Sanne Kjær, By- og Landskabsstyrelsen Hovedpunkter Lidt om Miljøministeriet og styrelsen Introduktion til plansystemet Sammenhæng til anden lovgivning Hvad

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Forslag DECEMBER 2016 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen,

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Notat Landsplanområdet J.nr. SNS-145-00140/ SNS- 145-00139 Ref. JKA/TAH Den 6. juni 2007 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Folketinget vedtog i 2004 en ændring af planloven, der

Læs mere

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej Offentlig bekendtgørelse den 8. november 2016 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 399 Etageboliger ved Molsvej i Rønde med tilhørende kommuneplantillæg nr. 21 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i

Læs mere

retsinformation.dk - LBK nr 813 af 21/06/2007 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 c Planlægning i hovedstadsområdet

retsinformation.dk - LBK nr 813 af 21/06/2007 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 c Planlægning i hovedstadsområdet Side 1 af 58 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Landsplanlægning Kapitel 2 a Planlægning i kystområderne Kapitel 2 b (Ophævet) Kapitel 2 c Planlægning i hovedstadsområdet Kapitel

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Planlovsdage 2008 Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsdage 2008 Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen Planlovsdage 2008 Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen Indhold: 1. Det nye miljøministerium 2. Status for planlægningen 3. De nye kommuneplaner hvad gør vi? 4. Landsplanredegørelse, vindmøller, infrastruktur,

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden. Byer J.nr. BLS-100-00082 Ref. JESHA-BLS Den 4. juni 2008 HØRINGSNOTAT Vedrørende høringssvar til Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Lokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær

Lokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær Lokalplanlægning hvad siger loven Ved kontorchef Sanne Kjær Tværgående Planlægning planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning Fingerplanen og Hovedstaden bypolitiske projekter erhvervslokalisering

Læs mere

Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning

Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning Skov- og Naturstyrelsen Landsplanområdet 20. januar 2006 Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet 10. januar 2006 SOE Baggrundsrapport om klimaændringer

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde Disposition Status for samarbejdet mellem MCR og kommuner En ny minister en

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN. i praksis

LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN. i praksis LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN i praksis DANMARK I TAL Danmarks areal er på 43.000 km2. Landet består af Jylland og et øhav på 406 øer, hvoraf 78 er beboede. Den samlede kystlængde er 7.300 km. Arealanvendelsen

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 8.4 Område ved Herstedøster Landsby Udendørs oplagsplads 1999 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Odense Kommune - LP 10-756 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 1 13-10-2014 Spring til indhold Lokalplanen giver mulighed for atindretning af bebyggelsen

Læs mere

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å.

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å. Arvad Møllevej Elværkssøen Jernbane Skjern Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 21. september til 16. november 2011

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 9-007 for Koldkær Feriecenter Den 28. februar 2011 er kommuneplantillæg 9.007

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-03-2007 Dato: 15-02-2007 Sag nr.: KB 34 (ØU 45, TMU 16) Sagsbehandler: Dan Gabriel Jensen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST

En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling om de retlige udfordringer i loven som den er i dag om fremtidsperspektivet Sanne Kjær, BLST Byområdet planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse. Forslag

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse. Forslag Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan 2001 Årslev Kommune Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse Forslag Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse.

Læs mere

ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING

ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING AAA, 10. juni 2010 Mit navn er Niels-Peter Mohr Jeg er kommuneplanlægger Han må være en gammel sur mand Penge Jeg er ateist, jeg er darwinist og jeg er

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3

Indholdsfortegnelse. Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3 2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3 1. Faaborg Midtfyn i international, national og regional sammenhæng...5 2. Byernes og landdistrikternes

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016 Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Oktober 2016 Lokalplan nr. 1-020 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om planlægning 1)

Bekendtgørelse af lov om planlægning 1) LBK nr 587 af 27/05/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. oktober 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. 029-00113 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1630

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde. Rammeområde 1.V.2

Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde. Rammeområde 1.V.2 Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde syd for Torrild Rammeområde 1.V.2 Marts 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 OFFENTLIG HØRING DIN MULIGHED... 2 FORHOLD TIL ANDEN

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 54 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork Ortofoto Ringkøbing- Ortofoto@Ringkøbing- Ringkøbing- 3. november 2015 FORORD TIL

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

Det nye danske plansystem

Det nye danske plansystem 21. februar 2007 Det nye danske plansystem Den fysiske planlægning lægger rammerne for natur- og miljøbeskyttelsen. Efter kommunalreformen sker det gennem landsplandirektiver, kommuneplaner og lokalplaner.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.022 med VVM-redegørelse og MV for oplag af olieprodukter i eksisterende olielager Gasværksvej Byrådet

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.012 for Nymarksminde Farm Park Aalborg Byråd godkendte den 8. september 2014

Læs mere

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer LOKALPLAN 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer GREVE KOMMUNE Rådhusholmen 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning

Læs mere

Forord. Anker Boye Borgmester

Forord. Anker Boye Borgmester Forord Byrådet vedtog den 2. februar 2005 Kommune- og Miljøplan 2004-2016. Planen består af denne hovedstruktur, som fastlægger de overordnede udviklingsmønstre samt en rammedel, som indeholder bestemmelser

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 R I N G E L M O S E S K O V 3.12.R5 3.14.O3 Ny ramme E G E N S V I G Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Rekreativt område, Nappedam Bådehavn HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Det nye planheraki 3

Det nye planheraki 3 1 2 Det nye planheraki 3 Ny frihed større råderum Kommunerne har overtaget planlægningen for byer og det åbne land. 1) Sammenhæng mellem planlægning for by og åben land 2) Afvejning af byernes udbygningsmuligheder

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg Colorbox Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen De uberørte åbne kyster er en af de væsentligste landskabelige attraktioner i dansk turisme. Det er en national

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Her kan du se planforslagene www.syddjurs.dk/planforslag www.plansystem.dk

Her kan du se planforslagene www.syddjurs.dk/planforslag www.plansystem.dk Offentlig bekendtgørelse den 3. november 2015 af Forslag til Lokalplan nr. 395 for område til hotel, ferie-, kursus- og konferencecenter og til sommerhusområde ved Fuglsø og Forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Lokalplan nr. 1059 for et offentlig område ved Vingsted og kommuneplantillæg nr. 11 er den 26. august 2009 vedtaget af Vejle Byråd.

Læs mere

Hvordan omsættes loven til kommunal praksis?

Hvordan omsættes loven til kommunal praksis? Hvordan omsættes loven til kommunal praksis? v/ Svend Erik Rolandsen Byplankonsulent Sven Allan Jensen A/S Planstrategier og kommuneplaner Dialogprojekter, tværkommunale samarbejder RUBIN & PULS-projekterne

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Ålborg den 12. marts 2008 Thorbjørn Fangel, Kontorchef, Miljøcenter Århus

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Ålborg den 12. marts 2008 Thorbjørn Fangel, Kontorchef, Miljøcenter Århus Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer Planlovsdag, Ålborg den 12. marts 2008 Thorbjørn Fangel, Kontorchef, Miljøcenter Århus Disposition Status for samarbejdet mellem MC og kommuner En ny minister

Læs mere