Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde."

Transkript

1 lanloven i praksis

2 Planloven i praksis Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning in Denmark med støtte fra Realdania. Tekst: By- og Landskabsstyrelsen Niels Østergård og Helle Witt Grafisk tilrettelæggelse: Tegnestuen Jens V. Nielsen Illustrationer: By- og Landskabsstyrelsen, hvor andet ikke angivet Fotos: Jens V. Nielsen Luftfoto s. 16: Arkitektfirmaet C. F. Møller, fotograf Jan Kofod Winther Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere Oplag: ISBN trykt: ISBN digital: Distribution Rapporten kan fås ved henvendelse til: Frontlinien Rentemestervej København NV Telefon: Rapporten ligger også på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside

3 planloven i praksis Planlægning i Danmark Udfordringer til planlægningen Planloven Landsplanlægning Planlægning af detailhandel Planlægning af kyster Planlægning i Hovedstadsregionen Regionale udviklingsplaner Kommuneplanlægning Lokalplanlægning Landzoneadministration Miljøvurderinger VVM Digitale planer Retsbeskyttelse

4 Danmark i tal Danmarks areal er på km 2. Landet består af Jylland og et øhav på 406 øer, hvoraf 75 er beboede. Den samlede kystlængde er km. Arealanvendelsen fordeler sig med landbrug på 67 %, skov på 12 %, naturarealer på 11 % samt byområder og trafikanlæg på 10 %. 14 % i det åbne land og mindre landsbyer. 1/3 af landets befolkning svarende til 1,85 mill. indbyggere bor i hovedstadsområdet. De fire største byer herudover er Århus med indb., Odense med indb., Aalborg med indb. og Esbjerg med indb. Befolkningstallet er 5,5 mill.(2007). Befolkningstætheden er 127 indbyggere pr. km % bor i byer og bymæssige bebyggelser med over 200 indbyggere og Storebæltsbroen forener Sjælland med Fyn og Jylland. Omtrent halvdelen af befolkningen bor øst for broen og lidt over halvdelen vest for broen. Bruttonationalproduktet pr. indbygger er kr. (2006) svarende til euro. Landbruget yder 2 % af det samlede bruttonationalprodukt, industri og byggeri 26 %, de private serviceerhverv 50 % og den offentlige sektor 22 %.

5 Planlægning i Danmark Danmark bliver ikke et smukt og velplanlagt land af sig selv. Det kræver visioner om hvilket land, hvilke landskaber og hvilke byer, vi vil udvikle. Og det kræver strategier og planlægning at skabe og bevare en høj kvalitet i omgivelserne i landskaberne, i byerne og i miljøet. Gennem planlægningen formes de omgivelser, vi fremover skal leve i. Derfor er de politiske beslutningsprocesser med offentlig debat og afvejning af forskellige interesser en spændende del af demokratiet. Det stiller samtidigt store krav til kvaliteten og fagligheden i plandokumenterne og i planprocesserne. Planlægning er politik. Det er helt overvejende lokalpolitiske beslutninger, der konkret tegner det nye Danmarkskort. Det handler om, hvor der må bygges, og hvad der må bygges. Det handler om transportsystemet og serviceniveauet i de enkelte byer og byområder. Og det handler om at beskytte og udvikle kvaliteterne i landskabet, naturen og miljøet. God planlægning forudsætter hensigtsmæssige regler og værktøjer i lovgivningen. Kommunerne fik ansvaret for den sammenfattende planlægning for både byerne og det åbne land som en konsekvens af kommunalreformen i Samtidig blev landsplanlægningen styrket og de nye regionsråd skal udarbejde strategiske regionale udviklingsplaner. Der blev således også tale om en reform af planlægningen. Formålet med denne publikation er at give en kort og illustreret fremstilling af planlovens indhold og anvendelse i praksis. Reglerne, kravene og reguleringsmulighederne beskrives uden brug af paragraffer. Jeg håber publikationen dermed giver det overblik til alle, der i en arbejdsmæssig, politisk eller uddannelsesmæssig sammenhæng er nødvendig for aktiv deltagelse i planlægningen af vore omgivelser. Connie Hedegaard Miljøminister

6 Udfordringer til planlægningen Planlægningen skal skabe og bevare kvaliteten i vores byområder og i det åbne land. Udfordringerne i planlægningen ændres med udviklingen i samfundet. Lovgivningen og de redskaber, som bruges i planlægningen revideres og fornyes jævnligt. Senest har kommunalreformen i 2007 betydet store ændringer i det danske plansystem. Planlægning og udvikling i samfundet Ændringer i samfundet stiller nye krav til udvikling og omdannelse af byerne, til udbygning med teknisk og social infrastruktur og til beskyttelse og benyttelse af det åbne land. Det har resulteret i løbende ændringer i planlovgivningen og i de redskaber, som bruges i planlægningen. I de senere år har moderniseringen af planloven fokuseret på at fremme strategisk planlægning, at styrke inddragelse af offentligheden i planlægningen, at forbedre mulighed for at omdanne tidligere erhvervsområder til blandet byformål, at fremme bæredygtig lokalisering, at bevare attraktive og levende bykerner og at beskytte de åbne kystområder. Samtidig er der opbygget en række systemer, der gør det muligt at udvikle en effektiv digital planlægning. En ny national miljøportal Danmarks Miljøportal indeholder en række offentlige plan-, natur- og miljødata. Et ny plansytem PlansystemDK fremmer offentliggørelse og samling af planforslag og vedtagne planer. I Landsplanredegørelse 2006 fokuserer regeringen på, at planlægningen skal holde fast i Danmark s styrkepositioner: velfungerende byer som er gode at arbejde og leve i, åbne landskaber og sammenhængende naturområder, som vi kan færdes og udfolde os i. Med fem pejlemærker for den fysiske planlægning genoplives det klassiske planprincip om at fastholde en adskillelse mellem land og by. Ændringer i planloven Planloven trådte i kraft 1. januar 1992, men den er baseret på flere årtiers planlægningserfaring og planlovgivning. Loven er ændret flere gange. Bypolitik (2007) Kommunalreform ( ) sommerhus i kystnærhedszonen (2004) Byomdannelsesområder (2002) Ændring af landzoneregler (2002) Kommunesammenlægning på Bornholm (2002) Kolonihaver (2001) Kommunestrategi og fleksibel revision (2000) Lokal Agenda 21 (2000) Vurdering af virkninger på miljøet VVM (1999) Oprettelse af Hovedstadens Udviklingsråd (1999) Planlægning til butiksformål (1997, 2002, 2007) Planlægning i kystområder (1994) Kommunalreform 2007 Danmark har i de seneste år grundlæggende reformeret den offentlige sektor. Folketinget vedtog i juni 2005 de sidste af de 50 lovforslag, som udmønter kommunalreformen. Reformen trådte i kraft 1. januar Kommunalreformen tegner en ny offentlig sektor. Amterne er nedlagt, og fem folkevalgte regionsråd er etableret. Samtidig er kommunerne frivilligt blevet lagt sammen. Det har reduceret antallet af kommuner fra 271 til 98 større og mere bæredygtige kommuner. Kommunerne har nu ansvaret for at løse langt de fleste velfærdsopgaver. De er hovedindgangen til den offentlige sektor for borgere og virksomheder. Reformen ændrer så afgørende ved det danske plansystem, at ændringen af planloven omtales som en planlovreform. Planloven fordeler ansvaret for planlægningen i Danmark mellem miljøministeren, 5 regionsråd og 98 kommunalbestyrelser. Planloven hviler på grundelementerne fra planlovreformen i 1970 erne om decentralisering af beslutningskompetencen og inddragelse af offentligheden i planlægningsprocessen.

7 Aalborg Ringkøbing Århus Ribe Odense Roskilde Faaborg Nykøbing F Miljøministeriets syv nye miljøcentre. Miljøcentrene i Odense, Roskilde og Århus varetager planopgaver. Kommunerne har ansvaret for at planlægge for byerne og for det åbne land. Det betyder, at kommuneplanen får en helt ny rolle som den bærende plantype for udvikling og arealanvendelse i kommunen. Samtidig styrkes landsplanlægningen. Staten har en mere aktiv rolle for at sikre overordnede planhensyn i den mere decentraliserede planproces. Og staten har fået ansvaret for de særligt komplicerede miljø-, naturog plansager. På regionalt niveau udvikles en ny plantype den regionale udviklingsplan. Miljøministeriet har oprettet syv nye miljøcentre med ansvar for store dele af de opgaver, som Miljøministeriet har overtaget i forbindelse med kommunalreformen. Det betyder, at ministeriet er til stede lokalt og får bedre mulighed for at følge med i, hvordan lovgivningen virker i praksis. Fornyelse af planlægningen Miljøministeriet og Realdania har i samarbejde sat fokus på fornyelse af planlægningen. Målet er at sikre kvaliteten af vore omgivelser og fortsat at udvikle redskaberne til det. Projektet er fortsat i partnerskabsprojektet Plan09, som skal bidrage til at udvikle plankulturen i kommunerne i lyset af de store omvæltninger, som kommunalreformen bringer. miljøcentre Med kommunal reformen er der oprettet syv statslige miljøcentre med opgaver inden for planlægning, miljø og natur.

8 Planloven Danmark har et enkelt og klart planlægningssystem med en stærk decentraliseret ansvarsfordeling. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende arealregulerende kommuneplanlægning og lokalplanlægningen med bindende retningsliner for grundejerne. Regionsrådet udarbejder en strategisk plan for den regionale udvikling. Miljøministeren har ansvaret for gennem landsplanlægningen at sikre nationale interesser. Planlovens formål Planloven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Planlægningen skal især sikre, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Decentralisering af ansvar Kommunalbestyrelserne har et stort ansvar for planlægningen i byerne og i det åbne land. Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere deres kommuneplan. I første halvdel af valgperioden på 4 år skal den fremlægge en politisk strategi for kommuneplanlægningen - planstrategien - og beslutte de nødvendige revisioner af kommuneplanen. Kommuneplanen udgør herefter rammen for udarbejdelse af lokalplaner og behandlingen af sager også efter anden lovgivning. Lokalplaner udarbejdes løbende - efter behov. Større bygge- og anlægsarbejder kan ikke startes før kommunalbestyrelsen har vedtaget en lokalplan. Inddragelse af borgerne Det er et grundelement i planloven, at borgerne skal inddrages i planprocessen. Det gælder planlægning på såvel kommunalt, regionalt som nationalt niveau. Før en kommunal plan, en regional udviklingsplan, et landsplandirektiv eller en landsplanredegørelse kan vedtages, skal der offentliggøres et forslag og en redegørelse for forslagets forudsætninger. Der skal fastsættes en frist på mindst 8 uger, hvor grundejere, naboer, foreninger, myndigheder mv. kan komme med indsigelse, bemærkninger, forslag eller protester. Planlovens regler om offentlighed er minimumsregler. Planmyndigheden vurderer selv, om der bør udsendes mere debatmateriale, afholdes borgermøder, nedsættes arbejdsgrupper, oprettes elektronisk borgerpanel eller lignende. Kommunerne eksperimenterer med forskellige måder at inddrage borgere, interesseorganisationer mv. i planarbejdet. Flere kommuner har fx udarbejdet en politik for nærdemokrati. Der er også kommuner, der eksperimenter med at drøfte strategi og udviklingsmuligheder på et mere uformelt grundlag inden den formelle planprocedure. Alle kan se planer og data En række areal-, natur- og miljødata kan findes på Danmarks Miljøportal. Alle planforslag og planer lægges på en planportal - - så alle kan se, hvilke planer der gælder for de enkelte ejendomme. Indsigelse, dialog og samarbejde Miljøministeren har pligt til at gøre indsigelse mod forslag til kommuneplaner, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Det sker på hele regeringens vegne. Regionsrådet kan gøre indsigelser over for forslag til kommuneplaner, hvis planen er i strid med den regionale udviklingsplan. Kommunerne

9 stat Landsplanlægning Regeringens politik: Landsplanredegørelser Oversigt over statslige interesser Landsplandirektiver, Fingerplan 2007 Sektorplaner: Vandplan Natura 2000-planer Trafikplan planlovsystemet 2007 regionale udviklingsplaner Regionens visioner Sektorplaner: Råstofplan region Regionale vækstfora: Erhvervsudviklingsstrategi kommune kommuneplaner Planstrategi Arealregulering for by og land lokalplaner Miljøministeren fastlægger gennem landsplanredegørelser, oversigter over statslige interesser, landsplandirektiver, dialog mv. overordnede rammer for regionernes og kommunernes planlægning. Miljøministeren sikrer bl.a. gennem indsigelse (veto), at statens overordnede interesser varetages i kommunernes planlægning. Regionsrådene udarbejder regionale udviklingsplaner, der beskriver regionens visioner. Planen har en nær sammenhæng til den erhvervsudviklingsstrategi som de regionale vækstfora skal udarbejde. Kommunalbestyrelsen sammenfatter kommunalbestyrelsen mål og strategi for udviklingen i kommuneplanen, der udgør rammen for de detaljerede lokalplaner og for sagsbehandling efter planloven og en række sektorlove. kan fremsætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. I hovedstadsområdet kan kommunerne fremsætte indsigelse mod planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet. Målet er gennem dialog og samarbejde at sikre koordinering af lokale, regionale og nationale interesser. Sektorplaner Miljøministeriet udarbejder vandplaner og planer for Natura områderne. Det sker som opfølgning på EU direktiver. Disse statslige sektorplaner følges op af kommunale handleplaner. Vandplaner, Natura 2000-planer og handleplaner bliver bindende for kommuneplanlægningen. Særlige regler for hovedstaden, kyster og detailhandel Planloven indeholder særlige regler for planlægning i hovedstadsområdet, kystområder og for arealer til butiksformål: Planlægningen i hovedstadsområdet skal sikre hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur. Landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Planlægningen til butiksformål skal fremme et varieret butiksudbud i bymidterne i de mange mindre og mellemstore byer. Regionsrådene skal udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Der er tale om en ny sektorplan. Råstofplanen er bindende for kommuneplanlægningen. Trafikstyrelsen udarbejder en statslig trafikplan for den offentlige jernbanetrafik. Planen skal indeholde en beskrivelse af besluttede statslige projekter og dispositioner, der berører jernbanenettet. Den udarbejdes for at sikre sammenhæng mellem den statslige, regionale og lokale offentlige trafik. Kommunerne skal lægge disse planer til grund for kommuneplanen. 7

10 Storebæltsbroen fra 1998 er en væsentlig del af den nationale infrastruktur med nord-syd og øst-vest gående motorveje og jernbaner (Det store H) Landsplanlægning Regler om landsplanlægning blev indført i 1974 og styrket væsentligt med kommunalreformen i Landsplanlægningen kommer til udtryk gennem redegørelser, bindende retningslinier, vejledninger og indgriben i den lokale planlægning for emner og projekter, som har international, national eller regional interesse. Landsplanredegørelse Efter hvert folketingsvalg skal miljøministeren afgive en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen. Redegørelsen skal endvidere omfatte de særlige forhold af betydning for planlægningen i hovedstadsområdet. Landsplanredegørelsen fremlægges som et forslag med mulige alternativer, og der inviteres til offentlig debat inden ministeren på regeringens vegne afgiver den endelige redegørelse. Der er tradition for, at Folketinget tager en debat om landsplanredegørelsen. De seneste landsplanredegørelser indeholder visioner og perspektiver for aktuelle plantemaer suppleret med et handlingsprogram for opfølgningen. Heri indgår projektsamarbejde med kommuner og den private sektor. Oversigt over statslige interesser Hvert fjerde år skal miljøministeren offentliggøre en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Oversigten indeholder et overblik over de interesser og hensyn, som stammer fra politisk vedtagne beslutninger i form af lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger samt aftaler mellem myndigheder. Den første oversigt blev udsendt i november 2006.

11 Regionernes geografi Hovedstaden og Østjylland Yderområder Vigtig transportrute By over indbyggere Anden by over indbyggere Grænse for landsplandirektiv for Hovedstadsområdet Natur- og miljøpolitiske redegørelser Ministeren skal mindst hver 4. år udgive en eller flere rapporter om miljøtilstanden i Danmark samt naturog miljøpolitikken. Landsdækkende miljø-, erhvervs-, arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer inddrages i processen. Ministeren skal desuden give Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde. Detailhandelsredegørelse Ministeren skal hvert 4. år give en redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om planlægningen til butiksformål. landsplanredegørelse 2006 Landsplanredegørelsen inddeler Danmark i fem typer af områder: Hovedstadsområdet, Sjælland, Østjylland, de mellemstore byregioner og yderområderne. Inddelingen tjener til at sammenfatte de geografiske forskellige hovedproblemstillinger, som den fysiske planlægning står over for forskellige steder i landet. Danmark er inddelt i to storbyområder og en række mellemstore og små byer med deres oplande. Det østjyske område er på vej til at udvikle sig til en fælles funktionelt sammenhængende by. Sjælland er i dag et sammenhængende arbejdsmarked med København som centrum. Landsplandirektiver Miljøministeren kan fastsætte bindende regler for indholdet af planlægningen efter loven. På den måde kan regeringen bane vej for både konkrete projekter og for en bestemt udvikling. Landsplandirektiver kan benyttes til at lokalisere en konkret samfundsmæssig nødvendig aktivitet og kan erstatte kommune- og lokalplanlægningen. Eksempler på landsplandirektiver er udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, linieføring for gas- og elledninger samt placering af nationale prøvestationer for vindmøller. Tilsvarende kan ministeren fastsætte regler for planlægning af Miljøministeren udgiver hvert 4. år en oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

12 landsplanredegørelse 2006 Debat om det østjyske bybånd Miljøministeriet inviterer i Landsplanredegørelse 2006 kommuner til dialogprojekter om den fremtidige udvikling. I østjylland inviteres til dialog om den fremtidige udvikling af det østjyske bybånd. Dialogen skal dreje sig om, hvordan der kan sikres en koordineret og hensigtsmæssig arealregulering af det østjyske bybånd i lyset af behovet for at skabe nye rammer for udviklingen. Dialogen skal sikre kvaliteten i landskabet og hensynet til infrastrukturen. Det er af national interesse, at der fortsat er åbne, sammenhængende landskaber mellem byerne. Erhvervsbyggeri langs motorvejen ved Horsens Pejlemærker for den fysiske planlægning Landsplanredegørelse 2006 indeholder regeringens fem pejlemærker for den fysiske planlægning. 1. Fastholde adskillelsen mellem by og land 2. Udviklingen skal komme hele landet til gode 3. Planlægningen skal basere sig på respekt for naturen, miljøet og landskabet 4. Fysisk planlægning skal spille tæt sammen med den overordnede transportstruktur 5. Planlægningen skal være helhedsorienteret sikre dynamikken mellem by og land og funktionaliteten i den enkelte by Redskaber i landsplanlægningen 1. Særlige regler i planloven 2. Landsplanredegørelser 3. Landsplandirektiv for hovedstadsområdet 4. Andre landsplandirektiver 5. Indsigelser og påbud 6. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 7. Information og vejledning bestemte aktiviteter. Et eksempel er planlægning for vindmølleudbygningen. Planloven indeholder krav om, at miljøministeren skal fastsætte nærmere regler for planlægningen i hovedstadsområdet. Det sker i form af et landsplandirektiv Fingerplan 2007, se nærmere side Indsigelse og påbud Miljøministeren har pligt til - på samtlige ministres vegne - at forhindre den endelige vedtagelse af et forslag til kommuneplan med en indsigelse, hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Det skal ske i løbet af offentlighedsperioden, og indsigelsen medfører, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage forslaget, før der er opnået enighed om indholdet i planforslaget. Samtlige kommuneplanforslag behandles i et statsligt embedsmandsudvalg i løbet af offentlighedsperioden for at koordinere statens synspunkter. Det er Miljøministeriets miljøcentre i Århus, Odense og Roskilde, der koordinerer og fremsætter eventuelle indsigelser. Statslige myndigheder kan hver for sig fremsætte indsigelser med vetovirkning overfor lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, myndigheden varetager. Kan myndigheden og kommunen ikke blive enige, afgøres uenigheden af Miljøministeriets miljøcentre. 10

13 vindmøller Placering af store vindmøller Det er regeringens vision, at Danmark skal bruge mere vedvarende energi. Regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land afgav i 2007 en rapport med anbefalinger og principper for den fremtidige planlægning. 1V Rapporten Store vindmøller på land undersøger de landskabelige konsekvenser ved opstilling af møller på meter. Øverste visualisering viser 6 møller på 1,75 MW med en totalhøjde på 100 m. Nederste visualisering viser 6 møller på 3,6 MW med en totalhøjde på 150 meter. Illustrationer: Birk Nielsen, landskabsarkitekter, planlæggere Miljøministeren kan pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en plan med et nærmere bestemt indhold. I særlige tilfælde kan miljøministeren overtage kommunens kompetence og selv træffe afgørelse i en konkret plansag. Disse muligheder bruges kun meget sjældent, når særlige nationale interesser gør det nødvendigt at gøre indgreb i den kommunale kompetence. Internationalt plansamarbejde Udviklingen i Danmark er i stigende grad påvirket og afhængig af udviklingen og planlægningen i vore nabolande og i det øvrige EU. Det internationale myndighedssamarbejde sker især gennem EU s samarbejde på planministerområdet med arbejdsgrupper om især regionalpolitik, byudvikling og miljø, gennem regionalt samarbejde i Østersøområdet og i Nordsøområdet om forskellige projekter under Interreg-programmerne samt gennem samarbejdet mellem de nordiske plan- og regionalministre. nationalparkplan, der ikke må stride mod den regionale udviklingsplan, kommuneplaner eller lokalplaner. Vejledninger Vejledninger er en vigtig del af landsplanlægningen. Der udsendes løbende vejledninger om fortolkning af loven fx vejledninger om kommuneplanlægning, landzoneadministration, lokalplanlægning og miljøvurdering. Andre vejledninger giver inspiration til lokalplanlægningen, inddragelse af miljøhensyn, varetagelse af landskabshensyn eller strategi for kommuneplanlægningen. Miljøministeriet formidler også ideer og erfaringer via hjemmesiden, kurser og foredrag. Nationalparker Lov om nationalparker giver miljøministeren mulighed for at oprette nationalparker. Reglerne fastsættes i en bekendtgørelse, som kan indeholde regler om begrænsning af kommunernes kompetence til at planlægge inden for nationalparkens område. Der skal udarbejdes en Miljøministeriet har udarbejdet en vejledning om varetagelse af landskabshensyn i kommuneplanlægningen. Vejledningen indeholder en metode til at vurdere landskabet. 11

14 bymidteplan Kommunernes planlægning skal styrke detailhandelen i bymidten af de mange mindre og mellemstore byer. Målet er at skabe attraktive offentlige byrum og et bredt og varieret handelsmiljø i de mange byer. Centerområder, Fjerritslev og Ikast Planlægning til detailhandel Planloven indeholder særlige regler for planlægning til butiksformål. Investeringer i nye butikker skal understøtte målet om fornyelse og omdannelse af de eksisterende handelsområder i bymidten. Planloven indeholder særlige regler for planlægning til butiksformål. Undersøgelser viste, at en væsentlig del af tilvæksten blev bygget i udkanten af de største byer som store butikker og butikscentre. Det er en udvikling som svækker detailhandelen i de mange mindre byer, som påvirker det lokale erhverv, og som forringer mulighederne for at bevare og modernisere livet i bymidterne. Planlovens detailhandelsregler blev ændret i 1997 for at vende disse udviklingstendenser. I 2002 og 2007 blev reglerne forenklet og præciseret, men formålet er fastholdt.det fremgår som et klart mål, at planlægningen skal fremme en udvikling i bymidten i de mange mindre og mellemstore byer og sikre, at butikker placeres, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og den kollektive trafik. Loven indeholder regler om maksimale butiksstørrelser for de enkelte centerområder. Fx en maksimal butiksstørrelse på m 2 for dagligvarebutikker og m 2 som hovedregel for udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler for beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet og for beliggenheden af aflastningsområder i Århus. Som hovedregel skal nye arealer til butiksformål udlægges i den centrale del af en by i bymidten eller i et bydelscenter i de større byer. Loven indeholder nogle få undtagelser fra denne hovedregel. Det gælder fx mindre lokale butikker og butikker med særlig pladskrævende varer. 12

15 bevaring af åbne kyster De åbne kyster skal bevares. Ud over planlovens kystnærhedszone på 3 km beskytter naturbeskyttelseslovens klitfrednings- og strandbeskyttelseslinier på op til 300 meter de åbne kyster. Kystområde ved Juelsminde. Strandbeskyttelseszonen Kystnærhedszonen Sommerhusområde Lokalplanlagt landzone Byzone Landsbyafgrænsning (landzone) Planlægning for kystområder Planloven indeholder særlige regler for planlægning i kystområderne. De åbne danske kyster skal bevares som åbne kyststrækninger. Siden 1981 har der været regler om at bevare de åbne kyster. Udviklingen i kystområderne og udenlandske erfaringer med et omfattende byggeri langs kysterne skræmte. Kystområderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for en i princippet 3 km bred kystnærhedszone kan der kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Der må heller ikke udlægges nye sommerhusområder, og de eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Lokalplanforslag, der giver mulighed for bebyggelse og anlæg, skal visuelt illustreres. Det giver befolkningen og politikerne et bedre beslutningsgrundlag. Med en ændring af planloven i 2004 blev der som en éngangsproces givet mulighed for etablering af op til nye sommerhusgrunde i kystområderne for at styrke den økonomiske udvikling lokalt i yderområder. Der er efterfølgende blevet udarbejdet landsplandirektiver, der placerer de nye sommerhusområder og indeholder nærmere regler for kommunernes lokalplanlægning. Siden 1937 har der efter naturbeskyttelsslovgivningen været forbud mod at opføre bebyggelse inden for 100 meter fra strandbredden. Forbuddet blev i 1994 udvidet til en zone på 300 meter. 13

16 Metrobanen gennem Ørestaden. Planlægning i Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet udgør ét sammenhængende bolig- og arbejdsmarked med fælles regionale friluftsområder og grønne områder på tværs af kommunegrænserne. Derfor er der særlige regler for planlægning i hovedstadsområdet. Loven indeholder overordnede principper for byudvikling, rekreative hensyn m.v. og miljøministeren har til opgave at udarbejde et landsplandirektiv, som konkretiserer disse principper. Fingerplan 2007 Byvæksten i hovedstadsområder er siden Fingerplanen fra 1947 søgt tilrettelagt ud fra en overordnet regional struktur med byudvikling i byfingre i tilknytning til banenettet og det radiale vejnet med friholdelse af grønne kiler mellem byfingre. Københavns profil som en grøn hovedstad skal i fremtiden yderligere forstærkes. Det skal ske gennem landsplandirektivet Fingerplan 2007, der vil sikre skarpe skel mellem by og land, give den kollektive trafik de bedste vilkår og hjælpe de i alt 34 kommuner i hovedstadsområdet med fremtidens byplanlægning. Regionalt ansvar Ifølge planloven skal kommunerne tage et regionalt ansvar og finde sin regionale rolle. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres. Byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. 14

17 hovedstadsregionen Fingerplan Hovedstadsområdet fungerer som én by. Kommuneplanlægningen skal bygge videre på den fingerbystruktur, som i sin tid blev skabt med den første Fingerplan fra Bebyggelsen samles langs trafikårene mod købstæderne ud fra København med særlig hensyntagen til mulighederne for kollektiv trafikbetjening. Det første landsplandirektiv for hovedstadsområdet Fingerplan 2007 trådte i kraft august Fingerplanen sætter rammerne for udvikling i hovedstadsområdet og yder hjælp til en fornuftig byudvikling i tæt sammenhæng med udviklingen i den trafi- 5 KM kale infrastruktur og den trafikale betjening. DET INDRE STORBYOMRÅDE (HÅNDFLADEN) GRØNNE KILER (INDRE KILER OG KYSTKILER) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (SOMMERHUSOMRÅDE) DET YDRE STORBYOMRÅDE (BYFINGRENE) GRØNNE KILER (YDRE KILER) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (LANDOMRÅDE) DET YDRE STORBYOMRÅDE (LANDOMRÅDE) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (BYOMRÅDE) TRANSPORTKORRIDOR LUFTHAVNE Fire delområder Fælles data Planloven inddeler hovedstadsområdet i 4 geografiske Som noget nyt stiller miljøministeren oplysninger om delområder med forskellige planlægningsmuligheder. udviklingen og planlægningen i hovedstadsområdet Det indre storbyområde håndfladen. Her skal by- til rådighed for den kommunale planlægning i hoved- udvikling og byomdannelse ske inden for eksisterende stadsområdet. Det fælles datagrundlag er med til at byzone og med hensyntagen til mulighederne for at sikre et ensartet beslutningsgrundlag for kommunernes styrke den kollektive trafikbetjening. planlægning. Det kan være oplysninger om aktuelle Det ydre storbyområde byfingrene. Her skal byud- udviklingstræk inden for erhverv, bosætning og trafik. vikling og nye byfunktioner placeres under hensyntagen Eller det kan være oplysninger om arealanvendelse, til den eksisterende og besluttede infrastruktur og til planlagte byggemuligheder og forventede behov for mulighederne for at styrke den kollektive trafik. arealer til forskellige byformål. De grønne kiler mellem byfingre og på tværs af byfingrene. Kilerne må ikke inddrages til byzone eller Miljørigtig lokalisering stationsnærhed anvendes til bymæssige fritidsanlæg. En af nyhederne i Fingerplan 2007 er en regel om mil- Det øvrige hovedstadsområde imellem byfingrene. jørigtig lokalisering i form at et princip om stationsnær- Her skal byudvikling være af lokal karakter og ske i hed. Store kontorarbejdspladser dvs. arbejdsplader tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af med mere end etagemeter skal som hovedregel andre bysamfund. i fremtiden placeres inden for en gåafstand af 600 m Miljøministeren skal løbende udarbejde et lands- til nærmeste station. Undersøgelser viser, at en stati- plandirektiv, der præciserer disse overordnede princip- onsnær placering får betydeligt flere til at vælge den kol- per. Landsplandirektivet skal også sikre overordnede lektive trafik frem for bilen. Princippet om stationsnær arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur, placering forventes at nedbringe trafikken på vejene og tekniske anlæg, støjkonsekvensområder og lignende af reducere miljøbelastingerne i form af et betragteligt betydning for udviklingen i området som helhed. mindre CO2-udslip. 15

18 Birk Centerpark, Herning Regionale udviklingsplaner Med kommunalreformen er der indført en ny plantype. regionsrådene skal udarbejde regionale udviklingsplaner, som skal opstille strategiske visioner for regionernes udvikling. Den regionale udviklingsplan skal ses som et fælles projekt mellem kommuner, erhvervsliv, regionsråd og de øvrige aktører i regionen. Den regionale udviklingsplan Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for: natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, inklusive turisme, beskæftigelse, uddannelse, og kultur. Den regionale udviklingsplan skal indeholde kortbilag med overordnede men ikke præcise udpegninger, der illustrerer indholdet i planen. Regionsrådet kan stille forslag til kommune- og lokalplanlægningen. Kommuneplanerne må ikke stride mod den regionale udvikingsplan. Forslaget til en regional udviklingsplan skal offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af valgperioden på 4 år. De regionale udviklingsplaner udarbejdes altså sideløbende med, at kommunerne udarbejder planstrategier. De to processer skal naturligvis hænge sammen, selvom det ikke er muligt at koordinere dem fuldstændigt, men gennem en tæt dialog kan der opnås synergieffekter. 16

19 region sjælland rammen om det gode liv by og land model for regional udvikling Region Sjælland har i samarbejde med Oxford Research udviklet en model for regional udvikling. Udgangspunktet er et analysedesign, som inddrager fokusområder som kultur, natur og tryghed med i alt ca. 50 indikatorer. Modellen danner grundlag for den politiske dialog om regionens udvikling. vækst menneskelige ressourcer innovation, iværksætteri og ny teknologi offentlig sektor offentlige nøgletal beskæftigelse, sundhed og offentlige servicetilbud arbejde service bo leve bosætning boligkvalitet, tryghed natur og infrastruktur Fritid og læring uddannelse, foreningsliv kultur og oplevelser en ny visionær plantype Fokus er ikke det eksisterende, det er der jo. Fokus er pilene, der kommer fra oven, og som repræsenterer det nye, de nye indspil. Den regionale udviklingsplan er en helt ny type plan - en visionsplan og en fælles platform for både region og kommuner i regionen. Den skal også være afsæt for kommunens og de enkelte områders arbejde med kommunale og fælleskommunale strategier. Borgmester Uffe Steiner Jensen, Formand for Kommunekontaktrådet i Region Syddanmark. Regional Udviklingsplan Eksisterende planer, strategier mv Redegørelse Den regionale udviklingsplan skal redegøre for: sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner, og de handlinger, som regionsrådet vil fortage som opfølgning på udviklingsplanen. midler til regional udvikling indenfor områderne erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Endvidere er der EU s Mål 2 midler til regional udvikling. EU midlerne skal medfinansieres med et tilsvarende beløb fra offentlige eller private kilder. De regionale vækstfora indstiller til regionsrådet om støtte til erhvervsudviklingsprojekter og til staten om anvendelse af EU-midlerne. Sammenhæng til andre planer Den regionale udviklingsplan skal bl.a. sikre sammenhæng mellem: vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, beskæftigelsesrådets beskæftigelsesstrategi, de lokale aktionsgruppers udviklingsstrategi, landdistriktsprogrammet, lokale og regionale Agenda 21 strategier, og andre regionale strategier og planer, fx for uddannelse og kultur Økonomi I det omfang det er muligt efter anden lovgivning, kan regionsrådet fremme realiseringen af den regionale udviklingsplan. På regionernes budgetter er der afsat Vækstfora De regionale vækstfora skal ifølge lov om erhvervsfremme udarbejde regionale erhvervsudviklingsstrategier, der skal udgøre en del af grundlaget for den regionale udviklingsplan. Erhvervsudviklingsstrategierne tager udgangspunkt i erhvervslivets stærke sider i regionen. De tager udgangspunkt i regeringens fire vækstdrivere: Innovation, iværksættere, uddannelse og ny teknologi. Vækstforaene udarbejder handlingsplaner med en række konkrete aktiviteter og indsatsområder. 17

20 Havneomdannelse, Middelfart Kommuneplanlægning Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægger kommunalbestyrelsen politikken for byernes udvikling og for det åbne land. Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem landsplanlægningen og lokalplanens bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delområder og mellem landsplanlægningen og den konkrete administration i det det åbne land. Reglerne om planstrategi har styrket den strategiske kommuneplanlægning og den lokalpolitiske interesse for kommuneplanlægningen. Planstrategi Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske strategi for udviklingen, samt oplysninger om planlægningen siden den seneste revision af kommuneplanen. Planstrategien skal samtidig munde ud i en beslutning om kommuneplanens revision. Kommunalbestyrelsen kan vælge at revidere hele kommuneplanen, eller revidere planen delvis for et emne eller et område. Resten af planen genvedtages. Kravet om at udarbejde en planstrategi og den fleksible tilgang til revision er en nyskabelse vedtaget i Planstrategien har været med til at revitalisere kommuneplanlægningen. Formålet er at give kommunalpolitikerne større mulighed for at tilrettelægge en planlægning, der både skuer fremad og tager afsæt i aktuelle problemer og muligheder i kommunen. Flere kommuner vælger at koble processen for strategiens tilblivelse med andre politikområder fx erhvervsudvikling, kultur og sundhed. Det giver sammenhæng og en større politisk vægt bag strategien. Planstrategien skal i offentlig debat i mindst 8 uger. 18

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde.

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. lanloven i praksis Planloven i praksis Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN. i praksis

LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN. i praksis LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN i praksis DANMARK I TAL Danmarks areal er på 43.000 km2. Landet består af Jylland og et øhav på 406 øer, hvoraf 78 er beboede. Den samlede kystlængde er 7.300 km. Arealanvendelsen

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Forhold til anden planlægning

Forhold til anden planlægning Forhold til anden planlægning Redegørelse - Forhold til anden planlægning Landsplanredegørelsen Landsplanredegørelse 2009 er stadig under udarbejdelse. Det er derfor Landsplanredegørelse 2006 der er gældende

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Solrød Kommune byrådet Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Indhold Lokalplanvejledning 3 Redegørelse 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 10 2 Område og

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplanlægning hvad siger loven Køge d. 15. september 2010

Lokalplanlægning hvad siger loven Køge d. 15. september 2010 Lokalplanlægning hvad siger loven Køge d. 15. september 2010 Sanne Kjær, By- og Landskabsstyrelsen Program 1. præsentation 2. om By- og Landskabsstyrelsen snart Naturstyrelsen 3. plansystemet 4. forvaltningsret

Læs mere

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land X Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-strategi kort udgave 1 Xx Århus Kommune Kolofon Indhold Ny strategi for byudvikling og det åbne land 3 Fortsat

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning F I N G E R P L A N 2 0 0 7 1 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning 2 F I N G E R P L A N 2 0 0 7 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Vejledning om indhold og revision af den digitale kommuneplan

Vejledning om indhold og revision af den digitale kommuneplan Vejledning om indhold og revision af den digitale kommuneplan Titel Vejledning om indhold og revision af den digitale kommuneplan Udgivet af Miljøministeriet Naturstyrelsen Redaktion: Henrik Larsen Helle

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

Gældende regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 for Århus Amt.

Gældende regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 for Århus Amt. Gældende reionplanretninslinjer fra Reionplan 2005 for Århus Amt. Reionplanretninslinjerne er indarbejdet i Kommuneplanen hvor det har været relevant. Nedenfor listes Reionaplan 2005 retninslinjer o status

Læs mere

Informationsfolder Maj 2013

Informationsfolder Maj 2013 Informationsfolder Om nye sommerhuse i kystnærhedzonen i Syddjurs Kommune Kort over de eksistrende sommerhusområder i Syddjurs Kommune og forløbet af kystnærhedszonen, der er et 3 km bredt bånd, der følger

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forvaltningen for Plan og Byg Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forslag til: Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplanens retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse.

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere