Forbedre produktionsskoledeltageres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Første del

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbedre produktionsskoledeltageres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Første del"

Transkript

1 Forbedre produktionsskoledeltageres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse Første del FoU projekt nr.: , tidsrum: 2010/2011 Afsluttende rapport januar

2 Axel Hoppe og Marianne Søgaard Sørensen Resume Projektet tager sit udgangspunkt i en række tidligere projekter om samarbejde mellem produktionsskole og erhvervsskole. Disse viser alle, at gensidigt kendskab til undervisningens indhold og krav og viden om konkrete aktiviteter er vigtige parametre, når arbejdet med at sluse produktionsskoledeltagere videre i en erhvervsuddannelse skal lykkes. Et tyngdepunkt i projektet har været en række diskussioner i en kernegruppe bestående af medarbejdere fra produktionsskolerne såvel som fra erhvervsskolerne. Disse diskussioner har drejet sig om følgende emner: Relevante fagområder Erhvervsuddannelsernes kompleksitet Kompleksiteten i den enkelte unges liv Realistiske tilbud til de unge Nødvendigheden af løbende evalueringer af samarbejdsprojekter Samarbejdsrelationerne mellem skoler Eksisterende samarbejdsmuligheder Et resultat af projektet har været afholdelsen af en landsdækkende temadag i november I udgangspunktet var der planlagt at afholde 2 eller 3 temadage, men der var kun tilstrækkelig tilslutning til én af dagene. Denne temadag bestod dels af et fælles oplæg fra Hanne Kristensen Paustian, UU Nordvestjylland, dels af en række fagrelaterede workshops indenfor: Bil, fly og andre transportmidler Bygge/anlæg Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Social- og sundhed Oplæggene skulle: Fortælle om kravene på den enkelte hovedindgangs grundforløb Fortælle om et eller flere konkrete samarbejdsprojekter Give eksempler på, hvordan produktioner og praktisk arbejde i produktionsskoleværkstedet kan relateres til kravene på en erhvervsuddannelses grundforløb Referater og materialer herfra findes på PSFs hjemmeside. Materialet er udtryk for enkelte personers og gruppers erfaringer og holdninger. Det repræsenterer således ikke en formuleret strategi fra PSFs side, men afspejler kompleksiteten i feltet og det forhold, at samarbejdet mellem skoleformerne kan se meget forskelligt ud. 2

3 Projektets anden del består i en dyberegående undersøgelse af tre konkrete produktionsskoleværksteders samarbejde med relevante erhvervsuddannelser, herunder et særligt fokus på hvad samarbejdet betyder for det pågældende værksteds praksis. De tre skoleeksempler er: Autoværkstedet på Kalundborgegnens Produktionsskole Værkstedsleder Thomas Johansen samarbejder med EUC Nordvestsjælland om kombinationsforløb, dele af grundforløb på produktionsskolen og produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Thomas har selv været ansat på EUC Nordvestsjælland inden han begyndte på Kalundborgegnens Produktionsskole. Care Service og social- og sundhedsværkstedet på Århus Produktionsskole Faglærer Camilla Jordt samarbejder med Århus Social- og Sundhedsskole om kombinationsforløb. Træværkstedet på MultiCenter Syd Værkstedsleder Asger Hansen samarbejder med Center for erhvervsrettede Uddannelser Lolland Falster (CELF) omkring kombinationsforløb og produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Denne del af undersøgelsen er lavet som et selvstændigt arbejde efter at første del af projektet var afsluttet, dvs. i første halvdel af Derfor foreligger den som en anden del af projektet men i en selvstændig rapport. Konkrete fremadrettede anbefalinger Dette afsnit indeholder en række udmeldinger fra projektet, der skal ses som markante og til dels eksemplariske for samarbejdsproblematikkerne. Vi har delt dem op i 4 grupper: Generelt i forhold til erfaringsudveksling omkring samarbejde mellem produktionsskole og erhvervsuddannelse. Generelt i forhold til samarbejde mellem produktionsskole og erhvervsuddannelse. Om særlige samarbejdsformer som kombinationsforløb, dele af grundforløb på produktionsskolen og produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Generelt i forhold til målgruppen og uddannelse. Generelt i forhold til erfaringsudveksling omkring samarbejde mellem produktionsskole og erhvervsuddannelse: Erfaringsudveksling er nødt til at foregå på flere niveauer. På en landsdækkende temadag er det relevant, at diskutere meget generelt ud fra eksemplariske eller ideale forhold, og ud fra overordnede hensyn til målgruppen. På regionale møder kan man komme et skridt nærmere de konkrete skolers samarbejder. Produktionsskolerne har nogle steder og for nogle branchers vedkommende tradition for regionale møder. Det ville være oplagt at invitere lærere og vejledere fra erhvervsuddannelserne med til disse møder, for at formidle erhvervsskolernes krav til de unge, der begynder på en bestemt uddannelse. I 3

4 en workshop pegedes der specifikt på, at indbyrdes samarbejde mellem produktionsskoleværksteder indenfor samme brancheområde er med til at kvalificere praksistilbuddet til de unge, og dermed til at danne et grundlag for samarbejde med erhvervsuddannelsen. Og endelig er det på det helt lokale niveau, at man finder den konkrete samarbejdsform, der passer de involverede bedst, og hvor samarbejdet kan konkretiseres omkring bestemte produktioner i produktionsskoleværkstedet og relevante målpinde på erhvervsuddannelserne. Erfaringen fra projektet peger på, at den meget konkrete erfaringsudveksling foregår bedst i lokale branchedefinerede kontekster, hvor det er denne konkrete erfaringsudveksling der er hovedformålet. Det ser ud til at være svært at uddrage generelle konklusioner ud fra praksiserfaringer i praksisrummet. Eller med andre ord: Det er svært at bringe erfaringen ud af praksisrummet og ind i mere teoretiske kontekster som f.eks. temadagens workshops. Generelt i forhold til samarbejde mellem produktionsskole og erhvervsuddannelse Kravene til eleverne på en erhvervsuddannelse kommer fra mange sider og er ikke alle lige synlige. Det er således heller ikke entydigt, hvilke krav produktionsskolen skal henholde sig til, når den skal forberede de unge på en ungdomsuddannelse. Standardiserede samarbejdsforløb mellem de to skoleformer duer ikke. Man må hele tiden tage højde for f.eks. den konkrete gruppe elever, der er tale om. En løbende evaluering er derfor nødvendig. Også af f.eks. tilbagevendende kombinationsforløb. Det er essentielt, at de implicerede lærere tror på samarbejdet, ellers virker det ikke for de unge. Samarbejdsrelationerne på lærer- og vejlederniveau er centrale. Der skal afsættes tid til at man får et indblik i hinandens dagligdag, rammer og muligheder. Månedlige besøgsdage på erhvervsuddannelserne, kan være med til at de unge lærer stedet at kende, inden de eventuelt skal begynde på en uddannelse. Tid, til at produktionsskolelærerne kan komme på besøg på erhvervsuddannelserne og fortælle eleverne om mulighederne på produktionsskolen, kan være med til at skabe et bedre billede af denne mulighed for erhvervsskoleeleverne. Samarbejdet omkring overleveringen fra produktionsskole til erhvervsuddannelse er essentielt. Den må ikke være den enkelte unges eget ansvar, men skal bakkes op af et lærersamarbejde Om særlige samarbejdsformer som kombinationsforløb, dele af grundforløb på produktionsskolen og produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE): Samarbejde omkring specifikke opgaver som kombinationsforløb og PBE styrker det generelle samarbejde. Kombinationsforløb kan se ud på mange forskellige måder og komme forskellige steder fra (f.eks. fra lærerne). At kombinationsforløbene ifølge loven skal være meritgivende kan være misvisende. Man skulle måske hellere tale om kompetencegivende forløb. At have lærlinge på værkstedet betyder en styrkelse af det faglige indhold. Det gør arbejdsprocesserne mere systematiske/målrettede. 4

5 Selvom teknisk skole forsøger at lave mere praksisbaseret undervisning, vil der altid være essentielle forskelle mellem de to skoleformer. I et samarbejde om dele af grundforløb på produktionsskolen skal man udnytte disse forskelle og hele tiden overveje, hvor eleven har mest ud af at være. Generelt i forhold til målgruppen og uddannelse Der skal opsætte realistiske mål for de unge. Fra politisk hold er der et pres for at så mange som muligt får en ungdomsuddannelse. Men det er den enkelte unge, der bliver taberen, når der sættes ikke-realistiske mål. Det er et stort arbejde at vejlede de unge til ikke kun at have en plan a om ønskeuddannelsen men også en plan b og c, hvis plan a viser sig, ikke at være mulig. Det er også en succes, hvis den unge efter f.eks. et kombinationsforløb finder ud af, at han eller hun ikke er interesseret i den pågældende uddannelse. Produktionsskolens målgruppe har brug for håndholdte forløb og for at blive styrket på specifikke områder. Konkret ide: Et fælles projekt mellem produktionsskoleværksted og erhvervsuddannelse med specifikt fokus på de sociale kompetencer, der kan være med til at styrke en faglig identitetsskabelse. F.eks.: fælles standarder for omgangsformer, påklædning, disciplin etc. 5

6 DEL I: Projektets baggrund og gennemførelse Baggrund Projektet blev til på baggrund af 2 tidligere FoU projekter i Produktionsskoleforeningens regi, nemlig: Meritgivende kombinationsforløb 2009 og Dele af grundforløb på produktionsskolen I begge projekter viste det sig, at lærersamarbejde på tværs af produktionsskoler og erhvervsskoler, gensidigt kendskab til undervisningens indhold og krav og viden om konkrete aktiviteter er vigtige parametre, når arbejdet med at sluse produktionsskoledeltagere videre i en erhvervsuddannelse skal lykkes. Selvom produktionsskolerne alle har formelle samarbejdsaftaler med erhvervsskoler og visa versa er det ikke nogen garanti for et velfungerende samarbejde på lærerniveau. Erfaringerne fra de tidligere projekter viser, at det især er svært at sammenligne indholdet på et produktionsskoleværksted med f.eks. de kompetencemål, der opstilles på erhvervsuddannelsernes skoleforløb. Projektets hovedformål har derfor været at udvikle og afprøve en møde- og dialogform mellem produktionsskolelærere og erhvervsskolelærere, der kan danne grundlag for at forbedre produktionsskolelærernes viden om kravene primært på erhvervsuddannelsernes grundforløb, men i anden omgang også på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Gennemførelse: Baggrundsgruppen og dens diskussioner og reflektioner En væsentlig del af projektet var de drøftelser og ideudvekslinger, der fandt sted i den indkaldte baggrundsgruppe, der bestod af medarbejdere fra produktionsskolerne såvel som fra erhvervsskolerne. Det drejede sig om: Værkstedslærer fra et træværksted på en produktionsskole Faglærer fra bygge/anlæg på en erhvervsskole Vejleder på produktionsskole med en business- linje Vejleder og underviser på en handelsskole Underviser på et sosu/kreativ værksted på en produktionsskole Underviser på en social- og sundhedsskole 2 konsulenter fra Produktionsskoleforeningen Gruppen var udvalgt sådan at både erhvervsskolerne og produktionsskolerne var repræsenteret indenfor en række relevante fagområder, nemlig et håndværksområde; bygge/anlæg, social og sundhed og det merkantile område. Gruppens medlemmer var desuden udvalgt ud fra, at de alle havde gode erfaringer med samarbejde på tværs af skoleformerne, og flere af dem havde samarbejdet indbyrdes. Vigtige pointer fra disse diskussioner har været: Relevante fagområder: Nogle fagområder er mere relevante end andre, når det handler om produktionsskoledeltagernes overgang til erhvervsuddannelse. Selvom produktionsskoleværkstedet ikke udelukkende udsluser deltagerne til ud- 6

7 dannelse indenfor det fagområde, de har arbejdet med på skolen, så var gruppen enig om at: En væsentlig del af aktiviteterne på en temadag skulle være opdelt på brancher. Følgende fagområder blev anset for at være relevante: Bil, fly og andre transportmidler Bygge/anlæg Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Social- og sundhed Erhvervsuddannelsernes kompleksitet: På erhvervsuddannelserne er bekendtgørelser, kompetencemål, gærdehøjder, lærernes fortolkninger af disse og erhvervslivets forventninger alle med til at skabe et komplekst billede. Når man taler om overgangen fra produktionsskole til erhvervsuddannelse kan dette derfor være et vidt begreb. De unge skal kunne leve op til forskellige krav og forventninger fra forskellige sider. Og disse er ikke alle lige udtalte. Hertil kommer, at selvom den unge kan følge med på et grundforløb kan det være en hurdle at komme fra grundforløbet til hovedforløbet. Her er der unge, der falder fra, ikke blot på grund af manglende uddannelsesaftale, men også fordi der ofte kan være et spring mellem grundforløbets og hovedforløbets faglige krav. Kompleksiteten i den enkelte unges liv I forhold til den enkelte deltager kan der være mange elementer, der griber forstyrrende ind i et uddannelsesforløb: De kan være uafklarede omkring uddannelse, have sociale problemer eller problemer omkring misbrug og lignende. Disse individuelle forhold vil altid spille ind på uforudsete måder, når unge skal forberedes til et uddannelsesforløb. Realistiske tilbud til de unge De unge i målgruppen har behov for at være håndholdte, hvis en uddannelse skal lykkes. Men, man er også nødt til at være realistiske mht. hvilke unge, der kan tage en uddannelse, og hvilke, der ikke kan. Lærerne må ikke lade sig presse af de uddannelsespolitiske målsætninger til at presse de unge til at forsøge at tage en uddannelse, der ikke er realistisk for dem. Projektet skal netop give produktionsskolelærerne bedre forståelse af hverdagen på erhvervsuddannelserne, så de dermed får et mere klart billede af, hvilke produktionsskoledeltagere, der kan gå videre i en uddannelse, og hvilke der ikke kan. Chancen for gennemførelse skal være mindst 60/40 i den unges favør. Et andet spørgsmål, der blev rejst var: Hvordan de unge ser det ideelle samarbejde mellem produktionsskole og erhvervsuddannelse. Dette spørgsmål er relevant, men falder udenfor dette projekts rammer. 7

8 Løbende evalueringer I samarbejdsforløbene er det vigtigt hele tiden at følge op på, hvad der sker og hvad der er relevant. Dette gælder for den enkelte deltager: Hvad skal han/hun bruge forløbet til, og hvordan kan han/hun arbejde målrettet videre frem mod en uddannelse? Men det gælder også, f.eks. når man laver tilbagevendende kombinationsforløb for grupper af produktionsskoledeltagere. F.eks.: Hvordan er gruppen sammensat? Hvad betyder det for de aktiviteter, der kan foregå og vil være relevante? Samarbejdsrelationer mellem skolerne Her svarede gruppens diskussioner og refleksioner til erfaringerne fra tidligere udviklingsprojekter indenfor området. Samarbejdet på lærerniveau er altafgørende for at det lykkes. Man er nødt til at investere tid i dette samarbejde og i at skabe personlige relationer mellem lærerne. Og der skal være en gensidig respekt og forståelse for hinandens arbejdsområder. Eksisterende samarbejdsmuligheder Mange skoler havde allerede etablerede samarbejder før lovgivningen fra 2007 påbød skolerne at indgå formelle samarbejdsaftaler. Så det er ikke lovgivningen, der er afgørende. Alligevel ligger der nu nogle samarbejdsmuligheder, som skal udnyttes bedst muligt. Hvordan udnyttes kombinationsforløbene bedst muligt? Hvordan udnyttes mulighederne for at tage dele af grundforløb på produktionsskolerne bedst muligt? Hvordan udnyttes produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse bedst muligt? På den efterfølgende temadag tog mange af oplægsholderne i workshopperne udgangspunkt i konkrete erfaringer fra disse formelle samarbejdsmuligheder Det blev påpeget, at selvom samarbejdet på lærerniveau er vigtigt, så er det også vigtigt, at der på skolerne er ansatte, der har som specifik opgave at tage sig af eksterne samarbejdsrelationer. Temadagens indhold og tidspunkt for afholdelse Selvom projektbeskrivelsen lægger op til meget konkrete erfaringsudvekslinger, blev man i gruppen enige om, at man på en landsdækkende temadag er nødt til også at have et generelt syn på samarbejdet. Så at sige, at tale ud fra en idealsituation, vel vidende at en sådan aldrig eksisterer i ren form. Idealsituationen skal dog samtidig illustreres med konkrete eksempler. I temadagens workshops bør oplægsholderne komme ind på følgende: Hvad sker der på grundforløbet i denne EUD-indgang? Hvilke mål skal opfyldes, hvordan er undervisningen struktureret? Eventuelt kan man også fortælle om springet fra grundforløb til hovedforløb. Præsentation af et konkret samarbejde/gode samarbejdsforløb mellem EUD-indgangens grundforløb og produktionsskoleværkstedet. F.eks. kombinationsforløb eller mere generelle samarbejder. Hvad skal man tage hensyn til, gode råd. Præsentation af produktioner i produktionsskoleværkstedet, der kan relateres til kravene på grundforløbet. 8

9 Ideelt set, skulle hver workshop således afholdes af en erhvervsskolelærer (eller evt. vejleder) og en produktionsskolelærer (eller evt. vejleder), der har erfaringer fra et konkret samarbejde. For 2 af workshoppernes vedkommende lykkedes det desværre ikke at finde en erhvervsskolelærer eller -vejleder. I forhold til den oprindelige projektplan skulle 2 eller 3 temadage være afholdt i maj Der var dog bred enighed i gruppen om, at dette var et meget uheldigt tidspunkt for de ansatte på erhvervsskolerne. Der blev derfor søgt om udsættelse af projektafslutningen, således at temadagene kunne afholdes i efteråret Gennemførelse: Temadagen og dens diskussioner og reflektioner Der var planlagt 2 eller 3 temadage, men på grund af manglende tilslutning blev kun den ene afholdt. Den landsdækkende temadag afholdtes mandag d. 14.november. Denne indledtes med et fælles oplæg af Hanne Kristensen Paustian, UU Nordvestjylland, hvorefter deltagerne fordelte sig i workshops, der strakte sig over det meste af dagen, således at deltagerne havde god tid til diskussionerne. Hver workshop havde en referent fra PSFs sekretariat eller pædagogiske udvalg til at opsamle diskussionernes hovedpointer. Foruden referaterne, der herunder bliver gengivet i kort form kan man finde en række materialer fra de afholdte workshops på PSFs hjemmeside: Som sagt gjaldt det for to af workshoppernes vedkommende, nemlig Mad til mennesker og Medieproduktion, at det ikke var muligt, at skaffe en oplægsholder fra den pågældende erhvervsuddannelse. Her blev eksemplerne suppleret af den pågældende referent, der havde erfaring med samarbejde på fagområdet. Hanne Kristensen Paustian: Frie betragtninger over fælles opgaver Hanne Kristensen Paustian gav som tredje part (UU) i arbejdet med at give unge en uddannelse, en række betragtninger på dette arbejde, og hvilken rolle produktionsskolen i den forbindelse bør have: Hvis vi skal hjælpe de unge til en uddannelse, så er erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og Ungdommens Uddannelsescentre nødt til at spille tæt sammen. Produktionsskolen har flere roller. Den skal give de unge træningsbaner, der kan føre frem til et realistisk uddannelsesvalg. Og den skal være en samarbejdspartner i uddannelsesparathedsvurderingen af de unge. Uddannelsesparathed kan koges ned til 4 ting: o Jeg kan o Jeg vil o Jeg kommer o Jeg er til at omgåes Produktionsskolen skal hjælpe de unge med at fremkalde kompetencer, altså til at finde ud af, hvem de er, og hvad de kan. (Her er det også vigtigt, at finde ud af, hvad de kan indenfor de boglige områder) 9

10 Produktionsskolen skal hjælpe de unge med at finde ud af, i hvilke sammenhænge de kan lære og hvilken læringsstil de har brug for. Produktionsskolen skal synliggøre for de unge, hvad de har lært, og give dem sprog til at fortælle om det. Historierne om det de har lært, skal komme ud af de unges egen mund, for at vi kan være sikre på, at de ved, hvad de har lært. Det er også nødvendigt for, at den unge kan tage det lærte med over i en ny kontekst. UU, Produktionsskole og erhvervsuddannelse skal i fællesskab stille realistiske uddannelsesmål op for de unge. Der skal laves gode overdragelsesforretninger mellem produktionsskole og erhvervsuddannelse. Det skal ikke være den unges ansvar at være budbringer fra det ene system til det næste. Det er ikke blot de unge, der skal være uddannelsesparate. Erhvervsuddannelserne skal også være elevparate. De unge skal have tilbudt den rigtige hjælp med det samme, og lærerne skal være engagerede også i dé unge, der måske ikke bliver fremragende men blot habile håndværkere. 6 brancherelaterede workshops I det følgende refereres diskussionerne fra de 6 workshops i kort form. Bortset fra de overordnede retningslinjer (se afsnittet om Temadagens indhold og tidspunkt for afholdelse) var det op til de enkelte oplægsholdere og workshoppens deltagere, hvad der skulle vægtes. De refererede udsagn er således udtryk for enkeltpersoner eller gruppers stillingtagen til problemstillingerne omkring samarbejde mellem skoleformerne. De må ikke forstås som dele af PSFs strategi, men de peger på en række konkrete problemer, der optager produktionsskolernes medarbejdere. Workshop 1: Bil, fly og andre transportmidler Jimmy Madsen fra EUC Nordvestsjælland, Thomas Johansen fra Kalundborgegnens Produktionsskole. Samarbejder bl.a. om dele af grundforløb på produktionsskolen. Pointer fra diskussionerne: Samarbejde: Thomas og Jimmy samarbejder om kombinationsforløb og om dele af grundforløb på produktionsskolen. Deres samarbejde er meget vellykket fordi de er tidligere kolleger, da Thomas før har arbejdet på teknisk skole. Han ved altså hvilke krav, teknisk skole stiller til grundforløbseleverne. Efter at have været på produktionsskolen ved han også, hvad produktionsskolen kan tilbyde EUD i et samarbejde og omvendt. Samarbejdet har bl.a. baggrund i en ny bekendtgørelse, der strammer op på fagligheden, og som mange grundforløbselever faktisk ikke kan leve op til. Derfor har man lavet en grundforløbspakke et særligt grundforløb på 40 uger, målrettet de elever, hvor man er i tvivl, om de kan gennemføre. Kombinationsforløb: Hele holdet på produktionsskolens autoværksted tager samlet på kombinationsforløb på teknisk skole sammen med Thomas. 10

11 Praksislæring på teknisk skole og produktionsskolen Eleverne: Diskussion: Grundforløbet er kendetegnet ved at man starter ved filebænken. Eleven får en række praktiske opgaver og skal forsøge selv at vurdere, hvornår det han laver er godt nok. Der er altså hele tiden et praktisk udgangspunkt. Bekendtgørelsens målpinde er alle formuleret om til værkstedslektioner. Man har 8 lektioner i værkstedet, og derefter 2 minutters teori. Forskel til Produktionsskoleværkstedet: på teknisk skole tager man en enkeltdel ud og arbejder praktisk med den. Men eleverne præsenteres ikke for helheden. For en del af eleverne gælder det, at de ikke profiterer af dette. Men de profiterer af produktionsskolens undervisning, hvor man hele tiden ser opgaver i deres helhed. Thomas er hele tiden opmærksom på, hvornår de er i stand til at vende tilbage til teknisk skole. Dette betyder større elevudveksling mellem teknisk skole og produktionsskolen. Man gik altså efter at skabe højere faglighed ved hjælp af længere forløb og mere praksislæring. Derudover begyndte man at holde morgenmøder (a la produktionsskolens) og også tjek ud møder om eftermiddagen, hvor Jimmy indførte små individuelle reflektioner over, hvad man havde lært i dag. Bliver det beskrevne grundforløb på teknisk skole for produktionsskoleagtig? Thomas: Nej, den store forskel er, at praksislæring på teknisk skole består af at man arbejder med enkelte dele. F.eks. tager man bremseskiverne ud af en vogn, kikker på dem og sætter dem ind igen. Uden at der er noget i vejen med dem. På produktionsskolen tager man bremseskiverne ud, fordi de ikke fungerer og fordi, der er en kunde, der har brug for at køre i en forsvarlig bil. Her fungerer bremseskiverne altså i den helhed, bilen udgør. Det der kendetegner disse elever, er at de rigtig gerne vil, men det er tvivlsomt om de faktisk kan. På grundforløbet er der en særlig normering. Der er kun 18 elever pr lærer. På grundforløbet bliver eleverne testet i dansk, matematik og læringsstile. Jimmy bruger også face-book, hvor han har oprettet en gruppe med eleverne, som han styrer, og hvor han kommunikerer med dem. For nogle elever, er nødvendigheden i produktionsskoleværkstedet nødvendigt, for at de kan hæve sig op på et tilstrækkeligt fagligt niveau. Sammen skal de to lærere være opmærksomme på, hvilke elever der profiterer af hvilket system. Problem: det er et stort problem, at mange af de unge på produktionsskolen og i teknisk skole har en stærk drøm om at blive automekanikere uden reelle muligheder for at blive det. Både fordi der ikke er praktikpladser og arbejde nok, og for nogles vedkommende fordi de ikke er dygtige nok. Lærerne skal snakke med dem om andre mere realistiske muligheder, men det er svært fordi det for nogle elever er en livsdrøm. Jimmy fortæller, at han genkender elevernes nervøsitet for det teoretiske rum, og sagtens kan forstå, at de stejler hver gang de skal ind i teorilokalet. Da han blev ansat på teknisk skole var et af kravene, at han skulle tage en PG på Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Denne teoretiske uddannelse var også for ham uvant og skræmmende. 11

12 Hvordan kan man optimere samarbejdet produktionsskolerne imellem, sådan at man laver et godt produktionsskoleværksted med et godt praksistilbud. Det må være grundlaget for at lave et godt samarbejde med erhvervsskolerne. Workshop 2: Bygge / anlæg Kim Holst fra Roskilde tekniske skole og Asger Hansen fra Produktionsskolen Multicenter Syd. Samarbejder bl.a. om kombinationsforløb og om produktionsskolebaseret lærlingeuddannelse. Pointer fra diskussionerne: Generelt Samarbejde Den største forhindring på produktionsskolen er 1 års reglen, der ikke giver mening i forhold til målgruppen. Den største forhindring på erhvervsuddannelserne er taxameterstyringen, der fremmer økonomisk tænkning. Gærdehøjderne (det, der skal til for at gennemføre) er forskellig fra uddannelse til uddannelse, fra skole til skole. Erhvervsskolerne skal optage alle. UVM har fokus på de elever med de dårligste forudsætninger - DA/DB/DI på dem med de bedste (EUX). Vores fælles opgave er dem, der befinder sig lige omkring gærdehøjden. Men der vil altid være en diskussion om målgruppen. Hvem er produktionsskolen i stand til at hjælpe? Hvem falder udenfor og hvem hjælper dem, der falder udenfor? På Erhvervsskolerne er der et væld af særordninger, der skal være med til at fastholde eleverne: Vejledning (fastholdelseskonsulenter), grundforløbspakke, mentor, støtte/kontaktperson, samarbejde, SPS, PPR og kontaktlærer. Og så er der specialpædagogisk støtte af forskellig art. Og coach/psykologhjælp. Kontaktlærer er det, der virker hvis de ikke har for mange elever. Et af de største problemer er de, der af forskellige grunde har fravær. Hvordan når man en, der er fraværende, fysisk eller mentalt? Det handler om at hjælpe de unge med det der er deres mål hos både EUD og PS - at tage en uddannelse. Og nøgleordet er samarbejde lige meget hvordan vi vælger at gøre det. Brug evt. produktionsskolernes branchemøder til at invitere lærere fra erhvervsuddannelserne på besøg. Giv lærerne mere tid (det er det, der virker) og drop (en del af) støttefunktionerne. Besøgsdag på teknisk skole en gang om måneden Kombinationsforløb: 14. dages forløb med intro- og afklaringsmålsætninger. Husk at de kan gå begge veje. De unge gør ikke krav på meritten og tager gerne et forløb to gange (f.eks. er stillads). Produktionsskolebaseret lærlingeuddannelse: Multicenter Syd står selv for grundforløbene med det forbehold, at enkelte dele tages på den lokale tekniske skole, da man ikke har mulighed for det på produktionsskolen. Administrationen omkring PBE er tung for erhvervsskolerne. De har bl.a. svært ved at udbetale og ikke mindst regulere skoleydelsen. 12

13 Ønskeliste: Produktionsskolen skal gøres mere synlig Produktionsskolens faglærere og vejledere skal besøge erhvervsskolerne for at forbedre produktionsskolerne image og mane fordomme i jorden. Det er en udfordring, at forklare elever på erhvervsskolen, at de kan få noget positivt ud af et produktionsskoleforløb. Sikre overleveringen af elever mellem produktionsskole og erhvervsskole. Bedre tilslutning til fælles branchemøder. Workshop 3: Mad til mennesker Lone Hvass Pedersen fra Silkeborg Produktionsskole Pointer fra diskussionerne: Tilpasningen hos nogle elever er så god, at man lader sig narre engang imellem og sender dem videre i uddannelsessystemet. Risikoen ved dette er at de endnu engang lider nederlag. Samarbejde med UU, kommunen (socialt team, fokuscenter, sagsbehandlere, ungecenter), Fabrikken, EGU, Garantiskolen, Erhvervsskolen, VUC/HF. Skolen har 2 vejledere til 150 elever, samt 2 vejledere på vejlederværksted. Vejledere er fysisk ude og samle op/hente elever og har UU med. Garantiskolen i Silkeborg produktionsskolen har forpligtet sig til at modtage grarantielever. Det kan være nødvendigt at forlænge eleven for at denne kan blive garantielev på produktionsskolen, hvis eleven har opbrugt sin produktionsskoletid før han/hun startede på erhvervsskole. Der er ikke fokus på, om den enkelte elev er stæk rent skolefagligt. Det skal de nok nå på fagskolen. Lærer og vejleder på erhvervsskolen giver tilbagemelding omkring fejl og mangler for den enkelte elev, når de er på kombinationsforløb. Kombinationsforløb à en dag ad gangen, f.eks. hver mandag over firer uger for at den enkelte elev kan få et lille forspring i f.eks. det teoretiske. Elever der kommer fra produktionsskolen føler ikke, at de er fremmede når de kommer på tekniske skoler. Skolen har en føl-ordning derved rejser eleverne sig på teknisk skole. Faldgruben for produktionsskolerne i samarbejdet kan være, at de hele tiden skal være tovholder og være den opsøgende part. Fordi de er nederst i det danske uddannelseshierarki. Den målgruppe vi kommer med er kun en lille del af det samlede uddannelsesbillede. Spørgsmål i forhold til garantiskolen: Hvordan fastholder man en frafaldstruet garantielev på et produktionsskoleværksted der allerede er overfyldt med elever, samtidig med at man skal give produktionsskoleeleverne den nødvendige tid/opmærksomhed Spørgsmål i forhold til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse: 13

14 Er det ikke paradoksalt, når en elev i den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse kan gennemføre et grundforløb på teknisk skole til normeret tid, men ikke kan gennemføre en ordinær uddannelse? Workshop 4: Medieproduktion: Søren Terp fra Ringsted Produktionshøjskole Søren har 11 elever på værkstedet, heraf 2-3 lærlinge, der skal være der 37 timer ugentlig. Lærlingene er ansvarlige for skolens maskiner, gerne sammen med én af de andre elever. Der er desuden en lærer ansat i fleksjob. Værkstedet har IT-support-lærlinge At have lærlinge gør arbejdsprocesserne mere målrettede og systematiske. Hvornår gør vi hvad og hvorfor? Det betyder at vi flytter os fra mere lystbetonet arbejde til at være mere styret af krav fra EUD. Vi prøver at følge teknisk skoles fagplaner og elevplaner, der kan ses på internettet. Men det betyder dog ikke at eleverne kan få merit. Fagligt udvalg vurderede skolen for at vi kunne blive godkendt til at have lærlinge. Det indbefattede følgende: a. en ansøgning, med en liste af opgaver som man skal skrive om hvor meget man gør de forskellige ting. b. Værkstedet bliver gennemset, er det muligt at lave de forskellige delmål, målpinde? c. Lærerens faglige kvalifikationer bliver bedømt. Der er ingen formel tilsvarende uddannelse d. Værkstedet blev godkendt til 3 lærlinge Konsekvenser for værkstedet er, at det bliver mere struktureret. Månedlige individuelle vejledningssamtaler med personlige, sociale og faglige kompetencetavler (taksonomi med 5 trin), hvor de andre har fri. Evt. med almen-underviser, hvis det er nødvendigt evt. også vejleder. Lærlingesamarbejdet har været en løftestang i samarbejdet mellem erhvervsskolelærerne og os. Lærlinge fungerer som gode rollemodeller og derfor trækkes niveauet op på værkstedet. Alle lærlinge har den samme kontaktlærer på teknisk skole. Det betyder at lærerne på produktionsskolen kender vedkommende og har let ved at henvende sig til ham. Lærlingeforløbene kan tilrettelægges individuelt. En af lærlingene er f.eks. i en 50/50 model, halv tid på teknisk skole og halv tid på produktionsskolen, fordi det passer bedst for ham Lærlingene er tidligere elever, de har nøglestatus, har eget bord eller afdeling på værkstedet, Produktionsskolebevis: Et produktionsskolebevis fra medie kan give merit f.eks. indenfor Informationsteknologi niveau D. Kombinationsforløb: Det er vigtigt at tage eleverne med på erhvervsuddannelserne, så de kender stedet og ved hvor de skal hen. Det er svært at få lavet nogle kombinationsforløb, der er mange individuelle løsninger, Der ønskes planlagte forløb, så eleverne kan forberedes ordentligt. 14

15 Screening: På Fyn bruger man PRO-ERHVERV-Fyn samarbejdet, der styres fra forstanderside med 2 årlige møder. På Ringsted Produktionshøjskole screenes alle elever for dansk og matematikkundskaber, for at kunne vejlede dem rigtigt m.h.t. uddannelse. Det medfører også, at der er en IT-rygsæk klar til dem der har behov for det, når de begynder på EUD. Færdigheder, der skal trænes: Hanne Kristensen Paustians oplæg var relevant i forhold til de unges behov. Det bør flere høre. Sociale forbier: De unge skal lære at indgå i nye sammenhænge, det er ikke altid let for dem på grund af sociale fobier. Modtage kollektive beskeder: Du unge har svært ved at modtage kollektive beskeder Workshop 5: Merkantil: Thomas Jølf fra CPH West, Karen Brinck fra Greve Produktionsskole. Samarbejder om kombinationsforløb HG uddannelse: Det er vigtigt at kende kravene på uddannelsen, hvis de unge skal have en succesfuld overgang fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. Adgangskrav: 9 års skolegang. Elever kan ikke nægtes optagelse. Eleverne testes i dansk og engelsk, der er vigtige fag (et slags minigymnasium). Eleverne skal erklæres uddannelsesparate fra UU, men det vil de fleste blive efter 10. klasse. De unge skal sigte imod handel, butik eller kontor. Men kan nå at ændre mening gennem de to grundforløbsår. Alle kontoruddannelser skal have niveau c i dag. Butikken kan være en god ide for dem, der ikke kan sidde stille (plan B kunne være at arbejde i en sportsbutik, hvis plan A: at blive fitness instruktør ikke går). Vi skal åbne elevernes øjne for mulighederne. Handelsområdet. Detail sælger til slutbrugeren. Handel er grosistledet. Forskellige udgaver. Salg, handel, indkøb og logistik. Salg er største område f.eks. ude i trælasten. Kontorområdet: advokatsekretær: mange private udbydere, lægesekretær, offentlig admin. Man skal kunne stave rigtig godt. Primært hhx elever på uddannelsespladserne indenfor kontorområdet. Eventkoordinator eksempel på nyt område, udvikler og gennemfører events i fx Lalandia, skal have et vist drive. Skal være praktiker og være fleksibel. Fastholdelse: Læreren har ikke tid til at tage sig af særlige behov. Støttefunktioner lægges ud til særlige ansatte: mentorer osv. Fastholdelsen bliver ikke bedre ved at tage færre elever ind. Eksempel på kombinationsforløb: 4 ugers forløb: planlægning af butik. 2 uger på CPH West, 2 uger på produktionsskolen. Alle på holdet tvunget med, og begge ps-lærere med hele tiden. K: jeg ville ikke kunne køre forløbet videre, 15

16 Målgruppen: herhjemme, hvis jeg ikke havde været med. De første 2 uger: Teori; økonomi, indretning, markedsføring. Man er nødt til at komme til tiden og ikke holde pauser, hvis man skal nå det. De sidste 2 uger: praktisk arbejde på produktionsskolen. Bygge butikken i 1:20, arbejde videre på økonomiskemaerne, lave folder i Publisher, power point for at præsentere. Det er CPH West, der laver kommer med et oplæg til projektbeskrivelsen arbejder videre sammen med produktionsskolen. Ugen før start kommer T på besøg på produktionsskolen. Selve forløbet begynder på produktionsskolen, men med skema og uden ureglementerede pauser. Derefter 9 dage på hg, og 10 dage på produktionsskolen. K er vild med kombinationsforløb. Eleverne er pressede, og man lærer dem at kende på en ny måde. Efter forløbet har de gejsten og er mødestabile fordi de har fået en succes. T: Det er ikke kun de linjer, der ligger fagligt tæt på hg. Også med Musiklinjen og med Krop og Stil. Hg uddannelsen kan være en plan B for nogle af dem, der ikke opnår det, de helst vil. Salgsdelen er altid relevant, uanset, hvad man gerne vil lave. T: Vores fornemste opgave at give dem SSS på kombiforløbet: Små Synlige Succeser. T: hvis vi ikke begge to siger, at det her skal blive en succes, så falder det til jorden. Første kombinationsforløb med Greve i Vi brugte rigtig meget tid. Hvis vi ikke ved, hvad vi laver på hinandens skoler, duer det ikke. Hvis lærerne ikke køber ideen, så bliver det ikke nogen succes. Man kan ikke lave standardforløb. De skal altid passe til værkstedet og eleverne. Meritgivende?: Problem på merkantil, at vi ikke kan give dem begrænsede kurser i f.eks. brandbekæmpelse eller stillads, som på teknisk skole. Vores fag er for lange. Det meritgivende består i, at de ender med en eksamen og et bevis med karakter. Det meritgivende skal tolkes mere bredt. Måske skulle man i stedet kalde det kompetencegivende forløb. Det er også en succes, hvis de bagefter kan fravælge handelsskolen. CPH West og Greve produktionsskole har en aftale om, at der altid er plads til de elever, der har gennemført et kombinationsforløb og ønsker at begynde på grundforløb. Men det kan godt ske, at betingelsen er lidt længere tid på produktionsskolen først. Det er for dyrt med alle 4 uger på handelsskolen. Men det er også en god kombination med de 2 uger på produktionsskolen. Det her er NETOP et kombinationsforløb fordi, eleverne er på begge skoler. Der skal være 18 på et hold, for at økonomien er i orden. Produktionsskolen betaler for de to uger, men ikke for formøder og eksamination. Holdet gennemføres også, selvom der kun er 17. De unge skal arbejde i grupper. Der skal helst være forskellige typer i en gruppe, der er gode til forskellige ting. Det bliver også klart for dem, hvordan de selv fungerer. Alle grupper lavede en samarbejdskontrakt. På produktionsskoleværkstedet arbejder de med en portefoliemappe, så de kan vise, hvad de har lavet. Det skal fotograferes og sættes pænt op på computeren. Helst skal der også skrives lidt om det. Første side er et cv. Mappen er også godt udgangspunkt for 3 måneders samtalerne. De bliver eksamineret på produktionsskolen af en lærer fra handelsskolen. De skal fremvise deres butik 1:20 og et power point show. Kombinationsforløb kan også vokse frem nedefra. Det handler rigtig meget om relationer, hvis det skal lykkes. 16

17 T: Hvis de unge er superkræsne og kun vil have en kontorplads, selvom de ikke er egnede, så er deres muligheder for at få praktikplads nærmest lig nul. Men hvis man godt vil gå med på plan b eller c. så er der god mulighed. T: De skal helst have en realistisk indstilling til et efterfølgende job. Deres drømme bliver måske ikke opfyldte. Der er ikke altid frit valg på alle hylder. Deltager: de, der går ud efter 10 måneder ved de stadig ikke, hvor de skal hen. Så måske på idrætshøjskole. Deltager: vi kan kun motivere dem via lysten, ikke via nødvendigheden. T: 4 grupper: dem der kan og vil, dem der kan men ikke vil, dem der vil men ikke kan, og dem der hverken kan eller vil. Det er en aldersgruppe, hvor der sker rigtig meget. Mange har godt af, at vente et år eller to, for at kunne finde ud af, hvad de vil. Men i skolen, skal man putte dem i en uddannelseskasse, selvom de endnu ikke ved, hvilken retning de vil gå. Springet fra produktionsskole til erhvervsskole er stort. Det er svært at forestille sig, hvad det er at gå på teknisk skole. Erhvervsskolerne skal gøre mere ud af at vise deres uddannelser før. Workshop 6: Social- og sundhed: Mette Bessing fra Århus Social- og Sundhedsskole, Karin Kristensen fra Egå Produktionsskole Pointer fra diskussionen: SOSU Århus laver specifikke kombinationsforløb for PS elever i samarbejde med en række produktionsskoler i Århus området. Det er en erfaring, at de PS elever, der vælger at gå videre på SOSU uddannelsen efterfølgende, ofte vælger Århus skolen, selvom der var andre muligheder tættere på deres bopæl. Samarbejdet begyndte i 2003, hvor nogle forstandere lavede en aftale og lærere/vejledere begyndte at lære hinanden at kende. Den gang var det meget fagopdelt, og det virkede ikke særlig godt i forhold til PS eleverne. Senere kom der flere samarbejdspartnere til og man begyndte at komme ud og møde hinanden på skolerne. Nu laver man tematiske kombiforløb, der afspejler det ordinære grundforløbs fag og dagligdag. Forløbene justeres løbende. F.eks. er rækkefølgen nu ændret, så der sluttes af med ældreperioden. For SOSU lærerne er det vigtigt at se rammerne på PS. SOSU laver et roadshow (?) og de laver nu særlige forløb med fokus på bl.a. dansk. Der er et tæt samarbejde mellem underviserne på SOSU og lærere/vejledere på PS. Evaluering er ekstrem nødvendig. SOSU indkalder til evalueringsmøde ca. 14 dage efter hvert forløb, så man kan justere de enkelte elementer: Hvad synes de unge? Hvad er vigtigt at have med? Kan det evt. gøres på en anden måde? Rigtig mange af de unge vil noget med børn, men har ikke overvejet at arbejde med ældre. Det er svært at få arbejde som pæd. assistent, men med et grundforløb er man sikret en praktikplads hos Århus Kommune. Det er vigtigt at hjælpe eleverne med disse overvejelser. at arbejde med mennesker er ikke bare sådan lige noget man gør. Det er også en succes at sige nej til en uddannelse. Kombiforløbene gør, at eleverne ikke efterfølgende melder sig til en uddannelse, de ikke kender. 17

18 Uddannelsen på SOSU er temabaseret. De almene fag som dansk er hele tiden relateret til faget. SOSU Århus tilbyder 4 forskellige grundforløb: o GF med øget studiekompetence (20 ugers forløb) o Ordinære GF o 40 ugers forløb med indlagt praktik og ekstra vejledning o Og som det nyeste 50 ugers GF Det er en fordel at være afklaret på forhånd, hvis den unge har brug for et udvidet forløb. Det er bedre at satse på 40 uger fra start af, i stedet for at skulle forlænge forløbet undervejs. Stort set alle elever på SOSU har læse- og skrivevanskeligheder. Der tilbydes derfor 20 læselektioner i hver klasse. Skolen tilbyder uddannelsesgaranti til alle, der har gået på kombinationsforløb. Men for nogle af eleverne er det betinget af, at de går lidt længere tid på produktionsskolen inden de begynder på SOSU. Det er en afgørelse, der ofte træffes i samarbejde med værkstedslæreren på produktionsskolen, der kender den unge bedre end SOSU læreren. Der tilbydes 2, 3 og 5 ugers kombiforløb. Det sidste forløb indeholdt følgende emner: o Hygiejnekursus (med certifikat) o Omsorg, børn og ældre o Sundhed og livsstil (fra egenomsorg til professionel omsorg) o Et selvvalgt miniprojekt Der er med tiden kommet mere og mere fokus på fravær. De første dage bliver der straks ringet til vejlederen på produktionsskolen, hvis den unge ikke møder op, og SOSU sender ugerapporter til PS vejlederen. Erfaringerne viser at o det skal være SOSU undervisere, der brænder for at undervise disse unge o der skal være f.eks. 2 gennemgående lærere på forløbet o det skal være særligt tilrettelagte forløb Det er en opgave at spotte, hvilke elever, der skal på kombiforløb på SOSU. Det behøver ikke kun at være elever fra et SOSU værksted på produktionsskolen. På produktionsskoleværkstedet SOSU kreativ arbejdes med emner, der er rettet mod SOSU og PAU området, men også med emner, der ikke er specifikt SOSU emner men alligevel er relaterede til området i bred forstand. Opsamlende afslutning Generelt om kernegruppens arbejde: Der var meget stort engagement fra hele gruppen. Ikke mindst erhvervsskolelærerne, der så samarbejdet med produktionsskolerne som en væsentlig faktor i arbejdet med at give så mange unge som muligt en ungdomsuddannelse. Generelt om temadagen: Det var meget beklageligt, at den ene temadag måtte aflyses. Deltagerne i den afholdte temadag var meget tilfredse med dagen, og meget optagede af Hanne Paustians oplæg. Generelt om arbejdet i workshops: Produktionsskolelærere er generelt meget gode til at erfaringsudveksle. Dette gjaldt også for de afholdte workshops. Det var en fordel, at der på denne dag var rigtig god tid, både 18

19 til oplæg, udveksling og diskussion, men diskussionerne blev som oftest på det konkrete niveau. Der var meget stor lydhørhed overfor oplægsholderne fra erhvervsskolerne. Ser man på det samlede forløb: Kernegruppemøder og temadag med workshops, lykkedes det at skabe et forum, hvor ansatte fra flere skoleformer mødtes og lyttede til hinanden Generelt om det videre arbejde: Det er PSFs intension at fokusere på det arbejde, der foregår i de brancherelaterede møder rundt i regionerne. Dette arbejde har haft skiftende succes i de forskellige regioner. En måde at optimere branchemøderne på vil være at bringe diskussionen om samarbejde med erhvervsuddannelserne ind, meget gerne også med besøg af lærere og vejledere fra teknisk skole. Erfaringer fra dette projekt vil blive brugt i dette fremadrettede arbejde. Helt konkret vil branchemøderne på PSF s Årsmøde i april 2012 være centrerede omkring et oplæg om dokumentation af læring og et oplæg om samarbejde med erhvervsskolerne. Erfaringerne peger herudover på, at feltet omkring inddragelsen af teori i de praktiske arbejdsopgaver i produktionsskoleværkstedet er et område, der bør undersøges nærmere. 19

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. PRODUKTIONS- SKOLENS MÅLRETTEDE FORLØB Noget af det, vi skal

Læs mere

Vejledning på Varde Produktionsskole.

Vejledning på Varde Produktionsskole. Vejledning på Varde Produktionsskole. Produktionsskolen Varde tilbyder erhvervs- og uddannelsesvejledning. Dette gøres med udgangspunkt i de planer, der bliver lagt sammen med eleven. Den røde tråd gennem

Læs mere

Produktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård

Produktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård Produktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård 11/6/2008 1 Samarbejdsaftale 2007-2008 Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Grindsted Produktionshøjskole Grindsted Tekniske Skole Møllegården

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Møde i pædagogisk udvalg Tirsdag den 12. oktober 2010 kl. 09.30 14.30 i Vejle

Møde i pædagogisk udvalg Tirsdag den 12. oktober 2010 kl. 09.30 14.30 i Vejle Møde i pædagogisk udvalg Tirsdag den 12. oktober 2010 kl. 09.30 14.30 i Vejle Referat Afbud: 1. Velkomst og kommissorium Formanden for pædagogisk udvalg André Gremaud bød velkommen til nye og gamle medlemmer,

Læs mere

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge?

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge? Unge på vej Hvad kan jeg vælge? Hvorfor uddannelse? For at få et godt job For at få en god løn, så man kan For at få et godt liv Men hvad er god og godt? Er det det samme for os alle? Har vi de samme ønsker

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

ETU - VID EUD/EUX Business

ETU - VID EUD/EUX Business ETU - VID EUD/EUX Business Handlings- og opfølgningsplan 2016 Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse. Spørgerammen er udarbejdet af Ministeriet for

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

EU STUDENT (EUS) FOR DIG, DER HAR EN GYMNASIAL UDDANNELSE

EU STUDENT (EUS) FOR DIG, DER HAR EN GYMNASIAL UDDANNELSE EU STUDENT (EUS) FOR DIG, DER HAR EN GYMNASIAL UDDANNELSE HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i kontor, handel, forretningsservice, it, administration - eller måske egen virksomhed? Handelsskolen

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. 1. Formål:

SAMARBEJDSAFTALE. 1. Formål: (NEP-Aalborg) Netværkssamarbejde erhvervsskoler produktionsskoler i Aalborg området 15.06.07 SAMARBEJDSAFTALE. 1. Formål: Formålet med samarbejdsaftalen er at arbejde frem mod at flest mulige af en ungdomsårgang

Læs mere

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN.

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN. REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN. Mødedeltagere: Lennarts Damsbo-Andersen, Anne Knudsen, Fritze Tillisch, Martin Taarup, Gert Møller, Oluf Brandt, André Gremaud

Læs mere

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder

Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder Processuelt arbejde med uddannelsesparathed (herunder klassekonference i 7. kl. med fokus på mulige ikke uddannelsesparate elever) Forberedelse og

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

2014 Elevtrivselsundersøgelsen 14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM EUX BUSINESS DIN EGEN VEJ SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM FREMTIDEN ER ÅBEN EUX Business er for dig, der både ønsker en faglært uddannelse og også vil have mulighed for at

Læs mere

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i handel,

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Benchmarkingrapport. Aalborg Handelsskole. Langagervej HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport. Aalborg Handelsskole. Langagervej HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Aalborg Handelsskole Langagervej HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det relativt enkelt at se de forskellige

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

FAQ om EUX og EUD Business

FAQ om EUX og EUD Business FAQ om EUX og EUD Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 Prøvebestemmelser for

Læs mere

Basismodul. Produktionsskoleforeningen Indhold på de tre linjer Uddrag fra rapportens bilag 6

Basismodul. Produktionsskoleforeningen Indhold på de tre linjer Uddrag fra rapportens bilag 6 1 Ekspertgruppen Bedre veje til en ungdomsuddannelse har i deres rapport beskrevet de tre linjer, som udgør forløb og indhold på den Forberedende Uddannelse. Det er yderligere udfoldet i bilag 6, som findes

Læs mere

Faktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14.

Faktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. PROJEKT REFLECT UU-VEJLE Faktakort lavet på baggrund af Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. Med udgangspunkt i en samfundsmæssig interesse i, at få flere unge over i et uddannelsesforløb

Læs mere

Aalborg Handelsskole Strandvejen HG

Aalborg Handelsskole Strandvejen HG Benchmarkingrapport Aalborg Handelsskole Strandvejen HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det relativt enkelt at se de forskellige

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV

10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.

Læs mere

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted. ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb.

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb. Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Vision Eleven oplever garantiskolen

Læs mere

Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse FoU projekt nr. 129940 Afsluttende rapport Susanne Kaatmann, UCL og Marianne Søgaard Sørensen,

Læs mere

Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet

Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet Til implementering af Aftale om bedre veje til uddannelse og job skal der udarbejdes læreplaner og fagbilag for de nye grunduddannelser. December 2017

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge?

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge? Unge på vej Hvad kan jeg vælge? Hvorfor uddannelse? For at få et godt job For at få en god løn, så man kan For at få et godt liv Men hvad er god og godt? Er det det samme for os alle? Har vi de samme ønsker

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres

Læs mere

Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb.

Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb. Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en vej til job og via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb. Indledning: I lov om produktionsskoler er det fastlagt, at skolerne skal udarbejde en udslusningsstrategi

Læs mere

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. CELF - Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. CELF - Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster December 2017 Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 87% (630 besvarelser ud af 721 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 80 [-3] 82 81 [-3] 83 83 [-3] 86 75

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Forbedre produktionsskoledeltageres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse

Forbedre produktionsskoledeltageres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse Forbedre produktionsskoledeltageres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse Anden del: Tre skoleeksempler FoU projekt nr.: 127659, tidsrum: 2012 Afsluttende rapport juni 2012 Michael Bjergsø

Læs mere

Kapitalkædedrift. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kapitalkædedrift. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kapitalkædedrift Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

HANDELSSKOLEN EUS DEN KORTESTE VEJ TIL ERHVERVSLIVET

HANDELSSKOLEN EUS DEN KORTESTE VEJ TIL ERHVERVSLIVET HANDELSSKOLEN EUS DEN KORTESTE VEJ TIL ERHVERVSLIVET SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i kontor, handel, forretningsservice, it, administration - eller måske

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Derfor mener Radikal Ungdom, at

Derfor mener Radikal Ungdom, at Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

GARANTISKOLEN SILKEBORG

GARANTISKOLEN SILKEBORG GARANTISKOLEN SILKEBORG 29. og 30. november 2016 KL Uddannelsestræf. a. Opstart: En kort fortælling om baggrunden for dannelsen af Garantiskolesamarbejdet b. Samarbejde og fælles ansvar: En skitsering

Læs mere

Det merkantile grundforløb. Detail handel event kontor

Det merkantile grundforløb. Detail handel event kontor Det merkantile grundforløb Detail handel event kontor 2. del Velkommen til det merkantile grundforløb Med EUX kan du gå alle veje, du vil 2. del på det merkantile grundforløb er for dig, som sigter efter

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Til organisering af samarbejdet nedsættes en styregruppe og lokale arbejdsgrupper efter behov.

SAMARBEJDSAFTALE. Til organisering af samarbejdet nedsættes en styregruppe og lokale arbejdsgrupper efter behov. SAMARBEJDSAFTALE Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Københavns Tekniske Skole, TEC, SOSU- København, Hotel- og Restaurantskolen, Niels Brock, CPH West og SOSU C og produktionsskolerne i Forstanderkredsens

Læs mere

EUD10 på Tingagerskolen

EUD10 på Tingagerskolen Beskrivelse af Eud 10 på i samarbejde med Svendborg Erhvervsskole EUD10 på EUD10 er for dig Der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne Eller er usikker på, om

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Oversigt over, og behovsafdækning af, praktikpladssøgende

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

REFERAT. Inger V. Rasmussen. Lone Bjerregaard Kristensen. Dagsorden for mødet: Ad 1 / Valg af ordstyrer

REFERAT. Inger V. Rasmussen. Lone Bjerregaard Kristensen. Dagsorden for mødet: Ad 1 / Valg af ordstyrer REFERAT Det lokale uddannelsesudvalg for den merkantile indgang samt HAKL udvalget ved Herningsholm Erhvervsskole. Onsdag den 8. februar 2017 kl. 08:30 10:00 Deltagere: Inger Stranddorf, Mona Syndergaard,

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Parat til en erhvervsuddannelse!

Parat til en erhvervsuddannelse! Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 Børn og Skoles sekretariat Dato: Januar 2013 Sagsnr.: Sagsbehandler: acha Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 På baggrund af beslutning

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Sidst redigeret juni 2016 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Ikrafttræden...

Læs mere

EUX BUSINESS EUD BUSINESS

EUX BUSINESS EUD BUSINESS FAQ OM EUX BUSINESS EUD BUSINESS Indhold 1. Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 2. Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 3. Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 4. Prøvebestemmelser

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

SKOLE-PRAKTIKMØDE SOSU ASSISTENTER

SKOLE-PRAKTIKMØDE SOSU ASSISTENTER SKOLE-PRAKTIKMØDE SOSU ASSISTENTER Tidspunkt: 3. september 2009 Deltagere: Arbejdsgivere, praktikansvarlige og skolen Referent: Anne Høyrup Referat AD 1. orientering vedrørende SOSU uddannelsen Fællestaxameteret

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser

Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Mod en tættere kobling mellem skole og praktik Metropol 1. oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning,

Læs mere