Beton. Behov for tungere dæk. Automatisk produktion af brønde. Forskning i keramisk glaseret beton TEMA. 3 August 2011

Transkript

1 Beton 3 August 2011 Behov for tungere dæk Etageadskillelser er den største udfordring for lydforhold i etageboliger TEMA Beton og lydkrav Automatisk produktion af brønde Hos Gammelrand Beton udfræser en robot brønde efter mål Forskning i keramisk glaseret beton Projekt på DTU skal udvikle betons æstetiske potentialer Beton 3 AUGUST

2 Specialcement til særlige anvendelser - nu mere GRØN 25% CO 2 emission Høj sulfatbestandighed Ekstra lavt alkaliindhold CEM I 42,5 N Lav varmeudvikling Grønnere LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Nu kan 165 du sikre en mere miljøvenlig produktion af 9100 beton Aalborgtil aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT Telefon BESTANDIG cement 77 fra Aalborg Portland produceres Telefax og +45 leveres nu 11 med % lavere CO 2 emission til gavn cement@aalborgportland.com og glæde for miljøet og for danske bygge og anlægswww.aalborgportland.com projekter. Egenskaberne for den nye LAVALKALI SULFAT BESTANDIG cement er uforandrede. Den deklareres stadig som en CEM I 42,5 N med det sædvanligt ekstra lave alkaliindhold og den høje sulfatbestandighed og har dermed stadig samme betegnelse (HS/EA/ 2). kystsikring broer tunneller trafikanlæg fundamenter Aalborg Portland A/S Aalborg Portland arbejder intensivt på at bibeholde stærke cementegenskaber og høj kvalitet kombineret med lavere CO 2 emission... Telefon Telefax sales@aalborgportland.com 2

3 Beton TEMA Nr. 3 August årgang ISSN Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton DANSK BETONFORENING Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf Abonnement og Dansk Byggeri administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf , fax Grafisk produktion Prinfoparitas Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms NORDISK MILJØMÆRKNING Brug for tungere dæk for at overholde lydkrav Gode lydforhold kræver tyngde Boliglyd er blevet et regnestykke Beton skaber fremragende akustik Kort og godt om lydforhold Kunststykker og blå mærker i Fælledparken Bro og Tunnelpris til Erik Stoklund Larsen Masser af nyttig viden til betonverdenen Støbning af bundplade gav nyttige erfaringer Slaggefliser på plads Babyelefanter står på beton Gennemført rådhus Afstandsholdere med rum for forbedring Kurven knækket for nordisk betonforskningsmøde Blandemester et job på øretævernes holdeplads Automatisk produktion af skræddersyede brønde Keramiske teknikker skaber helt nyt udtryk på betonoverflader Nyt fra Betonelement-Foreningen Nyt fra Teknologisk Institut Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Nyt fra Dansk Betonforening Lydkrav og en bog om betonarbejde Denne udgave af Beton har to hovedelementer. Det ene er en række temaartikler om lydforhold i boliger. Det andet er Betons første læsergave nogensinde: En betonrelevant bog, som vi håber, mange vil finde interessant. Lyden først. Med de lydkrav til boliger, som blev indført i BR08 og videreført i BR10, er projektering af lydforhold i boliger ikke længere et spørgsmål om at gøre, som man plejer. Det er blevet mere krævende at overholde kravene. Vi er gået fra erfaringsprojektering til beregningsprojektering, hedder det således i en af artiklerne i dette blad. Lydkravene underbygger samtidig betons rolle som det mest anvendte byggemateriale. Større lydisolation mellem boliger kræver generelt tungere konstruktioner. Så kort sagt er der nu brug for mere beton. Plus som det også understreges i artiklerne udvikling af nye og lydoptimerede løsninger. Så til bogen. Beton og lydkrav Sammen med bladet Beton får alle abonnenter denne gang et eksemplar af bogen Beton, Historier fra Skurvognen, som vi omtalte i forrige nummer. Bogen giver én persons subjektive billede af dagligdagen som betonarbejder, men den kan måske være et godt udgangspunkt for lokale debatter om arbejdsmiljøet. Hvordan ser det ud hos os? Hvad kan vi genkende og hvad ikke? Er der noget, vi kan gøre bedre? Bogen er skrevet af Jakob Mathiassen, som blev født i 1977, og som har været betonarbejder siden Bogen beskriver på godt og ondt hans opfattelse af forholdene på byggepladsen og i skurvognen levende, spændende og til tider rystende. Redaktionen håber, at så mange som muligt vil læse bogen og lade sig inspirere til at drøfte arbejdsmiljøet og eventuelt gøre det endnu bedre på de danske byggepladser. Forside Nordeuropas største skatepark på kvadratmeter ligger nu i Fælledparken i København. Beton 3 AUGUST jbn

4 Brug for tungere dæk for at overholde lydkrav Etageadskillelser er den største udfordring for at overholde de nye lydkrav i etageboliger. Kommende SBi-anvisning peger på behov for tungere betondæk og bedre lydisolerende gulve. Betonbranchen venter spændt på den endelige udgave af den kommende SBi-anvisning om lydisolering mellem boliger ved nybyggeri. Anvisningen, som udkommer i efteråret 2011, henvender sig til projekterende, producenter og entreprenører i byggebranchen. Den indeholder byggetekniske løsninger til opfyldelse af krav til lydisolering af boligadskillende etagedæk og vægge i henhold til BR10. Desuden indeholder anvisningen illustrerede eksempler på byggetekniske detaljer for samlinger ved tag, etageadskillelser og terrændæk. Det overordnede budskab til betonbranchen er, at der bliver brug for tungere dæk og vægge på grund af de skærpede krav i BR08, siger seniorforsker Birgit Rasmussen fra SBi. Birgit Rasmussen er hovedforfatter til anvisningen, der har Dan Hoffmeyer, DELTA, og Claus Møller Petersen, Grontmij, som medforfattere. Dæk den største udfordring Udfordringen er ikke mindst dækkene. Før BR08 kunne et 180 mm betonhuldæk med et traditionelt trægulv på strøer opfylde lydkravene. Nu er der ifølge den nye SBi-anvisning både brug for et tungere dæk og et bedre dæmpende gulv. Anvisningen indeholder eksempler, men giver ikke i fuldt omfang detaljerede løsninger. Vi anbefaler beregninger i den konkrete situation for at finde en god kombination af dæk og gulv. Der er også fortsat brug for udvikling på området. Ikke mindst af gode gulvsystemer, som vi mangler i Danmark, siger Birgit Rasmussen. Det overordnede budskab i den nye anvisning er, at der bliver brug for tungere dæk mellem de enkelte boliger på grund af de skærpede lydkrav. 4

5 TEMA Beton og lydkrav Fire bygningstyper Anvisningen tager udgangspunkt i fire bygningstyper med forskellige boligadskillende konstruktioner: Tunge etagedæk og tunge enkeltvægge Tunge etagedæk og tunge dobbeltvægge Tunge etagedæk og lette dobbeltvægge Lette etagedæk og lette vægge. Anvisningen fortæller tydeligt, at der er brug for tungere betonkonstruktioner, og at bygninger med lette dæk giver en ganske særlig udfordring, hvis lydkravene skal overholdes. Vigtigt samspil med gulvet Hertil kommer, at samspillet med gulvet er meget vigtigt. Anvisningen opererer med tre såkaldte gulvgrupper med forskellig lydisolation, hvor gulvgruppe 1 fx kan være et traditionelt trægulv på opklodsede strøer, gulvgruppe 2 et svømmende trægulv på strøer med særligt trinlyddæmpende opklodsning og gulvgruppe 3 et støbt, svømmende gulv med et tykt, trinlyddæmpende underlag. 180 mm huldæk kan også anvendes sammen med et gulv i gulvgruppe 3 men forudsætter så et nedhængt loft med to gange gipsplade og 75 mm lydabsorbent. De boligadskillende vægge skal i denne bygningstype have en fladevægt på mindst 440 kg pr. kvadratmeter fx 185 mm beton eller 220 mm letbeton (rumvægt kg/m 3 ). Fortsættes side 6 Samspillet mellem betondæk og gulvkonstruktion er sammen med korrekt udførelse afgørende for et godt akustisk indeklima. Ibrugtagningen af Tietgenkollegiet blev fx forsinket på grund af problemer med lydtransmission i en gulvkonstruktion opbygget som et tungt svømmende gulv. Eksempel: Tunge dæk og tunge enkeltvægge Betydningen af det valgte gulv er meget stor. Tag som eksempel bygningstypen med tunge dæk og tunge enkeltvægge. Her kræver gulvgruppe 1 et dæk med en fladevægt på 550 kg pr. kvadratmeter, gulvgruppe 2 en fladevægt på 440 kg pr. kvadratmeter og gulvgruppe 3 en fladevægt på 310 kg pr. kvadratmeter. Hvis man ser på typiske betonløsninger i stedet for fladevægt, medfører de forskellige gulvgrupper ifølge anvisningen følgende krav til betondækket for at overholde kravene til trinlyd og luftlyd: Gulvgruppe 1: 230 mm betondæk, 280 mm letbetondæk eller 340 mm huldæk plus 40 mm afretningslag. Gulvgruppe 2: 185 mm betondæk, 340 mm huldæk (eller 220 mm + 55 mm afretning) eller 220 mm letbetondæk. Gulvgruppe 3: 130 mm betondæk, 220 mm huldæk eller 180 mm letbetondæk. Beton 3 AUGUST

6 TEMA Beton og lydkrav Fagchef for akustik hos Grontmij, Claus Møller Petersen, vurderer med øret effekten af et akustikregulerende element. Han understreger, at udfordringerne i forbindelse med bygningsreglementets lydkrav sætter fokus på, at vi i Danmark har brug for dialog, samarbejde på tværs af faggrænser og udvikling af nye løsninger. Tilsvarende indeholder anvisningen tal for de to andre bygningstyper med tunge etagedæk. Den optimale løsning lydmæssigt viser sig i øvrigt at være tunge dæk og lette dobbeltvægge, fordi de lette vægge i modsætning til tunge ikke skaber akustiske knudepunkter i konstruktionen, siger Claus Møller Petersen, som er fagchef for akustik i rådgivningsvirksomheden Grontmij. Rådgiver efterlyser udvikling Claus Møller Petersen understreger, at udfordringerne i forbindelse med bygningsreglementets lydkrav sætter fokus på, at vi i Danmark har brug for dialog, samarbejde på tværs af faggrænser og udvikling af nye løsninger. Ellers finder vi ikke de optimale måder at skabe et godt akustisk indeklima på. I sammenligning med vores nabolande har de danske krav været længe undervejs, og det går trægt herhjemme med at udvikle nye løsninger. Vi mangler et forum for dialog og udveksling af ideer mellem producenter af etageadskillelser, gulve, lofter og akustikregulerende produkter. I dag passer de fleste deres eget fagområde, men de optimale løsninger fremkommer nok først ved samarbejde, fortsætter Claus Møller Petersen. Der er mange parametre i spil. I dag er der gode beregningsprogrammer på en række områder, men som projekterende kan det være svært at finde den optimale løsning for bygningens akustik, brandmod standsevne og energiforhold. Nogle af de løsninger, der kan anvendes i dag, er efter Claus Møller Petersens mening mindre heldige. Et eksempel er huldæk med et lag overbeton for at opnå den nødvendige tyngde til at dæmpe luftlyd. Det fungerer godt nok lydmæssigt, og med det lidt tungere dæk kan man undgå nedhængte lofter. Men samtidig er det en omstændelig løsning, der kræver en ekstra proces, og som tilfører råhuset fugt. Måske ville det være en bedre løsning at justere størrelsen af hullerne i huldækelementer, siger han. Et andet eksempel er betondæk med tunge svømmende gulve i form af et tyndt betongulv på et effektivt trinlyddæmpende underlag. Akustisk set er konstruktionen fremragende. Men den kræver stor omhu at udføre tilfredsstillende i praksis, fordi der nemt sker akustisk set meget uheldige kortslutninger mellem betongulvet og dæk/vægge. Konstruktionen er dog også udført med succes adskillige steder. jbn 6

7 Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N DS/INF Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement. Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks Wiesbaden, Tyskland telefon fax export@dyckerhoff.com Beton 3 AUGUST

8 TEMA Gode lydforhold kræver tyngde Beton og lydkrav Beton er god til at lydisolere, og jo tungere beton desto bedre. Derfor er det ifølge BC Lydforhold optimalt med lidt tungere betonkonstruktioner end sædvanligt i danske etageboliger. Beton har i kraft af sin tyngde betydelige fordele i byggeriet, når det gælder akustisk indeklima. Det må derfor anses for nødvendigt at anvende beton for at opnå opfyldelse af de bedste lydklasser i DS 490 Lydklassifikation af boliger, som der henvises til Bygningsreglementet. Samtidig vil lidt tungere konstruktioner end hidtil anvendt gøre råhuset langt bedre lydmæssigt. Det mener Bent Christensen, som er indehaver af specialistvirksomheden BC Lydforhold ApS, der rådgiver om lydforhold og akustisk indeklima i byggeriet. Blandt andet har virksomheden udarbejdet en redegørelse for Betonelement-Foreningen om konsekvenserne af lydkravene fra BR08. Bent Christensen understreger dog også, at tunge konstruktioner ikke løser opgaven alene. Selv om en tung betonvæg er rigtig god til at isolere imod overførsel af luftlyd mellem rum i bygningen, kan naboens høje musik også udbrede sig via flankerende konstruktioner og gennem eventuelle utætheder. Så for at opfylde lydkravene er det yderligere nødvendigt at vælge de flankerende konstruktioner rigtigt og designe samlinger mellem konstruktionsdele, så de begrænser lydudbredelsen. Samlingerne skal først og fremmest være helt tætte. Selv en lillebitte utæthed lader lyd passere næsten uden dæmpning og vil derfor betyde en alvorlig forringelse af lydisolationen. Luftlyd og trinlyd For betonkonstruktioner er tyngde og tæthed det vigtigste, når det gælder om at dæmpe luftlyd. Når det gælder trinlyd, er det også nødvendigt at inddrage gulvkonstruktionen, som sammen med det valgte betondæk skal kunne give den tilstrækkelige trinlyddæmpning. Jo lettere dækket vælges, desto større trinlyddæmpning kræves der af gulvkonstruktionen. Hertil kommer udførelsen, som ikke mindst ved elementbyggeri er vigtig. Bygningen hænger solidt sammen, så lyden kan udbrede sig i strukturen. Det er rigtigt vigtigt at samlingsdetaljerne er udført korrekt, så der opnås den nødvendige spærring for strukturlydens udbredelse, og så man samtidig undgår utætheder, der kan overføre luftlyd, siger Bent Christensen og tilføjer, at det handler om lydbevidsthed: Håndværkerne kan fx selv tjekke deres arbejde ved For at dæmpe trinlyd effektivt er det nødvendigt at inddrage gulvkonstruktionen, som sammen med det valgte betondæk skal kunne give den tilstrækkelige trinlyddæmpning. at sætte radioen ind i værelset ved siden af. De fleste vil gerne gøre et godt stykke arbejde, men det kræver information at skabe den nødvendige lydbevidsthed hos håndværkerne. Det synes jeg godt, entreprenørerne kunne gøre mere ved. Men bortset fra et hurtigt tjek af udførelsen med ørerne og øjnene kan man ikke kontrollere sig til gode lydforhold, lyder det med overbevisning fra Bent Christensen. Nøglebegreberne for min rådgivning er planlægning, projektering, udførelse og indretning. Det er nødvendigt at tage systematisk fat med beregninger og simulering på en lang række delopgaver for at skabe gode lydforhold. Det handler både om bygningens konstruktion og om omgivelserne, som fx bidrager med trafikstøj, siger han. Lad råhuset klare klasse C Bent Christensen har den kongstanke, at et råhus med en traditionel gulvkonstruktion i sig selv bør være i lydklasse C. Derefter vil man med fx nedhængte lydiso- 8

9 lerende lofter, forsatsvægge og/eller særligt dæmpende gulve nemt kunne ombygge til klasse B, hvis beboerne ønsker det. At opnå klasse C kræver dog lidt tungere dæk og vægge, end de sædvanligvis udføres i dag. Det økonomisk optimale huldæk har fx en fladevægt på cirka 350 kg/m 2. Så vil klasse C være opfyldt med en fornuftig gulvopbygning med en trinlyddæmpning på 20 db, hvis man samtidig undgår lydmæssige utætheder ved samling, tilslutning eller gennemføringer. Med denne grundopbygning vil der være mulighed for opgradere til klasse B med lydisolerende lofter og forsatsvægge, siger Bent Christensen. Udfordringen er, at et typisk huldækelement på 22 cm har en fladevægt, der er kg lavere. Det er altså nødvendigt at øge vægten med fx mindre huller eller ved at øge dækkets tykkelse for at opnå den optimale tyngde. Tilsvarende er den optimale tykkelse for vægelementer 450 kg/m 2. Så er lydklasse C opfyldt, og en forsatsvæg kan realisere klasse B. jbn Værktøjer til elementbranchen BC Lydforhold er i færd med at udarbejde et værktøj til elementbranchen, så det bliver nemt og hurtigt at vurdere en given kombination af huldæk og gulvopbygning i forbindelser med dæmpning af trinstøj. Værktøjet vil vise, om kombinationen falder i grøn, gul eller rød zone, hvor lydkravene i klasse C er henholdsvis overholdt, måske overholdt og ikke overholdt. Værktøjet vil kunne findes på i løbet af erteråret. På hjemmesiden kan man også finde Konsekvenser af de nye lydkrav i forbindelse med BR08, som BC lydforhold for nogle år siden udarbejdede for Betonelement-Foreningen. TEMA Boliglyd er blevet et regnestykke Beton og lydkrav Bygningsreglementets krav til akustisk indeklima er ikke længere nærmest automatisk overholdt ved at følge sædvanlig byggeskik. De projekterende kommer til at beregne meget mere end før, lyder det fra SBi. Vi står midt i et paradigmeskift på lydområdet, hvor beregningsprojektering erstatter erfaringsprojektering. Det mener seniorforsker Birgit Rasmussen fra SBi, som snart udgiver de første to af en serie på syv SBianvisninger om lydforhold i bygninger. Det sker på baggrund af de skærpede krav til akustisk indeklima, som blev indført med bygningsreglementet BR08 og videreført i det nugældende BR10. Helt grundlæggende indførte BR08, at Bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. I det foregående BR95 var formuleringen blot udføres og indrettes. Alene formuleringen signalerer derfor et opgør med tidligere praksis. Samtidig blev konkrete lydkrav og minimumsværdier skærpet i BR08. Det er ikke længere banalt at overholde lydkravene. Derfor bliver der fremover i langt højere grad brug for beregninger til at optimere konstruktionerne, Det er ikke længere banalt at overholde lydkravene i boligbyggeri. Derfor bliver der fremover i langt højere grad brug for beregninger til at optimere konstruktionerne. siger Birgit Rasmussen, der tilføjer, at bygningers lydisolering er en kvalitet, som ligger i grundkonstruktionen, og som derfor kun sjældent kan reddes med aptering og indretning. Bygningsreglementets krav til boliger er overholdt med lydklasse C i DS 490 Lydklassifikation af boliger, som indeholder grænseværdier for fire lydklasser A, B, C og D. Klasse B kan vælges, hvis lydforholdene skal være bedre. Lydklasse A anses for umuligt at opfylde ved etageboliger. Fortsættes side 10 Beton 3 AUGUST

10 Beregningsmetoderne findes i standarden DS/EN fra Den beskriver, hvordan bygningers akustiske egenskaber beregnes på baggrund af lyddata om bygningens komponenter som fx vægge, dæk, vinduer og døre. Beregningsstandard frem i lyset Ikke mange bruger standarden endnu, men det kommer de til. Ikke mindst til betonbyggeri, for standardens metoder egner sig især til tungt byggeri. Den kommende anvisning beskriver en række byggetekniske løsninger, der gør det muligt at opfylde bygningsreglementets krav, men vi anbefaler samtidig beregninger for at kunne optimere løsningerne, fastslår Birgit Rasmussen. De første to af de kommende lydanvisninger omhandler dels grundbegreber og målemetoder, dels lydisolering mellem boliger i nybyggeri. Disse anvisninger udkommer i efteråret Dernæst følger to anvisninger om lydisolering i eksisterende byggeri og lydisolering af klimaskærmen. Vi har finansieringen på plads til de første fire af de i alt syv planlagte lydanvisninger, men vi mangler halvdelen af finansieringen til de sidste tre anvisninger, siger Birgit Rasmussen. Savner mulighed for at måle Derudover ønsker hun sig på projektets vegne flere referenceprojekter med feltmålinger og erfaringsopsamling, hvor teorien kan sammenlignes med virkeligheden. Det skyldes, at SBi-anvisninger pr. definition er en bearbejdning af eksisterende viden. Men boligbyggeriet gik af velkendte årsager stort set i stå, da lydkravene blev skærpet i BR08, så der er kun meget begrænsede erfaringer med projektering og udførelse af løsninger, der opfylder kravene. jbn Lydklasser til beskrivelse af lydforhold i boliger Beboervurdering af lydforhold Lydkasse Karakteristika i henhold til DS 490 Dårlige Gode eller meget gode A Specielt gode lydforhold. Beboerne forstyrres kun lejlighedsvis af lyd eller støj. > 90 % B Tydeligt bedre lydforhold end byggelovgivningens minimumskrav. Beboere bliver kun i begrænset omfang forstyrret af lyd eller støj. 70 til 85 % < 10 % C Svarer til byggelovgivningens minimumskrav. Under 20 % af beboerne forventes at blive forstyrret af lyd eller støj. 50 til 65 % < 20 % D Mindre tilfredsfredsstillende lydforhold, beregnet for ældre bygninger. Bør normalt ikke anvendes for nye bygninger. 30 til 45 % 25 til 40 % Lydklasserne A, B, C og D er beskrevet i standarden DS 490 ud fra beboernes vurdering af det akustiske indeklima. Lydklasserne indeholder bl.a. krav til lydisolation for luftlyd og trinlyd. Syv lydanvisninger fra SBi SBi udgiver i efteråret 2011 de første to af en serie på syv planlagte SBi-anvisninger om akustik og lydisolering i boliger. 1. Lydisolering grundbegreber og målemetoder 2. Lydisolering mellem boliger nybyggeri 3. Lydisolering mellem boliger eksisterede byggeri 4. Lydisolering af klimaskærmen 5. Rumakustik grundbegreber og målemetoder 6. Rumakustik i praksis 7. Lydisolering og rumakustik i skoler og institutioner. Projektet er opdelt i to faser, som omfatter henholdsvis anvisningerne 1-4 og 5-7. Det samlede projekt har et budget på cirka 4 mio. kroner, hvoraf SBi finansierer 30 procent og en række interessenter de resterende 70 procent. Blandt andre bidrager Dansk Byggeri, Betonelement-Foreningen og Fabriksbetongruppen i Dansk Beton med finansiering. Anvisningerne vil efter udgivelsen kunne findes på efter køb af abonnement. 10

11 Rescon Mapei Shotcrete Test Centre Nordens første fuldskala testcenter for sprøjtebeton ligger i Nord-Odal tæt på Oslo. Shotcrete Test Centre giver en enestående mulighed for produktudvikling producerer egen beton og udfører prøvesprøjtninger prøverne opfølges systematisk under kontrollerede forhold reducerer behovet for afprøvninger i igangværende anlægsarbejder anvender samme udstyr som i anlægsarbejder giver mulighed for uddannelse og træning af operatører Mapei Denmark A/S Falkoner Allé 7, Frederiksberg Tlf: Beton 3 AUGUST Fax: post@mapei.dk ADHESIVES SEALANTS CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING

12 Koncertsalen har plads til cirka tilhørere, som alle kan nyde den sublime akustik. Bag lamellerne af asketræ over balkonerne og i loftet gemmer de mange lydfordelende betonprismer sig. TEMA Beton og lydkrav Beton skaber fremragende akustik Koncertsalen Alsion i Sønderborg er blandt verdens allerbedste til symfonisk musik. Det skyldes blandt andet målrettet brug af beton. Både pladeselskaber og DR rejser jævnligt til Sønderborg for at indspille klassisk musik med meget høj lydkvalitet. For akustikken i koncertsalen i Alsion er af internationale akustikere udråbt til en af de allerbedste i verden til klassisk, symfonisk musik, og mange musikere misunder Sønderjyllands Symfoniorkester den sublime hjemmebane. Efterklangstiden på 2,4 sekund er optimeret til symfonisk musik, og salen opleves med en egenstøj på bare 26 db som fuldstændig lydløs, når musikken ikke spiller. Til rytmisk musik kan efterklangstiden sænkes med akustiske gardiner. Det fungerer, men gardinerne kan ikke ændre på, at salen kompromisløst er designet til symfoniorkestrenes store lydbilleder. Så må andre kunstarter finde sig i lidt mindre end det ypperste. Næppe mange tænker over, at den fremragende akustik er opnået ved målrettet brug af beton på tre forskellige områder. Vi har en fantastisk akustik, som ikke kunne lade sig gøre uden beton, fastslår koncertsalens lydtekniker, Søren Knudsen. For det første består bygningen af to betonkasser med et luftmellemrum. Det dæmper støj fra omgivelserne meget, og det er brug for. Faktisk befinder Sønderborg Station sig lige ved siden af, og togdrift går som bekendt ikke altid stille af sig. Indvendigt består vægbeklædningen af samme årsag delvist af finerede og 40 kg tunge træbetonplader. Men den helt store hemmelighed befinder sig usynligt bag lameller af asketræ i loftet og på væggene. Her er overfladerne dækket af sortmalede, polygone betonelementer, der som små pyramider eller prismer spreder lyden og vel at mærke hele frekvensområdet jævnt ud til alle pladser i salen. 12

13 Moderne teknik præger loftet over koncertsalen, hvor mikrofoner kan sænkes ned gennem betondækket. Betonpyramiderne er forskellige, og de skulle monteres efter en nøje fastlagt plan fra de akustiske designere, fortæller Alsions driftschef, Knud Degn Larsen. Intet er overladt til tilfældighederne. Asketræslamellerne er placeret med varierende mellemrum af hensyn til lyden, og stolenes polstring er beregnet, så en tom stol har samme akustiske egenskaber som en stol med en tilhører i. Da Beton er på besøg, øver en kvartet bestående af obo, violin, bratsch og cello i salen og det er slående, hvor tydeligt og klart de enkelte instrumenter træder frem. Selv helt ude i salens hjørner, hvor musikerne slet ikke kan ses. Alsion er tegnet af 3XN og omfatter en forskerpark, et universitet, en koncertsal og et hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester samt et DSB-billetudsalg for Sønderborg Station. Entreprenøren NCC oplyser, at der til det samlede Alsion er anvendt m 3 beton, betonelementer og funderingspæle. Koncertsalens akustik er designet af Arup Acoustics fra London. Alsion blev indviet i jbn Koncertsalen er opført med dobbelte vægge af betonelementer for at dæmpe udefrakommende støj. Til venstre driftschef Knud Degn Larsen, til højre lydtekniker Søren Knudsen. Betonprismerne kan lige anes bag trælamellerne. Kort og godt om lydforhold Savner du overblik over grundbegreber, definitioner og akustiske værdier i forbindelse med lydkravene, der blev indført med BR08? Så kan publikationen Helvægge og dæk af letbeton Lydisolering sikkert hjælpe dig. Publikationen blev udgivet i 2008, og den indeholder lovmæssige bestemmelser, hovedprincipper for projektering, produktbeskrivelse, bygningsdele, samlingsdetaljer samt projekteringseksempler. Publikationen er oprindeligt udgivet Letbetonelementgruppen, som i dag er sammenlagt med Betonelement-Foreningen. Den retter sig derfor i sagens natur mod projektering af byggeri med letbetonelementer. Som grundlæggende information gør publikationen imidlertid god fyldest for alle, der arbejder med lydforhold i bygninger. Helvægge og dæk af letbeton Lydisolering er udarbejdet i samarbejde med DB Akustik. Den kan downloades fra Beton 3 AUGUST

14 Skateparken er på kvadratmeter med superglat beton. Kunststykker og blå mærker i Fælledparken En fantastisk skatepark er åbnet i Fælledparken i København. Superglat beton skaber grundlag for at udfolde sig på skateboard og rulleskøjter. I et hjørne af Fælledparken i København flyver der både børn og voksne gennem luften. I juni 2011 åbnede der her et paradis for alle, der føler trang til med dødsforagt at udføre dristige manøvrer på rulleskøjter, skateboard, bmx eller løbehjul. På kvadratmeter er der udfordringer for begyndere og øvede i forskellige zoner, der på skatersprog hedder: Street low speed, street high speed, flow area og bowl area. Hertil kommer en vert rampe, som dog først etableres i Hele det store betonareal med op til fire meter høje ramper er støbt in-situ af sprøjtebeton. Udførelsen stod danske betonfolk fra Hoffmann for sammen med californiske specialister fra firmaet Grindlines Skateparks Inc., som opnår den særlige glatte skaterfinish med pudsebræt og håndkraft. Unicon leverede betonen. For at undgå frostskader drænes konstruktionerne gennem specialfremstillede stålriste, som ikke mærkes af skaterne. 14

15 Skateparken er et paradis for alle, der føler trang til at udføre dristige manøvrer på rulleskøjter, skateboard, bmx eller løbehjul. Skateparken er et led i Fælledparkens omfattende renovering, der skal skabe en moderne park med rum til oplevelse, deltagelse i forskellige aktiviteter og afslapning. Renoveringen gennemføres på baggrund af en gave fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som Københavns Kommune fik i anledning af Fælledparkens 100 års fødselsdag i Skateparken har kostet 22,1 mio. kroner. jbn Skal skal ikke? Der er fire meter ned. Den endelige beslutning blev i øvrigt skal. Beton 3 AUGUST

16 Bro- og Tunnelpris til Erik Stoklund Larsen På Dansk Brodag 2011 fik civilingeniør, ph.d. Erik Stoklund Larsen overrakt Dansk Bro- og tunnelpris 2011, som uddeles af Nordisk Vejteknisk Forbunds danske udvalg 32 Broer og tunneler samt IABSE Danmark. Erik Stoklund Larsen er ansat i COWI som projektchef og sektionsleder. Gennem hele sit virke har han været en god repræsentant for dansk brobygning, og han deltager i bestyrelsesarbejdet i Dansk Betonforening (formand ). Erik Stoklund Larsen er desuden medlem af Dansk Selskab for Materialeprøvning og -forskning, RILEM, Dansk Standards udvalg vedr. reparation og beskyttelse af betonkonstruktioner (S328-U06) samt udvalget vedr. udbuds- og anlægsforskrifterne AAB og SAB for betonbroer. Erik Stoklund Larsen har også været medlem af bladet Betons redaktionsudvalg og bestyrelse. I Danmark har Erik Stoklund Larsen siden ansættelsen i COWI i 1998 primært arbejdet med drift og vedligehold af Vejdirektoratets og København Kommunes bygværker. I Vejdirektorats regi bl.a. Fiskebækbroerne, de sjællandske pæledæk (Karlslunde, Borrevejle, Kornerup og Lejre), de sydfynske broer (Siøsund, Langeland og Svendborgsund) samt Vejlefjordsbroen og en lang række almindelige bygværker. For Københavns kommune kan nævnes etablering af genopretningsplan for bygværkerne i Københavns kommune samt en lang række hovedistandsættelsesopgaver af broer, som fx Børsbroen, Hønsebroen, Torvegadebroen og Børnehusbroen. I udlandet har opgaverne bl.a. været en otteårig forvaltningsopgave med drift og vedligehold af skråstagsbroen Naini Bridge i Allahabad i Indien, implementering af broforvaltningssystemer i Iran og Uruguay, eftersyn af 300 broer i Bulgarien samt planlægning af drift og vedligehold af store nye broer i Kina som fx hængebroen Haichang Bridge i Xiamen i Kina. Noter Ny chef for Betoncentret Den 1. august 2011 skiftede Dorthe Mathiesen fra Betoncentret på Teknologisk Institut titlen teamleder ud med centerchef. Dorthe Mathiesen afløser Mette Glavind, der 1. maj 2011 tiltrådte som direktør for Teknologisk Instituts Byggeridivision. 16

17 Masser af nyttig viden til betonverdenen Første halvdel af 2011 bød på en guldgrube af publikationer med ny viden på en række områder af stor betydning for alle, der arbejder med beton. Herunder giver vi en kort omtale af de enkelte publikationer. Betons bæredygtige fordele Dansk Beton har udgivet publikationen Betons bæredygtige fordele, der giver et overblik over, hvordan beton fra udvinding af råmaterialer til bortskaffelse og genanvendelse af betonkonstruktioner bidrager til samfundets bæredygtighed. Publikationen beskriver, hvordan kombinationen af funktionelle og æstetiske egenskaber har gjort beton til verdens primære byggemateriale og hvordan bæredygtigt byggeri og anlæg kan give store og vedvarende miljømæssige, økonomiske og sociale fordele. Publikationen kan hentes på Håndter blokke korrekt Tunge løft og belastende arbejdsstillinger fører let til nedslidning og arbejdsskader. Derfor har Branchesikkerhedsrådet for Bygge & Anlæg udarbejdet et faktablad, som fortæller, hvordan håndtering af letklinkerblokke og udstøbningsblokke kan ske forsvarligt. Det handler om god planlægning, indretning af byggepladsen og brug af egnede tekniske hjælpemidler som fx blokløftere. Faktabladet er ikke mindst relevant, fordi de nye energikrav betyder, at der typisk skal anvendes større blokke i byggeriet. Faktabladet kan hentes på Nemt tilgængelig videom godt støbearbejde I samarbejde med Ermco, den europæiske fabriksbetonforening, har Fabriksbetongruppen, Dansk Beton, udgivet syv informationsblade om godt betonarbejde. Informationsbladene, der er udformet som tegneserier, kan hentes på Havegrill af letklinkerblokke Savner du en lækker, stor havegrill? Så har Blokgruppen, Dansk Beton udgivet en gør-det-selv vejledning, der viser, hvordan du kan bygge en flot havegrill af 22 letklinkerblokke, 4 poser opmuringsmørtel, 9 meter rustfast Bi-stål 40 samt eventuelt rustfaste pinde til at holde grillriste og grillbund. Vejledningen kan hentes på www. danskbeton.dk. Beton og sorte egetræsgulve Publikationen er udgivet af Fabriksbetongruppen og Gulvbranchen. Den beskriver, hvordan sortfarvning af svømmende egetræsgulve lagt på beton bedst undgås ved at sikre korrekt udtørring af beton og afretningslag inden fugtmembran udlægges. Publikationen kan hentes på Branchevejledning om systemforskalling Branchesikkerhedsrådet for Bygge & Anlæg har udarbejdet en branchevejledning om systemforskalling, som beskriver god praksis i forbindelse med transport og håndtering af forskallingselementer samt opbygning og nedtagning af forskallingsforme. Faktabladet kan hentes på Beton 3 AUGUST

18 Brugen af fiberbeton i kombination med tyndere armeringsnet gjorde det muligt at spare 30 procent stål i forhold til en traditionel bundplade. Støbedagen igennem blev der udført målinger af betonens flydeegenskaber blandt andet til brug i en erfaringsrapport, som Stålfiberbeton-konsortiet udarbejder. Støbning af bundplade gav nyttige erfaringer om beton med stålfibre Kombination af forholdsvis tynde armeringsnet og stålfibre reducerede mængden af stål med 30 procent i en 900 kvadratmeter stor bundplade til et regnvandsbassin i Aalborg Efter vellykket støbning af en 900 kvadratmeter stor bundplade af stålfiberbeton til et regnvandsbassin på Eternitgrunden i Aalborg har Stålfiberbeton-konsortiet fået en række erfaringer, som nu skal samles i en erfaringsrapport. Det fortæller konsulent Lars Nyholm Thrane fra Teknologisk Instituts Betoncenter, der er delprojektleder i Stålfiberbeton-konsortiet. Overordnet var støbningen vellykket, og der var ingen åbenbare fejl, siger Lars Nyholm Thrane. Støbningen fandt sted sidst i april 2011, og den tog 12,5 timer. Der blev anvendt 380 kubikmeter SCC fordelt på 54 læs. Betonen indeholdt 30 kg 60 millimeter lange stålfibre pr. kubikmeter. Tynd netarmering og stålfibre Bundpladen er 40 centimeter tyk og støbt som en såkaldt CombiSlab med et traditionelt, men tyndere armeringsnet i top og bund. Netarmeringen var Y10 og ikke Y16, som ellers påkrævet for at styre revneudviklingen. Sammenlagt betyder det, at der er brugt cirka 30 procent mindre stål til bundpladen. Det gør løsningen billigere og mere klimavenlig. Blandt erfaringerne fra projektet er blandt andet, at kombinationen af et armeringsnet med 100 millimeter maskevidde og 60 millimeter lange stålfibre i betonen er tæt på grænsen. Hvis ikke indløbsslangen blev bevæget konstant og styret omhyggeligt, kunne der let ophobe sig fibre oven på armeringen. Fra en forudgående prøvestøbning ved vi, at fibrene fordeler sig nogenlunde - men ikke helt jævnt, også under det nederste armeringsnet. Men der er ingen tvivl om, at forholdet mellem maskevidde og fiberlængde kræver opmærksomhed, siger Lars Nyholm Thrane. Fordele og ulemper for arbejdsmiljø En løsning som den udførte giver fordele for arbejdsmiljøet, fordi SCC ikke skal vibreres, og fordi der skal 18

19 håndteres lettere armeringsnet. Men det er til gengæld hårdt fysisk arbejde, at indløbsslangen skal bevæges meget og præcist. Desuden viste støbningen, at orienteringen af de afstandsholdere, som holder de to armeringsnet på plads, er vigtig. Ved støbningen i Aalborg stod afstandsholderne på tværs af støbefrontens udbredelse, hvilket gjorde arbejdet mere vanskeligt end hvis afstandsholderne havde været placeret i samme retning som støbefronten udbreder sig. Støbedagen igennem blev der udført målinger af betonens flydeegenskaber, og samtidig gav støbesjakket deres oplevelser med betonen videre. Der var god overensstemmelse mellem målingerne, og hvordan betonen var at arbejde med. Prøvning og simuleringer I den kommende tid skal Betoncentrets laboratorium så på arbejde. Prøvestøbningen og en støbning på selve dagen har frembragt fem store betonbjælker og en række andre prøveemner. Desuden blev der udtaget boreprøver fra kanten af bundpladen. Vi har CT-scannet bjælkerne for at se fiberfordelingen, og vi skal i gang med en række bøjningsforsøg, siger Lars Nyholm Thrane. Desuden har Stålfiberkonsortiet tilknyttet en ph.d.- studerende, der skal gennemføre en række simuleringer af fiberfordelingen, som så kan sammenlignes med de støbte emner. Få mere information om Stålfiberbetonkonsortiet på jbn Deltagerne i demoprojektet Regnvandsbassinet etableres i forbindelse med, at Eternitgrunden i Aalborg udvikles til en ny, spændende bydel. UNI-Dry Spar på både tørretid og fugtbekymringer Bygherre: Rådgivende ingeniør: Entreprenør: Betonleverandør: Stålfibre: Cementleverandør: Søren Enggaard A/S COWI MT Højgaard Unicon Bekaert Aalborg Portland. UNI-Dry selvudtørrende beton har en markant kortere tørretid. Resultatet er kortere byggeperiode, mindre energiforbrug og god forebyggelse af fugtskader. Fiberbeton til alle anvendelser den 8. november 2011 Vil du vide mere om fiberbeton, så overvej Dansk Betonforenings møde med titlen Fiberbeton til alle formål i Billund den 8. november Blandt dagens emner er beregningsregler for stålfiberarmering, højstyrkebeton med stålfibre, beton med makroplastfibre, beton med glasfibre, fiberbeton til landbrugsbyggeri, doseringsudstyr og brand-sikring. Hertil kommer en præsentation af Innovationskonsortiet Bæredygtige betonkonstruktioner med stålfibre, som blandt andet vil komme ind på støbningen på Eternitgrunden i Aalborg. Se mere på IDeelt til: Fugtfølsomme belægninger som træ eller linoleum. Bolig og sportshaller hvor kort byggetid er vigtig. P-huse og svømmehaller hvor membran skal lægges tidligt. Museer og magasiner hvor effekter opbevares klimatiseret. UNIcoN.Dk Beton 3 AUGUST

20 Slaggefliser på plads Foran Wastelab i Glostrup, Vestforbrændings undervisningscenter for skoleelever, kan interesserede nu se et felt på en gange en meter med fliser, der er fremstillet af beton med forbrændingsslagge. Baggrunden er et miljøprojekt, igangsat af Afatek A/S, som modtager, sorterer og afsætter forbrændingsslagge i form af bundaske fra fem sjællandske affaldsforbrændingsanlæg. Projektet skal blandt andet se på mulighederne for at bruge bundaske fra affaldsforbrænding i beton på linje med flyveaske og mikrosilica. I samarbejde med Teknologisk Institut og IBF Betonvarer har Afatek produceret et mindre antal fliser, hvor tilslagsmaterialet udelukkende er slagge fra Vestforbrænding. Råslaggen har været gennem en sorteringsproces, hvor jern og metal er frasorteret, og hvor den resterende slagge er opdelt i fraktioner af 0 2 mm og 2-8 mm, der efterfølgende er anvendt som tilslag ved produktionen af fliserne. jbn Tilslagsmaterialet er udelukkende slagge fra Vestforbrænding. De ni mørke fliser i forgrunden er de nye slaggefliser. Noter Byg havnetunnel i Rødby Hvis København skal have en havnetunnel, skal den bygges i Rødby. Det foreslår Danske Anlægsentreprenører, et branchefællesskab i Dansk Byggeri, som peger på såvel økonomiske fordele som muligheden for at fastholde og udvikle kompetencerne på området ved at se Femernforbindelsen og havnetunnelen i København som en helhed. Store infrastrukturprojekter som en havnetunnel i København er så enorme opgaver, at det er nødvendigt med en omfattende og tidskrævende planlægnings- og projekteringsproces, før arbejdet kan påbegyndes. Derfor bør man udnytte de fordele og besparelsesmuligheder, man kan opnå for en havnetunnel i København, hvis fremstillingen af tunnelelementerne ses som en helhed, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører. Ny DS 418 Dansk Standard har udgivet en ny udgave af DS 418 med fokus på, hvordan man beregner energieffektiviseringer i nybyggeri. Den indeholder den nyeste viden, tendenser og beregningsmetoder inden for lavenergi, højisolerede konstruktioner og tætte vinduer. DS 418 indgår i Bygningsreglementet og er derfor den standard, byggebranchen anvender til beregning af bygningers varmetab, varmetransmissionskoefficienter og linjetab. Det er syvende gang, at DS 418 udkommer i en revideret udgave. 20

21 Babyelefanter står på beton Indtil 25. august 2011 er det muligt at se 102 unikke kunstelefanter forskellige steder i København, før værkerne sættes på auktion til fordel for projekter, som gavner de asiatiske elefanter. Beton spiller en lille rolle i projektet. Babyelefanterne er af glasfiber, men de står på en plade af beton, støbt af Pihl & Søn med beton fra Unicon. Unicon, Pihl og Aalborg Portland har desuden sponsoreret en elefant hver. Find dem på Elephant Parade s mission er at blive verdens største finansielle støtteorganisation til fordel for den asiatiske elefant, der er truet af udryddelse. Inden for de seneste tre år er der blevet rejst ca. 52 mio. kr. på de auktioner i Europa, hvor kunstelefanterne efterfølgende er blevet solgt. Det har medført, at hundreder af levende elefanter i Asien er blevet reddet og kureret. Billedkunstneren Hanne Ravn Hermansen har dekoreret denne babyelefant. Elephant Parade Copenhagen 2011 er en del af den internationale Elephant Parade, der tidligere er løbet at stablen i bl.a. London, Amsterdam, Antwerpen og Rotterdam. Senere på året vil tilsvarende Elephant Parades finde sted i Milano og Singapore. Invester i fremtiden - imprægner i tide. Renovering og imprægnering af facader, broer, tunneller, parkeringshuse eller vandtårne. Hver konstruktion er unik og skal behandles efter sin forudsætning. Systemløsninger for en funktionel og langsigtet renovering af beton. Vælg samtidigt et flot design. Sto kombinerer teknik og æstetik. Sto Danmark A/S Mød os på DANSK BETONDAG 2011 Betonrenovering Imprægnering Kulfiberforstærkning Sprøjtebeton Balkon og altan Parkering og gulv Farve- og designforslag Beton 3 AUGUST

22 Gennemført rådhus Rudersdal Kommunes rådhus er tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Flemming Lassen. Bygningen blev indviet den 16. marts I 1964 opførtes tilbygningen mod øst. Rådhuset er opført af in-situ støbt beton, beklædt med marmor fra Porsgrunn i Norge. Taget er beklædt med kobberplader. Arne Jacobsen tegnede selv inventaret til rådhuset så som møbler, stole, lampetter og skrivesæt. Urskiven til tårnuret udført i grønlandsk marmor tegnede Arne Jacobsen også sammen med den indvendige glasmontre til værket. Selve uret er fremstillet af urmageren Frithjof Bertram Larsen. Rådhuset blev som et af Arne Jacobsens hovedværker fredet i 1992 og restaureret i på baggrund af de gamle tegninger og farvevalg. jbn 22

23 Fremragende Arkitektur Beton 3 AUGUST

24 Afstandsholdere med rum for forbedring De første resultater fra Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen er nu klar med viden om afstandsholdere, støbeskel og vibrering Resultater fra forsøg udført i regi af Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen peger på, at afstandsholdere til beton måske spiller en større rolle for armeringskorrosion end hidtil antaget. Vi har undersøgt en række prøver med indstøbte afstandsholdere. Resultaterne tyder på, at der oftere end antaget er problemer med, at chlorid kan trænge ind til armeringen langs klodsen eller i værste fald gennem den, siger teamleder Claus Pade fra Betoncentret på Teknologisk Institut. Afstandsholderne er små legemer af plast eller beton, som bindes fast til stålarmeringen før støbning, så de rent mekanisk kan sikre, at dæklaget har den ønskede tykkelse. Afstandsholdere er derfor vigtige for holdbarheden af betonbroer eller andre betonkonstruktioner, der udsættes for tøsalt eller havvand, hvor betonens dæklag beskytter armeringen mod korrosion forårsaget af indtrængende chlorider. Nyt europæisk projekt Undersøgelser af indstøbte afstandsholdere peger på, at afstandsholderne måske spiller en større rolle for armeringskorrosion end hidtil antaget. Resultaterne understreger værdien af det europæiske projekt Conspacers, som skal udvikle en ny generation af betonafstandsholdere til fremtidens hårdføre betonkonstruktioner. Projektet skal sikre, at afstandsholdere til betonkonstruktioner er tætte og hæfter godt til den beton, som de indstøbes i, for at øge betonens levetid og minimere behovet for reparationer. Teknologisk Institut er projektleder for Conspacers. De øvrige deltagere er Haucon A/S fra Danmark og Betonex fra Polen. Projektet begyndte i april 2011 og løber frem til april Det er medfinansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt National Centre for Research and Development i Polen gennem Eurostars-programmet. Det totale budget er på knap fem millioner kroner. Vibrering og støbeskel Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen er et samarbejde mellem Betoncentret på Teknologisk Institut og DTU Byg. Formålet er at skaffe ny viden om betons holdbarhed og de helt grundlæggende skadesmekanismer, herunder udførelsesfejl. Vi har derfor også undersøgt, om vibrering skader betonen lokalt, som man godt kunne formode, fordi luftporestrukturen kunne tage skade. Men det viser sig ikke at være tilfældet, siger Claus Pade. Konkret har forskerne set nærmere på prøver fra en vægstøbning, hvor betonen blev vibreret efter retningslinjerne fra HETEK. Dernæst blev luftporestrukturen undersøgt. Vi kunne stort set ikke se vibratorspor i prøverne, så vibratorstaven ødelægger ikke betonkvaliteten lokalt, hvilket også bekræftes af luftporeanalyserne, siger han. Endelig har støbeskel også været under mikroskopet, både ved sætmålsbeton og SCC. Konklusionen er, at et koldt støbeskel selv med omhyggelig frilægning af 5-10 mm af det grove tilslag fører til øget chloridindtrængning. Til gengæld viste det sig lidt i modsætning til det forventede at være uproblematisk, hvis der gik 1-2 timer mellem sammenstøbning af to lag SCC. Det betyder, at logistikken ved støbning af store vægge med SCC næppe er så vigtig som hidtil antaget. jbn 24

25 Kurven knækket for nordisk betonforskningsmøde Både flere deltagere og flere danske deltagere til symposium i Finland Det XXI Nordiske Betonforskningssymposium i Finland i juni 2011 knækkede med 153 deltagere den vigende kurve og fik det største deltagerantal i dette årtusinde. Det oplyser Dirch H. Bager, som er det ene danske medlem af Nordisk Betonforbunds Forskningskomité. 18 af deltagerne kom fra Danmark, 57 fra Finland, 2 fra Island, 22 fra Norge og 37 fra Sverige. De resterende deltagere kom fra Baltikum, Spanien, Tjekkiet, USA, Holland, Japan og Korea. I 2008 var der 13 danskere blandt de 129 deltagere. Der blev som vanligt uddelt to priser: Best Paper Award for Young Researchers blev givet til Rasmus Rempling fra Chalmers University for artiklen Modeling of Concrete in Tension Energy Dissipation in Cyclic Loops, skrevet sammen med Karin Lundgren og Kent Gylltoft. Nordiska Betongforbunden Medalje 2011 blev givet til Olafur Wallevik fra Island med begrundelsen: The medal is awarded to Olafur Wallevik for his substantial contribution to concrete technology, especially within the technology of fresh concrete and that of combining theory with practical testing and application needs. Olafur Wallevik has contributed extensively to cooperation between all the Nordic countries, as well as internationally. This includes research projects, consulting services and lectures. He is an excellent ambassador for Nordic research and networking organizer. I forbindelse med forskningssymposiet skiftede Forskningskomiteen formand til islandske Olafur Wallevik. Det er således Island, der kommer til at stå for det XXII Betonforskningssymposium. Da der er planlagt en konference ECO-CRETE International Symposium on Sustainability environmentally friendly concrete i Reykjavik juni 2013, ønskede Island at placere det næste symposium umiddelbart før, dvs juni 2013 med velkomstreception 16. juni. Der er derfor kun to år til næste møde, hvor der ellers normalt er tre år i mellem. I 2013 overgår formandskabet fra Island til Danmark, så vi kommer til at afholde XXIII Betonforskningssymposium i JA TAK TIL FRIE OG ÅBNE GRÆNSER Med DELTABJÆLKER har du ingen nedragende betonbjælker der begrænser installationernes frie fremføring. Oplev hvordan på peikko.dk Beton 3 AUGUST

26 På arbejde i betonbranchen: Blandemester et job på øretævernes holdeplads Betonen og blandemesteren får pr. automatik skylden for alle problemer i produktionen. Men ofte er der nu noget helt andet galt, siger blandemester Jim Larsen fra Spæncom i Vemmelev. For Jim Larsen var det godt nyt, da Spæncom i foråret 2011 besluttede at sætte den store huldækfabrik i Vemmelev mellem Korsør og Slagelse i drift igen efter cirka et år i mølpose på grund af den lave byggeaktivitet. For dermed kunne Jim Larsen vende tilbage til det job som blandemester, som han holder meget af selv om det en gang imellem også er øretævernes holdeplads. Hvis der er problemer et eller andet sted i produktionen, begynder man som regel med at give betonen skylden. Men når vi får det undersøgt nærmere, ligger fejlen ofte et helt andet sted. Så som blandemester skal man også lære at give lidt igen, fortæller han, da Beton er på besøg på fabrikken først i juni. Der er tid til at fortælle om jobbet denne onsdag, hvor fabrikken er ved at blive gjort klar til produktion for alvor fra mandag morgen. Til den tid bliver der nok at se til, også fordi der kun er to blandemestre ansat. Det betyder skiftende arbejdstider og at det ikke er så godt, hvis en af os bliver syg. Efter 23 år som gartner har Jim Larsen valgt at arbejde som blandemester ved produktion af betonelementer. Det har ført ham fra Vemmelev til Tune til Viby Sj. og tilbage til Vemmelev. 26