BRANDVÆSEN. Livreddende indsats

Transkript

1 NR. 10 november 2007 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Livreddende indsats Akutberedskabet, herunder udkald med hjertestarter, bør naturligt ligge hos det kommunale redningsberedskab, der har den korteste responstid. (Foto: Lasse Sønderup) Side 10-13

2 NR. 10 november ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: Indhold Leder: Vi skal passe på, at forebyggelsen ikke smuldrer Af Jørgen Pedersen, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 FKBs bestyrelse: Fordeling af opgaver... side 4 Navne: Ny beredskabschef i Faxe... side 5 Sønderborg får egen brandskole... side 5 Tid til eftertanke. Kransenedlæggelse ved Holmens Kirke... side 6 FKB kreds 2: Generalforsamling... side 8 FKB kreds 5: Generalforsamling... side 8 Helikopter-landing på Rigshospitalet... side 9 Norge: Helikopter styrtede ned i tankbil... side 9 Akutberedskab: Redningsberedskabet er en del af akutberedskabet... side 10 Hurtig respons gør brandmænd til ideelle nødbehandlere... side 11 Akutenhed ved brandvæsener redder liv... side 11 Udkald til 31 hjertetilfælde op ti måneder... side 12 Død inden ambulancen nåede frem... side dør af hjertestop... side 13 Succes med hjertestarter... side 13 Krisestyringsøvelse: 2 dage med terror i Danmark... side 14 Uddannelse i det store overblik ved katastrofer... side 16 Slagteribrand i Skive udviklede sig eksplosivt... side 18 Brandsektionering er byggemyndighedens ansvar... side 18 Crashtendere: Lufthavnenes gule ørne på civile opgaver... side 20 SINE: Skal vise sit værd i pilotdrift... side 23 Store forventninger... side 26 Unge projekt hos Vejle Brandvæsen... side 28 Fleksible enheder hos Københavns Brandvæsen... side 29 Frivillige i civilbeskyttelse i EU... side 30 Famagusta Brandvæsen på Cypern... side 34 Hvem sælger... side 38 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til december 2007 er 19. november Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

3 Leder Vi skal passe på, at forebyggelsen ikke smuldrer Efteråret nærmer sig sin afslutning, og vi skal snart gøre status over det første år med det nye beredskabsforlig. Selv om flere vigtige områder fortsat kun er overskrifter, arbejder vi positivt med på at få indhold i disse, og vi kan fornemme linien i forliget. Vi er tilfredse med, at vores minister og ministeriet er lydhør for vore synspunkter, og at vi bliver inddraget i arbejdet. En af de vigtigste overskrifter er forebyggelse, som endnu mangler konkrete rammer og værktøjer for målsætningen om, at redningsberedskabet skal være en af hovedhjørnestenene i at sikre borgere og samfund på de vigtige og sårbare områder. Vi skal forebygge, at ulykker rammer, hvad enten det er ildløs, som vi tager hånd om i det daglige arbejde, en truende terror, som synes at rykke tættere på vort land, eller det tiltagende antal af naturkatastrofer. Forebyggelse synes heldigvis med rette at have fået en større plads i det nye beredskabsforlig, og mange kommuner har taget konkrete tiltag for at leve op til dette ved at indarbejde området i den nye risikodimensionering, som nu efterhånden ved konkret risikoanalyse rundt i kommunerne er vedtaget af de ansvarlige politikere som første generation af en dynamisk plan. FKB ser frem til, at det samlede redningsberedskab i Danmark bliver fastlagt ud fra en konkret risikoanalyse, så assistancemulighederne til det primære (kommunale) beredskab bliver fastlagt ud fra vores (samfundets) behov. Dette gælder såvel for det afhjælpende område som for det forebyggende område. Netop her mærker vi nok ikke, vi bliver inddraget tilstrækkeligt, hvilket kan synes besynderligt, idet vi jo er dem som efterspørger hjælpen fra Staten, når behovet for assistance opstår. Bekymring for sikkerheden Vi tager skridt i den rigtige retning, men vi ser også signaler den modsatte vej. Forebyggelse skal favne bredt, såvel taktisk som teknisk, og vi er bekymrede for den tekniske forebyggelse. Der et tætte bånd mellem beredskabsloven og byggeloven, og med de forestående planer for uddelegering af myndighedsområdet i byggeloven til rådgivere, som der er tanker om i Erhvervs- og Byggestyrelsen, kan vi frygte konsekvenserne for forebyggelse. Konsekvenserne vil række ind i beredskabs-lovens område, såvel for en forsvarlig håndtering af de tekniske forskrifter som for de driftsmæssige forskrifter. I sidste ende kan det betyde fare for såvel brugerne af bygningerne som for vore medarbejdere ved en indsats. Lader man bygherre og dennes rådgiver selv stå for myndighedsdelen, kan man frygte, at sikkerheden vil tabe mod de økonomiske hensyn, som vil få større råderum. Vi kender ikke detaljerne i disse planer endnu, og vi vil selvfølgelig være åbne for en dialog, så området kan tilpasses byggeriets udvikling, blot må sikkerheden ikke tabe. Brandsyn-regler vigtigere end DUT Et andet teknisk område er under omstilling, nemlig vore brandsyn. I lang tid har nye regler været undervejs, og en ny forskrift har været i høring. Vi ønsker alle, at den nye forskrift kan iværksættes hurtigst muligt, idet den indeholder gode tiltag og forbedringer. FKB har været med i arbejdet og støtter fuldt ud det gode resultat. Men, der er et men ved den økonomiske side af sagen, idet den efter manges vurdering giver et merarbejde til kommunerne i forhold til de nuværende regler, og så skal der være DUT-regulering til kommunerne. Andre vurderer, at merarbejdet ikke er større, end at kommunerne bør se bort herfra for at få reglerne vedtaget. KL har haft dialog med Forsvarsministeriet, og princippet er, at når kommuner pålægges merarbejde skal der ske regulering. De statslige signaler går på, at fremtidige tilretninger også i andre sager skal være udgiftsneutrale, ellers kommer der ikke nye regler. Et synspunkt som forfægtes, men som ikke er holdbart. Man kan ikke lade forbedret sikkerhed være afhængig af kassetænkning fra Statens side. Den, der udfører arbejdet, skal selvfølgelig have økonomisk dækning herfor. Fortsætter side 4

4 Fortsat fra side 3 Tager man områder væk fra kommunerne, trækker man også økonomien væk, tænk blot på de mere end 100 mio. kr., kommunerne blev trukket for, da bemanding af første udrykningen blev valgfrit ned til 1+5. Denne nye holdning må ikke blive normen for det fremtidige arbejde i beredskabet, som mange steder i forvejen er økonomisk klemt. Alligevel har vi i FKBs bestyrelse besluttet at anbefale KL, at den konkrete sag ikke må undlades på grund af den beskedne økonomiske kompensation, der kan blive tale om. FKB anbefaler derfor at se bort fra DUT-udligning vedrørende nye regler for brandsyn, så de kan iværksættes fra januar Målrettet forebyggelse Den taktiske forebyggelse har netop her i efteråret i uge 40 og i skolernes efterårsferie oplevet tiltag, som rundt i det ganske land kan vise, at målrettet forebyggelse gør en forskel. Mange har oplevet stor interesse fra skolerne, som er mødt med engagerede og medlevende elever. De har fået noget i rygsækken, som de dels selv vil huske, men som også er taget op derhjemme med resten af familien. Vi i redningsberedskabet bør lære af hinandens erfaringer også på dette område, en synlig idébank bør oprettes. Som det fremgår af min leder så vil FKB trods sine 125 år ikke mangle vigtige opgaver i den kommende vinter, og vi har brug for alle gode kræfter fra medlemmerne. Jørgen Pedersen, Bestyrelsesmedlem i FKB Fordeling af opgaver FKBs bestyrelse sætter bl.a. fokus på risikoledelse Af Erik Weinreich FKBs nye bestyrelsesmedlem, Niels Christensen, har overtaget sin forgænger Lars Hviids hverv som sekretær. Bestyrelsen består desuden af formand Peter Staunstrup, næstformand Jesper Djurhuus, kasserer Ole Nedahl, årsmødearrangør Sven Urban Hansen, samt af Ole Borch og Jørgen Pedersen. På bestyrelsesmødet i oktober fordeltes ansvaret for de forskellige fag- og driftsområder således: Personale og uddannelse: Niels Christensen, assisteret af Sven Urban Hansen Materiel, logistik og aftaler: Ole Borch Operative forhold: Jesper Djurhuus Forebyggelse: Jørgen Pedersen Information: Ole Nedahl Årsmøder og arrangementer: Sven Urban Hansen Kredse Kontaktpersoner til kredsene er: 1. Kreds Nordjylland: Jørgen Pedersen 2. Kreds Midtjylland: Niels Christensen 3. Kreds Syddanmark: Ole Borch 4. Kreds Sjælland: Sven Urban Hansen 5. Kreds Hovedstaden: Jesper Djurhuus 6. Kreds Færøerne: Jørgen Pedersen 7. Kreds Grønland: Jørgen Pedersen Fokusområder Bestyrelsen har fastsat følgende emner som særlige fokusområder (med kontaktpersoner i parentes): Forebyggelse dimensionering m.m. (Jørgen Pedersen) Kompetenceudvikling (Sven Urban Hansen) Risikoledelse (Ole Borch) Brandstedsundersøgelse (Jørgen Pedersen) Søredning (Jesper Djurhuus)

5 navne Først beredskabschef i Fakse nu beredskabschef i Faxe Af Erik Weinreich Ikke overraskende, men alligevel efter konkurrence med fem andre ansøgere, er 42-årige Per Aasbjerg udnævnt til beredskabschef i Faxe Kommune. Han har været konstitueret i stillingen, siden Jens Brogaard rejste i sommer, og så har han forresten tidligere haft samme job i den gamle Fakse Kommune, inden han blev viceberedskabschef i storkommunen. Jens Brogaards afgang gav mulighed for ændringer i beredskabet, men indtil videre fortsættes som hidtil. Kun afventer man en høring om eventuelt at flytte beredskabet til teknisk forvaltning i stedet for som hidtil at ligge under kommunaldirektøren. Den risikobaserede dimensionering, der blev godkendt i august, viser et uændret serviceniveau, og det ved Per Aasbjerg alt om, for han har selv stået for risikovurderingen. Per Aasbjerg har et efterslæb fra Serviceniveauet taler om tre fuldtidsstillinger i beredskabet, hvor den praktiske del af brandslukningen varetages af Falck. Det passer fint med tre mand til byggesager og brandsyn, der er opdelt, så hver har sit område. Så er det muligt, at vi senere skal bytte lidt rundt, så vi kan lære nye objekter at kende og måske også lære ved at se på dem med andre øjne, siger Per Aasbjerg. Problemet er bare, at han lige nu kun har én medarbejder, Søren Nielsen med 25 års erfaring, og selv om han er ved at søge en brandinspektør, forudser han, at han ikke kan nå alle brandsyn i 2007! Vi har et efterslæb fra 2006, og efter samråd med beredskabskommissionen har jeg spurgt Beredskabsstyrelsen, om vi må vente med brandsyn på de bygninger, der har den laveste risiko, så som kirker, kantiner, forsamlingshuse og F-gas tanke. Så vil vi koncentrere os om daginstitutioner, skoler, brandfarlige virksomheder og lignende i hele kommunen, siger Per Aasbjerg. Han mener ikke, at han kan rive al tiden ud til at gå brandsyn, når han også har brandteknisk byggesagsbehandling, rådgivning og indsatsledelse. Når han så kommer op på fuld bemanding, håber han til gengæld at få tid til mere forebyggende arbejde, end loven kræver, og måske til vagtordning for kommunens ejendomme, samarbejde med hjemmeplejen m.m. Og så har han et stort ønske om at ændre på ryge-restriktionerne på plejehjem: Det er noget arrigt skidt, at beboere på plejehjem ikke må ryge i fælles opholdsrum, men kun på egne værelser. Det gør det meget vanskeligere for personalet at holde øje med de ældre, så en tabt cigaret ikke udvikler sig til en brand, siger han. 13 år i CF Per Aasbjerg begyndte som frivillig i Civilforsvaret i Fakse og efter sin værnepligt, ligeledes ved CF, fortsatte han de næste 13 år som befalingsmand på CF-kasernen i Næstved, inden han i 1998 fik stillingen som beredskabschef i Fakse Kommune. Hos Civilforsvaret/Beredskabsstyrelsen var han vant til at undervise brandfolk, så springet var ikke så stort. Det var det heller ikke geografisk, for han stammer fra Faxe Ladeplads og har et indgående lokalkendskab. Sønderborg får egen brandskole 600 frivillige brandfolk vil kunne øve inden for kommunens grænser af Erik Weinreich Med 600 frivillige brandfolk fordelt på 22 brandværn bruger Sønderborg Kommune rigtig mange penge på efteruddannelse, og de penge kan lige så godt gøre gavn inden for kommunens grænser. Det er baggrunden for, at beredskabschef Thomas Ellegaard efter halvandet års forberedelse nu har fået kommunens blå stempel til at bygge sin egen brandskole. Brandskolen skal etableres på en kvadratmeter stor grund, som byrådet stiller til rådighed. Grunden ligger tre km fra Sønderborg som nabo til en containerplads og i et område, hvor der ikke er og heller ikke kommer beboelse i nærheden. Der er ingen bygninger på grunden i dag, og det er meningen, at de frivillige brandfolk selv skal være med i både planlægning og opbygning. Ligeledes inviteres private firmaer i kommunen med, idet de også vil have gavn af brandskolen. Vi har masser af folk, der gerne vil gøre en indsats. De får jo selv gavn af brandskolen, og med 600 mand har vi rigtig mange gode kontakter. De frivillige har da også forinden givet os håndslag på, at de vil være med, lyder det fra Thomas Ellegaard. Ud over undervisningslokaler er det meningen, at brandskolen fortrinvis skal bygges op i containere. Målet er gode og professionelle faciliteter til uddannelse og øvelser, og rent naturligt vil det nye brandskole-udvalg, der netop er nedsat, besøge andre brandskoler for at få ideer. Budgettet for brandskolen ligger på 1,2 mio. kr. foruden grunden. Det skal holdes op mod formentlig omkring en halv mio. kr., som kommunen skal bruge på udenbys kurser om året. Heraf bruges ikke ubetydelige beløb alene på transport. Samtidig vil brandskolen kunne være med til at fastholde de frivillige brandmænd, og måske vil man samtidig kunne sælge kurser i brandforebyggelse til virksomheder i området, håber Thomas Ellegaard.

6 Tid til eftertanke Højtidelighed kan blive en årlig traditioin Af Erik Weinreich Mindestenen for omkomne brand- og redningsfolk ved Holmens Kirke var i sidste måned stedet for eftertanke om den daglige arbejdesrisiko, som netop brand- og redningsfolk lever med og formentlig lever godt med i forhold til deres særdeles meningsfyldte job. Stenen blev afsløret sidste år i anledning af 100 året for stiftelsen af Falcks Redningskorps, og på årsdagen den første fredag i oktober mødtes en lille gruppe ved stenen for atter at mindes dem, der satte livet på spil for andre. Allan Søgaard Larsen, adm. direktør hos Falck, lagde en krans ved stenen, hvorefter orlogspræst Peter Thyssen fra Holmens Kirke holdt en lille andagt. Højtideligheden sluttede med Altid frejdig Bag efter samledes deltagerne i Forsvarsministeriet få skridt fra Holmens kirke, og en ny tradition med en gang om året at mødes ved mindestenen for omkomne brand- og redningsfolk kan derfor give anledning til et uforpligtende, men givende samvær for beredskabets aktører, idet både ministeriet, Beredskabsstyrelsen, Falck, Københavns Brandvæsen og FKB var tilstede. Mindestenen vil således direkte styrke samhørigheden mellem brand- og redningsfolk, uanset hvor de er organiseret. Der var tid til eftertanke ved mindestenen ved Holmens Kirke.

7

8 Beredskabsinspektør En nyoprettet stilling som Beredskabsinspektør ved Faxe Brandvæsen er ledig til besættelse pr. 1. januar 2008, eller snarest herefter. Stillingen er en fuldtidsstilling og du vil komme til at sidde sammen med beredskabschef, inspektør samt Teknik og miljøafdelingen, som brandvæsnet bliver en del af. Dine hovedopgaver vil være: Brandteknisk byggesagsbehandling og rådgivning Implementering af beslutninger fra den risikobaserede dimensionering Planlægning og gennemførelse af brandsyn Videreudvikling af det forebyggende arbejde Deltagelse i udarbejdelse af Faxe Kommunes beredskabsplan(er) mv. Diverse ad hoc opgaver og medvirken ved uddannelse af ca. 20 frivillige Deltagelse i indsatsledervagten i den sydlige del af kommunen, derfor bopæl i eller omkring Faxe Vi har en forventning om, at du: Har en bred beredskabsfaglig baggrund eller byggeteknisk baggrund Har gennemgået indsatslederuddannelsen og måske brandteknisk byggesagsbehandling Har godt humør og gå på mod Vi kan tilbyde: Et godt, spændende, udadvendt og varierende job med gode udviklingsmuligheder i en ung og serviceorienteret organisation Uformel omgangstone præget af humor og samarbejde Gode engagerede kollegaer - 2 fuldtidsansatte og 3 deltidsansatte Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst, tillæg forhandles individuelt i henhold til aftale i ny løn indsatsledervagt betaling a ønnes særskilt Faxe Kommune er placeret i naturskønne omgivelser, har et areal på 405 km² og ca indbyggere. Der er 2 slukningstog, et ved Falck i Faxe og et ved Falck i Haslev. Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: eller kontakt eventuelt Beredskabschef Per T. Aasbjerg, på tlf , for yderligere oplysninger om stillingen og lokalområdet. Send en ansøgning vedlagt CV til nedenstående adresse, så vi har den senest den 7. december 2007 med morgenposten eller i rådhusets postkasse inden kl Samtaler forventes afholdt i uge 51. Mærk ansøgningen nr.: 326. Ansøgning sendes til: Faxe Kommune Personaleafdelingen Frederiksgade Haslev Generalforsamling i Kreds 2 FKBs kreds 2, der dækker Region Midtjylland, holder torsdag den 22. november kl generalforsamling på Redningscenter Herning. Generalforsamling i Kreds 5 FKBs kreds 5, der dækker København, Nordsjælland og Bornholm, holder torsdag den 22. november generalforsamling på Strandhotellet i Sandvig på Bornholm. I forbindelse med generalforsamlingen arrangeres dagen før besøg hos Beredskabsstyrelsen på Bornholm. Desuden bliver der faglige indlæg om Københavns Brandvæsens nye, fleksible enheder og om Falcks system til risikostyring og beredskabsplanlægning. For dem, der flyver til Bornholm, bliver der inden afrejsen besøg hos Københavns Lufthavns Brandvæsen i Kastrup. kommunen@faxekommune.dk

9 Helikopter-landing på Riget Rigshospitalet i København har fået bygget en helikopterplatform på taget i 71 meters højde. Platformen har kostet 30 mio. kr. og er en gave fra A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål. Hidtil har helikopterne med patienter til Rigshospitalet måttet lande i Fælledparken ved siden af Rigshospitalet, og det har taget mindst 15 minutter at få dem i ambulance herfra og til hospitalet. Nu tager det mindre end fem minutter fra landing og til patienten er inde i en elevator, der fører direkte til traumecentret eller operationsstuen. Byggeriet af heliporten falder sammen med, at man de kommende år venter en kraftig stigning af patienter, der kommer ind med helikopter direkte fra færdselsulykker og ikke som hidtil fortrinsvis patienter fra danske øer og fra redningsoperationer til søs. Helikopter styrtede ned i tankbil med liter olie Tre ombordværende slap med lettere kvæstelser ved dramatisk ulykke i Sydnorge af Erik Weinreich Pludselig begyndte den at rotere, inden den vendte sidelæns og endte på tankvognen. Styrtet kan muligvis skyldes en kraftig blæst. Regn med det uventede Det er lige præcis den slags fuldstændig uforudsigelige ulykker, som historikeren Rasmus Dahlberg henviser til, når han siger, at man skal regne med, at det uventede sker, især når mennesker er indblandet: Den virkelige verden bliver altid udsat for påvirkninger, vi ikke havde tænkt på. Det er vist dobbelt held i uheld, at de tre mænd i helikopteren overlevede uden alvorlige kvæstelser. Det er ikke sikkert, at var gået så godt, hvis tankvognen ikke havde stået der, eller hvis helikopteren havde ramt tankvognens tank. Foto: Scanpix/Christian Solberg. Se: oktober 2007 Den helt utænkelige ulykke, der bare ikke kunne ske, kostede ved et kæmpe held hverken menneskeliv eller store miljømæssige ødelæggelser. Ulykken skete den 29. oktober på Rudskogen Motorsenter i Rakkestad omkring 70 km sydøst for Oslo, hvor en lille helikopter med tre mand ombord styrtede ned i en holdende tankvogn med liter dieselolie. Helikopteren endte på hovedet i lastbilens førerhus, der var tomt, og de tre mand slap med lettere kvæstelser, selv om de to måtte skæres fri. Var helikopteren endt i selve olietanken, var styrtet næppe endt så godt. Nu udbrød der end ikke brand, men for en sikkerheds skyld udlagde brandvæsenet skum på stedet. Øjenvidner beretter, at helikopteren fløj lavt hen over området, muligvis fordi man ville fotografere området, hvor der skal opføres en fabrik.

10 akutberedskab Redningsberedskabet er en del af akutberedskabet Akutberedskabet skal indrettes, så hjælpen under normale omstændigheder kan være fremme inden for 15 minutter efter opkald til 112. (citat fra VK-regeringens forslag til kvalitetsreform) Af Erik Weinreich Akutberedskabet eller den præhospitale indsats er den indsats, som skal redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter osv. over for akut syge, tilskadekomne og fødende inden de ankommer til sygehuset. Akutberedskabet består først og fremmest af ambulancer bemandet med ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og paramedicinere. Akutberedskabet kan endvidere bestå af lægebiler, akutbiler mv., som er bemandet med læger, sygeplejersker, ambulancebehandlere, paramedicinere eller personale fra redningsberedskabet. Kontorchef Svend Særkjær fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke en præcis definition på, hvilke elementer der herudover kan indgå i akutberedskabet, da det er et af de forhold, der skal drøftes politisk. I princippet kan man forestille sig, at kravet om responstid på højst 15 minutter muligvis vil være opfyldt, hvis en nødbehandler med tilstrækkelige kompetencer er fremme på 14 minutter, og ambulancen først kommer efter 20 minutter. Dette vil for eksempel være relevant, på de små øer uden landfast forbindelse, hvor det er fysisk umuligt for ambulancen at nå frem på mindre end 15 minutter. Den politiske målsætning om akutberedskabet skal blandt andet ses i lyset af den overordnede sygehusstruktur, hvor der i de kommende år vil ske sammenlægninger af enheder, så afstanden til nærmeste sygehus nogle steder i landet kan blive længere. I den forbindelse ønskes en tilsvarende opprioritering af det præhospitale beredskab. Nærmere om hvilket udstyr og mandskab der fremover skal indgå i akutberedskabet vil indgå i de politiske drøftelser senere. Her skal man også fastsætte en realistisk indkøringstid, der formentlig bliver et par år, samt tage stilling til hvordan den akutte mangel på reddere håndteres, oplyser Svend Særkjær. Normale omstændigheder Indenrigs- og Sundhedsministeriet har defineret, hvad der skal forstås ved normale forhold i forhold til den foreslåede garanti om repsonstider på maksimalt 15 minutter, og definitionen giver ikke ret meget elastik: Som undtagelser og altså dermed unormale situationer nævner Indenrigs- og Sundhedsministeriet alene situationer, hvor ambulancen fx punkterer eller selv bliver involveret i et trafikuheld, eller hvor vejen blokeres af andre trafikuheld. Desuden nævnes situationer, hvor vejret gør vejene svært fremkommelige, samt egentlige katastrofer, hvor der lægges beslag på hele ambulanceberedskabet i et område. Endelig nævnes enkelte steder i Danmark, herunder de små øer uden fast forbindelse, hvor responstidsgarantien ikke skal gælde. De tre nødbehandlerbiler ved Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen bemandes som minimum af en nødbehandler. Flemming Larsen på billedet er en af flere med ambulancebehandler-uddannelse. Nødbehandlervagten har bilen med hjemme om natten, så udkaldet sker inden for ét minut. Køretiden er max. 5-6 minutter. Nødbehandlerne alarmeres 600 gange om året til alle færdselsulykker med personskade, arbejdsulykker, ild i lejligheder med personer, samt hjertestop. 10

11 akutberedskab Hurtig respons gør brandmænd til ideelle nødbehandlere Med få undtagelser kan brandvæsenet nå frem overalt inden for 15 minutter Af Erik Weinreich En garanti for akut nødhjælp inden for 15 minutter bør forankres i det kommunale beredskab, der er landets mest fintmaskede net. Med meget få undtagelser vil en akutvagt fra det lokale brandvæsen kunne være fremme overalt betydeligt hurtigere end 15 minutter efter en alarm, fordi vagten vil kunne køre direkte hjemmefra. Dertil kommer, at brandmændene i forvejen har udvidet førstehjælp som en del af deres uddannelse. De er vant til at arbejde på skadesteder, og med en uges supplerende uddannelse vil de være klar til at yde lige præcis den livsvigtige første akuthjælp. Det gælder både ved ulykker og ved hjertestop og lignende. For øvrigt er mange brandmænd allerede uddannet nødbehandlere. Groft sagt kan der ikke holde en lægeambulance i døgnvagt i hver eneste landsby, men hvis akuthjælpen fra lokalområdet er hurtigt fremme, vil den kunne sætte ind med hjertemassage eller anden førstehjælp, indtil ambulance, lægeambulance eller paramediciner når frem. Vi skal tænke anderledes. Vi har et fintmasket net af brandstationer, drevet af kommunale beredskaber eller af Falck, og vi kan lige så godt udnytte de samlede beredskabs-ressourcer til glæde for borgerne, siger beredskabschef Jesper Djurhuus fra Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen. Han fortsætter: Det vil være en illusion at tro, at en ambulance altid vil kunne være fremme inden for 15 minutter. Der vil altid opstå vakuum i et ambulanceberedskab, og jo længere man kommer ud på landet, jo længere tid vil det tage. Der bør derfor være helhed i beredskabet, således at brandvæsnerne får mulighed for yde den indledende, basale nødbehandling, indtil den avancerede hjælp når frem. Herved vil de samlede ressourcer kunne udnyttes rationelt til gavn for den enkelte borger. Akutenhed ved brandvæsener redder liv Billig løsning at uddanne brandmænd, der i forvejen kan udvidet førstehjælp Af Erik Weinreich Mange menneskeliv kan reddes for ikke ret mange penge, hvis alle brandvæsener havde en akutenhed, der kan rykke ud nårsomhelst. Det fungerer i flere kommuner på forskellig måde, men det burde gøres landsdækkende og styres fra alarmcentralerne, lyder det fra beredskabschef Jesper Djurhuus, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. I Sverige har man succes med en lignende ordning, den såkaldte I Väntan På Ambulans, IVPA. For få midler kan man anskaffe et lille, hurtigt køretøj, som en nødbehandleruddannet brandmand kan tage med hjem, så han ved alarmering kan køre direkte til skadestedet. Samtidig kan akutenheden anvendes til støtte for hjemmeplejen ved løft m.m., siger Jesper Djurhuus. Det vil give en god udnyttelse af enheden: Det vil være en både billig og effektiv løsning til den første, akutte hjælp, hvor det gælder om at holde patienten i live. Akuthjælpen skal yde basal livredning også med hjertestarter og holde patienten i live, indtil ambulancetjenesten ankommer og kan yde avanceret livredning. I dag kan patienten være død, inden ambulancetjenesten når frem. Uddannelse af en brandmand, der i forvejen har udvidet førstehjælp, til akut nødbehandler efter regionens forskrifter kan formentlig klares for kr. Selv om der på hver brandstation skal uddannes ti mand som nødbehandlere, er det småting i forhold til et ekstra ambulanceberedskab. I øvrigt vil akutenheden indgå på lige fod med andre brandmænd i det daglige arbejde, måske bortset fra, at han kan have sin indsatsdragt liggende i akutbilen, så han lige som indsatslederen ikke nødvendigvis skal køre omkring brandstationen. I øjeblikket arbejdes der på en akut nødbehandleruddannelse i form af AMUkurser. Det bør sluttelig nævnes, at der allerede foreligger et pilotprojekt til et sådan koncept. Det er udarbejdet af Falck samt de fire store byer i Danmark og fungerer i praksis ved Århus Brandvæsen i dag. 11

12 akutberedskab Udkald til 31 hjertetilfælde på ti måneder Akutvagten i Vamdrup tilkaldes direkte fra alarmcentralen til ulykker og sygdom Af Erik Weinreich Akutbilen er efterhånden kendt i gadebilledet i Vamdrup. På årets første ti måneder har akutvagten i Vamdrup kørt ud 75 gange til ulykker og hjertetilfælde. Opgaven er som et supplement til den præhospitale indsats at yde livreddende førstehjælp, indtil ambulancen når frem. De 32 udkald var til hjertetilfælde, hvor ikke mindst Død inden en hurtig indsats er altafgørende. Vamdrup Kommune (nu: Kolding) havde i forvejen en akutordning med kørsel til ulykker, og i efteråret 2004 koblede Vejle Amt (nu: Region Syddanmark) sig på med en forsøgsordning, hvor der blev givet tilladelse til at køre til hjertetilfælde. ambulancen nåede frem Akutvagten i Vamdrup varetages af 5-6 brandmænd, der alle har gennemgået det daværende Vejle Amts nødbehandleruddannelse. Ved ulykker m.v. modtager den, der har vagten, 112-alarmer direkte på sin pager. Han alarmerer en kollega, som han henter i akutbilen, eller også mødes de på brandstationen for at køre ud herfra. Erfaringen i Vamdrup viser, at det er en fordel med to mand. Alligevel er ordningen forholdsvis billig. Brandfolkene får minimum for to timer eller 300 kr. pr. mand pr. udkald. Dertil kommer et årligt vedligeholdelsekursus af uddannelsen, samt køretøj og uniformer, men så kan kommunen også benytte vagtordningen til andre opgaver. I Vamdrup hjælper akutvagten således med tunge løft i plejesektoren og kører til tyverialarmer i kommunale bygninger i nærområdet. Brandmændene bakker op om ordningen, og der har ikke været problemer med at finde interesserede til at deltage i akutvagten. Netop fordi akutvagten også tilkaldes til sygdom og hjertetilfælde, er det nødvendigt med en særaftale med mellem kommunen og regionen. Tilkald til ulykker hører under beredskabslovgivningen, mens tilkald til sygdom og hjertetilfælde hører under sundhedslovgivningen og dermed under regionerne. Den 29. oktober faldt en 58-årig mand om med hjertestop i en gymnastiksal i Køge og døde, inden ambulancen nåede frem. De lokale ambulancer var alle optaget, og Falck rekvirerede en ambulance fra Ringsted, der først ankom 19,5 minutter efter, at Falck havde modtaget alarmen. Forinden var der også gået nogen tid på alarmcentralen med at modtage alarmopkaldet. Akutbilen har udvidet førstehjælpsudstyr, bl.a. spineboard, tæpper, halskrave, ilt-kuffert og naturligvis hjertestarter. Foto: Jens Frederiksen. 12

13 3.500 dør af hjertestop Hurtig hjælp er altafgørende. Chancen for at overleve falder for hvert minut Af Erik Weinreich akutberedskab Hjertestop er en af samfundets mest kritiske akut-situationer. I følge Hjerteforeningen dør årligt danskere af pludseligt hjertestop. Mange af dem ville kunne reddes med en hjertestarter. En tommelfingerregel siger, at chancen for at overleve falder med 10 % for hvert minut, der går uden behandling, og i Danmark er det formentlig kun et par procent, der overlever et akut hjertestop. En hurtig indsats er derfor afgørende for overlevelse. Den eneste effektive behandling af hjertestop er anvendelse af en hjertestarter. Flere indsatsledere har allerede hjertestartere i deres biler, og en hjertestarter vil helt naturligt også være fast inventar på enhver akutbil. Københavns Kommune har selv opsat 166 hjertestartere forskellige steder, og mange virksomheder har også en, men ikke alle ved, hvordan de skal betjenes, og der er heller ikke et samlet overblik over, hvor de hænger henne. Lige netop det forsøger Hjerteforeningen at få styr på i sin kampagne Hurtig Hjælp med Hjertestarter. Foreningen opfordrer alle virksomheder, organisationer og foreninger til at tilmelde deres hjertestarter i Hjertestarter-Netværket på hjemmesiden: dk. Efterfølgende vil den naturligt indgå i alarmcentralens netværk og være med til at gøre en stor forskel, når uheldet er ude. Kampagnens centrale budskab er, at almindelige mennesker, der bliver vidne til akut hjertestop, skal vide, hvad en hjertestarter er og være villige til at bruge den for at redde liv. Hidtil har der ved førstehjælp primært været fokus på hjertemassage, men i fremtiden skal hjertestarteren, også være en del af den almindelige førstehjælp. Succes med hjertestarter Århus Brandvæsen har reddet mindst tre menneskers liv på 20 måneder Af Erik Weinreich Århus Brandvæsen har inden for 20 måneder beviseligt reddet mindst tre menneskers liv, så de overlevede fuldstændigt uden mén. Mennesker, som er faldet om med hjertestop, og som brandmænd på akutbilen har behandlet med hjertestarter. Akutbilen er oprettet som et videnskabeligt forsøg i samarbejde med Århus Amt (nu Region Midtjylland) og Tryg Fonden. Forsøget er slut, men ordningen fortsætter, indtil Regionen formentlig inden jul afgør, om den skal gøres permanent. Århus-forsøget er meget geografisk begrænset ud fra, at akutbilen med hjertestarteren skal kunne nå hurtigt frem. Bilen holder på Hovedbrandstationen i Århus, og den kører kun ud til hjertetilfælde i Århus midtby inden for en radius af tre km. Til gengæld er den i to ud af De fleste tilfælde af hjertestof sker inden døre, ofte i private hjem. Foto: Lasse Sønderup tre tilfælde hurtigere fremme end ambulance eller læge, og i næsten hvert andet udkald er den samlede responstid på under tre minutter. Beredskabschef Jakob Andersen i Århus er glad for det flotte resultat, men understreger, at på trods af, at hans 49 brandfolk hver har fået mindst 16 timers undervisning i basal genoplivning og brug af hjertestarter, er der fortsat tale om avanceret førstehjælp og ikke lægelig behandling. Til gengæld viser forsøget, at de eksisterende redningsberedskaber kan håndtere den slags opgaver: Avanceret førstehjælp burde være en naturlig del af vores opgaver, og ud over, at forsøget har hævet vores serviceniveau og reddet mennesker, er vores brandfolk blevet endnu mere kompetente til at behandle patienter. Det kan komme os til gavn ved redning af folk fra brændende lejligheder, ved trafikuheld og ved anden form for patienthåndtering, siger Jakob Andersen. Det skal for en ordens skyld nævnes, at akutbilen i Århus også bruges til enkelte andre opgaver, bl.a. hjælp til hjemmeplejen, og den kører kun ud til hjertestop, hvis den er inden for området, og hvis der er brandmænd til at bemande den. Hvis brandstationens vagthold er kaldt til brand, vil alene ambulance og læge køre til hjertestop. 13

14 Krisestyringsøvelse 2007: To dage med terror i Danmark af Hans Bruhn, sektionschef, Civil Sektors Beredskab, Beredskabsstyrelsen Fakta To nye initiativer blev testet under KRISØV 2007: det centrale operative kommunikationsberedskab (DCOK) kriseinfo.dk DCOK DCOK skal bl.a. skabe et samlet overblik over kommunikationssituationen til NOST og sikre, at borgerne i en krisesituation får korrekte og koordinerede informationer om krisen. DCOK er sammensat af repræsentanter for de faste medlemmer i NOST (Rigspolitiet, PET, Forsvarskommandoen, FET, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Udenrigsministeriet). Udenrigsministeriet deltager i arbejdet efter behov. Myndighedernes repræsentanter i DCOK arbejder til dagligt med kommunikation. Afhængig af krisesituationen kan repræsentanter for andre myndigheder deltage i DCOK. Kriseinfo.dk Kriseportalen kriseinfo.dk skal fungere som et internetværktøj til borgerne. Når portalen er lanceret, vil man som borger kun behøve at klikke sig ind ét sted på nettet for at få adgang til vigtige informationer fra myndighederne ved større ulykker og katastrofer. Portalen forventes at blive lanceret sidst i En tidlig onsdag morgen sidst i september blev Danmarks nationale krisestyringssystem sat på prøve. Krisestyringsøvelse 2007 begyndte uvarslet med en anonym opringning til Fødevarestyrelsen om en trussel mod fødevareforsyningen. Kort tid efter fik Politiets Efterretningstjeneste kendskab til, at nogen planlagde et angreb mod godstransporter i Danmark, samt at en anden gruppe planlagde et større terrorangreb mod myldretidstrafikken i Storkøbenhavn. På baggrund af disse oplysninger blev det nationale krisestyringssystem aktiveret, herunder regeringens krisestyringsorganisation og den nationale operative stab (NOST), for at diskutere hvilke forholdsregler, der skulle sættes i værk for at forebygge de enkelte trusler. Sideløbende med de tre terrortrusler, indtraf et jordskælv på en fiktiv ø i det Indiske Ocean. Jordskælvet forårsagede store skader på øen og medførte, at FN og EU anmodede om dansk assistance. Næste dag blev togtrafikken i Storkøbenhavn ramt af fire angreb, der alle medførte mange dræbte og sårede. I forbindelse med hvert af de fire angreb blev der på lokalt niveau iværksat omfattende redningsindsatser, mens det nationale niveau dels koordinerede den samlede indsats, dels forsøgte at se fremad og fastlægge, hvad der skulle sættes i værk for at genoprette dagligdagen. Papirøvelse KRISØV 2007 var en papirøvelse, hvor regeringens krisestyringsorganisation, de nationale myndigheder (ministerier og styrelser) og NOST var øvelsesdeltagere, mens det lokale niveau og udlandet samt medierne blev spillet at øvelsesledelsen. Planlægningen af øvelsen begyndte i efteråret 2006, og det stod hurtigt klart, at det var nødvendigt at involvere en lang række myndigheder og aktører i planlægningen og gennemførelsen, hvis den skulle have den ønskede kvalitet. Øvelsesledelsen kontaktede derfor i løbet af vinteren bl.a. Københavns Brandvæsen, Høje-Taastrup Brand og Redning, Gentofte Brandvæsen, Sundhedsstyrelsen, Region Hovedstaden, Københavns Politi, Nordsjællands Politi, Københavns Vestegns Politi, BaneDanmark, DSB, Movia, Railion og Falck for at inddrage dem i forberedelserne. Samarbejdet var afgørende for at give øvelsen den fornødne kvalitet. Samtidig var processen også meget givende for de enkelte deltagere, idet en lang række beredskabsfaglige problemstillinger blev identificeret og diskuteret i arbejdsgruppen uden at der dog blev fundet løsninger på alle problemer. Øvelse på mail og telefon Under selve øvelsen var øvelsesledelsen, på nær mediegruppen og evalueringsgruppen, samlet i et stabsrum i Beredskabsstyrelsen, hvorfra den sørgede for indspil og modspil til øvelsesdeltagerne ved at sende s og telefonbeskeder. Øvelsen var desuden baseret på players action, hvilket gjorde opgaven med at levere et godt modspil til en stor udfordring, da man ikke på forhånd kunne vide, hvordan øvelsesdeltagerne ville reagere på de enkelte indspil. Øvelsesmedierne var under øvelsen placeret hos Forsvarets Mediecenter på Holmen og gennemførte sin del af øvelsen ved at tage ud til de enkelte myndigheder Øvelsesdeltagerne var regeringens krisestyringsorganisation, den nationale operative stab, samt relevante ministerier og styrelser. Alle andre myndigheder og pressen blev spillet af øvelsesledelsen. 14

15 Under øvelsen sørgede blandt andre repræsentanter fra politi, kommuner, Region Hovedstaden m.fl. i øvelsesledelsen for, at indspil og modspil havde en meget høj kvalitet. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste. samt NOST en og gennemføre interviews, som efterfølgende blev offentliggjort på øvelsens hjemmeside i form af tv- og radioindslag eller artikler. Evaluering Forud for øvelsen var der blevet udarbejdet et evalueringskoncept, der fokuserer på følgende fem kerneopgaver i forbindelse med krisestyring: Aktivere, etablere og drive krisestyringsorganisationen Indhente, behandle og fordele krisestyringsrelevante informationer Koordinere de sektoransvarlige myndigheders handlinger og ressourceanvendelse Udsende samordnet ekstern krisekommunikation Håndtering af klassificerede informationer Deltagerne kendte forinden disse kerneopgaver, så de kunne forberede deres eget beredskab inden øvelsen. Selvom øvelsen kun varede to dage, viser tilbagemeldingerne, at den kom meget vidt omkring, og gav de deltagende myndigheder lejlighed til at afprøve, om de har den fornødne krisestyringskapacitet til at håndtere terrorhændelser. Observatører fra evalueringsgruppen var under øvelsen placeret hos de centrale øvelsesdeltagere, og deres indtryk forventes afleveret i en rapport til Kriseberedskabsgruppen inden udgangen af

16 Man skal kunne tænke meget bredt, når man efter en tsunami møder et sådant syn. Uddannelse i det store overblik ved katastrofer Dansk uddannelse i Master of Disaster bliver den første tværfaglige i verden af Erik Weinreich En koordineret indsats er alfa og omega for et vellykket resultat, men ved mange katastrofer kniber det med det overblik, der skal give en god koordinering. Derfor udfylder en ny uddannelse på Københavns Universitet et hul: En et-årig master-uddannelse i tværfaglig koordinering af katastrofehjælp Master of Disaster er den første af sin slags i verden. Tre år har det taget at få uddannelsen på plads, og nu mangler kun den sidste, officielle godkendelse, inden de første 30 studerende kan begynde til september Uddannelsen, der på forhånd har mødt stor interesse fra hele verden, henvender sig til en bred skare af mennesker, der i forvejen har arbejdet mindst to år med en eller anden form for katastrofehåndtering. Den praktiske erfaring hos deltagerne er vigtig både for at have en dybere forståelse for problematikken og for også at kunne bidrage med egne eksempler. Målet for uddannelsen og dermed for den koordinerende indsats ved katastrofer er at give kandidaterne et helhedssyn for indsatsen. Begyndte med tsumanien Ideen til uddannelsen opstod efter tsunamien i december 2004, hvor 16

17 ingeniør Peter Kjær Jensen, der er forskningsadjunkt ved Københavns Universitets Afdeling for International Sundhed, oplevede den manglende koordinering af nødhjælpsarbejdet. Der var masser af professionelle nødhjælpsarbejdere, men de kendte forbavsende lidt til hinandens fagområder. Når lægen, vandingeniøren og redningsfolk skal arbejde sammen, kræver det et forkromet overblik over de enkelte faggruppers faglige kunnen. Ikke mindst når man ved store katastrofer pludselig skal koordinere indsats og nødhjælp fra flere hundrede organisationer. Katastrofer giver kaos, og uanset om de er naturskabte eller menneskeskabte, bliver kaos ikke mindre, hvis den efterfølgende indsats ikke koordineres. Det ved alle, der har arbejdet med nødhjælp, og Peter Kjær Jensen har da også opbakning til sit initiativ fra bl.a. Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Læger uden Grænser, Beredskabsstyrelsen og FN. Kan også ramme Danmark Katastrofer er ikke kun et udenlandsk fænomen, siger Peter Kjær Jensen, der i sine forberedelser har arbejdet tæt sammen med Institut for Brandteknik på Lunds Universitet, der er førende inden for risikovurdering. Ud over direkte terror kan Danmark sagtens rammes af store hændelser som orkaner og oversvømmelser, hvor de nye storkommuner hver især skal have et beredskab. I praksis er situationen den samme for en beredskabschef i Danmark og for en kollega på Sri Lanka, når først katastrofen rammer. De vil begge se på situationen fra deres eget, lokale synspunkt. Derfor satser uddannelsen lige så meget på medarbejdere i nationale beredskaber som på nødhjælpsmedarbejdere i Røde Kors og FN. Når man har gennemgået den nye uddannelse, skulle man gerne uanset baggrund have en større forståelse for tre vigtige forhold omkring katastrofer: At forebygge, at handle og at genopbygge. Deltagernes erfaringer Uddannelsen består af et teoretisk grundmodul med fire kurser, der er fælles for alle, hvorefter man kan vælge mellem tre ud af 12 mulige kurser. Det hele afsluttes med en større projekt-opgave. Det er meningen, at undervisningen for en stor del skal tage udgangspunkt i diskussioner om deltagernes egne erfaringer fra konkrete situationer. Livline til gode råd I forbindelse med uddannelsen tilbydes deltagerne at komme med i et organiseret netværk, så de senere kan trække på hinandens erfaringer inden for specifikke situationer. Ingen kan være ekspert på alle områder, og slet ikke ved ledelse af højst forskellige katastrofe-indsatser, hvor tiden er en kritisk faktor, og der skal tages hurtige beslutninger. Her skal netværket være en slags livline til andres erfaringer. Man vil ganske enkelt via uddannelseskontoret kunne sende katastrof til alle kandidater om et særligt problem, hvor ens professionelle erfaring ikke dækker. Mailen rækker ud til en masse eksperter på alle mulige områder, som så har mulighed for at byde ind. Link: 17

18 Slagteribrand i Skive udviklede sig eksplosivt Der var ingen brandsektionering til at stoppe ilden, der løb i tagkonstruktionen af Erik Weinreich Der var ikke ruttet med brandsektioneringer ved de mange om- og tilbygninger, som Danish Crown slagteriet i Skive har gennemgået, siden første bygning blev opført i 1902, så da der den 16. juli opstod der brand ved en maskine i opskæringsafdelingen, formentlig på grund af en kortslutning, udviklede branden sig eksplosivt. Kulsort røg væltede op, så politiet en time senere måtte udsende sirenevarsel i Skive by, hvor borgerne blev bedt om at lukke døre og vinduer og holde sig inde. Indsatsmæssigt erkendte man hurtigt, at Falcks brandstation, der ligger blot 400 meter fra slagteriet, ikke kunne klare slukningen alene, og der blev rekvireret hjælp fra store dele af Jylland. Samlet deltog 86 mennesker og 32 køretøjer i den store indsats. Slagteriet dækkede over kvadratmeter i grundplan med sammenlagt etagemeter. Det var bygninger med højt til loftet og tagkonstruktioner i træ med tagpap, som i princippet var få, meget store brandsektioner. I hvert fald var ikke alle brandmure ført helt op i taget. På trods af bygningens størrelse er der intet krav om brandsyn på slagteriet ud over F-gas tanke, fortæller beredskabschef Per Klith Hougaard. Han har set slagteriets interne beredskabsplan og været med til at godkende alarmering og mødesteder, som fungerede upåklageligt. I princippet hører slagterier ikke til de mest brandtruede arbejdspladser, og Per Klith Hougaard har således aldrig tidligere oplevet en brandmelding fra Skive Slagteri. Derfor var det heller ikke nævnt blandt scenarierne i risikoanalysen til den risikobaserede dimensionering kvadratmeter af slagteriet udbrændte, mens resten blev varme-, sod- og røgskadet. Minut for minut Den første brandmelding kom kl Indsatsleder Jan Christensen var fremme to minutter senere, mens førsteudrykningen fra Falck en A-sprøjte, en tankvogn og en drejestige ankom kl med to holdledere og seks mand. Jan Christensen tilkaldte nu forstærkning i form af andet slukningstog fra Skive, hjælpeberedskabet fra Balling og naboberedskabet i Viborg. Men det var ikke nok. Yderligere assistance blev tilkaldt: Kl Beredskabsstyrelsen Nordjylland. Kl Falck i Nykøbing Kl Beredskabsstyrelsen Midtjylland Kl Falck i Vinderup Kl Beredskabsstyrelsen Nordjylland med bl.a. kommandostade (KST) Kl Falck i Struer Kl Flyvestation Karup Kl Beredskabsstyrelsen Midtjylland med bl.a. lys Den samlede indsats var nu oppe på otte sprøjter, to Brandsektionering er byggemyndighedens ansvar Bør rådføre sig med brandmyndighed, selv om det ikke er et krav af Erik Weinreich Når man er oppe i et så stort byggeri som slagteriet i Skive, burde byggemyndighed snakke med brandmyndighed ved hver om- og tilbygning, selv om der ikke er en lovgivning, der kræver det, siger beredskabschef Jørgen Pedersen, Aalborg. I FKBs bestyrelse varetager han forebyggelsesområdet. Han fortsætter: Der bør være et naturligt samspil mellem de to myndigheder, og i et tilfælde som her mener jeg, at både byggemyndighed og brandmyndighed burde have ret til at kræve en brandsektionering ved om- og tilbygning. Jørgen Pedersen frygter, at en uddelegering af det byggetekniske ansvar til private rådgivere, som der fra nogle sider er foreslået, kun vil øge risikoen for uheldige og brandfarlige konstruktioner i nyt byggeri. Et krav om brandsyn på slagteriet ville ikke have ændret risikoen for hurtig brandspredning, idet brandsynet primært tager sig af driftsmæssige forhold. (Se lederen side 3) 18

19 Det viste sig vanskeligt at standse ilden, der løb under tagkonstruktionen, og flere forsøg på at skære hul i taget mislykkedes. Foto Kai Toft. crashtendere, syv tankvogne, fire drejestiger, en redningskran, to miljøvogne, to pionervogne, to slangegrupper, en tender, to KST og en indsatslederbil. opdeling af indsats Indsatsleder Jan Christensen opdelte brandstedet i tre områder med hver sin tilkaldt indsatsleder som ansvarlig, mens han selv stod for koordinering, presse- kontakt og kontakt til vagtcentralen. Ikke mindst i det ene område var det en ulige kamp at få standset ilden, der løb under tagkonstruktionen mod opskæringen og skærestuen. Man forsøgte således flere gange uden held at skære hul i taget. Slukningen blev også hæmmet af flere eksplosioner, hvoraf den ene sendte en kraftig trykbølge mod brandmændene på taget. Først i løbet af aftenen kom branden så meget under kontrol, at indsatsen delvis kunne nedjusteres. Efterslukningen varede yderlige et par dage. Vandforsyningen klaredes dels med fire brandhaner, dels fra Skive Å, hvortil Beredskabsstyrelsen udlagde tre A-strenge, og dels via crashtendernes egen ansugning fra havnen. Samlet liter i minuttet, når der justeres for crashtendernes køre- og sugetid. 19

20 Lufthavnenes gule ørne på civile opgaver Crashtendere er et næsten upåagtet ekstra beredskab ved katastrofer af Erik Weinreich Ved fyrværkeri-katastrofen i Seest blev alt disponibelt materiel fra hele Jylland tilkaldt, og for første gang deltog også de store, gule crashtendere ved en indsats uden for lufthavnene i Karup, Skrydstrup og Aalborg. De kan noget andet og mere end almindelige automobilsprøjter, og det fik de civile brandmyndigheder øje på ved denne lejlighed. Siden har crashtenderne fra Flyvestation Karup model Eagle 6 været tilkaldt enkelte gange uden for hegnet, bl.a. i august til tankvognsbranden i Kolding (se september I Karup hører Brand og Redning under flyvevåbnet, og Crashtenderen er mærket Royal Danish Air Force. Foto: Asle Nielsen. 2007), hvor crashtenderen holdt parat som backup, hvis ikke det lokale brandvæsen kunne styre kølingen alene. Senest gjorde to crashtendere fyldest ved den store brand på slagteriet Danish Crown i Skive. - Det gør vi gerne, når der virkelig er brug for os. Det giver os en faglig træning i at slukke, samt ikke mindst en praktisk erfaring i at arbejde og samarbejde på et større skadested, hvor flere brandvæsener er involveret, og hvor vi så får tildelt et område. - Hvis et fly havarerer, vil der netop være tale om et større skadested, og så er kendskabet til civile myndigheder vigtigt, for at samarbejdet kan fungere optimalt, fortæller Svend Aage Madsen, der er daglig leder af Brand og Redning på Flyvestation Karup. Vandkanonen på taget betjenes med et enkelt joystick i styrehuset. Foto: Asle Nielsen. Han siger da heller aldrig nej til et besøg fra civile brandvæsener, og dem har der været flere af det sidste år i forbindelse med udarbejdelsen af scenarier til risikobaseret dimensionering. De besøgende har her villet have et indblik i Flyvevåbnets kapacitet samt lære mere om slukning af fly, hvis et sådant skulle falde ned i deres slukningsområde. 20