BØRN & KULTUR I NORDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRN & KULTUR I NORDEN"

Transkript

1 BETH JUNCKER BIN-NORDEN BØRN & KULTUR I NORDEN NORDISKE FORSKNINGSPERSPEKTIVER I DIALOG HISTORIEN OM ET PROJEKT

2 BETH JUNCKER BIN-NORDEN BØRN & KULTUR I NORDEN NORDISKE FORSKNINGSPERSPEKTIVER I DIALOG HISTORIEN OM ET PROJEKT 1

3 BØRN OG KULTUR I NORDEN Nordiske forskningsperspektiver i dialog Beth Juncker og BIN-Norden, 2013 Layout og illustration The Dybdahl Co. Tryk Scandinavian Book A/S ISBN

4 3

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 7 2. BIN-Norden projektets baggrund Side Fra børnefolklore til børnekultur Side Et humanistisk-æstetisk perspektiv Side BIN ny strategi, nyt projekt, nye udfordringer Side Børns bedste behovet for en ny kritisk nordisk platform Side Kulturbegreber kritikken af børnekultur, børns kultur, leg og legekultur Side Børn & kultur et nordisk vidensdelingsprojekt Side Starten Side Projektbeskrivelse Side Projektets mål Side Projektets tese Side Projektets tværgående temaer Side Konferencenserien et nyt vidensdelingskoncept Side Projektets empiriske vidensgrundlag Side Børn & kultur - nordiske barndomsperspektiver Side Ambivalens fælles grundlag, fælles udfordring Side Børns bedste forestillinger om børn i opbrud Side Nordisk barndom - i opbrud Side Færøerne medialisering som case Side Ny barndom ny legekultur Side Estland barndom i politisk perspektiv Side 101 4

6 5. Børn & kultur børnesyn i opbrud Side Det naive nostalgi eller refleksiv distance? Side Ondskabens gotiske genkomst Side Reklamernes gulliga børn Side Børn i voksne og i egne perspektiver Side Børn som fotografer og som filminstruktører Side Børns rettigheder som informanter, respondenter, borgere, brugere og forbrugere Side Opbrud og nybrud kritiske forskningsdialoger Side Ny barndomssociologi ny barndomspsykologi Side Nye børnekulturstudier Side Studier i børns kultur Side Børn & Kultur ny nordisk tværgående forskningsplatform Side Barndomspsykologisk indspil Side Barndomssociologiske og barndomspædagogiske indspil Side Barndomskulturelle indspil Side Børn & Kultur nordiske forskningsperspektiver Side Viden og vendinger Side Vendingernes styrker og svagheder Side En nordisk forskningsprofil Side Litteraturliste Side Links Side 196 5

7 6 KAPITEL1

8 Indledning Med rapporten Børn & kultur i Norden - nordiske forskningsperspektiver i dialog afsluttes det nordiske videndelingsprojekt Børn & kultur i Norden - hvad ved vi? som Sammenslutningen af Børnekulturforskere i Norden (BIN-Norden) tog initiativ til i Rapporten former sig som en fortælling om projektets baggrund, dets struktur og opbygning, den viden, det har skabt og de nye nordiske tværgående forskningsperspektiver, det har muliggjort. Projektet og dets konferenceserie har været en milepæl i nordisk forskning i børn og kultur. Det har nedlagt stridigheder, udviklet konstruktive dialoger, åbnet nye fora for samarbejder på tværs af videnskabsområder, fag og højere uddannelsesinstitutioner i Norden. En indsats, der i de kommende år vil blive fulgt op af nye nordiske initiativer i BIN-Norden-regi. Projektet har også bredt bidraget til at formidle både viden, dialoger og de nye tværgående forskningsperspektiver på praksisrettede kulturkonferencer over hele Norden siden De dele af dets resultater, der ikke har kunnet finde vej ind i denne afsluttende rapport, vil i bidrage til den nordiske lærebog i børn & kultur, som lige nu er på tegnebrættet. Denne afsluttende rapport er skrevet af BIN-Nordens formand professor Beth Juncker. Den er redigeret af og løbende diskuteret i BIN-Nordens styregruppe. Rapporten prætenderer ikke at repræsentere projektet i hele dets bredde og dybde. Den bærer præg af at have en dansker og en forsker, der selv arbejder med humanistisk-æstetiske perspektiver, som pennnefører. Det har styret både linjer og eksempler. Til gengæld stiller 7

9 den sig i BIN-Nordens og projektets ånd til rådighed for både kritiske indspil og korrektioner. BIN-Nordens styregruppe er mange instanser og mennesker stor tak skyldig. Vi takker Det danske Forskningsråd for Kultur og Kommunikation både for et 5-årigt forskningsrådsprofessorat, for den årlige driftsbevilling på kr., der fulgte med det, for støtte til udgivelsen af disputatsen Om Processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur, der blev til som del af projektet, og for ekstra støtte til den store afsluttende konference i Island, som også Islands undervisnings-, forsknings- og kulturministerium bidrog økonomisk til. Vi takker Nordisk Ministerråd og i særdeleshed BUK både for den indledende bevilling på kr., som gjorde projektets opstartskonference mulig, og for den 3-årige bevilling på kr., der skabte rygraden i projektets økonomi fra 2005 til Fondet for dansk-norsk Samarbejde bevilgede os ophold på kursusejendommene Shæffergården og Lysebu til stipendiepriser og bidrog dermed både til projektets økonomi og til de optimale rammer omkring og arbejdsbetingelser for dets konferencer. Endelig skylder vi den danske Forsknings- og Innovationsstyrelse tak for at give os del i Tips- og Lottobevillingen og dermed sikre udviklingen af, arbejdet med og udgivelsen af denne afsluttende rapport. Udover disse bevilgende instanser er det os magtpåliggende også at takke alle de nordiske universiteter og højere læreanstalter, der indirekte har støttet projektet gennem det arbejde, deres forskere og ph.d.- studerende har bidraget med. En række forskere fra hele Norden har siden 2004 både bidraget til at tænke, udvikle, strukturere og løbende evaluere projektet og dets konferencer. For indsatsen i projektets faglige programkomiteer takker vi 8

10 Lektor Jette Rygaard, Grønlands Universitet Professor Jorunn Spord Borgen, Norges Idrettshøgskole, Norge Professor Bengt Sandin, Linköbing Universitet, Sverige Professor Ólöf Garðarsdóttir, Islands Universitet, Island Professor Harriet Strandell, Helsingfors Universitet, Finland Professor Jan Kampmann, Roskilde Universitetscenter, Danmark Førsteamanuensis Vebjørg Tingstad, Norsk Senter for Barneforskning, Norge Professor Gestur Guðmundsson, Islands Universitet, Island Professor Birgitta Qvarsell, Stockholms Universitet, Sverige Adjunct professor, Ph.D., Liisa Karlsson, Helsingfors Universitet, Finland Professor Turið Sigurðardóttir, Universitetet på Færøerne, Færøerne Professor Karin Helander, Stockholms Universitet, Sverige Professor Dagný Kristjánsdóttir, Islands Universitet, Island Professor Helena Saarikoski, Helsingfors Universitet, Finland Lektor, mag. art. Flemming Mouritsen, Syddansk Universitet, Danmark Associate professor, dr. art. Tone Kristine Kolbjørnsen, Universitetet i Bergen, Norge Studielektor Tove Roed, Det informationsvidenskabelige Akademi, Danmark For uvurderlige bidrag til keynotes, workshops, indledende og afsluttende faglige forelæsninger takker vi: Professor Kirsten Drotner, Syddansk Universitet, Danmark Professor Anne Trine Kjørholt, Norsk senter for barneforskning, NTNU, Norge Lektor Pd.D. Carsten Jessen, Aarhus Universitet, Danmark Professor Ola Stafseng, Universitetet i Oslo, Norge 9

11 Professor Dion Sommer, Aarhus Universitet, Danmark Professor Gunnar Danbolt, Universitetet i Bergen, Norge Dr. Pia Haudrup Christensen, Statens Institut for Folkesundhed, Danmark Lektor Baldur Kristjánsson, Islands Universitet, Island Førsteamanuensis Berit Bae, HIOA, Norge Første Arkivar, dr. Fil. Carola Ekrem, Det svenske litteraturselskab, Finland Lektor Jesper Stilling Olesen, Aarhus Universitet, Danmark Dramatiker, regissør Suzanne Osten, Unga Klara, Sverige Professor Karin Helander, Stockholms Universitet, Sverige Professor, Dr. Philos. Jon-Roar Bjørkvold, Norge Uden alles velvillighed og generøse arbejdsindsats havde hverken projekt eller denne afsluttende rapport været muligt. BIN-Nordens styregruppe København marts 2013 Professor Dagný Kristjánsdóttir Professor Ulf Palmenfelt Fil. Dr. Anne Banér Associate professor Kristján Jóhann Jónsson Professor Jorunn Spord Borgen Adjunct professor ph.d. Liisa Karlsson I.T. udviklingskonsulent, cand. mag. Henrik Tarp Vang Professor Beth Juncker 10

12 11

13 12 2KAPITEL

14 BIN-NORDEN PROJEKTETS BAGGRUND Børnekulturforskere i Norden i daglig tale BIN eller BIN-Norden - er et relativt ungt forskernetværk, der på tværs af videnskabelige hovedområder og fag samler forskere, der har børn og kultur som del af deres forskningsfelt. Som forskernetværk har BIN-Norden rødder i folkloristik. Allerede i 1960erne satte Leea Virtanen fra Finland, Åse Enerstved og Reimund Kvideland fra Norge og Erik Kaas-Nielsen fra Danmark fokus på fagets børnefolklore: udforskning af børns sange, rim, remser, fortællinger og legende praksis. Arbejdet kulminerede i 1980 med en stor nordisk bibliografi Barnets kulturhistorie i Norden som katalogiserede både ældre og nyere forskning og i sine nationale forord tog form af et kulturelt manifest: det centrale var ikke, hvad studier i børnefolklore kunne gøre for børn, men hvad studier i børns omgang med folkloren kunne lære voksne om børn, børns kultur, børns kulturelle praksis og folklorens betydning i hverdagen! Her starter BIN- Norden. Udgangspunktet var med andre ord enkeltfagligt. Nordiske folkemindeforskere og folklorister med interesse i feltets børnefolklore havde sluttet sig sammen og havde i fællesskab givet deres forskning synlighed og gennemslagskraft. 13

15 2.1 FRA BØRNEFOLKLORE TIL BØRNEKULTUR Udviklingen fra dette nordiske børnefolkloristiske forskernetværk til det tværfaglige børnekulturelle BIN startede i slutningen af 1980 erne. Lederen af Nordens Institut på Åland Asger Albjerg inviterede i 1988 til et forskersymposium i Mariehamn med titlen: Barnfolklore i forvandling. Forskningen i børnefolklore var nu veletableret, men selve forskningsfeltet var under forvandling. I artiklen BIN-Norden bliver til opsummerer første arkivar, dr. fil. Carola Ekrem symposiets baggrund: Redan i 1981 hade Leea Virtanen i artiklen Loppuvatko Leikit? / Tager leken slut? konstaterat att barntraditionerna s.a.s. befann sig i stöpsleven. Lekåldern hade sjunkit, lekgruppernas sammansättning förändrats, leken skulle samsas med fritidssysslor och TV-tittande. Leken höll på att om ej försvinna, dock förändras. ( ) Knappt hade alltså barnfolkloren blivit nästan salongsfähig som forskningsämne då ämnesområdet sattes i gungning av förändringens vindar. Ett nytt barn och en ny barndom hade nu framträtt på arenan. Ett barn vars lek och liv var annorlunda än vad de vuxna kände igen från sin egen barndom. Vad kännetecknade då denna förändring som också avspeglades i själva barnfolkloren? (Ekrem, Tingstad og Johnsen, 2001:151) Symposiet i Mariehamn var ikke tværfagligt, men det havde deltagere uden for den snævre folkloristiske kreds og det stillede de centrale spørgsmål om børn, barndom, leg og børns lege- og mediekultur, der gjorde det klart, at forskning i nordisk børnefolklore på grund af den sociale, kulturelle og mediemæssige udvikling måtte placeres i en bredere forskningssammenhæng. I forlængelse af symposiet stiftedes Arbejdsgruppen for Nordiske Forskermøder Om Børns kultur (ANFOB), som 14

16 tog initiativ til det symposium i Bergen i 1991, der udvidede både forskningsfelt og sammensætningen af forskere. Med temaet Børns kultur i et humanistisk og æstetisk perspektiv var forvandlingen frem mod BIN-Norden og det nordiske tværfaglige forskernetværk på vej. Temaet udvidede forskningsfeltet fra børnefolklore til det bredere børnekultur. Det placerede forskningen i grænselandet mellem børnekulturelle kulturtyper - kultur for børn, kultur med børn, børns egen legekulturelle praksis og de skiftende kontekster (hverdagsliv, daginstitution, skole, fritidsinstitution, familie, kulturliv) de, historisk og aktuelt, praktiseredes i, og det bestemte det perspektiv, som det kommende BIN-Norden selv stod for, som humanistisk-æstetisk. Udvidelsen af forskningsfeltet indebar en bredere forskerskare. Det brede børnekulturelle felt udforskedes ikke blot af folklorister og andre forskere med humanistisk-æstetiske perspektiver, men også af litteraturog læsepædagoger, litteratur- og mediesociologer, forskere i kunstpædagogik og kulturformidling, pædagogiske antropologer, etnologer og udviklingspsykologer, barndomshistorikere og barndomssociologer. Forskere fra forskellige videnskabsområder med forskellige forhold til kulturteori og kulturbegreber og med forskellige perspektiver både på de skiftende barndomsvilkår, på børnekultur og på børns kulturelle aktiviteter i daginstitutioner, skoler og fritid: Nu var seminaret tvärvetenskapeligt, noterer Carola Ekrem. Om man i första konferensen uttryckligen talat om barnfolklore, gällde det hela nu barnkulturen och inom det estetiska och humanistiska perspektivet kunde många känna sig förnöjda. Om man i Mariehamn hade rört sig lite trevande var nu ambitionerna mera strukturerade. ( ). Det tredelade i barnkulturen (för barn, kultur tillsammans med vuxna och barns kultur, d.v.s. barns egna traditioner) noteras. I kongressinbjudan formulerades en grundsyn där man i lika hög grad fäster vikt vid synpunkten barn är eller barn har som vid synpunkten 15

17 barn skall bli till något eller barn skall uppfostras. Därmed ville gruppen problematisera synen på barndomen och synliggöra tankegångarna. (Ekrem, Tingstad og Johnsen, 2001:153) 2.2 ET HUMANISTISK-ÆSTETISK PERSPEKTIV Præsentationen af dette nye grundsyn på børn og understregningen af det humanistisk-æstetiske perspektiv er centralt. Det afgrænser BIN- Nordens tilgang til forskningsfeltet fra de tilgange med sociale, pædagogiske og udviklingspsykologiske perspektiver, der indtil da havde domineret studier i alle børnekulturelle typer. Det humanistisk-æstetiske perspektiv studerer i sit udgangspunkt børn som beings i skiftende hverdagskulturelle kontekster. Børnekulturelle artefakter, oplevelser og processer studeres som del af æstetiske praksisser. Studier i børns kulturelle aktiviteter og oplevelser i nuet ses ikke som modsætning til, men snarere som grundlag for studier, der sætter fokus på børn som becomings børn som fremtidens voksne. Derfor bliver dialogen og udvekslingen med forskere, der anlægger andre sociale, udviklingspsykologiske, pædagogiske - perspektiver på feltet vigtigt. Ingen af perspektiverne kan stå alene. BIN-Nordens grundsyn og perspektiv understreger, at de historiske dimensioner knyttet til det humanistiskæstetiske perspektiv hverken er studier i opdragelsens, pædagogikkens eller undervisningens historie, men i børns rolle som modtagere og brugere af og som bidragydere til kulturel praksis og kulturhistorie. I artiklen Barneperspektiv supplerer den norske medieforsker Vebjørg Tingstad Carola Ekrem: 16

18 Bergenskonferensen i 1991 innevarslet en sterk ambisjon om å styrke de humanistiske og estetiske perspektivene i forskningen om barns kultur og oppvekstvilkår. Samtidig ville man sette fokus på teori og metode. Man snakker om humanistiske og estetiske perspektiv, om visse forskningsmetoder og visse definisjoner. Man snakker om kritikk av det utviklingspsykologiske menneskebildet og om troen på det kompentente barn. ( ) Selv om de kan kritiseres for å være vagt formulerte, lite precise og definerte, lå det her et potensial til en utvidelse fra det folkloristiske perspektivet. (Ekrem, Tingstad og Johnsen, 2001:161) Det handler både om at udvide og aktualisere selve forskningsfeltet og om at præcisere de teoretiske og metodiske tilgange til det. Fra fokus på studier i børnekultur styret af de kulturelle oplevelsers og aktiviteters bidrag til det individuelle barns motoriske, kognitive og psykologiske udvikling sætter perspektivet i løbet af 1990erne også studier i børns kulturelle (æstetisk-symbolske) praksis-, oplevelses- og fortolkningsfællesskaber i centrum. Det sker med en tese om børns æstetisk-symbolske kompetencer, der vender analyseinteressen fra et fokus på det børn (endnu) ikke kan, til det, de kan og gør netop nu. Udvidelsen af forskningsfeltet forbinder studier i den traditionelle børnefolklore, dens typologi, genrer og praksisser med studier i moderne kunst og moderne medier for børn, studier i børns møder med kunst og kultur, i deres aktuelle legepraksis og mediebrug og studier i den kulturpolitik og kulturformidling, feltet omfattes af. Dette var året før FN-konvensjonen om barns rettigheter ble ratifisert, skriver Vebjørg Tingstad, faglig sett var psykologiens hegemoni over forskningen, med sine tester og eksperimenter i færd med å smuldre, sociologien var på full fart inn med sin barndomsforskning, den såkaldte positivismedebatten (kritikken mot de tradisjonelle vitenskapene) hadde pågått en tid. Utviklingen af massemedier skjøt fart og Neil 17

19 Postman hadde for få år tilbake spådd The Disappearence of Childhood (Postman 1984). Muren og Sovjetunionen var i ferd med å falle, de store ideologier og fortellinger ble påstått å være døde og de tradisjonelle kulturbærende institusjoner (kirke, skole, finkultur osv.) møtte sterke utfordrere som meningsbærende institusjoner. Antropologi og etnologi hadde fått innpass i mange forskermiljøer med sine kvalitative, etnografiske og fortolkende innfallsvinkler. Barneforskning var et felt mange disipliner begynte å bli engasjert i, ville mene noe om og få innflytelse på. (Ekrem, Tingstad og Johnsen, 2001:160) Barneforskning var kendt og anerkendt som forskning i børn med sociale, sundhedsmæssige, medicinske, pædagogiske, udviklingspsykologiske og didaktiske perspektiver. I sine traditionelle former var denne forskning med den voksende interesse fra nye discipliner i skred. Ville en børnekulturforskning synliggøre nye dimensioner og kunne et humanistisk-æstetisk perspektiv bidrage med viden, der ikke allerede blev afdækket af de eksisterende perspektiver? At skabe et nordisk forskernetværk, der satte humanistiske og æstetiske perspektiver i fokus og som dermed indirekte afgrænsede sig i forhold til samfundsvidenskabelige, socialantropologiske og socialpædagogiske perspektiver kunne ses som en provokation. Fælles teorier og begreber, forskelligt udlagt, adskilte interesser og perspektiver både samlede og delte og skabte ind i mellem - heftige faglige diskussioner om og omkring det BIN-Norden, der var på vej. ANFOB, arbejdsgruppen bag det kommende BIN-Norden, styret først af den svenske etnolog Christer Dominder, senere af den norske folklorist Åse Enerstvedt inviterede handlingskraftige forskere ind: professor Bente Alver, museumsformidler Frithjof Bringager, professor Gunnar Danbolt, førsteamanuensis Ivar Selmer-Olsen og førsteamanuensis Faith Gabrielle Guss fra Norge, lektor Asger Albjerg fra Finland, lektor Flemming Mouritsen fra Danmark, forskningsleder på 18

20 Islands Nationalgalleri Rakel Pétursdóttir fra Island og professor Ulf Palmenfelt fra Sverige. BIN-Norden pionerer, som insisterede på udforskning og udvikling af det humanistisk-æstetiske perspektiv, men i dialog både med forskere med andre perspektiver og helst også med praktiske formidlere var arbejdet så langt og kredsen omkring det så velfunderet, at en ansøgning om støtte til udvikling af et netværk af nordiske børnekulturforskere kunne sendes til Nordisk Ministerråds Styringsgruppe for nordisk børne- og ungdomskultur (BUK). Ansøgningen, herunder et nyhedsbrev, blev bevilget. BIN-Norden, som vi kender det i dag, var en realitet et rådgivende og udviklende forskernetværk tilknyttet Nordisk Ministerråd. Det var tid til at råbe hurra, men ikke tid til at sove på laurbærrene! Bevillingen både krævede og muliggjorde årligt tilbagevendende konferencer, dialoger, diskussioner og publikationer. Det efterfølgende seminar på Biskops-Arnö i Sverige med titlen Med rødder i klassisk humanistisk kultur afstak en ambitiøs kurs. Det skulle, som Åse Enerstvedt udtrykker det i sin indledning til konferencerapporten i 1997, være starten på en kortlægning af børnekulturforskning i Norden. En State of the Art, der ikke blot registrerede forskningstemaer og forskere, men også teorier og metoder. En status i forhold til den nordiske folkloristiske bibliografi fra 1980 og en ny målrettet begyndelse i relation til den udvidelse af både forskerkreds og forskningsfelt, der var gået forud. Den som leser denne rapporten, skrev Enerstvedt, vil snart oppdage at barnekulturforskningen sliter med sine egne barnesykdommer. Feltet er så lite innarbeidet i forskningsmiljøene, at så godt som alle som beskjeftiger seg med barnekultur føler seg forpliktet til å definere, forklare, beskrive og nærmest forsvare temaet. I så måte burde Biskops- Arnö-møtet være et vendepunkt: det burde etter dette ikke lenger være nødvendig å fortelle tilhørerne eller leserne hva barnekultur er. Etter 19

21 omtrent 30 år med barnekulturforskning i Norden skulle vi nå kunne forvente at temaet er kjent og helst anerkjent. Tredelingen av innholdet i begrepet barnekultur blir for eksempel nevnt av alle foredragsholderne, og kommer igjen i noen av de personlige presentasjonene. Det er hovedsakelig dette som går igjen i foredragene og som gir uttryk for den frustrerende situasjonen vi til nå har befunnet oss i. Flere deltakere etterlyser metodedebatt ( ) Det står dårlig til med begrepsutviklingen innen feltet, noe en bedre kontakt mellom de nordiske forskerne burde bøte på. Seminarer og nordiske fellesprojekter skulle kunne være en vei å gå for å styrke dette forskningsområdet teoretisk og metodisk. (Enerstvedt, 1999: 9-10) Seminaret blev banebrydende. BINs centrale forskningsfelt kultur for børn, kultur med børn og børns kultur historisk og aktuelt blev udstukket og indkredsninger af relationerne mellem det humanistiske og det æstetiske blev skabt. Gunnar Danbolt og Åse Enerstvedt præsenterede og diskuterede i Når voksen kultur og børns kultur mødes det kulturteoretiske grundlag bag deres arbejde med kulturformidling, dets konsekvenser for begreber om børnekultur og børns kultur og for perspektiver på børnekulturel formidling. Flemming Mouritsen præciserede i Børnekulturstudier genstandsområder og synsvinkler sin tre-delte kategorisering af forskningsfeltet og sin særlige kulturanalytiske tilgang, hvor studierne afgrænses til kunstneriske og andre symbolsk-æstetiske produkter og udtryksformer i relation til børns æstetisk symbolske udtryksformer eller deres legekultur. Faith Gabrielle Guss præsenterede sine studier i børns dramatiske legekultur. Beth Juncker startede sin afsøgning af Et nyt børnekulturelt paradigme. I mere udarbejdede udgaver har disse indlæg haft betydning både for forskning, praksis og diskussioner. Som seminarielektor Helle Johnsen understreger i sit bidrag til artiklen om BIN-Nordens historie: 20

22 Markeringen af det lidt diffuse: humanistiske og æstetiske perspektiv som forskningsmæssigt centrum, har i BIN s selvforståelse ikke været en afgrænsning til specifikke fag og fagområder, men nærmere en invitation: man skal ikke gjøre det vanskeligere enn å si, at man har ønske om at nettverket skal bestå av forskere som føler sig hjemme med en slik hatt på hodet. (Ekrem, Tingstad og Johnsen, 2001:165) Styrken lå i den åbne invitation, svagheden i den hat, der til stadighed kunne skifte både form og farve alt efter hvem, der følte sig hjemme med den på! Kulturbegreber er komplekse og forskellige. BIN-Norden havde endnu ikke præciseret, at det ikke er alle kulturteorier og kulturbegreber og ikke alle børns aktiviteter, der er centrale i et humanistiskæstetisk perspektiv. Åse Enerstvedts status over børnekulturforskningens styrker og svagheder var hendes afsked, ikke med BIN-Norden, men med formandskabet. Førsteamanuensis, nu prodekan, Ivar Selmer-Olsen fra Dronning Mauds Minne i Trondheim overtog, konsoliderede netværket og førte BIN sikkert gennem en lang række årlige konferencer, der alle resulterede i centrale publikationer. Følger man dem geografisk fra Biskops-Arnö i 1996 frem til Sund Folkehøgskole i kan de på én og samme tid læses som en løbende diskussion af det humanistiskæstetiske perspektiv og som en åben invitation til forskere med kulturbegreber, der var langt bredere end BINs, om at blande sig. Har sociale, pædagogiske, sociologiske, psykologiske perspektiver ikke æstetiske dimensioner? Har humanistisk-æstetiske perspektiver ikke sociale, psykologiske, pædagogiske, sociologiske dimensioner? lød spørgsmålene. De skabte faglig dynamik, men også en brostensbelagt vej i forhold til de æstetiske forskningsinteresser og æstetiske kulturbegreber, der burde være i BINs centrum, men som ofte endte i periferien var temaet Barndommens kulturalisering, 1998 Aspekter på narrativitet, 1999 Det skræmmende og mørke i børne- 21

23 kulturen, 2000 Refleksivitet i barndoms- og børnekulturforskningen, 2002 Børnekulturelle forskningsprojekter i Norden med rapporttitlen Efter barndommens død? Resultatet var både en synliggørelse af BIN- Nordens bestræbelser, en kritisk tværgående dialog, men ind i mellem også faglige frustrationer, når dialogerne kørte i ring og diskussionerne på tværs af fag og perspektiver lød som skænderier. Det var ikke det humanistiske perspektiv, der udløste diskussioner. Både udviklingspsykologer, barndomspædagoger og barndomshistorikere var jo humanister med humanistiske tilgange. Det var kulturbegreberne og det æstetiske perspektiv, der skilte vandene. Barndomspsykologer, barndomssociologer, kultursociologer og pædagoger arbejdede med antropologiske, psykologiske, pædagogiske og sociologiske kulturbegreber. For dem var æstetiske kulturbegreber med deres rødder i æstetisk filosofi og sensitive erkendelsesformer nok kendte, men i praksis fremmede. De forbandt oftere æstetik og æstetiske begreber med kunst og metafysik end med børns legende praksis. Modarbejdede det æstetiske perspektiv ikke de nye bestræbelser inden for barndomshistorie, barndomspsykologi, barndomssociologi og barndomspædagogik, der havde ryddet op i forestillingerne om barndom som en uberørt verden i verden og placeret både børn og barndom i et senmoderne samfund og en senmoderne hverdagslivskontekst? blev der spurgt. Som den danske kultursociolog Kim Rasmussen rammende formulerede det: Hvem er det egentlig, der har brug for at få børns kultur bragt på begreb? (Rasmussen, 2001) Det havde de BIN-Norden forskere, der færdedes hjemmevant i det humanistisk-æstetiske og som mente, de herfra kunne bidrage med nogle dimensioner af børn, barndom, børnekultur og børns kultur, som ville kunne supplere og nuancere den fælles indsigt. De var overbevist om perspektivets afgørende betydning ikke mindst i en samfundsmæssig overgangstid, der på nye måder havde sat kreativitet, innovation og 22

24 deltagelse på dagsordenen. Uden det humanistisk-æstetiske perspektiv, hævdede de, ville en central indsigt i børns legende, kreative, meningsskabende processer, i børns kulturliv og i de kunstneriske og kulturelle oplevelsers betydning for viden, selvindsigt og kreativitet i bedste fald være usynlig, i værste fald gå tabt. En indsigt som selvstændigt burde kunne bidrage til en almen forståelse af kultursektorens og kulturlivets betydning, men også en indsigt, der kunne supplere, nuancere, præcisere, måske også korrigere de sociale, pædagogiske og udviklingspsykologiske indsigter, der havde domineret det børnekulturelle felt. BIN-Norden havde med andre ord brug for at placere sig selv og sit æstetiske perspektiv som central medspiller på feltet. 2.3 BIN NY STRATEGI, NYT PROJEKT, NYE UDFORDRINGER Frem til 2003 havde forskersammenslutningen, takket være Nordisk Ministerråds støtte, kunnet udvikle og kvalificere både det nordiske netværk og den tværfaglige børnekulturelle forskning. Konferencer og publikationer havde styrket de spredte og relativt små nordiske forskningsmiljøer og bidraget til en forskningsformidling, der også havde beriget nordisk børnekultur i praksis. Med udgangen af 2004 blev Nordisk Ministerråd omorganiseret. Det var ikke længere muligt løbende at søge støtte til udvikling af forskernetværk og afholdelse af konferencer. Fremover kunne der primært søges om støtte til projekter, som placerede sig inden for Nordisk Ministerråds satsningsområder på børne- og ungdomsområdet. Selvom dele af satsningsområderne fokuserede på viden og formidlingserfaring, stillede de allerfleste krav 23

25 om, at børn selv var direkte involveret. Det kunne forskernetværket BIN-Norden ikke honorere. Netværkets medlemmer forskede bredt i relationerne mellem børn, barndom, børns kultur og børnekultur i et historisk, humanistisk og æstetisk perspektiv, men børn var forsknings-, observations- og studiefelt, ikke praksisfelt. Det var forskning, ikke udviklingsarbejde, der kendetegnede BINs medlemmer. Dertil kom, at sammenslutningen ikke var et forskningsnetværk, men et nordisk tværfagligt forskernetværk. Det lyder ens, men forskellen er stor. Et forskningsnetværk samler forskere med fælles interesser om fælles forskningsprojekter. Det kan udvikle fælles projekter, søge forskningsmidler, indgå i forskningssamarbejder. Et forskernetværk, derimod, samler forskere med hver deres faglige rødder og hver deres selvstændige forskningsprojekter. Det er et løsere, mere uforpligtende netværk, der dyrker faglige udvekslinger og diskussioner på tværs af forskning og forskningsprojekter. Medlemmerne af BIN-Norden var knyttet til hver deres institutioner og hver deres forskningsprojekter. De forskede, men sjældent sammen og sjældent på tværs af institutioner og landegrænser. Vanskelighederne ved at skabe fælles nordiske forskningsprojekter på tværs var lettere at se end mulighederne for at overvinde dem. I 2003 midt i et formands- og ledelsesskift - måtte BIN-Norden se i øjnene, at det økonomiske grundlag for forskersammenslutningen og dens aktiviteter var i fare. BIN-Norden var - og er stadig - et idealistisk forskernetværk. Formand og styrende arbejdsgruppe er ubetalt, medlemskabet og adgangen til hjemmesidens serviceydelser gratis, gebyrer for konferencer ikke højere end de alene sikrer, at konferencer og publikationer kan hvile i sig selv. Uden mulighed for at søge nordisk støtte til netværksudvikling, til løbende konferencer og publicering var det økonomiske grundlag for at videreføre og udvikle forskernetværket væk. Der måtte tænkes, omorganiseres eller nedlægges! Der blev tænkt! 24

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Børn blev ikke længere alene socialiseret, de stod også selv som socialt handlende.

Børn blev ikke længere alene socialiseret, de stod også selv som socialt handlende. Prosjektbeskrivelse Børnekultur i det 21. århundrede hvad ved vi? En tværfaglig forskningsfortælling Projektets udgangspunkt Ved starten af det 20. århundrede udsendte den svenske kulturkritiker Ellen

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

BIN-Norden børnekulturforskerkonference, Fra barnets århundrede til børnenes?

BIN-Norden børnekulturforskerkonference, Fra barnets århundrede til børnenes? Opstartskonference BIN-Norden børnekulturforskerkonference, Fra barnets århundrede til børnenes? BIN-Nordens opstartskonference på Danmarks Biblioteksskole d. 13. marts 2004 var en lukket forskerkonference.

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Børn og kultur det æstetiskes betydning i børnekultur og børns kultur 25. 28. oktober 2007, Hotel Örk, Hveragerði på Island.

Børn og kultur det æstetiskes betydning i børnekultur og børns kultur 25. 28. oktober 2007, Hotel Örk, Hveragerði på Island. Programkomité Reykjavik, 2007 Professor Karin Helander, Stockholms Universitet, Sverige Velkommen til BINs og Nordisk Ministerråds konference 2007: Konferencen støttes af : Forskningsrådet for Kultur og

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

CV Simon Lambrecht Finne

CV Simon Lambrecht Finne CV Simon Lambrecht Finne Dedikeret, socialt bevidst og ansvarsfuld projektleder med akademisk baggrund og projektlederuddannelse. TITEL CAND. COMM. med speciale i PÆDAGOGIK OG UDDANNELSESSTUDIER & PERFORMANCE

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Forskningsprogrammet Medier og IT i læringsperspektiv

Forskningsprogrammet Medier og IT i læringsperspektiv Forskningsprogrammet Medier og IT i læringsperspektiv Motivering for programmet Medier og IT indtager i dag og vil navnlig i den nærmeste fremtid indtage en central rolle på alle niveauer i uddannelsessystemet,

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Baggrund Efter at have været bedst i klassen i mange år tyder de sidste PISA resultater på at også i Norden behøver vi tænke på hvordan vi bedst formidler kundskab

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn... 11 De tværprofessionelle udfordringer på mange felter... 12 Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere