BØRN & KULTUR I NORDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRN & KULTUR I NORDEN"

Transkript

1 BETH JUNCKER BIN-NORDEN BØRN & KULTUR I NORDEN NORDISKE FORSKNINGSPERSPEKTIVER I DIALOG HISTORIEN OM ET PROJEKT

2 BETH JUNCKER BIN-NORDEN BØRN & KULTUR I NORDEN NORDISKE FORSKNINGSPERSPEKTIVER I DIALOG HISTORIEN OM ET PROJEKT 1

3 BØRN OG KULTUR I NORDEN Nordiske forskningsperspektiver i dialog Beth Juncker og BIN-Norden, 2013 Layout og illustration The Dybdahl Co. Tryk Scandinavian Book A/S ISBN

4 3

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 7 2. BIN-Norden projektets baggrund Side Fra børnefolklore til børnekultur Side Et humanistisk-æstetisk perspektiv Side BIN ny strategi, nyt projekt, nye udfordringer Side Børns bedste behovet for en ny kritisk nordisk platform Side Kulturbegreber kritikken af børnekultur, børns kultur, leg og legekultur Side Børn & kultur et nordisk vidensdelingsprojekt Side Starten Side Projektbeskrivelse Side Projektets mål Side Projektets tese Side Projektets tværgående temaer Side Konferencenserien et nyt vidensdelingskoncept Side Projektets empiriske vidensgrundlag Side Børn & kultur - nordiske barndomsperspektiver Side Ambivalens fælles grundlag, fælles udfordring Side Børns bedste forestillinger om børn i opbrud Side Nordisk barndom - i opbrud Side Færøerne medialisering som case Side Ny barndom ny legekultur Side Estland barndom i politisk perspektiv Side 101 4

6 5. Børn & kultur børnesyn i opbrud Side Det naive nostalgi eller refleksiv distance? Side Ondskabens gotiske genkomst Side Reklamernes gulliga børn Side Børn i voksne og i egne perspektiver Side Børn som fotografer og som filminstruktører Side Børns rettigheder som informanter, respondenter, borgere, brugere og forbrugere Side Opbrud og nybrud kritiske forskningsdialoger Side Ny barndomssociologi ny barndomspsykologi Side Nye børnekulturstudier Side Studier i børns kultur Side Børn & Kultur ny nordisk tværgående forskningsplatform Side Barndomspsykologisk indspil Side Barndomssociologiske og barndomspædagogiske indspil Side Barndomskulturelle indspil Side Børn & Kultur nordiske forskningsperspektiver Side Viden og vendinger Side Vendingernes styrker og svagheder Side En nordisk forskningsprofil Side Litteraturliste Side Links Side 196 5

7 6 KAPITEL1

8 Indledning Med rapporten Børn & kultur i Norden - nordiske forskningsperspektiver i dialog afsluttes det nordiske videndelingsprojekt Børn & kultur i Norden - hvad ved vi? som Sammenslutningen af Børnekulturforskere i Norden (BIN-Norden) tog initiativ til i Rapporten former sig som en fortælling om projektets baggrund, dets struktur og opbygning, den viden, det har skabt og de nye nordiske tværgående forskningsperspektiver, det har muliggjort. Projektet og dets konferenceserie har været en milepæl i nordisk forskning i børn og kultur. Det har nedlagt stridigheder, udviklet konstruktive dialoger, åbnet nye fora for samarbejder på tværs af videnskabsområder, fag og højere uddannelsesinstitutioner i Norden. En indsats, der i de kommende år vil blive fulgt op af nye nordiske initiativer i BIN-Norden-regi. Projektet har også bredt bidraget til at formidle både viden, dialoger og de nye tværgående forskningsperspektiver på praksisrettede kulturkonferencer over hele Norden siden De dele af dets resultater, der ikke har kunnet finde vej ind i denne afsluttende rapport, vil i bidrage til den nordiske lærebog i børn & kultur, som lige nu er på tegnebrættet. Denne afsluttende rapport er skrevet af BIN-Nordens formand professor Beth Juncker. Den er redigeret af og løbende diskuteret i BIN-Nordens styregruppe. Rapporten prætenderer ikke at repræsentere projektet i hele dets bredde og dybde. Den bærer præg af at have en dansker og en forsker, der selv arbejder med humanistisk-æstetiske perspektiver, som pennnefører. Det har styret både linjer og eksempler. Til gengæld stiller 7

9 den sig i BIN-Nordens og projektets ånd til rådighed for både kritiske indspil og korrektioner. BIN-Nordens styregruppe er mange instanser og mennesker stor tak skyldig. Vi takker Det danske Forskningsråd for Kultur og Kommunikation både for et 5-årigt forskningsrådsprofessorat, for den årlige driftsbevilling på kr., der fulgte med det, for støtte til udgivelsen af disputatsen Om Processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur, der blev til som del af projektet, og for ekstra støtte til den store afsluttende konference i Island, som også Islands undervisnings-, forsknings- og kulturministerium bidrog økonomisk til. Vi takker Nordisk Ministerråd og i særdeleshed BUK både for den indledende bevilling på kr., som gjorde projektets opstartskonference mulig, og for den 3-årige bevilling på kr., der skabte rygraden i projektets økonomi fra 2005 til Fondet for dansk-norsk Samarbejde bevilgede os ophold på kursusejendommene Shæffergården og Lysebu til stipendiepriser og bidrog dermed både til projektets økonomi og til de optimale rammer omkring og arbejdsbetingelser for dets konferencer. Endelig skylder vi den danske Forsknings- og Innovationsstyrelse tak for at give os del i Tips- og Lottobevillingen og dermed sikre udviklingen af, arbejdet med og udgivelsen af denne afsluttende rapport. Udover disse bevilgende instanser er det os magtpåliggende også at takke alle de nordiske universiteter og højere læreanstalter, der indirekte har støttet projektet gennem det arbejde, deres forskere og ph.d.- studerende har bidraget med. En række forskere fra hele Norden har siden 2004 både bidraget til at tænke, udvikle, strukturere og løbende evaluere projektet og dets konferencer. For indsatsen i projektets faglige programkomiteer takker vi 8

10 Lektor Jette Rygaard, Grønlands Universitet Professor Jorunn Spord Borgen, Norges Idrettshøgskole, Norge Professor Bengt Sandin, Linköbing Universitet, Sverige Professor Ólöf Garðarsdóttir, Islands Universitet, Island Professor Harriet Strandell, Helsingfors Universitet, Finland Professor Jan Kampmann, Roskilde Universitetscenter, Danmark Førsteamanuensis Vebjørg Tingstad, Norsk Senter for Barneforskning, Norge Professor Gestur Guðmundsson, Islands Universitet, Island Professor Birgitta Qvarsell, Stockholms Universitet, Sverige Adjunct professor, Ph.D., Liisa Karlsson, Helsingfors Universitet, Finland Professor Turið Sigurðardóttir, Universitetet på Færøerne, Færøerne Professor Karin Helander, Stockholms Universitet, Sverige Professor Dagný Kristjánsdóttir, Islands Universitet, Island Professor Helena Saarikoski, Helsingfors Universitet, Finland Lektor, mag. art. Flemming Mouritsen, Syddansk Universitet, Danmark Associate professor, dr. art. Tone Kristine Kolbjørnsen, Universitetet i Bergen, Norge Studielektor Tove Roed, Det informationsvidenskabelige Akademi, Danmark For uvurderlige bidrag til keynotes, workshops, indledende og afsluttende faglige forelæsninger takker vi: Professor Kirsten Drotner, Syddansk Universitet, Danmark Professor Anne Trine Kjørholt, Norsk senter for barneforskning, NTNU, Norge Lektor Pd.D. Carsten Jessen, Aarhus Universitet, Danmark Professor Ola Stafseng, Universitetet i Oslo, Norge 9

11 Professor Dion Sommer, Aarhus Universitet, Danmark Professor Gunnar Danbolt, Universitetet i Bergen, Norge Dr. Pia Haudrup Christensen, Statens Institut for Folkesundhed, Danmark Lektor Baldur Kristjánsson, Islands Universitet, Island Førsteamanuensis Berit Bae, HIOA, Norge Første Arkivar, dr. Fil. Carola Ekrem, Det svenske litteraturselskab, Finland Lektor Jesper Stilling Olesen, Aarhus Universitet, Danmark Dramatiker, regissør Suzanne Osten, Unga Klara, Sverige Professor Karin Helander, Stockholms Universitet, Sverige Professor, Dr. Philos. Jon-Roar Bjørkvold, Norge Uden alles velvillighed og generøse arbejdsindsats havde hverken projekt eller denne afsluttende rapport været muligt. BIN-Nordens styregruppe København marts 2013 Professor Dagný Kristjánsdóttir Professor Ulf Palmenfelt Fil. Dr. Anne Banér Associate professor Kristján Jóhann Jónsson Professor Jorunn Spord Borgen Adjunct professor ph.d. Liisa Karlsson I.T. udviklingskonsulent, cand. mag. Henrik Tarp Vang Professor Beth Juncker 10

12 11

13 12 2KAPITEL

14 BIN-NORDEN PROJEKTETS BAGGRUND Børnekulturforskere i Norden i daglig tale BIN eller BIN-Norden - er et relativt ungt forskernetværk, der på tværs af videnskabelige hovedområder og fag samler forskere, der har børn og kultur som del af deres forskningsfelt. Som forskernetværk har BIN-Norden rødder i folkloristik. Allerede i 1960erne satte Leea Virtanen fra Finland, Åse Enerstved og Reimund Kvideland fra Norge og Erik Kaas-Nielsen fra Danmark fokus på fagets børnefolklore: udforskning af børns sange, rim, remser, fortællinger og legende praksis. Arbejdet kulminerede i 1980 med en stor nordisk bibliografi Barnets kulturhistorie i Norden som katalogiserede både ældre og nyere forskning og i sine nationale forord tog form af et kulturelt manifest: det centrale var ikke, hvad studier i børnefolklore kunne gøre for børn, men hvad studier i børns omgang med folkloren kunne lære voksne om børn, børns kultur, børns kulturelle praksis og folklorens betydning i hverdagen! Her starter BIN- Norden. Udgangspunktet var med andre ord enkeltfagligt. Nordiske folkemindeforskere og folklorister med interesse i feltets børnefolklore havde sluttet sig sammen og havde i fællesskab givet deres forskning synlighed og gennemslagskraft. 13

15 2.1 FRA BØRNEFOLKLORE TIL BØRNEKULTUR Udviklingen fra dette nordiske børnefolkloristiske forskernetværk til det tværfaglige børnekulturelle BIN startede i slutningen af 1980 erne. Lederen af Nordens Institut på Åland Asger Albjerg inviterede i 1988 til et forskersymposium i Mariehamn med titlen: Barnfolklore i forvandling. Forskningen i børnefolklore var nu veletableret, men selve forskningsfeltet var under forvandling. I artiklen BIN-Norden bliver til opsummerer første arkivar, dr. fil. Carola Ekrem symposiets baggrund: Redan i 1981 hade Leea Virtanen i artiklen Loppuvatko Leikit? / Tager leken slut? konstaterat att barntraditionerna s.a.s. befann sig i stöpsleven. Lekåldern hade sjunkit, lekgruppernas sammansättning förändrats, leken skulle samsas med fritidssysslor och TV-tittande. Leken höll på att om ej försvinna, dock förändras. ( ) Knappt hade alltså barnfolkloren blivit nästan salongsfähig som forskningsämne då ämnesområdet sattes i gungning av förändringens vindar. Ett nytt barn och en ny barndom hade nu framträtt på arenan. Ett barn vars lek och liv var annorlunda än vad de vuxna kände igen från sin egen barndom. Vad kännetecknade då denna förändring som också avspeglades i själva barnfolkloren? (Ekrem, Tingstad og Johnsen, 2001:151) Symposiet i Mariehamn var ikke tværfagligt, men det havde deltagere uden for den snævre folkloristiske kreds og det stillede de centrale spørgsmål om børn, barndom, leg og børns lege- og mediekultur, der gjorde det klart, at forskning i nordisk børnefolklore på grund af den sociale, kulturelle og mediemæssige udvikling måtte placeres i en bredere forskningssammenhæng. I forlængelse af symposiet stiftedes Arbejdsgruppen for Nordiske Forskermøder Om Børns kultur (ANFOB), som 14

16 tog initiativ til det symposium i Bergen i 1991, der udvidede både forskningsfelt og sammensætningen af forskere. Med temaet Børns kultur i et humanistisk og æstetisk perspektiv var forvandlingen frem mod BIN-Norden og det nordiske tværfaglige forskernetværk på vej. Temaet udvidede forskningsfeltet fra børnefolklore til det bredere børnekultur. Det placerede forskningen i grænselandet mellem børnekulturelle kulturtyper - kultur for børn, kultur med børn, børns egen legekulturelle praksis og de skiftende kontekster (hverdagsliv, daginstitution, skole, fritidsinstitution, familie, kulturliv) de, historisk og aktuelt, praktiseredes i, og det bestemte det perspektiv, som det kommende BIN-Norden selv stod for, som humanistisk-æstetisk. Udvidelsen af forskningsfeltet indebar en bredere forskerskare. Det brede børnekulturelle felt udforskedes ikke blot af folklorister og andre forskere med humanistisk-æstetiske perspektiver, men også af litteraturog læsepædagoger, litteratur- og mediesociologer, forskere i kunstpædagogik og kulturformidling, pædagogiske antropologer, etnologer og udviklingspsykologer, barndomshistorikere og barndomssociologer. Forskere fra forskellige videnskabsområder med forskellige forhold til kulturteori og kulturbegreber og med forskellige perspektiver både på de skiftende barndomsvilkår, på børnekultur og på børns kulturelle aktiviteter i daginstitutioner, skoler og fritid: Nu var seminaret tvärvetenskapeligt, noterer Carola Ekrem. Om man i första konferensen uttryckligen talat om barnfolklore, gällde det hela nu barnkulturen och inom det estetiska och humanistiska perspektivet kunde många känna sig förnöjda. Om man i Mariehamn hade rört sig lite trevande var nu ambitionerna mera strukturerade. ( ). Det tredelade i barnkulturen (för barn, kultur tillsammans med vuxna och barns kultur, d.v.s. barns egna traditioner) noteras. I kongressinbjudan formulerades en grundsyn där man i lika hög grad fäster vikt vid synpunkten barn är eller barn har som vid synpunkten 15

17 barn skall bli till något eller barn skall uppfostras. Därmed ville gruppen problematisera synen på barndomen och synliggöra tankegångarna. (Ekrem, Tingstad og Johnsen, 2001:153) 2.2 ET HUMANISTISK-ÆSTETISK PERSPEKTIV Præsentationen af dette nye grundsyn på børn og understregningen af det humanistisk-æstetiske perspektiv er centralt. Det afgrænser BIN- Nordens tilgang til forskningsfeltet fra de tilgange med sociale, pædagogiske og udviklingspsykologiske perspektiver, der indtil da havde domineret studier i alle børnekulturelle typer. Det humanistisk-æstetiske perspektiv studerer i sit udgangspunkt børn som beings i skiftende hverdagskulturelle kontekster. Børnekulturelle artefakter, oplevelser og processer studeres som del af æstetiske praksisser. Studier i børns kulturelle aktiviteter og oplevelser i nuet ses ikke som modsætning til, men snarere som grundlag for studier, der sætter fokus på børn som becomings børn som fremtidens voksne. Derfor bliver dialogen og udvekslingen med forskere, der anlægger andre sociale, udviklingspsykologiske, pædagogiske - perspektiver på feltet vigtigt. Ingen af perspektiverne kan stå alene. BIN-Nordens grundsyn og perspektiv understreger, at de historiske dimensioner knyttet til det humanistiskæstetiske perspektiv hverken er studier i opdragelsens, pædagogikkens eller undervisningens historie, men i børns rolle som modtagere og brugere af og som bidragydere til kulturel praksis og kulturhistorie. I artiklen Barneperspektiv supplerer den norske medieforsker Vebjørg Tingstad Carola Ekrem: 16

18 Bergenskonferensen i 1991 innevarslet en sterk ambisjon om å styrke de humanistiske og estetiske perspektivene i forskningen om barns kultur og oppvekstvilkår. Samtidig ville man sette fokus på teori og metode. Man snakker om humanistiske og estetiske perspektiv, om visse forskningsmetoder og visse definisjoner. Man snakker om kritikk av det utviklingspsykologiske menneskebildet og om troen på det kompentente barn. ( ) Selv om de kan kritiseres for å være vagt formulerte, lite precise og definerte, lå det her et potensial til en utvidelse fra det folkloristiske perspektivet. (Ekrem, Tingstad og Johnsen, 2001:161) Det handler både om at udvide og aktualisere selve forskningsfeltet og om at præcisere de teoretiske og metodiske tilgange til det. Fra fokus på studier i børnekultur styret af de kulturelle oplevelsers og aktiviteters bidrag til det individuelle barns motoriske, kognitive og psykologiske udvikling sætter perspektivet i løbet af 1990erne også studier i børns kulturelle (æstetisk-symbolske) praksis-, oplevelses- og fortolkningsfællesskaber i centrum. Det sker med en tese om børns æstetisk-symbolske kompetencer, der vender analyseinteressen fra et fokus på det børn (endnu) ikke kan, til det, de kan og gør netop nu. Udvidelsen af forskningsfeltet forbinder studier i den traditionelle børnefolklore, dens typologi, genrer og praksisser med studier i moderne kunst og moderne medier for børn, studier i børns møder med kunst og kultur, i deres aktuelle legepraksis og mediebrug og studier i den kulturpolitik og kulturformidling, feltet omfattes af. Dette var året før FN-konvensjonen om barns rettigheter ble ratifisert, skriver Vebjørg Tingstad, faglig sett var psykologiens hegemoni over forskningen, med sine tester og eksperimenter i færd med å smuldre, sociologien var på full fart inn med sin barndomsforskning, den såkaldte positivismedebatten (kritikken mot de tradisjonelle vitenskapene) hadde pågått en tid. Utviklingen af massemedier skjøt fart og Neil 17

19 Postman hadde for få år tilbake spådd The Disappearence of Childhood (Postman 1984). Muren og Sovjetunionen var i ferd med å falle, de store ideologier og fortellinger ble påstått å være døde og de tradisjonelle kulturbærende institusjoner (kirke, skole, finkultur osv.) møtte sterke utfordrere som meningsbærende institusjoner. Antropologi og etnologi hadde fått innpass i mange forskermiljøer med sine kvalitative, etnografiske og fortolkende innfallsvinkler. Barneforskning var et felt mange disipliner begynte å bli engasjert i, ville mene noe om og få innflytelse på. (Ekrem, Tingstad og Johnsen, 2001:160) Barneforskning var kendt og anerkendt som forskning i børn med sociale, sundhedsmæssige, medicinske, pædagogiske, udviklingspsykologiske og didaktiske perspektiver. I sine traditionelle former var denne forskning med den voksende interesse fra nye discipliner i skred. Ville en børnekulturforskning synliggøre nye dimensioner og kunne et humanistisk-æstetisk perspektiv bidrage med viden, der ikke allerede blev afdækket af de eksisterende perspektiver? At skabe et nordisk forskernetværk, der satte humanistiske og æstetiske perspektiver i fokus og som dermed indirekte afgrænsede sig i forhold til samfundsvidenskabelige, socialantropologiske og socialpædagogiske perspektiver kunne ses som en provokation. Fælles teorier og begreber, forskelligt udlagt, adskilte interesser og perspektiver både samlede og delte og skabte ind i mellem - heftige faglige diskussioner om og omkring det BIN-Norden, der var på vej. ANFOB, arbejdsgruppen bag det kommende BIN-Norden, styret først af den svenske etnolog Christer Dominder, senere af den norske folklorist Åse Enerstvedt inviterede handlingskraftige forskere ind: professor Bente Alver, museumsformidler Frithjof Bringager, professor Gunnar Danbolt, førsteamanuensis Ivar Selmer-Olsen og førsteamanuensis Faith Gabrielle Guss fra Norge, lektor Asger Albjerg fra Finland, lektor Flemming Mouritsen fra Danmark, forskningsleder på 18

20 Islands Nationalgalleri Rakel Pétursdóttir fra Island og professor Ulf Palmenfelt fra Sverige. BIN-Norden pionerer, som insisterede på udforskning og udvikling af det humanistisk-æstetiske perspektiv, men i dialog både med forskere med andre perspektiver og helst også med praktiske formidlere var arbejdet så langt og kredsen omkring det så velfunderet, at en ansøgning om støtte til udvikling af et netværk af nordiske børnekulturforskere kunne sendes til Nordisk Ministerråds Styringsgruppe for nordisk børne- og ungdomskultur (BUK). Ansøgningen, herunder et nyhedsbrev, blev bevilget. BIN-Norden, som vi kender det i dag, var en realitet et rådgivende og udviklende forskernetværk tilknyttet Nordisk Ministerråd. Det var tid til at råbe hurra, men ikke tid til at sove på laurbærrene! Bevillingen både krævede og muliggjorde årligt tilbagevendende konferencer, dialoger, diskussioner og publikationer. Det efterfølgende seminar på Biskops-Arnö i Sverige med titlen Med rødder i klassisk humanistisk kultur afstak en ambitiøs kurs. Det skulle, som Åse Enerstvedt udtrykker det i sin indledning til konferencerapporten i 1997, være starten på en kortlægning af børnekulturforskning i Norden. En State of the Art, der ikke blot registrerede forskningstemaer og forskere, men også teorier og metoder. En status i forhold til den nordiske folkloristiske bibliografi fra 1980 og en ny målrettet begyndelse i relation til den udvidelse af både forskerkreds og forskningsfelt, der var gået forud. Den som leser denne rapporten, skrev Enerstvedt, vil snart oppdage at barnekulturforskningen sliter med sine egne barnesykdommer. Feltet er så lite innarbeidet i forskningsmiljøene, at så godt som alle som beskjeftiger seg med barnekultur føler seg forpliktet til å definere, forklare, beskrive og nærmest forsvare temaet. I så måte burde Biskops- Arnö-møtet være et vendepunkt: det burde etter dette ikke lenger være nødvendig å fortelle tilhørerne eller leserne hva barnekultur er. Etter 19

21 omtrent 30 år med barnekulturforskning i Norden skulle vi nå kunne forvente at temaet er kjent og helst anerkjent. Tredelingen av innholdet i begrepet barnekultur blir for eksempel nevnt av alle foredragsholderne, og kommer igjen i noen av de personlige presentasjonene. Det er hovedsakelig dette som går igjen i foredragene og som gir uttryk for den frustrerende situasjonen vi til nå har befunnet oss i. Flere deltakere etterlyser metodedebatt ( ) Det står dårlig til med begrepsutviklingen innen feltet, noe en bedre kontakt mellom de nordiske forskerne burde bøte på. Seminarer og nordiske fellesprojekter skulle kunne være en vei å gå for å styrke dette forskningsområdet teoretisk og metodisk. (Enerstvedt, 1999: 9-10) Seminaret blev banebrydende. BINs centrale forskningsfelt kultur for børn, kultur med børn og børns kultur historisk og aktuelt blev udstukket og indkredsninger af relationerne mellem det humanistiske og det æstetiske blev skabt. Gunnar Danbolt og Åse Enerstvedt præsenterede og diskuterede i Når voksen kultur og børns kultur mødes det kulturteoretiske grundlag bag deres arbejde med kulturformidling, dets konsekvenser for begreber om børnekultur og børns kultur og for perspektiver på børnekulturel formidling. Flemming Mouritsen præciserede i Børnekulturstudier genstandsområder og synsvinkler sin tre-delte kategorisering af forskningsfeltet og sin særlige kulturanalytiske tilgang, hvor studierne afgrænses til kunstneriske og andre symbolsk-æstetiske produkter og udtryksformer i relation til børns æstetisk symbolske udtryksformer eller deres legekultur. Faith Gabrielle Guss præsenterede sine studier i børns dramatiske legekultur. Beth Juncker startede sin afsøgning af Et nyt børnekulturelt paradigme. I mere udarbejdede udgaver har disse indlæg haft betydning både for forskning, praksis og diskussioner. Som seminarielektor Helle Johnsen understreger i sit bidrag til artiklen om BIN-Nordens historie: 20

22 Markeringen af det lidt diffuse: humanistiske og æstetiske perspektiv som forskningsmæssigt centrum, har i BIN s selvforståelse ikke været en afgrænsning til specifikke fag og fagområder, men nærmere en invitation: man skal ikke gjøre det vanskeligere enn å si, at man har ønske om at nettverket skal bestå av forskere som føler sig hjemme med en slik hatt på hodet. (Ekrem, Tingstad og Johnsen, 2001:165) Styrken lå i den åbne invitation, svagheden i den hat, der til stadighed kunne skifte både form og farve alt efter hvem, der følte sig hjemme med den på! Kulturbegreber er komplekse og forskellige. BIN-Norden havde endnu ikke præciseret, at det ikke er alle kulturteorier og kulturbegreber og ikke alle børns aktiviteter, der er centrale i et humanistiskæstetisk perspektiv. Åse Enerstvedts status over børnekulturforskningens styrker og svagheder var hendes afsked, ikke med BIN-Norden, men med formandskabet. Førsteamanuensis, nu prodekan, Ivar Selmer-Olsen fra Dronning Mauds Minne i Trondheim overtog, konsoliderede netværket og førte BIN sikkert gennem en lang række årlige konferencer, der alle resulterede i centrale publikationer. Følger man dem geografisk fra Biskops-Arnö i 1996 frem til Sund Folkehøgskole i kan de på én og samme tid læses som en løbende diskussion af det humanistiskæstetiske perspektiv og som en åben invitation til forskere med kulturbegreber, der var langt bredere end BINs, om at blande sig. Har sociale, pædagogiske, sociologiske, psykologiske perspektiver ikke æstetiske dimensioner? Har humanistisk-æstetiske perspektiver ikke sociale, psykologiske, pædagogiske, sociologiske dimensioner? lød spørgsmålene. De skabte faglig dynamik, men også en brostensbelagt vej i forhold til de æstetiske forskningsinteresser og æstetiske kulturbegreber, der burde være i BINs centrum, men som ofte endte i periferien var temaet Barndommens kulturalisering, 1998 Aspekter på narrativitet, 1999 Det skræmmende og mørke i børne- 21

23 kulturen, 2000 Refleksivitet i barndoms- og børnekulturforskningen, 2002 Børnekulturelle forskningsprojekter i Norden med rapporttitlen Efter barndommens død? Resultatet var både en synliggørelse af BIN- Nordens bestræbelser, en kritisk tværgående dialog, men ind i mellem også faglige frustrationer, når dialogerne kørte i ring og diskussionerne på tværs af fag og perspektiver lød som skænderier. Det var ikke det humanistiske perspektiv, der udløste diskussioner. Både udviklingspsykologer, barndomspædagoger og barndomshistorikere var jo humanister med humanistiske tilgange. Det var kulturbegreberne og det æstetiske perspektiv, der skilte vandene. Barndomspsykologer, barndomssociologer, kultursociologer og pædagoger arbejdede med antropologiske, psykologiske, pædagogiske og sociologiske kulturbegreber. For dem var æstetiske kulturbegreber med deres rødder i æstetisk filosofi og sensitive erkendelsesformer nok kendte, men i praksis fremmede. De forbandt oftere æstetik og æstetiske begreber med kunst og metafysik end med børns legende praksis. Modarbejdede det æstetiske perspektiv ikke de nye bestræbelser inden for barndomshistorie, barndomspsykologi, barndomssociologi og barndomspædagogik, der havde ryddet op i forestillingerne om barndom som en uberørt verden i verden og placeret både børn og barndom i et senmoderne samfund og en senmoderne hverdagslivskontekst? blev der spurgt. Som den danske kultursociolog Kim Rasmussen rammende formulerede det: Hvem er det egentlig, der har brug for at få børns kultur bragt på begreb? (Rasmussen, 2001) Det havde de BIN-Norden forskere, der færdedes hjemmevant i det humanistisk-æstetiske og som mente, de herfra kunne bidrage med nogle dimensioner af børn, barndom, børnekultur og børns kultur, som ville kunne supplere og nuancere den fælles indsigt. De var overbevist om perspektivets afgørende betydning ikke mindst i en samfundsmæssig overgangstid, der på nye måder havde sat kreativitet, innovation og 22

24 deltagelse på dagsordenen. Uden det humanistisk-æstetiske perspektiv, hævdede de, ville en central indsigt i børns legende, kreative, meningsskabende processer, i børns kulturliv og i de kunstneriske og kulturelle oplevelsers betydning for viden, selvindsigt og kreativitet i bedste fald være usynlig, i værste fald gå tabt. En indsigt som selvstændigt burde kunne bidrage til en almen forståelse af kultursektorens og kulturlivets betydning, men også en indsigt, der kunne supplere, nuancere, præcisere, måske også korrigere de sociale, pædagogiske og udviklingspsykologiske indsigter, der havde domineret det børnekulturelle felt. BIN-Norden havde med andre ord brug for at placere sig selv og sit æstetiske perspektiv som central medspiller på feltet. 2.3 BIN NY STRATEGI, NYT PROJEKT, NYE UDFORDRINGER Frem til 2003 havde forskersammenslutningen, takket være Nordisk Ministerråds støtte, kunnet udvikle og kvalificere både det nordiske netværk og den tværfaglige børnekulturelle forskning. Konferencer og publikationer havde styrket de spredte og relativt små nordiske forskningsmiljøer og bidraget til en forskningsformidling, der også havde beriget nordisk børnekultur i praksis. Med udgangen af 2004 blev Nordisk Ministerråd omorganiseret. Det var ikke længere muligt løbende at søge støtte til udvikling af forskernetværk og afholdelse af konferencer. Fremover kunne der primært søges om støtte til projekter, som placerede sig inden for Nordisk Ministerråds satsningsområder på børne- og ungdomsområdet. Selvom dele af satsningsområderne fokuserede på viden og formidlingserfaring, stillede de allerfleste krav 23

25 om, at børn selv var direkte involveret. Det kunne forskernetværket BIN-Norden ikke honorere. Netværkets medlemmer forskede bredt i relationerne mellem børn, barndom, børns kultur og børnekultur i et historisk, humanistisk og æstetisk perspektiv, men børn var forsknings-, observations- og studiefelt, ikke praksisfelt. Det var forskning, ikke udviklingsarbejde, der kendetegnede BINs medlemmer. Dertil kom, at sammenslutningen ikke var et forskningsnetværk, men et nordisk tværfagligt forskernetværk. Det lyder ens, men forskellen er stor. Et forskningsnetværk samler forskere med fælles interesser om fælles forskningsprojekter. Det kan udvikle fælles projekter, søge forskningsmidler, indgå i forskningssamarbejder. Et forskernetværk, derimod, samler forskere med hver deres faglige rødder og hver deres selvstændige forskningsprojekter. Det er et løsere, mere uforpligtende netværk, der dyrker faglige udvekslinger og diskussioner på tværs af forskning og forskningsprojekter. Medlemmerne af BIN-Norden var knyttet til hver deres institutioner og hver deres forskningsprojekter. De forskede, men sjældent sammen og sjældent på tværs af institutioner og landegrænser. Vanskelighederne ved at skabe fælles nordiske forskningsprojekter på tværs var lettere at se end mulighederne for at overvinde dem. I 2003 midt i et formands- og ledelsesskift - måtte BIN-Norden se i øjnene, at det økonomiske grundlag for forskersammenslutningen og dens aktiviteter var i fare. BIN-Norden var - og er stadig - et idealistisk forskernetværk. Formand og styrende arbejdsgruppe er ubetalt, medlemskabet og adgangen til hjemmesidens serviceydelser gratis, gebyrer for konferencer ikke højere end de alene sikrer, at konferencer og publikationer kan hvile i sig selv. Uden mulighed for at søge nordisk støtte til netværksudvikling, til løbende konferencer og publicering var det økonomiske grundlag for at videreføre og udvikle forskernetværket væk. Der måtte tænkes, omorganiseres eller nedlægges! Der blev tænkt! 24

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Børn blev ikke længere alene socialiseret, de stod også selv som socialt handlende.

Børn blev ikke længere alene socialiseret, de stod også selv som socialt handlende. Prosjektbeskrivelse Børnekultur i det 21. århundrede hvad ved vi? En tværfaglig forskningsfortælling Projektets udgangspunkt Ved starten af det 20. århundrede udsendte den svenske kulturkritiker Ellen

Læs mere

Konferencens program Der tages forbehold for mindre ændringer i tid og oplægstitler

Konferencens program Der tages forbehold for mindre ændringer i tid og oplægstitler Første konference Børn og kultur - i teori og metode? Konferencen støttes af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde Konferencens program Der tages forbehold for mindre ændringer i tid og oplægstitler Torsdag

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kulturen i børnelivet?

Kulturen i børnelivet? Kulturen i børnelivet? At give børn stemme Beth Juncker Professor Københavns Universitet 18/11/2016 2 18/11/2016 3 Holdningsnotat - dagtilbud Dagtilbud er børns første møde med fællesskaber. Her danner

Læs mere

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK 7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK Som formalisert samarbeid mellom Kulturdepartementet og Kundskapsdepartementet befinner (DKS) seg i skjæringspunktet mellom

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Bilag 2. Interview med Beth Juncker. Fortaget d. 28-11-2013, København S

Bilag 2. Interview med Beth Juncker. Fortaget d. 28-11-2013, København S Bilag 2 Interview med Beth Juncker Fortaget d. 28-11-2013, København S Juncker: jeg kan godt forstå du er i tvivl om hvad ekspressiv kulturformidling er, fordi Gitte og jeg har ikke givet noget endegyldigt

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

BIN-Norden børnekulturforskerkonference, Fra barnets århundrede til børnenes?

BIN-Norden børnekulturforskerkonference, Fra barnets århundrede til børnenes? Opstartskonference BIN-Norden børnekulturforskerkonference, Fra barnets århundrede til børnenes? BIN-Nordens opstartskonference på Danmarks Biblioteksskole d. 13. marts 2004 var en lukket forskerkonference.

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse

SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse SJÆLESORG Blå Kors Danmark Medarbejderkonference 2015 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 2. Begrebet

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Konferenceprogram. Børn og kultur i samfund? oktober 2006, Lysebu i Norge. Velkommen til BINs og Nordisk Ministerråds konference 2006:

Konferenceprogram. Børn og kultur i samfund? oktober 2006, Lysebu i Norge. Velkommen til BINs og Nordisk Ministerråds konference 2006: Programkomité Lysebu, 2006 Professor Jan Kampmann Roskilde Universitetscenter, Danmark Velkommen til BINs og Nordisk Ministerråds konference 2006: Konferencen støttes af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Torben Weinreich, Tom Jørgensen, Helene Høyrup, Kimberley Reynolds, David Rudd, Maria Lassén-Seger og Anette Øster Steffensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26.

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. oktober 2014 Lidt om mig selv Studieadjunkt v/ Institut for

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen

Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen . Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Læringsdagene vedr. j.nr. 2009-7.42-06-0002

Læringsdagene vedr. j.nr. 2009-7.42-06-0002 Afrapportering af projektet Lige i medborgerskabet på kunstens mange måder. Vedr. journal numrene: 2009-7.42.04-0033, 2009-7.42.05-0006 og 2009-7.42.06-0002. Lige i medborgerskabet på kunstens mange måder

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2011-2012 Institution VUC Holstebro Lemvig - Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Psykologi

Læs mere

Kvalitet, inklusion og praksis nogle opmærksomhedspunkter

Kvalitet, inklusion og praksis nogle opmærksomhedspunkter Kvalitet, inklusion og praksis nogle opmærksomhedspunkter, ph.d. 0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv Konference IUP(DPU) 10. juni 2014 Min intention At opstille kvalitetskriterier som er: 1. relevante

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Akademisk Forlag Indhold Forord 11 Om forfatterne 17 Kommunikation 21 af Mogens Pahuus Nyorientering

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark

Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark Sven-Erik Holgersen, cand. mag., ph.d. studerende, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere