Teknikken i testdagsmodellen (2)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknikken i testdagsmodellen (2)"

Transkript

1 Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand

2 Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel mælk, fedt, protein simultan

3 Multitrait avlsværdivurdering Sammendrag Giver mere sikrer avlsværdital end single trait og giver dermed mulighed for større genetisk fremgang Giver en anden sammenhæng mellem M-, F- og P-indeks end single trait modeller Har størst betydning for køer, hvor der er færrest informationer

4 Korrelationer - Holstein Genetiske Miljømæssige Fænotypiske Mælk-protein,84,98,92 Mælk-fedt,51,94,77 Fedt-protein,72,94,86

5 Genetiske versus miljømæssige For alle racer er: de tilfældige miljømæssige sammenhænge større end de tilsvarende genetiske sammenhænge forskellen mellem de miljømæssige og genetiske korrelationer størst for fedt-mælk forskellen mellem de miljømæssige og genetiske korrelationer størst for Holstein

6 Ydelser justeret for systematiske effekter antag Re=1 og Rg= Mælk Fedt Miljø R e Miljø Miljø Arv Arv Arv e mælk-stor e fedt a fedt

7 Ydelser justeret for systematiske effekter Mælk Fedt Miljø re Miljø Miljø Arv Arv Arv e fedt-lille e mælk a mælk

8 Ydelser justeret for systematiske effekter Mælk Fedt Miljø re Miljø Miljø Arv Arv Arv e mælk-stor e fedt a fedt

9 Ydelser justeret for systematiske effekter Mælk Fedt Miljø re Miljø Miljø Arv Arv Arv e mælk-stor e fedt a fedt e fedt-lille e mælk a mælk

10 Ydelser justeret for systematiske effekter Mælk Fedt r e Miljø re Miljø r e Miljø Arv Arv Arv Brug af sammenhæng mellem egenskaber har især effekt på køer med ekstrem protein/fedt forhold i forhold til racens gns. Stor fedtproduktion i forhold til protein/mælk A fedt stiger og A mælk/prot. falder Lille fedtproduktion i forhold til protein/mælk A fedt falder og A mælk/prot. stiger

11 Multi trait I en multi trait avlsværdivurdering giver de genetiske korrelationer information om den genetiske værdi for de forskellige egenskaber. Tilsvarende giver de miljømæssige korrelationer informationer om den miljømæssige værdi.

12 Multi trait Da de miljømæssige korrelationer er højere end de genetiske korrelationer får vi mere information om den miljømæssige komponent end den genetiske komponent fra de to andre egenskaber. Vi udnytter information om de to andre egenskaber til at lave en bedre miljøkorrektion og genetisk bestemmelse.

13 Avlsværdivurdering Avlsværdital = b mælk mælkeydelse + b fedt fedtydelse + b protein proteinydelse B-vægte er fastlagt af: Arvbarhed, genetisk variation, slægtskab

14 Avlsværdivurdering for mælkeydelse, Holstein 1 laktation Vægte Sikkerhed Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt M-indeks Mælk Fedt SI,42,42

15 Avlsværdivurdering for mælkeydelse, Holstein 1 laktation Vægte Sikkerhed Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt M-indeks Mælk Fedt SI,42,42,42,2,32

16 Avlsværdivurdering for mælkeydelse, Holstein 1 laktation SI MT Mælk,42,77 Vægte Fedt -,24 -,18 Sikkerhed M-indeks,42 Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,42,2,32

17 Avlsværdivurdering for mælkeydelse, Holstein 1 laktation SI MT Mælk,42,77 Vægte Fedt -,24 -,18 Sikkerhed M-indeks,42,52 Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,42,2,32,47,4,26

18 Avlsværdivurdering for mælkeydelse. Holstein 1 døtre Vægte Sikkerhed Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt M-indeks Mælk Fedt SI 1,84 MT

19 Avlsværdivurdering for mælkeydelse. Holstein 1 døtre Vægte Sikkerhed Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt M-indeks Mælk Fedt SI 1,84,92,62,29,48 MT

20 Avlsværdivurdering for mælkeydelse. Holstein 1 døtre SI MT Mælk 1,84 1,91 Vægte Fedt -,6 -,4 Sikkerhed M-indeks,92 Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,62,29,48

21 Avlsværdivurdering for mælkeydelse. Holstein 1 døtre SI MT Mælk 1,84 1,91 Vægte Fedt -,6 -,4 Sikkerhed M-indeks,92,93 Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,62,29,48,62,28,47

22 Single trait Ko 1. lakt. Tyr 2 døtre 1. lakt. Tyr 1 døtre 1. lakt. Tyr 1. døtre 1. lakt. Mælk,42 1,4 1,84 2, Vægte Fedt Sikkerhed M-indeks,42,7,92 1, Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,42,2,32,54,26,42,62,29,48,65,31,5

23 Multi trait, Holstein Ko 1. lakt. Tyr 2 døtre 1. lakt. Tyr 1 døtre 1. lakt. Tyr 1. døtre 1. lakt. Mælk,77 1,62 1,91 2, Vægte Fedt -,24 -,19 -,6 -,18 -,13 -,4 Sikkerhed M-indeks,52,71,93 1, Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,47,4,26,55,2,39,62,28,47,65,31,5

24 Multi trait I multitrait evalueringen: Tillægges fedt og protein negativ vægt ved beregningen af avlsværditallet for mælk. Den negative vægt bliver reduceret ved stigende sikkerhed Når sikkerheden er 1 % bliver der ingen vægt lagt på fedt og protein.

25 Multi trait Forklaring på negativ vægt på fedtydelse: Høj fedtydelse viser som regel at koen har haft gode miljøforhold til at producere både fedt og mælk. Dette bliver der automatisk taget højde for ved multitrait evalueringen

26 Sammenligning af resultater fra Multi trait og Single trait viser at: Sikkerheden på avlsværdital er størst i MT Genetisk fremgangen størst ved MT Gevinsten ved MT aftager med stigende sikkerhed.

27 Eksempel: Køers avlsværdital 3 Holstein køer har følgende fænotypiske ydelser: Ko A + 8 kg mælk (= +1 fænotypisk sprednings-enhed) + kg fedt + kg protein Ko B + kg mælk (= fænotypisk sprednings-enhed) + kg fedt + kg protein Ko C 8 kg mælk (= -1 fænotypisk sprednings-enhed) + kg fedt + kg protein

28 Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Avlsværdital Mælk Fedt,77 -,24 -,18

29 Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Avlsværdital Mælk Fedt,77 -,24 -,18,52

30 Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Multi trait Avlsværdital Mælk Fedt,77 -,24 -,18,52 +,77 -,77

31 Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C AV-Mælk MT SI,77,42 -,24 -,18,52,42 +,77 +,42 -,77 -,42

32 Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Multi trait Avlsværdital Mælk Fedt,77 -,17 -,2 -,24,52 -,18 -,18 -,4,52,52,4,37 +,77 -,17 -,2 -,77 +,17 +,2

33 Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Single trait Avlsværdital Mælk Fedt,42,36,35,42,36,35,42 -,42

34 Skifte fra SI til MT Ko A får højere M-indeks og lavere F- og P-indeks Ko B uændret Ko C får lavere M-indeks og højere F- og P-indeks

35 Skiftet fra single til multi trait Køer: Høj mælkeydelse i forhold til fedtydelse har fået højere M-indeks og lavere F- indeks og dermed lavere Y-indeks. Årsagen til dette er, at høj mælkeydelse som regel viser, at koen har haft gode miljøforhold til at producere både mælk og fedt

36 Skiftet fra single til multi trait Køer: Lav mælkeydelse i forhold til fedtydelse har fået lavere M-indeks og højere F- indeks og dermed højere Y-indeks. Årsagen til dette er, at lav mælkeydelse som regel viser, at koen har haft dårlige miljøforhold til at producere både mælk og fedt

37 Skiftet fra single til multi trait Tyre: Skiftet fra single trait til multi trait har kun beskeden effekt på tyres avlsværdital. Effekten aftager med stigende døtregruppestørrelse

38 Skiftet fra single til multi trait For mælk og fedt er der størst forskel på den genetiske og den miljømæssige korrelation. Derfor er effekten af multi trait modellen størst for disse to egenskaber, men princippet er også gældende for protein

39 Korrelationerne mellem avlsværdital 1. Hvis de miljømæssige korrelationer er mindre end de genetiske, vil korrelationerne mellem avlsværdital være større end de genetiske korrelationer 2. Hvis de miljømæssige korrelationer er lig med de genetiske, vil korrelationerne mellem avlsværdital være lig med de genetiske korrelationer 3. Hvis de miljømæssige korrelationer er større end de genetiske, vil korrelationerne mellem avlsværdital være mindre end de genetiske korrelationer

40 For ydelsesegenskaberne er de miljømæssige korrelationer større end de genetiske korrelationer: I en multi trait model får vi derfor korrelationere mellem avlsværditallene, der er mindre end de genetiske korrelationer I en single trait model ignoreres de genetiske og miljømæssige korrelationer i beregningerne og korrelationerne mellem avlsværditallene er større end de genetiske korrelationer

41 Korrelationer mellem avlsværdital Korrelationen mellem avlsværditallene nærmer sig den genetiske korrelation i takt med at sikkerheden stiger Korrelationen mellem avlsværdital for ydelsesegenskaber er således påvirket meget af ændringen fra en single trait (gammel dansk model) til multi trait model (NAV model)

42 Multitrait avlsværdivurdering Sammendrag Giver mere sikrer avlsværdital end single trait og giver dermed mulighed for større genetisk fremgang Giver en anden sammenhæng mellem M-, F- og P-indeks end single trait modeller Har størst betydning for køer, hvor der er færrest informationer

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

Testdagsmodeller for ydelse

Testdagsmodeller for ydelse Testdagsmodeller for ydelse Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Specialkonsulent Jørn Pedersen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn Testdagsmodeller for ydelse S:\SUNDFODE\s kongres

Læs mere

Testdagsmodel for ydelse

Testdagsmodel for ydelse Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdital for vækst

Fælles nordisk avlsværdital for vækst Fælles nordisk avlsværdital for vækst Projektgruppe K. Johansson, U.S. Nielsen, J. Pösö, J.-Å. Eriksson and G.P. Aamand Vækst i forbindelse med malkekvæg Specialiserede slagtekalvebesætninger malkekvægs

Læs mere

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER Hvordan opnås mest sikre avlsværdital Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Informationskilder Bedømmelse - Meget information (h 2 ) - Alle

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg

Teknikken i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg "Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg Nordisk avlsværdivurdering kort opsummering 3 racegrupper: Nordisk Holstein: Dansk, Svensk og Finsk Holstein samt Dansk

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Kvæg Testdagsmodeller og indavl samt studietur Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Baggrund

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed,

Læs mere

Avlsværdital for klovsundhed

Avlsværdital for klovsundhed Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer

Læs mere

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør

Læs mere

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet 5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen(1)

Teknikken i testdagsmodellen(1) Teknikken i testdagsmodellen(1) Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Disposition Testdagsmodellen Systematiske effekter Tilfældige dyreffekter (avlsværdier) Teknikken i testdagsmodellen(2)

Læs mere

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation

Læs mere

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Ja n La ssen C e nte r for Kva ntita tiv G e ne tik og G e nomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet? Enorm økonomisk værdi Formentlig

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

IT-Solutions for Animal Production

IT-Solutions for Animal Production IT-Solutions for Animal Production 28. Februar 2017 Seite 1 IT-Solutions for Animal Production Sammenligning af avlsfilosofi for tysk RZG kontra dansk NTM Dr. Stefan Rensing Vereinigte Informationssysteme

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Klovproblemer Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Status klove SDM-DH Klovlidelser et stigende problem Hvordan skal fødderne være? Genetisk Avlsmæssig

Læs mere

Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi

Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi præsenteret af Gert Pedersen Aamand Personalemøde 20-8-2010 Genomisk selektion historien kort 2008 50.000 genmarkører kan bestemmes for hvert dyr Første

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Frugtbarhed i avlsarbejdet Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse. L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C.

Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse. L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C. Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C. Sørensen Optimering af avlsplaner Maksimere årlig genetisk fremgang for det samlede

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24 Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

AAT BOOST TIL NYKÆLVERE

AAT BOOST TIL NYKÆLVERE AARHUS UNIVERSITET - FOULUM MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1 OG MARTIN R. WEISBEJERG, AARHUS UNIVERSITET FOULUM 1 VIDENSCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG MED BIDRAG FRA A.L.F. HELLWING, L. HYMØLLER OG C. LAURIDSEN,

Læs mere

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9 Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Indeks for HD BLUP - AM

Indeks for HD BLUP - AM Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering

Læs mere

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1 AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf. 76 90 25 77. Fax. 75 80 17 31. Mobil. 20 12 07 96. www.lro.dk. E-mail: jos@lro.dk Avl med

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD? HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i

Læs mere

NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder

NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken Snorri Sigurdsson, projektleder En del landmænd har haft nye udfordringer de sidste måneder, udover forhøjet mængde FFA! Baggrund: Om FFA Frie Fedtsyrer

Læs mere

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Kombi-Kryds - styring og muligheder Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning V/ Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord Disposition Nøgletal generelt De fem nøgletal: 1. Antal malkninger pr. boks 2. Kg mælk pr. boks 3. Mælkeflow

Læs mere

Målet om kg mælk i Danmark Hur får vi det att hande?

Målet om kg mælk i Danmark Hur får vi det att hande? Sida 1 av 6 Et ambiøst, men ikke urealissk, mål i danske kvægbrugeres Strategi 2018 er en væsentlig sgning i ydelsen pr. ko. Det skal øge lønsomheden og sænke klimaog miljøpåvirkningen Landbrug & Fødevarer,

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE ADJUNKT: NINA AAGAARD POULSEN, INSTITUT FOR FØDEVARER, BAGGRUND Økologisk mælk har en sndere fedtsyreprofil end konventionel Højere

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel

Læs mere

Årsstatistik Avl 2014/15. Team Avlsværdivurdering SEGES Kvæg

Årsstatistik Avl 2014/15. Team Avlsværdivurdering SEGES Kvæg Årsstatistik Avl 2014/15 Team Avlsværdivurdering SEGES Kvæg 1 Forord Denne udgave af "Årsstatistik, Avl" fra Team Avlsværdivurdering er kun tilgængelig på internettet. Årsstatistikken indeholder engelske

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

ning ved Uddrag Kristian af beretn Nielsen Avlsfore pressen.

ning ved Uddrag Kristian af beretn Nielsen Avlsfore pressen. Årsmøde 2015 i Korsør af beretn Nielsen Uddrag Kristian Christensen, Avlsfore ning ved og Keld eningen Dansk Holstein Velkommen til alle deltagere i årsmøde i Dansk Holstein her på Sjælland, en særlig

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

Avlsværdital for ungdyrdødelighed. Line Hjortø Buch

Avlsværdital for ungdyrdødelighed. Line Hjortø Buch Avlsværdital for ungdyrdødelighed Line Hjortø Buch Tidligere undersøgelser Dødelighed blandt Holstein kalve 9,4 % blandt kviekalve fra 1 dag efter fødslen til 1 dag før første kælvning 1 9,3 og 5,1 % (hhv.

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

Nordisk skala betydning for avlsværditallene

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Nordisk skala betydning for avlsværditallene "Nordisk avlsværdivurdering går i luften" torsdag d. 21-4 2005 Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen Datagrundlag og vægte RDM SDM-DH Jersey DRH Y-indeks

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

TEKNIK TIL AFGRÆSNING 22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet

Læs mere

Hvad viser registrering af afgangsårsager

Hvad viser registrering af afgangsårsager Hvad viser registrering af afgangsårsager Jørn Pedersen Dansk Kvæg Afdeling for avlsværdivurdering Indhold Registreringen (5) Hvor ofte bliver afgangsårsagerne registreret Hvilke afgangsårsager kan indberettes

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere