Ti ting Den Motiverende Samtale ikke er
|
|
- Kirsten Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 William R. Miller & Stephen Rollnick Oversat af Gregers Rosdahl efter Ten things that MI is not bragt i Behavioural and Cognitive Psychotherapy 2009, 37, Indledning Det er 26 år siden, den første beskrivelse af Motivational Interviewing (MI), på dansk kaldet Den Motiverende Samtale, dukkede op i dette tidsskrift (Behavioural and Cognitive Psychotherapy). Antallet af publikationer om MI er siden da fordoblet hvert tredje år, og der er nu MI-undervisere og oversættelser i mindst 38 sprog. Inden for det internationale netværk af undervisere i MI (MINT) har mere end mennesker afsluttet uddannelsen som MI-underviser. Hvis hver af disse har uddannet 100 klinikere, og hver kliniker har praktiseret MI med 100 personer, så er resultatet af MINT alene, at mindst 15 millioner mennesker har deltaget i en motiverende samtale. Når en kompleks metode formidles så bredt og så hurtigt, som det er sket med MI, er det ikke overraskende, at dens grænser bliver uklare. I forbindelse med udbredelsen af enhver kompleks metode sker der en naturlig genopfindelsesproces (Rogers, 2003), hvor de, der bruger metoden, tilpasser den til deres egen forståelse og stil. Ændringer som disse kan forbedre metoden eller gøre den lettere tilgængelig for en bestemt gruppe (Miller, Villanueva, Tonigan og Cuzmar, 2007). Det er også muligt, at genopfindelsen fjerner nogle vigtige elementer i metoden eller nogle af de aktive ingredienser, der gør metoden virkningsfuld. Det er derfor vigtigt at forstå, hvori de væsentlige elementer består, og hvilke bestanddele og elementer, der kan ændres, uden at ødelægge de vigtigste karakteristika ved metoden. Der er allerede gjort et stort fremskridt i at forstå, hvori MI har sin effekt (Amrhein, Miller, Yahne, Palmer og Fulcher, 2003; Moyers, Miller og Hendrickson, 2005), men det er tydeligt, at der stadig er lang vej endnu. Det sker også sommetider, at en metode ændres så grundlæggende, at den ikke længere ligner eller ligefrem er i modstrid med dens oprindelige form. Den konfronterende, autoritære og tvangsmæssige form for behandling af afhængighed, ofte beskrevet i slutningen af det 20. århundrede som sygdomsmodellen og 12-trins-modellen, var i ret stor modstrid med de oprindelige beskrivelser af programmet Anonyme Alkoholikere (Miller og Kurtz, 1994; White og Miller, 2007). På et tidspunkt indeholder sådan en genopfindelse ikke længere ånden i det, som er defineret som den oprindelige metode, og til tider kan det endda være i modstrid med den oprindelige ånd. Dette betyder ikke nødvendigvis, at genopfindelsen er ineffektiv. Det betyder blot, at det er blevet til noget andet. Vi har forsøgt at definere klart, hvad MI er, og vores beskrivelser har udviklet sig gennem tiden (Miller og Rollnick, 1991, 2002; Rollnick, Miller og Butler, 2008; Rollnick og Miller, 1995). Vi har også nævnt nogle forskelle mellem MI og andre tilgange. Alt imens MI spreder sig i praksis, støder vi fortsat på forestillinger om og beskrivelser af MI, der afviger væsentligt fra, hvordan vi har forstået denne metode. For at sikre afklaring og skabe diskussion har vi derfor fundet det nyttigt at beskrive ti ting, som Den Motiverende Samtale efter vores opfattelse ikke er. 1/12
2 Ti ting, MI ikke er 1. MI er ikke baseret på den transteoretiske model Dette er en forståelig sammenblanding. MI og den transteoretiske model (TTM) for forandring (Prochaska og DiClemente, 1984) blev udviklet samtidig i begyndelsen af 1980 erne. Den transteoretiske model og dens bedst kendte bestanddel om forandringens stadier (stages of change-modellen) revolutionerede afhængighedsbehandlingen, og generelt ændrede den tankegangen hos fagfolk i relation til, hvordan de tænker om det at skulle hjælpe til forandringer. De fleste behandlingsformer synes at antage, at folk allerede enten er i forberedelsesstadiet eller i handlingsstadiet og således er klar til forandring. TTM skabte en erkendelse af, at mange hvis ikke de fleste mennesker med lidelser forbundet med stofmisbrug ja selv dem, der allerede er inde i behandlingssystemet, endnu ikke har besluttet eller forpligtet sig til at ændre noget, og at behandlingen derfor bør tilpasses personens aktuelle niveau for parathed. Snarere end at bebrejde folk at være umotiverede blev det nu en del af klinikerens opgave at styrke klientens motivation for forandring. På det tidspunkt var der relativt få behandlingsmetoder, der var designet til at kunne dette, og derfor var der en naturlig overensstemmelse mellem MI og den transteoretiske model og modellen om forandringens stadier. Både TTM og MI blev præsenteret på den tredje internationale konference om behandling af addiktiv adfærd i 1984, og det deraf følgende tidsskrift var organiseret omkring forandringens stadier (Miller og Heather, 1986). Stadierne tilvejebragte en naturlig måde at tænke om den kliniske rolle i MI, og MI gav et klart eksempel på, hvordan klinikere kan hjælpe folk til at bevæge sig fra stadierne før-overvejelse og overvejelse til forberedelsesstadiet og handlingsstadiet. Ikke desto mindre har MI aldrig været baseret på TTM. TTM har til formål at give en samlet konceptuel model for, hvordan og hvorfor der sker forandringer, mens MI er en specifik klinisk metode til at styrke den personlige motivation for forandring. Den implicitte underliggende teori i MI er først nu ved at blive udviklet og er ikke tiltænkt at være en omfattende teori om forandring. Det er hverken nødvendigt eller vigtigt at forklare om TTM og forandringens stadier, når man udfører MI. Det er ikke nødvendigt at fastsætte en persons stadie for forandring som en del af eller som forberedelse til MI. I anden udgave af Motivationssamtalen har vi bevidst fjernet alle henvisninger til TTM i den første halvdel af bogen, netop fordi de to teorier ofte blev forvekslet (Miller og Rollnick, 2002). I stedet bidrog DiClimente og Velasquez (2002) med et kapitel til den sidste halvdel af bogen, hvor de specifikt udforskede indbyrdes sammenhænge mellem TTM og MI. 2. MI er ikke en måde at narre folk til at gøre, hvad de ikke ønsker at gøre Praktikere kommer undertiden til en introducerende MIuddannelse og forventer at lære et trick til at få mennesker til at gøre, hvad de vil have dem til at gøre, uafhængigt af hvad disse mennesker selv har lyst til, måske i lighed med stereotyper af posthypnotiske suggestioner eller paradoksal intention. I modsætning til dette imødekommer og honorerer MI menneskers autonomi og begynder med antagelsen om, at mennesker skal træffe deres egne adfærdsmæssige valg, og at det at vælge ikke kan overtages af en anden. Selv under de mest ekstreme afsavn i koncentrationslejre ser man, at det, der ikke kan tages fra et menneske, er valget af, hvordan man skal være (Frankl, 1963). Hvis en person virkelig ikke er motiveret til at ændre sig, kan MI ikke skabe motivationen. MI er ikke et kunstgreb, der er skabt til at overliste eller kapre en persons motivation. Det handler om at fremme den pågældende persons egne argumenter for forandring og ikke at påføre personen andres argumenter. 2/12
3 Dette gælder også i den ganske almindelige situation, hvor MI bruges til klienter, der på den ene eller anden måde tvinges til at modtage behandling. Den adfærdsændring, der her er tale om, skal være en forandring, der er i den enkeltes egen interesse, og skal derfor ikke ske for at behage eller for at tage hensyn til en anden person, et sundhedsvæsen eller en organisation. Vi mener, at det ville være uetisk for eksempel at forsøge at bruge MI som en måde at sælge et produkt, fylde private behandlingssenge eller indhente samtykke til at deltage i forskning. I relation til dette er MI ikke et verbum. Man kan ikke MI e nogen. Tilsvarende kan man ikke lave MI på eller til nogen. Alle disse måder at tale på forudsætter en slags ekspert/ modtagerforhold, der er i modstrid med de underliggende antagelser og ånden i MI. De relevante forholdsord er at lave MI for eller med nogen. 3. MI er ikke en teknik Udtrykket teknik antyder en forholdsvis enkel proces eller en særlig procedure, hvor der er specifikke og foreskrevne trin, man blot skal følge. Hvis MI var en teknik, ville den medicinske skoles formel se en gøre det, gør det selv, undervis en anden i at gøre det formentlig kunne finde anvendelse. På godt og ondt er MI betydeligt mere komplekst end dette. MI forstås bedst som en klinisk metode eller som en kommunikationsmetode og som en kompleks færdighed, der læres over tid med masser af træning. MI er en styrende metode, der er designet til at styrke en persons indre motivation for forandring (Rollnick et al., 2008). Det, der oprindeligt inspirerede os til at præcisere MI s underliggende antagelser og ånden i MI (Rollnick og Miller, 1995), var, at vi så en stereotyp praktisering af MI. At udføre MI uden at have forståelse for og uden at kunne demonstrere ånden bag MI er som at have ordene til en sang uden melodien. Der mangler noget essentielt. Efterlevelse af ånden i MI er målbar og forudsiger behandlingsresultater (Gaume, Gmel og Daeppen, 2008; Madson og Campbell, 2006; Miller og Mount, 2001; Moyers, Martin, Catley, Harris og Ahluwalia, 2003; Moyers, Martin, Houck, Christopher og Tonigan under trykning). I vores tidlige materiale var vi ikke tilstrækkeligt opmærksomme på dette underliggende Menschenbild eller menneskesyn, og dette kan have bidraget til forestillingen om MI som en teknik. Et beslægtet problem er i denne forbindelse brugen af en struktureret behandlingsmanual, som af og til antages at være afgørende for kvalitetssikring af evidensbaseret praksis. Kvaliteten af udførelsen af MI kan måles pålideligt uden henvisning til en bestemt terapeutmanual (Madson og Campbell, 2006). En metaanalyse af resultaterne af forskning i MI (Hettema, Steele og Miller, 2005) viser, at undersøgelser, hvor der ikke var nogen specifik manual til at guide udførelsen af MI, viste den dobbelte effekt i forhold til studier med en struktureret MI terapeutmanual. Dette er et resultat, der står i modsætning til den sædvanlige antagelse om, at en manual sikrer tæt tilslutning til en psykoterapeutisk metode. Et eksempel på et klinisk forsøg, hvor vi fandt næsten ingen effekt af MI på forbruget af narkotika (Miller, Yahne og Tonigan, 2003), var et forsøg, hvor terapeuterne fulgte en meget struktureret MI-manual. Efterfølgende psykolingvistiske analyser antyder grunden til, at denne slags intervention ikke havde den sædvanlige effekt (Amrhein et al., 2003). Idet MI-interventionen var begrænset til kun en session, krævede manualen, at man afsluttede hver samtale med at udfærdige en handlingsplan. Den uudtalte instruktion var: Uanset om klienten er klar eller ej. For omkring to tredjedele af deltagerne i forsøget var dette helt fint. Sprog, der afspejler forpligtelse til forandring, blev øget i løbet af samtalen, og opfølgning gennem et år viste, at som gruppe afholdte disse klienter sig næsten fuldstændigt fra at tage stoffer. Den resterende tredjedel fortsatte med at bruge narkotika med en høj frekvens, om end den var halveret. Da Amrhein undersøgte og analyserede sproget i samtalerne med de mindre succesfulde klienter, opdagede han, at styrken af forpligtelse til forandring faldt til nul netop på det punkt, hvor samtalen kom til at handle om at lave en handlingsplan. For disse klienter er det sandsynligt, at det ville have været bedre at lade dem blive på det relativt høje niveau for forpligtelse, man havde nået gennem fase 1 af MI i stedet for at insistere på, at de laver en handlingsplan, som de ikke er klar til. Enhver kliniker, der er uddannet i MI, ville 3/12
4 ikke presse på for at lave en handlingsplan, hvis han så, at klienten begyndte at trække i land. Men disse terapeuter, der skulle holde sig tæt til manualen, fortsatte alligevel med at tale handlingsplan med klienten. Fejlen i manualen bestod i at bruge en bestemt sekvens af teknikken snarere end at tillade den tilpasningsevne, der er grundlæggende for god MI. MI må ikke forveksles eller sidestilles med nogen af de konkrete teknikker, der bruges i den kliniske metode. For eksempel kan skalaspørgsmålet om vigtighed og troen på egne evner anvendes konstruktivt inden for MI og kan let læres som en teknik af praktikere inden for sundhedsvæsenet, som ikke nødvendigvis kender MI (Rollnick et al., 2008). At bruge disse spørgsmål udgør dog ikke MI, og det er heller ikke en nødvendig bestanddel af MI. 4. MI er ikke en beslutningsbalance En teknik, der er blevet forvekslet med MI, er udarbejdelsen af en beslutningsbalance. Teknikken blev beskrevet for længe siden af Benjamin Franklin og kodificeret inden for psykologien af Janis og Mann (1977). Ved at bruge denne måde til at løse personlige konflikter og ambivalens på udforsker rådgiveren grundigt både fordele og ulemper ved forandring. Ofte udarbejdes en fire-felts-model, der opregner og uddyber følgende: (1) fordelene ved status quo, (2) omkostningerne ved status quo, (3) de mulige fordele ved forandring og (4) de mulige omkostninger ved forandring. Tanken bag denne øvelse er, at man gennem en grundig udforskning af begge sider af ligningen hjælper folk til at afklare og rationelt løse deres ambivalens. Vi mener, at denne fremgangsmåde er helt på sin plads, når rådgiveren ønsker at undgå at argumentere for forandring eller styre personen i en bestemt retning. Vi nævnte én mulig anvendelse af at arbejde med beslutningsbalancen i MI (Miller og Rollnick, 1991, 2002). At arbejde med beslutningsbalancen var en ud af otte strategier, som vi beskrev, i forbindelse med at fremkalde forandringsudsagn. Især for klienter, der i meget lille grad er klar til forandring og derfor nævner relativt få argumenter for forandring og derfor kan virke som om, de har modstand mod at ændre noget, kan dette være en måde at komme godt i gang på. Det kan gøre det naturligt og virke som en løftestang til at spørge om de knapt så gode ting ved at drikke, at man starter med at spørge om de gode ting ved at drikke. Beslutningsbalancen er ikke en teknik, vi ville bruge rutinemæssigt, men snarere en teknik, vi ville bruge med klienter, hvor indledende forsøg på at fremkalde udsagn om fordele ved en forandring ikke havde den store succes. I nogle fremstillinger af MI er det at konstruere en komplet beslutningsbalance af afgørende betydning. Det anses endda i nogle fremstillinger som den vigtigste teknik. At lave en diskussion omkring fordele og ulemper blev til tider i sig selv anset for at være MI. I det at udføre MI er der intet fundamentalt, væsentligt eller afgørende ved teknikken beslutningsbalancen. I virkeligheden kunne det modsige vores oprindelige opfattelse af MI, hvor der fokuseres på at indhente klientens egne forandringsudsagn og samtidig være varsom med ikke at forstærke klientens status quo-udsagn. Klientens motiver for status quo dukker naturligt op i MI med ambivalente mennesker. Vi har beskrevet en række forskellige måder at reagere på sådanne status quo-udsagn (tidligere forstået som modstand ) for at undgå at fremkalde og styrke dem og for at bringe samtalen tilbage til at have fokus på forandringsudsagn. Det forbehold, vi har til teknikken beslutningsbalance, går på, at det sætter en snak i gang om status quo-udsagn og bevidst fremkalder og udforsker dem. Man giver omtrent lige meget opmærksomhed til argumenterne på begge sider af ligningen. Set fra vores perspektiv er det præcis der, den ambivalente person allerede er: den ambivalente person holdes allerede passiv ved at afveje fordele og ulemper, der opvejer hinanden. Allerede fra den oprindelige beskrivelse af MI (Miller, 1983) har MI handlet om selektivt at udforske og styrke klientens egne argumenter og bevæggrunde for forandringer. I MI er personen bogstaveligt talt i gang med at overtale sig selv til forandring (Miller og Rollnick, 2004). Inden for dette perspektiv giver det ikke megen mening bevidst at fremkalde og give lige meget luft og opmærksomhed til status quo-argumenterne. 4/12
5 Igen siger vi ikke kategorisk, at det er forkert at udarbejde en beslutningsbalance. Det er en velbeskrevet teknik, der kan være effektiv til at skabe visse kliniske mål. Vi har brugt teknikken til at hjælpe folk til at se deres dilemma klart og til at kunne træffe et bevidst og forsætligt valg af retning i de tilfælde, hvor vi ønskede at undgå at påvirke valgets retning. Der er også visse omstændigheder, som beskrevet ovenfor, hvor det kan være nyttigt inden for MI at bruge beslutningsbalancen. Vores pointe er, at beslutningsbalancen er en teknik og ikke MI, og hvis beslutningsbalancen bruges rutinemæssigt, kan det til tider modarbejde MI s principper og mål. 5. MI kræver ikke vurderende feedback Denne forvirring kan spores tilbage til Project MATCH Research Group (1993), hvor vi havde til opgave at udvælge og udforme tre behandlingsformer, der skulle sammenlignes i behandlingen af alkoholafhængighed. Det var en selvfølge, at mindst én af disse tre skulle være kognitiv adfærdsterapi, eftersom næsten alle forskere i forsøget havde denne teoretiske orientering. En behandlingsform af typen 12-trins-facilitering blev også valgt for at afspejle, hvad der dengang var en udbredt holdning i den amerikanske alkoholbehandling. Hvad angår den tredje tilgang, havde tidligere forsøg givet en solid dokumentation for effekten af korte interventioner, og MI var en velbeskrevet klinisk metode med et terapeutisk rationale, der adskiller sig fra både kognitiv adfærdsterapi og 12-trins-facilitering. Da både kognitiv adfærdsterapi og 12-trinsfacilitering var planlagt som en behandling med 12 sessioner over en periode på 12 uger, var der modvilje mod at sammenligne dem med en behandling på en eller to sessioner, da det ville forveksle modalitet med intensitet. På den anden side giver det dog heller ingen mening at tale om en kort intervention med 12 sessioner. Som et kompromis enedes forskergruppen om en MI-baseret behandling, der bestod af fire sessioner fordelt over 12 uger. For at udvide indholdet i de oprindelige sessioner tilføjede vi til MI brugen af struktureret personlig feedback ud fra en vurdering af personens indtag. Miller har tidligere beskrevet denne kombination i det forsøg der hedder The drinker s checkup, som bestod af en enkelt session med en samtale, der efterfulgte en vurderende feedback (Miller, Benefield og Tonigan, 1993; Miller og Sovereign, 1989). Denne fire-sessioners Project MATCH-behandling fik navnet Motivational Enhancement Therapy (MET) (Miller, Zweben, DiClemente og Rychtarik, 1992). Feedback gennem en struktureret vurdering kan være nyttigt i sig selv (Agostinelli, Brown og Miller, 1995). Især med mennesker, der ikke er særligt motiverede for forandring (såkaldte før-overvejere i TTM), kan en sådan feedback generere emner til videre drøftelse i MI, og ofte afdækker feedback en mulige årsager til forandringer, der ikke har været tydelige før. Vurderende feedback er imidlertid ikke et iboende eller et væsentligt element i MI, og det at give denne form for feedback udgør heller ikke MI. MI s kliniske stil kan skabes med eller uden vurderende feedback, som derfor hverken er nødvendig eller tilstrækkelig for MI. MET er den særlige kombination, hvor man kombinerer MI s kliniske stil med en struktureret vurderende feedback. 6. MI er ikke en form for kognitiv adfærdsterapi Miller s predoctoral training på University of Oregon havde helt klart fokus på kognitiv adfærdsterapi, selv om han også lærte metoderne fra Carl Rogers klientcentrerede rådgivning. Mere end nogen af disse var han uddannet i pragmatisk empirisme at tro på data og at følge resultaterne, uanset hvor de måtte føre ham hen. Det var netop uventede resultater i behandlingsresultater, der førte til MI s fødsel. Den oprindelige beskrivelse af MI s kliniske metode stammer ikke fra et teoretisk udgangspunkt. I stedet opstod den, da en gruppe af norske kolleger vækkede nogle stiltiende regler til live fra Miller, som han havde brugt intuitivt i sin kliniske praksis. Dette var nogle implicitte principper, som Miller ikke havde været klar over, han brugte, og som ikke stemte særligt godt overens med tilgangen i den kognitive adfærdsterapi, som han underviste i på daværende tidspunkt (Moyers, 2004). Selv om han lavede nogle post hockoblinger til visse socialpsykologiske teorier såsom kognitiv dissonans, reaktans og selvopfattelsesteori (Miller, 1983), 5/12
6 var MI ikke et produkt af rationelle slutninger fra sådanne teorier. MI stod snarere for en klinisk metode og senere en voksende mængde af empiriske fund, der havde behov for en teoretisk forklaring. Kognitiv adfærdsterapi indebærer normalt at give klienterne noget, de formodes at mangle. Det, de mangler, kan være nye adfærdsmæssige færdigheder, uddannelse i hvordan adfærd læres, operand konditionering, undervisning i miljømæssige påvirkninger eller omstrukturering af defekte tankemønstre hen imod mere adaptive tankemønstre. Den ekspertise, som udbydere af kognitiv adfærdsterapi har, hviler på deres kendskab til og tekniske færdigheder i anvendelsen af principperne for læring. Den typiske korte varighed af MI på en eller to sessioner indebærer ikke undervisning i nye færdigheder, uddannelse, operand konditionering, ændring i miljø eller at installere rationelle og fleksible overbevisninger. Det handler ikke om at installere noget, det handler snarere om at fremkalde fra personen det, der allerede er der. Det er ikke kommunikation fra en ekspert, der antager: Jeg har, hvad du har brug for. Det er snarere en faciliterende stil fra en ledsager, hvis facon siger: Du har, hvad du skal bruge, og sammen vil vi finde det. MI er heller ikke fundamentalt kognitiv terapi, hvor en kliniker korrigerer fejlagtige overbevisninger hos klienten. Der er betydelige følelsesmæssige fundamenter i MI (Wagner og Ingersoll, 2008), og MI s begrebsmæssige rammer samt den ånd, der ligger til grund for MI, er fundamentalt humanistisk snarere end behavioristisk. 7. MI er ikke kun klientcentreret rådgivning Er MI da en reinkarnation af Rogeriansk rådgivning blot under et andet navn? Der er ingen tvivl om, at Carl Rogers indsigter og metoder er fundamentale for MI s praksis, og dens udvikling har gjort fremskridt gennem den psykoterapeutiske proces og de forskningsmetoder, som Rogers og hans elever var foregangsmænd for. De kritiske betingelser for forandring skitseret af Rogers (1959) svarer til den afgørende ånd i MI, som vi har beskrevet (Miller og Rollnick, 2002; Rollnick og Miller, 1995). På en måde er MI en videreudvikling af klientcentreret rådgivning. MI afviger dog fra den traditionelle opfattelse af klientcentreret rådgivning, idet MI er bevidst målrettet i kraft af at have en tilsigtet retning mod forandring. I MI lytter rådgiveren strategisk efter og fremkalder og reagerer selektivt på visse former for tale, der samles under betegnelsen forandringsudsagn. I løbet af en MI-session forsøger rådgiveren at styrke klientens udtrykte motivation for en bestemt adfærdsændring, og samtidig forsøger rådgiveren at mindske klientens forsvar af status quo. En sådan differentierende styrkelse af bestemte former for klientudsagn blev bandlyst af Carl Rogers, selv om hans studerende (Truax, 1966) offentliggjorde undersøgelsesresultater, der tydede på, at det er præcis, hvad Rogers gjorde i sin egen praksis. En typisk følge af klientcentreret rådgivning er, at klienten taler meget mere end rådgiveren. Således leverer klienten en bred vifte af materiale, hvor rådgiveren kan vælge, hvad der skal reflekteres, hvad der skal spørges mere ind til, og hvad der skal inkluderes i opsummeringerne. Inden for klientcentreret rådgivning var den eneste samlende vejledning til hjælp ved denne udvælgelsesproces at sætte særlig fokus på følelser, der blev udtrykt, eller følelser, der var til stede, men var uudtalte. MI giver et klart udgangspunkt og klare retningslinjer for forskellige former for udsagn, der fører til adfærdsændringer, og samtidig for, hvordan man fremkalder og styrker dette klientsprog. 8. MI er ikke let MI er simpelt, men ikke let. Det gælder både nøjagtig empati (reflekterende lytning), der er den grundlæggende klientcentrerede færdighed, samt for den bredere kliniske metode i MI. Når man ser en dygtig kliniker levere MI, ligner det en let flydende samtale, hvor klienten tilfældigvis bliver mere motiveret for forandring. I praksis indebærer MI i virkeligheden et ret komplekst sæt af færdigheder, der bruges fleksibelt ved at reagere på ændringer, der sker fra øjeblik til øjeblik i det, klienten siger. At lære MI er lidt ligesom at lære at spille en indviklet sport eller et komplekst musikinstrument. At deltage i et indledende 2-dages kursus kan hjælpe en godt i gang, men reelle færdigheder og tryghed i metoden opstår først ved en disciplineret træning med feed- 6/12
7 back og coaching af en kyndig guide. Vi inviteres til tider til at undervise i MI i løbet af en 2-timers workshop eller endda under en frokost, mens en farmaceutisk virksomhed giver pizza. Tænk på en lignende opfordring til i en frokostpause at lære andre at spille på bratsch, at spille tennis eller for den sags skyld at lære at lave psykoanalyse! MI er ikke et trick eller en teknik, som er let at lære eller som er let at mestre. MI drejer sig om en bevidst og disciplineret anvendelse af specifikke kommunikationsprincipper og strategier til at fremme personens egen motivation til forandring. Forskning i læring i MI viser, at færdigheder i MI ikke i tilstrækkelig grad udvikles gennem selvstudier eller ved blot at deltage i en workshop, men at det typisk kræver træning med feedback og coaching over tid (Miller, Yahne, Moyers, Martinez og Pirritano, 2004), hvilket synes at være generelt gældende for komplekse evidensbaserede behandlinger (Miller, Sorensen, Selzer og Brigham, 2006). 9. MI er ikke, hvad du allerede gør På baggrund af ovenstående mener vi, det er vanskeligt for klinikere naturligt og intuitivt at finde deres vej ind i denne særlige terapeutiske tilgang uden særlig træning i metoderne. Jeg gør det allerede synes at være en udbredt kommentar, når man første gang ser MI. Selvfølgelig motiverer jeg mine patienter. Naturligvis lytter jeg da til dem! Vi har dog fundet nær nul korrelation mellem klinikeres egen opfattelse af deres kompetence i reflekterende lytning og i MI generelt med deres faktiske og observerede færdigheder i praktiske prøver (Miller og Mount, 2001; Miller et al., 2004). En tidlig undersøgelse viste, at det, at deltage i en 2-dages workshop, overbeviste klinikere i, at de havde lært MI og derfor ikke behøvede yderligere træning, hvorimod deres praktiske prøver viste utilstrækkelige ændringer i forhold til at gøre en forskel for deres klienter (Miller og Mount, 2001). Ikke desto mindre synes nogle klinikere at genkende MI, når de første gang møder den, hvilket tyder på nogle fælles elementer med deres umiddelbare praksis. Vi har beskrevet MI som en raffineret form af hjælpsomhedens naturligt forekommende kommunikationsstil, når vi guider nogen til at løse et problem (Rollnick et al., 2008). At guide indebærer en fleksibel blanding af at informere, at spørge og at lytte, og dygtige klinikere gør dette i praksis, lige så vel som gode forældre og lærere gør det. Som sådan ligner MI en velkendt metode til at hjælpe, men på en raffineret måde, der anvender reflekterende lytning til at guide personen til at løse sin ambivalens omkring adfærdsændringer. At lære MI indebærer at kunne bevare klarhed omkring formål og at kunne bevare roen på trods af ofte irrationelle og tilsyneladende modsatrettede motiver og bruge hensynsfulde reflekterende udsagn til at facilitere forandring. 10. MI er ikke et universalmiddel MI har aldrig været tænkt som en psykoterapeutisk skole eller som en samlet behandlingsstrategi. MI er et særligt redskab til at løse et specifikt problem, fx når en person kan have brug for at ændre en adfærd eller en livsstil og samtidig er tilbageholdende eller ambivalent omkring det. Rogers klientcentrerede rådgivning blev udviklet som en bred teori om og metode til forandring, og man kan samle en hel psykoterapeutisk praksis omkring hans metode. Det ville dog give meget lidt mening at have en praksis, der kun tilbyder MI. Det er helt klart ikke MI s formål at behandle alle de situationer og problemer, som en sundhedsmedarbejder møder. Mennesker, der allerede er klar til forandring, behøver ikke MI, og der er evidens for, at det kan bremse deres udvikling i forhold til handlingsorienteret behandling (Project MATCH Research Group, 1997; Rohsenow et al., 2004; Stotts, Schmitz, Rhoades og Grabowski, 2001). MI kan heller ikke bruges til at hjælpe folk med at foretage et livsvalg, hvor klinikeren ikke må tippe balancen i den ene eller anden retning, netop fordi MI er designet til at fremme løsningen af ambivalens i en bestemt retning. MI kan dog kombineres med en række andre behandlingsmetoder, og der er evidens for, at dette øger den kliniske effekt af begge (Hettema et al., 2005). I forlængelse af dette er MI en forholdsvis kort intervention. For at strække MI til at fylde fire sessioner har Project MATCH gruppen struktureret vurderende feedback og to opfølgende sessioner for at danne MET (Miller et al., 1992). Normalt ville vi ikke forvente, at MI ville vare mere end en eller to sessioner. Hvis personer ikke bevæger sig i retning af forandring, giver det ingen mening at levere 16 sessioner af MI, nærmest blot for at køre dem trætte. MI anerkender udtrykkeligt autonomi og menneskets ret og 7/12
8 uigenkaldelige evne til at bestemme over deres egen adfærd. I kortere konsultationer, som inden for sundhedsområdet, kan MI gives i kortere perioder over tid, igen med henblik på at udforske og mobilisere personens egen intrinsiske motivation til forandring. Vi bliver sommetider spurgt: Kan du lave MI på fem minutter? For os svarer dette spørgsmål til spørgsmålet: Kan du spille klaver i fem minutter? Selvfølgelig kan man det. Det er et andet spørgsmål, om den dosis af MI vil være en tilstrækkelig katalysator for adfærdsændring, men litteraturen indeholder en række positive forsøg med MI med forholdsvis kort varighed (Hettema et al., 2005). Vi forventer, at den øvre grænse for MI ligger på det samme som ved en klaverkoncert: 2-3 timer er omtrent det maksimale, folk kan kapere. Så hvad er Den Motiverende Samtale? Nu, hvor vi har differentieret MI fra ti ting, som MI ofte sammenblandes med, tilbyder vi her en opdateret definition af, hvad MI er. Den Motiverende Samtale er en samarbejdende, personcentreret form for vejledning, der arbejder på at fremkalde og styrke motivation til forandring. Diskussion Den Motiverende Samtale er en levende metode under stadig udvikling. Som svar på både kliniske erfaringer og nyere forskning har de måder, hvorpå vi tænker og beskriver MI, ændret sig. I forhold til vores tidlige udlægninger lægger vi for eksempel nu større vægt på den underliggende ånd i MI. Som et resultat af Amrheins psykolingvistiske analyser har vi ændret den måde, hvorpå vi konceptualiserer forandringsudsagn og differentierer deres modsætning, status quoudsagn, fra fænomenet modstand. Den måde, hvorpå vi træner klinikere og undervisere har ændret sig betydeligt i årenes løb, og mere end 180 publicerede kliniske studier har afklaret MI s anvendelsesmuligheder og begrænsninger. Fra begyndelsen har vi bevidst undgået at varemærke, at beskytte ved at få copyright eller på anden måde begrænse brugen af MI. Metoden er nu så udbredt, at den er hævet over nogens ejerskab. Mere generelt har Den Motiverende Samtales netværk af undervisere (MINT) været tilbøjelig til åbent at dele materialer og indsigter frem for at beskytte idéer og forretningshemmeligheder. Dette valg har nogle omkostninger. Der har ikke været en naturlig kvalitetskontrol eller krav om ansvarlighed i udførelsen og uddannelsen af MI. Hurtig udbredelse af en metode kan have den ulempe, at metoden bliver diffus. Forståelsen af, hvad der udgør MI, kan hurtigt ændre sig gennem en kæde af kommunikation, lidt i samme stil som med børnenes leg, hvor de står på en linje og hvisker til hinanden. Nye forståelser finder deres vej til praksis og skriftligt materiale, selv uden erkendelse af, at de er revisioner. Andre beskrivelser og tilpasninger, inklusive vores egne, har introduceret nye begreber for nært beslægtede praksisser (Botelho, 2004; Miller et al., 1992; Rollnick, Mason og Butler, 1999; Tober and Raistrick, 2007). Alt dette kan skabe forvirring med hensyn til en klinisk metode. I en vis forstand betyder dette ikke noget. Smarte behandlingsformer, som både indeholder kerner af sandhed samt overflødige elementer, kommer og går. Videnskaben om klinisk psykologi skrider frem gennem erkendelse af, hvad der er robuste principper for forandring, hvad der er subtile principper for forandring og gennem erkendelse af, hvad der pålideligt kan anvendes til at afhjælpe menneskelig lidelse. Forståelsen af disse principper hjælper os til at erkende, hvad der er virkelig vigtigt at overholde i det 8/12
9 terapeutiske arbejde. En behandlingsforms omskiftelser kan dog også skade den videnskabelige forståelse. De specifikke resultater af en behandlingsmetode er vanskeligere at opdage, når udførelsen af den er meget varierende. Dette gælder også for uspecifikke eller fælles faktorer, som man mener, har stor betydning for behandlingsresultater. MI er en særlig behandlingsmetode med et temmelig opmuntrende fundament, der viser evidens for metodens effekt. Den variation, man finder i resultaterne på tværs af studier, steder og terapeuter, viser dog, at vi må være tydelige omkring, hvad der konstituerer, og hvad der ikke konstituerer denne behandlingsmetode. I litteraturen er der negative forsøg, hvor den form for MI, der bliver testet, tilsyneladende har meget lidt lighed med den kliniske metode, som vi har beskrevet (fx Kuchipudi, Hobein, Fleckinger og Iber, 1990). I denne forbindelse er det klart, at det er vigtigt at være klar over, hvad man mener, når MI anvendes. Professionel enighed om en specifik klinisk metodes grænser og kompetencer heri kan også tjene til at beskytte befolkningen, når de søger hjælp i en bestemt evidensbaseret behandlingsform. I denne forbindelse håber vi, at vores observationer vil være nyttige. 9/12
10 Referencer Agostinelli, G., Brown, J. M. og Miller, W. R. (1995) Effects of normative feedback on consumption among heavy drinking college students. Journal of Drug Education, 25, Amrhein, P. C., Miller, W. R., Yahne, C. E., Palmer, M. og Fulcher, L. (2003) Client commitment language during motivational interviewing predicts drug use outcomes. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 71, Botelho, R. (2004) Motivational Practice: promoting healthy habits and selfcare of chronic diseases. Rochester, NY: MHH Publications. DiClemente, C. C. og Velasquez, M. W. (2002) Motivational Interviewing and the stages of change. In Miller, W. R. and Rollnick, S. (Eds.), Motivational Interviewing: preparing people for change. (2nd ed., pp ). New York: Guilford Press. Frankl, V. E. (1963) Man s Search for Meaning. Boston: Beacon Press. Gaume, J., Gmel, G. og Daeppen, J. B. (2008) Brief alcohol interventions: do counsellors and patients communication characteristics predict change? Alcohol and Alcoholism, 43, Hettema, J., Steele, J. og Miller, W. R. (2005) Motivational interviewing. Annual Review of Clinical Psychology, 1, Janis, I. L. og Mann, L. (1977) Decision Making: a psychological analysis of conflict, choice and commitment. New York: Free Press. Kuchipudi, V., Hobein, K., Fleckinger, A. og Iber, F. L. (1990) Failure of a 2-hour motivational intervention to alter recurrent drinking behavior in alcoholics with gastrointestinal disease. Journal of Studies on Alcohol, 51, Madson, M. B. og Campbell, T. C. (2006) Measures of fidelity in motivational enhancement: a systematic review. Journal of Substance Abuse Treatment, 31, Miller, W. R. (1983) Motivational interviewing with problem drinkers. Behavioural Psychotherapy, 11, Miller, W. R., Benefield, R. G. og Tonigan, J. S. (1993) Enhancing motivation for change in problem drinking: a controlled comparison of two therapist styles. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 61, Miller, W. R. og Heather, N. (Eds.). (1986) Treating Addictive Behaviors: processes of change. New York: Plenum Press. Miller, W. R. og Kurtz, E. (1994) Models of alcoholism used in treatment: contrasting AA and other perspectives with which it is often confused. Journal of Studies on Alcohol, 55, Miller, W. R. og Mount, K. A. (2001) A small study of training in motivational interviewing: does one workshop change clinician and client behavior? Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 29, Miller, W. R. og Rollnick, S. (1991) Motivational Interviewing: preparing people to change addictive behavior. New York: Guilford Press. 10/12
11 Miller, W. R. og Rollnick, S. (2002) Motivational Interviewing: preparing people for change (2nd ed.). New York: Guilford Press. Miller, W. R. og Rollnick, S. (2004) Talking oneself into change: motivational interviewing, stages of change, and the therapeutic process. Journal of Cognitive Psychotherapy, 18, Miller, W. R., Sorensen, J. L., Selzer, J. og Brigham, G. (2006) Disseminating evidence-based practices in substance abuse treatment: a review with suggestions. Journal of Substance Abuse Treatment, 31, Miller, W. R. and Sovereign, R. G. (1989) The check-up: a model for early intervention in addictive behaviors. In T. Løberg, WR Miller, PE Nathan and GA Marlatt (Eds.), Addictive Behaviors:prevention and early intervention (pp ). Amsterdam: Swets and Zeitlinger. Miller, W. R., Villanueva, M., Tonigan, J. S. og Cuzmar, I. (2007) Are special treatments needed for special populations? Alcoholism Treatment Quarterly, 25, Miller, W. R., Yahne, C. E., Moyers, T. B., Martinez, J. og Pirritano, M. (2004) A randomized trial of methods to help clinicians learn motivational interviewing. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 72, Miller, W. R.,Yahne, C. E. og Tonigan, J. S. (2003) Motivational interviewing in drug abuse services: a randomized trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 71, Miller, W. R., Zweben, A., DiClemente, C. C. og Rychtarik, R. C. (1992) MotivationalEnhancement Therapy Manual: a clinical research guide for therapists treating individuals with alcohol abuse and dependence (Vol. Project MATCH Monograph Series, Vol. 2). Rockville, Maryland: National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism. Moyers, T. B. (2004) History and happenstance: how motivational interviewing got its start. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 19, Moyers, T. B., Martin, T., Catley, D., Harris, K. J. og Ahluwalia, J. S. (2003) Assessing the integrity of motivational interventions: reliability of the Motivational Interviewing Skills Code. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 31, Moyers, T. B., Martin, T., Houck, J. M., Christopher, P. J. og Tonigan, J. S. (under trykning) From in-session behaviors to drinking outcomes: a causal chain for motivational interviewing. Journal of Consulting and Clinical Psychology. Moyers, T. B., Miller, W. R. og Hendrickson, S. M. L. (2005) How does motivational interviewing work? Therapist interpersonal skill predicts client involvement within motivational interviewing sessions. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 73, Prochaska, J. O. og DiClemente, C. C. (1984) The Transtheoretical Approach: crossing traditional boundaries of therapy. Homewood, Illinois: Dow/Jones Irwin. Project MATCH Research Group (1993) Project MATCH: rationale and methods for a multisite clinical trial matching patients to alcoholism treatment. Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 17, Project MATCH Research Group (1997) Project MATCH secondary a priori hypotheses. Addiction, 92, /12
12 Rogers, C. R. (1959) A theory of therapy, personality, and interpersonal relationships as developed in the client-centered framework. In S. Koch (Ed.), Psychology: the study of a science. Vol. 3. Formulations of the Person and the Social Contexts (pp ). New York: McGraw-Hill. Rogers, E. M. (2003) Diffusion of Innovations (5th ed.). New York: Free Press. Rohsenow, D. J., Monti, P. M., Martin, R. A., Colby, S. M., Myers, M. G., Gulliver, S. B., Brown, R. A., Mueller, T. I., Gordon, A. og Abrams, D. B. (2004) Motivational enhancement and coping skills training for cocaine abusers: effects on substance use outcomes. Addiction, 99, Rollnick, S., Miller, W. R. og Butler, C. C. (2008). Motivational Interviewing in Health Care. New York: Guilford Press. Rollnick, S., Mason, P. og Butler, C. (1999) Health Behavior Change: a guide for practitioners. Oxford: Churchill Livingstone. Stotts, A. L., Schmitz, J. M., Rhoades, H. M. og Grabowski, J. (2001) Motivational interviewing with cocainedependent patients: a pilot study. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 69, Tober G. og Raistrick D. (Eds.) (2007) Motivational Dialogue: preparing addiction professionals for motivational interviewing practice. London: Routledge. Truax, C. B. (1966) Reinforcement and non-reinforcement in Rogerian psychotherapy. Journal of Abnormal Psychology, 71, 1-9. Wagner, C. C. og Ingersoll, K. S. (2008) Beyond cognition: broadening the emotional base of motivational interviewing. Journal of Psychotherapy Integration, 18, White, W. L. og Miller, W. R. (2007) The use of confrontation in addiction treatment: history, science, and time for a change. The Counselor, 8, Rollnick, S. og Miller, W. R. (1995) What is motivational interviewing? Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 23, /12
Den Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere
Læs mereDe vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt
Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold
Læs mereDen Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give
Læs mereDen motiverende samtale i grupper
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik
Læs mereDet motiverende interview
STOF nr. 2, 2003 Det motiverende interview Hvad er MI? Stephen Rollnick, Ph.D. & William, R. Miller, Ph.D. Dette er en forkortet udgave af What is motivational Interviewing først trykt i Behavioural and
Læs mereDen motiverende samtale Herning den 23. februar 2015
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne
Læs mereDen motiverende samtale MI
Den motiverende samtale MI støtte til forandring Gitte Bergenhagen medlem af MINT(Motivational Interviewing Network of Trainers) gittebergenhagen@gmail.com om. Motivation Forandringsudsagn At lytte efter
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereKan vi arbejde med motivation? Motivational interviewing. Anette Søgaard Nielsen
Kan vi arbejde med motivation? Motivational interviewing Anette Søgaard Nielsen MI har effekt i forhold til en vifte af adfærdsproblemer MI Outcome Studies Mean Percent Days Abstinent as a Function of
Læs mereHvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?
STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten
Læs mereMotivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs mereDen motiverende samtale en kort introduktion
Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle
Læs mereMotivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale
REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)
Læs mereMotivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt
Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereSamtaler der rykker med Motivational Interviewing (MI)
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Kombineret ungdomsuddannelse November 2017 Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi, medlem af MINT Samtaler der rykker med Motivational Interviewing (MI)
Læs mereMotivationssamtaler om rygestop
Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereIMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale
Eksempel på implementeringsproces med fokus på medarbejder, leder og organisationsniveau Medarbejder ½ dags kick off 2 dage undervisning ½ dags undervisning ½ dags undervisning Individuel feedback Individuel
Læs mereMotivationssamtalen i en klinisk kontekst
Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale
I denne artikel vil jeg præsentere nyeste forskning inden for hvordan man lærer Den Motiverende Samtale. Jeg vil præsentere empiriske undersøgelser og studier, der dokumenterer, at man ikke lærer Den Motiverende
Læs mereEffektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.
Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research
Læs mereDias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program
Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2
Læs mereDen motiverende samtale og unge hvordan gør man det?
Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det? Introduktion til teori og praktik i den motiverende samtale Slagelse 8. maj 2012 Gregers Rosdahl, cand. mag. I filosofi, medlem af Motivational Interviewing
Læs mereNyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår 2008. Temanummer om Forandringsudsagn
Læs i dette temanummer om klientudsagn og forandringsudsagn. Du kan også læse om vores spændende kurser i Den Motiverende Samtale og om en konference i Den Motiverende Samtale i Schweiz Nyhedsbrevet indledes
Læs merePå vej mod en teori om Motivational Interviewing
Oversat af Tina Haren og Gregers Rosdahl efter Toward a Theory of, American Psychologist, 2009 (64)6, 527-537. Den vidt udbredte kliniske metode, (MI) (dansk: den motiverende samtale), opstod gennem en
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereHandouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus
Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder
Læs mereKonceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol
Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereNotat. Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske metoder Udarbejdet af EBP-Net, Endokrinologisk afdeling M. Kommentarer
Afdeling: Endokrinologisk afdeling M Udarbejdet af: EBP-Net Journal nr.: E-mail: anne.holm.nyland@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 10. oktober 2011 Telefon: 6541-3145 Notat Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske
Læs mereHvad indebærer god behandling af alkoholproblemer? Associate Professor Anette Søgaard Nielsen University of Southern Denmark
Hvad indebærer god behandling af alkoholproblemer? Associate Professor Anette Søgaard Nielsen University of Southern Denmark ansnielsen@health.sdu.dk. Først og fremmest: Hvad er det, vi skal behandle?
Læs mereMULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER
FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15
Læs mereMotiverende samtaler 2 dages grundkursus
Motiverende samtaler 2 dages grundkursus Marianne Peter, marpe@odense.dk Helene Kjeldsen, hekj@odense.dk 1 Tre kommunikative stile At følge At vejlede At styre At trøste : Her spiller lytning hovedrollen.
Læs mereUng og sund Du bestemmer
Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret
Læs mereFeedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Læs mereKOGNITIV TERAPI SKALA
KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:
Læs mereKort samtale En transteoretisk model
Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet
Læs mereMotiverende samtale. Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486
-- Motiverende samtale Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486 Program Ændring som proces Stages of Change Motiverende samtale Samtaleteknikker Litteratur
Læs mereOpkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!
Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereår har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs mereEn indføring i Den Motiverende Samtale
Indledning Ofte antager man at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise klienten/borgeren om hvad han/hun skal gøre: at man skal levere det gode argument som klienten
Læs mereKL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den
Læs mereAdfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016
Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus 1 Program 8.15-11.30
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE
DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL
C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereKort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet
Læs mereMotivational Interviewing (MI) Kursustilbud
Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud 1- dags workshop Tid: 9-16. Sted: Familie & Evidens Centers egne lokaler eller hos kunden. Workshoppens formål At give deltagerne en kort introduktion til grundprincipperne
Læs mereMotivation & Ambivalens
Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereImplementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk
Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereINTRODUKTION Den Motiverende Samtale
Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,
Læs mereBehandling og behandlernes rolle
Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100
Læs mereFormidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet
Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af
Læs mereIntroduktion til Den Motiverende Samtale - af Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi
Indledning Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om hvad han/hun skal gøre: at man skal levere det gode
Læs mereHvad gør en god behandler god?
Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra april 2018 udbyder Mindwork & Cektos igen i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener
Læs mereStyrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug
STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereSpørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?
Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn
Læs mereMindful Self- Compassion
Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske
Læs mereDen motiverende samtale
Den motiverende samtale - Samtale uden pisk eller gulerod v/birgitte Wärn warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 3. Redskaber til samtalen 4. Afrunding
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereCoaching. Et redskab der styrker engagement og ejerskab. Den menneskelige faktor og implementering
Coaching Et redskab der styrker engagement og ejerskab Den menneskelige faktor og implementering Trine Mottlau Divisionschef Privathospitalet Hamlet Breakthrough Qeep Coach, Qeep Danmark AS Chefjordemoder
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereAcceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs merePia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder
Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning
Læs mereFIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018
FIT Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018 Om oplægsholder Faglig chef i TUBA - behandling og rådgivning til unge, der lider af senfølger
Læs mereDet motiverende interview har de seneste ti år gået sin sejrsgang i professionelle
1 Motivationssamtalen og ændringshjulet Titel: Ændringshjulet: Videnskab eller ønsketænkning? Forfatter: Liese Recke Mail: liese@mail.dk Det motiverende interview har de seneste ti år gået sin sejrsgang
Læs mereDen Motiverende Samtale
Introduktion til Den Motiverende Samtale AF GREGERS ROSDAHL, CAND. MAG. I FILOSOFI, MEDLEM AF MINT Hvordan kan man gennem samtale motivere mennesker til adfærdsændringer? Det er det spørgsmål, den motiverende
Læs mereFeedback Informed Treatment
31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief
Læs mereMeget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereDen Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com
Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mereProfessionel borgerkontakt - MBK A/S
Er du i kontakt med mennesker i og uden for organisationen? Vil du være bedre til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret? Kunne styre samtaler bedre?
Læs mereKort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen
Kort samtale - om vin, øl, spiritus og lignende Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Kort samtale Er forskellig og varierende både i forhold til længde, indhold og metode
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereProfessionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab
Gør tanke til handling VIA University College Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab Fælles Dansk Norsk konference, FSUS NSF FUFF: Sygeplejens kerneværdier i et tværprofessionelt
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereMotivational Interviewing Children and their family
Motivational Interviewing Children and their family Motivational Interviewing (MI) børn og familier, hvad skal man overveje Motivational Interviewing Children and their family Evidens MI og børn og familier
Læs mereSituationsbestemt kommunikation
Gør tanke til handling VIA University College Situationsbestemt kommunikation Workshop v. uddannelsesansvarlig Linda Nebel & underviser Stine Leegaard Jepsen 1 Situationsbestemt kommunikation Begrebet
Læs mereDen motiverende samtale
Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding
Læs mere