Posters fra symposiet 2011

Transkript

1 Posters fra symposiet 2011 Early nutrition in the Recovery Room at a Danish Hospital Whose goal am I fulfilling? Danish health care professionals experiences of being coached Aarhus University School of Public Health Department of Nursing Science Region Midt Akutafdelingen Anæstesiologisk Afdeling Intensiv Terapi Afsnit Akutafdelingens prioriteringstrappe Gennem sygepleje skaber teknologi værdi for patient, pårørende og sygeplejerske Kirurgisk Afdeling P4ø Region Midt Ortopædkirurgisk afdeling P5 Anæstesiologisk Afdeling Operationsafsnittet Ensrettet introduktion i specialområder til nyt personale Centre of Day Surgery training of anaesthesia nurse trainees and resident doctors to anaesthesia Hoftealloplastikopereredes hverdagsliv lige efter udskrivelsen - og hvad de finder betydningsfuldt Fund Undersøgelse om din forskning Fund Posterfremstilling Tips og idéer Opmærksomhedspunkter Posterværksted Torsdag d kl i værkstedet Her kan du få tips og ideer og hjælp til at lave din egen poster i et arbejdende værksted. Fremtid formidling til afdelingen ændring af forløbet med udgangspunkt i fundene telefonkonsultation efter udskrivelsen

2 Early nutrition in the Recovery Room at a Danish Hospital Louise Grode, RN, BA, MScPH 1, Kirsten Lundbye, RN 2, Lisbeth Uhrenfeldt RN, BA, MScN, PhD 3 1 Louise Grode, Clinical Development Nurse, Department of Anaesthesiology, Regional Hospital Horsens, Denmark 2 Kirsten Lundbye, Intensive Care Nurse, Recovery Room, Regional Hospital Horsens, Denmark 3 Lisbeth Uhrenfeldt, Clinical Research Lead, Clinical Nursing Research Unit, Regional Hospital Horsens, Denmark Background Preoperative fasting and peri- and postoperative starvation result in surgical patients fasting for solid food in up to 20% of the hospital stay. Studies on early nutrition postoperatively show that early nutrition started within hours after surgery is safe. Only 4 studies were identified on early nutrition within 6 hours after surgery, and in these studies nutrition was administered by tube. No studies were identified on early oral nutrition in the Recovery Room. Post Operative Nausea and Vomiting (PONV) is a major concern for patients and cause complications and therefore recovery nursing is focused on minimizing this. Studies on ability to tolerate early nutrition show inconsistent results. Purpose of study To investigate: Patients oral nutritional intake in the Recovery Room Prevalence of PONV in the Recovery Room Any relation between oral nutritional intake and PONV Methods A retrospective study, analysing nursing records from admissions in the Recovery Room, with mixed surgical patients, on a regional hospital in Denmark. One week in year 2007, 2008 and 2009 was selected. Data on oral nutrition, fluids, PONV, anti-emetic medication, opioids given and length of stay in the Recovery Room were collected. Statistical analysis made by SPSS. Chi square tests and p-values were calculated. Results Data from 314 patient records was retrieved 2007 n= n= n= 105 All years n= 314 Solid food 13.9 % 22.3 % 33.4 % 23.1 % Oral fluids containing glucose 47.6 % 69.4 % 79.1 % 65.7 % Oral nutritional supplements 1.0 % 0.9 % 1.9 % 1.3 % PONV 5.8 % 3.7 % 5.7 % 5.1 % Anti-emetica 5.9 % 4.6 % 8.6 % 6.4 % Opioid given 42.6 % 38.9 % 34.3 % 38.6 % Time in Recovery Room >2 hours 74.3 % 59.3 % 57.1 % 63.0 % Results revealed an increase over the three years in intake of solid food and oral drinks containing glucose. In average 23.1 % of patients received solid food in the Recovery Room. Conclusion Intake of solid food early postoperatively does not affect the probability of PONV. Patient s intake of solid food in the Recovery Room has increased but intake of nutritional supplements is consistently low. Further studies are needed on early nutrition in the Recovery Room. Prevalence of PONV was constant over the three years. A chi-squared test showed no evidence that solid food affected the probability of PONV (p = 0.432) A chi-squared test showed a strong relation between PONV and admission time > 2 hours (p < 0.001) Discussion PONV is not a huge issue in our Recovery Room. An increase in solid food and no relation to risk of PONV indicate ability to tolerate solid food early postoperatively. Why use of nutritional supplements is consistently low over the three years should be subject of investigation. A systematic nutritional intervention, with oral nutrition supplements given in the Recovery Room, might increase overall energy and protein intake during hospital stay, but can they be tolerated early when not given by tube? And will such intervention have any effect on postoperative recovery? Next step Early Oral Nutrition in the Recovery Room after Colonic Surgery, a Randomized Clinical Intervention Research team as above, adding Anette Søgaard, RN, MScN, Department of Surgery, Regional Hospital Horsens, Denmark Next study We designed a RCT on a nutritional intervention in the Recovery Room. In this next study we investigate the effects of oral nutritional supplements given in the Recovery Room to patients undergoing elective colonic resection. Background Patients undergoing elective colonic resection are fasting for solid food up to 30 hours during day of admission and day of surgery. It is well known that nutritional supplements have a positive effect on postoperative complications. There is no tradition for an early intervention with oral nutritional supplements in the Recovery Room and no studies investigate how well patients tolerate early oral nutritional supplements and how this affects the total energy and protein intake postoperatively. Purpose To investigate if a nutritional intervention with nutritional supplements in the Recovery Room can be tolerated if early oral nutritional supplements given in the Recovery Room have any effect on individuals postoperative recovery Methods A randomized controlled trial including 42 patients undergoing elective colonic resection. Patients will be randomised to either standard nutritional care or a nutritional intervention with oral nutritional supplements given in the Recovery Room. Outcome measures will be amount of intake, PONV, total energy and protein intake on the day of surgery and the postoperative stay, bowel movements, normalizing of eating pattern, mobilization, length of stay in the Recovery Room, length of hospital stay and subjective well-being. Contact Louise Grode, louise.grode@horsens.rm.dk, Phone: Funding Regional Hospital Horsens, Central Denmark Region, Denmark Layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby LG0310LB

3

4

5 Whose goal am I fulfilling? Danish health care professionals experiences of being coached Jette Ammentorp 1, Hanne Jensen 1 & Lisbeth Uhrenfeldt 2 1 Syddansk Universitet / Sygehus Lillebælt 2 /Aarhus universitet Kontakt: jette.ammentorp@slb.regionsyddanmark.dk Baggrund Coaching har i stigende grad været brugt som en supplerende metode til personlig og faglig udvikling, specielt blandt sygeplejersker. Forskning på området er begrænset, og har primært været målrettet ledende personale. Vi ved således kun meget lidt om, hvorledes sundhedspersonalet, der har deltaget i coaching, oplever processen. Formålet med dette studie er at beskrive og analysere, hvordan sundhedspersonale, der havde modtaget coaching, oplevede processen. Hvad det havde betydet for dem, og hvordan det evt. havde haft indflydelse på forskellige aspekter af deres liv. Metode Fra januar 2009 har coaching været et tilbud for kvalitetsmedarbejdere på Sygehus Lillebælt. Det er dette tilbud, der lægger til grund for denne undersøgelse Design: Kvalitativt semi-struktureret interview Deltagere: De første fem personer der modtog coaching Coaching: Hver coaching session varede ca. 90 min, deltagerne modtog mellem 2 og 5 coaching sessioner. Analyse: Data blev analyseret på baggrund Kvale og Brinkmann, og med inspiration fra Paul Ricoeur. Deres betydning blev diskuteret i lyset af social kognitiv teori og på baggrund af resultater fra positiv psykologi Resultater På baggrund af analyserne blev der identificeret to sub-temaer 1) Progressiv indsigt og ansvarlig handling 2) Selvrealisering baseret på gode relationer Eksempler på udsagn: Og som dagene er gået efter den sidste coaching, så er jeg blevet mere og mere afklaret med det og er slet ikke i tvivl om, at det er det, jeg gerne vil, så det er det helt rigtige, der er sket for mig.(n) "jeg har fået en ledelsesopbakning, og jeg har fået en kontakt med min leder, som jeg ikke har haft før, faktisk, sådan en løbende kontakt"(v) Hvad ved vi om coaching? Coaching er en metode, der kan medvirke til at øge den enkeltes selv-indsigt og motivation samt forbedre evnen til at arbejde målrettet og proaktivt Hvad har vi lært af denne undersøgelse? At coaching kan bane vejen for en ny og progressiv indsigt, der kan starte udviklende og aktive processer hos den enkelte.

6 Aarhus University School of Public Health Department of Nursing Science Cancer patients experiences of sensory impressions - Coping while being in transition and hospitalized Connie Timmermann 1,2,3, Lisbeth Uhrenfeldt 2,3 & Regner Birkelund 3 1 Medical Ward P7, Horsens Hospital Unit, DK 2 Unit of Clinical Nursing Research, Horsens Hospital Unit, DK 3 Department of Nursing Science, School of Public Health, Aarhus University, DK Background: Cancer patients (CP) experience of sensory impressions (SI) lacks evidence Aim: To explore how SI such as architecture, decoration and interior affect cancer patients Method: Qualitative interview (n=6) Findings: Themes:To preserve identity and To strengthen courage Conclusion: Positive and homelike SI, support CP s coping processes Implications for practice: There is a need for guidelines for best practice Funding: Familien Hede Nielsen Fonden Next study: Ph.D. study: Patients experiences of sensory impressions in an acute environment - Coping while being in transition and hospitalized Aim: Explore and describe how sensory impressions from architecture, decoration, interior and elements of communication affects patient s experiences of coping while being in transition in an acute hospital Method: Ethnographic fieldwork consisting of: - Participant observations - Informal conversations - Qualitative interviews Funding: Horsens Hospital Unit Contact:connie.timmermann@horsens.rm.dk AARHUS UNIVERSITY Horsens Hospital Unit The Medical and Research Units

7 Region Midt Akutafdelingen Akutafdelingens prioriteringstrappe Akutafdelingen.. Cilla Hansen, Susan Filskov, Lene Hass, Susanne Buch Vinther, Christel Beck Laursen og Gitte Boier Thygesen REDSKAB TIL AT PRIORITERE PLEJEOPGAVER I FORHOLD TIL: BELÆGNING, TRIAGEGRAD OG PERSONALERESSOURCER (FREMMØDE OG KOMPETENCER) PRIORITERINGSTRAPPEN FOR AKUTAFDELINGEN TILSTAND. TID FOR NY VURDERING: om din forskning FORUDSÆTNINGER FOR OPTIMAL SYGEPLEJE Posterfremstilling Posterstørrelse max 70 cm bred cm høj. Teksten skal kunne læses på 1½ meters afstand. Posteren skal præsentere din forskning på dansk eller engelsk og på en levende og spændende måde. Tips og idéer for praksis. Undgå for meget tekst. Du kan evt. bruge denne poster som en skabelon ved blot at udskifte teksten. Posterværksted Torsdag d kl i værkstedet Her kan du få tips og ideer og hjælp til at lave din egen poster i et arbejdende værksted. Trykning Posteren kan trykkes på sun-tryk og der er deadline for trykning mandag d Sygeplejevidenskab betaler for trykningen. Posteren leveres pr. mail som en pdf-fil til Helle.

8 Anæstesiologisk Afdeling Intensiv Terapi Afsnit Gennem sygepleje skaber teknologi værdi for patient, pårørende og sygeplejerske Louise Grode udviklingssygeplejerske, Lis Hedegaard souschef, Mariann Nikolajsen intensivsygeplejerske Baggrund Observation af og sygepleje til intensive patienter er kompleks og afføder behov for avanceret teknologi til dokumentation, beslutningsstøtte og håndtering af data. Udvikling af et Elektronisk Observations System (EOS) til brug på intensivafdelingen kan imødekomme et sådan behov samtidig med at patientsikkerheden understøttes. Det er vigtigt at sygeplejersker engagerer sig i udvikling og afprøvning af ny teknologi og samtidig udvikler nye tilgange i anvendelsen af teknologien for at sikre at teknologien bliver værdiskabende. Sygeplejersker kan ofte være bekymrede for den stigende mængde teknologi i sygeplejen (1) og ifølge Galvin (2) bør intensivsygeplejersken fokusere på hvordan balancen mellem hoved, hånd og hjerte bevares. Formål I samarbejde med IT eksperter at udvikle et observationssystem (EOS) til den elektroniske patientjournal på Intensiv Terapi Afsnittet At skabe bevidsthed om og udvikle sygeplejefaglige tilgange, som sikre at EOS bliver værdiskabende for patient, pårørende og sygeplejerske Resultater EOS er taget i brug i juni 2011 men udvikles og afprøves fortsat. Med EOS er alt dokumentation omkring den intensive patient elektronisk og teknologien kan anvendes hos patienten. Sygeplejerskerne arbejder nu målrettet med fire områder hvor EOS sammen med nye tilgange kan styrke relationen mellem patient, pårørende og sygeplejerske: Konklusion Sygeplejefaglig fokus på anvendelsen af EOS er med til at sikre at teknologien skaber værdi både for patient, pårørende og sygeplejerske. En proces som bør ske samtidig med udviklingen af selve teknologien. Rapporten ved vagtskifte gives helt/delvis hos patienten og det er muligt at inddrage patient og pårørende i rapportsituationen. Sygeplejersken anvender alle sanser i rapportsituationen hvilket skaber hurtigt overblik Alt dokumentation kan foregå hos patienten og det er muligt at inddrage patient og pårørende. Sygeplejersken er mere hos patienten Fokus på sygeplejefaglig vurdering i situationen; at være tæt på patienten men samtidig sikre at patient og pårørende ved behov får ro og tid alene Automatisk dataopsamling fra infusionspumper og vital-værdimålinger frigør sygeplejeressourcer; ressourcerne skal anvendes målrettet i sygeplejen Software virksomheden Daintel har udviklet systemet Critical Information System (CIS) og udvikler nu EOS som et modul hertil. 1. Buckner M, Gregory DD. Point-of-care Technology. Preserving the Caring Environment. Critical Care Nurs Q; 2011, Vol. 34, No 4. pp Galvin KT. Revisiting caring science: Some integrative ideas for the head, hand and heart of critical care nursing practice. Nursing in Critical Care; 2010, Vol. 15, No 4, pp Kontakt: louise.grode@horsens.rm.dk

9 Kirurgisk Afdeling P4ø Sygeplejerske Lone Krog Andersen og Udviklingssygeplejerske Anette Søgaard Baggrund I 2010 afstedkom en patientklage en gennemgang af patientens journal og der blev observeret, at der ikke var en systematik i forhold til hvilke værdier, som blev målt hvornår og der blev ikke altid handlet på afvigende værdier. Ovenstående eksempel er ikke et ukendt fænomen i litteraturen. I en dansk undersøgelse fandt man at vitale parametre ikke var blevet målt og dokumenteret i mere end halvdelen af tilfældene hos patienter med abnorme vitale parametre. Respirationsfrekvens var i denne undersøgelse aldrig blevet målt. Fra DDKM og patientsikkert sygehus var der krav om at der skulle være et vital værdiscreeningssystem med en fastsat handlingsalgoritme. Dette blev udarbejdet generelt for hospitalet. Formål At der kommer systematik i måling af vitale værdier på alle patienter på Kirurgisk Afdeling At der bliver handlet på afvigende værdier Resultater I løbet af en måned gik vi fra at 50 % af alle indlagte patienter fik målt 6 vitale parameter til 90 % af alle vores patienter på afdelingen. Siden vi implementerede det i januar 2010 har vi ikke været under, at 80 % af patienterne fik målt fuldt værdisæt (median 89%). For det meste ligger vi mellem %. Procent 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 3.okt 25. nov 22. januar 28. januar Antal korrekt udførte basisobservationer 2. februar 9. februar 22. februar 28. februar Dato 12. marts 26. april 25.juni 6.aug 18. se pt. % medianobservationer Metode Intervention - Implementering af værdiscreeningssystem (VVS) med handlingsalgoritme. Skabe en fælles forståelse af vitale værdier 2 timers undervisning samt 1 times opfølgning hvor der bliver gennemgået cases Baseline foreligger inden implementeringen Løbende målinger på hvor mange patienter som får målt fuld sæt af vitale værdier og om der bliver handlet relevant på de afvigende værdier. Data er tastet ind i seriediagram. Konklusion Vital værdisscreenings systemet har systematiseret og forbedret vores observation af patienterne. Samtidig er der kommet handling på de afvigende værdier. Dagene hvor vores resultater ligger lavt, er dage hvor der er personalemangel eller overbelægning. I disse situationer er det vigtigt, at vi bliver bedre til at prioritere. Vi har oplevet adskillige situationer hvor de vitale værdier har spillet en afgørende rolle for identificeringen og behandlingen af kritisk syge patienter. Samtidig er vi bedre forberedt når en patient kræver intensiv observation, og vi har en oplevelse af, at det er blevet nemmere, at flytte patienten til intensiv, når vi kan dokumentere at patienten ikke længere er stabil. Kontakt: lonkroan@rm.dk

10 . Anæstesiologisk Afdeling Operationsafsnittet Ensrettet introduktion i specialområder til nyt personale Baggrund: Operationssygepleje er et højt specialiseret område både teknologisk og instrumentelt. Det skaber behov for et detaljeret arbejdsredskab til at styre introduktionen af nyansatte Formål: Sikre en ensrettet introduktion indenfor det første ½ år i specialområder Synliggøre forventninger til de nyansatte Sikre at introduktions- og oplæringssygeplejersken samt ressourcepersoner har overblik over samtlige introduktionsforløb Metode: Udarbejde et skema over funktionsoplæring til specielle funktioner indenfor operationsafsnittet. Skemaet hænger fremme i afsnittet Udarbejde et skema over forløbsoplæring i specialerne. Skemaet viser minimumskravet for at kunne fungere i vagt. Den nyansatte og koordinatoren anvender det som et arbejdsredskab Efter endt oplæring i funktionerne gemmes skemaet som dokumentation for introduktionen i afsnittet Virpi Nielsen, sygeplejerske Forløbsoplæring Medarbejder Første dag i afdelingen, ID,nøgle, skab Introduktion på sygehuset og EDB Arbejdsmiljørepræsentant 1½ t 2. torsdag kl Utilsigtede hændelser 1 t 4. torsdag kl Sterilcentralen kl.8-12 Baggangen 1 time kl.9-10 Tekniker Henrik 3 ¾ t Tekniker Niels 4½t Forflytninger 2 timer 3. torsdag kl Knoglebank Afdelingsledelsen, 2.torsdag i måneden kl dage modsatte speciale Anæstesien ½ dag Hygiejne 2. torsdag kl Dagkir. Endoskopi 1 dag e-doc retningslinjer og instrukser 2 timer 3.torsdag kl Navn: Grundplan Aktuelle uger Uger Overordnet Introduktion Huset WHO tjek ind EPJ tjekliste Teamarbejde Gulvfunktion 3. person Skiftninger Abrasio Ab. prov./ Evac Lap.skopi diagnostisk Abdominal Hysterektomi Expl. lap.tomi Prolapsoperation Laparoskopisk Hernie Perianal absces Pilonidalcyste Lap.skopisk appendektomi Pleuradræn Gulvfunktion extentionsleje Gulvfunktion alloplastikker Tracheostomi Afløser Skopier Sectio Aftenvagt Vagt Resultat: I 2011 er 5 nyansatte introduceret via Ensrettet introduktion Ensrettet introduktion sikrer at introduktionsforløbet lever op til hospitalets kvalitetsstandarder Skemaerne fungerer som dokumentation og vejledning ved forventnings, evaluerings og prøvetids-samtaler Skemaerne har givet anledning til ensrettet introduktion fælles for Anæstesi- og Operationsafsnit Funktionsoplæring Virpi + Tina Blå Cafe + lokale i E- bygningen Henrik S.(OP) eller Helle M. (anæs) Nete M.(OP) eller Anne B. (anæs) Lillian Lene (anæs) eller Lis B. (OP) Runa Kirsten Klausen/Mona (OP) eller Helle B./Marianne (anæs) Kirsten Bundgaard (anæs) Eller Heidi Moody (OP) Forventningssamtale 2.uge Midtvejsevaluering 4. uge Prøvetids-/Slutevaluering 8. uge Virpi + vejleder Virpi + vejleder Tina + Virpi + vejleder Ressourcepersoner/vejledere Introduktions-og oplæringssygeplejerske Virpi Nielsen Yderligere materiale kan rekvireres ved: virpi.nielsen@horsens.rm.dk

11 Region Midt Ortopædkirurgisk afdeling P5 Hoftealloplastikopereredes hverdagsliv lige efter udskrivelsen - og hvad de finder betydningsfuldt Fund Patienterne opfatter tiden efter udskrivelsen og frem mod 6- ugerskontrollen som: En mellemstation i vante rammer, hvor restriktionerne er styrende og de nære pårørende kompenserer for det nedsatte funktionsniveau Fund Betydningsfuldt at: Undersøgelse Kvalitativt interview med 3 patienter 14 dage efter udskrivelsen. Analyseret med: Van Manens livsverdensfænomener: levet tid levet krop levet rum levede relationer komme i vante rammer komme tilbage til den hverdag der var før hofteproblemerne begyndte føle sig rask kunne se lys for enden af tunnelen Opmærksomhedspunkter patienterne føler sig usikre på hvor meget de må efter udskrivelsen restriktionerne bliver meget styrende og hæmmende patienterne føler sig ladt alene være i hjemmet; et attraktivt alternativ til sygehusets uro Fremtid formidling til afdelingen ændring af forløbet med udgangspunkt i fundene telefonkonsultation efter udskrivelsen Afgangsprojekt i Diplom i Klinisk Sygepleje. Mai Sommer. Specialeansvarlig Sygeplejerske. Ortopædkirurgisk afdeling.

12 Centre of Day Surgery training of anaesthesia nurse trainees and resident doctors to anaesthesia a development and quality project Jane Elgø (anaesthesia nurse) Kirsten Hede (anaesthesia nurse) Claus Tcsherning Petersen (anaesthetist) Translated by Sira Calloway (anaesthesia nurse) Centre of Day Surgery, Regional Hospital Horsens, Denmark Conclusion The study includes 18 anaesthesia nurse trainees and resident doctors during their training in the Centre of Day Surgery (DKC). 15 of the questionnaires have been answered and returned. The questionnaires are the same for resident doctors and anaesthesia nurse trainees. It is easy to interpret the answers as either those of nurses or doctors. Based on the survey the following can be concluded: 1. Generally great satisfactory with the training period in DKC for both anaesthesia nurse trainees and resident doctors. 2. There is room for improvement related to both the length of the training period in DKC and the introduction to anaesthesia in day surgery as a specialty. 3. Generally a need for a smaller number of nurse supervisors during the training period. 4. After the period in DKC both anaesthesia nurse trainees and resident doctors feel ready and dressed for the central operating unit. Introduction material will be developed based on the above mentioned conclusions for both resident doctors and anaesthesia nurse trainees. Introduction Centre of Day Surgery (DKC) is suitable for the training of resident doctors and anaesthesia nurse trainees as the patients are carefully selected as candidates for day surgery. DKC includes ASA I and II patients as well as welltreated ASA III patients. All DKC patients are equally expected to be discharged to their own home postoperatively. Results Expectations for the training period How did you experience the time for introduction at the DKC? Too little time? Appropriate time? Too much time? 80% 13% 7% Experience of the course How do you evaluate the guidance during the training period? Very good? Good? Not so good? (0%) 40% 60% The project focuses on the improvement of the training of anaesthesia nurse trainees and resident doctors to anaesthesia in DKC. This is achieved by examining the individual expectations to the training period in DKC and if these goals are met. Objectives The anaesthesia nurse trainee has 6 weeks of training in DKC and follows an educated anaesthesia nurse during these weeks. Resident doctors have 4 weeks training in DKC and follow an anaesthesia nurse and an Anaesthetist responsible for residents. Written instructions for the training period in DKC of anaesthesia nurse trainees and resident doctors: Resident doctors to anaesthesia After 4 weeks period in DKC independently prepare and manage anaesthesia to the Day Surgery patient. Anaesthesia nurse trainee After 6 weeks period in DKC prepare and manage anaesthesia to the Day Surgery patient with less assistance from the anaesthesia nurse supervisor. Methods During a 2 year period 8 resident doctors to anaesthesia and 10 anaesthesia nurse trainees have completed their training period in DKC. The development and quality project is based on a questionnaire sent to these 18 people. 15 have answered and returned the questionnaire, a response rate of 83%. The questionnaire has included the option/ opportunity for individual answers. The resident doctors and anaesthesia nurse trainees have received an identical questionnaire. The answers have been anonymous. How was the introduction Passende to tid For lidt tid the anaesthesia specialty? Very good? Good? Not so good? (0%) Did you reach the aim for your training period? Yes? No? For meget tid 71% Meget god God Mindre god (0%) Summary: - Appropriate time for introduktion to anaestesia - Satisfying knowledge of the respirators/infusion pumps etc. - Basic knowledge of the course of anaesthesia - Time and room for learning. Ja Nej 7% 29% Did you feel that the guidance had continuity? Yes? No? What do you think about Nej the length of the training period? 7% Too long? (0%) Appropriate? 93% 93% Too short? To what extend did you feel For kort confident in working at COP Anaesthesia? Very good? Good? Not so good? (0%) Meget god God Mindre god (0%) Mindre godt klædt på (0%) Summary: - Good and safe learning environment - Gradually trusted with more and more independent work. - You learn and master efficiency and planning ahead to reduce the turn-overtime between patients, which is useful for coming to the central surgery unit. Ja 87% For lang (0%) Passende længde 67% Meget godt klædt på Godt klædt på Suggestions for improvements - competency cards as handouts - Anaesthesia nurse trainees: less supervisors and thereby greater continuity. A wish for day surgery anaesthesia nurses as supervisors. - Resident doctors: more sparring with the Anaesthetist of the department, more clear instructions for various regional anaesthesia (nerve blocks etc.) - Weekly planning to improve and ensure continuity and individually development. 13% 33% Layout: Department of Communication, Aarhus University Hospital, Skejby AE0411GS Regional Hospital Horsens Denmark