Tema: Skandalehelikopteren

Transkript

1 Nr. 3 - juni årgang Tema: Skandalehelikopteren Den er bedre end sit rygte! Den er god - når den flyver Side 6 > Hverdagens helte kæmper med ny helikopter Side 8 >

2 Generalmajor Stig Østergaard Nielsen Rednings- og eftersøgningsopgaven har været en integreret del af Flyvevåbnets og Eskadrille 722 s hverdag siden Lige fra starten faldt det naturligt at anvende den militære kapacitet til at løse civile opgaver i fred, fordi det både gav god samfundsøkonomisk mening og uvurderlig erfaringsopbygning for helikopterbesætningerne. Dette princip gælder for så vidt stadigvæk. Udviklingen af den militære helikopterkapacitet har imidlertid medført en mulighed for at øge dette synergiforhold. S-55 helikopteren, der tilgik i 1957, havde en rækkevidde på kun 580 km, og eftersøgningsopgaven måtte derfor udføres med fastvingede fly. Allerede i 1965 afløstes S-55 af S-61, der havde langt bedre præstationer. Rækkevidden blev f.eks. øget til det dobbelte og marchhastig heden var ca. 40% højere. S-61 viste sit fulde potentiale i forbindelse med Skagerrak færgeforliset i 1966, hvor 5 S-61 helikoptere opsamlede 69 passagerer. Nu er det så EH101, der er ved at overtage vagten. Men starten har været mere end vanskelig. Hele vejen rundt har der vist sig store udfordringer: bemanding, teknik, vedligeholdelse, logistik og økonomi for nu at nævne nøgleområderne. Tusinder af ekstra arbejdstimer er der ydet i Flyvevåbnet såvel som i værnsfælles stabe og støttende tjenester for at vende billedet. Det har været, og det vil fortsat være et langt sejt træk. For at bruge Eskadrille 722 s motto, så har intet været uforsøgt. FoTo : LARS SKJoLDAN Nu begynder det at give afkast. Siden påske er der noteret væsentlige fremgange i rådighedsgraden for EH101. Som afledt effekt er uddannelsen af besætninger nu tilbage på sporet. Præstationsmæssigt har der aldrig været tvivl EH101 er bare bedre på alle væsentlige områder! Påstanden underbygges til stadighed af opgaveløsningen. Kun en EH101 var i stand til at foretage en sygetransport fra Bornholm og så samtidig redde 2 svenske fiskere på vejen til København. I Irak er EH101 briternes foretrukne helikopter. Heldigvis er der ikke tale om en isoleret fremgang for EH101. Faktisk er der fremgang at spore for stort set alle flytyper. Jeg er derfor overbevist om, at vi nu gør de rigtige ting rigtigt! Lad os fortsætte med det. Det ville også have været rigtigt, først at informere medarbejderne om beslutningen vedrørende udsendelse af FENNEC til Afghanistan med kort varsel. Jeg skal være den første til at beklage, at det ikke var muligt netop i denne situation, men jeg kan forsikre om, at princippet stadig gælder. Lad os nu koncentrere os om at gennemføre opgaven på den professionelle måde, der har kendetegnet de to tidligere HELDET bidrag i Irak. Dér gjorde FENNEC en forskel for vores allierede. Jeg er sikker på, at det samme vil blive tilfældet i forhold til vores egne styrker i Helmand. Jeg har tillid til, at planlægning og gennemførelse af missionen sker med udgangspunkt i Flyvevåbnets fleksible tilgang til udsendelser. Dermed sikres der størst mulig grad af hensyn til berørte medarbejdere og især familierne, samtidig med at opgaven løses på fuldt forsvarlig vis. Jeg ønsker alle læsere en rigtig god sommer. Det har været og det vil fortsat være et langt sejt træk 2

3 INDHoLD Nr. 3 - juni årgang Bladet Flyvevåbnet er til Flyvevåbnets medarbejdere. Bladet ukommer den første hverdag i februar, april, juni, august, oktober og december. ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Oberst M.A.L.T. Nielsen Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando Telefon: , lokal 5101 CHEFREDAKTØR Lars Skjoldan Flyvertaktisk Kommando Telefon , lokal 5125 Mobil: Pas på jer selv og jeres kolleger på nettet - Jeg er vildt flov over det her. Det var en fejltagelse, og jeg er ked af det, fortæller en soldat ved Combat Support wing. Han og tre kolleger endte i aviser, radio og tv, fordi de ikke tænkte sig om på internettet. Læs side 21 REDAKTION Janni Møller Thomsen Georg Ask Lunden Jensen bladet-flyvevaabnet@mil.dk POSTADRESSE Bladet Flyvevåbnet, Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J Layout og tryk Skabertrang og Silkeborg Bogtryk FORSIDEFOTO Casper Thybjerg/ Oplag: Bladet kan downloades fra TEMA: SKANDALEHELIKOPTEREN Skandalehelikopteren...side 4 Den er god når den flyver...side 6 omskoling bliver tilpasset virkeligheden... side 7 Hverdagens helte kæmper med ny helikopter...side 8 oplevelsen overgår uvisheden...side 9 Troppetransport bliver forsinket... side 10 Hæren har brug for transporthelikoptere... side 11 Briterne fik danske helikoptere...side 12 Danmark får nødvendig viden...side 13 Flyvevåbnet til Afghanistan Nyt land, ny trussel... side 14 Udsendelse rammer kommende observatører...side 15 På flugt fra fjenden...side 16 Jeg skal i krig igen... side 18 Derudover kan du i denne ugave blandt andet læse: oliesyndere blev jaget i 10 dage...side 23 Historiesiderne: Sabre Dog over Danmark...side 28 UDGIVER: Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup Flyvevåbnets officersskole er på vej på nettet, side 24 3

4 Tema: SkandalehelikopTeren Det er den forkerte, den er for dyr, den er farlig. Mange af anklagerne mod Forsvarets redningshelikopter EH101 er kommet til at stå uimodsagt. Vi prøver at give svar på et par af spørgsmålene Skandale helikopteren AF LARS SKJoLDAN Agustawestland EH101 blev købt for at erstatte Sikorsky S-61, som i mere end 40 år har været et pålideligt instrument for Flyvevåbnet. Indkøbet af afløseren startede i 1996, og udefra kan det se ud, som om det aldrig får ende. Seks af de 14 helikoptere, Flyvevåbnet fik leveret, blev kort efter overdraget til briterne, fordi de stod og manglede dem til deres folk i Irak og Afghanistan. Efter en lang periode med nedbrud og reparationer i mediernes skarpe spotlight ser det nu ud til, at helikopterne begynder at være klar. Men det ændrer ikke ved den kritik, der har været af selve indkøbet. Vi har kigget på tre af de kritikpunkter, som har huseret i pressen. Den er for europæisk I 2001 skrev flere medier om kritik fra politiske partier. De mente, at Forsvaret på forhånd havde bestemt sig for, at det skulle være en europæisk helikopter. Det ville blandt andet have betydet, at den amerikansk producerede Sikorsky S-92 var ude af spillet fra starten. Da den nye helikopter skulle vælges, nedskrev man en række grundlæggende militære krav, som beskrev alt fra, hvor langt den skulle kunne flyve, hvor længe den skulle kunne hænge og arbejde for enden af flyveturen, og hvor meget den skulle kunne se om natten. - På de punkter var der mange maskiner, der kunne leve op til kravene, og Sikorskyen var en af dem, siger Christian Loldrup, som er testpilot ved Flyvertaktisk Kommando. Men. Helikopteren skulle kunne bruges til andet end redningsflyvninger. For at få råd til at købe så mange som muligt og samtidig spare på både indkøb og reservedele ville Forsvaret kun købe én type helikopter. Den skulle derfor også kunne bruges til transport af soldater i krigssituationer og til redningsmissioner i krigszoner. Derfor var der i de generelle militære krav klare beskrivelser af, hvor mange fuldt udrustede soldater den skulle kunne transportere, hvor mange bårepladser der skulle være, og hvor meget gods den skulle kunne løfte. 4

5 Tema: SkandalehelikopTeren - Det var her, mange af de ellers gode helikoptere blev sorteret fra. Blandt andet Sikorskyen. Den var i øvrigt dyrere, og så var vi ikke sikre på leveringsdatoen, fortæller Christian Loldrup. Den er farlig Den 15. marts i år skrev Nyhedsavisen, med en kilde tæt på udvælgelsen, en kritisk artikel om EH101. Kilden sagde, at testpiloters kritik af helikopteren var blevet stampet i jorden. Det så ud, som om det var aftalt på forhånd, at man ville have Agustawestlands EH101 frem for den fransk/italiensk producerede NH90, som i 2001 var den eneste anden helikopter, der var tilbage i opløbet. - Der var seks testhold, som løbende arbejdede med forskellige aspekter af de to helikoptere. Fem hold afleverede rapporter, som talte for valget af EH101. Det er en stærkere helikopter, og så er dens aktionsradius større; men der var nogle bekymringer omkring dens evner som redningshelikopter, og det var det, den sidste rapport handlede om, fortæller Christian Loldrup. EH101 vejer en halv gang mere end den gamle S-61, men rotorbladene er lige lange. Det betyder, at EH101 på det samme område under helikopteren presser halvanden gang mere luft ned end S Frygten var, at nødstedte i vandet ville blive presset ned under vandoverfladen, og at det ville være svært at gennemføre redninger fra små lette fartøjer. De ville blive påvirket af vinden fra rotorbladene, fortæller Lars H. Thorngreen, som er chef for Eskadrille 722, som står for redningshelikopterne. - Selvom det kun var den ene gruppe, der fandt problemer, sendte man EH101 igennem endnu en række testflyvninger, siger Christian Loldrup. Den nye test blev foretaget af folk fra den amerikanske National Test Pilot School i samarbejde med erfarne danske redningspiloter. - Resultaterne af den udvidede test slog fast at NH90 og EH101 er ligeværdige, når det gælder opsamling, fastslår Christian Loldrup. EH101 er en mere moderne helikopter, og derfor kan den hænge mere stabilt ti meter længere oppe. Når den hænger længere oppe, er lufttrykket lavere. Der er stadig meget vind, men ikke nok til at udgøre så stor fare for de nødstedte. Den flyver for lidt Det mest omdiskuterede problem med EH101 er, at de har fløjet for lidt. Helikopterne skulle have dækket de tre danske redningsstationer, men de har simpelthen været i stykker. Der har været problemer. Og det er ikke kun problemer med leverandørerne. Bureaukratiet i systemet har været for tungt at arbejde med. Erling Dyrmose - Jeg er optimist med hensyn til den helikopter. Faktisk synes jeg, at vi har opnået fine resultater på de to år, vi har haft den, siger Erling Dyrmose, som er chef for det, der hedder Integrated Project Team. Det er en ny projektgruppe, som arbejder målrettet med at få styr på reservedele til helikopterparken. - Der har været problemer. og det er ikke kun problemer med leverandørerne. Bureaukratiet i systemet har været for tungt at arbejde med. Men det er vi nu ved at have styr på, siger han. Det tager tid Meget af kritikken stiller spørgsmålstegn ved, hvordan en ny helikopter kan stå så meget i hangaren, men det er der ifølge Erling Dyrmose en meget simpel forklaring på. - Man skifter også olie på en ny bil. Forskellen er bare, at der på en bil kun er ét sted at kigge. På en helikopter er der nærmere 2000 steder. De overskrifter, vi har set i aviserne de seneste år, minder bemærkelsesværdigt meget om de artikler, der blev skrevet, da Sikorskyen skulle køres ind for 40 år siden. Det tager tid. Erling Dyrmose nægter ikke, at det har taget længere tid, end godt er. Men sammenlignet med den anden mulighed er EH101 ikke noget problem. - Hvis alternativet var NH90, er de problemer, vi har haft, ingenting. NH90 har nu været otte eller ni år undervejs, og nordmændene har ikke engang modtaget den første endnu. Usikker fremtid Fremtiden for EH101 er nu på vej igennem systemet. Flyvertaktisk Kommando og Forsvarskommandoen opstiller en række forslag til politisk overvejelse. Et forslag lyder på, at alle 14 helikoptere skal bruges til at løse redningsopgaven. Dermed mister Forsvaret helt muligheden for at bruge dem til troppetransport. En anden løsning er at fortsætte som planlagt og så bruge de penge, der skal til for at bygge et større reservedelslager op. I kulissen arbejdes der også med alternative løsninger. Søværnet skal snart have nye helikoptere, og her spøger EH101 også. Den endelige beslutning kan blive en af de ovennævnte, men kan også blive en kombination af alle tre. Situationen kan nå at ændre sig mange gange, for mens Skandalehelikopteren bliver diskuteret vidt og bredt, redder den liv ude i den virkelige verden. FoTo: CASPER TyBJERG/ 5

6 Tema: SkandalehelikopTeren Den er god når den flyver - I dag kører vi bare bårerne ind, løfter den tilskadekomne over på vores egen behandlingsplads og slutter udstyret til 220 Volt lige ved siden af, siger tekniker og maskinist Arne H. Rasmussen, som under transport af syge sørger for, at alting fungerer, og at lægerne har, hvad de skal bruge. - I Sikorskyen var der kun 12 Volt i cigartænderen. De fordele, der er ved den her helikopter, opvejer nemt de ekstra vedligeholdelsesmæssige opgaver, der følger med. AF LARS SKJoLDAN FoTo: LARS SKJoLDAN Fra venstre: Arne H. Rasmussen, Rasmus Jensen, Steen Tidmand, John Buksti, Thomas Wandahl, Kasper R. Kristensen På Flyvestation Skrydstrup er EH101 en del af hverdagen. Selvom maskinen er stor og besværlig at holde ved lige, er mandskabet tilfreds. Den er god til det, den skal bruges til Natteroen holder kort. Ti minutter efter at i omdrejninger og helikopterens indretning sidste mand er gået til ro, ringer alarmtelefonen, og et øjeblik senere råber en samler vand fra dem, der reddes fra havet, ændret totalt. Regnslaget, som normalt storsmilende fartøjschef de ivrige, men er væk, og sæder er blevet skubbet frem og søvndrukne besætningsmedlemmer an. klikket fast. Snart går det med fuld fart mod - Nu skal vi ud at flyve! Skejby Sygehus - nu med god plads omkring Glæden ved arbejdet er ikke blevet behandlingspladsen bagerst i helikopteren. mindre, efter at search and rescue vagten på Flyvestation Skrydstrup sidste år blev Fra 12 til 220 Volt udstyret med en Agustawestland EH101 - I den gamle Sikorsky S-61 løftede vi rundt redningshelikopter. på bårer og udstyr. Alt skulle ind ad skydedøren. Det var noget værre biks, når man Få minutter efter alarmopkaldet er smilet og glæden ved at komme i luften afløst af tænker over det, fortæller Thomas wandahl, alvorlige miner og nøje indøvede bevægelser. som er fartøjschef denne tirsdag nat. Ambulanceflyvning kræver, at der bliver ommøbleret i maskinen. De få minutter, lægen Sygehus møder redningsmandskabet en På helikopterlandingspladsen ved Skejby bruger på at få aftaler på plads med sygehuset, udnytter de fem besætningsmedlem- kvinde. Hun ligger i respirator og skal til ambulance med en svært tilskadekommen mer til fulde. Med alle ombord er rotorerne Rigshospitalet. Højere fart - For helvede hvor er det rart at kunne flyve så meget hurtigere, lyder det over samtaleanlægget, mens Århusbugten forsvinder bagude, og Sjælland allerede er synlig igennem forruden. Det er den anden store fordel ved EH101. Sikorskyen er gammel og ryster voldsomt, hvis den kommer over 220 kilometer i timen. EH101 flyver let 260, og selv ved den hastighed kan læger og sygeplejersker stå i ro og mag og tilse patienten. Selvflyvende Sikkerhedsmæssigt er EH101 også på et helt andet niveau. - Den er så god til at flyve selv, at jeg mere er computeradministrator end pilot, siger fartøjschef Thomas wandahl halvt i sjov, halvt i alvor. Flyver de forbi noget mærkeligt i vandet, kan de simpelthen sætte en markering på et digitalt kort, og efter et par tryk på computeren vender helikopteren automatisk tilbage, går ned i højde og hænger stille over punktet. - Det har mistet lidt af sin charme at være pilot, for vi styrer ikke længere helikopteren på samme måde. Til gengæld er risikoen for menneskelige fejl væsentligt mindre, siger han. - Det er et kvantespring i forhold til Sikorskyen, og det er virkelig en god helikopter, siger Thomas wandahl, og tilføjer med et forsigtigt smil. - Når den flyver 6

7 Tema: SkandalehelikopTeren AF GEoRG ASK LUNDEN JENSEN Omskoling bliver tilpasset virkeligheden omskolingen af S-61 piloter til EH101 bliver løbende justeret, alt efter hvor mange helikoptere der er i luften. Henrik Kanstrup fra Kapacitetsafdelingen i Flyvertaktisk Kommando forklarer om de mange faktorer, der kan påvirke omskolingen og medarbejdernes hverdag Henrik Kanstrup forklarer, at Flyvertaktisk Kommando løbende justerer planerne for omskolingen af besætninger fra S-61 til EH101 helikopteren, så de passer med det antal helikoptere, man forudser der er til rådighed. - Der kan opstå flaskehalse undervejs, fordi piloterne kun kan flyve én af de to helikoptertyper. Hvis nøglemedarbejdere vælger at forlade Flyvevåbnet, vil vi kunne mærke det. Det kan gå ud over medarbejderne i en periode, men jeg mener ikke, det vil påvirke opgaveløsningen. Han understreger dog, at der vil være besætninger nok til begge helikoptertyper, som det ser ud nu, fordi man undervejs har justeret på omskolingsplanerne. Hvis der bliver for få af en af helikoptertyperne, risikerer besætningerne på den anden helikoptertype at få overarbejde, indtil situationen har normaliseret sig. - Det er nemt at planlægge sig ud af, så længe helikopterne ikke går i stykker. Men det er jo en uforudsigelig faktor. Skal overtage redningsopgaven Det er en svær balancegang. Antallet af omskolede piloter skal passe med antallet af begge typer helikoptere, der er flyveklar. Samtidig skal der være piloter nok til at flyve begge helikoptertyper, men ikke så mange omskolet til EH101, at der ikke er helikoptere nok til, at de kan vedligeholde deres træning. - Planen var, at vi skulle have skiftet S-61 helikopteren helt ud med EH101 ved udgangen af 2008, men det er ikke længere realistisk. Den frist er ændret til en plan, der udfaser S-61 i Det ser jeg som en fornuftig beslutning. Det er de tekniske udfordringer med EH101 helikopteren, der er årsag til forsinkelsen. Det har fået indflydelse på omskolingen af piloter fra S-61 helikopteren til EH101. For første prioritet er, at der skal være funktionelle helikoptere til redningsberedskabet. Her skal der i øjeblikket være en EH101 fast på vagt i Skrydstrup og en i reserve. Derudover tager EH101 helikopterne jævnligt vagter i redningsberedskabet i Aalborg. De EH101 helikoptere, der er til rådighed ud over det, er dem, der kan bruges til omskoling af piloterne og vedligeholdende træning. Kan ikke flyve to helikoptere Men hvorfor kan piloterne så ikke bare flyve den helikoptertype, der er tilgængelig? - Der er simpelthen for stor forskel på de to helikoptere, og de er så teknisk krævende, at det ikke er realistisk, når man tager de svære opgaver i betragtning. Der skal også tages højde for, at arbejdsfordelingen på de to helikoptere er meget forskellig. - Det at flyve flere fly er mere almindeligt i den civile luftfart, fordi det drejer sig om forholdsvis simple flyvninger fra A til B. Men redningsberedskabet har opgaver, der indebærer meget vanskeligere flyvninger, slutter Henrik Kanstrup. FoTo: CASPER THyBJERG/ Det er nemt at planlægge sig ud af, så længe helikopterne ikke går i stykker. Men det er jo en uforudsigelig faktor Henrik Kanstrup 7

8 Tema: SkandalehelikopTeren Jørn Eilersen længst til venstre foran EH101 efter hans første flyvetur Billederne på væggene i eskadrillen vidner om fortidens heltegerninger. Redningshelikopteren Sikorsky Sea King S-61A og dens besætningers modige kampe mod tid, vind og vejr for at redde mennesker i nød Hverdagens helte kæmper med ny helikopter AF JANNI MøLLER THoMSEN Hverdagen er forandret for Flyvevåbnets redningseskadrille. S-61 eren skulle på pension og skiftes ud med den nyere helikopter EH101. Eskadrille 722 s store omskoling var i gang. En ny æra kunne starte. - Jeg var med fra starten, da Eskadrille 722 fik EH101. Det er en dejlig helikopter, fortæller Jørn Eilersen med pilotnavnet JøL, fartøjschef på EH101. Ingen begyndelse er let Det gik som så meget andet bare ikke efter planen med den nye redningshelikopter. - Hverdagen fungerer kun, så længe vi tryller. Kan vi blive ved med det, så kan vi stadig præstere et resultat, og det er vi stolte af, fortæller Jørn Eilersen. Men omverdenen har ikke altid den positive tilgang til eskadrillen længere. - Imaget har da lidt et knæk. Vi har altid været klar og opretholdt beredskabet. Så får vi en ny helikopter, og nu kæmper vi med at holde et minimumsberedskab kørende. Når en eskadrille i længere tid er under pres, og samtidig ikke kan få de reservedele, der er vitale for reparationerne, så skaber det frustration. - Når man tredje gang på en tre dages vagt i Skrydstrup er hjemme i Karup og bytte helikopter, så er det ikke utænkeligt, at ord som gammelt lort bliver slynget ud i cockpittet, forklarer Jørn Eilersen, mens smilet kommer over læberne. og netop humør er med til at gøre hverdagen en smule mindre træls. - Lidt humor gør altid godt. Både det at bruge det selv, men samtidig også ikke at hidse sig op over andres morsomheder. Svært at skuffe Da eskadrillen fik helikopteren leveret, var der store forventninger til alle de nye opgaver, som Flyvevåbnet kunne løse. Blandt andet Hæren så frem til yderligere støtte og nye muligheder i form af taktisk troppetransport. - Hæren bad om vores støtte og hjælp, og til det har vi leveret den ene skuffelse efter den anden. Det er sørgeligt, for vi vil virkelig gerne levere, men det er praktisk umuligt. Indenfor Forsvaret er det få, der ikke kan forstå den uheldige situation. - De fleste kan godt se, vi gør vores bedste, forklarer Jørn Eilersen. Fremtiden er lige om hjørnet Eskadrillen ser nu fremad. - Jeg kan kun bygge mit ønske for fremtiden på håb. Der skal tilføres millioner til reservedele og en hel masse flymekanikere. Så kan vi få det til at køre. Men vores image bliver aldrig det samme som før. Jeg kan ikke se, hvordan eller hvornår vi får det i balance. Siden den såkaldte helikopterskandale rullede i starten af 2008, er der allerede sket mange forbedringer i eskadrillen. Der er flere helikoptere og besætninger i luften. 8

9 Tema: SkandalehelikopTeren Oplevelsen overgår uvisheden At blive uddannet som loadmaster til taktisk troppetransport er ikke lig med et job som netop loadmaster efter endt uddannelse. Endnu er der ikke truffet politisk beslutning om fremtiden for de sidste seks EH101 ere AF JANNI MøLLER THoMSEN - Loadmasteren laver alt bortset fra at flyve helikopteren stort set, fortæller 24-årige Christopher Kramer Decker, der i november 2007 startede på uddannelsen til loadmaster på taktisk troppetransport. Hans 27-årige kollega Torben Ellingsgaard supplerer: - Loadmasteren styrer lasten, laver beregninger af, hvordan gods og personer skal placeres, navigerer og betjener våben. Det er meget alsidigt. Man skal også være redder, hvis der ikke er en læge ombord, når vi flyver med sårede. En på opleveren Entusiasmen lyser ud af dem begge, når de fortæller om det, der venter dem under uddannelsen, og når de efter den nuværende plan vender hjem til Danmark og Eskadrille 722 i At vi ikke kender fremtiden, er naturligvis frustrerende, men der venter os en kæmpe oplevelse, uanset fremtiden for EH101 i Danmark. oplevelsen er bestemt det hele værd, fortæller Christopher, mens et smil breder sig over ansigtet. De har begge overstået fase ét af uddannelsen i Danmark. I maj 2008 drog de til England for at tage del to og tre af uddannelsen. Derefter er det planen, at de bliver tilknyttet det engelske forsvar, nærmere betegnet 28th Squadron i Benson syd for oxford. - Vi skal være en del af det, de laver. Så længe det ikke modstrider, hvad der fra politikerne i Danmark er givet lov til. Vi følger dem ikke ind i Nordkorea, hvis de skulle få den idé, griner Torben. Ventetiden gav opsigelse Torben fortæller, at han selv har været udsendt og siddet i mange døgn og ventet på, Uvisheden blev for meget for flere af de to kommende loadmasteres kollegaer. De har at koalitionens helikoptere fik tid til at flytte opgivet ventetiden og søgt anden udfordring i og udenfor Forsvaret. de danske tropper. - Planen er lige nu, at Christopher og jeg Motivationen i top skal hjem efter opholdet i England og uddanne nye loadmastere derhjemme, forkla- af deres liv på en uddannelse, de måske De to aspiranter er villige til at bruge tre år rer Torben. Men risikoen for, at politikerne ikke kan bruge til noget. beslutter at afvikle taktisk troppetransport - Den tid, den sorg. Nu gælder det oplevelsen, smiler Christopher. på EH101, ligger konstant i luften. - Vi har fået at vide, vi kan blive omskolet Torben nikker og pointerer: til observatører på Fennec. Men jeg tror, vi - Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis vi bliver i England i 2 år, selv om beslutningen kommer hjem, og der så ikke er noget går imod taktisk troppetransport, fortæller arbejde til os. Men vi må tage det som en Christopher, mens blikket et øjeblik rettes ud oplevelse. Vi har jo vidst fra starten, at det ad vinduet og bliver fjernt. ville være lidt usikkert. - Jeg tror, det bliver til noget med taktisk De to kommende loadmastere er vilde med troppetransport. Man kan udlicitere search at flyve og med livet omkring helikopterne. and rescue, men ikke taktisk troppetransport, fortæller Torben. du får lov at styre maskingeværet du er - Det er et spændende job. Du flyver og - Hæren ville være bedre stillet i Afghanistan med dansk troppetransport. - Alle 14 ren ned med din stemme i stedet for med en del af besætningen. Du styrer helikopte- helikoptere, smiler han. sticken, forklarer Christopher ivrigt. En loadmaster i aktion under Sikkerhedspolitisk Kursus i 2007 FoToGRAF: ESKIL J. NIELSEN-FERREIRA, FLyVEVÅBNETS FoToTJENESTE 9

10 Tema: SkandalehelikopTeren Flyvevåbnet vil ikke kunne løse de troppetransportopgaver, som er en del af forsvarsforliget, inden for den planlagte tid. Redningsberedskabet kommer nemlig i første række FoToGRAF: ESKIL J. NIELSEN-FERREIRA, FLyVEVÅBNETS FoToTJENESTE Troppetransport bliver forsinket AF GEoRG ASK LUNDEN JENSEN Flyvevåbnet når formentlig ikke at have troppetransporthelikoptere klar til udsendelse i slutningen af Det var ellers et af målene i forsvarsforliget fra 2005, at Helicopter wing Karup skulle kunne opstille op til fire troppetransporthelikoptere på højt beredskab. Det kommer til at tage længere tid, og kapaciteten vil sandsynligvis være mindre til at starte med. Den første prioritet er, at EH101 helikopteren fuldt ud skal overtage redningsberedskabet fra den gamle Sikorsky S-61 helikopter. - Det ville have været svært at nå målene med den nuværende mangel på medarbejdere. De tekniske og logistiske udfordringer, Flyvevåbnet i øjeblikket arbejder på at løse, har gjort det endnu sværere, fortæller Henrik Kanstrup fra Kapacitetsafdelingen i Flyvertaktisk Kommando. Seks nye helikoptere I løbet af 2009 begynder situationen at se bedre ud. Mellem marts og august bliver der ifølge planen leveret seks fabriksnye EH101 helikoptere til Flyvevåbnet som erstatning for seks helikoptere, der i 2007 blev overdraget til briterne. - Man kan selvfølgelig forestille sig, at det kan blive forsinket, men indtil videre er der ikke noget der skubber til den tidsplan, fortæller Henrik Kanstrup. De seks nye helikoptere skal formentlig i første omgang bruges til helt at overtage redningsberedskabet fra S-61, men på sigt kan de forhåbentlig bruges til troppetransport, mener han. Omskoling kan være en flaskehals Udover antallet af flyveklare helikoptere vil også antallet af omskolede besætninger være det, der kan forsinke troppetransporten. Rednings- og troppetransportopgaverne er så forskellige, at de ikke kan løses af de samme besætninger. - Piloternes opgaver er så specialiserede, at det ikke er en realistisk mulighed, at de samme piloter kan udføre begge typer opgaver, fortæller Christian Loldrup fra Kapacitetsafdelingen i Flyvertaktisk Kommando. Til troppetransport kræver helikopterne udover to piloter også to loadmastere. Til redningsopgaver er det en hoistoperatør og to reddere. Det er muligt, at disse besætningsmedlemmer på sigt kan blive kvalificerede til at løse begge typer opgaver. I øjeblikket er to danske EH101 besætninger og fire teknikere i Storbritannien, hvor de bliver uddannet i taktisk troppetransport. De skal hente erfaringer fra briterne, der kan bruges i uddannelsen af kommende danske troppetransportbesætninger i Danmark. Kombiløsning Selvom Henrik Kanstrup mener, at Flyvevåbnet på sigt vil være i stand til at løse troppetransportopgaver med EH101 helikopteren, mener han også, at det til at begynde med vil blive i en mindre målestok end det oprindeligt planlagte. Målet i forsvarsforliget var, at der kunne udsendes op til fire troppetransporthelikoptere til internationale missioner. - Men det kan godt være, vi skal tænke i lidt andre baner. En mulighed kunne for eksempel være at kombinere vores helikopterressourcer. En kombination af de små observationshelikoptere AS550 Fennec sammen med EH101 er meget relevant i forhold til den efterspørgsel, der er internationalt, fortæller Henrik Kanstrup. - I Irak så vi, at Fennec kunne frigøre andre landes større helikoptere til transportopgaver, forklarer han. 10

11 Tema: SkandalehelikopTeren FoTo: FLyVEVÅBNETS FoToTJENESTE Fennec kan løse en af de opgaver, som troppetransporthelikopterne også løser. Den kan observere fra luften, fordi den ligesom EH101 er udstyret med infrarødt udstyr. Det gør, at den kan opdage fjender på jorden. Politisk beslutning om troppetransporten bliver til noget, afhænger af en politisk beslutning på baggrund af forskellige løsningsforslag fra Forsvaret. En af de muligheder, politikerne skal tage stilling til, er, om planerne for troppetransport helt skal udgå for at give rådighed over flere helikoptere til redningsopgaven. Henrik Kanstrup mener, det er realistisk at tale om troppetransport i en overskuelig fremtid, fordi der er sket forbedringer i antallet af flyveklare helikoptere. - Nu tror vi på det. Fabrikanten har taget et ansvar og erkendt, at der er nogle logistiske udfordringer, fortæller han. Selvom helikopternes støtteorganisation på Flyvestation Karup fortsat er underbemandet, peger han på, at producenten, Agustawestland, nu samarbejder meget aktivt og holder daglige møder med Flyvevåbnet og Forsvarets Materieltjeneste for at forbedre situationen. Det er nu begyndt at give afkast i form af flere EH101 helikoptere i luften. Hæren har brug for transporthelikoptere Der er brug for troppetransporthelikoptere ved internationale missioner. De er et vigtigt redskab i missionsområderne - Skal man flytte forsyninger fra Camp Bastion til Camp Armadillo, kræver det en hel deling soldater i én dag. En transporthelikopter klarer opgaven på otte til ti minutter. Det frigør soldater til andre opgaver, fortæller oberst Henrik Sommer fra Hærens operative Kommandos operationsafdeling. I øjeblikket får de danske soldater støtte fra briterne til transportopgaverne. - Briterne gør det rigtig godt. Det har vi set både i Afghanistan og i Irak. Men helikoptere er en knap ressource, fordi der er brug for dem i alle missionsområder, og briterne er af den grund også pressede. Derfor ville det være et rigtig vigtigt bidrag, for lige nu lever vi på briternes gode vilje. Men det er ikke kun transport af forsyninger og soldater med helikopter, der er brug for. - Evakuering af sårede kan kun ske effektivt med helikopter i vores operationsområder, fortæller han. Briterne har støttet danskerne med evakuering af sårede i både Irak og Afghanistan. Mindsker risikoen Men ville troppetransporthelikoptere kunne redde danske liv? - Det er hypotetisk. Så det kan man ikke svare ja eller nej til. Men man kan sige, at det helt klart vil mindske risikoen at transportere mere gennem luften, forklarer Henrik Sommer. Det gør, at soldaterne ikke er udsat for vejsidebomber og bagholdsangreb. - Det er beklageligt, hvis Forsvaret må nedprioritere troppetransporthelikopterne. Det vil betyde, at vi også fremover må støtte os til internationale samarbejdspartnere, mener Henrik Sommer. 11

12 Tema: SkandalehelikopTeren Briterne fik danske helikoptere I 2007 overdrog Danmark seks EH101 helikoptere til briterne, der manglede transporthelikoptere. De har gjort nytte AF GEoRG ASK LUNDEN JENSEN Tre vissengrønne helikoptere står i regnvejret uden for hangaren på Benson Air Base i England. Den ene af de tre var tidligere dansk. På halen står der Royal Air Force, men oprindeligt skulle der have stået Royal Danish Air Force. -Den sorte vejrradar på næsen er den eneste rigtig synlige forskel på de to modeller, fortæller pilot Michael Andersen og peger på helikopterne. Uddanner danske besætninger I 2007 havde briterne et stort behov for flere transporthelikoptere til deres operationer i Irak og Afghanistan. Derfor indgik Danmark og Storbritannien en aftale, der betød, at de seks danske EH101 helikoptere, der egentlig skulle have En af de tidligere danske EH101 helikoptere står sammen med britiske helikoptere på Benson Air Base i England FoToGRAF: GEoRG ASK LUNDEN JENSEN været brugt til at opbygge en dansk taktisk troppetransportkapacitet, i stedet blev overdraget til briterne. Til gengæld skulle briterne hjælpe den danske troppetransport på benene ved at uddanne to danske besætninger og fire teknikere til troppetransport. og i 2009 modtager Flyvevåbnet seks nye EH101 helikoptere som erstatning for dem, der blev overdraget til briterne. De seks danske helikoptere indgik i troppetransportenhederne sammen med de britiske EH101 helikoptere, der er en lidt ældre model. Briterne har nu i alt 28. Hjælp til en allieret - Danmark valgte at hjælpe en nær allieret; derfor blev der indgået en aftale mellem Danmark og Storbritannien, fortæller Henrik Kanstrup fra Kapacitetsafdelingen i Flyvertaktisk Kommando. Briterne kom frem til løsningen efter en grundig analyse af det samlede behov for blandt andet transporthelikoptere. De danske helikoptere kunne nemlig hurtigt tages i brug. Skulle man først have bestilt nye helikoptere, havde det taget betydeligt længere tid. De seks helikoptere var dem, Flyvevåbnet ifølge planen skulle have brugt til troppetransport. -At give helikopterne til briterne var den hurtigste måde at hjælpe dem med at få flere helikoptere til Afghanistan. Indirekte blev vi dermed også i stand til at støtte de danske tropper med en kapacitet, vi tidligst selv kunne have sat i gang i løbet af 2009, forklarer Henrik Kanstrup. Briterne omskolet Den nyere danske model adskiller sig fra den ældre britiske ved, at de elektroniske systemer er mere moderne. De er meget ens at flyve, og omskolingen tager kun en uges tid. Indtil nu er de seks danske helikoptere blevet brugt til træning, så de britiske piloter er blevet kvalificeret til at flyve dem. Det har frigivet andre helikoptere, så den samlede britiske helikopterkapacitet er steget. Inde i hangaren står flere helikoptere omgivet af servicestilladser. To danske flymekanikere viser vej op ad stilladset til en helikoptermotor i første sals højde. En af mekanikerne, Benny Dalsgaard Pedersen, fortæller, at to af de danske flymekanikere har arbejdet med EH101 hjemmefra. -De har været en god støtte for de britiske mekanikere, når de er stødt på forskelle mellem de to helikoptermodeller, forklarer han. Afgørende for den britiske hær Helikopterne er altafgørende for briternes operationer, fortæller en af de britiske piloter, Stuart Martin, der lige er vendt hjem fra Irak. - I Irak var vores primære rolle at støtte den britiske hær. Det gjorde vi ved at flytte udrustning og forsyninger, ved at transportere specialstyrker, overvåge områder med vores infrarøde udstyr og ved at evakuere sårede, fortæller han. - Uden os ville hæren ikke have været i stand til at løse deres opgaver. 12

13 Tema: SkandalehelikopTeren Danmark får den nødvendige viden Danske EH101-besætninger og teknikere lærer om taktisk troppetransport i Storbritannien. Det er viden, der kan bruges til at kickstarte dansk troppetransport FoToGRAF: GEoRG ASK LUNDEN JENSEN AF GEoRG ASK LUNDEN JENSEN -Vi kan give Flyvevåbnet den viden, der skal til for at starte en taktisk troppetransport kapacitet op, fortæller pilot Jan wilken. Han er en af de danske piloter, der siden efteråret har været under uddannelse i Royal Air Forces troppetransport enheder på Benson Air Base i England. Ud over fire piloter er fire flymekanikere og snart også tre loadmastere under uddannelse i enheden. Planen er, at de skal opnå en viden, der kan fremskynde den taktiske troppetransport, når de kommer hjem til Danmark. Værdifulde erfaringer -Vi kan forhåbentlig være med til at få startet troppetransporten op hurtigere, fordi vi allerede har den nødvendige viden og ikke skal til at prøve os frem fra bunden. Når vi kommer hjem, er vi to besætninger, der kan flyve taktisk troppetransport. Så i princippet kunne man sende to helikoptere ud med det samme, hvis der opstod et akut behov, fortæller pilot Michael Andersen, der også er under uddannelse i England. Flyver lavt og voldsomt Troppetransport er meget anderledes end at flyve redningshelikopter, fortæller Jan wilken. -Man flyver lavere, end man typisk gør derhjemme. Vi flyver nogle gange i ned til meters højde. Man kan sige, at vi i højere grad udnytter helikopterens muligheder og laver nogle meget voldsomme manøvrer med den. og så lærer vi at bruge selvforsvarssystemerne, forklarer han. De ting skal nye piloter først lære, før de kan indgå i en dansk troppetransportenhed. Michael Andersen og Jan wilken anslår, at det vil tage to til tre måneder at uddanne en redningspilot i de taktiske aspekter af troppetransport, så han kan flyve som andenpilot under en udsendelse. Alle fire danske piloter lærer at flyve som førstepilot hos briterne, så dermed kan man relativt hurtigt uddanne flere danske piloter. Til Irak med briterne På den tekniske side giver opholdet også udbytte. Flymekanikerne skal nemlig ifølge planen med briterne til Irak som en del af deres uddannelse. Her får de muligheden for at kigge briterne over skulderen og se, hvordan de gør tingene under en udsendelse. Flymekaniker Michael Kortbek forklarer, hvad de kan lære af det: -Briterne flyver videre med nogle fejl, når de er ude i missionsområderne, som vi ikke ville flyve med på fredelige opgaver hjemme i Danmark. De skal have en alvorlig fejl, før de sætter helikopteren på jorden, fortæller han. I krigsområder kan det koste menneskeliv, hvis hjælpen ikke når hurtigt frem. Derfor kan man blive tvunget til at ignorere fejl, som skal rettes, men som ikke er kritiske. Fejl, som i fredstid ville have holdt helikopteren på jorden. Derudover skal teknikerne lære, hvordan briternes vedligeholdelsesstruktur er opbygget, og se, hvad man kan gøre bedre i Danmark. -Det fremragende er jo, at vi kan tage det med hjem, vi kan bruge til noget, og lade resten blive her, fortæller Michael Kortbek. Det er planen, at de danske besætninger og teknikere skal være ved Royal Air Force i to til tre år, og at de skal udsendes med briterne til internationale missioner. Det kræver dog, at udsendelserne bliver godkendt politisk. Pilot Michael Andersen er en af de danske piloter, der er under uddannelse i Storbritannien Teknikerne Benny Dalsgaard Pedersen (tv) og Michael Kortbek (th) på arbejde i hangaren 13

14 afghanistanmissionen Nyt land, ny trussel AF LARS SKJoLDAN Udsendelsen af de danske Fennec-helikoptere nærmer sig. Folkene fra Eskadrille 724 er klar til en mission, der på mange måder minder om den i Irak, men som alligevel er meget anderledes - Klimaet er lidt køligere, og det er mere Blandt andet kommer de til at flyve en del bjergrigt i området. Bortset fra det kommer Afghanistan-missionen til at ligne de tøjer, der bryder sammen i felten. transportflyvninger med reservedele til køre- seneste to i Irak meget, fortæller Søren - Den slags er vi rigtig gode til. For det M. Poulsen. Han er chef for Helikopter første, fordi vi kan komme meget hurtigere wing Karup og står for udsendelsen af de frem. For det andet, fordi der ikke skal afsættes mandskab til at beskytte det køretøj, Fennec-helikoptere, som skal afsted. Det er et hold af erfarne teknikere, observatører som ellers ville blive sendt af sted for at og piloter, som skal til den urolige Helmand hjælpe, fortæller Søren M. Poulsen. provins i Afghanistan og fungere som øjne i luften for Hærens folk på jorden. Farligere fjende - Folkene træner målrettet hen imod Det, der bliver den store forskel mellem udsendelsen, og hver dag tæller. Hvis vi får Helmand og missionen i Irak i 2007, er sikkerheden. for mange dage med dårligt vejr, kan de simpelthen ikke nå det hele igennem. - Sidste tur til Irak var til et kendt Den vigtigste del af missionen i Helmand område. Folkene kendte menneskene og er observation, men mandskabet kommer miljøet. Det gør vi ikke i Helmand. Det vil til at løse mange forskellige typer opgaver. sige, at vi skal være meget mere forsigtige - både i luften og på landjorden, siger Søren M. Poulsen. Det er vigtigt for Søren M. Poulsen at understrege, at selvom de skal til et krigshærget område, så skal Fennec-helikopterne ikke i direkte krig. - Vi skal ikke derned og vinde krigen. Fennec-helikopteren er ikke udstyret med angrebsvåben og kan ikke indgå i regulær kamp. Vi skal gøre det nemmere for drengene på jorden at vinde krigen og øge sikkerheden for alle. Den modstand, Fennec-helikopterne mødte i Irak, var utrænede militser. I Afghanistan kommer de til at stå overfor de oprørere, som viste sig at være for stor en mundfuld for russiske kamphelikoptere i 1970 erne. Men det ændrer ifølge Søren M. Poulsen ikke noget. - Kamphelikoptere flyver i lav højde og kommer meget tæt på fjenden. De tiltrækker sig opmærksomhed på en helt anden måde, end vi kommer til. Det, vi kan, er at kigge over bakketoppe og om bag ved bygninger, så landtropperne ikke ender i uheldige situationer. Det betyder, at vi kan ligge meget højt oppe i luften og kigge ned. Det gør, at vi ikke er et mål for fjenden. FoToGRAF: GEoRG ASK LUNDEN JENSEN For meget erfaring Mange af dem, der skal af sted i juni, har været udsendt i enten 2003 til Makedonien eller i 2005 eller 2007 til Irak. - Det er bagsiden af medaljen: Mændene er utroligt velkvalificerede og erfarne. Det er de, fordi de har været af sted før. Men de har været så meget af sted, at det begynder at få konsekvenser på hjemmefronten. Kan vi ikke sikre dem en længere periode herhjemme uden udsendelse, får vi problemer med at holde på dem, siger Søren M. Poulsen. 14

15 afghanistanmissionen Udsendelse rammer kommende observatører Udsendelsen af Eskadrille 724 til Afghanistan forsinker uddannelsen af de kommende observatører. Var eskadrillen blevet udsendt i efteråret 2009 som planlagt, kunne de selv have stillet med observatørerne FoTo: JANNI MøLLER THoMSEN hen over sommeren, så er der endnu ikke den store opstandelse omkring det. - De har taget det meget stille og roligt, men der er jo heller ikke så meget andet at gøre, fortæller Tommy Mikael Egede Rasmussen. Hvad tiden skal gå med for de fire, er endnu uvist. Der er ikke lagt planer for dem, men den lille gruppe er initiativrig. - De taler selv om noget skydning og om at beskæftige sig selv med forskellige opgaver. Men ellers må de stikke næserne i bøgerne og studere, siger han. Rovdrift på de operative Allerede inden beslutningen om udsendelse af helikopterenheden til Afghanistan blev truffet, var de operative observatører i forvejen meget pressede. Der bliver trukket meget store veksler på de få. - På sigt er det også uholdbart. Vi kører allerede nu rovdrift på de få, der er opera- AF JANNI MøLLER THoMSEN De er pilotens venstre hånd. De navigerer dem gennem terræn og guider dem til landing. De har kontakten til tårnet. De betjener forward looking infrared (FLIR). De er observatører i forsædet. Men der er meget få af dem i Eskadrille 724. Politisk ændring Planerne var lagt. Styrkeopbygningen for Eskadrille 724 var i gang, efter at de i december vendte hjem fra Irak. Til august kunne fire nye observatører være en del af eskadrillen fra operational Conversion Unit (ocu) og efter et år være operative. Men så besluttede politikerne, at helikopterne fra Eskadrille 724 skulle sendes til Helmandprovinsen i Afghanistan. - Havde vi kørt efter planen, så ville de fire observatører, der lige nu er undervejs, have været klar til udsendelse til blandt andet Afghanistan i efteråret 2009, fortæller Tommy Mikael Egede Rasmussen fra ocu. I stedet har man været nødt til at plukke medarbejdere fra blandt andet Eskadrille 722 og omskole dem. For de fire nye observatører bliver uddannelsen nu forlænget, fordi de ikke kan uddannes på helikopterne, mens de er i Afghanistan. - Ressourcerne bliver brugt anderledes nu. Det koster dem minimum tre måneder, men nok mere sandsynligt seks måneder, fortæller han. Utilfredsheden endnu ikke at spore Eftersom de fire observatører først for alvor kommer til at mærke konsekvenser i maj og tive. og med udskydelsen af de fires uddannelse, så går der længere tid, inden de kan tage over i eskadrillen. I løbet af maj får eskadrillen FLIR, og det er meningen, at observatørerne skal uddannes til at benytte den. Men også den plan er forpurret på kort sigt. Tommy Mikael Egede Rasmussen forklarer, at man ikke i øjeblikket kan uddanne de kommende observatører til at bruge FLIR. De FLIR der er kommet til Danmark skal sendes med helikopterne til Afghanistan. Eskadrillen skal efter hans mening fredes i rigtigt lang tid, når de igen er tilbage i Danmark. - Sandheden er, at den store konsekvens for eskadrillen er, at de løber tør for folk ret hurtigt og hvad gør vi så? 15

16 afdeling?? På flugt fra fjenden Ti besætningsmedlemmer fra Fennec-bidraget, der skal til Afghanistan, lærte i april, hvordan de undslipper, hvis uheldet er ude AF GEoRG ASK LUNDEN JENSEN FoToGRAF: GEoRG ASK LUNDEN JENSEN En blanding af biplyde og radiostøj knaser ud af nødradioen, da den bliver tændt. De to soldater kryber sammen bag nogle buske og kalder helikopteren op. - Get ready for pickup. Two minutes, lyder svaret gennem støjen. Jaget af Hjemmeværnet Ti besætningsmedlemmer, der skal til Afghanistan med Fennec bidraget, er på Combat Search And Rescue kursus. Her lærer de, hvordan de overlever, hvis de styrter eller må nødlande bag fjendens linjer. I nat blev de sat af forskellige steder nord for øvelsesterrænet i Finderup med besked om at undgå fjenden og finde frem til et mødested inde i øvelsesterrænet. Knap 40 mand fra Flyverhjemmeværnet forsøgte at fange dem på vejen, men nu er alle fem hold nået frem. Resten af dagen står den på praktisk undervisning. Her lærer de, hvordan de skal opføre sig, hvis de skal evakueres med helikopter, hvordan de skal forholde sig ved en nødlanding, hvordan de trækker sårede ud af helikopteren og så skal de have genopfrisket deres skydefærdigheder. Vigtigt i Afghanistan Undervisningen er særligt relevant for helikopterbesætningerne på grund af den kommende mission. - I Afghanistan kan de jo risikere at flyve hen over et område, der ikke bliver kontrolleret af egne styrker, fortæller instruktør Simon Tollerud fra Flyvevåbnets Førings- og operationsstøtteskole. - Kurset gør, at de føler sig sikre i deres procedurer og ved, at der bliver sat en hel masse aktivitet i gang, hvis de styrter ned, og at der hele tiden vil være styr på, hvor de er. Stort udbytte for dørskytter Kurset skulle egentlig have været for besætninger fra hele Flyvevåbnet, men efter beskeden om at der skal Fennec helikoptere til Afghanistan, blev programmet hurtigt tilpasset, og F-16 piloter måtte vige pladsen for dørskytter og observatører fra helikopterbidraget. At dørskytterne fra Combat Support wing gennemgår kurset er noget nyt. Inden udsendelsen af helikopterne til Irak i 2007 gennemgik de kun et komprimeret, primært teoretisk, kursus. Denne gang gør planlægningen, at det her er en mulighed, og dørskytterne fik også meget med hjem fra kurset, fortæller Simon Tollerud. - De var teoretisk pressede, fordi de ikke er flyvende til hverdag, så de er ikke vant til engelsk radiokommunikation med flyverudtryk. Men de klarede det rigtig godt alligevel. Da larmen fra helikopterens rotorblade nærmer sig, løber de to soldater ud på engen og sætter sig på knæ med hænderne i vejret. Helikopteren lander bag dem. To soldater hopper ud og går frem imod dem med løftede rifler. De tjekker de knælende mænds ID-kort og hiver dem derefter hurtigt op i helikopteren, der letter og brager væk over trætoppene. 16

17 Vidste du at kasernebygningen fra den gamle Flyvestation Skagen nu er blevet revet ned? Kasernen blev opført i som hjemsted for det da nyoprettede Flyverdetachement 601. Det blev senere til Eskadrille 601. at chefen for Eskadrille 680, Peter Farver, i april modtog Dansk Militær Idræts hæderstegn? I begrundelsen kunne man blandt andet læse at han i mange år været et meget stort aktiv for den frivillige idræt i hele Forsvaret. Han er en af de ildsjæle, der vedvarende yder en meget stor indsats for, at idrætslivet får de bedst mulige vilkår. at Flyvevåbnets search and rescuelæge arbejdede sammen med Søværnets læge fra infirmeriet i Frederikshavn? Det skete da to alvorligt forbrændte patienter skulle evakueres efter en eksplosion på Skagen Havn. Med hjælp fra Søværnets læge kunne redningshelikopteren flyve de to patienter til Rigshospitalets brandsårsafdeling. at tre danske F-16 fly med personel i april blev sendt til Island? Her skulle de både træne og afprøve Islands luftovervågningssystemer 17

18 afdeling?? afghanistanmissionen Jeg skal i krig igen øjnene blev store, mens blikket blev fjernt. Underlæberne hang. Beskeden var ikke til at tage fejl af FoToGRAF: JANNI MøLLER THoMSEN AF JANNI MøLLER THoMSEN Vi skal af sted. Vi skal til Afghanistan. Det var meldingen i starten af april til VAN og hans kollegaer fra Eskadrille 724. Helikopterne kom hjem i december sidste år, og mange medarbejdere må nu igen snøre ørkenstøvlerne. - Jeg blev meget overrasket over, at vi allerede skulle af sted igen. Jeg havde overhovedet ikke regnet med det, fortæller VAN, der er pilot i Eskadrille 724 og en af dem, der skal sendes ud med hold II til Helmand. Derfor ønsker han ikke sit civile navn i bladet. - En hel masse tanker fór gennem mit hoved på få sekunder. En blanding af spænding - nyt land, nye opgaver samtidig med at jeg blev klar over, at det nok er den farligste flyvende mission, Danmark nogensinde har deltaget i. Presset fra pressen Selv om chefen for Helikopter wing Karup, Søren M. Poulsen, tog en helikopter fra Karup til oksbøl, hvor enheden var på træningslejr, nåede han ikke at overbringe den nedslående besked før pressen. - Jeg ringede først til min mor. Hun ville være mest bekymret og tage det hårdest. Derfor synes jeg ikke, hun skulle have det at vide i medierne. Desværre havde hun hørt det. Hun blev meget ked af at høre, at jeg skulle af sted igen, fortæller VAN, mens ansigtets folder bliver mere alvorlige. VAN var i Irak med hold II og er derfor en af de erfarne piloter i eskadrillen. En udsendelse synes uundgåelig. - Jeg var næsten sikker på, jeg var en af dem. Hellere fortælle familien, at jeg skulle af sted, og så senere sige noget andet end omvendt. Pårørende må igen betale prisen Når soldaterne først er taget af sted, skaber de sig en dagligdag i de nye omgivelser og fokuserer på den opgave, de er udsendt for at løse. Familierne står tilbage med savnet og en hverdag, der skal hænge sammen. - Vores pårørende er jo meget mere nervøse, end vi er. Vi ser det rigtige billede af, hvad der sker, de hører kun om død og ødelæggelse fra CNN, forklarer VAN. Informationen til de pårørende har været yderst sparsom indtil nu. - Flyvevåbnets ledelse har været rigtigt dårlige til at informere os om den opgave, vi skal ned og løse. Men det bunder jo nok i, at de ikke ved det endnu. Vi mangler virkelig noget konkret at gå hjem og fortælle. Derimod håber VAN, at der ligesom sidst vil være nyhedsbreve og arrangementer for de pårørende. - Det blev nemmere for dem, da nyhederne og de positive historier begyndte at strømme hjem fra Irak. VAN er 27 år, men det er anden gang, siden han for knap et år siden blev operativ, at han skal sendes ud. 18

19 afghanistanmissionen - For mig er det nemmere, at jeg ikke har børn eller andet, der binder mig. Men for mine pårørende, der er det jo stadig svært. De er lige kede af det. Danmarks drenge De soldater, helikopterenheden skal ned og støtte, er danske tropper fra Hæren. For VAN gør det en forskel, selv om han ikke selv troede, det ville have den store betydning. - Det er som om den dér kollegiale, lidt broderlige følelse bliver vækket noget mere i en, når der er et formål med at hjælpe danskere, der er super pressede. Fjenden er en anden i Afghanistan, end den var i Irak. - Jeg ser et større formål med den her opgave, men jeg ser den også som værende farligere end den anden. Da VAN var i Irak, mente han, at risikoen i de to lande var den samme. Det gør han ikke længere. - Talebanerne er mere aggressive og ikke bange for de danske styrker. Hverken kørende eller flyvende. For de danske soldater bliver lejren dog et mere sikkert sted, end det var i Irak. Camp Bastion, hvor de danske helikoptere får tilholdssted, har aldrig været angrebet. - I Irak var det en trussel at være på basen, fordi vi konstant blev angrebet. Den slags vil der ikke være noget af i Camp Bastion. Det giver bedre mulighed for at restituere. Da VAN blev bedt om at sætte ord på, hvilke tanker han har gjort sig om Helmand, fik det disse følelser op i ham. - Green Zone. Det er det første, jeg tænker. Jeg forbinder det vist lidt med Vietnam-krigen. Tæt bevoksning og danske soldater, der har fjenden alt, alt, alt for tæt inde på kroppen. Den ulige kamp Med så farlig en mission i sigte kunne man frygte en medarbejderflugt, eller at vrede og frustration ville vælte frem som vulkaner i udbrud. I stedet føler man et sammenhold og en vilje til nu at løse endnu en opgave i den lille eskadrille. - Moralen er rigtigt høj, men der er også frustration at spore over, at vi bliver sendt af sted igen så kort tid efter, at vi er kommet hjem. Men folk gør sig klar til at tage i krig, forklarer VAN. Det er, som om den dér kollegiale, lidt broderlige følelse bliver vækket noget mere i en, når der er et formål med at hjælpe danskere, der er super pressede VAN Frustrationerne peger ifølge VAN mere i retning af, at materiellet ikke er det mest egnede til at løse de opgaver, enheden gang på gang bliver sendt ud for at løse. - Det er os, der hver gang skal sendes til fronterne som den flyvende støtte-enhed. Men vi føler os nedprioriteret på materiellet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der findes bedre helikoptere på markedet til den her type missioner, fortæller VAN, mens et opgivende træk på skuldrene kommer til udtryk. Danskerne står overfor en fjende, som historisk set altid har kæmpet mod overmagten. - De ved godt, hvad det vil sige at kæmpe mod en teknologisk overmagt. De har kæmpet mod blandt andet russerne i årtier. Det er en dygtig og farlig modstander. Fjenden i Afghanistan er også svær at få øje på. De kan forsvinde i menneskemængder og forrette terror, mens man mindst venter det. Det stiller meget store krav til soldaterne, for fjenden er ikke bundet af de konventioner, Danmark skal overholde. - Hvis ikke vi overholder konventionerne, så kan jeg ikke forstå, hvad vi laver der. Vi er der helt overordnet for at skabe en bedre og mere retfærdig verden. Det gør vi blandt andet ved at overholde nogle konventioner. Hvis ikke vi gør det, så bliver krigen ufatteligt ligegyldig. Det tærer på sindet At eskadrillen kun har været samlet i Danmark siden december, tærer på kræfterne. oplevelser og savn bliver ikke bearbejdet, før turen igen går ud i verden. - Man puster til noget nervøsitet hos vores nærmeste, der ikke har nået at falde helt ned fra sidst. De reagerer hårdere på det, når udsendelserne kommer så hyppigt. De når ikke rigtigt at slappe af. Men ikke kun hos de pårørende er det opslidende. VAN frygter, at det manglende pusterum kan give bagslag på sigt. - Jeg kan ikke mærke noget på mig selv endnu, men det skal sikkert nok ligge gemt et sted. - Specielt hvis jeg bliver ved med at blive udsendt med så korte intervaller. Det er opslidende for sindet. Det er opslidende for sindet 19

20 CSW En efterspurgt vare Soldater fra Combat Support wing er efterspurgt af både FN og NATo og i hele det danske forsvar AF MAJoR EBBE MARKUSSEN. Combat Support wing (CSw) har siden oprettelsen i 2006 leveret både specialister og soldater til internationale operationer. Faktisk vil en del af CSws soldater sige, at de var udsendt, inden CSw blev oprettet officielt. Der var støtte til Combined Air Transport organisationen på Kabul International Airport i Afghanistan, hvor blandt andet et af Flyvevåbnets Hercules transportfly var indsat i en længere periode i Den organisation, som senere blev til CSw, var også med i Protection Team Basra i Irak. I skrivende stund kommer hovedparten af bidraget på Kandahar Airfield i Afghanistan fra CSw, og derudover har vi stadigvæk folk i Bosnien, Irak, Kosovo og Kuwait under NATo- eller FN-mandat. Igen ud med helikoptere I øjeblikket gør mandskab fra CSw klar til at støtte Helicopter wing Karups detachement, som snart skal sendes til Helmand-provinsen i Afghanistan. Soldaterne er specialuddannede til at hjælpe med det praktiske omkring udsendelsen og håndteringen af både passagerer og gods. De skal også sørge for oprettelse og drift af kommunikation og sørge for forsyning samt soldater med andre specialer, der indgår i den flyvende del af detachementet. Samarbejdet med Helicopter wing Karup er ikke nyt, idet vi også bidrog, da helikopterne var i Irak i Samtræning med F-16 Efter den succesrige indsats sammen med Fighter wing Skrydstrup i forbindelse med forberedelse til opeval, en øvelse, som skal foregå i 2010, fortsætter det gode samarbejde. Samarbejdet består i træning i forbindelse med øvelser, så det resultat, eller måske rettere den standard, som blev opnået under opeval, bliver vedligeholdt. Men den bliver også løbende kritisk vurderet, så der hele tiden findes bedre procedurer. Formålet er, at F-16 og støtteenheden altid er trænet og klar, hvis politikerne vælger at trække det kort. Ikke kun Flyvevåbnet CSw støtter ikke kun Flyvevåbnet; men også NATo, FN og vores søsterværn Hæren og Søværnet har nydt og nyder godt af CSws soldater. Senest har vi med kort varsel støttet Søværnets nye skibe med et par sanitetssoldater. og der indgår også soldater i opgaveløsningen i forbindelse med opstilling og beredskabsperiode for Forsvarets bidrag til NATo. Mission First, People Always Paratheden og smidigheden i opgaveløsningen er stor blandt CSw personel. Det gælder både dem, som udsendes, og dem, som løser de nødvendige støtteopgaver på dansk grund. CSw modtager derfor til stadighed gode tilbagemeldinger fra vore samarbejdspartnere. Vores kapaciteter og soldater med specialuddannelse er en meget efterspurgt vare. Det kan selvfølgelig også slide lidt hårdt på CSw-soldaterne. Men ånden blandt alle combattens medarbejdere er, at opgaven skal løses samtidigt med, at vi passer på hinanden. 20