Bestyrelsesfor- Budgettet Brikkerne mandens citat i budgettet How-to s CDEU kontakt CDEU s beretning i 2012

Transkript

1 Bestyrelsesformandens citat side 6 Budgettet side 8 Brikkerne i budgettet side 12 How-to s side 42 CDEU kontakt side 50 CDEU s beretning i 2012 side 54 CDEU s resultater i 2012 side 58 CDEU 2012 i tal side 68 CDEU s regnskab i 2012 side 72 Central Denmark EU OFFICE

2 2

3 Nem adgang til viden om EU er dette års tema for CDEU s årsrapport. Vi bevæger os mod en ny budgetperiode fra , hvor alt er nyt. Der er nye muligheder, nye krav og nye prioriteter. Så brug CDEU som din adgang til den viden! 3

4 4 Bestyrelsesformandens citat

5 Vi er allerede godt i gang med Det bliver et år, hvor der er endnu mere brug for CDEU end nogensinde før. Vi går en helt ny budgetperiode i møde, og alt er nyt. Derfor bliver CDEU vores adgang til viden om, hvordan vi fremover skal arbejde og prioritere i forhold til EU har været endnu et succesrigt år for CDEU. Kontoret har gjort en værdifuld indsats for at få kommunerne til at arbejde mere strategisk med internationalisering. Der er blandt andet blevet gennemført MORE workshops i to midtjyske kommuner og lagt planer for de næste to. Workshoppene er med til at tegne et klart billede af, hvordan kommunerne hver især kan udnytte mulighederne i EU til at løfte egne indsatsområder endnu mere effektivt. Jeg er overbevist om, at vores meget kompetente konsulenter i CDEU vil løfte denne opgave til fuld tilfredshed og ruste Midtjylland til at blive klar til budgetperioden Bestyrelsesformand Bente Nielsen (SF), 1. næstformand i Regionsrådet, Region Midtjylland 5

6 6 budgettet

7 FOLD UD OG LÆS MERE OM EU S BUDGET A 7

8 8 Brikkerne i budgettet

9 brikkerne i budgettet Forhandlingerne om EU s næste budgetperiode er trukket ud, og det er i skrivende stund ikke fuldstændig afklaret, hvordan pengene bliver fordelt på støtteprogrammerne. Det følgende er din adgang til viden om, hvordan brikkerne lige nu ser ud til at falde i forhold til fem vigtige områder: Forskning erhverv kultur uddannelse energi, miljø og klima 9

10 10 Forskning

11 forskning Horizon 2020 samler alle EU-programmer, der indeholder forskning og innovation. 11

12 Forskning grundstenene i horizon 2020 A A A A Større budget Lige nu ser det ud til at ende på knap 70 milliarder euro. Øget samarbejde mellem erhvervsliv og forskning Mere offentligt-privat samarbejde skal skabe innovative løsninger på de store samfundsmæssige udfordringer og bidrage til økonomisk vækst. Mere løsningsorienterede projektbeskrivelser Projekterne vil i højere grad være præget af input til, hvordan vi løser de samfundsmæssige udfordringer mere end på forhånd givne opgaver. Derfor vil der også være stort fokus på tværfaglighed. Mindre administrativt bøvl Europa-Kommissionen har erkendt, at det er for kompliceret at søge EU-støtte. Derfor indeholder udspillet blandt andet forslag om: Kortere fra ansøgning til bevilling Tiden fra ansøgning til bevilling af tilskud skal afkortes til 100 dage. Mere overskuelighed Alle eksisterende EU-programmer inden for forskning og innovation får et fælles regelsæt under Horizon Mindre revision Projektfasen skal lettes ved at kræve mindre revision. Der vil som udgangspunkt kun være revision, hvis der opstår mistanke om forkert brug af ressourcer. Risikovillighed Kommissionen har signaleret, at man vil have en større risikovillighed under det nye program. 12

13 De tre hovedelementer i Horizon 2020 bliver: Industrielt lederskab Samfundsmæssige udfordringer Videnskab i topklasse Forskning og Innovation skal give svar på de store samfundsmæssige udfordringer: Sundhed Fødevarer Energi Transport Miljø og klima Inkluderende samfund sikkert samfund 13

14 Forskning Fokus på innovation giver plads til virksomheder Horizon 2020 er godt nyt for midtjyske virksomheder. Mange af de små innovations-programmer i det foregående rammeprogram bliver nu lagt ind under Horizon Målet er, at få flere virksomheder til at deltage i EU-projekter. Virksomhederne står for et kommercielt fokus, så slutproduktet kan markedsføres og skabe vækst. Hvis du har planer om at ansøge inden for de første ansøgningsrunder i Horizon 2020, er det nu du skal i gang. Vi er i Midtjylland godt skruet sammen til at udnytte mulighederne i Horizon Der er mange mindre og mellemstore virksomheder, og de er typisk meget innovative og har stor omstillingsdygtighed. Og der er også stor tilfredshed med Horizon 2020 i de danske vidensinstitutioner, selvom de skal til at tænke lidt nyt, siger Kirstine C. Magoola, EU-konsulent hos CDEU, og henviser til at der er sket meget nyt med Horizon Tværfaglige projekter Udover det offentligt-private samarbejde skal projekterne også være tværfaglige under Horizon Europa-Kommissionen har valgt en hel ny tilgang og defineret syv samfundsmæssige udfordringer. EU-projekter vil fremover skulle bidrage med svar på disse udfordringer, og det bliver nødvendigt at arbejde tværfagligt. Sundhed er den ene af de syv udfordringer. Hvis et projekt eksempelvis handler om Alzheimers, ses det under Horizon 2020 som både en sundhedsmæssig og en demografisk udfordring, da der bliver flere og flere ældre. Et projekt vil skulle tænke bredere end tidligere. Det kunne være med en samfundsmæssig vinkel på, hvordan vi sikrer, at samfundet kan tage hånd om folk med Alzheimers. En etisk vinkel kan se på, om det er i orden at sætte gps på de syge. Og så er der en vækstvinkel, hvor virksomhederne spiller ind, forklarer Kirstine. Lige netop med fx Alzheimers er der rigtigt mange velfærdsteknologiske muligheder, som kan lette livet for patienten og pårørende og give øget sikkerhed. Brug 2013 til at blive klar! Hvis du har planer om at ansøge inden for de første ansøgningsrunder i Horizon 2020, er det nu du skal i gang. Hvis du har en idé til et projekt, så tag fat i os. Vi følger udviklingen i Europa-Kommissionen der er i gang med at finde ud af, hvad der skal fokuseres på inden for de syv samfundsmæssige udfordringer. Vi forventer, at det falder på plads henover det første halvår af Og så vil vi kunne fortælle dig præcis, hvordan du skal vinkle dit projekt, samle det rigtige netværk eller hvad du ellers har brug for, slutter Kirstine. 14

15 Case: Sådan vil Aarhus Universitet hente flere EU-midler Et strategisk samarbejde med CDEU og flere medarbejdere internt skal øge andelen af Aarhus Universitets EU-midler fra 8 til 15 procent. Satsningen kommer fra den øverste ledelse som et led i ambitionen om at vokse. Universitetets øjne og ører i Bruxelles Universitetet vil derfor være med til at præge den forskningspolitiske retning i EU og dermed projektopslagene. Det skal Kirstine hos CDEU hjælpe med som universitetets øjne og ører i Bruxelles. Foto: Lars Kruse/AU Kommunikation Aarhus Universitet har gode kort på hånden i forhold til at øge andelen af EU-projekter. Universitet har arbejdet målrettet siden det danske EU-formandskab i foråret 2012 på at blive klar til den nye budgetperiode. Det nye er, at EU-programmerne er delt ind i store samfundsudfordringer. Så vi har nedsat arbejdsgrupper, hvor vi har kortlagt vores stærke navne inden for de forskellige områder. Hvis vi skal nå vores mål om 15 procent, skal vi være langt mere proaktive end tidligere, siger John Westensee, leder af Forskningsstøtteenheden på Aarhus Universitet. Vi kommer til at udvide samarbejdet med Kirstine hos CDEU, som skal have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der bliver diskuteret i Bruxelles. Hun skal hjælpe os med at opfange de politiske signaler dernede og få plantet vores budskaber hos Europa-Kommissionen. Vi skal have vores folk med til de vigtige møder, og hun bistår os med at udvælge de rette til mødernes formål og at få dem med, siger John Westensee. Aarhus Universitet har også oprustet sin egen organisation med tre medarbejdere, der har overtaget de opgaver, som CDEU tidligere varetog. Det drejer sig om strategiske aktiviteter, at klæde ledelsen på samt at prøve at påvirke fremtidige opslag. 15

16 16 Erhverv

17 erhverv Nyt støtteprogram skal gøre det mere attraktivt for små og mellemstore virksomheder at deltage i EU-projekter. 17

18 Erhverv flere muligheder for støtte til virksomheder i SMV Instrumentet hedder EU s nye støtteprogram for små og mellemstore virksomheder. Med programmet vil EU støtte innovative projektideer tidligere, og de vil skabe bedre rammevilkår for at markedsføre produkterne, der kommer ud af projektet. Det skal være mere attraktivt for virksomheder at deltage i forskningsprojekter. Derfor har Europa-Kommissionen skabt et helt nyt støtteprogram for små og mellemstore virksomheder. Programmet bliver delt op i tre søjler. De tre søjler i SMV Instrumentet: Under første søjle er der støttemidler til at udvikle en projektidé og skrive en god business case. Det er nyt, at EU går ind og støtter så tidligt i processen. Man vil typisk kunne søge mellem euro til denne del. Under anden søjle kan man søge penge til at udvikle en prototype. Det vil typisk være projekter med ca. 2 års varighed som kan få mellem 1-3 millioner euro i støtte. Denne søjle er det man kender fra programmerne fra sidste budgetperiode, men som noget nyt vil Europa-Kommissionen slække på kravene om udenlandske partnere. Tredje søjle i SMV Instrumentet er lidt mere diffus. Europa-Kommissionen vil her støtte op om den videre kommercialisering af projektet, men man vil ikke kunne søge støttemidler. Europa-Kommissionen vil derimod forsøge at lave nogle favorable lånemuligheder, samt coache virksomhederne gennem den såkaldte Valley of death fra udviklingen er færdig til produktet begynder at skabe profit på markedet. Tanken med søjle tre er, at det skal være slut med, at prototyper samler støv på hylderne. Det er stadig meget uklart, hvordan Europa-Kommissionen vil gøre det her i praksis. Men vi følger udviklingen herfra, da det jo kan blive meget interessant for de midtjyske virksomheder, hvis der bliver nye muligheder for finansiering af deres udviklingsprojekter, siger Rasmus Mørk, EU-konsulent i CDEU. 18

19 Case: 42 millioner hentet til midtjyske virksomheder med ifacilitator En opgørelse fra Styrelsen for Forskning og Innovation over de danske virksomheders deltagelse i EU s støtteprogram R4SME viser, at de midtjyske virksomheder var bedst til at hente støtte fra programmet i Fremgangen i Midtjylland kan i høj grad tilskrives ifacilitator, der er CDEUs opsøgende strategi over for virksomheder. Strategien blev lagt i 2009 og arbejdet tog rigtig fart i 2010 og Strategien virker. Succesraten for virksomheder, der har fået hjælp til at søge støtte gennem ifacilitator, ligger på 40 procent mod et landsgennemsnit på 23 procent, siger Rasmus Mørk, ansvarlig EU-konsulent hos CDEU. Biogas-virksomhed fik 10,3 millioner fra EU Bigadan, leverandør af biogas-teknologi, i Skanderborg er en af de virksomheder, der har fået hjælp gennem ifacilitator. Bigadan fik i ,3 millioner kroner fra EU til udvikling af en proces, der skal give øget udbytte af biogas-produktion. Virksomhedens rolle som projektkoordinator styrer projektet i en kommerciel retning. - Vi kender markedet og ved, hvor vi kan styrke vores markedsmæssige position. Så selv om det kræver en arbejdsindsats at sidde ved roret, får vi et projekt, der er skræddersyet til at skabe vækst for vores virksomhed, siger administrerende direktør i Bigadan, Karsten Buchhave. Projektet, som hedder BIOMAN, involverer flere udenlandske virksomheder og vidensinstitutioner, samt danske vidensinstitutioner som Teknologisk Institut i Aarhus, AL-2 AGRO og Aalborg Universitet. Rasmus Mørk, EU-konsulent i CDEU tilføjer, at den økonomiske støtte til at gennemføre et projekt er betydningsfuld. Men for virksomhederne er det langsigtede perspektiv om vækst gennem internationalt samarbejde og udvikling af ny teknologi mindst lige så vigtigt. Det er også noget man mærker i Skanderborg. Det er svært for et mindre firma som vores at løfte et forskningsprojekt på det her niveau, og støtten betyder, at vi kan øge kvaliteten af de tekniske aspekter i projektet og sikre succes på tværs af faglige kompetencer og landegrænser, siger Karsten Buchhave. 19

20 Erhverv Andre midtjyske projekter, der har fået støtte gennem ifacilitator i 2012: CareShop Midtjyske partnere i projektet er Sekoia og Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet MICCS Demo Midtjyske partnere i projektet er DGE, Biorem og Teknologisk Institut AdEC Midtjyske partnere i projektet er ÅK Chrom og Teknologisk Institut BIOMAN Midtjyske partnere i projektet er Bigadan og Teknologisk Institut: UnderstAID Midtjyske partnere i projektet er Sekoia, VIA University og Skanderborg Kommune MEDIATE Midtjysk partner i projektet er Eglu Sådan får du EU-støtte Hvis du gerne vil vide, om dit projekt er egnet til EU støtte, skal du gerne kunne nikke ja til følgende: Dit projekt er innovativt det udvikler et nyt produkt, en ny proces eller lignende. Det gavner dit projekt at arbejde sammen med udenlandske partnere. Dit projekt er egnet til at løbe over 2-3 år. Du har medfinansiering på plads. EU-støtte udgør mellem 50-75% afhængig af aktiviteterne og af det konkrete EU program. Projektet har en europæisk merværdi. Det vil sige, at effekten af projektet understøtter europæiske prioriteringer. 20

21 Sundhedsinnovation vil fortsat være i høj kurs Det politiske fokus på at løse den demografiske udfordring er uændret for den næste budgetperiode. Det betyder, at virksomheder har gode muligheder for at få støtte til projekter inden for sundhedsinnovation. - I den næste budgetperiode vil man tale mindre om ældrebyrden og mere om, hvordan man kan gøre de ældre mere selvhjulpne. Derfor vil projekter med fokus på at udvikle nye omsorgsmodeller have gode chancer, forklarer Rasmus Mørk, EU-konsulent i CDEU. Han forventer, at det vigtige program Ambient Assisted Living, der har været centralt i finansiering af projekter inden for sundhedsinnovation, vil fortsætte på den ene eller anden måde. Hjemmehjælpere bag udviklingen af innovativ sundhedsteknologi Hvad sker der, når man sætter 16 studerende fra sundhedsteknologi på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet på en bus og kører dem til Holstebro, hvor de skal tilbringe dagen på et plejehjem med 16 ansatte i Holstebros plejeog omsorgssektor? Det ville CDEU, Holstebro Kommune og Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet finde ud af den 28. november, hvor de samlede de studerende, hjemmehjælpere, sosu-assistenter og andet frontpersonale i en workshop. Formålet var at udvikle innovative løsninger til fremtidens sundhedspleje. - Vi skal handle nu, hvis vi skal fremtidssikre de kommunale sundhedstilbud. I vores kommune vil andelen af ældre over 67 år være steget med 26,3 procent i Og det kommer til at presse udgifterne til sundhedssektoren i vejret. Vores strategi for at løse den udfordring er at hjælpe folk til at klare flere ting selv. Og der er moderne teknologi meget interessant, siger Anders Kjærulff, direktør for Kultur og Sundhed i Holstebro Kommune. Workshoppen resulterede i 16 innovative forslag til teknologiske løsninger på fremtidens omsorgsmodeller, og Central Denmark EU Office arbejder nu videre med at hjælpevirksomheder og andre aktører i Midtjylland til at opnå EU-støtte til at realisere de bedste af disse ideer.. 21

22 22 Kultur

23 kultur Europa-Kommissionen har lagt op til en 37 procent stigning i midlerne på kulturområdet med 13,5 milliarder kroner i den nye budgetperiode. 23

24 Kultur Prøv at tænke ud af boksen, når I skal lave projekter under det nye program. Tag partnere ind, som I ikke umiddelbart havde tænkt kunne være interessante samarbejdspartnere. Åse Højlund Nielsen et kreativt europa de tre delprogrammer A A A Et Kultur-delprogram rettet mod kulturprojekter med fokus på at flytte kulturmedarbejdere og værker på tværs af grænser, få skabt et nyt publikum og at etablere europæiske kulturplatforme. Et Media-delprogram rettet mod film- og avbranchen, herunder med fokus på støtte til opdyrkning af nye målgrupper og markeder. Et helt nyt tværfagligt delprogram, der indeholder en lånegarantiordning og støtter udveksling af erfaringer om nye forretningsmodeller, indhentning af markedsdata, politisk samarbejde og meget andet. 24

25 tænk i nye forretningsmodeller Europa-Kommissionen har lagt op til en 37 procent stigning i midlerne på kulturområdet med 13,5 milliarder kroner i den nye budgetperiode. Det nye kulturprogram dækker hele kultursektoren, herunder, kultur, filmproduktion og de kreative erhverv. I tråd med EU s vækstdagsorden skal kulturprojekter nu også i højere grad indtænke vækst og jobskabelse. Et Kreativt Europa Det nye kulturprogram hedder Et Kreativt Europa, der består af tre delprogrammer. Det nye i kulturprogrammet er et tværgående delprogram for kulturelle sektorer. Her kan man eksempelvis forestille sig, at et museum går sammen med et reklamebureau om at udvikle en ny forretningsmodel. Europa-Kommissionen går meget målrettet efter, at projekterne skal skabe vækst. Det er nyt i forhold til kulturprogrammerne, og derfor skal der nu indsamles data på, hvad der virker. Så jeg tror man vil stå sig meget bedre i forhold til EU-midlerne, hvis man kan skrue et projekt sammen, der kan komme med svar på, hvordan kulturprojekter kan føre til vækst, siger Åse Højlund Nielsen. Start med de lokale behov Opskriften på et godt kulturprojekt under Et Kreativt Europa starter med lokale behov og interesser. Spørgsmålet om, hvordan projektet kan være med til at skabe udvikling i det lokale samfund, skal tages op i begyndelsen af projektforløbet. Prøv at tænke ud af boksen, når I skal lave projekter under det nye program. Tag partnere ind, som I ikke umiddelbart ikke havde tænkt kunne være interessante samarbejdspartnere. Det kunne være en lokal virksomhed eller ungdomsklub, som kan hjælpe med at udvikle projektet og finde ud af, hvordan vi kan arbejde sammen om at løse nogle fælles lokale udfordringer og derefter føre det videre internationalt, siger Åse Højlund Nielsen. EU vil stille garanti En anden nyhed i det nye kulturprogram er en lånegarantiordning for SMV er og organisationer inden for de kulturelle og kreative sektorer. Formålet er, at det skal blive nemmere at få finansieret et projekt gennem banklån. Præcist hvordan det kommer til at se ud, er der ingen afklaring på endnu. Men det forventes at det skal forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank. 25

26 Kultur Case: EU-støtte til digitale kulturfortællinger Projektet Smart Culture skal over de næste tre år udforske, hvordan blandt andet danske kulturfortællinger kan tryllebinde nye publikummer verden over i digitalt format. De danske partnere i projektet er Region Midtjylland, Aarhus Universitet, museumssamarbejdet MMEx og Aarhus Filmværksted. De arbejder sammen med universiteter, museer og kulturorganisationer i seks andre europæiske lande. Det er således et omfattende og meget ambitiøst projekt, der kan være med til at tegne fremtiden for en levende og engagerende formidling af kulturarven. Digital og interaktiv formidling af kunst og kulturarv er et de vigtigste kulturindsatsområder i Region Midtjylland. Derfor er Smart Culture, der formidler erfaringer på dette felt i hele Europa et vigtigt projekt. Vi fik kendskab til projektet gennem Åse hos CDEU. Hun hjælper os med at finde de EU-projekter, der understøtter vores strategi og interesser som region. Derudover er hun en værdifuld sparringspartner, når der opstår problemer i komplekse projekter, som det her, siger Erik Bach Andersen fra Regional Udvikling i Region Midtjylland. Projektet blev skudt i gang 1. december Design Days blev en stor succes, fordi vi formåede at gå på tværs af sektorerne og bragte uddannelsesfolk, designfolk, industrielle designere og mange flere sammen. Åse Højlund Nielsen 26

27 Case: Design Days 77 talere, 200 deltagere og 2 fulde dage er tallene bag den succesfulde konference Design Days, som blev holdt af forsknings- og innovationsnetværket, ERRIN. Ideen til konferencen kom oprindeligt fra CDEU. Design Days blev en stor succes, fordi vi formåede at gå på tværs af sektorerne og bragte uddannelsesfolk, designfolk, industrielle designere og mange flere sammen. I CDEU har vi fået mange nye kontakter ud af konferencen, hvor der udover de 200 deltagere også var regionskontorer med, fortæller Åse Højlund Nielsen, EU-konsulent i CDEU. Jørgen Rasmussen, lektor ved Arkitekthøjskolen i Aarhus, var en af de danske deltagere i Design Days. Det er overordnet set en rigtig god idé at samle folk på tværs af brancher og uddannelsesinstitutioner for at diskutere, hvordan design kan bruges i nye sammenhænge. Det mest værdifulde for mig var de små diskussionsseancer, der blev holdt meget tematiske og gav en indholdsrig debat. Jeg anbefaler, at man bruger det format fremover i Design Days. Det kan i mine øjne føre til værdifuld indsigt i fremtidens måde at bruge design til udvikling og innovation, siger han I 2013 bliver Design Days afholdt som et heldagsarrangement den 26. september med reception aftenen inden. 27

28 28 Uddannelse

29 uddannelse yes europe Youth Education and Sport YES Europe samler tidligere uddannelses-, sports- og ungeprogrammer under sig: LLP / Aktive Unge / Erasmus Mundus / Tempus / / Alfa / Edulink / CIC (Cooperation with Industrialised Countries) / Jean Monnet / Idræt 29

30 Uddannelse Hvad er nyt? Lånegaranti for studerende til ophold i udlandet Enklere ansøgningsprocedurer! Mere brug af standardsatser Færre aktiviteter fra 75 i det nuværende LLP-program til 11 i YES Europe Mere samarbejde med 3. lande (nabolande og vækstøkonomier) Strategiske partnerskaber og videnalliancer mellem uddannelsesinstitutioner og eksempelvis virksomheder 30

31 Budget milliarder euro fordeling på aktiviteter: Mobilitet: 66 % Samarbejdsaktiviteter: 26 % Politiske reformer: 5 % Jean Monnet: 2 % Idræt: 1 % Idræt 1% Jean Monnet 2% Politiske reformer 5% Samarbejds aktiviteter: 26% Mobilitet: 66% 31

32 Uddannelse Case: CDEU partner i CB4LLP Projektet CB4LLP samler op på al den gode viden og værktøjer, der er skabt i gennem de seneste syv år i de mange EU-programmer på uddannelsesområdet. CDEU er blevet inviteret med som partner i projektet på grund af CDEUs værdifulde netværk til uddannelsesinstitutioner og kommuner i Midtjylland. Guidebog inddelt i fem temaer Den overordnede plan er, at der skal udvikles en guidebog, der giver adgang til metoderne og værktøjerne. På projektets kick-off møde blev der defineret fem temaer, som metoderne og værktøjerne bliver inddelt i. Temaerne er: Kvalifikationer inden for digital læring, iværksætteri, turisme og grøn teknologi, samt bekæmpelse af frafald på uddannelsesinstitutionerne. Det giver god mening at få al den viden i spil, som er blevet skabt i projekterne i løbet af budgetperioden Og for CDEU giver det et godt forhold til nye partnere og en masse ny viden at deltage i sådan et projekt. Det vil også komme andre aktører i Midtjylland til gode, siger Åse Højlund Nielsen EU-konsulent i CDEU. Workshops som udgangspunkt for handlingsplan CB4LLPs partnere skal sammen få de udviklede metoder og værktøjer i brug i de forskellige kommuner, uddannelsesinstitutioner og organisationer i deres respektive regioner. Første skridt for CDEU bliver at gennemføre 15 workshops i region Midtjylland som skal danne basis for en videre handlingsplan. På den ene side handler projektet om at udbrede kendskabet til hvad der findes af gode resultater fra uddannelsesprojekter, som andre kan få gavn af. Det vil vi gøre ved at identificere et ambassadør-korps, som vi klæder på til at motivere andre til også at have øjnene åbne for mulighederne i de uddannelsesinitiativer, der allerede er udviklet og afprøvet. Projektpartnerne har også en stor opgave i at indsamle og strukturere al den viden, der er blevet skabt de seneste syv år. Og endelig så skal vi sikre, at der hos regionale og lokale beslutningstagere bliver skabt interesse for at indarbejde den pågældende viden og værktøjer i uddannelsesstrategier og -prioriteter, slutter Åse Højlund Nielsen. 32

33 Målsætninger for YES Europe Reducere frafald på uddannelser max 10 % i 2020 Flere skal gennemføre en videregående uddannelse 40 % i 2020 Forbedre kvaliteten i uddannelserne Skabe et europæisk livslang læring-område Styrke den internationale dimension på uddannelsesinstitutionerne gennem samarbejde med uddannelsesinstitutioner i 3. lande 33

34 34 Energi, miljø og klima

35 energi, miljø og klima Med et forslag til et væsentligt større budget på 3,2 milliarder euro signalerer Europa-Kommissionen, at klima- og miljøindsatsen bliver central i Og ligesom på de øvrige områder sigter EU-støtten efter svar på de store samfundsmæssige udfordringer. 35

36 Energi, miljø og klima Life + lever videre i LIFE + programmet har været EU s hovedinstrument til finansiering af miljøprojekter i den nuværende budgetperiode. Europa-Kommissionen har foreslået, at programmet videreføres i den kommende budgetperiode som et miljø- og klimaprogram, der kommer til at hedde LIFE. Med et forslag til et væsentligt større budget på 3,2 milliarder euro signalerer Europa-Kommissionen, at klima- og miljøindsatsen bliver central i Og ligesom på de øvrige områder sigter EU-støtten efter svar på de store samfundsmæssige udfordringer. Projekterne kan handle om selve udviklingen af nye løsninger på, hvordan man eksempelvis indretter byer for bedre at håndtere oversvømmelser. Det kan også være projekter, der indsamler data og udbreder viden i form af kampagner og lignende. 36

37 Det nye i LIFE-program bliver opdelt i et miljødelprogram og et klimadelprogram Delprogrammet for miljø: Under Miljø og ressourceeffektivitet vil der blive fokuseret på mere innovative løsninger til bedre implementering af miljøpolitik og inddragelse af miljømål i andre sektorer. Under Natur og Biodiversitet vil der blive udviklet bedste praksis for, hvordan biodiversitetstabet kan stoppes og økosystemtjenester kan genoprettes. Under Miljøstyring og information vil der blive arbejdet for mere videndeling, udbredelse af bedste praksis og bedre regeloverholdelse, ud over bevidstgørelseskampagner Delprogrammet for klimatiltag: Under Modvirkning af klimaændringer vil der blive fokuseret på en reduktion af drivhusgasemissioner. Under Tilpasning til klimaændringer vil der blive fokuseret på øget robusthed over for klimaændringer. Under Klimastyring og information vil der blive fokuseret på øget bevidstgørelse, kommunikation, samarbejde og formidling om tiltag vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. 37

38 Energi, miljø og klima ALLE TALER OM VAND! Vand er et af de områder, hvor der sker en masse både på europæisk plan og i Midtjylland. Har man et projekt inden for vand, er der gode chancer for at få tilskud i EU, siger Birgitte Karnøe Frederiksen, EU-konsulent i CDEU. Fokus i EU-regi handler i høj grad om de samfundsmæssige konsekvenser af eksempelvis oversvømmelser, håndtering af spildevand, genanvendelse af vand og andre store udfordringer, fortæller hun. Vand som eksporteventyr Det overordnede mål om vækst i EU påvirker også initiativerne inden for vand, der i høj grad bør handle om, hvordan vi kan eksportere løsninger inden for vandområdet. Det er et perfekt match i forhold til Midtjylland. Regionen har et indsatsområde på vand, og der er nogle skarpe kompetencer inden for både erhvervslivet og forskningsområdet. Jeg er sikker på, at vi som region kan komme op med nogle store og innovative projekter, siger Birgitte Karnøe Frederiksen, der understreger, at det er vigtigt at gå i gang allerede nu, hvis man har en idé til et projekt er et relativt stille år, og det er en virkelig god mulighed for at finde de helt rigtige samarbejdspartnere og opbygge alliancer, slutter hun. Jeg er sikker på, at vi som region kan komme op med nogle store og innovative projekter Birgitte Karnøe Frederiksen, EU-konsulent i CDEU. 38

39 Case: MORE i Skive førte til stort energi-projekt Skive Kommune har arbejdet med flere EU-projekter, men der var et potentiale i at få mere viden og overblik over mulighederne i EU. Det var en samarbejdspartner, der gjorde Skive Kommune opmærksom på CDEU s MORE-proces. Kommunen tog herefter kontakt til Ringkøbing-Skjern Kommune, som kunne anbefale processen. Vi har områder, hvor vi er dygtige til at arbejde internationalt. En MORE-proces ville være en god anledning til at udbygge det gode arbejde. Processen var velplanlagt, og selve idéudvekslingen til workshoppen fungerede godt, siger Hanne Greisen, afdelingschef for Markedsføring og Erhvervsudvikling i Skive Kommune. Første projekt allerede skudt i gang Resultatet af MORE-processen er fem konkrete projektideer, som kommunen kan arbejde med. Af de fem projekter er et stort energiprojekt allerede skudt i gang. Projektet handler om etablering af et videncenter for energi. Det er et rigtig godt resultat, at vi allerede har fået første projekt startet op. Projektet støtter op om Skive Kommunes satsning på bæredygtig energi, så der er også langsigtede perspektiver i det, fortæller Hanne Greisen. CDEU er kommet tættere på En anden fordel ved MORE-processen har været, at CDEU og medarbejderne i Skive Kommune har lært hinanden endnu bedre at kende. Det er nemmere at ringe til EU-kontoret og få en snak her efter workshoppen. Så vi har fået meget ud af MORE, og vi glæder os til at få landet flere af de store ideer, slutter Hanne Greisen. De fem projektideer i Skive Kommune Hands-On University Aktiv Ferie/Skive Surfskole Gør Global Viden Lokal Lagring af Vindenergi Rent Liv 39

40 40 How-to s

41 howto s Skal du i gang med et EU-projekt? Mangler du internationale samarbejdspartnere? Eller har du brug for adgang til EU-beslutningstagere? Vi har samlet lidt inspiration til, hvordan du kan gribe det an. 41

42 How-to s how-to 1 5 ting du skal have tjek på inden du søger et EU-projekt Tjek: Et projekt skal være nytænkende og innovativt. Det kan handle om udvikling, pilotprojekter, erfaringsudveksling eller best-practise der gives ikke tilskud til drift og mursten. Tjek: Dit projekt skal have en international dimension, og projektets resultater skal udbredes i Europa. Samtidig skal projektet understøtte EU s politiske prioriteter eller lovgivning. Projekter, som kun vedrører snævre nationale problemstillinger, kan ikke få støtte. Tjek: Du skal have internationale partnere med i projektet, og det skal være de bedste. Projekter skal typisk gennemføres i tværnationale partnerskaber, dels fordi det sikrer en europæisk dimension i projektet, dels fordi det tvinger projektet til at søge efter den bedste viden på området i hele Europa. Tjek: EU s tilskud er typisk på 50 % af omkostningerne, så du og dine partnere skal selv finansiere resten af projektet. Egenfinansieringen består ikke nødvendigvis af kontante midler men kan også være de arbejdstimer partnerne lægger i projektet. Tjek: Du være indstillet på at bruge megen tid og ressourcer på at opfylde de formelle krav til dokumentation i forbindelse med projektet. Likviditet er også en nødvendighed, fordi EU s betalingstid ofte er lang. Til gengæld får du udover pengene en nær samarbejdsrelation til nogle af de bedste partnere på dit projekts område. 42

43 how-to 2 Bliv fri for administrative opgaver og fokuser på det faglige i dit projekt. Når man er involveret i et EU-projekt, har man ansvar for en masse administrative opgaver. Det kan være en udfordring at holde styr på indberetninger til Kommissionen, overholdelse af deadlines, samt at projektets partnere leverer det de skal, når de skal. Den byrde kan CDEU i nogle tilfælde hjælpe dig med at løfte ved at indgå som koordinator i dit projekt. Det betyder, at vi sørger for det administrative, mens du og dine projektpartnere kan fokusere på det sjove og realisere jeres projekt. CDEU er administrativ partner i to forskellige projekter: SOS Netværk et projekt på Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus der har fået 3,5 millioner kroner fra EU. 2Fish: Fiskeriskolen i Thyborøn vil sammen med fem fiskeriskoler i andre lande udvikle nye uddannelser til fiskerindustriens sideerhverv. Det har de fået knap 3 millioner kroner til af EU. 43

44 How-to s how-to 3 8 trin til en EU-ansøgning Ansøgninger til EU-projekter er en omfattende og lang proces. Her er vores anbefaling til en 8-trins rute til en EU-ansøgning. Ruten er kort beskrevet, men du kan få mere uddybende vejledning ved at tage kontakt til CDEU. Trin 1: Lav en projektskitse Skriv ned ganske kort, hvad din ide går ud på. Hvad er baggrunden, hvad er det, du vil, hvem vil du samarbejde med, hvad er målet, og hvordan vil du nå frem til det? Trin 2: find frem til tilskudsmuligheder Send din projektbeskrivelse til CDEU. Du vil få en hurtigt tilbagemelding på, om dit EU-projekt opfylder kravene. Hvis det gør, vil vi hjælpe dig frem til det tilskudsprogram, du skal søge under. Hvis dit EU-projekt ikke opfylder kravene, kan vi fortælle, hvordan du opfylder dem. Trin 3: Sæt dig ind i tilskudsprogrammets målsætninger og ansøgningskrav Du kan få hjælp af CDEU til at forstå de relevante tilskudsprogrammer. Nogle tilskudsprogrammer har et såkaldt kontaktpunkt, der skal rådgive og vejlede potentielle ansøgere om mulighederne for at søge tilskud. 44

45 Trin 8: Udfyld ansøgningsskemaet Dette er den svære og meget afgørende del. Start med at indhente alle de relevante dokumenter og dokumentation. Der er som regel opstillet kriterier for om tilskud kan gives. Dem skal du huske at tage med i betragtning, når du skriver. Teksten skal være overbevisende, letforståelig og bære præg af, at projektet er gennemtænkt. Send gerne udkast af din tekst til ansøgningsskemaet til CDEU og få feedback på det, du skriver. Trin 7: Projektet udvikles i sam arbejde med samarbejdspartnerne Det er vigtigt for et EU-projekts kvalitet og muligheder for at opnå støtte, at de forskellige partnere er inddraget aktivt i projektet. Drøft med dine partnere, hvordan I vil sikre et ligeligt bidrag til projektet fra alle partnere, og hvordan de forskellige aktiviteter i projektets afvikling kan fordeles mellem de forskellige partnere. Trin 6: Få egenfinansieringen på plads Egenfinansieringen skal på plads. På dette trin i processen ved du nu en hel del mere om tilskudsmulighederne, du kender kommende partnere, du ved, hvad der kræves af jer hver for sig, og du kan så gå videre med at skaffe finansiering lokalt. Trin 4: find partnere Hvis du ikke allerede har internationale samarbejdspartnere, hjælper vi dig gerne med at finde dem. Vi sender din partneransøgning ud i det store netværk, vi er i kontakt med, enten bredt eller målrettet til de lande i netværket, som du er særligt interesseret i. CDEU hjælper dig gerne med at arrangere møder med kommende samarbejdspartnere. Trin 5: Afprøv projektideen overfor dem, der skal vurdere den Ved større projekter kan det være en ide at få afprøvet ideen overfor dem, der siden skal vurdere ansøgningen. Det kan ske hos Europa-Kommissionen eller de sekretariater, der varetager behandlingen af ansøgningen, alt efter hvilket program, du søger under. I nogle tilfælde har du mulighed for en elektronisk tilbagemelding, hvis du indsender en kort projektbeskrivelse. Ved større projekter vil CDEU også kunne hjælpe dig med at aftale møder med de ansvarlige her i Bruxelles. 45

46 How-to s how-to 4 Find internationale samarbejdspartnere og netværk Den internationale dimension er afgørende for dine muligheder i EU. Men hvad gør du, når du sidder i Danmark og skal finde internationale samarbejdspartnere eller netværk? I CDEU er kontakt- og netværksdannelse en stor del af vores arbejde. Så brug CDEU til at finde eller vurdere partnere, der er relevante for din organisation og projekts interessefelt. Jeg anser det for en kæmpe styrke, at vi har et EU-kontor. Åse fra CDEU er en nøgleperson for os i udviklingen af de internationale muligheder, hvor vi gør meget mere nu, end vi gjorde for to år siden. Det har i høj grad været hende, der har været idémageren bag KULTUROPA, siger Erik Bach Andersen. Studietur for demokrati UDValget i Region Midtjylland Region Midtjyllands midlertidige udvalg vedrørende demokrati ønskede at indsamle viden og erfaringer om, hvordan man kan arbejde med borger- og brugerinddragelse både i Danmark og i udlandet, samt indhente inspiration til valgaktiviteter og politisk kodeks. De kontaktede CDEU for at få input til hvem der arbejdede med emnet internationalt. - Det ville have været svært at sidde i Danmark og finde den information på egen hånd. Så det har været meget værdifuldt for os at kunne kontakte CDEU. Vi fortalte om vores idé, og de samlede bolden op, undersøgte mulighederne i deres netværk og vendte tilbage med nogle konkrete forslag til kontakter, som vi kunne arbejde videre med. Det var en god hjælp, og jeg tvivler på, at vi kunne have fundet frem til de helt rigtige kontakter på egen hånd, siger Louise Holk fra Region Midtjylland. 46

47 how-to 5 4 måder at bruge CDEU til interessevaretagelse Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet er to af de mest lobbyede organisationer på grund af deres rolle i lovgivningsprocessen. For begge institutioner gælder det, at de hører forskellige eksperter og interesser forud for en lovgivning. Timing er afgørende, og de mest langsigtede resultater skabes ved at være aktiv på forhånd. CDEU vil med afsæt i vores netværk og daglige gang i Bruxelles kunne medvirke til at varetage specifikke regionale og kommunale interesser. Interessevaretagelse kan bestå i følgende: 1. Opfange tidlig information om EUregler og formidle disse til relevante modtagere i regionen 2. Etablere dialog mellem aktører i EUsystemet og aktører i regionen om en konkret problemstilling, 3. Repræsentere midtjyske interesser i netværksorganisationer, 4. Søge at påvirke beslutninger i EU-beslutningsprocessen på områder, hvor der står særlige midtjyske interesser på spil. CDEU sørgede for, at vi kom til at tale med den helt rigtige person på det helt rigtige tidspunkt. Hvis vi ikke havde fået chancen nu, ville vi skulle have ventet til Så det var meget afgørende for udviklingen af et grønt gas-net i Danmark, siger Knud Boesgaard projektleder i Energinet. dk, der var med på en delegationstur arrangeret af CDEU, hvor det lykkedes at få ændret et EU-direktiv, der stod i vejen for den videre udvikling af et grønt gas-net i Danmark. 47

48 48 Om CDEU

49 om cdeu Vi arbejder primært med tre ting: Vi skaffer penge til EU-projekter i Midtjylland Vi hjælper midtjyske virksomheder, kommuner, organisationer til at komme med i internationale netværk Vi synliggør Midtjyllands styrker og varetager midtjyske interesser internationalt. 49

50 CDEU kontakt HVEM ER VI? CDEU er Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. Kontoret drives i fællesskab af Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Vi samarbejder med og arbejder for alle typer af institutioner og organisationer i Midtjylland, herunder kommuner, Regionen, virksom heder, erhvervsorganisationer, klynger, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, kulturinstitutioner, turismeorganisationer m.v. Medarbejdere: Lars Holte Nielsen, Direktør Kirstine C. Magoola, EU-Specialkonsulent Åse Højlund Nielsen, EU-konsulent Rasmus Aspe Mørk, EU-konsulent Birgitte Karnøe Frederiksen, EU-konsulent Karen Munk Jensen, Projektmedarbejder Løntilskudsmedarbejdere og praktikanter fra videregående uddannelsesinstitutioner i Midtjylland 50

51 Bestyrelsen: 1. næstformand i Regionsrådet Bente Nielsen (formand), Region Midtjylland Rådmand Hans Halvorsen, Aarhus Kommune Viceborgmester Preben Christensen, Ikast-Brande Kommune Direktør Karina Boldsen, People & Culture, Vestas Wind Systems A/S Prorektor Søren E. Frandsen, Aarhus Universitet Viceborgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune Regionsrådsmedlem Aleksander Aagaard, Region Midtjylland 51

52 beretning

53 CDEU BERETNING 2012 Året hvor Midtjylland for alvor satte sit mærke på EU 53

54 2012 beretning 2012 året hvor Midtjylland for alvor satte sit mærke på EU gennemførte vi i foråret sammen med Danmarks EU-repræsentation tre Presidency Dialogues om disse temaer. Seminarerne var meget velbesøgte og skilte sig ud fra vrimlen af arrangementer i Bruxelles. Samtidig gav seminaret om klog vækst anledning til, at Aarhus Universitet fik mulighed for at komme med input til Europa-Kommissionen om næste budgetperiodes forskningsrammeprogram. Det er et afgørende skridt i opbygningen af Aarhus Universitets europæiske profil. Beretning fra Lars Holte Nielsen, Direktør 2012 var et succesrigt år på flere punkter end nogensinde før. På projektsiden har CDEU s strategiske indsats med ifacilitator betydet, at over 40% af al dansk EU-støtte på dette område kommer fra ifacilitator-projekter i midtjyske små og mellemstore virksomheder. Inden for internationalisering har CDEU haft en nøglerolle i en lang række indsatser, der markerer Midtjylland som en stærk aktør i EU nu og i fremtiden. Et år med markant midtjysk internationalisering I kraft af forårets danske EU-formandskab var der forøget fokus på Danmark i EU. Og på EU i Danmark. Det har haft stor betydning på CDEU s arbejde i Fokus på Danmark i EU brugte vi til at sikre et talerør for danske lokale og regionale styrker og interesser inden for tre centrale områder i Midtjylland, grøn vækst, klog vækst og sund vækst. Sammen med de øvrige danske lokale, regionale og forskningskontorer i Bruxelles i DAcoB-regi MORE tager fart hos kommunerne Danmarks interesse for EU betød en lang række besøg fra Midtjylland til Bruxelles og desuden en platform, hvor vi for alvor kunne få startet vores MORE-initiativ om projektorienteret internationalisering i kommunerne op. Vi gennemførte i 2012 MORE-processer med Skive og Holstebro Kommune. At der er kommet gang i MORE-processerne har stor betydning for kommunernes eget arbejde med internationalisering, og gør CDEU endnu bedre i stand til at rådgive om og styrke EU-indsatsen i de enkelte kommuner. Det er derfor et af årets vigtigste resultater, at vi har fået skudt MORE i gang for alvor. 50 millioner til midtjyske virksomheder På erhvervsområdet har CDEU etableret sig som en central aktør for midtjyske virksomheders deltagelse i internationale innovationsprojekter. Vores ifacilitator initiativ er blevet integreret i Midtjyllands erhvervsfremmesystem med velfungerende synergirelationer til lokale erhvervsråd, Væksthuset og relevante netværksinitiativer. ifacilitator har i 2012 sikret knap 50 mio. kr. fra EU-fonde til midtjyske virksomheder og har bevist at gøre en forskel, idet statistik fra regeringen viser, at over 40% af al dansk 54

55 2012 var et succesrigt år på flere punkter end nogensinde før. Lars Holte Nielsen, Direktør i CDEU EU-støtte på dette område kommer fra ifacilitatorprojekter. Erhvervsområdet får endnu mere fokus i 2013, idet CDEU sammen med Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland har etableret en forprojektordning, som kan medfinansiere virksomheders omkostninger til at ansøge Eurostars-ordningen. Lovende klima-projekter i gang Klimaområdet er et prioritetsområde for Midtjylland og har været i kraftig bevægelse for CDEU i Vi har arbejdet på at skabe en europæisk forbindelse til de vigtigst klima- og energi-projekter i Midtjylland. Målet er at opnå EU-finansiering og tilskud samt skabe en forudsætning for højere klimaafkast i projekterne. CDEU er involveret i en række projekter på dette område, herunder letbanen, Skive Biotermi, energirenovering af bygninger i Aarhus Kommune, Region Midtjyllands energirenoveringsprojekt med øvrige kommuner og biogasnet i Ringkøbing-Skjern. Disse projekter vil nå deres kulmination i 2013, og vi forventer os meget af dem. CDEU nu partner i fire projekter CDEU har i 2012 øget sit aktivitetsniveau som partner i EU-projekter. Udover de to EU-projekter, som CDEU er leder af, 2Fish og SOS Network, er vi partner i to andre projekter med henholdsvis italiensk og svensk ledelse. Projekterne er medvirkende til at styrke CDEU s faglige kompetencer både på projekt emnet og på EU-projekter generelt og desuden generer projekterne ressourcer og netværk til CDEU. Afgørelser på fokusområder faldt godt ud Slutningen af 2012 bød på en afgørelse indenfor to områder, som CDEU har arbejdet intenst med i løbet af året. For det første blev det afgjort, at Aarhus bliver Europæisk Kulturhovedstad i Denne beslutning betyder, at vi i 2013 yderligere kan fokusere vores arbejde med internationalisering af de midtjyske kulturinstitutioner samarbejde med K2017-sekretariatet. For det andet faldt CDEU s aftaleforhold med Aarhus Universitet på plads. Med den nye samarbejdsaftale bliver CDEU Bruxelles-platformen for den nye forskningspolitiske organisering, som AU har opbygget i løbet af året. Den nye organisering vil betyde betydeligt bedre muligheder for at skabe synlighed om AU s forskningsmæssige flagskibe og arbejdet med EU-systemet til disses fordel optakt til næste budgetperiode 2013 bliver på mange måder et mellemår i EUarbejdet. EU afslutter sin nuværende budgetperiode for at gå ind i et nyt rammebudget fra Det betyder på projektområdet, at EU s kasser løber tør i løbet af 2013, og at nye programmer bliver udformet til igangsættelse i Et væsentligt fokus for CDEU i 2013 bliver derfor at følge og påvirke udformningen af de nye programmer og at forberede vores kunder i Midtjylland på den nye situation. Samtidig vil vi naturligvis fortsætte retningen af vores arbejde på grundlaget fra 2012, hvor CDEU var årsag til, at 101 millioner kroner flød fra EU til Midtjylland til offentlige og private udviklingsprojekter. I kontorets levetid er tallet nu 357 millioner kroner. På det solide fundament vil vi fortsætte med at skabe gode konkrete resultater som Midtjyllands kontor i Bruxelles. 55

56 56 CDEU s resultater i 2012

57 cdeu s resultater i

58 CDEU s resultater i 2012 Erhvervsudvikling 40 millioner til midtjyske virksomheder I 2012 handlede CDEUs arbejde med at understøtte erhvervsudviklingen i regionen meget om at konsolidere samarbejdet med erhvervsråd, væksthuset og GTS-institutter, så disse partnere hele tiden melder ind med nye relevante virksomheder, som kan hjælpes til at søge EU-støtte. CDEU kører nu på fjerde år ifacilitator, som er en målrettet indsats, der giver intensiv vejledning om EU-støtte til de virksomheder, der har den bedste chance for at opnå støtten. Denne tilgang er betydeligt mere effektiv end brede informationskampagner, men den er også dybt afhængig af gode input om relevante virksomheder. Derfor er det afgørende at få denne fødekæde af EU-relevante virksomheder til at fungere. Indsatsen i 2012 omfattende blandt et seminar om EU-støtte til virksomheder for GTS-institutterne med repræsentation i Midtjylland. Hensigten var at integrere GTSinstitutterne mere i arbejdet med ifacilitator. 40 millioner til midtjyske virksomheder I løbet af 2012 ledte ifacilitator til 20 indsendte EU-ansøgninger hvoraf 2 er godkendt til støtte og 4 har fået afslag, og resten stadig afventer svar. Til gengæld kom der i løbet af 2012 svar ind fra en del ansøgninger indsendt i 2011, så samlet hjalp ifacilitator midtjyske virksomheder med at opnå 40 millioner fordelt på 6 virksomheder. 58

59 forskning strategisk aftale med Aarhus Universitet Året 2012 var i høj grad præget af tre punkter på forskningsområdet, som også vil komme til at få afgørende betydning for Strategisk aftale med Aarhus Universitet Ved årets afslutning indgik vi en aftale med Aarhus Universitet (AU) om et udvidet samarbejde. Det har været en længere proces, som det har taget det meste af året at nå en afslutning på. Vi diskuterede forskellige modeller før vi lagde os endeligt fast på en model, hvor AU køber halvdelen af en medarbejder hos CDEU. CDEU s arbejde kobles direkte op på AU Talent & Forskning. CDEU skal koncentrere sig om EU-aktiviteter, hvor det giver en merværdi, at vi sidder i Bruxelles og har en mere direkte indgang til miljøet og skal især bruges til det mere strategiske arbejde. De nærmere mål skal fastlægges primo Processen har været lærerig og overvejende positiv og vi mener også, at resultatet i høj grad er blevet endnu bedre i kraft af processen. Aftalen gør os i stand til at arbejde endnu mere målrettet fremover. Presidency Dialogues førte til indflydelse 2012 var året, hvor Danmark havde EUformandskabet, og vi i DAcoB-regi benyttede lejligheden til at skabe øget opmærksomhed omkring danske forskningsstyrker gennem vores tre kvalitetsevents Presidency Dialogues, som vi høstede stor ros for. Der var tale om mindre tematiserede events med det helt rette publikum, hvor vi fokuserede på danske styrkepositioner. Professor Flemming Besenbacher repræsenterede AU til arrangementet om Horizon Han fik lov at komme med direkte input til forskningsprogrammet og diskutere med flere kommissionsmedarbejdere på højt niveau og andre vigtige aktører i forskningsmiljøet. Horizon 2020 Året har i meget høj grad også været præget af arbejdet med Horizon 2020, det nye forskningsrammeprogram for Vores arbejde har handlet om at finde ud af, hvad udviklingen er, og hvordan vi får bedst mulig indflydelse på den. Endelig har der været en større kommunikationsopgave i at få udviklingen kommunikeret til vores midtjyske aktører, hvilket ikke mindst de månedlige nyhedsbreve Forskningstendenser i EU har været en kilde til. 59

60 CDEU s resultater i 2012 uddannelse og kompetenceudvikling CDEU udbygger projektporteføljen Vi er midtvejs i CDEU s egne to projekter, SOSnetwork og 2Fish. Projektledelsen er forløbet tilfredsstillende, og vi har nået, det vi skulle. Projekterne bliver gennemført i tæt dialog med de midtjyske faglige koordinatorer, henholdsvis Jordbrugsuddannelsescentret i Beder og Fiskeriskolen i Thyborøn. På den måde får skolerne mulighed for at fokusere på det faglige og netværket, mens det tungere administrative arbejde er CDEU s ansvar. CDEU har udviklet et nyt system til projektstyring, og alt i alt har kontoret opbygget nye kompetencer inden for styring af projekter, som også kommer andre aktører til gode. CDEU inviteret med i endnu et uddannelsesprojekt SOS-network og 2Fish har også givet CDEU nogle nye kontakter og betydet, at CDEU er blevet inviteret med i et andet uddannelsesprojekt, CB4LLP (Capacity Building 4 Lifelong Learning Programme). Projektet kan give midtjyske kommuner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner bedre mulighed for at udnytte den store mængde af ressourcer og værktøjer, som gennem årene er blevet udviklet med støtte fra EU s uddannelsesprogram. Derudover betyder projektet CB4LLP, at CDEU s netværk er udbygget med endnu flere internationale kontakter, som kan komme andre i Midtjylland til gavn. Styrket samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Samarbejdet med VIA UC i Aarhus skrider godt fremad. Rammerne for samarbejdet er i løbet af 2012 blevet præciseret. CDEUhar sammen med VIA UC gennemført et pilotprojekt om kompetenceudvikling. CDEU har udviklet et koncept, som VIA UC, der har kompetenceudvikling som et af deres kerneområder, var den helt rette institution at teste konceptet på og få kvalificeret tilbagemelding fra CDEU har desuden haft kontakt til flere erhvervsskoler. En dialog med Tradium i Randers har ført til udvikling af en projektide, der handler om at udvikle en uddannelse som elbils-mekaniker. CDEU har sat TEKO i Herning i forbindelse med et finsk universitet omkring en bestemt læringsmodel, som det finske universitet har udviklet og bruger i deres samarbejde med virksomheder. Gymnasienetværket, der blev sat i søen i 2011, afholdte i 2012 endnu et møde denne gang med Region Midtjylland ved roret. CDEU har fokuseret på dialogen med de enkelte gymnasier og eksempelvis hjulpet Risskov Gymnasium med at finde internationale samarbejdspartnere. Kvalificering af CDEU s metoder I 2012 var CDEU også værtsorganisation i et projekt, hvor tre medarbejdere fra svenske kommuner tilbragte et par dage i Bruxelles hos CDEU, bl.a. med dialog og afprøvning af nogle af de værktøjer, vi benytter. Det gav de svenske medarbejdere nye indsigter og nye erfaringer og inspiration til at gøre tingene anderledes i deres egne kommuner. For CDEU gav det værdifuldt feedback på nogle af de initiativer, vi som organisation selv har sat i gang, og dermed et kvalitativt løft. Kontakten til de svenske kommunale medarbejder er blevet holdt ved lige og har betydet invitation til deltagelse i projekter, som de svenske kommuner udvikler. 60