Redaktion Statens Kunstråd Marts Udgivet af

Transkript

1 Statens Kunstråds årsberetning 2010

2 Redaktion Statens Kunstråd Marts 2011 Udgivet af Kunststyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Kunststyrelsen er sekretariat for Statens Kunstråd ISBN Publikationen er kun udgivet elektronisk og kan downloades fra Rettighederne til denne rapport tilhører Kunststyrelsen. Årsberetningen må frit gengives med behørig kildeangivelse. Statens Kunstråds formål er at fremme udvikling af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet inden for primært de fire kunstfaglige områder: billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Til hvert af de fire områder er der knyttet et udvalg under Statens Kunstråd. Desuden er der nedsat et Internationalt Billedkunstudvalg. Statens Kunstråd har to hovedopgaver: At yde støtte til kunstneriske formål, herunder de formål der fremgår af: litteraturloven, teaterloven, billedkunstloven og musikloven At rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager inden for rådets virkeområde Statens Kunstråds handlingsplan findes på hvor man også kan finde præsentation initiativer og puljer, oversigter over tilskudsmodtagere i , præsentationer af udvalgte støttede projekter, evalueringer mv. Her findes også en samlet oversigt over Statens Kunstråds resultater

3 Statens Kunstråd 1. april marts 2011 Medlemmer af Statens Kunstråd Mads Øvlisen, formand for Statens Kunstråd, udpeget af kulturministeren Giordano Bellincampi, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg, udpeget af kulturministeren Birgit Bergholt, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Jette Drewsen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Finn Hauberg Mortensen, formand for Statens Kunstråds Litteraturudvalg, udpeget af kulturministeren Mikkel Harder Munck-Hansen, formand for Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, udpeget af kulturministeren Pia Buchardt Nielsen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Cai-Ulrich von Platen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Katrine Ring, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Elisabeth Toubro, formand for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, udpeget af kulturministeren Medlemmer af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Elisabeth Toubro, formand, Udpeget af kulturministeren Mette Sandbye, udpeget af kulturministeren Niels Erik Gjerdevik, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Hanne Nielsen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Marianne Torp, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Medlemmer af Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg Christine Buhl Andersen, formand, udpeget af kulturministeren Gitte Ørskou, udpeget af kulturministeren Mikael Andersen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Eva Koch, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Jakob Jakobsen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd 3

4 Medlemmer af Statens Kunstråds Litteraturudvalg Finn Hauberg Mortensen, formand, udpeget af kulturministeren. Niels Lyngsø, næstformand, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Rasmus Heiberg, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Niels Peter Juel Larsen, udpeget af kulturministeren Gritt Uldall-Jessen, (fra foråret 2008) udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Solvej Balle, (frem til foråret 2008) udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Medlemmer af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Mikkel Harder Munck-Hansen, formand, udpeget af kulturministeren Peter Westphael, næstformand, udpeget af kulturministeren Hans Henrik Clemmensen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Ellen Nyman, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Torsten Schenlaer, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Medlemmer af Statens Kunstråds Musikudvalg Giordano Bellincampi, formand, udpeget af kulturministeren Steen Jørgensen, næstformand, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Hanne Boel, udpeget af kulturministeren Leif Skov, udpeget af kulturministeren Jeanette Balland, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Henrik Holm, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Emil de Waal, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd 4

5 Indholdsfortegnelse Statens Kunstråd 6 Statens Kunstråds Billedkunstudvalg 16 Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg 19 Statens Kunstråds Litteraturudvalg 23 Statens Kunstråds Musikudvalg 27 Statens Kunstråds Scenekunstudvalg 33 Statens Kunstråds årsregnskab Geografisk fordeling af tilsagn fra Statens Kunstråd 47 5

6 Statens Kunstråds årsberetning 2010 Statens Kunstråd Statens Kunstråds formål er at fremme udvikling af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet inden for primært de fire kunstfaglige områder: billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Til hvert af de fire områder er der knyttet et udvalg under Statens Kunstråd. Rådet har desuden nedsat et Internationalt Billedkunstudvalg. Statens Kunstråd har to hovedopgaver: At yde støtte til kunstneriske formål, herunder de formål der fremgår af: litteraturloven, teaterloven, billedkunstloven og musikloven At rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager inden for rådets virkeområde Statens Kunstråds handlingsplan for beskikkelsesperioden beskrev fire indsatsområder, som rådet i særlig grad har koncentreret indsatsen om: Børn og unges møde med kunsten Globalisering Kunsten og kommunerne Formidling Statens Kunstråd fastslog i sin handlingsplan, at rådet ville støtte kunst som udøves med talent, som er af høj kvalitet og som skabes eller fremføres på højt fagligt niveau. Ved tildelingen af støtte ville Statens Kunstråd: Se dansk kunst i et globalt perspektiv Nytænke samspillet mellem stat og kommuner om produktion og formidling af kunst Støtte kunst, der kan udfordre og engagere, ikke mindst børn og unge Støtte kunsten ud fra en nutidig, kunstfaglig vurdering Fremme mangfoldighed i produktion og formidling af kunst Arbejde på at skaffe kunsten plads i samfundsdebatten og i den nye medievirkelighed Statens Kunstråd har i hele sin funktionsperiode tilstræbt at basere sine beslutninger og anbefalinger på en vidensbaseret dokumentation og at opsamle erfaringer i form at egentlige evalueringer. 6

7 Rådets bevillinger i 2010 Statens Kunstråds samlede bevilling i 2010 var på 390 mio. kr. På finansloven for 2010 var der afsat 21,5 mio. kr. til Statens Kunstråds midler til øget kunstnerisk aktivitet og talentudvikling. Dertil kommer en række øremærkede bevillinger til Huskunstnerordningen, internationale formål osv. Langt hovedparten af Statens Kunstråds øvrige midler er enten øremærkede og/eller lagt ud til udvalgene. Rådet har i 2010 prioriteret at iværksætte en række tværgående ordninger i relation til indsatsområderne, til gennemførelsen af en tredje Idéindkaldelse samt til iværksættelsen af en international samtidskunstfestival. Endvidere har rådet ydet bevilling til flere puljer, eksempelvis: Dramatikpuljen og bl.a. til danske galleriers messedeltagelse samt supplerende bevilling til Puljen til Musikdramatik. Endelig har rådet i vid udstrækning overført sine internationale midler til udvalgene og deres internationale aktiviteter. Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Kunsten og Globaliseringen Statens Kunstråds Interkulturelle Rådgivningsprojekt sætter fokus på kunstnerisk mangfoldighed og interkulturelle projekter og prioriteringer for kunstnere og kulturelle institutioner i Danmark. Projektet skal bl.a. sikre kompetenceudvikling af Kunststyrelsens medarbejdere samt eksterne parter som f.eks. kunstnere og kulturinstitutioner inden for et bredt defineret felt, der bl.a. rummer introduktion af professionelle kunstnere med interkulturel baggrund til det danske kunststøttesystem og den danske kunstscene. Projektet har bl.a. indeholdt en mentorordning, workshops, rådgivning af kulturinstitutioner og kunstnere samt projektet Invitation to the Possible, der blev til i tæt samarbejde med Kunststyrelsen og Overgaden Institut for Samtidskunst. For at styrke udvekslingen mellem dansk og udenlandsk kunstliv har Statens Kunstråd etableret Danish International Visiting Artists Programme (DIVA), som gør det muligt at invitere udenlandske kunstnere til at opholde sig og arbejde i Danmark i en længere periode. Rådet afsatte 2 mio. kr. årligt i perioden til formålet. Rådet fik fortaget en intern præevaluering, der tydeligt viste, at ordningen var yderst relevant for dansk kunstliv og afsatte i 2010 yderligere tilskud til ordningen, da ordningen i stigende grad markerede sig positivt og fik fortsat flere kvalificerede ansøgninger. Rådet har desuden besluttet at afsætte 2 mio. kr. i 2011 til en fortsættelse af ordningen. Ordningen evalueres ultimo 2011 for på den måde at sikre det kommende råd et relevant beslutningsgrundlag for eventuel videreførelse af ordningen i 2012 og frem. 7

8 Rådet iværksatte med udgangspunkt i erfaringerne fra DIVA-ordningen i 2010 en ny ordning gældende for alle fire kunstarter, som skulle tilbyde residencies for danske kunstnere i udlandet. Modellen for Residencyprogrammerne i udlandet består af tre elementer: en hjemmeside under kunst.dk med oversigtslister over professionelle residencies i udlandet, økonomisk støtte til residency-ophold samt indgåelse af formelle samarbejder med udvalgte residencies i udlandet. Rådet modtog i 2010 en præevaluering af ordningen, der underbyggede formodningen om, at ordningen ville styrke den internationale kulturudveksling og give mulighed for samarbejde og netværksdannelse i såvel Danmark som internationalt. Rådet besluttede at afsætte midler til videreførelse af ordningen i For at fremme udvekslingen mellem dansk og udenlandsk kunst lancerede Statens Kunstråd i 2010 et nyt, internationalt researchprogram. Researchprogrammet giver internationale kulturformidlere mulighed for at få indblik i det danske kunstliv og styrker netværket mellem den danske og den udenlandske kunstscene. Rådet afsatte i 2010 midler som operatørbevilling til Kunststyrelsen til første fase af et samarbejdsprojekt med Arts Council England. De overordnede formål med projektet var at styrke relationerne mellem det engelske og det danske kunstliv ved i første omgang at etablere en række netværks- og samarbejdsprojekter mellem kunstinstitutioner, kunstnere og kunstnergrupper i England og Danmark, herunder at øge udveksling af kunstnere baseret i de to lande via rådets eksisterende ordninger. Rådet modtog i 2010 en evaluering af Venedig Biennalen Samarbejdet mellem Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg og den norske organisation Office for Contemporary Art (OCA) etablerede et fælles udstillingsprojekt til den danske og den nordiske pavillon på biennalen for billedkunst i Venedig. Evalueringen dokumenterede, at projektmålene for biennalen var opnået samt opsamlede viden og erfaringer, der kunne kvalificere og optimere efterfølgende deltagelse på Venedig Biennalen såvel organisatorisk som indholds- og formidlingsmæssigt. Evalueringen konkluderede, at projektet havde haft et højt kunstnerisk niveau, skabt stor international opmærksomhed og modtaget hæder internationalt. Rådet tog evalueringen til efterretning, men påpegede, at det havde været optimalt, hvis Det Internationale Billedkunstudvalg havde anvendt eksterne evaluatorer til evalueringen. Rådet ydede også støtte til Athelas festival New Music Festival i København. Som en del af festivalen skulle Athelas samarbejde med Bang 8

9 on a Can fra New York. Samarbejdet var et af de oprindelige projekter i DaNY Arts, som var initieret af Statens Kunstråd i 2008, og også et af de projekter, som rådet udvalgte til at modtage midler til opfølgende aktiviteter. Rådet afsatte i 2010 ekstraordinært en bevilling til galleriers messedeltagelse under Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg, En evaluering af ordningen forventes gennemført i foråret 2011 med henblik på at det kommende råd kan tage stilling til en eventuel fortsættelse af denne støtte. Rådets formand indtrådte i 2010 i det panel, der blev nedsat i forlængelse af regeringens strategi for styrket internationalisering af dansk kulturliv. Som armslængdeorgan er Statens Kunstråd ikke forpligtet af regeringens internationaliseringsstrategi eller panelets handlingsplan, men rådet ønskede at bidrage konstruktivt til arbejdet. Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Kunsten og Kommunerne Rådet traf beslutning om at afholde en ny kommunekonference i begyndelsen af Konferencen tog udgangspunkt i kunststøttens dilemmaer som beskrevet i rapporten Spændvidder, offentliggjort i september Rådet fandt det vigtigt med denne kommunekonference at fastholde den igangværende dialog med kommunerne. Rådet drøftede i 2010 sin eventuelle rolle i Kulturministeriets kulturaftaler med kommunerne og besluttede ultimo 2010 at anbefale kulturministeren, at rådet som foreskrevet i Lov om Statens Kunstråd i langt højere grad inddrages som rådgiver og på et langt tidligere stadie i aftaleprocessen for at styrke kunstfagligheden i den statslige og kommunale støttepolitik, f.eks. ved at rådet inddrages i kulturaftalerne. Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Formidling DR henvendte sig sammen med Statens Kunstfond i 2010 til Statens Kunstråd for at etablere et samarbejde om projektet Vores Kunst, der sigtede mod at få engageret borgere og kommuner i at få opført tre nye store kunstværker i det offentlige rum. Interesserede borgere kunne således konkurrere om, at netop deres kommune bliver stedet, hvor et af de nye værker skulle skabes. Målet med projektet var ikke bare at få frembragt nogle nye værker, men også at skabe både debat om og interesse for kunst i det offentlige rum. Rådet fandt, at DR var yderst relevant som samarbejdspartner, og at projektet var oplagt i forhold til 9

10 rådets ønske om at formidle kunsten til en bred offentlighed og skabe debat om kunsten. Rådet afsatte midler til det endeligt formulerede samarbejdsprojekt mellem DR, Statens Kunstråd og Statens Kunstfond. Formanden for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg indtrådte på vegne af rådet som medlem af styregruppen for projektet frem til april 2011, hvor et nyt rådsmedlem skal udpeges af det kommende råd. Rådet havde i 2010 en dialog med Styrelsen for Bibliotek og Medier om et eventuelt samarbejdsprojekt med henblik på at bruge det fysiske biblioteksrum til at formidle den professionelle kunst. Rådet valgte dog ikke at prioritere dette projekt, idet rådet fandt, at det skitserede projekt ikke var den mest hensigtsmæssige måde at understøtte formidlingsindsatsen på. Statens Kunstråd uddelte i 2010 for tredje gang sin Formidlingspris. Prisen gik til Anne-Marie Mai for hendes evne til at formidle litteraturen på nye måder, der især sætter den ældre litteratur ind i nye rammer, der er anderledes og pågående særligt over for det unge segment af litteraturinteresserede. Til at udpege årets prismodtager havde Statens Kunstråd nedsat en uafhængig jury bestående af Synne Rifbjerg (formand), kulturskribent, Signe Lopdrup, formand for Copenhagen Jazzfestival og Mikkel Bogh, rektor på Kunstakademiet i København. Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Børn og unges møde med kunsten Huskunstnerordningen har til formål at fremme børn og unges møde med kunst og at give dem et indblik i kunstneriske processer. Ordningen blev, efter en stor mediedebat iværksat af rådet, sikret med Finansloven 2010 sikret fire år frem. Ordningen er meget populær landet over, og rådet har ved hver ansøgningsrunde ud fra en kunstnerisk prioritering af ansøgningerne søgt at sikre en spredning af midlerne såvel geografisk som institutionelt, med hensyn til kunstarter og kunstnere samt på korte og lange forløb. Desuden har rådet vægtet projekter med et interkulturelt fokus og længerevarende forløb, samt projekter hvor børnene/de unge tilbragte mest mulig tid sammen med kunstnerne. Det lykkedes ikke rådet at sikre midler til en videreførelse af Puljen til Billedkunstneriske Grundkurser (BGK), Grundkurser (GK) og kulturskoler. Rådet havde iværksat en målrettet kampagne for en fortsættelse af forsøgsordningen, men der var ikke den politiske vilje til at fastholde ordningen. Regeringens udmelding var, at det fremover bør være en kommunal opgave, men da rådet vurderede, at det umiddelbart var 10

11 vanskeligt for kommunerne at videreføre ordningen, drøftede rådet på eget initiativ at videreføre en støtte. Rådet måtte imidlertid konkludere, at en eventuel støtte direkte fra Statens Kunstråds egne midler lå uden for rådets økonomiske formåen, særligt fordi der reelt er behov for støtte til årlige optag på flere BGKer til flere treårige forløb over en længere årrække. Statens Kunstråd iværksatte en ekstern evaluering af forsøgsprojektet Dans for Børn, som et led i rådets generelle ønske om at basere deres beslutninger og anbefalinger på en vidensbaseret dokumentation. Pluss Leadership foretog evalueringen, der byggede på tidligere foretagne interne og eksterne evalueringer og målinger. Materialet blev yderligere kvalificeret gennem interviews og rundbordssamtaler med relevante samarbejdspartnere. Evaluator anbefalede bl.a., at Dans for Børn fortsatte som projekt, men at formål og succeskriterier blev mere fokuserede, og at der blev satset strategisk i forhold til en styrkelse af den moderne dans som kunstområde og som en del af folkeskolens undervisning. Statens Kunstråd besluttede, på baggrund af evalueringen og efter ansøgning fra Dansens Hus, at forlænge ordningen for årene Rådet modtog en ekstern evaluering af projektet Kulturpakker koncerter, teater og dans i skolen skoleåret 2009/10. Dansens Hus, Levende Musik i Skolen og Teatercentrum, der varetager Kulturpakkeprojektet, ansøgte om at forlænge projektet i et år i udvidet form, hvor projektet sætter fokus på netværk, konceptudvikling og vidensdeling samt samarbejde med en professionsskole i forsøgets andet år. Rådet bevilgede tilskud hertil. Øvrige tværgående bevillinger Statens Kunstråd iværksatte i 2010 igen sin Idéindkaldelse, hvor rådet opfordrede kunstnere, kunstinstitutioner, kommuner og andre til at komme med idéer til markante kunstprojekter, som rådet kunne støtte. Statens Kunstråd ønskede med sine Idéindkaldelser at sprænge rammerne for, hvordan kunststøtte uddeles ved at støtte gennemførelsen af markante kunstneriske projekter og initiativer uden på forhånd at have fastlagt puljer og beløbsrammer. Rådet modtog i alt 100 idéer, hvoraf 17 blev udvalgt til en egentlig ansøgningsrunde med projektbeskrivelser. I december 2010 udvalgte rådet otte projekter, som modtag støtte. Statens Kunstråd lagde ved sin prioritering af støtten vægt på, at projekterne var markante, involverede flere af kunstarterne, var egnede til at give mange mennesker en ny oplevelse af kunst, stimulerede samfundsdebatten om kunstens væsen og nødvendighed og medvirkede til at placere Danmark som fornyer på den internationale kunstscene. 11

12 Statens Kunstråd supplerede i 2010 de finanslovsfastsatte midler til musikdramatik og afsatte sammen med Musikudvalget og Scenekunstudvalget ekstra midler til Musikdramatikpuljen. Ansøgninger til puljen blev behandlet af det af rådet nedsatte Musikdramatisk Udvalg, som bestod af to medlemmer fra Musikudvalget og to medlemmer fra Scenekunstudvalget. Udvalget indstillede til Statens Kunstråd, der var den endelige beslutningstager. I Musikdramatisk Pulje kunne der søges om tilskud til drift og produktion. Statens Kunstråd afsatte sammen med Litteraturudvalget og Scenekunstudvalget midler til en Dramatikpulje 2010 og Statens Kunstråd nedsatte i 2010 et dramatikudvalg, som bestod af to medlemmer fra Litteraturudvalget og to medlemmer fra Scenekunstudvalget, der afgav indstilling til Statens Kunstråd om anvendelse af dramatikpuljen. Fra Dramatikpuljen kan der søges om tilskud til udvikling af et konkret projekt/værk med henblik på færdiggørelse til reading, produktion eller lignende. Der kan desuden søges om tilskud til afholdelse af workshops og readings i Danmark og i udlandet, oversættelse af dansk dramatik og danske dramatikeres deltagelse i festivaler i udlandet. Endelig kan der søges om tilskud til formidling i forbindelse med udgivelser, opførelser og oplæsninger i udlandet samt tilskud til øvrige aktiviteter, der fremmer arbejdet med dansk dramatik. International samtidskunstfestival Statens Kunstråd, Billedkunstudvalget og det Internationale Billedkunstudvalg bevilgede tilsammen 6,7 mio. kr. til den internationale festival for samtidskunst, herunder til en ekstern evaluering. De ansvarlige for festivalen blev udpeget på baggrund af en konkurrence, som rådet udskrev i begyndelsen af Det blev et samarbejde mellem de fem kunsthaller: Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen Gl. Strand, Kunsthallen Nikolaj og Overgaden Institut for Samtidskunst, der sammen vil stå for Samtidskunstfestivalen Copenhagen Contemporary Art Festival 2012, CCAF. Festivalen skal finde sted i september Rådet lagde i udpegningen vægt på, at de fem kunsthaller tilsammen har stor erfaring og en stærk organisation, og de forventes at kunne skabe en festival, der kan gøre samtidskunsten tilgængelig for et bredt publikum. Festivalen skal derfor ikke kun foregå i de fem institutioners huse, men også i det københavnske byrum. Festivalen kommer til at præsentere en lang række kunstnere fra hele verden og kan blive en af de største kunstbegivenheder i Danmark i 2012 og tilmed få stor international opmærksomhed. 12

13 Kunsten at fremme kunsten Rådets projekt Kunsten at fremme kunsten kørte videre med bidrag fra udvalgene i Det interne spor i projektet skulle dels afklare fordele og ulemper i procedurer mellem råd og udvalg, og dels sætte fokus på, hvilke initiativer, råd og udvalgsmedlemmer vurderede, havde været succeser og hvorfor, samt hvad der kunne have været gjort bedre, og hvad der ikke var lykkedes. Disse vurderinger dannede grundlaget for en fælles refleksion over rollefordelingen mellem råd og udvalg. I de konkrete drøftelser viste det sig dog, at en vis uenighed har præget rådet, bl.a. om ansvarsfordeling og roller mellem råd og udvalg. Omvendt havde rådets handlingsplan og de fire indsatsområder inspireret flere af udvalgene til jævnligt at evaluere egen indsats og tænke på tværs af indsatsområderne i forsøg på at optimere puljer og ordninger. Projektets eksterne spor satte bl.a. fokus på eksterne aktører og den øvrige kunststøttepolitik, der ikke omfattede Statens Kunstråd. Denne indsats var først og fremmest motiveret af en henvendelse til kulturministeren i 2008 på baggrund af en evaluering af Kunstrådets hidtidige virke på daværende tidspunkt. I henvendelsen anførte rådet en række ønsker til forbedringer, herunder en styrkelse af rådgiverrollen i forhold til både stat og kommune og en række ændringer til lovteksten for Statens Kunstråds virke. Heri så rådet et dilemma i forhold til at opfylde lovkravet om at tilgodese tværkunstneriske aktiviteter og skabe dynamik mellem kunstarterne. Rådets ønsker blev imidlertid ikke indfriet, hvilket inspirerede rådet til i 2010 at få Kulturpolitisk Forskningscenter i Aarhus til at udarbejde en analyse om forholdet mellem kunststøttesystem, kunstliv og kunstpolitik. Rapporten Spændvidder blev udgivet og beskrev bl.a. dilemmaer i forhold til fordelingen af midler mellem råd og udvalg og mellem de gamle kunstarter og tværkunstneriske projekter. Rapporten blev flittigt citeret i pressen og formåede endog at rydde forsiden af dagbladet Politiken. På baggrund af rapporten henvendte rådet sig igen til kulturministeren i oktober 2010 dels med en række anbefalinger til forbedring af Statens Kunstråds rolle og dels et ønske om et gennemgribende eftersyn af den samlede kunststøttestruktur. I alt fem konkrete anbefalinger blev givet til ministeren: At rette fokus mod de musisk-kreative fag i skolerne, den forskningsbaserede kunststøtte, en national strategi for kunstindsatsen i Danmark og en evaluering af Statens Kunstråds rolle og konstruktion. Ministeren offentliggjorde efterfølgende nedsættelse af udredningsudvalg med tidligere kunstrådsformand Lars Liebst i spidsen med henblik på at eliminere uhensigtsmæssigheder i kunststøttestrukturen. Arbejdet forventes færdigt til sommer

14 Mødeaktivitet, høringssvar m.m. Rådets formand har afholdt møder med Statens Kunstfonds formandskab og drøftet fælles berøringsflader, det fælles repræsentantskabsseminar og samarbejdsprojektet med DR. Rådets formand har afholdt møde med udvalgsformændene for Statens Kunstfonds Kunsthåndværk- og Designudvalg og Arkitekturudvalg. Udvalgsformændene fremførte her bl.a. deres ønsker om, at Statens Kunstråd fremover også skulle omfatte design og arkitektur. Rådets formand har afholdt møde med Dansk Arkitekturcenter og Danske Designere vedr. Huskunstnerordningen og rådets overvejelser om at lade ordningen gælde for flere kunstformer end de nuværende fire: billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Rådets formand har afholdt flere møder med kulturministeren. Bl.a. vedrørende en eventuel evaluering af Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, hvor Rådets formand opfordrede til en bredere analyse af kunststøttesystemet i Danmark. Det af kulturministeren nedsatte Teaterudvalg udarbejdede i 2010 en rapport om de udfordringer, som scenekunsten i Danmark står over for i de kommende år. Rapporten omfattede en række anbefalinger, som blev sendt i høring. Statens Kunstråd udarbejdede et høringssvar, hvori Statens Kunstråds Scenekunstudvalg udarbejdede et oplæg til den kunstfaglige del af høringssvaret. Politik og strategi for besættelse af bestyrelsesposter Statens Kunstråd drøftede i 2010 sin overordnede politik for besættelse af bestyrelsesposter, herunder profilen på bestyrelsesmedlemmer, og i hvilket omfang råds- og udvalgsmedlemmer kunne påtage sig bestyrelseshverv under rådets funktionsperiode. Rådets generelle politik blev, at råds- og udvalgsmedlemmer fremover ikke kan være repræsenteret i bestyrelser i institutioner, der er støttet af råd eller udvalg. Rådet, der er forpligtet til at udpege medlemmer til flere statstilskudsmodtagende, selvejende kulturinstitutioners bestyrelser, var yderst opmærksomt på, at de nødvendige bestyrelseskompetencer fandtes i de store institutioners bestyrelser, og at alle bestyrelsesmedlemmer var i stand til at påtage sig det overordnede ledelsesansvar. Derfor besluttede rådet, der i 2010 skulle udpege medlemmer til en række teaterbestyrelser, at lave et offentligt opslag vedr. bestyrelsesposter til 14

15 landsdelsscenerne, Den Jyske Opera og Folketeatret.dk. Der indkom ca. 150 ansøgninger, og rådets nytænkende forsøg med et opslag blev meget positivt modtaget. Flere af de, der reagerede på opslaget, blev efterfølgende af rådet udpeget til bestyrelsesposter. Brugerundersøgelse 2010 Formålet med brugerundersøgelsen var igen i år at måle brugernes tilfredshed i forhold til tilskudsforvaltningen i forbindelse med ansøgninger til rådet. Brugernes tilfredshed med Kunststyrelsens håndtering af tilskudsforvaltningen var ligeledes inddraget i undersøgelserne. Brugerundersøgelsen 2010 angav, at antallet af respondenter, der havde et godt eller et meget godt indtryk af rådet og dets udvalg, lå på 62 %. På alle de otte centrale forhold var der også sket en stigning på 10 % i forhold til foregående år. Dette gjaldt især følgende områder: høj service i kontakten med brugerne, hurtig og effektiv forvaltning af kunststøtten, høj kvalitet i afgørelserne og kvalitetsorienteret fordeling af midlerne. Det laveste af de otte centrale forhold var fortsat udsagnet vedr. åbenhed og udadvendthed. Budget 2011 For at sikre en kontinuerlig bevillingsstrøm til ansøgerne og for at give det nye Statens Kunstråd mulighed for at koncentrere sig om udviklingen af dets handlingsplan for den kommende 4-årsperiode har det nuværende råd, der er udpeget frem til og med marts 2011, disponeret over hovedparten af midlerne på finansloven for På tilsvarende vis må det kommende råds handlingsplan forventes at dække perioden til og med Dette indebærer bl.a., at en række puljer udover Huskunstnerordningen videreføres i 2011: Den udvidede Musikdramatiske pulje, Dramatikpuljen, Puljen til Galleriers Messedeltagelse, DIVA-ordningen, Residency-ordningen og Research-programmer. Ligeledes opretholdes den hidtidige overførsel af rådets internationale midler til udvalgene og deres internationale aktiviteter i Af 2011-midlerne afholdes desuden kr. til samarbejdsprojektet Vores Kunst samt knap 4 mio.kr. til den internationale festival for samtidskunst. 15

16 Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Statens Kunstråds Billedkunstudvalg skal fremme udviklingen af kunsten i Danmark i overensstemmelse med Billedkunstloven. Billedkunstudvalget ser sin støttepolitik rettet specifikt mod tre hovedområder i det danske kunstliv: Støtte til den enkelte kunstners billedkunstneriske produktioner, tilskud til udstillinger og formidling af samtidskunst samt driftstilskud til kunsthaller og udstillingssteder. Endelig støtter udvalget også selvstændige initiativer, der anses som egnede til at udvikle forholdene for billedkunsten, konteksterne og formidlingen af billedkunsten. Til at varetage disse opgaver havde udvalget i 2010 en samlet ramme på 33 mio. kr. til rådighed. Udvalget holdt fem møder i Fire uddelingsmøder og et møde vedr. driftsstøtte. Hvert af de fire uddelingsmøder var af tre dages varighed. Møderne havde behandling af ansøgninger som det primære indhold, men indledtes med en dagsorden, hvor sager, der ikke relaterede til ansøgninger, blev behandlet. Udvalget modtog i 2010 i alt 1241 ansøgninger, hvilket er nøjagtig den samme mængde ansøgninger som året før. Udover disse møder afholdt udvalget en workshop med temaet Når børn møder kunsten gennem kunstneren, der blev holdt møder med ledelserne af de kommunale billedkunstfestivaler, samt et dialogmøde med udstillingsstedet Overgaden. I forbindelse med afviklingen af de to kommunale billedkunstfestivaler har udvalget besøgt udstillingerne. Formanden deltog i møder vedr. Festival for samtidskunst 2012, og i forbindelse med konkurrencen om Den illustrerede Børnebog. Udvalgets aktiviteter inden for indsatsområder Globalisering Udvalgsstrukturen på billedkunstområdet, hvor der findes et decideret internationalt billedkunstudvalg, betyder at Statens Kunstråds Billedkunstudvalg i vid udstrækning overlader arbejdet med globalisering til Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg. Kommuner De to kommunale billedkunstfestivaller PORT2010 og TUMULT løb af stablen i 2010, og i forlængelse heraf skulle udvalget gennemføre en evaluering. Udvalget udpegede i 2010 en ekstern evaluator og afsatte kr. til evalueringen. Evalueringen forventes færdiggjort til udvalgets sidste møde i

17 Børn og unge I januar 2010 afholdt udvalget en en-dags konference med aktører inden for området fra hele landet for at få samlet op på de mange gode men også meget spredte erfaringer. Konferencen blev samlet op i rapporten Når børn og unge møder kunsten gennem kunstneren. Puljen Underviseren som ambassadør for billedkunsten, som udvalget oprettede for en enkelt ansøgningsfrist, var en måde at følge op på konferencen og udfolde dette indsatsområde på. Baggrunden for puljen var bl.a. at erfaringen fra konkrete projekter under fore eksempel Huskunstnerordningen viste, at de bedste projekter er dem hvor underviseren er en god ambassadør for billedkunst, og samtidig kan være en god samarbejdspartner for kunstneren. Der blev afsat kr. til puljen i Ansøgningsrunden til puljen blev gennemført i foråret, og fire projekter blev sat i gang. Projekterne vil rapportere tilbage i løbet af Formidling Udvalget besluttede i 2010 at indgå i den samtidskunstfestival, der skal foregå i København Udvalget skal finansiere festivalen sammen med Statens Kunstråd og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg. Finansieringen bliver fordelt med 4 mio. kr. fra Statens Kunstråd, 2 mio. kr. fra Billedkunstudvalget og 1 mio. kr. fra det Internationale Billedkunstudvalg. Udvalget besluttede at afsætte 1 mio. kr. fra budgettet 2010, og 1 mio kr. fra budgettet Udvalget har i lighed med tidligere år valgt at støtte hjemmesider for individuelle kunstnere, og denne stigning er et meget bevidst valg fra udvalgets side. Udvalgets disponeringer for 2011 Det afgående udvalg når at afholde et uddelingsmøde i 2011, og da det afgående udvalg har afholdt fire årlige uddelingsmøder i sin periode, vil udvalget formentlig disponere over ca. 25% af budgettet for Der er fastlagt og offentliggjort i alt fire ansøgningsfrister for Der afsættes 1 mio. kr. til samtidskunstfestivalen af budgettet for

18 Et af de forventede projekter, som udvalget besluttede på sit sidste møde, var kortlægningen af billedkunst for, af og med børn og unge. Baggrunden for ønsket om kortlægningen er, at billedkunsten ikke på samme måde som andre kunstarter - musik, teater og film ydes særlig opmærksomhed gennem lovgivning eller specifikke rammer. Det er en væsentlig grund til, at tilbud til børn om billedkunst er meget spredt og af varieret kvalitet. 18

19 Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg Udvalget varetager den internationale kulturudveksling på billedkunstens område og er nedsat af kulturministeren i henhold til Kunstrådslovens 6. Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg giver støtte til danske kunstneres præsentation og virke i udlandet og udenlandske kunstneres virke og præsentation i Danmark. Derudover er udvalget ansvarlig for en række opgaver, der varetages med Kunststyrelsen som operatør. Under operatøropgaverne hører bl.a. residencies i udlandet og besøgsprogrammer, informationsvirksomhed og det strategiske netværkssamarbejde. Endelig har udvalget ansvaret for Danmarks nationale repræsentation på Venedig Biennalen. Til at varetage disse opgaver havde udvalget i 2010 en ramme på 8 mio. kr. Hertil kommer midler fra Statens Kunstråd til messepuljen på 1 mio. kr., samt et beløb fra Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, som udvalget kan bevilge til danske kunstneres produktion af værker i forbindelse med deltagelse på udvalgte biennaler. Beløbet udgjorde i mio. kr. Udvalgets aktiviteter inden for indsatsområder Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg har først og fremmest haft fokus på indsatsområdet Globalisering. Samtidskunstfestival Udvalget besluttede i 2010 at bidrage til den samtidskunstfestival, der skal foregå i København Udvalget skal finansiere festivalen sammen med Statens Kunstråd og Statens Kunstråds Billedkunstudvalg. Finansieringen bliver fordelt med 4 mio. kr. fra Statens Kunstråd, 2 mio. kr. fra Billedkunstudvalget og 1 mio. kr. fra det Internationale Billedkunstudvalg. Udvalget besluttede at afsætte kr. fra budgettet 2010, og kr. fra budgettet Residencies Udvalget besluttede i 2010 en ny generel politik: At støtte rejseudgifterne til egne residencies og at benytte følgende takster: Rejser til residencies i Europa støttes med kr., Berlin kr. og rejser til residencies udenfor Europa støttes med kr. 19

20 Ny residency-partner i Istanbul Den hidtidige partner Platform Garanti ændrede deres residency, så der ikke længere er faste pladser til udenlandske kunststøtteorganisationer, hvilket betyder at de ikke er fast samarbejdspartner og netværksformidler. Udvalget besluttede, at der fortsat skal være en lejlighed for danske kunstnere i Istanbul, da det er en vigtig og dynamisk kunstmetropol. Kunststyrelsen vil derfor forsøge at forlænge den nuværende lejekontrakt et år. Den nye residency partner organisation i Istanbul blev PiST///Interdiciplinary Project space. Kunststyrelsen vurderede, at der er meget praktisk hjælp at finde for kunstneren på dette sted, og selvom det er mindre og mere low-budget end Platform, så er der et meget stort engagement. Den nye aftale er dyrere end den gamle, og der blev årligt afsat kr. udover det nuværende beløb, der er afsat til Istanbul residenciet. Udvalget besluttede at indgå en aftale med PiST///Interdiciplinary Project space i en et-årig prøveperiode, samt at afsætte kr. udover det nuværende beløb afsat til Istanbul residenciet, begyndende fra Udvidelse af residency i New York Udvalget besluttede i 2010 at supplere det eksisterende residency på ISCP i New York med et residency på Location One i SoHo, New York. I modsætning til ISCP, hvis program er rettet mod unge, up-coming kunstnere, har Location One en mere elitær profil og retter deres residency-program og øvrige aktiviteter mod internationale kunstnere, som karrieremæssigt allerede er etablerede på et vist niveau. De to programmer supplerer således hinanden godt, og da erfaringerne viser, at såvel mange etablerede som unge danske kunstnere søger udvalgets residency i New York, ville aftaler med både ISCP og Location One gøre det muligt at lave et bedre match mellem den enkelte ansøger og det tildelte program. Udvalget besluttede at der skulle satses på to årlige ophold á fem måneders varighed for to kunstnere. Fra 2011 vil der blive overført kr. årligt til dette residency. Udveksling med Cuba Da det forrige udvalg i 2005 indledte samarbejde med Ludwig Foundation om et residency i Havanna, Cuba, skete det i forventningen om, at denne aftale var baseret på udveksling. Ikke blot skulle danske kuratorer få mulighed for at komme 20

21 til Cuba, men cubanske kunstnere og kuratorer skulle samtidig have mulighed for at komme til Danmark. Siden 2005 har fem danske kuratorer som del af aftalen besøgt Cuba med Ludwig Foundation som værtsinstitution. Ingen cubanske kunstnere eller kuratorer havde frem til 2010 været i Danmark endnu, og under Kunststyrelsens besøg hos Ludwig i Havanna sidste år blev det klart, at det er et udtalt ønske fra deres side, at der efterhånden finder en egentlig udveksling sted, så Ludwig Foundation får mulighed for at sende cubanske kunstnere/kuratorer til Danmark. Udvalget besluttede på den baggrund at afsætte kr. til et besøg af en cubansk kunstner, som blev gennemført i efteråret Orienteringsture med Mondriaan Foundation Udvalget besluttede i 2010 at indgå et samarbejde med Mondriaan Foundation, Holland, vedr. deres årlige orienteringsture for kuratorer og andre institutionstilknyttede. Mondriaan Foundation oplæg til turen i 2011 var: The trip will take place from 2 till 14 March The group will visit museums, galleries and meet people active in the field of contemporary art in Mali (Bamako), Senegal (Dakar) and Marocco (Casablanca). It would be great if the Danish Arts Agency could propose two Danish curators to participate in the 2011 trip. Udvalget besluttede, at der skulle to danske deltagere med på turen. Den ene plads på turen skulle udbydes ved at indkalde ansøgninger fra kuratorer og andre kunstprofessionelle, og Kunststyrelsen tilbydes den anden plads. Finansieringen af kuratoren udgør kr. hvilket udvalget valgte at afsætte til formålet. Ændring af messeliste Udvalget reviderer hvert år listen over messer, hvortil gallerier kan få støtte, hvis de deltager. Udvalget besluttede i 2010 at tilføje Köln messen, Volta N.Y. og Artissima til listen af støtteberettigede messer fra og med Venedig 2011 Venedig Biennalen er i perioden vokset fra årligt at lægge beslag på 1.2 mio. kr. af udvalgets årlige ramme til at udgøre 1.7 mio. kr. i 2010 og 1.6 mio. kr. i

22 Udvalget diskuterede, hvorvidt der bør tages kontakt til Kulturministeriet for at gøre opmærksom på, at Venedig Biennalen er blevet så dyr, at det begynder at gå ud over den brede støtte, idet biennalen ikke har sin egen bevilling, men blot skal finansieres inden for udvalgets samlede budget og dermed udhuler det. Venedig Biennalen kan ikke fravælges eller nedprioriteres på samme måde som udvalgets øvrige opgaver, dels fordi det stadig er verdens vigtigste kunstbegivenhed, dels fordi den er direkte nævnt som opgave i Bemærkning til Lov om Kunstrådet og således skal gennemføres. Det er Kulturministeriet, der ejer selve pavillonen, og Kulturministeriet kunne opfordres til at afsætte særlige midler til Venedig. Udvalgets disponeringer for 2011 Det afgående udvalg når at afholde et uddelingsmøde i 2011, og da det afgående udvalg har afholdt fire årlige møder i sin periode, vil udvalget formentlig disponere over ca. 25 % af budgettet for Der afsættes kr. til samtidskunstfestivalen af budgettet for Der er fastlagt og offentliggjort i alt fire ansøgningsfrister for

23 Statens Kunstråds Litteraturudvalg Statens Kunstråds Litteraturudvalg holdt 11 møder i Fire af disse havde behandling af ansøgninger som det primære indhold, men på alle møder blev der blevet behandlet et større eller mindre antal ansøgninger. Udvalget modtog i ansøgninger, hvilket er en stigning på 14,5 % i forhold til Igen i 2010 er det formidlingsområdet (Forfattercentrum), der tegner sig for den største vækst, men også Oversætterpuljen har set en vækst i antal ansøgninger i forhold til Litteraturudvalgets handlingsplan for 2010 beskrev udvalgets virke i forhold til Statens Kunstråds fire overordnede indsatsområder med særligt henblik på at sikre arbejdsmulighed for forfattere, oversættere, tegneserieskabere, illustratorer o.a. i forbindelse med konkrete projekter, sikre formidlingen af dansk litteratur både i Danmark og i udlandet gennem støtte til bl.a. oplæsningsarrangementer og deltagelse i BogForum i København, såvel som i relevante bogmesser i udlandet. Derudover fulgte Litteraturudvalget op på arbejdet med de særlige fokusområder, som udvalget havde indledt en særlig indsats for i 2009, nemlig faglitteraturen, dramatikken (sammen med Statens Kunstråd og Statens Kunstråds Scenekunstudvalg) og (sammen med Statens Kunstråds Billedkunstudvalg) at finde vinderen i konkurrencen om Den illustrerede Bog. Endvidere kunne Litteraturudvalget i foråret 2010 præsentere sin børnebogsudstilling. Litteraturudvalget havde ca. 30 mio. kr. til rådighed i 2010, fordelt med ca. 25 mio. til det nationale arbejde og ca. 5 mio. til det internationale arbejde. I forhold til Statens Kunstråds øvrige overordnede indsatsområder, som Litteraturudvalget som nævnt har forholdt sin handlingsplan til, er der især gennem Forfattercentrum og De generelle midler givet støtte til formidling af litteratur og forfattere i hele landet. Formidling Forfattercentrum er gennem årene blevet en mere og mere søgt ordning, og 2010 var et absolut rekordår med 745 ansøgninger, hvorfor Litteratudvalget afsatte yderligere midler til puljen, med det resultat at der kunne uddeles støtte til i alt 486 ansøgninger. Der har således været et stort antal oplæsningsaftner over hele Danmark i gennemsnit mere end en om dagen hele året - hvor læsere har kunnet møde forfatterne, som for deres del har kunnet præsentere deres værker, og begge parter har derigennem haft mulighed for at indgå i en dialog om det læste og fortalte. Ligeledes inden for formidlingsområdet uddelte Litteraturudvalget i 2010 de sidste af de midler (godt 6 mio. kr.), udvalget i 2007 havde afsat til støtte af afholdelse af litteraturfestivaler af internationalt tilsnit i hele landet. Udvalget har i løbet af udvalgsperioden haft en undersøgende tilgang til litteraturfestivaler og har bl.a. foretaget research og evalueringer på området. Med dette initiativ er det udvalgets 23

24 håb, at det har kunnet medvirke til, at en række festivaler enten har kunnet gennemføres, eller har kunnet gennemføres i en større skala og med flere internationale navne, end det eller havde været muligt. Litteraturudvalget har ikke yderligere midler at afsætte til en særlig pulje, men festivalerne kan fortsat søge støtte til formålet i De generelle midler. Litteraturudvalget har i samarbejde med Kunststyrelsen i 2010 fortsat arbejdet med information om egne støtteordninger og bevillinger på hjemmesiden og gennem informationsmøder. Derudover informeres om udvalgets arbejde og støtteordninger gennem pjecer på engelsk, fransk, spansk, japansk og russisk på en række internationale bogmesser. I 2010 var Litteraturudvalget repræsenteret på bogmesserne i London, Buenos Aires, Paris, Bologna, Madrid, Tokyo, Göteborg, Beograd, Frankfurt og Moskva. Her informeres endvidere om dansk litteratur på grundlag af Litteraturudvalgets web-magasin, Danish Literary Magazine, som også udgives i en forkortet papirversion til netop messebrug. Der opleves en stor interesse for dansk litteratur i disse år, og at oversættelserne af dansk litteratur er mange og til mange sprog kan aflæses i Litteraturudvalgets offentligt tilgængelige webbaserede base over dansk litteratur i oversættelse. Internationalt Den positive interesse for dansk litteratur i udlandet afstedkommer et stort antal ansøgninger om støtte til oversættelser, og derfor afsatte Litteraturudvalget i 2010 hovedparten af bevillingen til internationale formål til oversættelsesstøtte, fordi erfaringen fra tidligere år havde været, at den del af bevillingen, som var øremærket dette formål, ikke havde kunnet dække behovet. Ud af 217 modtagne ansøgninger, hvilket er en stigning på 15 % i forhold til 2009, kunne udvalget imødekomme 155, eller sagt i forholdsprocenter, 29 % flere ansøgninger end i Dertil kommer antallet af ansøgninger om støtte til prøveoversættelser, som i 2010 steg til 95 med 86 imødekomne, hvilket er en stigning på henholdsvis 48 % og 53 % i forhold til Efter Litteraturudvalgenes store satsninger inden for det tyske sprogområde i 2005, det nederlandske i 2006, Storbritannien i 2007, og Spanien i 2008 har 2009 og 2010 været præget af opfølgning og vedligeholdelse af kontakter. Et sådant opfølgningsarbejde er ikke så spektakulært som egentlige satsninger, men det gør ikke dets nødvendighed mindre. Vedligeholdelsen af kontakter på udenlandske messer og festivaler, i litteraturhuse og andre steder, hvor dansk litteratur og danske forfattere kan præsenteres, er grundstenen i formidling af dansk litteratur i udlandet. Som optakt til de nordiske landes litteratur som æresgæst på Salon du Livrebogmessen i Paris i marts 2011 var Litteraturudvalget repræsenteret på den 24

25 nordiske stand allerede i marts 2010 med informationsmateriale og med præsentation af danske værker både på dansk og i fransk oversættelse. Og ligeledes som optakt til Salon du Livre i 2011 var syv franske forlag inviteret på besøgsprogram i København i juni 2010, hvor de havde møder med danske forlag og hvor de ved et oplæsningsarrangement fik præsenteret ny dansk litteratur med potentiale for det fransksprogede marked. Et større antal danske værker end tidligere er enten udkommet eller er på vej til at udkomme i fransk oversættelse. I oktober 2010 blev Den Danske Oversætterpris 2010 ved et arrangement i kulturhuset Katuaq i Nuuk tildelt oversætteren og forfatteren Hans Anton Lynge for hans store og omfattende arbejde for formidling af dansk litteratur i Grønland. Prisoverrækkelsen var arrangeret i samarbejde med Katuaq og Napa Nordens Institut i Grønland og indgik som en del af programmet i forbindelse med det danske formandskab i 2010 af Nordisk Ministerråd. Børn og unge Gennem Forfattercentrum og i De generelle midler yder udvalget også støtte til arrangementer og andre tiltag rettet mod børn og formidling af litteratur til børn. Derudover satte Litteraturudvalget i 2008 forberedelsen af en udstilling om dansk børnelitteratur i gang. Udstillingen skal primært vises i udlandet i forbindelse med bogmesser og andre arrangementer, hvor den kan være relevant. Udstillingen blev færdigproduceret efter planen og sendt til præmiereforevisning ved Frankfurt bogmessen i oktober Men hele udstillingen blev stjålet inden levering på udvalgets stand. En kopi af udstillingen blev herefter sat i produktion og blev vist for første gang i Kunststyrelsen i foråret Udstillingen har stor bevågenhed og dens spanske version har allerede et turnéprogram fastlagt for halvandet år. En plan for den engelske versions rejse til forskellige internationale messer er under udarbejdelse. Litteraturudvalget besluttede i 2008, at Danish Literary Magazine fra og med forårsnummeret 2009 ud over net-versionen også skulle udgives i papirform til anvendelse på bogmesserne i udlandet. Derudover skal magasinet med henblik på formidling til et dansklæsende publikum også udkomme i en dansk net-udgave. Dette er fortsat i 2009 og I handlingsplanen for 2009 havde Litteraturudvalget valgt at gøre en særlig indsats for faglitteraturen. Udvalget afholdt i den forbindelse i marts, april og maj 2009 tre diskussionsmøder med tematiseret drøftelse af fagbogens situation og vilkår i Danmark. I disse møder deltog ud over repræsentanter fra Litteraturudvalget en række eksperter med tæt tilknytning til de faglitterære miljøer, medierne og forlagsverdenen. Formålet var at bringe aktører sammen, som har ansvar for at opretholde og optimere det vidensflow, som er helt afgørende i et videnssamfund, 25

26 med henblik på at skabe en offentlig opmærksomhed på et felt, som er afgørende for kultur, videnskab og undervisning. Møderækken resulterede i udarbejdelsen af et notat om faglitteraturen, som blev sendt til kulturministeren i september 2009 med henblik på inddragelse af andre relevante ministerier. Notatet rummer tre konkrete forslag: 1 et tværministerielt udredningsarbejde mellem kultur-, videnskabs- og undervisningsministerierne om status og behov for den danske faglitteratur; 2 etablering af en treårig forsøgspulje til støtte af faglitterære akademiske og kulturlitterære dansksprogede udgivelser i andre medier end bogform; og 3 en forøgelse af mulighederne for oversættelse af dansksproget faglitteratur til andre sprog med henblik på at sikre et bredere publikum og en øget internationalisering på et kvalitativt højt niveau. Arbejdet med at få omsat forslagene i konkrete tiltag blev fortsat i 2010, men er endnu ikke lykkedes, ud over at Litteraturudvalget har afsat en særlig sum til at sikre oversættelse af faglitteratur. Kommuner Den altovervejende del af Litteraturudvalgets arbejde med kommunerne ligger i den støtte til litteraturformidling i hele landet, som ydes gennem Forfattercentrum. Derudover har Litteraturudvalget i 2010 i erkendelse af, at gruppen af ældre i Danmark bliver større i de kommende år, og at denne gruppe kan have særlige behov i forhold til formidling af litteratur, iværksat et samarbejdsprojekt med to kommuner om særlige tiltag, der skal virke for formidling af litteratur til ældre. Der er tale om en gruppe af borgere, som ikke nødvendigvis har samme adgang til litteratur og præsentation og formidling af den som yngre grupper, og derfor har udvalget afsat en særlig sum til udvikling af et pilotprojekt med to kommuner, der skal afsøge mulighederne for, hvad der kan gøres på dette område. 26